Forslag til beslutning - B9-0525/2021Forslag til beslutning
B9-0525/2021

    FORSLAG TIL BESLUTNING om situationen i Tunesien

    18.10.2021 - (2021/2903(RSP))

    på baggrund af redegørelse fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
    jf. forretningsordenens artikel 132, stk. 2

    Frédérique Ries, Olivier Chastel, Nathalie Loiseau, Javier Nart, Jan‑Christoph Oetjen, Nicolae Ştefănuță
    for Renew-Gruppen

    Se også det fælles beslutningsforslag RC-B9-0523/2021

    Procedure : 2021/2903(RSP)
    Forløb i plenarforsamlingen
    Dokumentforløb :  
    B9-0525/2021
    Indgivne tekster :
    B9-0525/2021
    Afstemninger :
    Vedtagne tekster :

    B9‑0525/2021

    Europa-Parlamentets beslutning om situationen i Tunesien

    (2021/2903(RSP))

    Europa-Parlamentet,

     der henviser til sine tidligere beslutninger om Tunesien,

     der henviser til erklæringen fra den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik på vegne af Den Europæiske Union af 27. juli 2021 og hans erklæringer den 10. september 2021 til pressen i Tunis,

     der henviser til den fælles meddelelse af 9. februar 2021 fra Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) med titlen "Fornyet partnerskab med de sydlige nabolande – En ny dagsorden for Middelhavsområdet" (JOIN (2021)0002) og det fælles arbejdsdokument fra tjenestegrenene, der er vedføjet denne meddelelse, om et fornyet partnerskab med de sydlige nabolande – økonomisk plan og investeringsplan for de sydlige nabolande (SWD/2021/0023),

     der henviser til Euro-Middelhavsaftalen fra 1998 om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Den Tunesiske Republik på den anden side (associeringsaftalen mellem EU og Tunesien)[1],

     der henviser til Tunesiens forfatning fra 2014,

     der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966, som Tunesien er part i,

     der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2,

    A. der henviser til, at Tunesien blev fødestedet for Det Arabiske Forår ved fredeligt at vælte præsident Zine al-Abidine Ben Ali i januar 2011; der henviser til, at Tunesien trods en usikker overgang har været det eneste land i regionen, der har formået at blive et demokrati; der henviser til, at de unge demokratiske institutioner fortsat er skrøbelige;

    B. der henviser til, at præsident Kais Saied kom til magten som følge af Tunesiens andet frie parlaments- og præsidentvalg i oktober og november 2019; der henviser til, at der som følge af et fragmenteret parlament blev udpeget tre regeringsledere mellem dette valg og juli 2021; der henviser til, at både præsidenten og premierministeren i henhold til forfatningen fra 2014 delte udøvende beføjelser;

    C. der henviser til, at Mechichis regering (2020-2021) var ansvarlig for betydelige krænkelser af menneskerettighederne; der henviser til, at demonstranter ifølge Amnesty International blev tortureret i fængslet i januar 2021;

    D. der henviser til, at korruption har plaget landet i årtier; der henviser til, at Imed Boukhris, tidligere formand for den nationale korruptionsbekæmpelsesmyndighed, blev afskediget uden forklaring i juni 2021 og straks blev erstattet af svigersønnen af en af den daværende premierminister Mechichis rådgivere;

    E. der henviser til, at et stigende antal tunesere har forladt landet og somme tider har sat livet på spil ved at krydse Middelhavet; der henviser til, at Tunesien lider under en af de højeste hjerneflugtsrater blandt de arabiske lande;

    F. der henviser til, at Tunesien har været udsat for verdens næsthøjeste rate af dødsfald som følge af covid-19; der henviser til, at talrige protester mod regeringen fandt sted i juli 2021 til støtte for præsident Kais Saied, hvor der blev givet udtryk for fælles vrede mod korruption og mod den økonomiske, sociale og sundhedsmæssige krise;

    G. der henviser til, at præsident Kais Saied i en TV-tale den 25. juli 2021 besluttede at afskedige premierminister Mechichi og hans regering og midlertidigt suspendere det tunesiske parlament i en periode på 30 dage, der kan forlænges, og ophæve immuniteten for alle dets medlemmer; der henviser til, at hæren efterfølgende blokerede adgangen til parlamentet; der henviser til, at flere medlemmer siden er blevet retsforfulgt ved militærdomstole; der henviser til, at ifølge artikel 80 i Tunesiens forfatning skal parlamentet mødes kontinuerligt i hele kriseperioden, og at republikkens præsident ikke kan opløse parlamentet; der henviser til, at præsidenten den 24. august 2021 forlængede suspensionen af parlamentet "indtil videre";

    H. der henviser til, at politiet den 26. juli 2021 lukkede TV-kanalen Al Jazeeras Tunis-kontor; der henviser til, at dens medarbejdere reelt har været i stand til fortsat at arbejde i landet;

    I. der henviser til, at den nationale korruptionsbekæmpelsesmyndighed blev tvunget til at lukke den 20. august 2021, og at der ikke blev givet nogen begrundelse herfor; der henviser til, at personoplysninger om tusindvis af whistleblowere er blevet beslaglagt af indenrigsministeriet;

    J. der henviser til, at tusindvis af offentlige personer og forretningsfolk angiveligt er blevet underlagt et rejseforbud uden en arrestordre, mens snesevis er blevet sat under husarrest og statsovervågning;

    K. der henviser til, at præsidenten den 22. september 2021 udstedte præsidentdekret nr. 117 om suspension af forfatningen med undtagelse af præamblen og de to første kapitler om generelle bestemmelser, rettigheder og friheder; der henviser til, at præsidenten gav sig selv fuldgyldige lovgivningsmæssige beføjelser til ved dekret at ændre lovene om politiske partier, valg, retsvæsenet, fagforeninger og foreninger, pressefrihed og informationsfrihed, organisationen af retsafdelingen, interne sikkerhedsstyrker, menneskerettigheder og frihedsrettigheder, lov om personlig status, interne sikkerhedsstyrker, told og statsbudget;

    L. der henviser til, at præsidentdekret nr. 117 ikke giver mulighed for at appellere præsidentens afgørelser ved en domstol, herunder ved Tunesiens højeste forvaltningsdomstol og landets kassationsdomstol; der henviser til, at dekretet beordrede lukning af Instance provisoire de contrôle de constitutionnalité des lois (midlertidigt organ til prøvelse af loves forfatningsmæssighed), som blev oprettet ved forfatningen i 2014 indtil oprettelsen af Tunesiens forfatningsdomstol;

    M. der henviser til, at det tunesiske civilsamfund offentligt har udtrykt stærk bekymring over de nye begrænsninger af rettigheder og friheder; der henviser til, at civilsamfundet, herunder fagforeninger, ikkestatslige organisationer og politiske partier, har spillet en afgørende rolle i udformningen og styrkelsen af Tunesiens overgang til demokrati siden 2011; der henviser til, at tusindvis af mennesker på trods af et betydeligt politiopsyn den 10. oktober 2021 gik på gaden i Tunis for at protestere mod præsident Kais Saieds magtmisbrug;

    N. der henviser til, at præsidenten den 29. september 2021 udnævnte Najla Bouden til premierminister; der henviser til, at præsidenten udnævnte en ny regering den 11. oktober 2021 bestående af 25 medlemmer, herunder indenrigs-, uddannelses- og udenrigsministrene fra de tidligere regeringer i 2020 og 2021;

    O. der henviser til, at EU har ydet Tunesien 2 mia. EUR i direkte tilskud til støtte for landets overgang til demokrati, herunder 260 mio. EUR i 2020 og 200 mio. EUR i juni 2021 (pr. juni) som en del af sin makrofinansielle bistand til Tunesien;

    1. er dybt bekymret over koncentrationen af lovgivningsmæssige, udøvende og retslige beføjelser i hænderne på præsident Kais Saied; bemærker, at denne koncentration strider mod det demokratiske princip om magtadskillelse, navnlig i lyset af manglen af kontrol eller mulighed for at appellere afgørelser;

    2. opfordrer Tunesiens præsident til fuldt ud at respektere de rettigheder og friheder, der er nedfældet i Tunesiens forfatning fra 2014, og til fuldt ud at opfylde Tunesiens internationale forpligtelser;

    3. opfordrer præsidenten til i overensstemmelse med Tunesiens forfatningsmæssige orden at tillade en tilbagevenden til et fuldt udbygget parlamentarisk demokrati;

    4. fordømmer de provokerende udtalelser fra nogle medlemmer af det tunesiske parlament, såsom Rached Khiari, medstifter af Karamabevægelsen (værdighed), som retfærdiggjorde mordet på den franske lærer Samuel Paty på grund af blasfemi;

    5. opfordrer indtrængende præsidenten til at gøre det muligt for uafhængige statslige tilsynsorganers at fungere fuldt ud og korrekt, herunder det midlertidige organ for revision af lovenes forfatningsmæssighed og den nationale korruptionsbekæmpelsesmyndighed;

    6. opfordrer indtrængende præsidenten til at tilslutte sig en inklusiv og participatorisk tilgang, der inddrager repræsentanter for civilsamfundet så tidligt som muligt, i alle forfatnings- og lovgivningsmæssige reformer, og til at gennemføre disse reformer så hurtigt som muligt; understreger, at der regelmæssigt bør gives opdateringer til NF/HR om den seneste institutionelle udvikling i Tunesien;

    7. understreger den særlige betydning af at udarbejde forfatnings- og lovtekster, der sikrer mindst lige så mange garantier som Tunesiens forfatning fra 2014 med hensyn til magtadskillelse og beskyttelse af grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder; bemærker, at tidligere forfatninger i Tunesien, selv om de officielt garanterer sådanne principper, ikke har formået at beskytte dem effektivt på grund af en række undertrykkende love; opfordrer EU og dets medlemsstater til at være rede til at bistå de tunesiske institutioner gennem teknisk bistand, hvis de tunesiske myndigheder anmoder herom;

    8. noterer sig udnævnelsen af Najla Bouden til Tunesiens første kvindelige premierminister; bemærker, at hendes beføjelser er begrænset af den ramme, der er fastsat i præsidentdekret nr. 117 af 22. september 2021, som koncentrerer den udøvende magt i hænderne på præsidenten; noterer sig udnævnelsen af en ny regering den 11. oktober 2021;

    9. opfordrer præsidenten til at genoverveje sin holdning om ikke at støtte lige rettigheder mellem kvinder og mænd på alle områder uden undtagelse; opfordrer til, at der sættes en stopper for den juridiske forskelsbehandling af kvinder i forbindelse med arv, forældremyndighed, retten til at være familieforsørger, retten til forældreorlov og arbejdstagerrettigheder, navnlig for husarbejdere og kvindelige landbrugere; glæder sig over loven fra 2017 om afskaffelse af vold mod kvinder og piger og opfordrer til, at den gennemføres fuldt ud i praksis, herunder ved at uddanne retshåndhævelsespersonale til at yde effektiv støtte til ofre for voldtægt og misbrug; opfordrer EU til fortsat at støtte kvindekrisecentre i Tunesien, hvoraf alle fire er konstant overfyldte;

    10. beklager, at EU trods sit stærke partnerskab med Tunesien ikke har formået bedre at støtte landet og hjælpe landet med at opnå god regeringsførelse og inklusiv vækst siden Det Arabiske Forår;

    11. bekræfter EU's fulde støtte til Tunesien som en central demokratisk partner i regionen;

    12. opfordrer Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank til fortsat at bistå de tunesiske myndigheder, herunder gennem makrofinansiel bistand og COVAX-initiativet, forudsat at menneskerettighederne og de demokratiske principper respekteres i overensstemmelse med artikel 2 i associeringsaftalen mellem EU og Tunesien; understreger, at oprettelsen af en ansvarlig regering er et afgørende skridt i denne retning;

    13. opfordrer Kommissionen til at genoptage trepartsdialogen mellem det tunesiske civilsamfund, de tunesiske myndigheder og Kommissionen;

    14. pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Kommissionen, medlemsstaternes parlamenter og Tunesiens regering og parlament.

    Seneste opdatering: 20. oktober 2021
    Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik