Forslag til beslutning - B9-0175/2022Forslag til beslutning
B9-0175/2022

FORSLAG TIL BESLUTNING om retten til reparation

30.3.2022 - (2022/2515(RSP))

på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B9‑0000/2022
jf. forretningsordenens artikel 136, stk. 5

Anna Cavazzini, Andreas Schwab, Christel Schaldemose, Biljana Borzan, Anne‑Sophie Pelletier
for Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse


Procedure : 2022/2515(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
B9-0175/2022
Indgivne tekster :
B9-0175/2022
Vedtagne tekster :

B9‑0175/2022

Europa-Parlamentets beslutning om retten til reparation

(2022/2515(RSP))

Europa-Parlamentet,

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/771 af 20. maj 2019 om visse aspekter af aftaler om salg af varer ("direktivet om salg af varer")[1],

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/770 af 20. maj 2019 om visse aspekter af aftaler om levering af digitalt indhold og digitale tjenester ("direktivet om digitalt indhold")[2],

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter ("direktivet om miljøvenligt design")[3],

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked ("direktivet om urimelig handelspraksis")[4], navnlig dets Bilag 1,

 der henviser til sin beslutning af 25. november 2020 om temaet "på vej mod et mere bæredygtigt indre marked for virksomheder og forbrugere"[5],

 der henviser til sin beslutning af 10. februar 2021 om den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi[6],

 der henviser til sin beslutning af 4. juli 2017 om længere levetid for produkter: fordele for forbrugere og virksomheder[7],

 der henviser til forespørgsel til Kommissionen om ret til reparation (O-000010/2022 – B9-0000/2022),

 der henviser til forretningsordenens artikel 136, stk. 5, og artikel 132, stk. 2,

 der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse,

A. der henviser til, at Parlamentet ved flere lejligheder[8] har understreget vigtigheden af at give forbrugerne en ret til reparation som en central søjle i dagsordenen for den cirkulære økonomi inden for rammerne af den europæiske grønne pagt, idet det vil fremme en mere effektiv og bæredygtig anvendelse af ressourcer, forebygge og reducere mængden af affald og tilskynde til længere anvendelse og genbrug af produkter og til deleøkonomi, samtidig med at forbrugernes rettigheder og velfærd styrkes;

B. der henviser til, at Kommissionens hensigtserklæring om Unionens tilstand fra 2021[9] bebuder et lovgivningsforslag om en ret til reparation som et af de vigtigste initiativer for 2022, og at dette forslag bør vedtages i tæt samordning med relaterede lovgivningsinitiativer såsom initiativet om bæredygtige produkter og initiativet "Styrkelse af forbrugerne i den grønne omstilling", som alle deler målet om at opnå mere bæredygtige produkter og forbrugsmønstre;

C. der henviser til, at Kommissionen har iværksat en offentlig høring frem til den 5. april 2022 om bæredygtigt forbrug af varer – fremme af reparation og genanvendelse; der henviser til, at Kommissionen har til hensigt at foreslå et direktiv om ændring af direktivet om salg af varer og overvejer at foreslå en særskilt retsakt om retten til reparation;

D. der henviser til, at direktivet om digitalt indhold og direktivet om salg af varer indeholder omfattende rammer, der dækker væsentlige elementer i forbrugeraftaleretten såsom krav om overensstemmelse med aftalen og de afhjælpende foranstaltninger, der er til rådighed for forbrugerne i tilfælde af manglende overensstemmelse, herunder bestemmelser om reparation, udskiftning, sikring af, at digitalt indhold eller digitale tjenester bringes i overensstemmelse med aftalen, prisnedslag og ophævelse af aftalen samt regler om de vigtigste bestemmelser for udøvelsen af sådanne beføjelser og om handelsmæssige garantier;

E. der henviser til, at 79 % af EU-borgerne mener, at producenterne bør have pligt til at gøre det lettere at reparere digitale enheder eller udskifte de enkelte dele; der henviser til, at 77 % af EU-borgerne hellere vil have repareret deres udstyr end have det udskiftet; der henviser til, at reparationsvirksomheder kan være en kilde til lokal beskæftigelse og specifik knowhow i Europa;

F. der henviser til, at covid-19-krisen har vist, at det er nødvendigt at indføre nye og mere robuste forretningsmodeller og støtte europæiske virksomheder, og navnlig små og mellemstore virksomheder (SMV'er), mikrovirksomheder og selvstændige erhvervsdrivende;

G. der henviser til, at det vil være afgørende at give forbrugerne ret til reparation for at fremme Europas industrielle omstilling og styrke dets modstandsdygtighed og åbne strategiske autonomi; der henviser til, at fremme af en reparationskultur giver økonomiske og sociale muligheder med hensyn til iværksætteri og jobskabelse; der henviser til, at bæredygtige produkter gavner både virksomheder og forbrugere ved at øge efterspørgslen efter og udbuddet af bæredygtige varer;

H. der henviser til, at en række hindringer forhindrer forbrugerne i at vælge reparation, herunder manglende adgang til oplysninger, manglende adgang til reservedele, manglende standardisering og interoperabilitet eller andre tekniske hindringer samt reparationsomkostningerne;

I. der henviser til, at e-affald er den hurtigst voksende affaldsstrøm i verden med mere end 53 mio. ton elektronisk affald, der blev kasseret i 2019;

1. understreger, at en effektiv ret til reparation bør omhandle aspekter af produktets livscyklus og angribes fra forskellige indbyrdes forbundne politikområder, herunder produktdesign, centrale etiske principper for produktion, standardisering, forbrugeroplysning, herunder mærkning om reparationsmuligheder, og om levetid, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt, om forbrugerrettigheder og -garantier og offentlige indkøb;

2. understreger, at initiativet om en ret til reparation skal være forholdsmæssigt, evidensbaseret og omkostningseffektivt og skabe balance mellem principperne om bæredygtighed, forbrugerbeskyttelse og en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne, således at alle relevante interessenter kan udnytte de muligheder, der er forbundet med den grønne omstilling;

3. understreger, at en effektiv ret til reparation bør skabe betydelige konkurrencefordele for europæiske virksomheder, samtidig med at de afholder sig fra at pålægge dem nogen form for uforholdsmæssigt store finansielle byrder, og bør inspirere til innovation og tilskynde til investeringer i bæredygtige teknologier, samtidig med at der tages hensyn til markedsudviklingen og forbrugernes skiftende behov;

Design af produkter, der holder længere og kan repareres

4. glæder sig over Kommissionens hensigt om at vedtage et initiativ om bæredygtige produkter, der reviderer direktivet om miljøvenligt design og udvider dets anvendelsesområde ud over energirelaterede produkter;

5. minder om, at fremstilling af bæredygtige og sikre produkter, der lever op til reglerne, er en central styrke i EU's indre marked, som er til gavn for både forbrugere og virksomheder; opfordrer Kommissionen til at kræve, at producenterne designer deres produkter på en sådan måde, at de holder længere, kan repareres sikkert, og at deres dele let kan tilgås og fjernes;

6. understreger behovet for at sikre bedre adgang for slutbrugere og uafhængige leverandører af reparationstjenester til reservedele og brugsanvisninger inden for en rimelig frist og til en rimelig pris i en periode, der svarer til produktets forventede levetid;

7. opfordrer Kommissionen til at overveje holdbarheds- og reparationskrav i et kommende direktiv om miljøvenligt design med et bredere anvendelsesområde; understreger, at der er behov for grundigt at analyse kravene for hvert enkelt produkt for at sikre, at der vælges det krav, der er bedst egnet til formålet, idet det f.eks. bemærkes, at et modulopbygget design for nogle produkter vil gøre reparationer lettere og forlænge produktets levetid, mens et modulopbygget design eller en forpligtelse til at sikre reparationsmuligheder for andre produkter kan bringe holdbarheden i fare;

8. fremhæver, at der i 2019 blev vedtaget en række gennemførelsesforanstaltninger i henhold til direktivet om miljøvenligt design, som indførte en obligatorisk periode for levering af reservedele og maksimale leveringstider samt krav til design af adskillelse/samling af komponenter; opfordrer derfor Kommissionen til at udvide anvendelsesområdet for sådanne foranstaltninger til andre produktkategorier, herunder ikke-energirelaterede produkter, under hensyntagen til deres særlige karakteristika;

9. minder om, at adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer for alle aktører i reparationssektoren er afgørende for at give forbrugerne bedre adgang til reparationstjenester; insisterer derfor på, at en egentlig "ret til reparation" bør give aktører i reparationsindustrien, herunder uafhængige reparatører, og forbrugerne gratis adgang til de nødvendige reparations- og vedligeholdelsesinformationer, herunder oplysninger om diagnoseværktøjer, reservedele, software og opdateringer, der er nødvendige for at udføre reparationer og vedligeholdelse; minder om betydningen af et innovativt erhvervsklima og respekt for forretningshemmeligheder;

10. fremhæver, at varer med digitale elementer kræver særlig opmærksomhed; understreger navnlig, at softwareopdateringer skal stilles til rådighed i en vis minimumsperiode i overensstemmelse med direktivet om digitalt indhold; insisterer på, at forbrugerne bør informeres fuldt ud om tilgængeligheden af opdateringer på købstidspunktet; tilføjer, at opdateringer af funktioner bør være reversible og ikke føre til ringere ydeevne; bemærker, at praksisser, der uretmæssigt begrænser retten til reparation eller fører til forældelse, kan betragtes som urimelig handelspraksis og derfor tilføjes til bilag I til direktivet om urimelig handelspraksis;

Styrkelse af forbrugernes mulighed for at vælge produkter, der kan repareres

11. er af den opfattelse, at en forbedring af forbrugeroplysningen om produkters reparationsmuligheder er afgørende for at sætte forbrugerne i stand til at spille en mere aktiv rolle i den cirkulære økonomi; mener, at bedre forbrugeroplysning ville sætte forbrugerne i stand til at træffe mere informerede købsbeslutninger, hvilket kunne lede markedet i retning af produkter, der er lettere at reparere; glæder sig derfor over Kommissionens bebudede initiativ om styrkelse af forbrugerne i den grønne omstilling;

12. understreger, at forbrugerne bør modtage pålidelige, klare og letforståelige oplysninger på salgsstedet om et produkts holdbarhed og reparérbarhed for at hjælpe dem med at sammenligne og identificere de mest bæredygtige produkter, der findes på markedet; opfordrer Kommissionen til at foreslå harmoniserede regler for sådanne forbrugeroplysninger, herunder bl.a. oplysninger, reparationsscore, oplysninger om anslået levetid, oplysninger om reservedele, oplysninger om reparationstjenester og den periode, hvor softwareopdateringer vil være tilgængelige for varer med digitale elementer, samtidig med at der tages hensyn til forbrugernes sikkerhed; bemærker, at sådanne oplysninger for at være nyttige bør stilles til rådighed på købstidspunktet;

13. anmoder endvidere Kommissionen om at sikre, at produktinformationen er baseret på standardiserede målinger, f.eks. for holdbarhed, og at indlede udviklingen af standarder, hvor disse ikke findes;

14. understreger den centrale rolle, som EU's miljømærke spiller med hensyn til at tilskynde industrien til at anvende mærkningspolitikker, der formidler vigtige oplysninger til forbrugerne om varers levetid, samtidig med at virksomhedernes forpligtelser afvejes med stærke positive kommercielle incitamenter til at opbygge forbrugernes tillid; bemærker imidlertid, at denne mærkningsordning kun er frivillig;

15. opfordrer Kommissionen til at se på muligheden for at foreslå krav til producenter om at indføre intelligente mærkningsmåder såsom QR-koder og digitale produktpas i al ny produktlovgivning og i revisionen af direktivet om miljøvenligt design; opfordrer til, at der sikres balance i udviklingen af initiativer såsom det europæiske digitale "produktpas" gennem tæt samarbejde med industrien og relevante interessenter, idet der fokuseres særligt på proportionalitetsprincippet og tages særligt hensyn til SMV'ernes behov;

16. insisterer på, at forbrugere, der køber produkter online, bør have samme informationsniveau som dem, der køber offline, og at medlemsstaterne bør overvåge og håndhæve, at onlinesælgere medtager de nødvendige oplysninger på deres websteder, og når de udbyder deres produkter på onlinemarkedspladser;

17. opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremsætte et lovgivningsforslag om at fremme udbredelsen af grønne offentlige indkøb; mener, at genanvendte, reparerede, genfremstillede og istandsatte produkter og andre energi- og ressourceeffektive produkter og løsninger, der minimerer miljøpåvirkningerne i hele livscyklussen, bør være standardvalget i alle offentlige indkøb i overensstemmelse med målene i den europæiske grønne pagt, og at "følg eller forklar"-princippet bør finde anvendelse, hvis ikke de foretrækkes;

18. opfordrer Kommissionen og de nationale myndigheder til at bistå og støtte lokale og regionale myndigheder, virksomheder og foreninger økonomisk i at gennemføre forbrugeroplysningskampagner om forlængelse af levetiden for produkter især ved at levere pålidelige og klare oplysninger, rådgivning og serviceydelser såsom vedligeholdelse, reparation, genbrug;

19. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle finansielle incitamenter for reparationstjenester for at gøre reparationer bekvemme og attraktive for forbrugerne;

Styrkelse af forbrugernes rettigheder og garantier for en længere anvendelse af varer

20. understreger, at europæiske forbrugere kan få deres varer repareret eller deres digitale indhold og digitale tjenester bragt i overensstemmelse med kravene i henhold til direktivet om salg af varer og direktivet om digitalt indhold; understreger, at forbrugerne ganske vist har ret til at vælge mellem reparation og udskiftning af defekte varer i henhold til direktivet om salg af varer, men at reparation i mange tilfælde kan være et mere ressourceeffektivt og klimaneutralt valg; bemærker, at forbrugerne i praksis normalt vælger udskiftning frem for reparation, hvilket kan skyldes de høje reparationsomkostninger; understreger, at udskiftning af produkter fortsat bør være et alternativ, hvis en forbruger og en sælger er enige herom, da reparation kan være for tidskrævende;

21. anmoder derfor Kommissionen om i sit initiativ om en ret til reparation at foreslå en række foranstaltninger med henblik på at fremme og tilskynde forbrugere, producenter og handlende til at vælge reparation frem for udskiftning; understreger, at Kommissionen, når den foreslår sådanne foranstaltninger, altid bør tage hensyn til det højest mulige niveau af forbrugerbeskyttelse og forbrugervelfærd;

22. bemærker, at den kommende revision af direktivet om salg af varer bl.a. kan omfatte foranstaltninger, der har til formål at tilskynde forbrugerne til at vælge reparation frem for udskiftning, såsom forpligtelsen til at sørge for et erstatningsprodukt, mens visse produkter repareres; mener, at der for at fremme reparation af produkter bør tilbydes visse incitamenter til forbrugere, der vælger at reparere i stedet for at udskifte; mener, at en udvidet garanti kan være et incitament til at vælge reparation frem for udskiftning; tilføjer, at sælgere altid bør informere forbrugerne om alle de muligheder, de har til rådighed, på lige fod, herunder reparation og tilknyttede garantirettigheder;

23. opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for at indføre en fælles mekanisme for producentansvar og sælgeransvar i tilfælde af produkter, der ikke er i overensstemmelse med reglerne;

24. bemærker, at den nuværende retlige ramme i henhold til direktivet om salg af varer fastsætter en minimumsgarantiperiode på kun to år for ansvar for defekte varer, og opfordrer medlemsstaterne til at forlænge den; understreger, at dette er en minimumsharmoniseringsregel, og at kun et begrænset antal medlemsstater strækker sig ud over denne periode; mener derfor, at revisionen af direktivet om salg af varer også bør foreslå en forlængelse af den retlige garanti ud over to år for visse produktkategorier; bemærker endvidere vigtigheden af en fuld harmonisering af den lovbestemte garantiperiode;

25. opfordrer Kommissionen til at vurdere, i hvilket omfang retten til reparation kan foreslås, således at markedsaktørerne kan tilbyde let og økonomisk overkommelig adgang til reparationer selv efter garantiperioden;

26. understreger, at ethvert forslag bør ledsages af en egentlig konsekvensanalyse, der omfatter passende cost-benefit-analyser for både forbrugere og virksomheder, en sammenligning af bedste praksis på nationalt plan og med tredjelande og den kvantificerede indvirkning på bl.a. forbrugervelfærd, miljøet og virksomhederne, herunder SMV'erne; anmoder Kommissionen om at fremlægge oplysninger om reparationsomkostningerne for EU-virksomheder på det indre marked; understreger behovet for at tilvejebringe alle relevante oplysninger og også foreslå kvantificerbare indikatorer med henblik på at måle virkningen af enhver fremtidig lovgivning;

27. minder om, at der i øjeblikket ikke findes specifikke regler for reparation af genfremstillede eller renoverede varer; opfordrer Kommissionen til at foreslå foranstaltninger, der belønner erhvervsdrivende for at tilbyde reparationsmuligheder for genfremstillede eller renoverede varer med henblik på at øge forbrugernes tillid; opfordrer Kommissionen til at overveje udstyr såsom forbrugsmålere og forbud mod destruktion af usolgte varer for at lette genbrug og reparation af produkter;

°

° °

28. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen;

 

Seneste opdatering: 4. april 2022
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik