FORSLAG TIL BESLUTNING om situationen i Tunesien
18.10.2021 - (2021/2903(RSP))
jf. forretningsordenens artikel 132, stk. 2
Michael Gahler, David McAllister, Željana Zovko
for PPE-Gruppen
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B9-0523/2021
B9‑0528/2021
Europa-Parlamentets beslutning om situationen i Tunesien
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sine tidligere beslutninger om Tunesien, især beslutning af 14. september 2016 om EU's forbindelser med Tunesien i den nuværende regionale sammenhæng[1],
– der henviser til sin beslutning af 25. februar 2016 om indledning af forhandlinger om en frihandelsaftale mellem EU og Tunesien[2],
– der henviser til den endelige rapport fra EU's valgobservationsmission om præsident- og parlamentsvalgene i Tunesien den 15. september og 6. oktober 2019,
– der henviser til associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Tunesien og til den række af tematiske møder, der blev afholdt inden for aftalens rammer i 2019 og 2020,
– der henviser til konklusionerne af 26. februar 2021 fra bestyrelsen i Den Internationale Valutafond inden for rammen af artikel IV-konsultationen med Tunesien,
– der henviser til det fælles kommuniké af 4. juni 2021 om forbindelserne mellem EU og Tunesien med titlen "For et fornyet partnerskab",
– der henviser til Tunesiens præsident Kais Saieds beslutning af 25. juli 2021 om at påberåbe sig forfatningens artikel 80,
– der henviser til det tunesiske præsidentdekret nr. 2021-69 af 26. juli 2021 om ophør af funktionerne som regeringsleder og medlemmer af regeringen,
– der henviser til det tunesiske præsidentdekret nr. 2021-80 af 29. juli 2021 om suspendering af beføjelserne for det tunesiske parlament, Assembly of People’s Representatives,
– der henviser til det tunesiske præsidentdekret nr. 2021-109 af 24. august 2021 om forlængelse af de ekstraordinære foranstaltninger i forbindelse med suspenderingen af Assembly of People’s Representatives' beføjelser,
– der henviser til erklæringen af 27. juli 2021 fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik på Den Europæiske Unions vegne,
– der henviser til bemærkningerne fra Josep Borrell, næstformand for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR), under hans besøg i Tunis den 10. september 2021,
– der henviser til det tunesiske præsidentdekret nr. 2021-117 af 22. september 2021 om ekstraordinære foranstaltninger,
– der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2,
A. der henviser til, at Tunesien er en privilegeret partner for EU, at EU har prioriteret at yde kontinuerlig hjælp og støtte til landet, og at valgobservationsmissionerne i 2011, 2014 og 2018 bekræfter EU's urokkelige engagement i Tunesiens demokrati; der henviser til, at 2021 er tiåret for den tunesiske revolution og et vigtigt øjeblik i Tunesiens demokratiske udvikling;
B. der henviser til, at den socioøkonomiske situation i Tunesien har båret præg af en svær periode med økonomisk stagnation, som er forbundet med den interne politiske situation og er blevet forværret af covid-19-pandemien og manglen på turisme, og at landet lider under høj ungdomsarbejdsløshed, inflation og sikkerhedsmæssige udfordringer, der primært er et resultat af situationen i visse nabolande, regional marginalisering og rodfæstet korruption; der henviser til, at det er afgørende at tage hånd om de grundlæggende årsager for at forhindre en yderligere forværring af livet for den tunesiske befolkning såvel som for at bevare stabiliteten og sikkerheden i landet;
C. der henviser til, at præsident Kais Saied den 25. juli 2021 på denne baggrund påberåbte sig den tunesiske forfatnings artikel 80, som giver ham beføjelse til at vedtage ekstraordinære foranstaltninger for at håndtere en overhængende fare for staten, og meddelte afskedigelsen af premierminister Hichem Hachichi, suspenderingen af Assembly of People’s Representatives på ubestemt tid, ophævelsen af den parlamentariske immunitet for alle medlemmer af parlamentet og udnævnelsen af en ny regering; der henviser til, at manglen på en forfatningsdomstol, som betyder, at parlamentsmedlemmerne ikke har mulighed for at indgive en klage over præsidentens unilaterale forlængelse af nødsituationen, hvilket de ellers har ret til i henhold til den tilsvarende forfatningsartikel, såvel som suspenderingens ubegrænsede karakter har givet anledning til alvorlige bekymringer om Tunesiens overgang til demokrati og de grundlæggende rettigheder i landet;
D. der henviser til, at præsidenten den 22. september 2021 udstedte præsidentdekret nr. 2021-117, der indeholder bestemmelser, som bekræfter dekretets forrang for forfatningen og således underminerer denne, og som koncentrerer alle statens beføjelser i hænderne på præsidenten; der henviser til, at forfatningens bestemmelser om rettigheder og friheder først vil være respekteret og garanteret, når de ikke står i modsætning til love, som er baseret på præsidentdekreter og de ekstraordinære foranstaltninger; der henviser til, at denne koncentration af magten i hænderne på præsidenten er på ubestemt tid, og at ethvert demokrati er betinget af magtbalance og magtens deling;
E. der henviser til, at den tunesiske befolkning i første omgang reagerede på præsidentens initiativ med accept og støtte, hvilket var et tegn på omfanget af befolkningens utilfredshed med den kritiske socioøkonomiske situation og den særdeles dysfunktionelle regering, som tyngede landet; der dog henviser til, at den nuværende offentlige mening og de politiske partier er delte i civilsamfundet, og at der er blevet organiseret demonstrationer på søndage både til fordel for og imod præsident Kais Saied; der henviser til, at 18 lokale og internationale NGO'er har udsendt en fælles erklæring, hvori de advarer om demokratiets situation i Tunesien; der henviser til, at G7 har opfordret Tunesien til at genindføre den forfatningsmæssige orden og til, at de parlamentariske aktiviteter genoptages;
F. der henviser til, at det tunesiske civilsamfund er veludviklet og solidt, og at national dialog er et særligt kendetegn ved landet; der henviser til, at presse- og trykkefrihed er afgørende elementer i et åbent, frit og demokratisk samfund; der henviser til, at civilsamfundet siden juli hverken er blevet inddraget i den nationale dialog eller er blevet hørt i forbindelse med de foranstaltninger, som præsident Kais Saied har truffet;
G. der henviser til, at Tunesiens økonomi er stærkt afhængig af udenlandske investeringer, turisme og eksport af produkter til EU; der henviser til, at Tunesiens nuværende underskud på de løbende poster og de offentlige finanser ifølge Verdensbanken kræver betragtelige strukturreformer; der henviser til, at EU er Tunesiens største handelspartner og tegnede sig for 57,9 % af landets handel i 2020, mens 70,9 % af Tunesiens eksport gik til EU, og 48,3 % af landets import kom fra EU; der henviser til, at økonomien kun kan blomstre, hvis demokratiet genoprettes, og landet opnår sikkerhed og stabilitet;
H. der henviser til, at covid-19-pandemien har forværret den allerede skrøbelige situation i Tunesien yderligere; der henviser til, at der har manglet iltforsyninger og vacciner, og at landet derfor ikke har været i stand til at håndtere den sundhedsmæssige krise effektivt; der henviser til, at EU for nylig frigjorde 700 000 EUR fra sit epidemiværktøj for at bistå Tunesien i landets håndtering af covid-19-pandemien, og at nogle medlemsstater også har støttet Tunesien med betragtelige finansielle og humanitære bidrag, herunder omfattende forsyninger med medicinudsyr og vaccinedoser;
I. der henviser til, at EU siden 2011 har gjort en stor og vedvarende indsats for at støtte Tunesien og ydet betragtelig finansiel bistand gennem adskillige instrumenter såsom det europæiske naboskabsinstrument, instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde, instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred, Den Europæiske Udviklingsfond og makrofinansiel bistand; der henviser til, at alle disse finansielle instrumenter har til formål at fremme demokrati, retsstatsprincippet, politisk dialog, reformer, mediepluralisme og udryddelse af fattigdom såvel som at støtte de demokratiske institutioner, civilsamfundet og god regeringsførelse; der henviser til, at EU i perioden fra 2021 til 2027 vil erstatte de forskellige instrumenter med det nye instrument for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI) – et globalt Europa, og at et af hovedmålene for den eksterne bistand, som EU yder inden for instrumentets ramme, er at konsolidere, støtte og fremme demokrati, retsstatsprincippet og respekt for menneskerettighederne;
J. der henviser til, at EU's vilje til at gøre en større indsats for at fremme demokrati blev gentaget i EU's handlingsplan for menneskerettigheder og demokrati, som Rådet vedtog i november 2020;
1. bekræfter på ny sit engagement i partnerskabet mellem EU og Tunesien og i landets demokratiske proces; gentager, at respekten for retsstatsprincippet, forfatningen og den lovgivningsmæssige ramme skal bevares, og at der er behov for et velfungerende og legitimt parlament, eftersom det er den institution, der repræsenterer befolkningen; beklager derfor, at præsident Saied den 24. august 2021 suspenderede det tunesiske parlament på ubestemt tid, og opfordrer til, at den parlamentariske virksomhed genoptages så snart som muligt under overholdelse af alle de demokratiske standarder; opfordrer medlemmerne af det tunesiske parlament til at leve op til det parlamentariske ansvar, som de er blevet tildelt af befolkningen, og arbejde hen imod økonomisk fremgang i landet og søge at forhindre vold og splittelse;
2. noterer sig anmodningen fra mindst 73 medlemmer af det tunesiske parlament om at genoptage de parlamentariske møder; understreger på det kraftigste, at parlamentet er en vigtig demokratisk institution og nødvendig for enhver forfatningsreform; fremhæver, at manglen på en tunesisk forfatningsdomstol giver mulighed for en vidtrækkende fortolkning og anvendelse af artikel 80 i forfatningen og forhindrer parlamentsmedlemmerne i at indgive en klage for at opnå en retlig afgørelse vedrørende parlamentets suspendering og de yderligere foranstaltninger, som præsidenten har truffet på grundlag af artikel 80;
3. gentager NF/HR's opfordring til at genoprette den institutionelle stabilitet så hurtigt som muligt og til navnlig at respektere de grundlæggende rettigheder og afstå fra alle former for vold;
4. noterer sig nomineringen af Najla Bouden Ramadhan som premierminister den 29. september og udpegelsen af ministerkabinettet den 11. oktober; glæder sig over udpegelsen af kvindelige ministre;
5. opfordrer de tunesiske myndigheder til at respektere forfatningen og sikre, at alle borgernes grundlæggende rettigheder overholdes; minder om de grundlæggende rettigheders og menneskerettighedernes umistelige karakter og ubetingede forrang og opfordrer til, at forfatningen genetableres som den primære lovgivning; opfordrer myndighederne til at undgå den juridiske usikkerhed, der opstår i forbindelse med rejseforbud og husarrest; betragter retsforfølgelsen af civile ved militærdomstole som yderst problematisk og opfordrer til, at denne praksis bringes til ophør;
6. insisterer på, at enhver ændring i forfatningen og det politiske system kun kan foretages inden for forfatningens egne rammer; er bekymret over, at præsidentdekretet nr. 2021-117 har koncentreret magten på præsidentens hænder på ubestemt tid; noterer sig den kritik, som Tunesiens liga for beskyttelse af menneskerettigheder og andre civilsamfundsorganisationer har rettet mod denne koncentration af magten i hænderne på præsidenten; understreger, at ethvert demokrati er betinget af magtbalance og magtens deling;
7. fremhæver det presserende behov for at overvinde den socioøkonomiske krise i landet ved hjælp af strukturelle reformer og politikker og glæder sig over, at premierminister Bouden i sit program prioriterer den økonomiske genopretning og bekæmpelsen af korruption; opfordrer alle interessenter til at genoptage en effektiv og inklusiv national dialog med henblik på fjerne de ekstraordinære foranstaltninger, vende tilbage til den politiske proces og styrke de demokratiske institutioner, samt til at genoptage processen med strukturreformer og den socioøkonomiske genopretning; bekræfter på ny EU's urokkelige tilsagn om at hjælpe Tunesien med at overvinde den finansielle og økonomiske krise, som er blevet yderligere forværret af covid-19-pandemien, og støtte landet på dets vej mod yderligere demokratisk konsolidering; opfordrer Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil til at styrke deres dialog med de tunesiske myndigheder, økonomiske enheder og det tunesiske civilsamfund;
8. understreger, at en fælles forståelse af retsstatsprincippet, demokrati og menneskerettighederne er den første byggesten til et stærkt partnerskab mellem EU og Tunesien; fremhæver, at de strukturreformer, som landet skal gennemføre for at kunne modtage en redningspakke fra Den Internationale Valutafond, kræver stabile og velfungerende institutioner;
9. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og Tunesiens præsident, regering og parlament.