Forslag til beslutning - B9-0527/2021Forslag til beslutning
B9-0527/2021
Europa-Parlamentet

FORSLAG TIL BESLUTNING om Pandora-papirerne: konsekvenser for bestræbelserne på at bekæmpe hvidvask af penge, skatteunddragelse og skatteundgåelse

18.10.2021 - (2021/2922(RSP))

på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser
jf. forretningsordenens artikel 132, stk. 2

Johan Van Overtveldt
for ECR-Gruppen

Procedure : 2021/2922(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
B9-0527/2021
Indgivne tekster :
B9-0527/2021
Forhandlinger :
Afstemninger :
Vedtagne tekster :

B9‑0527/2021

Europa-Parlamentets beslutning om Pandora-papirerne:  konsekvenser for bestræbelserne på at bekæmpe hvidvask af penge, skatteunddragelse og skatteundgåelse

(2021/2922(RSP))

Europa-Parlamentet,

– der henviser til erklæringen af 8. oktober 2021 om en tosøjleløsning til håndtering af de skattemæssige udfordringer, der opstår som følge af digitaliseringen af økonomien, fra OECD/G20's inklusive ramme om udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud (BEPS),

– der henviser til sin beslutning af 19. april 2018 med titlen "Beskyttelse af undersøgende journalister i Europa: sagen om den slovakiske journalist Ján Kuciak og Martina Kušnírová"[1],

– der henviser til sin beslutning af 26. marts 2019 om økonomisk kriminalitet, skatteunddragelse og skatteundgåelse[2],

– der henviser til sin beslutning af 18. december 2019 om retsstatsprincippet i Malta efter de seneste afsløringer om mordet på Daphne Caruana Galizia[3],

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 7. maj 2020 om en handlingsplan for en samlet EU-politik for forebyggelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme (C(2020)2800),

– der henviser til sin beslutning af 10. juli 2020 med titlen "En samlet EU-politik for forebyggelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme – Kommissionens handlingsplan og den seneste udvikling"[4],

– der henviser til rapporterne om søjle I- og søjle 2-planerne, der blev vedtaget af G20/OECD’s inklusive ramme den 14. oktober 2020, samt til resultaterne af OECD’s økonomiske analyse og konsekvensanalyse af forslagene,

– der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 03/2021 med titlen "Udveksling af skatteoplysninger i EU: et solidt grundlag, men huller i gennemførelsen",

– der henviser til Revisionsrettens særberetning nr. 13/2021 med titlen "EU's indsats for at bekæmpe hvidvask af penge i banksektoren er fragmenteret, og gennemførelsen er utilstrækkelig",

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. maj 2021 med titlen "Erhvervsbeskatning i det 21. århundrede" (COM(2021)0251),

– der henviser til den lovgivningspakke, som Kommissionen fremlagde den 20. juli 2021 med henblik på at styrke EU's regler om bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme,

– der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 48,

– der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2,

A. der henviser til, at Pandora-papirerne er en massiv lækage af data af et hidtil uset omfang, som dokumenterer, hvem der er de reelle ejere af selskaber etableret i jurisdiktioner med bankhemmelighed; der henviser til, at Det Internationale Konsortium af Undersøgende Journalister (ICIJ) begyndte at offentliggøre Pandora-papirerne den 3. oktober 2021;

B. der henviser til, at 2,94 terabytes data er blevet lækket til ICIJ og delt med mediepartnere rundt om i verden; der henviser til, at nogle af dossiererne går tilbage til 1970'erne, men at de fleste af dem, ICIJ har gennemgået, blev oprettet mellem 1996 og 2020; der henviser til, at den nye lækage angiveligt vedrører mere end 330 politikere og embedsmænd fra næsten 100 lande, herunder 35 nuværende eller tidligere stats- og regeringschefer;

C. der henviser til, at Pandora-papirerne afslører, hvordan fortrinsvis personer med en stor nettoformue bliver bistået af formidlere såsom banker, revisorer og advokatfirmaer med at udforme komplekse selskabsstrukturer registreret i jurisdiktioner med bankhemmelighed eller skattely i tæt samarbejde med professionelle offshore-tjenesteudbydere for at afskærme indtægter og aktiver mod en rimelig beskatning og kontrol;

D. der henviser til, at Pandora-papirerne er den seneste i en række af store datalækager, der afslører, hvor den finansielle offshore-verden fungerer, efter Lux Leaks i 2014, Swiss Leaks i 2015, Panama-papirerne i 2016, Paradise-papirerne i 2017, Mauritius Leaks i 2019, Luanda Leaks og FinCEN Files i 2020 samt Lux Letters i 2021;

E. der henviser til, at Pandora-papirerne fremhæver den afgørende rolle, som information om reelt ejerskab spiller for bekæmpelsen af hvidvask og anden økonomisk kriminalitet, og det presserende behov for større tilgængelighed og mere nøjagtig information;

F. der henviser til, at de aktiviteter, der omtales i Pandora-papirerne, ikke alle er ulovlige, men at de udgør skatteundgåelse og misbrug af princippet om forretningshemmelighed;

G. der henviser til, at skattemyndighederne angiveligt har inddrevet over en milliard euro i forlængelse af afsløringerne i Panama-papirerne[5];

H. der henviser til, at EU ud fra den mest konservative fordelingsformel globalt har de største tab som følge af overførsel af overskud til skattely og anslås at gå glip af ca. 20 % af sine selskabsskatteindtægter årligt;

I. der henviser til, at skønnene over størrelsen af de skatteindtægter, der mistes alene på grund af selskabers skatteundgåelse i EU, spænder fra 50 til 70 mia. EUR om året, og at tallet når op på næsten 190 mia. EUR, hvis andre faktorer såsom særlige skattearrangementer og manglende effektivitet i skatteopkrævningen medregnes; der henviser til, at omkring 11 % af EU's samlede nettoformue, eller 2 300 mia. EUR, ifølge EU-Skatteobservatoriet er placeret offshore;

J. der henviser til, at 0,7-1,2 % af Unionens årlige bruttonationalprodukt (BNP) ifølge Europol vurderes at være involveret i mistænkelige finansielle aktiviteter såsom hvidvask i forbindelse med korruption, våbenhandel, menneskehandel, narkotikahandel, skatteunddragelse og -svig, finansiering af terrorisme eller andre ulovlige aktiviteter; der henviser til, at 10 % af de 1,1 millioner tilfælde af mistænkelige aktiviteter, der blev indberettet i 2019, ifølge tal fra Europol er blevet undersøgt nærmere af de offentlige myndigheder (med store forskelle landene imellem);

K. der henviser til, at der ifølge FN's Kontor for Narkotikakontrol og Kriminalitetsbekæmpelse hvert år bliver hvidvasket et samlet beløb svarende til 2,7 % af verdens årlige BNP;

L. der henviser til, at G20-landene efter finanskrisen i 2008-2009 og en række afsløringer af skatteunddragelsespraksisser, aggressiv skatteplanlægning, skatteundgåelse og hvidvask af penge blev enige om at tage disse spørgsmål op på globalt plan på OECD-plan gennem BEPS-projektet, hvilket førte til BEPS-handlingsplanen;

M. der henviser til, at moderate beskatningsniveauer og passende international skattelovgivning er nøglen til at forhindre skatteunddragelse og skatteundgåelse og til at udforme et retfærdigt og effektivt beskatningssystem, der tackler ulighed og sikrer forudsigelighed og stabilitet, hvilket er en forudsætning for konkurrenceevne samt for lige konkurrencevilkår mellem virksomheder, navnlig for små og mellemstore virksomheder (SMV'er);

N. der henviser til, at Parlamentet gentagne gange har opfordret til en reform af det internationale selskabsskattesystem med henblik på at bekæmpe skatteunddragelse og skatteundgåelse;

O. der henviser til, at Kommissionen har indledt traktatbrudsprocedurer mod de fleste medlemsstater for ikke at have gennemført det 4. og 5. hvidvaskdirektiv[6] korrekt i national ret;

P. der henviser til, at Unionens ramme for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme lider under mangler med hensyn til håndhævelse kombineret med et ineffektivt tilsyn; der henviser til, at man med flere på hinanden følgende lovgivningsreformer har forsøgt at styrke rammen i de seneste år for at imødegå de nye risici og mangler;

Q. der henviser til, at EU i det seneste årti har vedtaget en række lovgivningsreformer for at bekæmpe skatteundgåelse og økonomisk kriminalitet, hvilket har haft positive virkninger for det indre markeds funktion og for beskyttelsen af medlemsstaternes skattegrundlag og -indtægter; der henviser til, at der imidlertid er et stadig større behov for et bedre samarbejde mellem de administrative, retslige og retshåndhævende myndigheder i EU;

Generelle betragtninger

1. noterer sig ICIJ's offentliggørelse af de såkaldte Pandora-papirer den 3. oktober 2021; påskønner det uvurderlige bidrag, ICIJ gennem sit undersøgende arbejde har ydet til at afsløre hemmelig offshore-praksis og øge offentlighedens bevidsthed om spørgsmål, der har en klar offentlig interesse;

2. fremhæver den rolle, som international undersøgende journalistik og whistleblowere spiller med hensyn til at afsløre uregelmæssigheder, korruption, organiseret kriminalitet, hvidvask og misbrug af offentligt hverv, navnlig fra politisk eksponerede personers side; understreger det afgørende bidrag, som undersøgende journalistik yder til at opretholde demokratiet og retsstatsprincippet;

3. anser det for nødvendigt at beskytte fortroligheden af den undersøgende journalistiks kilder, herunder whistleblowere; understreger betydningen af at forsvare journalisters frihed til at modtage fortrolige eller hemmelige dokumenter, datasæt og andre former for materiale, uanset deres oprindelse, og til at rapportere om de pågældende spørgsmål af offentlig interesse uden at risikere dyre sagsanlæg, hvis den undersøgende journalistiks rolle som vagthund i det demokratiske samfund skal sikres;

4. gentager i denne forbindelse, at det er nødvendigt at beskytte den undersøgende journalistik mod strategiske retssager mod offentligt engagement samt personlig chikane, intimidering og trusler på livet; mener, at bindende regler, der giver solid og konsekvent beskyttelse af uafhængige medier og journalister mod chikanerende sagsanlæg, der har til formål at bringe dem til tavshed eller intimidere dem i EU, er stærkt påkrævede for at hjælpe med at sætte en stopper for denne urimelige praksis; fremhæver sit igangværende arbejde med en initiativbetænkning om strategiske retssager mod offentligt engagement; konstaterer med tilfredshed, at Kommissionen arbejder på et initiativ mod misbrug af retssager rettet mod journalister og rettighedsforkæmpere;

5. påpeger, at EU's direktiv om whistleblowere[7] blev vedtaget i 2019, og at det skal være gennemført i medlemsstaternes nationale ret inden udgangen af 2021;

6. beklager, at Pandora-papirerne på trods af ti års skatteskandaler og lovgivningsmæssige reformer i EU viser, at der ikke er gjort tilstrækkelige fremskridt på globalt plan til at tage hånd om selskabers hemmeligholdelse og offshore-skatteunddragelse og ‑undgåelse;

7. beklager, at borgere og beslutningstagere stadig er afhængige af datalækager for at få adgang til oplysninger om hemmelige offshore-praksisser; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gøre fremskridt med hensyn til at gøre information om reelt ejerskab tilgængelig for offentligheden og al anden relevant information tilgængelig for parlamenter og kompetente myndigheder, herunder skattemyndigheder, hvor det er relevant;

8. påpeger, at de praksisser, der blev afsløret i Pandora-papirerne, skæmmer de lovlydige virksomheders omdømme, øger de økonomiske og sociale uligheder, skader den effektive levering af offentlige tjenesteydelser, underminerer den økonomiske udvikling, hvor der er tab af indtægter, og kan undergrave borgernes tillid til retsstatsprincippet og vores økonomiske og demokratiske system yderligere;

9. opfordrer indtrængende medlemsstaternes kompetente myndigheder til at analysere ICIJ's datasæt og om nødvendigt indlede grundige undersøgelser efter afsløringerne i Pandora-papirerne;

10. opfordrer Kommissionen til at gennemgå de data, der er fremlagt i Pandora-papirerne, og analysere, om der er behov for yderligere lovgivningsmæssige tiltag på EU-plan, samt om der er behov for håndhævelsestiltag for så vidt angår den eksisterende lovgivning, og til at rapportere tilbage til Parlamentet og medlemsstaterne;

11. opfordrer Den Europæiske Anklagemyndighed til at vurdere, om de data, der er afsløret i Pandora-papirerne, giver den anledning til at foretage specifikke efterforskninger inden for rammerne af sit mandat;

12. fremhæver betydningen af at sikre høje standarder for integritet, ærlighed og ansvarlighed blandt personer med offentlige hverv i EU; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at de har indført foranstaltninger og systemer til forebyggelse af interessekonflikter med hensyn til deres funktioner som personer med offentlige hverv, som anbefalet i FN's konvention mod korruption; erindrer om, at medlemmer af Europa-Parlamentet allerede fremlægger oplysninger om deres økonomiske interesser;

13. opfordrer indtrængende medlemsstaterne og verdens ledere til i regi af det mellemstatslige G20-forum, den inklusive ramme og De Forenede Nationer at træffe effektive foranstaltninger til at imødegå skattely og deres driftsmodel ved effektivt at forbyde skuffeselskaber (selskaber uden økonomisk substans, hvis eneste formål er at undgå skatter eller anden lovgivning), forbyde andre former for misbrug af økonomisk hemmeligholdelse og forbedre den globale automatiske og obligatoriske udveksling af oplysninger fra alle former for private virksomheder;

14. konstaterer med tilfredshed, at 136 jurisdiktioner, der deltager i OECD/G20's inklusive ramme for BEPS, har underskrevet erklæringen om tosøjleløsningen med henblik på at tackle de skattemæssige udfordringer, der opstår som følge af digitaliseringen af økonomien, og dermed har tilsluttet sig en grundlæggende reform af de internationale skatteregler;

15. påpeger, at denne aftale, når den er gennemført, vil sikre en mere retfærdig fordeling af overskud og beskatningsrettigheder mellem landene med hensyn til de største og mest overskudsgivende multinationale selskaber, ligesom der vil blive indført en global effektiv mindsteselskabsskattesats på 15 % for virksomheder med en årlig indtjening på over 750 mio. EUR;

16. understreger på ny betydningen af en multilateral indsats og international koordinering i kampen mod skatteunddragelse, skatteundgåelse og aggressiv skatteplanlægning;

17. opfordrer G20-lederne til på deres møde i Rom den 30.-31. oktober 2021 at give OECD mandat til at iværksætte et nyt globalt initiativ med henblik på at revidere den automatiske udveksling af oplysninger og styrke den globale styring af håndhævelsen af standarder for bekæmpelse af hvidvask;

18. erindrer om de universelle principper om retfærdighed, gennemsigtighed og samarbejde på skatteområdet; gentager sin opfordring til medlemsstaterne om at forenkle deres skattesystemer for at sikre en mere retfærdig beskatning, skattesikkerhed og investeringer i realøkonomien og lette presset på skattemyndighederne, der skal bruge mange ressourcer på deres kamp mod skatteunddragelse og skatteundgåelse;

Status over håndhævelsen af bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i EU, gennemsigtighed i virksomhederne og udveksling af oplysninger

19. bemærker, at EU allerede har nogle af de højeste lovgivningsmæssige standarder for virksomhedsgennemsigtighed i verden, men at der stadig er plads til forbedringer, f.eks. i betragtning af den hurtige udvikling af digital finansiering og de stadig mere avancerede midler til at skjule ejerskabet af aktiver;

20. understreger, at hvidvaskdirektivet navnlig kræver, at medlemsstaterne opretter registre over de reelle ejere af alle juridiske enheder, der er etableret i EU, herunder truster, og giver offentlig adgang til oplysninger om den reelle ejer i de fleste selskabsstrukturer;

21. understreger, at medlemsstaterne i henhold til EU-retten skal kræve, at oplysningerne i registrene er tilstrækkelige, nøjagtige og ajourførte, og desuden skal indføre kontrolmekanismer med henblik herpå, herunder en forpligtelse for de kompetente myndigheder til at indberette uoverensstemmelser; understreger behovet for at sikre, at de kompetente myndigheder i medlemsstaterne har tilstrækkelige ressourcer til at kontrollere oplysninger om den reelle ejer i registrene, og at der anvendes effektive, forholdsmæssige og afskrækkende foranstaltninger eller sanktioner i tilfælde, hvor juridiske enheder, truster og andre typer af juridiske arrangementer ikke giver tilstrækkelige, nøjagtige og aktuelle oplysninger om den reelle ejer;

22. gentager sin opfordring til Kommissionen om at afhjælpe manglen på tilstrækkelige og nøjagtige data i nationale registre, der kan anvendes til at identificere reelle ejere, navnlig i situationer, hvor der anvendes et netværk af skuffeselskaber;

23. påpeger, at Pandora-papirerne fremhæver behovet for og den store fordel ved sammenkoblede og offentligt tilgængelige registre over reelle ejere for så vidt angår truster og lignende ordninger med henblik på at give journalister og civilsamfundet mulighed for at foretage grundige undersøgelser og foretage en bedre krydskontrol af oplysninger; understreger betydningen af sådanne registre, der indeholder harmoniserede og maskinlæsbare data og er søgbare;

24. er bekymret over, at ni lande, som dokumenteret af civilsamfundet[8], et år efter gennemførelsesfristen for det 5. hvidvaskdirektiv ikke havde oprettet offentlige registre, mens andre havde indført geografiske adgangsbegrænsninger i strid med EU-reglerne; beklager desuden, at de fleste EU-lande ser ud til at have indført barrierer som f.eks. betalingsmure og registreringskrav, som, selv om de tilsyneladende er i overensstemmelse med EU-retten, gør det vanskeligt at slå op i registrene; støtter Kommissionens bestræbelser på at sikre fuld gennemførelse og håndhævelse af det 5. hvidvaskdirektiv gennem iværksættelse af traktatbrudsprocedurer;

25. beklager forsinkelsen i oprettelsen af systemet for sammenkobling af registre over reelt ejerskab (BORIS) som følge af tekniske vanskeligheder; minder Kommissionen og medlemsstaterne om, at dette er et lovkrav i henhold til det 5. hvidvaskdirektiv, og at det er absolut nødvendigt, at oplysninger om reelt ejerskab er tilgængelige for finansielle efterretningsenheder (FIU'er), retshåndhævende myndigheder, forpligtede enheder og den brede offentlighed; bemærker, at det ikke er alle medlemsstater, der er lige samarbejdsvillige på dette område; opfordrer alle aktører til hurtigst muligt at adressere denne forsinkelse;

26. bemærker, at OpenLux-afsløringerne allerede havde blotlagt grænserne for gennemsigtighedsforanstaltninger og den nuværende grad af implementering af offentlige registre over reelle ejere i medlemsstaterne; bemærker endvidere, at Pandora-papirerne indeholder eksempler på enkeltpersoner, der omgår kravet om gennemsigtighed vedrørende den reelle ejer i medlemsstaterne;

27. gentager, at de reelle ejere, der fremgår af registret, bør være enhver, der i sidste ende ejer eller kontrollerer en juridisk enhed gennem direkte eller indirekte ejerskab;

28. fremhæver kompleksiteten af EU's nuværende lovgivning om bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme og gennemførelsen heraf i national ret; beklager, at nogle medlemsstater endnu ikke har gennemført lovgivningen om bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme korrekt og rettidigt i national ret;

29. advarer om, at den nuværende lovgivning om bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme medfører uønskede ulemper, f.eks. at hele sektorer fratages muligheden for at åbne en bankkonto i EU;

30. glæder sig i denne forbindelse over den nye pakke om bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, som Kommissionen foreslog i juli 2021; ser frem til at arbejde med Kommissionens forslag og er fortsat fast besluttet på yderligere at forbedre kvaliteten af lovgivningsstandarderne for virksomheders gennemsigtighed i EU og sikre en effektiv ramme for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme;

31. ser desuden frem til en hurtig offentliggørelse af Kommissionens forslag om bekæmpelse af misbrug af skuffeselskaber til skattemæssige formål;

32. beklager, at der til trods for alle de positive udviklinger og de kommende reformer bliver ved med at være huller i lovgivningen og forskelle og uoverensstemmelser i medlemsstaternes gennemførelsespraksis; fremhæver endvidere, at begrænsningerne i den europæiske ramme for udveksling af oplysninger til dels skyldes manglende ressourcer i skatteforvaltninger og FIU'er; gentager, at der er behov for et bedre samarbejde mellem de administrative, retlige og retshåndhævende myndigheder i EU;

33. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at bruge tilstrækkelige ressourcer til at behandle og udveksle oplysninger via FIU'er og hele retshåndhævelsesrammen; opfordrer Kommissionen til at vurdere, om FIU'erne har tilstrækkelige ressourcer til effektivt at håndtere risikoen for hvidvask og finansiering af terrorisme;

34. mener, at man i højere grad skal overveje initiativer, der kan håndhæve foranstaltninger på EU-plan og nationalt plan inden for bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme, herunder styrkelse af eksisterende agenturer såsom Europol og Eurojust;

35. opfordrer Europol til at intensivere sit samarbejde med medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder i forbindelse med efterforskning af skattekriminalitet;

36. fremhæver konklusionerne og anbefalingerne i Revisionsrettens særberetning nr. 13/2021, ifølge hvilke EU's indsats for at bekæmpe hvidvask af penge i banksektoren er fragmenteret, og gennemførelsen er utilstrækkelig"; beklager, at Revisionsretten fandt institutionel fragmentering og dårlig koordinering på EU-plan med hensyn til aktiviteter inden for bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme og med hensyn til at træffe foranstaltninger, når der blev identificeret en risiko;

37. bemærker med bekymring, at Kommissionen var langsom til at vurdere medlemsstaternes gennemførelse af direktiverne på grund af visse medlemsstaters kommunikation, som var af dårlig kvalitet, og begrænsede ressourcer i Kommissionen;

38. glæder sig over, at ansatte i Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) foretog grundige undersøgelser af mulige overtrædelser af EU-retten, men beklager de alt for store forsinkelser i denne proces; beklager, at EBA ikke har iværksat flere undersøgelser på eget initiativ; beklager, at Kommissionen ikke har nogen intern vejledning om, hvad der skal give anledning til en anmodning til EBA om at foretage en undersøgelse;

39. er stærkt bekymret over de beviser, som Revisionsretten har fundet, på forsøg på at påvirke Tilsynsrådet, som var med i den rådgivende proces i forbindelse med en undersøgelse af en overtrædelse af EU-retten; opfordrer EBA til at forhindre yderligere forsøg på at påvirke medlemmer af undersøgelsespaneler, mens de drøfter sagerne;

40. opfordrer Kommissionen, EBA og Den Europæiske Centralbank til at gøre noget ved de problemer, der er rejst, og tage fat på Revisionsrettens anbefalinger inden for den tidsramme, som Revisionsretten har fastsat;

41. gentager sin opfordring til medlemsstaterne om at sikre, at alle eksisterende ordninger for statsborgerskab gennem investeringer eller bopæl gennem investeringer (gyldne visa) er gennemsigtige og baseret på klare regler; bemærker, at disse ordninger kan have øget truslen om hvidvask og skatteunddragelse, samtidig med at de undergraver den gensidige tillid og integriteten af Schengenområdet og euroområdet og indebærer andre politiske, økonomiske og sikkerhedsmæssige risici for Unionen og dens medlemsstater; opfordrer Kommissionen til at komme med forslag til regulering af ordninger for gyldne visa inden for sit kompetenceområde;

42. opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til oplysningerne fra Pandora-papirerne i forbindelse med udarbejdelsen af EU's liste over højrisikotredjelande, navnlig jurisdiktioner, der fungerer som virksomhedsoprettelsescentre og gør økonomisk kriminalitet nemmere; gentager, at tredjelande, der ikke samarbejder med medlemsstaterne om højt profilerede europæiske undersøgelser af bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, bør være kandidater til opførelse på listen; understreger betydningen af EU's selvstændige vurdering af tredjelande;

43. bemærker med bekymring, at forpligtelsen til øget due diligence i forbindelse med politisk eksponerede personer, deres familiemedlemmer og nære medarbejdere ifølge afsløringerne måske ikke altid opfyldes af forpligtede enheder; opfordrer Kommissionen til at vurdere, i hvilket omfang udpegningen af politisk eksponerede personer og anvendelsen af øget due diligence rent faktisk finder sted, og de hindringer, som forpligtede enheder står over for i denne henseende; fremhæver, at det er vigtigt at indsamle data om, i hvor høj grad forpligtede enheder overholder dette;

44. noterer sig Europarådets igangværende undersøgelse af vurderingen af den konkrete gennemførelse og reelle anvendelse i medlemsstaterne af det 4. hvidvaskdirektiv, som Kommissionen har anmodet om; opfordrer Kommissionen til at offentliggøre de evalueringsrapporter om medlemsstaterne, som Europarådet udarbejder;

Nødvendige tiltag på den globale scene

45. er overrasket over, at nogle amerikanske stater er nævnt i Pandora-papirerne, idet de tilsyneladende er blevet knudepunkter for finansiel og forretningsmæssig hemmeligholdelse; opfordrer USA's føderale regering og delstatsregeringer til at træffe yderligere foranstaltninger for at sikre større gennemsigtighed i virksomhederne og tilslutte sig den fælles indberetningsstandard (CRS);

46. bemærker, at USA i øjeblikket ikke deltager i CRS, en informationsstandard for automatisk udveksling af oplysninger mellem skattemyndighederne om finansielle konti på globalt plan, som OECD udviklede i 2014; noterer sig derfor, at USA ikke deler resten af verdens opfattelse af fælles standarder for udveksling af oplysninger; anerkender, at USA spillede en ledende rolle med hensyn til at fremme gennemsigtighed gennem vedtagelsen af loven om overholdelse af beskatning af udenlandske konti (Foreign Account Tax Compliance Act); beklager imidlertid dens begrænsninger med hensyn til gensidighed;

47. glæder sig over den nyligt vedtagne amerikanske lov om gennemsigtighed i virksomheder, som pålægger visse virksomheder og selskaber med begrænset ansvar at offentliggøre oplysninger om reelt ejerskab til retshåndhævelsesmyndigheder og andre med lovfæstet ansvar for bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme, og ser frem til at styrke samarbejdet mellem EU og USA om virksomheders gennemsigtighed;

48. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indlede fornyede forhandlinger med USA inden for rammerne af OECD med henblik på at opnå fuld gensidighed i en fælles fastlagt og styrket CRS-ramme; understreger, at dette vil føre til betydelige fremskridt og lavere overholdelsesomkostninger for de finansielle institutioner og i væsentlig grad vil mindske det tyngende bureaukrati;

49. fremhæver endvidere, at alle medlemsstaterne har tilsluttet sig CRS; bemærker, at det andet direktiv om administrativt samarbejde (DAC2) har haft til formål at gennemføre CRS med henblik på udveksling af oplysninger i EU siden 2016;

50. er af den opfattelse, at Den Finansielle Aktionsgruppes (FATF's) peerevalueringsproces er et vidtspændende instrument til at vurdere, i hvilket omfang FATF's anbefalinger er blevet gennemført, og et lands generelle resultater inden for bekæmpelse af hvidvask;

51. opfordrer FATF til at gøre offentligt tilgængelige registre over reelt ejerskab til et krav for at overholde standarden i den igangværende revision af anbefaling 24 om gennemsigtighed og reelt ejerskab af juridiske personer og til at forbedre definitionen af reelt ejerskab med henblik på at udrydde eventuelle smuthuller, forbyde ihændehaveraktier, skærpe kravene til nominelle aktionærer og endelig tvinge jurisdiktioner, der overholder reglerne, til at kræve, at udenlandske selskaber med tilknytning til landet følger de samme regler om offentliggørelse af reelt ejerskab, som gælder for selskaber inden for landets grænser;

52. opfordrer EU's medlemsstater i FATF og Kommissionen til at sikre, at EU taler med én stemme i forbindelse med den globale ramme for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, og til at presse på for at opnå ovennævnte reformer med henblik på at skabe lige vilkår på globalt plan og effektivt forbyde hemmeligholdelse af virksomheders ejerskab og samtidig fremme en mere ansvarlig og gennemsigtig international forvaltningsramme på området for bekæmpelse af hvidvask;

53. opfordrer Kommissionen og EU's medlemsstater i FATF til også snarest muligt at vurdere lande, der er hjemsted for virksomhedsoprettelsescentre, og som internationale organer har konstateret, har et betydeligt antal mangler i deres ordninger for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, men som endnu ikke er blevet bedømt af FATF, fordi de ikke opfyldte prioritetskriterierne fra FATF's internationale samarbejdsgruppe (ICRG);

54. glæder sig over, at den britiske regering har givet tilsagn om at vedtage et lovforslag fra 2018 med henblik på at indføre et offentligt register over udenlandske oversøiske enheder, der ejer fast ejendom i Det Forenede Kongerige;

55. bemærker, at Pandora-papirerne har blotlagt, hvordan Det Forenede Kongerige gennem sine kronbesiddelser og oversøiske territorier stadig anvendes som knudepunkt for skatteundgåelse og hemmelige offshorehandler; opfordrer Kommissionen til at finde mulige metoder til at sikre samarbejde og tilpasning af standarder inden for beskatning og bekæmpelse af hvidvask;

Regulering af formidlere

56. fremhæver, at den ikke-finansielle sektor i henhold til internationale standarder for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme skal overholde kundelegitimationskravene og indberette mistænkelige aktiviteter til myndighederne;

57. beklager dybt, at mange jurisdiktioner, herunder i EU, i mange år ikke har overholdt de grundlæggende FATF-krav om at pålægge den formidlende ikke-finansielle sektor forpligtelser vedrørende bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme for at imødegå dens oprettelse af hemmelige strukturer;

58. påpeger, at selvregulering og tilsyn med disse erhverv ikke altid har været effektivt med hensyn til at sikre overholdelse og sanktionering af overtrædelser af loven; glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens forslag om at give den nye myndighed for bekæmpelse af hvidvask af penge beføjelse til at koordinere tilsynet med den ikke-finansielle sektor, koordinere peerevalueringer af tilsynsstandarder og -praksis og anmode ikke-finansielle tilsynsmyndigheder om at undersøge mulige overtrædelser af kravene vedrørende bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme;

59. opfordrer FATF til at foretage en omfattende gennemgang af landenes gennemførelse af FATF's standarder vedrørende ikke-finansielle virksomheder og erhverv og til at anvende en målrettet opfølgningsproces, som det gjorde med succes med undersøgelsesinitiativet vedrørende finansiering af terrorisme, med henblik på hurtigt at øge den globale overholdelse af FATF's krav i den ikke-finansielle sektor;

60. gentager sin bekymring over, at disse aktører ofte kombinerer juridisk rådgivning, skatterådgivning og revisionstjenester, når de rådgiver både erhvervskunder og offentlige myndigheder; er derfor bekymret over, at økonomiske incitamenter, der letter skatteundgåelsesstrukturer, giver næring til en servicesektor, der også kan mobiliseres til at hvidvaske udbyttet fra kriminelle aktiviteter; gentager sine anmodninger fra tidligere beslutninger og henstillinger[9] om dette problem og anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at evaluere de lovgivningsmæssige rammer, der gælder for disse aktører, med henblik på at forhindre markedsadgang for folk, der fremmer skatteundgåelse, skatteunddragelse og hvidvask; forventer forbedringer af den retlige ramme gennem Kommissionens revision af direktivet om lovpligtig revision;

61. minder om forpligtelsen i henhold til DAC6 til, at formidlere skal indberette ordninger til skattemyndighederne baseret på kendetegn, der er en stærk indikation på skatteundgåelse, navnlig med henblik på strukturelle smuthuller i skattelovgivningen;

62. opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for at udvide DAC6-indberetningskravene til også at omfatte grænseoverskridende ordninger for kapitalforvaltning for kunder, der er fysiske personer;

63. opfordrer Kommissionen til i sit kommende forslag om DAC 8 – blandt andre henstillinger om DAC3, der er skitseret i Parlamentets beslutning om gennemførelsen af EU's krav om udveksling af skatteoplysninger – at medtage udveksling af oplysninger om skattearrangementer vedrørende fysiske personer, som ofte udarbejdes af formidlere, for at sikre, at oplysninger om arrangementer med en medlemsstats skattemyndigheder for personer med store nettoformuer deles med alle medlemsstater;

64. understreger, at princippet om fortrolighed mellem advokat og klient er nødvendigt for at opretholde retsstatsprincippet; noterer sig Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols konklusioner[10] om, at fortroligheden mellem advokat og klient ikke træder i stedet for forpligtelsen til at indberette mistanker, der forfølges med det legitime mål at forebygge kriminel aktivitet, og at sådanne indberetninger er nødvendige for at nå dette mål;

65. gentager sin opfordring til Kommissionen om at udstede retningslinjer for fortolkning og anvendelse af princippet om retten til fortrolighed for fagfolk og fastlægge en klar skillelinje mellem traditionel juridisk rådgivning og advokater, der fungerer som finansielle aktører, i overensstemmelse med de europæiske domstoles retspraksis;

Reform af EU's liste og skattepolitik

66. gør på ny opmærksom på de negative konsekvenser af aggressiv skatteplanlægning, eftersom det fører til udhuling af medlemsstaternes skattegrundlag og flytter en uforholdsmæssigt stor skattebyrde over på de borgere og virksomheder – navnlig SMV'er – der overholder skattelovgivningen;

67. beklager, at EU-listen, der også omtales som EU's sorte liste over skattely, fortsat er et sløvt instrument på trods af nye skatteskandaler og foruroligende rapporter fra journalister og NGO'er; beklager, at medlemsstaternes finansministre endnu ikke har påtaget sig deres individuelle og fælles ansvar i kampen mod skattely, offshoreselskaber og truster, men snarere har beskæftiget sig med at udvande den nuværende sorte liste;

68. beklager navnlig, at Ministerrådet af EU's finansministre efter afsløringerne i Pandora-papirerne besluttede at afkorte EU's liste over skattely på sit møde den 5. oktober 2021 og fjerne de caribiske øer Anguilla og Dominica samt Seychellerne, som indgik i afsløringerne og stadig kun delvist overholder den internationale standard for gennemsigtighed og udveksling af oplysninger efter anmodning, til trods for, at der for nylig blev bevilget en anden evalueringsrunde af Det Globale Forum;

69. bemærker, at to tredjedele af skuffeselskaberne i Pandora-papirerne er placeret på De Britiske Jomfruøer, som aldrig har været opført på EU's sorte liste (bilag I til de relevante rådskonklusioner) og blev fjernet fra den grå liste (bilag II) i februar 2020;

70. opfordrer til større gennemsigtighed med hensyn til de kriterier, der anvendes i forbindelse med listeopførelsesprocessen; mener, at denne reform bør gennemføres inden udgangen af 2021 for at beskytte EU mod yderligere indtægtstab i genopretningsperioden efter covid-19;

71. beklager dybt Rådets manglende vilje til at nå til enighed om det kommende kriterium for gennemsigtighed med hensyn til det endelige reelle ejerskab; opfordrer Rådet til hurtigst muligt at nå til enighed om dette kriterium i overensstemmelse med bestemmelserne i DAC5;

72. gentager sin opfordring til styrkede kriterier og en bedre gennemførelse af forpligtelserne, navnlig hvad angår kriterierne for "fair beskatning"; opfordrer navnlig til, at der indføres et minimumsniveau for økonomisk substans som et kriterium for, hvad et skattely er, til passende sanktioner og til effektiv mindstebeskatning i overensstemmelse med den internationalt aftalte effektive minimumsskattesats inden for rammerne af søjle II i den inklusive ramme, hvis anvendelsesområde bør udvides til at omfatte personlige indkomstskattebegunstigelsesordninger, som er udformet med henblik på at tiltrække meget mobile velhavende personer;

73. bemærker, at optagelsen af tredjelande på EU's liste kun har få umiddelbare og bindende konsekvenser; mener, at optagelse på EU's sorte liste bør ledsages af sanktioner, der har en effektiv afskrækkende virkning, og at en revideret liste bør være knyttet til en sanktionsordning;

74. minder om, at Kommissionen under det europæiske semester kritiserede nogle medlemsstater for mangler i deres skattesystemer, som fremmer aggressiv skatteplanlægning;

°

° °

75. pålægger sin formand at sende denne beslutning til medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Rådet, Kommissionen, Regionsudvalget og Den Finansielle Aktionsgruppe.

 

 

Seneste opdatering: 20. oktober 2021
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik