FORSLAG TIL BESLUTNING om situationen i Nagorno-Karabakh efter Aserbajdsjans angreb og de fortsatte trusler mod Armenien
2.10.2023 - (2023/2879(RSP))
jf. forretningsordenens artikel 132, stk. 2,
Anna Fotyga, Alexandr Vondra, Veronika Vrecionová, Assita Kanko, Adam Bielan, Waldemar Tomaszewski, Witold Jan Waszczykowski, Anna Zalewska, Elżbieta Kruk, Joachim Stanisław Brudziński, Andżelika Anna Możdżanowska
for ECR-Gruppen
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B9-0393/2023
B9‑0404/2023
Europa-Parlamentets beslutning om situationen i Nagorno-Karabakh efter Aserbajdsjans angreb og de fortsatte trusler mod Armenien
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sine tidligere beslutninger om Armenien og Aserbajdsjan, navnlig beslutning af 19. januar 2023 om de humanitære konsekvenser af blokaden i Nagorno-Karabakh[1], af 15. marts 2023 om forbindelserne mellem EU og Armenien[2] og af 15. marts 2023 om forbindelserne mellem EU og Aserbajdsjan[3],
– der henviser til erklæringen af 29. september 2023 fra EU-Udenrigstjenestens talsmand om fordrivelsen af folk fra Nagorno-Karabakh,
– der henviser til erklæringen af 21. september 2023 fra EU's højtstående repræsentant om udviklingen i Nagorno-Karabakh,
– der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2,
A. der henviser til, at Aserbajdsjan den 19. september 2023 iværksatte en omfattende militær offensiv mod Nagorno-Karabakh efter en ugelang blokade af Latjin-korridoren, som er den eneste vej, der forbinder Nagorno-Karabakh med Armenien og omverdenen; der henviser til, at Aserbajdsjan krævede en fuldstændig tilbagetrækning af de etniske armenske styrker, der bliver kaldt Nagorno-Karabakh-forsvarshæren, fra regionen og tvang dem til at kapitulere efter en 24-timers militær kampagne;
B. der henviser til, at blokaden har ført til en alvorlig humanitær krise, der i betydelig grad har ramt de mest sårbare befolkningsgrupper, med en alvorlig mangel på adgang til basale varer og tjenesteydelser, herunder fødevarer, brændstof og medicin, for de 120 000 armeniere, der bor i Nagorno-Karabakh;
C. der henviser til, at offensiven sluttede med en våbenhvileaftale den 20. september 2023, idet myndighederne i Nagorno-Karabakh og militæret gav løfter om afvæbning og indledning af "reintegrationsforhandlinger";
D. der henviser til, at den aserbajdsjanske regering erklærede, at den ville garantere civilbefolkningens rettigheder, herunder uddannelsesmæssige rettigheder, kulturelle rettigheder, religiøse rettigheder og kommunalvalgrettigheder, men ikke besluttede at give regionen status som selvstyrende; der henviser til, at den armenske befolkning på grund af flere års spændinger ikke anser disse løfter for troværdige og frygter repressalier eller tab af friheden til at bruge deres sprog og praktisere deres religion og skikke;
E. der henviser til, at over 100 000 mennesker – mere end tre fjerdedele af befolkningen i Nagorno-Karabakh – allerede er flygtet til Armenien, efter at Aserbajdsjan gav dem lov til at forlade området, hvilket alt sammen udgør en masseudvandring af næsten hele den armenske befolkning og kan føre til enden på flere hundrede års armensk tilstedeværelse i dette område;
F. der henviser til, at de mennesker, der har besluttet sig for at blive, for det meste er ældre, mens andre siger, at de måske vil vende tilbage, hvis de ser, at det er sikkert for etniske armeniere at leve under aserbajdsjansk styre;
G. der henviser til, at Ruben Vardanyan, en russisk-armensk milliardær og forretningsmand, tidligere statsminister i Nagorno-Karabakh og grundlægger af det humanitære initiativ Aurora, den 27. september 2023 blev tilbageholdt af aserbajdsjanske styrker, da han krydsede grænsen fra Nagorno-Karabakh til Armenien;
H. der henviser til, at lederen af Nagorno-Karabakh, Samvel Shahramanyan, den 28. september 2023 udstedte et dekret, hvorved det blev fastslået, at Nagorno-Karabakh ville ophøre med at eksistere den 1. januar 2024, idet befolkningen i Nagorno-Karabakh, herunder folk uden for republikken, blev opfordret til at gøre sig bekendt med de reintegrationsbetingelser, som Aserbajdsjan præsenterede;
I. der henviser til, at de aserbajdsjanske myndigheder meddelte, at der ville blive indledt en proces til registrering af armenske indbyggere via en særlig portal;
J. der henviser til, at der ligger talrige kirker, moskéer, korssten og kirkegårde i Nagorno-Karabakh; der henviser til, at Den Internationale Domstol (ICJ), efter at Aserbajdsjan havde forvoldt betydelig forsætlig skade på den armenske kulturarv under krigen i 2020, i sin kendelse af 7. december 2021[4] anførte, at Aserbajdsjan skal træffe alle nødvendige foranstaltninger for at forhindre og straffe vandalisme og vanhelligelse af armensk kulturarv, herunder, men ikke begrænset til, kirker og andre steder, hvor gudsdyrkelse foregår, monumenter, landemærker, kirkegårde og artefakter;
K. der henviser til, at Kommissionen den 26. september 2023 meddelte, at den ville øge sin humanitære bistand med 5 mio. EUR som reaktion på de stigende behov som følge af Nagorno-Karabakh-krisen;
L. der henviser til, at EU og USA har faciliteret flere fredsforhandlingsrunder mellem Armenien og Aserbajdsjan; der henviser til, at Armenien officielt har udtaget stævning mod Aserbajdsjan ved ICJ med påstand om anvendelse af midlertidige foranstaltninger i henhold til den internationale konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination;
1. opfordrer de aserbajdsjanske myndigheder til at afstå fra yderligere fjendtligheder i Nagorno-Karabakh og i regionen; fremhæver, at Aserbajdsjans magtfulde genvinding af kontrollen over Nagorno-Karabakh fandt sted i forbindelse med en større humanitær krise i Nagorno-Karabakh efter Aserbajdsjans blokade af Latjin-korridoren i de foregående ni måneder i strid med Aserbajdsjans forpligtelser i henhold til våbenhvileerklæringen af 9. november 2020;
2. understreger, at Aserbajdsjan har et ansvar for at garantere Nagorno-Karabakh-armeniernes rettigheder og sikkerhed, herunder deres ret til at bo i deres hjem uden intimidering og diskrimination, samt retten til at vende tilbage for dem, der er blevet fordrevet; er dybt bekymret over konsekvenserne af Aserbajdsjans handlinger for civilbefolkningen, som nu forlader regionen; understreger, at enhver tvangsforflyttelse af den etniske armenske befolkning kan udgøre en etnisk udrensning, som bør mødes med en kraftig reaktion fra det internationale samfunds side; opfordrer derfor Baku til at afstå fra alle handlinger, der direkte eller indirekte har til formål at fordrive de tilbageværende etniske armeniere fra regionen, og opfordrer til, at de, der beslutter sig for at vende tilbage, får lov til at gøre det;
3. udtrykker sin medfølelse med Nagorno-Karabakh-armenierne, der er nødt til at flygte fra deres forfædres landområder; glæder sig over alle bestræbelser fra Armeniens regerings side på at give husly og yde bistand til de fordrevne armeniere; glæder sig over den humanitære bistand, som EU yder til den konfliktramte befolkning i og omkring Nagorno-Karabakh, og efterlyser yderligere bistand med henblik på at imødekomme alle humanitære behov, navnlig uhindret humanitær adgang til regionen, idet det gør opmærksom på regionens betydning for EU;
4. bemærker, at der først ankom en FN-mission til Nagorno-Karabakh den 1. oktober 2023, og at dette er første gang, verdensorganisationen har fået adgang til regionen, i ca. 30 år; forventer, at en uafhængig international mission vil skabe gennemsigtighed, tryghed og tillid for beboerne i Nagorno-Karabakh med fokus på humanitære behov og beskyttelse;
5. opfordrer Aserbajdsjans regering til at give tilsagn om et bredt amnesti for alle tidligere embedsindehavere i Nagorno-Karabakh, der er blevet bortført og anholdt, og opfordrer indtrængende til en øjeblikkelig og betingelsesløs løsladelse af dem;
6. understreger, at humanitære organisationer og FN-agenturer skal gives øjeblikkelig, fri og uhindret adgang til Nagorno-Karabakh med henblik på at yde den resterende lokalbefolkning den nødvendige bistand og overvåge situationen;
7. fordømmer de russiske "fredsbevarende styrkers" passivitet og den overordnede rolle, som er blevet spillet af Rusland, der i årtier har givet næring til konflikten og udnyttet den til egen politisk vinding;
8. udtrykker dyb bekymring for bevarelsen af den kulturelle, religiøse og historiske arv i Nagorno-Karabakh efter masseudvandringen af Nagorno-Karabakh-armeniere i betragtning af ødelæggelsen af kulturel, religiøs og historisk arv siden begyndelsen af Nagorno-Karabakh-konflikten; opfordrer indtrængende Aserbajdsjan til at afstå fra at ødelægge, forsømme eller ændre oprindelsen af den kulturelle, religiøse eller historiske arv i regionen yderligere og i stedet bestræbe sig på at bevare, beskytte og fremme denne rige mangfoldighed i overensstemmelse med ICJ's kendelse af 7. december 2021; insisterer kraftigt på, at Aserbajdsjan skal give UNESCO øjeblikkelig adgang til kulturarvsstederne i de områder, det kontrollerer, så de kan blive registreret, og at Aserbajdsjan skal sørge for at beskytte dem; opfordrer indtrængende Aserbajdsjan til at sikre, at der ikke gøres noget ved de armenske kulturarvssteder, inden de er blevet besigtiget af UNESCO's mission, og at armenske og internationale kulturarvseksperter konsulteres forud for og inddrages tæt i ethvert tiltag på armenske kulturarvssteder; opfordrer til en fuldstændig restaurering af disse og andre nedrevne steder; foreslår, at EU's Satellitcenter (Satcen) anvendes til at levere satellitbilleder, som kan gøre det lettere at bedømme den ydre tilstand af den truede kulturarv i regionen;
9. glæder sig over iværksættelsen af Den Europæiske Unions civile mission i Armenien (EUMA) under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, men understreger behovet for at øge antallet af EUMA-observatører og udstyre dem med yderligere kapacitet for bedre at kunne støtte missionens mål; glæder sig over Armeniens vilje til at facilitere missionen på sit område og opfordrer Aserbajdsjan til at give EUMA tilladelse til også at opholde sig på den aserbajdsjanske side af grænsen;
10. udtrykker på ny sin støtte til både Armeniens og Aserbajdsjans suverænitet og territoriale integritet; opfordrer Aserbajdsjan til at genbekræfte sit utvetydige engagement i Armeniens territoriale integritet; forventer, at Aserbajdsjan efter at have genvundet kontrollen over sine internationalt anerkendte grænser vil afholde sig fra enhver aggressiv og fjendtlig handling mod Armenien; opfordrer derfor til, at EUMA bliver styrket, så den kan fortsætte med nøje at overvåge udviklingen på stedet i denne henseende;
11. opfordrer til et stærkere engagement fra EU's side i regionen, navnlig i bestræbelserne på at opnå en "Noah's aftale", som kan normalisere forbindelserne mellem Armenien, Aserbajdsjan og Tyrkiet og skabe varig fred i regionen;
12. opfordrer EU til yderligere at støtte Armeniens demokratisk valgte myndigheder i at udvikle modstandsdygtighed og stabilitet og fortsætte de demokratiske reformer i landet; er af den opfattelse, at forbindelserne mellem EU og Armenien med de armenske myndigheders samtykke bør udvikles hurtigt på grundlag af en fremtidig associeringsaftale og muligheden for tiltrædelse af EU;
13. pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet, Kommissionen, Armeniens regering og præsident, Aserbajdsjans regering og præsident, generalsekretæren for Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, Europarådets generalsekretær, UNESCO's generaldirektør og FN's generalsekretær.
- [1] EUT C 214 af 16.6.2023, s. 104.
- [2] Vedtagne tekster, P9_TA(2023)0081.
- [3] Vedtagne tekster, P9_TA(2023)0082.
- [4] Den Internationale Domstols kendelse af 7. december 2021 om anmodningen om angivelse af foreløbige foranstaltninger med henblik på anvendelse af den internationale konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination (Armenien mod Aserbajdsjan).