FORSLAG TIL BESLUTNING om 90 år efter Holodomor: anerkendelse af massedrabene som følge af hungersnød som folkedrab
12.12.2022 - (2022/3001(RSP))
jf. forretningsordenens artikel 132, stk. 2
Viola von Cramon‑Taubadel, Francisco Guerreiro, Ignazio Corrao, Rosa D’Amato, Hannah Neumann, Sergey Lagodinsky, Reinhard Bütikofer
for Verts/ALE-Gruppen
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B9-0559/2022
B9‑0561/2022
Europa-Parlamentets beslutning om 90 år efter Holodomor: anerkendelse af massedrabene som følge af hungersnød som folkedrab
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sine tidligere beslutninger om Ukraine og Rusland, navnlig sin beslutning af 23. oktober 2008 til minde om Holodomor, den kunstigt fremkaldte hungersnød i Ukraine (1932-1933)[1],
– der henviser til den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder,
– der henviser til FN's konvention om forebyggelse af og straf for folkedrab,
– der henviser til Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol,
– der henviser til beslutningen fra det ukrainske Rada fra 2003, hvormed den bevidst fremkaldte hungersnød blev erklæret for folkedrab,
– der henviser til FN's fælles erklæring fra 2003 om den store hungersnød 1932-1933 i Ukraine (Holodomor),
– der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2,
A. der henviser til, at FN's konvention om forebyggelse af og straf for folkedrab gør en række handlinger, der begås i den hensigt helt eller delvist at ødelægge en national, etnologisk, racemæssig eller religiøs gruppe, til kriminelle handlinger; der henviser til, at disse handlinger omfatter: at dræbe medlemmer af gruppen, at tilføje medlemmer af gruppen betydelig legemlig eller åndelig skade, med forsæt at påføre gruppen levevilkår, beregnede på at bevirke gruppens fuldstændige eller delvise fysiske ødelæggelse, at gennemføre forholdsregler, der tilsigter at hindre fødsler inden for gruppen, med magt at overføre en gruppes børn til en anden gruppe;
B. der henviser til, at hungersnøden i 1932-1933 (Holodomor), som forårsagede millioner af ukraineres død, var planlagt af Stalins regime for på kynisk og grusom vis at gennemtvinge Sovjetunionens politik for at kollektivisere landbruget på trods af den ukrainske landbefolknings modvilje og sandsynligvis at tilintetgøre den ukrainske uafhængighedsbevægelse; der henviser til, at massedrabene som følge af hungersnød blev anvendt som et middel til at undertrykke Ukraines nationale identitet og vende processen med "ukrainisering";
C. der henviser til, at Stalins regime anvendte lignende grusomme metoder i andre dele af Sovjetunionen, navnlig i Kasakhstan, Belarus, Nordkaukasus og andre steder; der henviser til, at det systematiske drab på især den ukrainske landbefolkning ofte blev ledsaget af agitprop, der udpegede bønderne som syndebukke og fremstillede dem som gerningsmænd til hungersnøden;
D. der henviser til, at mindehøjtideligheder for forbrydelser mod menneskeheden i europæisk historie bør bidrage til at forhindre, at der begås lignende forbrydelser i fremtiden, der henviser til, at det autoritære regime i Rusland under ledelse af Vladimir Putin fører en ideologiseret historiepolitik, der forhindrer en revurdering af de stalinistiske forbrydelser, herunder Holodomor; der henviser til, at den retsbestemte lukning ved udgangen af 2021 af menneskerettigheds- og borgerrettighedsorganisationen Memorial International, som bl.a. beskæftiger sig med revurdering af sovjetiske forbrydelser, understreger den revisionistiske ideologi i den russiske historiepolitik;
E. der henviser til, at Ruslands angrebskrig mod Ukraine og dets ødelæggelse af Ukraines energi- og landbrugsinfrastruktur, herunder dets blokering af ukrainsk korneksport og det forhold, at Rusland har stjålet adskillige millioner ton korn, har fornyet frygten for omfattende menneskeskabt hungersnød i Ukraine samt i det globale syd, som er afhængigt af ukrainsk korn til en overkommelig pris;
1. mindes alle ofrene for Holodomor og udtrykker sin solidaritet med det ukrainske folk, der har lidt under denne tragedie, navnlig de sidste overlevende fra Holodomor og ofrenes familier og pårørende; udtrykker sin respekt over for dem, der døde som følge af disse umenneskelige forbrydelser begået af et totalitært regime;
2. fordømmer på det kraftigste Holodomor som en forbrydelse mod menneskeheden, der kan betegnes som folkedrab i henhold til FN's konvention om forebyggelse af og straf for folkedrab;
3. opfordrer de lande, der opstod efter Sovjetunionens opløsning, til at åbne deres arkiver om Holodomor i Ukraine i 1932-1933, så der kan indledes en omfattende granskning, og alle dens årsager og konsekvenser kan blotlægges og undersøges til bunds,
4. udtrykker ønske om, at mindehøjtideligheder for Holodomor og en øget bevidsthed om totalitære forbrydelser i fortiden kan bidrage til at forhindre gentagelse af lignende forbrydelser i nutiden og fremtiden og til at bekæmpe dem med beslutsomhed, navnlig i lyset af Ruslands aktuelle angrebskrig mod Ukraine;
5. fordømmer det russiske regimes misbrug og manipulation af historien med henblik på at fremme en politisk ideologi og opfordrer til, at der lægges internationalt pres på Den Russiske Føderation som Sovjetunionens retlige efterfølger for at ophøre med at benægte Holodomor og officielt undskylde den;
6. opfordrer alle EU-institutioner og medlemsstaterne til at støtte den akademiske verden og civilsamfundet i at dokumentere, forske i og oplyse om politisk undertrykkelse og totalitære forbrydelser i Sovjetunionen samt til aktivt at fordømme og tilbagevise alle forsøg på at forvride historiske fakta eller manipulere den offentlige mening i Europa gennem fejlagtige historieopfattelser, der fremstilles og udbredes for at støtte kriminelle regimers ideologi og overlevelse;
7. gentager, at Ruslands nuværende angrebskrig mod Ukraine fremhæver behovet for en grundig historisk og juridisk evaluering af og en gennemsigtig offentlig debat om det sovjetiske regimes forbrydelser – vigtigst af alt i Rusland selv – for at øge offentlighedens kendskab, opbygge modstandskraft over for desinformation og forvrængede historieopfattelser og forhindre gentagelser af lignende forbrydelser;
8. opfordrer EU, dets medlemsstater og dets internationale partnere til fortsat at yde al nødvendig politisk, finansiel, humanitær og militær støtte til Ukraine i forbindelse med Ruslands ulovlige, uberettigede og uprovokerede angrebskrig mod Ukraine;
9. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, Europarådet, De Forenede Nationer og Ukraines præsident, regering og Verkhovna Rada.
- [1] EUT C 15E af 21.1.2010, s. 78.