Forslag til beslutning - B9-0462/2023Forslag til beslutning
B9-0462/2023
Europa-Parlamentet

FORSLAG TIL BESLUTNING Børnene først - styrkelse af børnegarantien to år efter dens vedtagelse

16.11.2023 - (2023/2811(RSP))

på baggrund af Kommissionens redegørelse
jf. forretningsordenens artikel 132, stk. 2, første afsnit

Dragoş Pîslaru
for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender
 


Procedure : 2023/2811(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
B9-0462/2023
Indgivne tekster :
B9-0462/2023
Forhandlinger :
Afstemninger :
Vedtagne tekster :

B9‑0462/2023

Europa-Parlamentets beslutning om "Børnene først – Styrkelse af børnegarantien to år efter dens vedtagelse"

(2023/2811(RSP))

Europa-Parlamentet,

– der henviser til FN's konvention om barnets rettigheder, som blev vedtaget i New York den 20. november 1989,

– der henviser til Kommissionens henstilling 2013/112/EU af 20. februar 2013 med titlen "Investering i børn: Hvordan man bryder den onde cirkel for de socialt udsatte"[1],

– der henviser til sin beslutning af 24. november 2015 om begrænsning af uligheder med særligt fokus på børnefattigdom[2], hvori Kommissionen og medlemsstaterne blev opfordret til at indføre en børnegaranti med særlig vægt på børn, der lever i fattigdom, og deres adgang til tjenesteydelser,

– der henviser til den europæiske søjle for sociale rettigheder, navnlig princip nr. 1, 3, 11, 16 og 19,

– der henviser til Rådets henstilling af 22. maj 2019 om førskoleundervisning og børnepasningsordninger af høj kvalitet[3],

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 24. marts 2021 med titlen "EU-strategi om barnets rettigheder" (COM(2021)0142),

– der henviser til sin beslutning af 29. april 2021 om den europæiske børnegaranti[4],

– der henviser til Rådets henstilling (EU) 2021/1004 af 14. juni 2021 om oprettelse af en europæisk børnegaranti[5],

– der henviser til sin beslutning af XXX om begrænsning af uligheder og fremme af social inklusion i krisetider for børn og deres familier,

– der henviser til det sociale topmøde i Porto og til det sociale mål for 2030 om at reducere antallet af personer i risiko for fattigdom eller social udstødelse med mindst 15 mio., herunder som minimum fem millioner børn,

– der henviser til Kommissionens erklæring af 19. november 2021 om den internationale børnedag, der markerer FN's Generalforsamlings vedtagelse af erklæringen om barnets rettigheder den 20. november 1959,

– der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2,

A. der henviser til, at den socioøkonomiske situation for børn og deres familier i Europa er blevet forværret som følge af covid-19-pandemien med hensyn til sundhedsmæssige og langsigtede sociale konsekvenser for børns trivsel, hvilket har ført til øget ulighed og social udstødelse og forværret eksisterende udfordringer, navnlig for børn og familier i sårbare situationer; der henviser til, at covid-19-pandemien som følge af de nedlukningsforanstaltninger, der blev truffet for at kontrollere nødsituationen, forstyrrelsen af hverdagsrutiner og sociale kontakter, skolelukninger, den nedsatte kapacitet i systemerne til at sikre beskyttelse mod vold i hjemmet, misbrug og forsømmelse, afbrydelse af grundlæggende sociale tjenester, manglende adgang til onlineuddannelse på grund af mangel på nødvendigt udstyr, internetdækning eller endda elektricitet, bidrog til mentale sundhedsproblemer, uddannelsesmæssige huller og øget skolefrafald samt øget vold og misbrug af børn; der henviser til, at den socioøkonomiske situation for børn og deres familier er blevet yderligere forværret som følge af krigen på grund af den russiske invasion af Ukraine, som har haft ødelæggende konsekvenser ikke blot for de millioner af flygtningebørn og deres familier, der flygter fra krigen, men for EU's samlede befolkning med hensyn til kraftigt stigende leveomkostninger, energipriser, inflation, voksende uligheder, adgang til basale tjenester og overkommelige priser på sunde fødevarer og lægemidler, og at flere børn og unge er blevet presset ud i fattigdom;

B. der henviser til, at effektiv adgang til centrale tjenester af høj kvalitet for børn i nød og deres familier, herunder effektiv og gratis adgang til førskoleundervisning og børnepasning af høj kvalitet (ECEC) og sundhedspleje samt uddannelsesmæssige og skolebaserede aktiviteter, mindst ét sundt måltid hver skoledag, effektiv adgang til passende boliger og sund ernæring, spiller en vigtig rolle med hensyn til at bryde den onde cirkel af ugunstige vilkår mellem generationerne og løfte børn og deres familier ud af fattigdom og social udstødelse; der henviser til, at dette er væsentligt for at tackle den komplekse og flerdimensionelle karakter af fattigdom og sårbarhed;

C. der henviser til, at investering i børns tidlige år er afgørende for at bekæmpe børnefattigdom og social udstødelse; der henviser til, at sikring af, at der drages omhyggelig omsorg for deres sunde vækst, udvikling og trivsel, skaber et solidt grundlag tidligt i livet til gavn for enkeltpersoner og samfund; der henviser til, at investeringer i den yngste generation bidrager til et velstående samfund som helhed, da de kan give et investeringsafkast, som er mindst fire gange højere end de oprindelige investeringer[6]; der henviser til, at flere medlemsstater har afsat mere end 5 % af midlerne fra Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+), og at 23 medlemsstater indtil videre har programmeret 8,9 mia. EUR i støtte fra ESF+ til håndteringen af børnefattigdom; der henviser til, at nogle medlemsstater ikke har afsat ESF+-midler til målet om at bekæmpe børnefattigdom, og at andre har øremærket mindre end 5 % af deres ESF+-programmer; der henviser til, at der har været en forsinkelse med gennemførelsen af ESF+-planerne, hvilket til gengæld har forsinket reformerne i de nationale handlingsplaner (NAP) for børnegarantien, som finansieres via ESF+; der henviser til, at ESF+-ressourcerne i sig selv dog på ingen måde er tilstrækkelige til at håndtere udfordringerne med børnefattigdom i EU, hvorfor en væsentlig forøgelse af midlerne til den europæiske børnegaranti er af afgørende betydning; der henviser til, at børnefattigdom er et europæisk problem, som påvirker alle medlemsstater, og bør bekæmpes som et sådant i alle medlemsstater via ambitiøse europæiske og nationale instrumenter; der henviser til, at NextGenerationEU, navnlig politikkerne for Next Generation-søjlen for nationale genopretnings- og resiliensplaner, som blev vedtaget af medlemsstaterne under genopretnings- og resiliensfaciliteten, giver en enestående mulighed for væsentlige investeringer og reformer rettet mod at forbedre førskoleuddannelse og børnepasning samt den hermed forbundne kvalitet og inklusion; der henviser til, at medlemsstaternes gennemførelse af disse foranstaltninger nøje bør overvåges og udformes og gennemføres i synergi med allerede eksisterende nationale og europæiske programmer på området, navnlig børnegarantien, ESF+ og de andre europæiske struktur- og investeringsfonde;

D. der henviser til, at 758 018 børn var i alternativ pleje i 2021 i EU; der henviser til, at børn i alternativ pleje blev særligt påvirket af pandemien, da regeringerne i visse lande reagerede på covid-19-krisen ved at reducere eller lukke ned for institutionsplejetjenester, hvilket førte til en forhastet og ofte uforberedt tilbagevenden til deres biologiske familier og ofte uden, at der blev taget hånd om de underliggende årsager til, at de blev anbragt i pleje i første omgang; der henviser til, at familier, der oplever fattigdom, kan komme i en situation, hvor forældrene ikke længere kan tage sig tilstrækkeligt af barnet, hvilket kan føre til, at familier skilles ad, og børnene kommer i alternativ pleje; der henviser til, at nedlukningerne under covid-19-pandemien forværrede de mange faktorer, der førte til adskillelse af familier, hvilket ofte førte til fattigdom, misbrug, vanrøgt, sygdom og død; der henviser til, at antallet af børn uden eller i risiko for at miste forældreomsorg sandsynligvis vil stige som følge af de nuværende krisers langsigtede socioøkonomiske indvirkning på familiernes evne til at yde omsorg; der henviser til, at børnegarantien kan bidrage til at opnå omstillingen fra institutionel til familiebaseret og samfundsbaseret pleje for alle børn, da den håndterer indbyrdes forbundne faktorer, som fører til institutionalisering af børn, og børn i alternativ pleje prioriteres som en målgruppe;

E. der henviser til, at børnefattigdom og social udstødelse fortsat er en afgørende udfordring i hele EU, idet næsten 1 ud af 4 børn stadig er i risiko for fattigdom eller social udstødelse (AROPE), der spænder fra over 40 % i nogle lande til 11 %[7] i andre lande eller endda i regioner i medlemsstaterne[8], samt at der i mange af disse er tendens til forværring som følge af de mange kriser i hele EU og globalt;

F. der henviser til, at mange børn befinder sig i en sårbar situation – ikke kun dem, der oplever fattigdom og social udstødelse, men også børn, der lever med handicap, psykiske sundhedsproblemer, børn med en minoritetsbaggrund eller etnisk baggrund, børn fra familier med enlige forældre, børn, der bor på institutioner, børn uden forældreomsorg, migrant- og flygtningebørn, hjemløse børn, børn der lever under ekstremt dårlige boligforhold  osv.; der henviser til, at mentale sundhedsproblemer blandt børn er ved at udvikle sig til et betydeligt sundhedsproblem med angst og depression som nogle af hyppigst forekommende lidelser; der henviser til, at det kræver strukturelle ændringer og innovative løsninger for, hvordan politikker udarbejdes, tillige med en tværsektoriel tilgang på EU-plan og nationalt, regionalt og lokalt plan at forbedre børns liv på kort sigt og etablere vellykkede livsforløb for dem på lang sigt;

G. der henviser til, at den europæiske børnegaranti er et innovativt politisk instrument af høj kvalitet med potentiale til at skabe betydelige forbedringer af den daglige virkelighed for millioner af børn i EU på en flerdimensionel måde; der henviser til, at der skal gøres mere for at opnå en mere omfattende, tværsektoriel tilgang til håndtering af børns risiko for sårbarhed og for at sikre en reel gennemførelse ved at fjerne de politiske, administrative og finansielle hindringer;

 

H. der henviser til, at den europæiske børnegaranti er et innovativt politisk instrument af høj kvalitet med potentiale til at skabe betydelige forbedringer af den daglige virkelighed for millioner af børn i EU på en flerdimensionel måde; der henviser til, at dens mål er at forebygge og bekæmpe fattigdom og social udstødelse ved at sikre, at børn i nød har effektiv adgang til en række centrale tjenester. der henviser til, at EU og medlemsstaterne bør træffe alle forhåndenværende foranstaltninger for at gøre den europæiske børnegaranti til virkelighed ved fuldt ud at gennemføre Rådets henstilling og NAP’erne samt alle andre europæiske og nationale programmer, der bidrager til leveringen af de i heri indeholdte centrale tjenester; der henviser til, at der skal gøres mere for at opnå en mere omfattende, tværsektoriel tilgang til håndtering af børns risiko for fattigdom og social udstødelse og for at sikre en reel og effektiv gennemførelse af børnegarantien ved at fjerne al politik og politiske, administrative og finansielle hindringer og ved at overvåge og evaluere NAP’erne;;

I. der henviser til, at kun 25 medlemsstater 20 måneder efter den oprindelige frist i marts 2022 har vedtaget deres NAP’er for børnegarantien med fokus på de vigtigste områder, der er udpeget i den tilknyttede henstilling fra Rådet; der henviser til, at de indsendte planer varierer betydeligt med hensyn til deres forvaltningsmetoder, opsøgende arbejde og målrettede strategier for de dårligst stillede grupper, med hensyn til systemer til overvågning af fremskridt, tidsplaner for foreslåede foranstaltninger og planlagte budgetter for en effektiv gennemførelse af sådanne foranstaltninger; der henviser til, at adskillige planer fremstår som generiske og overfladiske dokumenter, hvor de politiske beslutningstagere blot opremser foranstaltninger, der allerede er indført eller planlagt; der henviser til, at NAP'erne generelt mangler opmærksomhed og fokus på især sårbare familier såsom familier med enlige forældre, lavindkomstfamilier og store familier, der står over for yderligere vanskeligheder;

J. der henviser til, at NAP’erne i nogle lande er blevet ledsaget af en revision af eksisterende lovgivning på flere områder såsom afinstitutionalisering eller adgang til førskoleundervisning og børnepasning; der henviser til, at ikke alle nationale handlingsplaner indeholder nye foranstaltninger til bekæmpelse af børnefattigdom og social udstødelse eller har et klart budget, en klar tidsplan eller en klar overvågningsmekanisme;

K. der henviser til, at de nationale handlingsplaner er levende dokumenter og bør revideres og ajourføres regelmæssigt, samtidig med at det sikres, at de anlægger en integreret, flerdimensionel tilgang og er tæt forbundet med deres nationale, regionale og lokale kontekst;

L. der henviser til, at børnefattigdom har en stærk territorial dimension, og at samarbejde med de regionale og lokale myndigheder samt med civilsamfundsorganisationer (CSO’er), som hjælper børn og familier, har vist sig at være befordrende for mere effektive og bæredygtige resultater for børn og deres familier; der henviser til, at der bør gives mere opmærksomhed til kløften mellem land og by og til indsamling af evidens på subnationalt niveau[9];

M. der henviser til, at nogle lande mangler gennemsigtighed og ikke har inkluderet børn og familier, ECEC-personale og -tjenesteudbydere og deres repræsentative organisationer, ej heller civilsamfundsorganisationer, i høringsprocessen i forbindelse med udarbejdelsen af deres NAP’er; der henviser til, at de lande, der har haft gavn af teknisk bistand og samarbejde med interessenter, har udviklet NAP'er af højere kvalitet og målrettede foranstaltninger for effektiv adgang til grundlæggende tjenester for nogle af de dårligst stillede grupper af børn;

N. der henviser til, at et konsekvent institutionelt engagement, tilstrækkelige menneskelige ressourcer og inddragelse og korrekt koordinering af forskellige ministerier, agenturer og subnationale myndigheder er forbundet med udfordringer i en række lande; der henviser til, at de nationale koordinatorer har ansvaret for gennemførelsesprocessen og for at koordinere arbejdet i de forskellige ministerier, der er ansvarlige;

O. der henviser til, at der stadig er utilstrækkelig omfattende og opdelt dataindsamling om børnefattigdom og social udstødelse; der henviser til, at nogle lande har svært ved at udvikle og gennemføre en overvågningsramme for deres NAP’er med et sæt indikatorer for registrering af fremgang og resultater for støttemodtagerne samt udvikle og gennemføre en budgetteret handlingsplan for løbende forbedring af tilgængeligheden, kvaliteten, sammenligneligheden og styringen af de data, der er nødvendige for at rapportere om gennemførelsens fremskridt og om adgangen til grundlæggende tjenester på nationalt og subnationalt plan; der henviser til, at mangel på standardiserede retningslinjer for dataindsamling hindrer effektiv overvågning af gennemførelsen af den europæiske børnegaranti; der henviser til, at adgang til oplysninger for organisationer på regionalt og lokalt niveau fortsat er en hæmsko for den harmoniserede gennemførelse af den europæiske børnegaranti;

Overvågning og evaluering af gennemførelsen af den europæiske børnegaranti og de nationale handlingsplaner

1. opfordrer de resterende medlemsstater (Østrig og Letland) til straks at vedtage deres NAP’er for børnegarantien;

2. opfordrer medlemsstaterne til at sikre fuld gennemførelse af deres NAP’er og til at tage hensyn til den aktuelle udvikling og særlige situationer, der gør sig gældende på nationalt, regionalt og lokalt plan, når de reviderer dem; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at fastsætte endnu mere ambitiøse mål for imødegåelsen af børnefattigdom med målrettede foranstaltninger til at sikre adgangen til centrale tjenester for alle børn fra den tidlige barndom, især for de børn, der er i størst nød, såsom børn, der er fordrevet på grund af krige, herunder fra Ukraine, børn, der oplever hjemløshed, eller som lever under meget dårlige boligforhold, børn med handicap eller mentale sundhedsproblemer eller børn med indvandrerbaggrund eller etnisk minoritetsbaggrund, navnlig fra romabefolkningsgrupper; fremhæver, at de NAP’er, der er vedtaget, varierer meget indbyrdes, hvilket truer børnegarantiens overordnede mål om at støtte opadgående social konvergens i EU; beklager navnlig, at adskillige NAP’er ikke omfatter målbare målsætninger eller konkrete mål, hvilket skaber store problemer med hensyn til kvaliteten af effektivt iværksatte foranstaltninger;

3. opfordrer medlemsstaterne til at udforme en national ramme for dataindsamling, overvågning og evaluering af deres NAP’er, navnlig ved at benytte deltagelsesorienterede forskningsmetoder og indsamling af opdelte data på nationalt og subnationalt plan, for at udforme en evidensbaseret politik, overvåge den kvantitative samt den faktiske kvalitative status i praksis, blive bedre til at finde frem til god praksis og mulige svagheder i NAP’erne og bedre til at opdage mulige mangler mellem politik for førskolebørn og ungdomspolitik, og til at fastsætte fælles kvalitetsindikatorer for hver enkelt målgruppe, der er identificeret i den europæiske børnegaranti, herunder for børn på under tre år;;

4. fremhæver behovet for omfattende og opdelte data om børnefattigdom og adgang til centrale tjenester fra medlemsstaterne; understreger, at de indikatorer til overvågning af børnefattigdom, der er udvalgt af undergruppen vedrørende indikatorer under Kommissionens Udvalg for Social Beskyttelse, skal gøre det muligt at etablere en tættere forbindelse mellem den europæiske børnegaranti og den sociale resultattavle opfordrer Kommissionen til sammen med Eurofound og de relevante civilsamfundsorganisationer at udarbejde fælles retningslinjer for indsamling og indberetning af data om børn i alle målgrupper i samtlige medlemsstater; opfordrer medlemsstaterne til at udveksle bedste praksis om teknikker til indsamling af data og overvågning af politikker og til at oprette observatorier for børnefattigdom med henblik på at indsamle data af høj kvalitet, opdelt efter målgrupper og internationalt sammenlignelige på nationalt plan, identificere politiske smuthuller og bedre registrere de flerdimensionelle udfordringer i forbindelse med børnefattigdom, social udstødelse og intersektionel forskelsbehandling; understreger behovet for bedre dataindsamling om børn, der bor på institution, ledsaget af tidsbegrænsede mål for at få børn ud af institutioner og ind i familie- og samfundssammenhæng;

5. understreger opfordringen fra Parlamentets tværpolitiske arbejdsgruppe om børnegarantien, nedsat i april 2022, til Kommissionen og de nationale myndigheder om at overvåge gennemførelsen af NAP’erne og udvikle en solid, overordnet overvågnings- og evalueringsramme på EU-plan sammen med en vurderingsmetode og at sikre faktisk deltagelse af alle relevante interessenter, herunder regionale og lokale myndigheder, ved udarbejdelse, gennemførelse, overvågning og evaluering af NAP’erne; opfordrer eksisterende platforme såsom de overvågningsudvalg, der er oprettet på nationalt plan i overensstemmelse med forordning (EU) 2021/1060[10] om fælles bestemmelser, til at sikre meningsfuld deltagelse af alle partnere, herunder civilsamfundsorganisationer, der hjælper sårbare børn, under hele gennemførelsen og evalueringen af programmerne;

6. gentager sin opfordring til Kommissionen om at skabe et gennemsigtigt og offentligt tilgængeligt EU-dækkende overvågningsværktøj; opfordrer indtrængende Kommissionen til i samarbejde med Eurofound og de relevante civilsamfundsorganisationer at bygge videre på deres arbejde med at skabe et sådant værktøj, der ville fremme en klar fastlæggelse af de ønskede resultater for at øge gennemsigtigheden, synligheden og reviderbarheden af garantien ved at gøre det muligt at få indblik i status i de enkelte lande og i EU som helhed;

7. bemærker, at yderligere budgetmæssige og økonomiske aspekter af hver enkelt national handlingsplan skal overvåges, navnlig med hensyn til størrelsen og indvirkningen af national finansiering og EU-finansiering, herunder finansiering, der når ud til støttemodtagerne, samt mulige vanskeligheder for organisationer og potentielle støttemodtagere med at få adgang til sådan finansiering; fremhæver, at problemet med "merværdi" for EU's børnegaranti bør prioriteres først, da alle ressourcer, der øremærkes til foranstaltninger for denne garanti, ikke blot bør erstatte allerede eksisterende nationale foranstaltninger eller EU-foranstaltninger, men i stedet bør supplere dem; fremhæver, at de nationale handlingsplaner ikke bør gøre det ud for eksisterende programmer eller foranstaltninger bare i en anden form eller under et andet navn, da dette ville skabe problemer med hensyn til det generelle additionalitetsprincip for EU's samhørighedspolitik; opfordrer Kommissionen til at bruge midtvejsevalueringen, der skal foreligge i december 2023, til at støtte revisionen af de nationale handlingsplaner; opfordrer medlemsstaterne til at strømline deres NAP’er og skabe synergier mellem dem og de nationale politikker og strategier, navnlig de nationale genopretnings- og resiliensplaner, der bør være udformet og leveret i synergi med de ressourcer, der er øremærket til den europæiske børnegaranti, for at sikre, at foranstaltningerne er indbyrdes konsekvente og gensidigt styrker hinanden;

8. fremhæver vigtigheden af politisk støtte og opfordrer medlemsstaterne til at øge deres ambitioner i forbindelse med gennemførelsen af den europæiske børnegaranti; opfordrer Rådet og de medlemsstater, der har formandskabet for Rådet, til at holde familier og børn i centrum for EU's sociale dagsorden og til at fremhæve den positive indvirkning på lang sigt ved at investere i de yngre generationer;

Kvaliteten af de nationale handlingsplaner

9. bemærker den lave udnyttelse af førskoleundervisning og børnepasning blandt lavindkomstfamilier og børn i usikre familieforhold; opfordrer medlemsstaterne til i væsentlig grad at øge deres fokus på økonomisk overkommelige børnepasningsfaciliteter af høj kvalitet med henblik på at forbedre deres kvalitet og gøre dem mere tilpasningsdygtige til forældrenes behov; opfordrer medlemsstaterne til at støtte faglig uddannelse af personale inden for førskoleundervisning og børnepasning, herunder ved at øge deres antal; anmoder medlemsstaterne om at sikre, at de fem komponenter i kvalitetsrammen for førskoleundervisning og børnepasning i Rådets henstilling om førskoleundervisning og børnepasningsordninger af høj kvalitet gennemføres og opfyldes for personalet inden for førskoleundervisning og børnepasning, da de har indvirkning på tjenesternes kvalitet, tilgængelighed og inklusivitet[11]; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at arbejde tæt sammen med arbejdsmarkedets parter for at sikre anstændige arbejdsvilkår for de arbejdstagere, der er brug for til at skabe eller opdatere tjenesterne for at nå børnegarantiens mål; opfordrer medlemsstaterne til at sikre inklusiv uddannelse og til at undgå segregering i skolernes klasseværelser for at give børn en lige start på livet og for at bryde fattigdomscirklen fra tidligt i barndommen;

10. opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at afsætte yderligere ressourcer til støtte for børn med handicap, udviklingsforsinkelser og/eller særlige behov; bemærker, at disse ressourcer yderligere bør supplere førskoleundervisning og børnepasning samt strømlining af deres behov på tværs af centrale tjenester, tidlig opdagelse af risici og adgang til interventionstjenester i den tidlige barndom; fremhæver, at fænomenet med unge, der forlader skolen tidligt, hænger nøje sammen med ugunstigt stillede børn med vanskelige kår; opfordrer til en klar identifikation baseret på tidlig opdagelse af risikofaktorer, der kan bidrage til at identificere dem, og opfordrer til, at der udarbejdes skræddersyede planer for barnets uddannelse, herunder ikkeformel uddannelse og kunst- og sportsaktiviteter i fritiden; anbefaler, at lærere, undervisere og andre ansvarlige samarbejder med institutioner, der er forbundet med undervisningsinstitutioner, f.eks. omsorgsorganisationer, om at udvikle integrerede tjenester for at stille sideløbende støtte til rådighed for familier og børn, som er berørt af omstændigheder uden for skolen; opfordrer medlemsstaterne til at tilpasse faciliteterne og undervisningsmaterialerne til førskoleundervisning, børnepasning og skoler efter børn med handicaps behov ved hjælp af inkluderende metoder;

11. opfordrer medlemsstaterne til at øge deres indsats for at sikre, at alle børn i nød modtager mindst ét gratis, sundt og varmt måltid om dagen, og opfordrer dem til at tilbyde et passende alternativ, når børn ikke er i skole, samtidig med at der ses på eksisterende god praksis; opfordrer medlemsstaterne til at sikre adgang til skolekantiner og bekræfter som princip, at intet barn i nød i EU nogensinde bør nægtes et måltid i skolen; noterer sig, at andelen af børn udsat for fattigdomsrisiko eller social udstødelse, der ikke har råd til et næringsrigt måltid hver anden dag, er faldet fra 25,82 % i 2008 til 16,04 % i 2021, og at der i mange lande blev registreret en forringelse med hensyn til ydelsen af tjenesterne i årene under krisen;

12. fremhæver, at 5 % lavindkomsthusstande med børn i EU i 2022 ikke kunne få deres behov for at få lægebehandling opfyldt, og at NAP’erne har identificeret flere uopfyldte behov i sundhedssektoren; opfordrer medlemsstaterne til at etablere, styrke og tilpasse deres sundhedssystemer for at afskaffe alle former for  forskelsbehandling og til at sikre, at alle børn i nød har fri og lige adgang til tidlig intervention og sundhedstjenester af høj kvalitet, herunder tandlæge-, øjenlæge- og psykologtjenester; opfordrer medlemsstaterne til at medtage adgang til sundhedspleje for mødre, nyfødte og børn i deres NAP’er;

13. fremhæver, at dårlige boliger stadig er en af årsagerne til og følgerne af børnefattigdom, eftersom de er forbundet med energifattigdom og usikre levevilkår; understreger, at 21,6 % af alle børn i EU var i risiko for fattigdom eller social udstødelse i 2022[12], herunder som følge af alt for høje boligudgifter; udtrykker bekymring over, at basale vand-, sanitets- og hygiejnefaciliteter stadig er uden for rækkevidde for alt for mange børn, især de mest udsatte og marginaliserede børn; opfordrer medlemsstaterne til at sikre adgang til disse både hjemme og i skolen; gentager sin opfordring til Kommissionen og medlemsstaterne om at gøre boliger til en grundsten i handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder; opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at udarbejde en integreret EU-strategi, herunder offentlige løsninger med sociale, ikkesegregerede og prismæssigt overkommelige boliger, og til at skabe en befordrende ramme for de nationale, regionale og lokale myndigheder til at sikre, at der tilvejebringes sikre, sunde, tilgængelige og prismæssigt overkommelige kvalitetsboliger for alle; opfordrer derfor medlemsstaterne til at udforme, vurdere og revidere deres politikker for socialt boligbyggeri og boligstøttesystemer for bedre at imødekomme sårbare familiers og børns behov, herunder børn med handicap, idet de prioriterer dem i forbindelse med tilvejebringelse af almene boliger og i planlægning af energipolitik;

14. opfordrer medlemsstaterne til at mindske de praktiske og administrative hindringer for adgang til centrale tjenester ved at holde procedurerne enkle og lettilgængelige, såvel online som offline, og ved at acceptere erklæringer på tro og love, hvis de nødvendige dokumenter ikke kan fremskaffes;

15. opfordrer medlemsstaterne til at fremme outreachaktiviteter og proaktivt skabe mere bevidsthed om den europæiske børnegaranti og de centrale tjenester, som børn og familier kan drage fordel af; opfordrer til at støtte lokale og regionale myndigheder i at etablere centrale kontaktpunkter inden for de eksisterende strukturer til at yde børn og familier målrettet støtte til at få adgang til information om tidlig påvisning og indsats tidligt i barndommen, amt målrettet støtte til at få adgang til social sikring og bistand samt vedledning om adgang til specifikke lokale foranstaltninger for social inddragelse;

16. opfordrer medlemsstaterne til at indføre supplerende foranstaltninger til at sikre, at offentlig transport er tilgængelig for alle børn, herunder børn med handicap, børn, der bor i landdistrikter, og børn med indvandrerbaggrund;

17. fremhæver den afgørende betydning af at integrere kvalitetstjenester for børn i nød — gratis børnepasning, sundhedspleje, uddannelse og passende boliger — i en koordineret tilgang til at mindske børnefattigdom; bemærker, at integrerede og omfattende tjenester bør være inklusive og tilgængelige for alle børn fra den tidlige barndom med en sagsstyringstilgang for skræddersyede interventioner; fremhæver, at disse er afgørende for at opfylde alle børns og deres familiers individuelle behov for at komme ud af fattigdom og fremme deres inklusion i samfundet, herunder ved at tage hensyn til deres forældres balance mellem arbejdsliv og privatliv, deres deltagelse på arbejdsmarkedet og støtte til forældre;

18. understreger nødvendigheden af, at medlemsstaterne investerer i ordninger og politik for social beskyttelse, som f.eks. tilstrækkelige mindstelønsordninger og mindstelønninger, til at støtte de dårligst stillede husstande i EU; opfordrer alle medlemsstater til straks at vedtage og gennemføre Rådets henstilling af 30. januar 2023 om en tilstrækkelig mindsteindkomst, som sikrer aktiv inklusion[13], og direktiv (EU) 2022/2041 om passende mindstelønninger til at bekæmpe fattigdom og social udstødelse i EU[14]; gentager, at det er bydende nødvendigt, at indkomststøtte og minimumsindkomst ikke bidrager til social afhængighed, og at dette snarere skal kombineres med incitamenter og støttende værktøjer, der muliggør aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger for at (gen)integrere dem, der kan arbejde, for at bryde den onde cirkel af fattigdom og afhængigheden af offentlig støtte til enkeltpersoner og deres familier; er bekymret over den italienske regerings nylige beslutning om en drastisk nedsættelse af mindsteindkomstsordningen, som støttede ca. 3,6 millioner mennesker, navnlig konsekvenserne deraf for børn, hvilket går imod den generelle tendens i EU i kampen mod fattigdom og social udstødelse;

19. gentager sin opfordring til en omfattende og integreret strategi til bekæmpelse af fattigdom med et fastsat mål for fattigdomsbekæmpelse, herunder for børnefattigdom; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at børns ret til en ordentlig bolig bliver tilgodeset, herunder ved at yde relateret støtte til forældre, som oplever vanskeligheder med at beholde eller få adgang til en bolig med henblik på at blive sammen med deres børn, og rette særligt fokus på unge voksne, som forlader børneforsorgsinstitutioner; opfordrer medlemsstaterne til at vedtage en konkret boligpolitik for børn baseret på børnespecifikke data om hjemløshed og situationen med børn, der er afskåret fra at få en bolig; fremhæver nødvendigheden af at fremme adgang til almene boliger ved at optimere og forenkle procedurerne på nationalt og lokal plan og ved i markant grad at øge offentlige udgifter til boliger, som fortsat er stærkt fragmenterede i EU, og ved at styrke finansielle bidrag og tilskud til familier i nød for at gøre huslejer mere økonomisk overkommelige; opfordrer medlemsstaterne til at vedtage foranstaltninger til at beskytte sårbare husstande med børn mod udsættelse, og til at styrke tilstedeværelse af sociale tilbud i områder med større risiko for social udstødelse og blandt marginaliserede samfundsgrupper;

20. fremhæver, at den europæiske børnegaranti ligesom ungdomsgarantien har potentiale til at blive en drivkraft for positive strukturelle ændringer i medlemsstaternes evne til at planlægge og levere centrale tjenester; opfordrer medlemsstaterne til at sikre sammenhæng og synergier mellem den europæiske børnegaranti som en fattigdomsbekæmpelsesstrategi og den styrkede ungdomsgaranti som en aktiv arbejdsmarkedspolitik med henblik på at dække hele aldersspektret fra fødsel til voksenalder, navnlig med hensyn til den rolle, som spilles af foranstaltninger for inddragelse på arbejdsmarkedet og identificering af målgrupper, tilgængelige tilbud og kompetencebehov; fremhæver, at der i de kommende år bør indsamles og analyseres data for at evaluere, hvordan børnegarantien og den styrkede ungdomsgaranti har fungeret sammen, eller om der er behov for forbedringer af begge programmer; opfordrer medlemsstaterne til at mobilisere partnerskaber mellem institutionelle aktører på forskellige niveauer og med civilsamfundsorganisationer og arbejdsmarkedets parter;

21. opfordrer medlemsstaterne til at udnytte potentialet for EU's børnegaranti for at sikre familierammer og lokalsamfundsbaserede rammer for alle børn i EU ved at gennemføre reformen for børnepasnings- og børnebeskyttelsesordninger og ved at styrke nationale socialbeskyttelsesordninger;

Finansiering af den europæiske børnegaranti

22. gentager sin opfordring til en hasteforhøjelse af finansieringen af den europæiske børnegaranti med et særskilt budget på 20 mia. EUR for 2021-27, der skal indgå som en del af den reviderede flerårige finansielle ramme og den styrkede ESF+; beklager dybt det faktum, at Kommissionens forslag om midtvejsevalueringen af den flerårige finansielle ramme ikke afspejler Parlamentets mangeårige opfordring til en hasteforhøjelse af finansieringen af EU's børnegaranti; fremhæver, at børnefattigdom er et europæisk problem, der berører alle lande i EU; opfordrer alle medlemsstater, ikke kun dem med en andel af personer i risiko for fattigdom eller social udstødelse, der ligger over EU-gennemsnittet, til at øge deres finansielle indsats over den tematiske koncentration på 5 %, der er angivet i ESF+, og til at være mere ambitiøse med hensyn til at investere mere i børn, da dette er en værdifuld social investering, ved at overveje at omprogrammere deres nationale operationelle programmer under ESF+ og afsætte tilstrækkelige ressourcer til dem; fremhæver nødvendigheden af at indføre en bindende tematisk koncentration for alle medlemsstater ved næste revision af ESF+; opfordrer Kommissionen til at medtage en vurdering af medlemsstaternes forpligtelser og strukturreformer i de områder, som børnegarantien er målrettet i det europæiske semester og til at inkludere en tydelig forbindelse til de midler, der er afsat til disse mål under ESF+ og andre finansieringsinstrumenter;

23. opfordrer Kommissionen til at vurdere kvaliteten af udgifterne til børn og navnlig til at evaluere den effektive og konsekvente anvendelse af de 8,9 mia. EUR, der er afsat til den europæiske børnegaranti under ESF+;; anmoder Kommissionen om som led i midtvejsevalueringen af børnegarantien at foreslå muligheder for synergier og kombination af forskellige finansieringskilder såsom Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, InvestEU, NextGenerationEU og genopretnings- og resiliensfaciliteten, Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og ReactEU samt EU4Health og Erasmus+; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at tage hensyn til virkningerne af øgede leveomkostninger for gennemførelsen af børnegarantien, så inflationen ikke gør det sværere for ordningen at nå dens mål om at udrydde børnefattigdom; understreger nødvendigheden af tæt overvågning af gennemførelsen af investeringerne og reformerne som led i politikkerne for næste generations søjle for de nationale genopretnings- og resiliensplaner, som er vedtaget af medlemsstaterne, med henblik på nøje at evaluere opnåede milepæle og mål for de foranstaltninger, der har til formål at forbedre den økonomiske overkommelighed, kvaliteten og inddragelsen af førskoleundervisnings- og børnepasningstilbud; fremhæver, at indberetningsforpligtelserne i forbindelse med genopretnings- og resiliensfaciliteten generelt har medført, at mere udførlige og målbare målsætninger og data om udgifter på dette politiske område er blevet tilgængelige; beklager dog, at medlemsstaternes myndigheder i nogle tilfælde ikke har kunnet fremskaffe tilstrækkeligt klare tal for planlagte mål og effektivt gennemførte foranstaltninger vedrørende antallet af nye pladser i børnehaver og om den øgede dækning af førskoleundervisningstilbud; påpeger nødvendigheden finansielt og strukturelt at garantere opretholdelsen af den udvidede kapacitet og dækning af førskoleundervisningstilbud, efter at de ekstraordinære investeringer under de nationale genopretnings- og resiliensplaner er opbrugt; understreger nødvendigheden af at koordinere de nationale genopretnings- og resiliensplaner på dette område med børnegarantiens målsætninger og med de ressourcer, der allerede er tildelt under ESF+ og de øvrige EU-strukturfonde til at fremme synergier, undgå overlappende finansiering og sikre langsigtet holdbarhed af de foreslåede foranstaltninger;

24. opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at de disponible EU-midler og nationale midler udnyttes bedst muligt, og til at undersøge innovative finansieringsordninger, herunder offentlig-private partnerskaber tilskynder medlemsstaterne til at samarbejde med Den Europæiske Investeringsbank og investere i social infrastruktur til børn og familier; opfordrer medlemsstaterne til at tilvejebringe yderligere nationale midler til at supplere nye tiltag, som fastsat i NAP’erne for børnegarantien;

25. opfordrer Kommissionen til fortsat at samarbejde med medlemsstaterne ved at stille skræddersyet teknisk ekspertise til rådighed gennem instrumentet for teknisk støtte for at styrke den tekniske kapacitet til at gennemføre den europæiske børnegaranti, gennemføre reformer vedrørende børnepolitikker og udvikle reformer for at forbedre inklusionen og kvaliteten af tjenester for børn i sårbare situationer; bemærker, at støtten bør fokusere på udarbejdelsen af de nationale programmer og kaskadetilskudsordninger for at nå ud til udpegede målgrupper af børn, opbygge nationale overvågningsrammer i overensstemmelse med EU-standarder og udarbejde retningslinjer til at hjælpe med at forbedre kvaliteten af nationale indikatorer, overvågning og evaluering;

26. opfordrer Kommissionen til at fjerne administrative byrder for at sikre direkte, passende og lettilgængelig finansiering på regionalt og lokalt plan for at sætte skub i investeringerne i social infrastruktur og øge de lokale tjenesters kapacitet til at afprøve nye modeller og innovative løsninger til at mindske børnefattigdom; fremhæver nødvendigheden af yde lokale og regionale myndigheder og kommuner tilstrækkelig støtte til at gennemføre de foranstaltninger, som indgår i planerne, navnlig i de mest landlige landdistrikter; opfordrer Kommissionen til at sikre, at indkaldelser af forslag og finansieringsmuligheder når ud til alle interessenter, herunder civilsamfundsorganisationer, der bekæmper børnefattigdom; glæder sig over modellen for fleksibel bistand til områder (FAST-CARE), der yder finansiering til regionale og lokale myndigheder og civilsamfundsorganisationer;

27. opfordrer Kommissionen og EU's medlemsstater til fortsat at investere i familie- og lokalsamfundsbaseret pleje for at sikre effektiv omstilling fra institutionel pleje;

Inddragelse af interessenter på alle niveauer

28. opfordrer medlemsstaterne til at inddrage alle relevante interessenter på alle niveauer i revisionen og gennemførelsen af deres nationale handlingsplaner med henblik på at opbygge solide partnerskaber, der kan styrke og udvide ejerskab og engagement; fremhæver betydningen af at inddrage civilsamfundet, førskoleuddannelses- og børnepasningspersonale og tjenesteudbydere og sårbare grupper og af at fremme meningsfuld, inklusiv og sikker deltagelse af børn og deres familier og civilsamfundsorganisationer, der repræsenterer børn og deres omsorgspersoner, i udviklingen og gennemførelsen af overvågnings- og evalueringsrammen; understreger i denne henseende den vigtige rolle, som den europæiske platform for bekæmpelse af hjemløshed spiller for at udveksle erfaringer og politiske anbefalinger i kampen mod hjemløshed.

29. opfordrer medlemsstaterne til at støtte lokale partnerskaber for børn mellem kommunalt ledede tjenester og andre tjenesteudbydere, lokalsamfund, forældre og børn, skoler, velgørende organisationer, arbejdsmarkedets parter, civilsamfundsorganisationer og aktører i den private sektor med henblik på at maksimere ressourcerne og den effektive brug heraf til gennemførelsen af den europæiske børnegaranti; bemærker, at lokale partnerskaber bør sikre en deltagelsesbaseret tilgang til udvikling, gennemførelse og overvågning af den lokale børnegaranti og bør garantere, at ansvaret herfor deles; foreslår at oprette et teknisk bistandscenter for lokale og regionale myndigheder og kommuner til at øge deres kapacitet til at planlægge og yde tilbud, der er relateret til børnegarantien, og til at udnytte potentialet for EU-midler maksimalt på dette område;

Styring af den europæiske børnegaranti

30. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udarbejde en solid styringsramme på EU-plan og nationalt plan med et klart politisk ansvar og lederskab, der sikrer vellykket og integreret samspil mellem børnegarantien, nationale rammer og strategier og EU's social- og lighedsdagsorden, herunder det europæiske semester; fremhæver behovet for flerniveaustyring med fælles ansvar og koordinerede strategier mellem det lokale, regionale og nationale plan og EU-planet, herunder revision af de eksisterende relevante strategier for at forebygge og afbøde børnefattigdom;

31. fremhæver det faktum, at de nationale koordinatorer skal have tilstrækkelig indflydelse og finansielle og menneskelige ressourcer og et robust mandat til effektivt at koordinere gennemførelsen af NAP’erne; fremhæver, at medlemsstaterne har udpeget meget forskellige profiler som deres nationale koordinatorer; understreger, at en sådan forskelligartethed ikke bør resultere i uensartede resultater med gennemførelsen af EU's børnegaranti; understreger den afgørende rolle, som spilles af nationale koordinatorer ved forvaltningen af EU's børnegaranti, navnlig i deres funktion og med deres ansvar for at koordinere strategier mellem lokale, regionale og nationale niveauer og på EU-niveau; opfordrer koordinatorerne til hvert andet år at aflægge behørig rapport om de fremskridt, der er gjort med hensyn til alle aspekter af børnegarantien, og til regelmæssigt at udveksle bedste praksis med deres nationale modparter; opfordrer Kommissionen til at sikre styrket institutionel koordinering;

 32. gentager sin opfordring i dets beslutning af 29. april 2021 om den europæiske børnegaranti til at undersøge muligheden for at oprette en europæisk myndighed for børn; opfordrer indtrængende Kommissionen til at foretage en konsekvensanalyse af oprettelsen af den europæiske myndighed for børn med mandat til et permanent system for overvågning, støtte og samarbejde mellem Kommissionen, medlemsstaterne, nationale koordinatorer og relevante interessenter, herunder børneombudsmænd eller andre nationale myndigheder, der beskæftiger sig med børns rettigheder, EU-agenturer, institutioner og civilsamfundsorganisationer; bemærker, at konsekvensanalysen bl.a. bør undersøge, hvordan dette organ vil:

 

overvåge udviklingen af NAP’erne for børnegarantien og de relevante tendenser på EU-plan

arbejde sammen med Eurostat og det europæiske statistiske system, herunder de nationale statistiske kontorer, hen imod harmoniseret udvikling og indsamling af kvantitative og kvalitative data på alle områder, der er relevante for gennemførelsen af målene for den europæiske børnegaranti og andre relaterede politikker vedrørende børn;

fremme udvekslingen af praksis mellem medlemsstaterne og andre relevante interessenter, herunder deltage i fælles initiativer til fremme af partnerskaber mellem medlemsstaterne og andre relevante interessenter;

støtte medlemsstaterne i deres opfølgning på relevante landespecifikke henstillinger, der er fremsat som led i det europæiske semester

overveje ajourføringer af de retningslinjer, der er fastlagt i Rådets henstilling om den europæiske børnegaranti, for at sikre fuld og effektiv gennemførelse

arbejde tæt sammen med relevante interessenter, videnskabelige eksperter og fagfolk og regelmæssigt rådføre sig med børnefora

fremme oplysningskampagner og lignende kampagner

støtte udvidelsen af den europæiske børnegaranti til tiltrædelseslandene og tilskynde dem til at gennemføre den;

øge bevidstheden om instrumentet for teknisk støtte og kombinere ESF + og andre EU-fonde for at gennemføre børnegarantien

°

° °

33. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

 

Seneste opdatering: 20. november 2023
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik