FORSLAG TIL BESLUTNING Forslag til beslutning om EU's prioriteter for den 68. samling i FN's Kommission for Kvinders Status
30.1.2024 - (2023/2973(RSP))
jf. forretningsordenens artikel 136, stk. 5
Robert Biedroń
for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling
B9‑0091/2024
Europa-Parlamentets beslutning om EU's prioriteter for den 68. samling i FN's Kommission for Kvinders Status
Europa-Parlamentet,
– der henviser til den 68. samling i FN’s Kommission for Kvinders Status og dens prioriterede tema ”fremskyndelse af opnåelsen af ligestilling mellem kønnene og styrkelse af alle kvinders og pigers indflydelse og status ved at bekæmpe fattigdom og styrke institutioner og finansiering med et kønsperspektiv”,
– der henviser til Beijingerklæringen og -handlingsprogrammet af 15. september 1995 og resultaterne af gennemgangskonferencerne,
– der henviser til FN's konvention fra 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder,
– der henviser til artikel 21 og 23 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,
– der henviser til FN’s 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling, princippet om "ikke at lade nogen i stikken", og navnlig mål 1 for bæredygtig udvikling (SDG) 1, der har til formål at afskaffe fattigdom, SDG 5, der har til formål at opnå ligestilling mellem kønnene og forbedre levevilkårene for kvinder, og SDG 8, der har til formål at opnå bæredygtig og økonomisk vækst,
– der henviser til EU's handlingsplan om ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse og status i EU's optræden udadtil 2021-2025 (kønshandlingsplan III),
– der henviser til EU's strategi for ligestilling mellem kønnene 2020-2025 af 5. marts 2020,
– der henviser til sin beslutning af 22. juni 2022 om en fælleseuropæisk indsats vedrørende omsorgsydelser[1],
– der henviser til sin beslutning af 24. juni 2022 om fattigdom blandt kvinder i Europa[2],
– der henviser til artikel 157, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til forespørgsler til mundtlig besvarelse til Rådet og til Kommissionen om EU’s prioriteter for den 68. samling i FN’s Kommission for Kvinders Status (O-000056/2023 – B9-0000/2024 og O-000057/2023 – B9-0000/2024),
– der henviser til forretningsordenens artikel 136, stk. 5, og artikel 132, stk. 2,
– der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling,
A. der henviser til, at sikring af kvinders rettigheder og ligestilling mellem kønnene er et grundlæggende princip i EU, der er nedfældet i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 23 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder; der henviser til, at integration af kønsaspektet og kønsbudgettering er vigtige redskaber til at nå dette mål og integrere disse principper i alle EU's politikker, foranstaltninger og aktioner, herunder i de eksterne dimensioner;
B. der henviser til, at 189 lande i hele verden, herunder Den Europæiske Union og dens medlemsstater, på den fjerde verdenskonference om kvinder i Beijing i 1995 forpligtede sig til at arbejde hen imod ligestilling mellem kønnene og styrkelse af alle kvinders og pigers status og indflydelse; der henviser til, at SDG 5 på dagsordenen for bæredygtig udvikling, som FN's medlemsstater vedtog i 2015, fastsætter 2030 som frist for opnåelse af ligestilling mellem kønnene og styrkelse af alle kvinder og piger i hele deres diversitet;
C. der henviser til, at EU er nødt til at anerkende sit ansvar for at medtage kønsperspektiver i alle områder af sine eksterne politikker, såsom udviklingssamarbejde, humanitær bistand, handel, landbrug, klima og migration, for at kunne få indvirkning på udryddelsen af den globale fattigdom blandt kvinder;
D. der henviser til, at det feministiske udenrigspolitiske koncept har til formål at styrke kvinders og pigers stilling, løse kriser og mindske negative virkninger for kvinder, piger og ligestilling mellem kønnene, herunder bekæmpelse af fattigdom blandt kvinder; der henviser til, at EU bør bestræbe sig på at følge en sådan holistisk tilgang i sin optræden udadtil;
E. der henviser til, at Beijinghandlingsprogrammet fra 1995 understregede, at ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders og pigers indflydelse og status samt opfyldelsen af deres menneskerettigheder er afgørende faktorer i udryddelsen af fattigdom; der henviser til, at der er en stærk gensidig afhængighed mellem fattigdom og social og politisk udstødelse; der henviser til, at fattigdom blandt kvinder er et komplekst, flerdimensionelt problem med oprindelse på både nationalt og internationalt plan; der henviser til, at det derfor er afgørende at bekæmpe alle grundlæggende årsager til og udslag af fattigdom blandt kvinder; der henviser til, at disse årsager begrænser kvinders evne til at realisere deres fulde potentiale og nyde godt af deres rettigheder i samfundet med henblik på at oppebære et holdbart eksistensgrundlag;
F. der henviser til, at kvinder og piger fortsat rammes uforholdsmæssigt hårdt af fattigdom og risikoen for social udstødelse sammenlignet med mænd, navnlig kvinder og piger, der oplever intersektionelle former for forskelsbehandling på grund af køn, race, farve, etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder, seksuel orientering,[3] kønsidentitet og -udtryk og kønskarakteristika; der henviser til, at 383 millioner kvinder og piger på verdensplan skønnes at leve for mindre end 1,90 USD om dagen sammenlignet med 368 millioner mænd og drenge[4]; der henviser til, at fattigdomsraten blandt kvinder er højere end blandt mænd (12.8 mod 12,3 %)[5];
G. der henviser til, at fattigdom blandt kvinder og løn- og pensionsforskelle er resultatet af akkumuleringen af systemiske og strukturelle uligheder og forskelsbehandling; der henviser til, at skadelige kønsstereotyper og sociale normer stadig påvirker arbejdsdelingen i hjemmet, inden for uddannelse, på arbejdspladsen og i samfundet og i adgangen til magt, ressourcer, herunder adgang til finansiering eller kredit gennem forskellige kilder såsom risikovillig kapital, herunder kvinders investeringsnetværk, ejendomsret til jord og arv samt beslutningstagning; der henviser til, at ulønnet omsorgsarbejde og husligt arbejde pålægger kvinder og piger en uforholdsmæssig stor byrde, og at disse huslige og omsorgsmæssige forpligtelser ikke anerkendes på passende vis;
H. der henviser til, at adgang til tjenesteydelser, herunder børnepasning og langtidspleje, påvirker kvinder og navnlig piger, da de ofte udfylder hullerne med hensyn til omsorg og understøttelse af familien og dermed fastholdes i kvinders uforholdsmæssigt store ansvar for ubetalt omsorg;
I. der henviser til, at kvinder på globalt plan udgør over 70 % af arbejdstagerne i sundheds- og plejesektoren[6]; der henviser til, at disse former for job systematisk er blevet undervurderet, fordi de er blevet og stadig bliver udført gratis af kvinder i hjemmene; der henviser til, at kvinder i højere grad er ansat på deltidskontrakter på grund af deres uforholdsmæssigt store byrde i form af ulønnet pleje; der henviser til, at kvinder lider under fattigdom, mens de er i beskæftigelse, hvilket fører til social udstødelse; der henviser til, at der hurtigst muligt bør tages fat på de sociale, ligestillingsmæssige og økonomiske påvirkninger af personer med omsorgsforpligtelser;
J. der henviser til, at kvindedominerede sektorer såsom sundhed og pleje er systemisk underbetalte og undervurderede; der henviser til, at fremme af økonomisk uafhængighed kræver anerkendelse og gennemførelse af passende foranstaltninger til at sikre kvinders lige deltagelse på arbejdsmarkedet, lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi, adgang til anstændige beskæftigelsesmuligheder samt anerkendelse af forbindelsen mellem undervurderet og underlønnet arbejde i kvindedominerede sektorer;
K. der henviser til, at fattigdom forværrer den kønsbaserede volds indvirkninger på kvinder og piger, eftersom voksende økonomiske vanskeligheder gør det svært for kvinder i voldelige parforhold at forlade deres partner; der henviser til, at kønsbaseret vold er et strukturelt og samfundsmæssigt problem, der kan observeres inden for alle socioøkonomiske grupper og er uafhængigt af oprindelse eller tro; der henviser til, at kønsbaseret vold også bidrager til fattigdom og social udstødelse, eftersom vold indvirker dramatisk på helbredet og ofte fører til tab af job og til hjemløshed;
L. der henviser til, at fattigdom gør kvinder mere udsatte for at blive inddraget i menneskesmugling og seksuel udnyttelse, da det gør dem og deres familier økonomisk afhængige af dem, der begår overgreb;
M. der henviser til, at det er vigtigt at forstå sammenhængen mellem fattigdom og adgang til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR); der henviser til, at fattigdom sammen med andre praktiske, juridiske, finansielle, kulturelle og sociale barrierer både kan føre til og være et resultat af manglende adgang til SRSR-tjenester for kvinder, herunder sikker og lovlig abort og moderne prævention; der henviser til, at forsinkelse og nægtelse af adgang til sikker og lovlig abort udgør en form for vold mod kvinder og piger; der henviser til, at flere menneskerettighedsorganer har hævdet, at nægtelse af sikker og lovlig abort kan udgøre tortur eller grusom, umenneskelig og nedværdigende behandling;
N. der henviser til, at forebyggelse, tidlig påvisning og behandling af hiv og andre seksuelt overførte infektioner, reproduktive kræftformer, herunder livmoderhalskræft, og fertilitetspleje og -behandling er afgørende for at redde liv;
O. der henviser til, at adgangen til sanitære produkter og menstruationsprodukter hindres af kønsdiskriminerende beskatning af menstruationsprodukter, der forværrer problemet med menstruationsfattigdom; der henviser til, at skam, ubehandlede menstruationssmerter og diskriminerende traditioner og mangel på vand- og sanitetsfaciliteter til håndtering af menstruationshygiejne fører til skolefrafald og lavere deltagelse af piger i skolen og kvinder på arbejdspladsen;
P. der henviser til, at kvinders økonomiske uafhængighed og øgede indflydelse, der sikrer lige løn for lige arbejde og arbejde af samme værdi og evnen til at deltage på lige fod på arbejdsmarkedet og i den økonomiske beslutningstagning, ikke blot er afgørende for at opnå ligestilling mellem kønnene, sikre virkeliggørelsen af kvinders rettigheder og udrydde fattigdom, men også gavner økonomien og samfundet som helhed; der henviser til, at lige løn for lige arbejde og arbejde af samme værdi og muligheden for at deltage på lige fod på arbejdsmarkedet og i den økonomiske beslutningstagning er forudsætninger for ligestilling i økonomier og samfund; der henviser til, at fremme af økonomisk uafhængighed bl.a. kræver fremme af iværksætteri og beskæftigelse som selvstændig og bør ledsages af passende foranstaltninger;
Q. der henviser til, at ligestilling mellem kønnene på arbejdsmarkedet er et vigtigt instrument til at udrydde fattigdom blandt kvinder, som ikke kun gavner kvinder, men økonomien som helhed med en positiv indvirkning på BNP, beskæftigelsesniveauet og produktiviteten; der henviser til, at en forbedring af ligestillingen mellem kønnene vil føre til en stigning i EU's BNP pr. indbygger på mellem 6.1 og 9,6 % og yderligere 10.5 mio. job inden 2050;
R. der henviser til, at kriser, herunder klimaændringer og alle dermed forbundne konsekvenser, herunder tab af biodiversitet, naturkatastrofer, pandemier og væbnede konflikter, i uforholdsmæssig høj grad rammer kvinder; der henviser til, at kvinder og piger i sårbare situationer har mindre adgang til eller kontrol over de ressourcer, der er nødvendige for at håndtere og overvinde kriser; der henviser til, at kriser ikke er kønsneutrale og forværrer de sociale og kønsrelaterede uligheder; der henviser til, at fattigdom blandt forældre og navnlig mødre ofte fører til børnefattigdom;
S. der henviser til, at inflationen siden 2021 er steget kraftigt, primært som følge af høje energi- og fødevareomkostninger; der henviser til, at lønningerne ikke forventes at stige lige så hurtigt som inflationen, hvilket vil skabe en leveomkostningskrise; der henviser til, at denne krise truer kvinders livsgrundlag, sundhed, trivsel og økonomiske uafhængighed og samtidig begrænser deres muligheder for at købe basale fornødenheder, herunder fødevarer og boliger, og forværrer energifattigdom;
T. der henviser til, at de fremskridt, der er gjort i de seneste år i EU med hensyn til at styrke kvinder og fremme et samfund præget af ligestilling med initiativer såsom gennemsigtige ansættelsesprocedurer i virksomheder eller løngennemsigtighed, skal styrkes, da de er afgørende for at opnå ligestilling mellem kønnene, hvilket er særlig vigtigt i krisetider;
U. der henviser til, at investering i politikker, der giver kvinder øget indflydelse, også forbedrer deres familiers og navnlig deres børns levevilkår; der henviser til, at familier med enlige forsørgere, hvoraf størstedelen forvaltes af mødre, har større risiko for fattigdom og med større sandsynlighed vil opleve, at fattigdommen overføres til næste generation;
1. henstiller til Rådet:
a) på ny at bekræfte EU's urokkelige støtte til Beijinghandlingsprogrammet og de efterfølgende gennemgangskonferencer og til den vifte af foranstaltninger med henblik på ligestilling mellem kønnene, som er beskrevet heri;
b) at sikre fuld inddragelse af Parlamentet og dets Udvalg om Kvinders Rettigheder og Ligestilling i beslutningsprocessen vedrørende EU's holdning på den 68. samling i FN's Kommission for Kvinders Status, at sikre, at Parlamentet har tilstrækkelige og rettidige oplysninger og adgang til EU's holdningsdokument forud for forhandlingerne, og at forbedre yderligere interinstitutionelt samarbejde og uformelle høringer, herunder forud for og under forhandlingerne, således at Parlamentets prioriteter indarbejdes korrekt;
c) at understrege betydningen af et positivt resultat af den 68. samling i FN's Kommission for Kvinders Status, der skal finde sted den 11.-22. marts 2024, herunder gennem vedtagelse af en række fremadskuende og ambitiøse forpligtelser, som beskrives i den politiske erklæring;
d) at give tilsagn om sin stærke støtte til arbejdet i UN Women, som er en central aktør i FN-systemet med hensyn til at fremme rettighederne for kvinder og piger i al deres mangfoldighed og samle alle relevante interessenter med henblik på at skabe politisk forandring og koordinere tiltag; at opfordre alle FN's medlemsstater til sammen med EU at sikre tilstrækkelig finansiering af UN Women;
e) at sikre, at EU går forud som eksempel og udviser stærkt lederskab og samtidig indtager en fælles holdning til vigtigheden af at styrke kvinder og piger i al deres mangfoldighed og opnå ligestilling mellem kønnene verden over;
f) at sikre lige muligheder inden for uddannelse, på arbejdsmarkedet og i den politiske og økonomiske beslutningstagning med lige adgang til økonomiske og finansielle tjenesteydelser;
g) at slå til lyd for kvinders og pigers lederskab og deres fulde, lige og meningsfulde deltagelse på alle beslutningsniveauer, da kvinders inddragelse i det offentlige og politiske liv og beslutningstagning er afgørende for god regeringsførelse og politikudformning;
h) at anvende integration af kønsaspektet og kønsbudgettering på alle EU's og medlemsstaternes politikområder, da disse er globalt anerkendte redskaber til at gennemføre kvinders rettigheder og opnå ligestilling mellem kønnene;
i) at udarbejde og tilpasse EU's interne og eksterne politikker og programmer for bedre at styrke kvinders og pigers indflydelse i al deres mangfoldighed og for at respektere, beskytte og værne om deres rettigheder og sikre ligestilling mellem kønnene;
j) at tackle de mange systemiske grundlæggende årsager til fattigdom blandt kvinder globalt, såsom kvinders overrepræsentation i lavtlønsjob, usikre job og deltidsjob, kvinders karriereafbrydelser for at passe børn og andre familiemedlemmer, manglende adgang til arbejdsmarkedet og beskæftigelse, kønsbestemte løn- og pensionsforskelle samt underrepræsentation af kvinder i den politiske og økonomiske beslutningstagning;
k) at påpege betydningen af at fremme kvinders og pigers indflydelse gennem uddannelse og livslang læring, som er afgørende for at bekæmpe skadelige stereotyper og bekæmpe vedvarende uligheder, der fører til fattigdom, og samtidig tackle kvinders beskæftigelsesfrekvens og underrepræsentation i visse sektorer såsom naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik (STEM) og kunstig intelligens (AI);
l) at støtte og fremme kvinders iværksætteri på alle niveauer ved at øge deres deltagelse på arbejdsmarkedet, forbedre deres finansielle uafhængighed og anerkende og fremme kvinder som rollemodeller, mentorer og jobskabere;
m) at sikre, at der medtages konkrete foranstaltninger og tilstrækkelige budgetforpligtelser i fremtidige EU-strategier, -programmer og -politiske initiativer for at tackle de forskellige aspekter af og årsager til fattigdom blandt kvinder som fremhævet i EU's strategi for ligestilling mellem kønnene;
n) at understrege og øge bevidstheden om de ødelæggende konsekvenser af kønsbaseret vold i samfundet og i væbnede konflikter for kvinders sociale udstødelse og fattigdom og understrege behovet for stærke lovgivningsmæssige nationale og internationale rammer og for, at gerningsmændene til sådanne voldshandlinger stilles for en domstol, og for, at ofrene har ret til effektive retsmidler og erstatning;
o) at tackle og bekæmpe skadelig traditionel praksis såsom børneægteskaber og tvangsægteskaber og kvindelig kønslemlæstelse
p) at sikre, at der træffes foranstaltninger for at forebygge pigers skolefravær, når de har menstruation, ved at forbedre drikkevandssundheden, hygiejnetjenester og faciliteterne til menstruationshygiejne i skolerne og tackle menstruationsfattigdom og bekæmpe stigmatisering på dette område, herunder gennem uddannelse for alle; at sikre større synergier mellem programmer vedrørende sundhed, SRSR og vand, sanitet og hygiejne i skolerne og personlig støtte til piger;
q) at anvende principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder gennem gennemførelse af en rettighedsbaseret tilgang for at sikre grundlæggende social beskyttelse;
r) at sikre, at medlemsstaterne gennemfører stærke sociale sikringsordninger, herunder overvejelser om en minimumsindkomst, for at sikre et sikkerhedsnet for alle kvinder, navnlig for de mest udsatte for fattigdom og social udstødelse, i overensstemmelse med de krav, som EU-borgerne gav udtryk for på konferencen om Europas fremtid;
s) at sikre, at medlemsstaterne prioriterer investeringer i social infrastruktur og grønne job for at sikre kvinders trivsel og indflydelse;
t) at styrke offentlige tjenester, herunder sundhedstjenester, offentlig uddannelse af høj kvalitet og til overkommelige priser og offentlig transport, og anerkende den afgørende rolle, som tilgængelig og pålidelig offentlig transport spiller med hensyn til at muliggøre kvinders deltagelse i arbejde og i samfundet;
u) at fremme grønne job og investere i kvinders fulde deltagelse i den grønne omstilling, da det er afgørende at gøre fremskridt hen imod en bæredygtig økonomi og samtidig sikre ligestilling mellem kønnene i nye og fremspirende sektorer;
v) at anerkende, at energifattigdom rammer kvinder uforholdsmæssigt hårdt og foreslå specifikke foranstaltninger til støtte for dem, der befinder sig i sårbare situationer, samtidig med at det sikres, at alle har adgang til elektricitet, opvarmning og køling i forbindelse med omstillingen til grøn energi;
w) at sikre adgang til SRSR, herunder alderssvarende omfattende seksual- og samlivsundervisning for alle, økonomisk overkommelig moderne prævention, sikker og lovlig abort og andre SRSR-tjenester som sundhedsydelser af høj kvalitet for mødre;
x) at slå til lyd for, støtte og træffe konkrete foranstaltninger til at realisere alles ret til at nyde den højest opnåelige standard for fysisk og mental sundhed, herunder ved at sikre universel adgang til SRSR;
y) at gøre en kraftig indsats for utvetydigt at fordømme de nuværende tilbageskridt og angreb på ligestilling mellem kønnene og SRSR, herunder fra ekstreme højrerorganisationer og antidemokratiske bevægelser, for at undergrave kvinders grundlæggende rettigheder og deres autonomi og frigørelse på alle områder;
z) at styrke og støtte civilsamfundsorganisationer og NGO'er, der støtter kvinders rettigheder og styrkelse af deres indflydelse;
aa) at fremskynde gennemførelsen af de internationale forpligtelser, der allerede er indgået, såsom målene for bæredygtig udvikling, verdenserklæringen om menneskerettigheder, Istanbulkonventionen, ILO-konvention 190 og UNSCR 1325; at støtte nye foranstaltninger til styrkelse af kvinders og pigers indflydelse og dermed bekæmpe deres fattigdom og sociale udstødelse;
bb) at arbejde for at fremme konceptet om bekæmpelse af mangeartede og indbyrdes forbundne former for forskelsbehandling i alle FN-organer og i EU og dets medlemsstater;
cc) at gentage nødvendigheden af, at EU spiller en førende rolle på multilateralt niveau for at fremme et feministisk diplomati for at gennemføre internationale aftaler om kvinders og pigers rettigheder og status og indflydelse; opfordrer EU, dets medlemsstater, Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at forpligte sig til at gøre fremskridt hen imod en feministisk udenrigs-, sikkerheds- og udviklingspolitik, der omfatter en ligestillingsfremmende vision, og til at gøre ligestilling mellem kønnene til en central del af deres foranstaltninger udadtil og prioriteter;
dd) at tage hensyn til behovet for at styrke integrationen af kønsaspektet og anvende principperne om kønsbudgettering mere effektivt, også i EU's eksterne politikker, til at tackle ulighed mellem kønnene på verdensplan;
ee) fuldt ud at gennemføre EU's kønshandlingsplan III og sikre, at 85 % af alle nye foranstaltninger i de eksterne forbindelser senest i 2025 vil bidrage til ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse og status; at anvende en holistisk og bæredygtig tilgang til en feministisk udenrigspolitik i alle dens eksterne foranstaltninger og politikker;
ff) at sikre sammenlignelige data og alder, køn, kønsopdelte data, der registrerer situationen for personer, der udsættes for flere og indbyrdes forbundne former for forskelsbehandling, med henblik på at forbedre dataanalysen og danne grundlag for udformningen og gennemførelsen af politikker, eftersom mindre end halvdelen af de data, der er nødvendige for at overvåge SDG 5, i øjeblikket er tilgængelige;
2. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og til EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder.
- [1] EUT C 47, 7.2.2023, s. 30.
- [2] EUT C 47, 7.2.2023, s. 2.
- [3] Artikel 21 i charteret om grundlæggende rettigheder.
- [4] Azcona, G., og Bhatt, A., Poverty is not gender neutral, UN Women, marts 2023.
- [5] Gender differences in poverty and household composition through the life cycle, UN Women og Verdensbanken Bank.
- [6] Beslutning af 5. juli 2022 om fattigdom blandt kvinder i Europa, vedtagne tekster: P9_TA(2022)0274.