FORSLAG TIL BESLUTNING om retsstatskrisen i Polen og EU-rettens forrang

19.10.2021 - (2021/2935(RSP))

på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser
jf. forretningsordenens artikel 132, stk. 2

Ryszard Antoni Legutko, Mazaly Aguilar, Adam Bielan, Joachim Stanisław Brudziński, Jorge Buxadé Villalba, Ryszard Czarnecki, Margarita de la Pisa Carrión, Carlo Fidanza, Raffaele Fitto, Anna Fotyga, Michiel Hoogeveen, Ladislav Ilčić, Patryk Jaki, Krzysztof Jurgiel, Karol Karski, Beata Kempa, Izabela‑Helena Kloc, Joanna Kopcińska, Zdzisław Krasnodębski, Elżbieta Kruk, Zbigniew Kuźmiuk, Beata Mazurek, Andżelika Anna Możdżanowska, Tomasz Piotr Poręba, Elżbieta Rafalska, Rob Rooken, Robert Roos, Bogdan Rzońca, Jacek Saryusz‑Wolski, Raffaele Stancanelli, Beata Szydło, Dominik Tarczyński, Hermann Tertsch, Grzegorz Tobiszowski, Valdemar Tomaševski, Evžen Tošenovský, Witold Jan Waszczykowski, Jadwiga Wiśniewska, Jan Zahradil, Anna Zalewska, Roberts Zīle, Kosma Złotowski
for ECR-Gruppen

B9‑0539/2021

Europa-Parlamentets beslutning om retsstatskrisen i Polen og EU-rettens forrang

(2021/2935(RSP))

Europa-Parlamentet,

– der henviser til artikel 2, 5, 7 og 19 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

– der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2,

A. der henviser til, at den polske forfatningsdomstol den 7. oktober 2021 afsagde en dom i sag K 3/21, hvori den fastslog, at visse fortolkninger af nogle af bestemmelserne i TEU på en måde, der medfører, at folkeretten har forrang for den polske forfatning – Polens øverste lov – er i strid med forfatningen;

B. der henviser til, at dommen den 12. oktober 2021 blev offentliggjort i Polens statstidende Dziennik Ustaw, hvilket gjorde den bindende i det polske retssystem;

C. der henviser til, at den polske forfatningsdomstol siden 2005 gentagne gange har fastslået, at forfatningsrettens forrang for andre retskilder følger direkte af den polske forfatning; der henviser til, at disse afgørelser blev afsagt af forskellige sammensætninger af forfatningsdomstolen, hvis medlemmer er blevet valgt i alle politiske konstellationer siden Polens tiltrædelse af EU;

D. der henviser til, at forfatningsdomstolen under forsæde af dommer Marek Safjan allerede i 2005 fastlagde princippet om, at "forfatningen er Republikken Polens øverste lov i forhold til alle internationale aftaler, der binder den, herunder aftaler om overførsel af kompetence på visse områder", og at "forfatningen har forrang for så vidt angår gyldighed og anvendelse på Polens område"[1];

E. der henviser til, at dette princip er blevet bekræftet i efterfølgende domme fra forfatningsdomstolen, herunder i afgørelsen af 19. december 2006 (P 37/05), hvori det blev fastslået, "at forfatningsdomstolen er forpligtet til at forstå sin position således, at den i spørgsmål af grundlæggende betydning og systemisk karakter bevarer sin position som "sidsteinstansdomstol" i forhold til den polske forfatning", og i dommen af 24. november 2010 (K 32/09), hvori det fastslås, at "overførslen af kompetencer til EU ikke må være i strid med forfatningens forrang og ikke må tilsidesætte bestemmelser i forfatningen";

F. der henviser til, at forfatningsdomstolene i forskellige EU-lande gentagne gange har undersøgt EU-lovgivningens forfatningsmæssighed og ved adskillige lejligheder har fastslået, at nationale forfatninger har forrang for EU-retten; der henviser til, at navnlig den tyske forbundsforfatningsdomstol, den italienske forfatningsdomstol, den tjekkiske forfatningsdomstol og den danske Højesteret har indtaget det standpunkt, at EU-retten og Den Europæiske Unions Domstols aktiviteter skal underlægges kontrol med hensyn til forfatningsmæssige normer, herunder dem, der definerer grænserne for de kompetencer, som en given medlemsstat har overført til EU;

1. understreger, at den polske forfatningsdomstols dom af 7. oktober 2021 er i overensstemmelse med den tidligere retspraksis fra den polske forfatningsdomstol og mange andre forfatningsdomstole og domstole i hele Europa;

2. er af den opfattelse, at Polen har overholdt de bindende normer i EU-retten, for så vidt som de er fastsat på områder, der udtrykkeligt er tildelt EU i traktaterne;

3. understreger, at dommen ikke berører områder, hvor EU har kompetencer, som udtrykkeligt og bogstaveligt er blevet tildelt i henhold til EU-traktaterne;

4. er af den opfattelse, at det er normal praksis i Europa at undersøge, om EU-retten er i overensstemmelse med nationale forfatninger, og at dette i sig selv begrænser anvendelsen af princippet om EU-rettens forrang for national ret;

5. understreger, at medlemsstaternes forfatningsdomstoles position bemyndiger og legitimerer dem som "forfatningens vogtere", og at det i sidste ende er op til en forfatningsdomstol at træffe afgørelse om lovligheden og anvendeligheden af regler på et givent område;

6. understreger, at EU i henhold til traktaterne ikke er en supermagt, men en alliance af suveræne stater;

7. bemærker, at dommene afsagt af domstole i andre lande ikke blev anset for begyndelsen på vejen til at forlade EU, da sådanne afgørelser blot understreger, at nationale forfatninger har forrang i spørgsmål, hvor EU ikke har fået kompetencer tildelt af medlemsstaterne;

8. beklager, at dommen undertiden af modstanderne beskrives som bevis for Polens ønske om at forlade EU;

9. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

• [1] Dom af 11. maj 2005 i sag K 18/04.