Forslag til beslutning - B9-0167/2022Forslag til beslutning
B9-0167/2022
Europa-Parlamentet

FORSLAG TIL BESLUTNING om behovet for en hurtig EU-indsats for at sikre fødevaresikkerheden i lyset af den russiske invasion af Ukraine og en langsigtet handlingsplan for udvikling af EU's fødevareuafhængighed

16.3.2022 - (2022/2593(RSP))

på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser
jf. forretningsordenens artikel 132, stk. 2

Martin Häusling, Benoît Biteau, Sarah Wiener, Pär Holmgren, Tilly Metz, Francisco Guerreiro
for Verts/ALE-Gruppen

Procedure : 2022/2593(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
B9-0167/2022
Indgivne tekster :
B9-0167/2022
Forhandlinger :
Afstemninger :
Vedtagne tekster :

B9‑0167/2022

Europa-Parlamentets beslutning om behovet for en hurtig EU-indsats for at sikre fødevaresikkerheden i lyset af den russiske invasion af Ukraine og en langsigtet handlingsplan for udvikling af EU's fødevareuafhængighed

(2022/2593(RSP))

Europa-Parlamentet,

– der henviser til sine tidligere beslutninger om Rusland og Ukraine, navnlig beslutningen af 16. december 2021 om situationen ved den ukrainske grænse og de russiskbesatte områder af Ukraine[1],

– der henviser til erklæringerne af 16. og 24. februar 2022 om Ukraine fra Europa-Parlamentets ledere,

– der henviser til erklæringen fra den højtstående repræsentant på EU's vegne af 24. februar 2022 om Den Russiske Føderations væbnede styrkers invasion af Ukraine,

– der henviser til de fælles erklæringer fra formanden for Det Europæiske Råd og formanden for Kommissionen af 24. februar 2022 om Ruslands uhørte og uprovokerede militære aggression mod Ukraine,

– der henviser til de seneste erklæringer fra Ukraines præsident og formanden for Kommissionen om situationen i Ukraine,

– der henviser til erklæringen af 24. februar 2022 fra G7,

– der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 24. februar 2022,

– der henviser til artikel 39 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 af 2. december 2021 om regler for støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles landbrugspolitik og finansieres gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1305/2013 og (EU) nr. 1307/2013[2],

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2117 af 2. december 2021 om ændring af forordning (EU) nr. 1308/2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter, (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer, (EU) nr. 251/2014 om definition, beskrivelse, præsentation, mærkning og beskyttelse af geografiske betegnelser for aromatiserede vinprodukter og (EU) nr. 228/2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i Unionens fjernområder[3]

– der henviser til sin beslutning af 1. marts 2022 om den russiske aggression mod Ukraine[4],

– der henviser til erklæringerne fra stats- og regeringscheferne for Det Europæiske Råd af 10. marts 2022 om den russiske militære aggression mod Ukraine,

– der henviser til erklæringen fra det ekstraordinære G7-landbrugsministermøde den 11. marts 2022 om Den Russiske Føderations væbnede styrkers invasion af Ukraine,

– der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2,

A. der henviser til, at Den Russiske Føderation den 24. februar 2022 iværksatte en uprovokeret og uberettiget invasion af Ukraine;

B. der henviser til, at fødevare- og drikkevandsforsyningen er blevet forringet i Ukraine, navnlig i byer under belejring eller i områder, der er hårdt ramt af russiske bombeangreb; der henviser til, at de humanitære behov og navnlig fødevarebehovet i Ukraine er stigende, og at FN's Højkommissariat for Flygtninge forventer, at 4 mio. mennesker vil forlade Ukraine inden juli 2022, og at yderligere 6,7 mio. mennesker vil blive fordrevet i Ukraine; der henviser til, at Verdensfødevareprogrammet (WFP) efter at have modtaget en officiel anmodning om bistand fra Ukraines regering iværksatte en nødhjælpsoperation med henblik på at yde fødevarebistand til mennesker, der flygter fra konflikten, både i Ukraine og i nabolandene; der henviser til, at Fødevare- og Landbrugsorganisationen (FAO) den 7. marts 2022 lancerede en hurtig beredskabsplan for Ukraine og søger om 50 mio. USD til at hjælpe 240 000 sårbare mennesker i landdistrikterne, der er berørt af krigen; der henviser til, at der ifølge FAO kun er ydet 9 % (4,6 mio. USD) af den søgte finansiering, hvilket resulterer i et finansieringsbehov på 45,4 mio. USD (91 %);

C. der henviser til, at den ukrainske landbrugsproduktion vil blive alvorligt truet af den russiske invasion; der henviser til, at krigen allerede har skabt betydelige problemer inden for logistik og fødevareforsyningskæder i Ukraine; der henviser til, at de ti regioner, hvor militære aktiviteter nu finder sted, tegner sig for henholdsvis 54 % af arealerne til såning af solsikke og 42 % og 52 % af arealerne til såning af henholdsvis majs og hvede; der henviser til, at ukrainske landbrugere i de kommende uger bør begynde at plante afgrøder, og at den militære intervention bringer hvedehøsten i fare; der henviser til, at ukrainske landbrugere også kæmper for at få frø, navnlig majs- og solsikkefrø, hvilket bringer den kommende høst yderligere i fare; der henviser til, at brændstofmangel forhindrer landbrugerne i at anvende deres udstyr til at plante afgrøder; der henviser til, at forsinkelser i såningen af frø kan have betydelige negative konsekvenser for udbyttet;

D. der henviser til, at Ukraine producerer en stor mængde hvede, majs, solsikkefrø og solsikkeolie til både fødevarer og foder, som navnlig tegner sig for 15 % af det globale marked for majs, 15 % af det globale marked for byg, 10 % af det globale marked for hvede og 50 % af det globale marked for solsikkeolie;

E. der henviser til, at det globale fødevaremarked allerede var blevet alvorligt forstyrret af covid-19-pandemien, energikrisen og de ugunstige vejrforhold forud for krigen, idet FAO's prisindeks nåede sit højeste niveau siden 2011 selv før invasionen; der henviser til, at de globale lagre af hvede i øjeblikket anslås til mellem 277,9 og 291,1 mio. ton, og at lagrene af majs anslås til mellem 280,9 og 302,2 mio. ton (ifølge det amerikanske landbrugsministerium, Det Internationale Kornråd og FAO's landbrugsmarkedsinformationssystem), og at EU's kornlagre beløber sig til ca. 30 mio. ton (heraf 9,58 mio. ton hvede); der henviser til, at reduktionen eller tabet af ukrainsk eksport vil påvirke lande, der er stærkt afhængige af ukrainsk produktion, lande, der allerede oplever fødevareusikkerhed, eller lande, der er sårbare over for forsyningschok og prisstigninger, såsom Egypten, Libanon, Yemen, Etiopien, Afghanistan og Syrien; der henviser til, at 90 % af Egyptens hvede importeres fra Ukraine og Rusland;

F. der henviser til, at fødevarekriser kan fremkaldes af spekulation i fødevarerne ud over presset på fødevareforsyningen som følge af efterspørgslen efter biobrændstoffer; der henviser til, at store producent- og eksportlande desuden kan lægge pres på importlande, der er afhængige af deres eksport af fødevarer;

G. der henviser til, at Rusland er en førende eksportør af syntetisk kvælstofgødning og komponenter heraf, og at Belarus er en betydelig eksportør af kaliumholdige gødningsstoffer; der henviser til, at priserne på kvælstofgødning er stærkt afhængige af naturgaspriserne, et produkt, for hvilket Rusland har en stærk markedsposition;

H. der henviser til, at Rusland er den største eksportør af hvede og tegner sig for mere end 18 % af den globale eksport; der henviser til, at situationen med hensyn til russisk eksport fortsat er usikker, idet eksporten fra Sortehavet gradvist genoptages, og Rusland åbner mulighed for at indføre visse eksportrestriktioner; der henviser til, at den ukrainske regering den 9. marts 2022 forbød eksport af vigtige landbrugsprodukter, herunder rug, byg, boghvede, hirse, sukker, salt og kød, indtil udgangen af 2022;

I. der henviser til, at målene for den fælles landbrugspolitik omfatter stabilisering af EU's markeder, tilgængelighed af forsyninger, rationel udvikling af landbrugsproduktionen i EU og sikring af både en rimelig levestandard for EU's landbrugssamfund og rimelige priser for EU's forbrugere;

J. der henviser til, at EU er Ukraines største handelspartner og tegner sig for mere end 40% af landets handel i 2019; der henviser til, at Ukraine tegner sig for ca. 1,1 % af EU's samlede handel, som er EU's 18. vigtigste handelspartner; der henviser til, at den største import til EU fra Ukraine er råvarer, herunder landbrugsprodukter, kemiske produkter og maskiner;

K. der henviser til, at EU ifølge Kommissionens prognoser fortsat forventes at være nettoeksportør af korn; der henviser til, at der forventes en god høst i år, selv om de første tegn på et forår med tørke viser sig i dele af EU;

L. der henviser til, at omkring to tredjedele af EU's kornproduktion[5] og 70 % af produktionen af oliefrø er bestemt til foderbrug;

M. der henviser til, at ca. 3 % af EU's kornproduktion[6] og næsten 40 % af oliefrøene på EU-markedet er bestemt til afgrødebaserede biobrændstoffer; der henviser til, at andelen af markafgrøder bestemt til afgrødebaserede biobrændstoffer er højere i visse medlemsstater og udgør næsten 18 % af den tyske produktion; der henviser til, at EU i 2021 producerede 4 950 mio. liter bioethanol (produceret af afgrøder) og 12 330 mio. liter biodiesel (fremstillet af vegetabilsk olie), hvilket repræsenterede 11 mio. ton korn og 8,6 mio. ton vegetabilsk olie, som kunne omdirigeres til fødevarer og dyrefoder;

N. der henviser til, at fødevarepriserne er steget i EU og globalt; der henviser til, at fødevarepriserne på verdensplan ifølge FN nåede et rekordhøjt niveau i februar 2022 og er steget med over 24 % på et år;

O. der henviser til, at landbrugerne i visse sektorer i årevis har stået over for alvorlige og vedvarende udfordringer med hensyn til at dække deres produktionsomkostninger, navnlig i mejerisektoren; der henviser til, at inflationen i landbrugernes input- og produktionsomkostninger har været bekymrende, navnlig hvad angår energi, gødning og foder; der henviser til, at en væsentlig faktor i disse prisstigninger er den nuværende overdrevne afhængighed af importeret gas, herunder fra Rusland, til at syntisere kvælstofbaseret gødning i en meget energiintensiv proces, der udgør 2 % af drivhusgasemissionerne; der henviser til, at disse stigninger i produktionsomkostningerne kan føre til enorme økonomiske vanskeligheder for nogle producenter, navnlig landbrugere, der holder husdyr, som er afhængige af importeret foder;

P. der henviser til, at de stigende produktionsomkostninger kan føre til øgede forbrugeromkostninger og lægge en betydelig byrde på lavindkomsthusholdninger, efterhånden som fødevareudgifterne stiger, navnlig i kombination med stigende energipriser;

Q. der henviser til, at visse medlemsstater og tredjelande har gennemført eksportkontrol af landbrugsprodukter, navnlig korn- og kogeolier;

R. der henviser til, at sanktioner over for Rusland og Belarus vil påvirke tilvejebringelsen af landbrugsinput såsom gødning; der henviser til, at Den Russiske Føderation suspenderede eksporten af ammoniumnitrat den 2. februar 2022 i hvert fald indtil april 2022; der henviser til, at store rederier har indstillet skibsfarten til og fra Rusland; der henviser til, at hvert ton importerede gødningsstoffer eller råmaterialer fra Rusland finansierer Ruslands krigsmaskine;

S. der henviser til, at den europæiske grønne pagt og fra jord til bord-strategien anvender holistiske tilgange, ikke blot til at forebygge en klima- og biodiversitetskrise i Europa, men også til at sikre fødevaresikkerheden, forbedre ernæringen og folkesundheden og sikre overkommelige fødevarepriser, samtidig med at der skabes et mere retfærdigt økonomisk udbytte for landbrugerne i forsynings- og værdikæden, og de primære producenters stilling styrkes ved at forbedre bæredygtigheden, håndtere klimakrisen, jordbundskvaliteten og et sammenbrud af det eksisterende økosystem og ved at øge landbrugernes og forsyningskædernes autonomi;

T. der henviser til, at jord til bord-strategien skitserede flere vigtige initiativer, herunder en EU-beredskabsplan til sikring af forsyningen af fødevarer og fødevaresikkerhed i krisetider inden for den lovgivningsmæssige ramme, med henblik på yderligere at fremskynde overgangen til et bæredygtigt fødevaresystem inden udgangen af 2023;

U. der henviser til, at fra jord til bord-strategien har til formål at reducere brugen af landbrugsinput og navnlig at reducere den samlede anvendelse af kemiske pesticider med 50 %, af de farligste pesticider med 50 % og af gødning med mindst 20 % inden 2030;

V. der henviser til, at de miljømæssige fokusområder og videreførelsen heraf i den fælles landbrugspolitik fra 2022 og fremefter har til formål at styrke biodiversiteten og dermed agroøkosystemets funktioner såsom bestøvning, prædation af skadedyr i økosystemer, beskyttelse af jordbunden og næringsstof-, vand- og kulstofkredsløbet og dermed styrke og gøre hele agroøkosystemet mere modstandsdygtigt og produktivt; bemærker, at hverken pløjning eller anvendelse af pesticider er afgørende for at opnå dette, hvilket øger udbyttet på lang sigt; der henviser til, at tallene for 2019 for miljømæssige fokusområder viser, at næsten 3 % af de udnyttede landbrugsarealer var ikke-produktive, 2,6 % var braklagte arealer, mens næsten 11 % af jorden for miljømæssige fokusområder allerede anvendes produktivt, f.eks. til bælgfrugtafgrøder;

W. der henviser til, at status quo ifølge rapporten fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) og Den Mellemstatslige Videnspolitikplatform vedrørende Biodiversitet og Økosystemydelser, der blev offentliggjort samme dag som invasionen, viser en klar tendens til faldende produktivitet som følge af økologisk forenkling og sammenbrud af agroøkosystemer[7], som er forbundet med overdreven afhængighed af kunstige input og følgeskader, f.eks. jorderosion, tab af muldlag, nedgang i bestøvere, der påvirker udbyttet, tab af gavnlige arter, der understøtter produktiviteten, manglende modstandsdygtighed over for skadedyrsangreb, tørke og oversvømmelser, virkninger, der reducerer udbyttet af fiskeri- og akvakulturproduktionen, og en omfordeling af havfiskebestanden, som det også fremgår af særberetningen fra IPCC om klimaforandringer i havene og kryosfæren, offentliggjort i 2019;

X. der henviser til, at angreb på den europæiske grønne pagts mål og på omstillingen til bæredygtighed er baseret på den antagelse, at der vil være en produktivitetsforsinkelse, mens funktionel biodiversitet opbygges eller agronomiske teknikker, der anvender naturlige processer, erstatter funktioner, der tidligere blev udført med syntetiske input; der henviser til, at et stort antal uafhængige, fagfællebedømte videnskabelige studier viser, at produktiviteten ikke falder i næsten to tredjedele af tilfældene, at tabene er begrænset til en kort overgangsperiode, og at produktiviteten endda stiger i visse tilfælde[8];

Y. der henviser til, at den øgede biodiversitet og de dermed forbundne tjenester, der kommer fra funktionel biodiversitet og gavnlige arter – bestøvning, rovdyr, der dræber skadegørere, agroøkosystemernes øgede modstandsdygtighed over for erosion, tørke og oversvømmelser, jorddannelse og kulstofdræn – også er nødvendige for at styrke og sikre fortsat fødevareproduktion, samtidig med at landbrugernes rentabilitet øges[9];

Z. der henviser til, at spillerummet til at producere mere korn i Europa er begrænset, da de braklagte og aktuelt disponible arealer ikke overstiger 6 mio. ha ud af 100 mio. ha agerjord, og det potentielle udbytte er lavt, da de braklagte arealer er på marginaljord;

AA. der henviser til, at støtte til fodring i stor skala af dyr med fødevarer eller på agerjord, der ellers kunne allokeres til konsum, er en ineffektiv anvendelse af kalorier og resulterer i, at EU er nettoimportør af kalorier[10]; der henviser til, at en klar reduktion af forbruget af animalske produkter og en overgang til selvforsynende avl af husdyr, der fodres på græsarealer og med bælgplanter fra EU, vil gøre det muligt, at EU går fra at være nettoimportør til at blive nettoeksportør af kalorier, og vil reducere EU's CO2-fodaftryk og bidrage til at genoprette biodiversiteten, lagre kulstof i EU's agroøkosystemer og mindske EU's afhængighed af naturgas og fossile brændstoffer til gødningsproduktion;

AB. der henviser til, at man i Via Campesina-erklæringen fra 1996 i Rom for første gang definerede fødevaresuverænitet som menneskers og landes ret til at fastlægge deres egne landbrugs- og fødevarepolitikker; der henviser til, at dette koncept har til formål at gøre det muligt for hvert land at brødføde sin egen befolkning og at være uafhængig; der henviser til, at jord til bord-strategiens hensigt om at mindske landbrugernes afhængighed af eksterne output er i overensstemmelse med denne definition;

AC. der henviser til, at Marrakeshaftalen fra 1994 og navnlig Verdenshandelsorganisationens (WTO's) aftale om landbrug har bidraget til landbrugsregionernes specialisering; der henviser til, at denne specialisering har ført til regioner med et højt eksportniveau og andre regioner, der næsten er helt afhængige af import: der henviser til, at denne situation ikke er modstandsdygtig over for kriser såsom krige og er en af de faktorer, der bidrager til den nuværende globale fødevareustabilitet;

A. Humanitære nødsituationer

1. kræver, at Den Russiske Føderation øjeblikkeligt standser alle militære aktiviteter i Ukraine, betingelsesløst trækker alle militære og paramilitære styrker og militært materiel ud af hele Ukraines internationalt anerkendte territorium og fuldt ud respekterer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed inden for dets internationalt anerkendte grænser;

2. bemærker, at sikring af fødevareforsyningskæder og sikring af produktion til hver enkelt husstand af nærende fødevarer vil være afgørende for at undgå en fødevarekrise;

3. opfordrer til en øjeblikkelig og koordineret reaktion og anvendelse af EU-civilbeskyttelsesmekanismen for at maksimere støtten til Ukraine, navnlig i form af humanitær bistand og fødevarehjælp, samt ved at tilvejebringe sikre humanitære EU-korridorer og tilbyde fødevarer og husly til alle, der flygter fra landet; fremhæver, at selv om EU's finansielle humanitære bistand indtil videre er blevet anslået til at beløbe sig til ca. 500 mio. EUR, er der behov for yderligere støtte; understreger navnlig, at EU bør yde humanitær bistand til det ukrainske folk for at sikre fødevaresikkerheden på kort sigt i Ukraine og til alle flygtninge i EU gennem samhørighedsaktionen for flygtninge i Europa og genopretningsbistanden til samhørighed og til områder i Europa samt ved at bidrage til FAO's hurtige beredskabsplan for Ukraine og samtidig øge dets finansielle bistand; fremhæver, at der skal findes yderligere finansiering, da midler under samhørighedspolitikken spiller en vigtig rolle med hensyn til at sikre en harmoniseret udvikling af EU's medlemsstater; opfordrer EU til at koordinere med FN's agenturer og alle partnere på stedet for at yde akut fødevare- og indkomststøtte til mennesker, der er berørt af krigen i Ukraine;

4. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge deres bidrag til FN’s Fødevareprogram (WFP) ved at anvende den solidaritets- og nødhjælpsreserve, der er fastsat i den flerårige finansielle ramme; bemærker, at Kommissionen og medlemsstaterne bidrager med henholdsvis 465 mio. EUR om året og 1,47 mia. EUR om året til WFP; bemærker endvidere, at solidaritets- og nødhjælpsreserven tegner sig for 1,2 mia. EUR, hvoraf op til 35 % (420 mio. EUR) kan anvendes til tredjelande; understreger, at det beløb, der er til rådighed under solidaritets- og nødhjælpsreserven, muligvis ikke er tilstrækkeligt, og at der kan være behov for yderligere budgetmæssig fleksibilitet;

5. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i samarbejde med deres internationale partnere og relevante internationale institutioner hurtigst muligt at evaluere alle tilgængelige midler for at undgå forsømmelser i betalingsbalancen i importlandene, herunder direkte finansiering og omstrukturering af deres gæld; understreger at det er vigtigt at prioritere tilskudsbaseret finansiering som standardløsningen, navnlig for de mindst udviklede lande, og ikke foretrække blanding af garantimekanismer eller lån fremfor tilskud, da dette kan øge gældsbyrden;

B. Sikring af fødevaresikkerhed på kort sigt i EU

6. understreger, at den nuværende konflikt i Ukraine sætter fokus på sårbarhederne i det globale fødevaresystem; opfordrer derfor indtrængende EU til at sikre udviklingslandenes ret til fødevaresuverænitet som et middel til at opnå ernæringssikkerhed, fattigdomsbekæmpelse, inklusive, bæredygtige og retfærdige globale forsyningskæder og lokale og regionale markeder, idet der lægges særlig vægt på familielandbrug med henblik på at sikre forsyningen af økonomisk overkommelige og tilgængelige fødevarer;

7. opfordrer Kommissionen og Rådet til at opretholde den generelle undtagelsesklausul i forbindelse med covid-19-pandemien, som suspenderer medlemsstaternes finanspolitiske regler i tilfælde af en nødsituation;

8. opfordrer til, at den europæiske kriseberedskabs- og indsatsmekanisme for fødevaresikkerhed, som blev udviklet i kølvandet på covid-19-pandemien, mødes igen så hurtigt som muligt for at drøfte krigens konsekvenser for fødevaresikkerheden i og uden for EU; bemærker, at dette organ oprindeligt skulle mødes i slutningen af marts 2022, hvilket ville være for sent til, at dets drøftelser kunne blive fuldt ud effektive;

9. fremhæver betydningen af fødevarelagre, både i EU og i tredjelande, for at sikre adgang til fødevarer i ustabile tider; opfordrer Kommissionen til at foretage en fuldstændig evaluering af alle fødevarekilder og -lagre, både offentlige og private, som er tilgængelige på EU-plan, og vurdere midlerne til at mobilisere og distribuere dem og effektivt afbøde problemer med tilgængelighed, adgangsforhold og prisoverkommelighed, navnlig i tredjelande; fremhæver behovet for desuden at vurdere omfanget af private kommercielle lagre;

10. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til hurtigt at foreslå et møde i FAO's Komité for Verdens Fødevaresikkerhed, som bør være det foretrukne koordineringsforum på området, da det sikrer en inklusiv repræsentation af alle stater; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at engagere sig i dette forum for at sikre international koordinering, navnlig med hensyn til lagre, biobrændstoffer og finansiel støtte til importlande;

11. opfordrer Den Europæiske Union til at indkalde til et hastemøde i WTO's Almindelige Råd, så det kan træffe foranstaltninger til at regulere markederne for landbrugsråvarer med henblik på at begrænse spekulation fra stater eller private virksomheder mest muligt og lette adgangen for afhængige lande til de basale fødevarer, der er nødvendige for deres befolkninger; understreger, at de nuværende WTO-regler om landbrug ikke sætter landene i stand til at gennemføre politikker for fødevaresuverænitet og regionalt samarbejde, og opfordrer Kommissionen til at presse på for de nødvendige ændringer;

12. anerkender, at markedsspekulation, manipulation og handel med fødevarer kunstigt kan oppuste engrospriserne og føre til markedsvolatilitet; opfordrer i denne forbindelse til et øjeblikkeligt og midlertidigt forbud mod spekulativ praksis såsom short selling, statsgæld og credit default swaps, "futures" -aktieoptioner og højfrekvenshandel med fødevarer, der kan føre til markedsmanipulation, aggressiv prissætning og profitmageri; opfordrer Kommissionen og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed til at samarbejde med de nationale tilsynsmyndigheder om at fremsætte et presserende forslag om midlertidigt at forbyde short selling og beskytte fødevarer på aktiemarkederne, herunder ved at revidere den nuværende meget lempelige EU-ordning for positionslofter, og til at tage hensyn til volatilitet, når disse positionslofter fastsættes; fremhæver behovet for gennemsigtige statistikker om landbrugsproduktionen fra både offentlige og private interessenter, navnlig i betragtning af den ekstreme koncentration på kornmarkedet;

13. opfordrer til, at der indføres finansiel nødhjælp for at sikre adgang til fødevarer for husstande, der lever i fattigdom i EU, bl.a. gennem en forhøjelse af midlerne til Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede;

14. opfordrer Kommissionen til at aktivere artikel 219 i forordning (EU) nr. 1308/2013[11] om anvendelse af krisereserven til at stabilisere produktionen i EU, forudsat at bæredygtighedskriterierne overholdes;

15. opfordrer til hurtig og passende finansiel støtte til landbrugere, der er berørt af krisen, men insisterer på, at enhver støtte skal være betinget af opfyldelsen af bæredygtighedskriterier for ikke at forværre klima- og biodiversitetskrisen eller undergrave det økologiske grundlag og de naturressourcer, der er nødvendige for langsigtet fødevaresikkerhed og fortsat fødevareproduktion; bemærker i denne forbindelse den rolle, som miljømæssige fokusområder spiller med hensyn til at fremme den funktionelle biodiversitet og udbyttet af de omkringliggende dyrkede arealer med op til 36 %; advarer kraftigt mod anvendelse af pesticider i miljømæssige fokusområder, da akkumulerede produktivitetsgevinster vil gå tabt ved at dræbe rovdyr, der dræber skadegørere, og bestøvere, der tiltrækkes af blomsterbælterne, samt mod pløjning, som forårsager tab af akkumuleret kulstof; understreger navnlig, at ingen af de foranstaltninger, der blev truffet under krisen i Ukraine, bør føre til en stigning i anvendelsen af syntetiske pesticider og gødningsstoffer, og at det heller ikke bør være en grund til at udstede nødgodkendelser af pesticider, der har vist sig at være skadelige for menneskers eller økosystemernes sundhed; fremhæver, at nødforanstaltninger bør være strengt tidsbegrænsede;

16. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at holde EU's indre marked åbent og undgå yderligere markedsforstyrrelser, navnlig ved at undgå eksportrestriktioner;

17. understreger behovet for fuld anvendelse af skoleordninger for at sikre, at socialt dårligt stillede børn har adgang til mad; fremhæver endvidere nytten af offentlige indkøbsprogrammer med hensyn til at fremme offentlig støtte til indkøb fra små landbrugere og lokale producenter, når der købes næringsrige fødevarer til distribution, for at beskytte mod fødevareusikkerhed;

18. fremhæver, at 88 mio. tons fødevarer årligt går til spilde i EU, og at de hermed forbundne omkostninger anslås til 143 mia. EUR; understreger, at håndtering af madspild vil have en umiddelbar positiv indvirkning på fødevaresikkerheden; gentager sin opfordring til medlemsstaterne om at træffe de fornødne foranstaltninger for at nå målsætningen om nedbringelse af madspild i EU med 30 % inden 2025 og 50 % inden 2030 i forhold til 2014-basislinjen; understreger behovet for at undgå tab af fødevarer under opbevaring, lette donation af fødevarer gennem en sammenhængende gennemførelse af ansvarslovgivningen og tilskynde til nyttiggørelse af madaffald; opfordrer navnlig supermarkeder til hurtigst muligt at tage fat på problemet med madspild, der kan forebygges, ved hjælp af alternative muligheder såsom indførelse af tilbud om prisnedsættelser og samarbejde med lokalsamfundsprojekter, såsom fødevarebanker, for at afhjælpe lokal fødevarefattigdom og -usikkerhed; opfordrer medlemsstaterne til at overveje at lovgive om yderligere urimelige handelspraksisser, der skaber madspild, ud over dem, der allerede er omfattet af direktivet om urimelig handelspraksis[12]; opfordrer til, at de kommende initiativer vedrørende handelsnormer prioriterer reduktion af madspild; understreger, at en konsekvent overproduktion også risikerer at skabe madspild; opfordrer til bedre overvågning af madspild i hele EU, navnlig på bedriftsniveau; opfordrer alle medlemsstater til at etablere og gennemføre programmer til forebyggelse af madspild, som fuldt ud integrerer principperne for den cirkulære økonomi og omfatter fremme af korte fødevareforsyningskæder, hvilket mindsker risikoen for at generere madspild;

C. Sikring af fødevaresikkerheden i EU på mellemlang og lang sigt

19. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til hurtigt at indføre midlertidige suspensionsforanstaltninger for produktion og blanding af afgrødebaserede biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler for at sikre yderligere fødevareforsyninger, stabilisere de globale fødevaremarkeder og udfase afgrødebaserede biobrændstoffer, bortset fra avancerede biobrændstoffer, senest i 2030; opfordrer Kommissionen til at iværksætte en samordnet indsats mellem USA og Canada for at sikre, at fødevarer prioriteres højere end afgrødebaserede biobrændstoffer;

20. opfordrer til at fremme og forenkle adgangen til energieffektivitetsforanstaltninger for at mindske landbrugernes omkostningsbyrde i form af direkte energiinput, samtidig med at det bemærkes, at dyrefoder i de fleste husdyrbrugssystemer er den dominerende energianvendelseskategori;

21. opfordrer til, at fødevarer til mennesker prioriteres højere end foder til en EU-population af husdyr, der overstiger EU's fødevarebehov; opfordrer navnlig Kommissionen og medlemsstaterne til endelig at gennemføre en ambitiøs proteinplan, der navnlig fokuserer på bælgfrugtafgrøder, som kan levere hjemmedyrket foder og erstatte eller reducere brugen af gødning ved at binde kvælstof, og til at mindske presset på dyrefoder og produktionsomkostninger og bevæge sig i retning af græsning på græsningsarealer for drøvtyggere; påpeger, at genredigerede planter og dyr er patenteret og derfor bør undgås, da de vil bidrage yderligere til markedskoncentrationen inden for frø-, plante- og husdyrproduktion og øge inputomkostningerne, og at de desuden ikke giver nogen fordele i forhold til agroøkologiske systemer, som har vist sig at være gavnlige i form af biodiversitet og klima, når det drejer sig om at afhjælpe fødevareusikkerheden;

22. opfordrer Kommissionen til yderligere at styrke jord til bord-strategiens mål om reduktion af brugen af gødning og til gennem alle passende politikker at støtte praksis til at gøre jordbunden mere frugtbar ved hjælp af hjemmelavede foranstaltninger, der sikrer uafhængighed af import af gødning eller gas, såsom vekseldrift, kompostering og anvendelse af animalsk affald inden for rammerne af nitratdirektivet[13]; fremhæver, at anvendelsen af gødning skønnes at udgøre 50 % af energiforbruget i landbruget, når der tages hensyn til både direkte og indirekte anvendelse; understreger, at stigende energipriser har en indvirkning på de stigende priser på kunstgødning, hvilket betyder, at rådgivning om at finde agronomiske alternativer kan være den mest omkostningseffektive politiske løsning; understreger betydningen af, at landbrugere modtager teknisk støtte fra uafhængige bedriftsrådgivningstjenester, så de kan anvende de mest hensigtsmæssige og effektive agroøkologiske teknikker; fremhæver det økologiske landbrugs dokumenterede evne til at producere fødevarer uden brug af kunstgødning;

23. advarer kraftigt mod kynisk brug af krigen som en mulighed for at vende tilbage til en dysfunktionel og i sagens natur uholdbar status quo, som klart og videnskabeligt har vist sig at være uegnet til formålet, og ikke at ofre vores fødevaresikkerhed på mellemlang og lang sigt for kortsigtede gevinster såsom fodring af husdyr og gæringsanlæg til biobrændstoffer;

°

° °

24. pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Ukraines præsident, regering og parlament og Den Russiske Føderations præsident, regering og parlament.

 

 

Seneste opdatering: 21. marts 2022
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik