FORSLAG TIL BESLUTNING 90 år efter Holodomor: anerkendelse af massedrabene som følge af hungersnød som folkedrab
12.12.2022 - (2022/3001(RSP))
jf. forretningsordenens artikel 132, stk. 2
Pedro Marques, Tonino Picula, Włodzimierz Cimoszewicz
for S&D-Gruppen
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B9-0559/2022
B9‑0560/2022
Europa-Parlamentets beslutning om 90 år efter Holodomor: anerkendelse af massedrabene som følge af hungersnød som folkedrab
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sine tidligere beslutninger om Ukraine, navnlig sin beslutning af 23. oktober 2008 til minde om Holodomor, den kunstigt fremkaldte hungersnød i Ukraine (1932-1933)[1],
– der henviser til FN’s konvention om forebyggelse af og straf for folkedrab,
– der henviser til Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol,
– der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2,
A. der henviser til, at Holodomor, den kunstigt fremkaldte hungersnød, skabt af det sovjetiske regime i begyndelsen af 1930'erne, kostede millioner af mennesker livet i Ukraine, som følge af sult, navnlig i vinteren 1932/1933, mens yderligere millioner af mennesker døde i andre dele af Sovjetunionen, f.eks. i Kasakhstan og i regionerne langs floderne Volga og Don;
B. der henviser til, at massemord ved sult blev anvendt i Ukraine både som et middel til at straffe dem, der protesterede eller mistænkes for at modsætte sig tvangskollektivisering af landbrug og landbrugsjord, og som et middel til at undertrykke den ukraineske nationale identitet;
1. mindes alle ofrene for Holodomor, som er blandt de mørkeste kapitler i Europas fælles historie i det 20. århundrede, hvor totalitære regimer begik de mest umenneskelige forbrydelser og kostede millioner af europæere deres liv og berøvede dem familiemedlemmer, personlig sikkerhed og velstand eller deres håb om en bedre fremtid;
2. anerkender Holodomor som en forbrydelse mod menneskeheden, der også kan betegnes som folkedrab, for så vidt som det blev begået med det formål at ødelægge en gruppe af mennesker ved bevidst at påføre dem livsbetingelser, der ville medføre deres fysiske tilintetgørelse;
3. udtrykker ønske om, at mindehøjtideligheder for Holodomor og en øget bevidsthed om totalitære forbrydelser i fortiden kan bidrage til at forhindre gentagelse af lignende forbrydelser i nutiden eller fremtiden og til at bekæmpe dem med beslutsomhed;
4. glæder sig over den ukrainske akademiske verdens og civilsamfundets bestræbelser på at opretholde erindringen om Holodomor for at bidrage til at forene mennesker og samfund med fortiden;
5. fordømmer det nuværende russiske regimes misbrug og manipulation af historien med henblik på politisk ideologi for at støtte regimets overlevelse; gentager sin fordømmelse af den tvungne opløsning af Memorial International og Memorials menneskerettighedscenter, som fastsætter internationale standarder for dokumentation af, forskning i og uddannelse i politisk undertrykkelse og totalitære forbrydelser i Sovjetunionen, og som er blevet en model for menneskerettighedsarbejde i mange lande rundt om i verden;
6. opfordrer EU og medlemsstaterne, offentlige eller private institutioner, civilsamfundet og enkeltpersoner til aktivt at fordømme og tilbagevise alle forsøg på at forvride historiske fakta eller manipulere den offentlige mening i Europa gennem fejlagtige historieopfattelser, der fremstilles og udbredes for at støtte kriminelle regimers ideologi og overlevelse;
7. bemærker de slående ligheder mellem det sovjetiske regime – som systematisk nægtede Holodomor, miskrediterede den ukrainske nationalitet og mindet om Holodomor og kriminaliserede den blotte omtale af det – og det nuværende russiske regime, som nægter at der føres en angrebskrig mod Ukraine, igen forsøger at miskreditere ukrainsk nationalitet, afviser ukrainsk national identitet og har kriminaliseret uafhængig rapportering om krigen;
8. understreger, at Ruslands nuværende angrebskrig mod Ukraine fremhæver behovet for en grundig historisk evaluering af og en gennemsigtig offentlig debat om det sovjetiske regimes forbrydelser – vigtigst af alt i Rusland selv – for at øge offentlighedens kendskab, opbygge modstandskraft over for desinformation og forvrængede historieopfattelser og forhindre gentagelser af lignende forbrydelser;
9. afviser instrumentaliseringen af den historiske erindring til politiske formål som værende i strid med respekten for den værdighed, som ofrene for historiske tragedier og forbrydelser har;
10. pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Europarådet, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa og Ukraines præsident, regering og parlament.
- [1] EUT C 15 E af 21.1.2010, s. 78.