FORSLAG TIL BESLUTNING om rapporten om retsstatssituationen 2022 – Retsstatssituationen i Den Europæiske Union
22.3.2023 - (2022/2898(RSP))
jf. forretningsordenens artikel 132, stk. 2,
Jaak Madison, Nicolaus Fest, Jean‑Paul Garraud
for ID-Gruppen
B9‑0190/2023
Europa-Parlamentets beslutning om rapporten om retsstatssituationen 2022 – Retsstatssituationen i Den Europæiske Union
Europa-Parlamentet,
– der henviser til artikel 2, 4, 5 og 7 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. juli 2022 med titlen "Rapport om retsstatssituationen 2022 – Retsstatssituationen i Den Europæiske Union" (COM(2022)0500),
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2092 af 16. december 2020 om en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget (forordningen om konditionalitet)[1],
– der henviser til Den Europæiske Revisionsrets udtalelse nr. 1/2018 af 17. maj 2018 om forslag af 2. maj 2018 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet[2],
– der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 10. og 11. december 2020,
– der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2,
A. der henviser til, at Unionen bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, lighed, retsstatsprincippet og respekt for menneskerettighederne; der henviser til, at den også skal respektere ligheden mellem medlemsstaterne over for traktaterne samt deres nationale identitet og deres egne juridiske, forfatningsmæssige og kulturelle traditioner;
B. der henviser til, at kompetencer, der ikke er tildelt Unionen i traktaterne, forbliver hos medlemsstaterne;
C. der henviser til, at artikel 5 i TEU fastlægger princippet om kompetencetildeling, nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, som begrænser EU's beføjelser,
D. der henviser til, at medlemsstaterne deler en fælles, men ikke ensporet vision, og til, at deres samarbejde først og fremmest er baseret på nærhedsprincippet og gensidig tillid, hvilket inkluderer divergerende nationale særtræk;
E. der henviser til, at der ikke findes nogen EU-dækkende juridisk definition af, hvad begrebet "retsstatsprincippet" dækker over; der henviser til, at Kommissionen på den ene side forsøger at binde medlemsstaterne til EU-retten og placere Unionen hierarkisk over medlemsstaterne, mens den på den anden side forsøger at udskifte det traditionelle indhold af retsstatsprincippet ved at opbygge et subjektivt sæt af værdier og principper; der henviser til, at EU tidligere har benyttet processen med at påberåbe sig krænkelser af retsstatsprincippet til politiske formål;
F. der henviser til, at Kommissionen handler på en politiseret måde; der henviser til, at Kommissionen i traktaterne betegnes som traktatens vogter; der henviser til, at det ikke er muligt at have tillid til, at en politiseret Kommission anvender loven ensartet;
1. udtrykker bekymring over Kommissionens ønske om at fastlægge en fælles definition af begrebet retsstat uden hensyntagen til medlemsstaternes forskellige forfatningsmæssige traditioner; mener, at dette ønske afspejler en politisk instrumentalisering af retsstatsprincippet med sigte på at undergrave demokratisk valgte regeringer og ved lov at indføre en standardisering af levevis i EU;
2. minder om, at det er nødvendigt, at Kommissionen respekterer det vigtige suverænitetsprincip vedrørende medlemsstaterne og deres ret til at udforme og opretholde deres egne retssystemer;
3. mener, at samarbejde mellem medlemsstaterne er af særlig relevans i forbindelse med fremme af demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder i EU; opfordrer indtrængende Kommissionen til at opretholde sine egne regler om gennemsigtighed, bekæmpelse af korruption og retfærdighed;
4. udtrykker bekymring over, at Kommissionen anvender sin egen fortolkning af retsstatsprincippet uden en klar definition, som medlemsstaterne er nået til enighed om;
5. understreger, at proceduren i artikel 7, stk. 1, i TEU er den eneste legitime procedure for behandling af påstande om tilsidesættelse af retsstatsprincippet;
6. understreger endnu en gang, at medlemsstaterne er og bør forblive herre over traktaterne; mener, at Kommissionen har fejlfortolket og på en uhensigtsmæssig måde overskredet den rolle, som den har fået tildelt i medfør af traktaterne;
7. opfordrer Kommissionen til ikke at bruge beskyttelsen af retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder som påskud for at lægge politisk pres på visse medlemsstater for at ændre politikker, der falder ind under medlemsstaternes kompetence;
8. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt medlemsstaternes regeringer og parlamenter.