FORSLAG TIL BESLUTNING om Mahsa Aminis død og undertrykkelsen af demonstranter for kvinders rettigheder i Iran
3.10.2022 - (2022/2849(RSP))
jf. forretningsordenens artikel 132, stk. 2
Marco Campomenosi, Marco Zanni, Anna Bonfrisco, Susanna Ceccardi, Silvia Sardone, Jaak Madison, Harald Vilimsky, Joachim Kuhs, Bernhard Zimniok
for ID-Gruppen
B9‑0425/2022
Europa-Parlamentets beslutning om Mahsa Aminis død og undertrykkelsen af demonstranter for kvinders rettigheder i Iran
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sine tidligere beslutninger om Iran,
– der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948,
– der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966, som Iran er part i,
– der henviser til FN-konventionen mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf fra 1985,
– der henviser til konventionen om barnets rettigheder fra 1989,
– der henviser til den iranske forfatning og navnlig dens sikkerhedsforanstaltninger mod tortur og vilkårlig tilbageholdelse,
– der henviser til den seneste rapport fra FN's særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i Den Islamiske Republik Iran,
– der henviser til rapporten "World Watch List 2022" fra organisationen Open Doors,
– der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2,
A. der henviser til, at Mahsa Amini, en 22-årig iransk-kurdisk kvinde, oprindeligt fra Saqqez i Kurdistan-provinsen, døde efter at være faldet i koma den 16. september 2022, efter at hun var blevet anholdt i Teheran af moralpolitiet, et særligt politikorps med ansvar for den offentlige gennemførelse af islamiske hijabregulativer; der henviser til, at hun blev anholdt, fordi hendes hijab ikke opfyldte regeringens obligatoriske hijabstandarder; der henviser til, at politiet hævdede, at hun døde af hjertesvigt og definerede hendes død som en "uheldig" hændelse; der henviser til, at der er yderligere dokumentation for, at hun har været udsat for dødbringende slag;
B. der henviser til, at undertrykkelsen af kvinder er et ubestrideligt kendetegn ved islam; der henviser til, at kvinders rettigheder i Iran siden Den Islamiske Republiks tidligste dage har været begrænset, og at der er blevet indført adskillige love, herunder håndhævelse af obligatorisk tilsløring;
C. der henviser til, at kvinder i Iran i henhold til loven om "obligatorisk tilsløring" og anklagen for "usømmelig tilsløring" er blevet nægtet deres mest grundlæggende frihedsrettigheder og er blevet chikaneret, anholdt, fængslet, tortureret, pisket og endda dræbt for at have trodset de undertrykkende love, som de er blevet pålagt;
D. der henviser til, at sagen har sat fokus på undertrykkelsen af kvinder i Iran og har udløst protester mod lovene om hijabber og mod regimets hårde overgreb på det iranske folks mest grundlæggende rettigheder;
E. der henviser til, at Mahsa Aminis død har udløst den første storstilede protestdemonstration på Irans gader siden 2019, hvor myndighederne knuste protester imod brændstofpriser, hvilket resulterede i, at 1 500 mennesker blev dræbt;
F. der henviser til, at mange kvinder for at vise deres støtte er gået på gaden – og modigt har gjort front mod politibetjente – og fjernet deres hovedtørklæder, og i mange tilfælde endda har sat ild til dem, og der henviser til, at mange kvinder også har klippet deres hår i det offentlige rum;
G. der henviser til, at protesterne har bredt sig til 162 byer i alle 31 provinser; der henviser til, at antallet af fredelige demonstranter, der i løbet af de seneste to uger er blevet dræbt af undertrykkende statslige styrker, mens de krævede ændringer for at opnå deres demokratiske rettigheder, har oversteget 240 personer pr. 28. september 2022, mens over 12 000 mennesker er blevet anholdt;
H. der henviser til, at der er udvist solidaritet i mange dele af verden, herunder i Afghanistan, hvor 25 kvinder protesterede foran den iranske ambassade og råbte det samme slogan "kvinder, liv, frihed", der blev anvendt i demonstrationer i Iran, inden de blev spredt af Talebanstyrker, der affyrede skarpe skud op i luften;
I. der henviser til, at de iranske sikkerhedsstyrker fortsat angriber demonstranter, der er imod den konservative beklædningslov for kvinder i landet; der henviser til, at de iranske styrker i den nylige aktion mod demonstranter angiveligt dræbte Hadis Najafi, en 20-årig iransk kvinde, hvis video, hvori hun sætter sit udækkede hår op og modigt går ind midt i en gruppe demonstranter, gik viralt; der henviser til, at hun ifølge beretninger blev skudt i maven, halsen, hjertet og hånden;
J. der henviser til, at 13 mennesker er blevet dræbt i Iraks kurdiske region, da Iran affyrede missiler og bevæbnede droner på, hvad landet hævdede var baser for iranske kurdiske oppositionsgrupper, der blev anklaget for deres rolle med hensyn til at støtte demonstrationerne over Mahsa Aminis død; der henviser til, at dette påskud er forkert og fremmer en vildledende fortolkning af begivenhedernes forløb;
K. der henviser til, at den iranske præsident og gejstlige Ebrahim Raisi, som allerede var medlem af "dødskommissionen" i Teheran i 1988, er blevet anklaget for at forfølge tusindvis af politiske systemkritikere, for at fremme systematisk forskelsbehandling og straffrihed og for vilkårlige og ulovlige drab på iranske borgere, hvoraf mange er kvinder og endda børn, i forbindelse med tidligere og igangværende forbrydelser i henhold til folkeretten;
L. der henviser til, at regimet ved at afbryde og lukke internetforbindelsen i store dele af Iran forsøger at forhindre udsendelse og udbredelse af nyheder om og billeder af protesterne, at skjule oprørets sande dimensioner og forhindre afsløringer af omfanget af massakren på demonstranter og undertrykkelsen heraf;
M. der henviser til, at den lovgivningsmæssige udvikling i Den Islamiske Republik yderligere har undergravet retten til tanke-, religions- og trosfrihed; der henviser til, at Open Doors placerer Iran på niendepladsen blandt de 50 lande, hvor kristne forfølges mest; der henviser til, at folk, der konverterer fra islam til kristendom er særligt udsatte for forfølgelse; der henviser til, at der er rejst bekymringer over ændringer af straffeloven, ifølge hvilken spredning af det kristne budskab kan føre til forfølgelse;
N. der henviser til, at Iran ikke anerkender dobbelt statsborgerskab, og at personer med unionsborgerskab og iransk borgerskab fortsat anholdes og ofte bruges til at opnå indflydelse i forbindelserne mellem stater; der henviser til, at mindst en halv snes EU-statsborgere tilbageholdes vilkårligt i Iran, herunder den fransk-iranske akademiker Fariba Adelkhah, den tysk-iranske statsborger Nahid Taghavi og den svensk-iranske statsborger dr. Ahmadreza Djalali;
1. fordømmer på det kraftigste Mahsa Aminis død, efter at hun var blevet anholdt af moralpolitiet; anmoder om, at der foretages en uafhængig, gennemsigtig og troværdig undersøgelse af hendes død, og at de ansvarlige drages til ansvar;
2. udtrykker sin bekymring over situationen for kvinder i Iran, hvis rettigheder er blevet begrænset siden Den Islamiske Republiks tidlige dage; udtrykker endvidere bekymring over de love om obligatorisk tilsløring, der er blevet vedtaget og håndhævet;
3. udtrykker sin solidaritet med de kvinder og andre demonstranter, der er gået på gaden, og som modigt gør front mod politibetjente for at kræve, at deres demokratiske rettigheder respekteres; understreger, at disse modige handlinger fra iranske kvinders side har universel betydning med hensyn til kampen mod undertrykkelse, forsvaret af kvinders rettigheder og retten til samvittigheds-, religions- og beklædningsfrihed, mens undertrykkelsen under ledelse af den iranske regering står for en krænkelse af disse rettigheder og af mænds og kvinders lige værdighed;
4. fordømmer på det kraftigste den brutale undertrykkelse af demonstranter i Iran og opfordrer det iranske regime til at standse sin fortsatte, systematiske og uacceptable vold mod sine egne borgere og straks løslade dem, der er blevet tilbageholdt på uretfærdig vis;
5. beklager dybt EU's reaktion og dets manglende anerkendelse af de underliggende problem vedrørende det muslimske hovedtørklæde; bemærker, at EU's reaktion er et udtryk for ekstremt problematisk dobbelttale, hvor det på den ene side foregiver at støtte iranske kvinder, der kæmper for frigørelse, og på den anden side fremmer brugen af det muslimske hovedtørklæde i EU; beklager, at EU begrunder denne tvetydige holdning ved at foregive at tilslutte sig frihed og tolerance;
6. minder om, at EU ved flere lejligheder har fremmet brugen af det muslimske hovedtørklæde enten gennem finansiering eller officielle meddelelser, f.eks. i forbindelse med den europæiske ungdomsdag, kampagnen "Frihed i Hijab", Kommissionens partnerskab med den islamistiske sammenslutning FEMYSO eller tildelingen af den europæiske pris for innovativ undervisning, hvor sidstnævnte viser en lille pige, der bærer et slør; fordømmer disse handlinger og opfordrer Kommissionen til at revidere sin politik i denne henseende og til straks at ophøre med at finansiere enhver sammenslutning, der mistænkes for at have forbindelser til radikal islam;
7. fordømmer det iranske regimes nedlukning af internettet og understreger betydningen af, at det iranske folk har fri og uhindret adgang til internettet;
8. opfordrer medlemsstaterne til at lægge pres på det iranske regime for at bringe undertrykkelsen af det iranske folk til ophør og til at ophøre med sin støtte til terrorisme i Europa, som f.eks. i tilfældet med Assadollah Assadi, en iransk diplomat, der i Belgien er idømt 20 års fængsel på grund af et planlagt bombeangreb, samt andre steder i verden;
9. opfordrer medlemsstaterne til at intensivere deres bestræbelser på at forbedre situationen for statsborgere med dobbelt statsborgerskab i EU's medlemsstater, som er blevet uretmæssigt tilbageholdt i Iran;
10. gentager sin bekymring over situationen for politiske fanger, der tilbageholdes under utilstrækkelige forhold, ofte efter uretfærdige retssager; udtrykker bekymring over den systematiske brug af langvarig isolationsfængsling, vilkårlig anholdelse eller tilbageholdelse og nægtelse af adgang til lægebehandling, besøg og orlov i strid med Irans internationale forpligtelser;
11. beklager, at en EU-diplomat deltog i indsættelsen af Irans præsident Ebrahim Raisi i august 2021, mens mange europæiske lande boykottede ceremonien;
12. understreger betydningen af at respektere retten til tanke- og religionsfrihed – herunder religiøs konvertering – eller trosfrihed, en universel menneskeret; opfordrer medlemsstaterne til at støtte de kristne mindretal i Iran;
13. opfordrer Den Europæiske Union til at stå fast på kvinders og pigers frigørelse og på anerkendelsen af deres lige værdighed;
14. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Kommissionens næstformand/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, FN's generalsekretær, den øverste leder og præsidenten for Den Islamiske Republik Iran.