FORSLAG TIL BESLUTNING om rapporten om retsstatssituationen 2022 – Retsstatssituationen i Den Europæiske Union
22.3.2023 - (2022/2898(RSP))
jf. forretningsordenens artikel 132, stk. 2,
Patryk Jaki
for ECR-Gruppen
B9‑0191/2023
Europa-Parlamentets beslutning om rapporten om retsstatssituationen 2022 – Retsstatssituationen i Den Europæiske Union
Europa-Parlamentet,
– der henviser til artikel 2, 5 og 7 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),
– der henviser til udtalelse af 27. maj 2014 fra Rådets Juridiske Tjeneste med titlen "Meddelelse fra Kommissionen om en ny EU retlig ramme for at styrke retsstatsprincippet: forenelighed med traktaterne",
– der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2,
A. der henviser til, at Unionen bygger på de værdier, der er fastsat i artikel 2 i TEU; der henviser til, at artikel 2 i TEU ikke tildeler Unionen nogen saglig kompetence, men alene opregner en række værdier, som både Unionens institutioner og medlemsstaterne bør efterleve, når de handler inden for rammerne af de beføjelser, der er tildelt dem i traktaterne, og uden at det berører disses begrænsninger; der henviser til, at artikel 2 i TEU ikke kun og ikke primært finder anvendelse på medlemsstaterne, men i stedet hovedsageligt på Den Europæiske Union; der henviser til, at retsstatsprincippet fortrinsvis bør omfatte EU-institutionerne;
B. der henviser til, at grænserne for Unionens beføjelser er underlagt princippet om kompetencetildeling, hvilket betyder, at beføjelser, der ikke er tildelt Unionen i traktaterne, fortsat ligger hos medlemsstaterne;
C. der henviser til, at det kun er artikel 7 i TEU, der giver Unionen hjemmel til at føre opsyn med efterlevelsen af retsstatsprincippet som en af Unionens værdier; der henviser til, at artikel 7 i TEU ikke fastlægger metoder til yderligere at udvikle eller ændre den procedure, der er beskrevet heri;
D. der henviser til, at manglen på en vedtaget definition af retsstatsprincippet og på et fælles system til at vurdere overholdelsen af retsstatsprincippet på EU-plan, som anvendes på samme måde i alle medlemsstater, betyder, at begrebet retsstatsprincippet fortolkes forskelligt fra medlemsstat til medlemsstat;
E. der henviser til, at rapporten om retsstatssituationen 2022 indeholder henstillinger til hver medlemsstat, selv om Kommissionen ikke har nogen relevant kompetence; der henviser til, at der kun kan rettes henstillinger vedrørende retsstatsprincippet til medlemsstaterne efter proceduren i artikel 7, stk. 1, i TEU;
1. tager Kommissionens tredje årlige rapport om retsstatssituationen til efterretning; mener, at Kommissionen ikke har kompetence til at udarbejde en sådan rapport;
2. bemærker, at retssystemer, rammerne for korruptionsbekæmpelse, mediepluralisme og visse institutionelle spørgsmål vedrørende kontrol og balance ("checks and balances") alt sammen er en del af Kommissionens årlige gennemgang af retsstatssituationen i medlemsstaterne; bemærker, at Kommissionen ikke har kompetence til at fastlægge, hvorvidt situationen i de enkelte medlemsstater udgør en positiv eller negativ tendens, der kan tjene som et eksempel til efterfølgelse for andre;
3. konstaterer ingen forbedringer i forhold til tidligere årsrapporter; bemærker, at Kommissionen stadig kæmper med at definere, hvad retsstatsprincippet er, da dens rapport om retsstatsprincippet beskriver mange forskellige værdier, der er anført i artikel 2 i TEU;
4. noterer sig Kommissionens overvågning af uafhængigheden, kvaliteten og effektiviteten af medlemsstaternes retssystemer; mener, at tilrettelæggelsen og driften af de statslige organer, navnlig retsvæsenet, er et af de områder, hvor medlemsstaterne ikke har overført nogen kompetence til EU, men bemærker, at Kommissionen alligevel evaluerer dem; beklager udvidelsen af EU-Domstolens beføjelser, der undergraver tilliden til EU og principperne om proportionalitet og loyalitet, som følger direkte af traktaterne; fordømmer EU-Domstolens afgørelser ultra vires;
5. bemærker med bekymring, at rapporten ud over at rapportere om (objektive) faktiske forhold indeholder evaluerende (subjektive) påstande, uden at der skelnes klart mellem dem; tager kraftigt til genmæle mod, at Kommissionen, når den vurderer lignende retsregler, der gælder i forskellige medlemsstater, ofte vurderer løsninger i nogle medlemsstater anderledes end identiske løsninger, der allerede findes i andre medlemsstater; fordømmer Kommissionen for dens ulige behandling af medlemsstaterne som beskrevet dens rapporter;
6. opfordrer til, at der udarbejdes en rapport om retsstatsprincippet i EU-institutionerne, herunder misbrug af EU's kompetence, lobbyvirksomhed, favorisering over for udvalgte lande eller virksomheder og uacceptabel ideologisk forudindtagethed; beklager, at EU-Domstolen i stigende grad har overskredet sine traktatmæssige beføjelser og har truffet afgørelser ultra vires; støtter visse medlemsstaters voksende modvilje mod at efterleve EU-Domstolens afgørelser under henvisning til suverænitet eller forfatningsstridighed; mener, at denne udvikling inden for EU-Domstolen udgør en systemisk trussel mod Unionens eksistens; mener derfor, at man ved vurderingen i de kommende årsrapporter bør betragte EU-Domstolens anfægtelser af Unionens retlige struktur og principper som alvorlige overtrædelser;
7. understreger, at medlemsstaternes deltagelse i Kommissionens årlige dialog om retsstatsprincippet ikke er obligatorisk; udtrykker forståelse for de medlemsstater, der har besluttet at suspendere samarbejdet med Kommissionen, navnlig på grund af dens metodologiske fejl i forbindelse med udarbejdelsen af rapporterne og dens ulige behandling af forskellige medlemsstater;
8. opfordrer Kommissionen til at holde op med under påskud af at beskytte retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder at lægge politisk pres på visse medlemsstater med henblik på at ændre demokratisk vedtagne foranstaltninger, der falder ind under medlemsstaternes kompetence;
9. understreger, at den eneste mulighed for, at Unionen kan gribe ind i spørgsmål vedrørende medlemsstaternes respekt for Unionens værdier som sådan, er artikel 7 i TEU; påpeger, at artikel 7 i TEU er fuldstændig og udtømmende; anerkender Rådets ledende rolle i de igangværende procedurer i henhold til artikel 7 i TEU;
10. fremhæver, at det til dato ikke er blevet konstateret, at nogen medlemsstat har overtrådt værdierne i artikel 2 i TEU, og at det heller ikke er blevet konstateret, at nogen medlemsstat er i alvorlig fare for at overtræde dem; beklager, at Rådet undgår afstemningen i henhold til proceduren i artikel 7, stk. 1, i TEU; understreger, at denne procedure ikke bør forlænges unødigt; opfordrer indtrængende Rådet til at planlægge en afstemning og dermed afslutte proceduren;
11. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Europarådet og Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder.