FORSLAG TIL BESLUTNING om situationen i Tunesien
18.10.2021 - (2021/2903(RSP))
jf. forretningsordenens artikel 132, stk. 2
Pedro Marques, Maria Arena
for S&D-Gruppen
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B9-0523/2021
B9‑0526/2021
Europa-Parlamentets beslutning om situationen i Tunesien
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sine tidligere beslutninger om Tunesien,
– der henviser til erklæringen fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) på vegne af Den Europæiske Union af 27. juli 2021 og hans erklæringer den 10. september 2021 til pressen i Tunis,
– der henviser til den fælles meddelelse af 9. februar 2021 fra Kommissionen og NF/HR med titlen "Fornyet partnerskab med de sydlige nabolande – En ny dagsorden for Middelhavsområdet" (JOIN (2021)0002) og det fælles arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne meddelelse, om et fornyet partnerskab med de sydlige nabolande – økonomisk plan og investeringsplan for de sydlige nabolande (SWD/2021/0023),
– der henviser til associeringsaftalen mellem EU og Tunesien fra 1995,
– der henviser til Tunesiens forfatning fra 2014,
– der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966, som Tunesien er part i,
– der henviser til konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW), som Tunesien ratificerede i 1985,
– der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2,
A. der henviser til, at Tunesiens revolution i december 2010 satte en stopper for præsident Zine El Abidine Ben Alis autokratiske styre og indledte en ny æra med et flerpartisystem i landet;
B. der henviser til, at præsident Kais Saied den 25. juli 2021 afskedigede premierminister Hichem Mechichi, suspenderede parlamentet i en indledende periode på 30 dage og fratog også parlamentsmedlemmerne deres immunitet; der henviser til, at præsidenten begrundede dette med at påberåbe sig artikel 80 i den tunesiske forfatning, som giver ham beføjelse til at træffe ekstraordinære foranstaltninger for at imødegå en "nært forestående krise" i landet; der henviser til, at artikel 80 i forfatningen fastsætter, at parlamentet skal fungere permanent sammen med præsidenten i nødsituationer;
C. der henviser til, at regeringerne i De Forenede Arabiske Emirater, Saudi-Arabien og Egypten omgående roste og gav retorisk støtte til præsident Saieds initiativ;
D. der henviser til, at præsident Saieds beslutning kommer i forbindelse med en alvorlig økonomisk og sundhedsmæssig krise med verdens næsthøjeste rate af dødsfald som følge af covid-19; der henviser til, at interne politiske splittelser har blokeret det tunesiske institutionelle system i årevis, hvilket har forhindret landet i at gennemføre de reformer, der er fastsat i forfatningen fra 2014, navnlig oprettelsen af en forfatningsdomstol, samt økonomiske reformer;
E. der henviser til, at præsident Saied den 22. september 2021 vedtog ekstraordinære foranstaltninger, der gav ham mulighed for at erstatte regeringen og parlamentet ved en afgørelse ved dekret på ubestemt tid, hvorved han med sin egen afgørelse ophæver gyldigheden af forfatningen fra 2014;
F. der henviser til, at præsident Saied den 29. september 2021 udnævnte Najla Bouden Romdhane til Tunesiens første kvindelige premierminister med henblik på at etablere en ny regering; der henviser til, at præsident Saied erklærede, at den nye regering ville stå til ansvar over for ham i kriseperioden snarere end over for premierministeren og dermed reducerede premierminister Boudens beføjelser i forhold til hendes forgængers beføjelser; der henviser til, at premierminister Bouden erklærede, at den nye regerings vigtigste prioritet ville være at skabe balance i de offentlige finanser og gå videre med de økonomiske reformer, som Tunesien har brug for, samt at bekæmpe korruption i landet; der henviser til, at en ny regering med 24 ministre og en statssekretær, herunder ti kvinder, tiltrådte deres embede den 11. oktober 2021;
G. der henviser til, at ophævelsen af parlamentarisk immunitet har ført til fuldbyrdelse af tidligere domme om korruption og svig for flere parlamentsmedlemmer; der henviser til, at nogle af dem uformelt er blevet forhindret i at rejse, og andre er blevet anbragt i husarrest; der henviser til, at Yassine Ayari, en fremtrædende parlamentariker og whistleblower, der har afsløret adskillige korruptionssager i Tunesien, siden den 28. juli 2021 har været tilbageholdt i Mornaguia-fængslet for at afsone en dom på to måneder afsagt af en militærdomstol i 2018 for hans Facebook-opslag, der kritiserer hæren;
H. der henviser til, at tunesisk politi den 26. juli 2021 lukkede Al Jazeeras kontorer i Tunis uden at give nogen forklaring; der henviser til, at tunesiske sikkerhedsstyrker den 6. oktober 2021 beslaglagde det sendeudstyr, der anvendes af Zitouna TV, en TV-station tæt på Ennahda-partiet, efter at Den Høje Myndighed for Audiovisuel Kommunikation (HAICA) erklærede, at kanalen havde fungeret ulovligt; der henviser til, at de tunesiske myndigheder den 3. oktober 2021 anholdt Amer Ayad, en TV-vært på Zitouna, på grundlag af anklager om at have konspireret mod statens sikkerhed; der henviser til, at Zitouna-TV-nettet begyndte at sende i 2012 efter præsident Ben Alis fald;
I. der henviser til, at den tunesiske fagforbund (UGTT) den 10. september 2021 fremlagde sin køreplan for nedsættelse af et nationalt rådgivende udvalg med henblik på at sikre en retlig ramme for inklusive sociale og politiske reformer i landet, navnlig reformen af det politiske system og valgloven samt ændringen af forfatningen;
J. der henviser til, at Tunesien siden 1995 har været en tæt partner for EU og har samarbejdet inden for rammerne af den europæiske naboskabspolitik; der henviser til, at EU siden 2011 har ydet over 2 mia. EUR i støtte og 800 mio. EUR i makrofinansiel bistand for at støtte Tunesiens erklærede tilsagn om at tilslutte sig overgangen til demokrati; der henviser til, at der i maj 2021 blev stillet en rate på 600 mio. EUR til rådighed under programmet for makrofinansiel bistand til Tunesien med det specifikke mål at afbøde de økonomiske konsekvenser af covid-19-pandemien i landet;
1. er dybt bekymret over koncentrationen af lovgivningsmæssige, udøvende og retslige beføjelser i hænderne på én person, Kais Saied; bemærker, at en sådan grad af centralisering af magten strider mod de demokratiske principper;
2. udtrykker sin sympati og støtte til det tunesiske folk på dette vanskelige tidspunkt for landets unge demokrati og gentager tunesernes legitime ret til en demokratisk vej og socioøkonomisk velstand;
3. udtrykker bekymring over præsidentens ensidige beslutning om at omskrive forfatningen på vilkår, der vil give ham næsten ubegrænsede beføjelser, herunder beføjelse til at udstede "lovtekster" ved dekret uden indblanding og til at erklære dem for hævet over enhver form for kontrol eller domstolsprøvelse samt til at afskedige statsembedsmænd og erstatte dem med tilhængere;
4. udtrykker sin bekymring over forværringen af en allerede kritisk socioøkonomisk situation, som kun kan forværres af den aktuelle politiske krise, hvilket igen kan føre til international isolation af Tunesiens økonomi og skade dets image i udlandet som en demokratisk model for regionen;
5. bekræfter sin grundlæggende overbevisning om, at demokrati, retsstatsprincippet og respekt for menneskerettighederne er afgørende for at opnå bæredygtig og reel inklusiv økonomisk vækst og velstand i Tunesien samt ytringsfrihed, retten til at demonstrere, rejse, ret til en retfærdig rettergang og for, at civile ikke kan retsforfølges ved militærdomstole;
6. glæder sig over UGTT's anbefalinger i denne henseende; er overbevist om, at enhver tilpasning af det politiske system og den forfatningsmæssige ramme skal ske gennem en inklusiv dialog med deltagelse af fagforeninger og civilsamfundsorganisationer; opfordrer Tunesien til at oprette en forfatningsdomstol med det formål at undgå fejlfortolkninger og misbrug af landets forfatning fra enhver relevant aktørs side;
7. er bekymret over den seneste bølge af anholdelser rettet mod politiske personer samt lukningen af radio- og TV-selskaber, der deltager i Tunesiens demokratiske liv; opfordrer de tunesiske myndigheder til at garantere fuld respekt for de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder i landet, navnlig ytrings- og informationsfriheden;
8. mener, at respekten for retsstatsprincippet og retsvæsenets uafhængighed er prioriteter og forudsætninger for demokrati; opfordrer til, at der genoprettes et uafhængigt retsvæsen, hvilket bør føre til en reform af militærdomstolene i Tunesien for at undgå militære retssager mod civile;
9. er bekymret over indblanding fra aktører fra tredjelande, der undergraver det tunesiske demokrati og konsoliderer deres greb om regionen; opfordrer i denne forbindelse EU-institutionerne og medlemsstaterne til at fremme genoprettelsen af de mekanismer for repræsentativt demokrati i Tunesien, der er baseret på valg, da de er hjørnestenen i det økonomiske og finansielle samarbejde med landet;
10. minder om, at Tunesien har privilegerede forbindelser med EU, eftersom landet er dets vigtigste handelspartner i regionen, og EU har investeret i Tunesiens overgang til demokrati i ti år siden revolutionen; mener, at EU fortsat bør støtte Tunesien i dets bestræbelser på at overvinde den nuværende økonomiske og pandemiske krise, samtidig med at Tunesien hurtigst muligt bør genoprette sine demokratiske institutioners rolle;
11. påpeger, at Tunesien har et presserende behov for en stabil regering, der er legitimeret af demokratisk ansvarlighed, for at genoptage forhandlingerne med Den Internationale Valutafond om udbetalingen af et meget tiltrængt lån til genopretning af landets økonomi;
12. opfordrer EU til at fortsætte programmer, der støtter tunesiske borgere, og til at øge bistanden, hvor det er nødvendigt i lyset af den nuværende krise, herunder med støtte til sundhedspleje gennem COVAX-systemet for at hjælpe landet med at håndtere de alvorlige konsekvenser af covid-19-pandemien;
13. opfordrer NF/HR og medlemsstaterne til nøje at følge situationen i Tunesien og opfordrer NF/HR til regelmæssigt at aflægge rapport til Europa-Parlamentet, navnlig til Udenrigsudvalget og Underudvalget om Menneskerettigheder for at sikre en passende parlamentarisk dialog om denne vigtige og bekymrende situation;
14. pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Kommissionen, medlemsstaternes parlamenter samt Tunesiens regering og parlament.