Forslag til beslutning - B9-0205/2024Forslag til beslutning
B9-0205/2024
Europa-Parlamentet

FORSLAG TIL BESLUTNING om medtagelse af retten til abort i EU's charter om grundlæggende rettigheder

3.4.2024 - (2024/2655(RSP))

på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser
i henhold til forretningsordenens artikel 132, stk. 2

Predrag Fred Matić, Cyrus Engerer, Iratxe García Pérez, Evelyn Regner, Katarina Barley, Heléne Fritzon, Gabriele Bischoff, Maria Noichl, Birgit Sippel, Robert Biedroń, Laura Ballarín Cereza, Vilija Blinkevičiūtė, Sylvie Guillaume, Evin Incir, Marina Kaljurand, Łukasz Kohut, Maria‑Manuel Leitão‑Marques, Radka Maxová, Alessandra Moretti, Matjaž Nemec, Carina Ohlsson, Thijs Reuten, Isabel Santos, Vera Tax
for S&D-Gruppen
Valérie Hayer, María Soraya Rodríguez Ramos, Samira Rafaela, Hilde Vautmans, Dominique Riquet, Guy Lavocat, Abir Al‑Sahlani, Martin Hojsík, Olivier Chastel, Gilles Boyer, Irena Joveva, Sylvie Brunet, Klemen Grošelj, Karin Karlsbro, Fabio Massimo Castaldo, Marie‑Pierre Vedrenne, Max Orville, Stéphane Bijoux, Fabienne Keller, Catherine Chabaud, Nathalie Loiseau, Jérémy Decerle, Salima Yenbou, Sandro Gozi, Ilana Cicurel, Laurence Farreng, Catherine Amalric, Christophe Grudler, Irène Tolleret, Karen Melchior
for Renew-Gruppen
Gwendoline Delbos‑Corfield, Diana Riba i Giner, Sylwia Spurek, Tilly Metz, Kim Van Sparrentak, Francisco Guerreiro, Mounir Satouri, Damien Carême, Thomas Waitz, Ville Niinistö, Alice Kuhnke, Jakop G. Dalunde, Pär Holmgren
for Verts/ALE-Gruppen
Eugenia Rodríguez Palop, Manon Aubry, Malin Björk, Leila Chaibi, José Gusmão, Marina Mesure, Younous Omarjee, Dimitrios Papadimoulis, Manu Pineda, Idoia Villanueva Ruiz, Nikolaj Villumsen
for The Left-Gruppen
Tomas Tobé, Jessica Polfjärd, Arba Kokalari, Jörgen Warborn, David Lega


Procedure : 2024/2655(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
B9-0205/2024
Indgivne tekster :
B9-0205/2024
Forhandlinger :
Afstemninger :
Vedtagne tekster :

B9‑0205/2024

Europa-Parlamentets beslutning om medtagelse af retten til abort i EU's charter om grundlæggende rettigheder

(2024/2655(RSP))

Europa-Parlamentet,

– der henviser til den europæiske menneskerettighedskonvention fra 1950,

– der henviser til konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder fra 1979,

– der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (chartret) fra 2000,

– der henviser til sin beslutning af 13. februar 2019 om konstatering af tilbagegang med hensyn til kvinders rettigheder og ligestilling i EU[1],

– der henviser til sin beslutning af 14. november 2019 om kriminalisering af seksualundervisning i Polen[2],

– der henviser til sin beslutning af 26. november 2020 om de facto-forbuddet mod retten til abort i Polen[3],

– der henviser til sin beslutning af 11. november 2021 om etårsdagen for de facto-abortforbuddet i Polen[4],

– der henviser til sin beslutning af 24. juni 2021 om situationen for så vidt angår seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder i EU inden for rammerne af kvinders sundhed[5],

– der henviser til sin beslutning af 5. maj 2022 om konsekvenserne af krigen mod Ukraine for kvinder[6],

– der henviser til sin beslutning af 9. juni 2022 om globale trusler mod abortrettigheder: højesterets mulige omstødelse af abortrettigheder i USA[7],

– der henviser til sin beslutning af 7. juli 2022 om den amerikanske højesterets afgørelse om at omstøde abortrettigheder i USA og behovet for at beskytte abortrettigheder og kvinders sundhed i EU[8],

– der henviser til sin beslutning af 22. november 2023 om Europa-Parlamentets forslag til ændringer af traktaterne[9],

– der henviser til WHO's vejledninger med titlen "Safe abortion: Technical and policy guidance for health systems" (Sikker abort: teknisk og politisk vejledning for sundhedssystemer),

– der henviser til WHO's strategi for 2017-2021vedrørende kvinders sundhed og trivsel i Europa: ud over den gennemsnitlige dødelighed og til handlingsplanen fra 2016 vedrørende seksuel og reproduktiv sundhed: opfyldelse af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling i Europa – ingen må lades i stikken,

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. marts 2020 med titlen "Et EU med ligestilling: strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder 2020-2025" (COM(2020)0152),

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. november 2020 med titlen "En Union med lige muligheder: Strategi for ligestilling af LGBTIQ-personer 2020-2025" (COM(2020)0698),

– der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne,

– der henviser til den europæiske menneskerettighedskonvention og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis,

– der henviser til Europarådets konvention om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet, som blev åbnet for undertegnelse i Istanbul den 11. maj 2011 ("Istanbulkonventionen") og ratificeret af Den Europæiske Union den 28. juni 2023,

– der henviser til generel bemærkning nr. 36 (2018) fra FN's Menneskerettighedskomité om artikel 6 i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder vedrørende retten til livet,

– der henviser til sin beslutning af 18. januar 2024 om situationen vedrørende grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union – årsberetning 2022 og 2023[10],

– der henviser til sin beslutning af 28. februar 2024 om Kommissionens rapport om retsstatssituationen 2023[11],

– der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2,

A. der henviser til, at seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR), herunder sikker og lovlig abort, er en grundlæggende rettighed; der henviser til, at opfyldelsen af SRSR er afgørende for at opretholde den menneskelige værdighed og er uløseligt forbundet med bekæmpelse af seksuel og kønsbestemt vold samt for at opnå ligestilling mellem kønnene og en lang række andre menneskerettigheder såsom en persons ret til livet, sundhed, privatliv, personlig sikkerhed, ikkeforskelsbehandling, lighed for loven og frihed for tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf;

B. der henviser til, at personers evne til at udøve deres reproduktive autonomi, kontrollere deres reproduktive liv og afgøre, om, hvornår og hvordan de får børn, er afgørende for den fulde gennemførelse af menneskerettigheder for kvinder, piger og enhver person, der kan blive gravid; der henviser til, at en persons krop, valg og dermed personens fulde autonomi er det, der skal sikres;

C. der henviser til, at chartret knæsætter de vigtigste grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder for personer, der bor i EU; der henviser til, at beskyttelsen af sikker og lovlig abort har direkte konsekvenser for den effektive udøvelse af rettighederne i chartret såsom menneskelig værdighed, personlig autonomi, lighed, sundhed samt og fysisk og mental integritet; der henviser til, at fratagelse af adgangen til abort udgør en krænkelse af disse grundlæggende rettigheder;

D. der henviser til, at FN's Menneskerettighedskomité specifikt har anerkendt, at en persons beslutning om at gennemgå frivillig svangerskabsafbrydelse falder ind under retten til privatliv; der henviser til, at FN's Menneskerettighedskomité desuden har fastslået, at undladelse af at handle i overensstemmelse med en kvindes beslutning om at gennemgå en lovlig abort udgør en krænkelse af retten til privatliv, herunder når domstolene blander sig i en sådan beslutning;

E. der henviser til, at, Komitéen for Afskaffelse af Diskrimination mod Kvinder (CEDAW-Komitéen) i sin generelle henstilling nr. 35 udtrykkeligt fastslog, at kriminalisering af abort er en krænkelse af kvinders SRSR og en form for kønsbestemt vold, og opfordrede indtrængende landene til at ophæve al lovgivning, der kriminaliserer abort;

F. der henviser til, at SRSR hører blandt FN's verdensmål for bæredygtig udvikling, navnlig mål 3.7, hvori der opfordres til universel adgang til seksuel og reproduktiv sundhedspleje, herunder familieplanlægning, information og uddannelse, og inddragelse af reproduktiv sundhed i de nationale strategier og programmer, samt mål 5.6, hvori der gøres opmærksom på behovet for at sikre universel adgang til SRSR som vedtaget i overensstemmelse med handlingsprogrammet fra den internationale konference om befolkning og udvikling samt Beijinghandlingsprogrammet og slutdokumenterne fra revisionskonferencerne;

G. der henviser til, at lande med mindre restriktiv abortlovgivning i almindelighed har lavere aborttal end lande med stærkt restriktiv abortlovgivning[12]; der henviser til, at adgang til fyldestgørende, alderssvarende og evidensbaseret seksual- og samlivsundervisning for alle er helt centralt på linje med tilgængelig, sikker og gratis præventionsrådgivning og familieplanlægning med henblik på at sikre fuld kropslig autonomi, herunder nedbringe antallet af uønskede graviditeter og sætte personer i stand til at træffe beslutninger om deres liv og krop på et informeret grundlag; der henviser til, at alderssvarende, fyldestgørende seksualundervisning er vigtig med hensyn til at udvikle børns og unges evne til at knytte sunde, lige og sikre parforhold, navnlig ved at behandle kønsroller, ligestilling mellem kønnene, magtdynamik i parforhold samt samtykke og respekt for grænser; der henviser til, at det også bidrager til at opnå ligestilling mellem kønnene;

H. der henviser til, at de franske lovgivere ved en skelsættende afstemning den 4. marts 2024 nedfældede den garanterede frihed til abort i den franske forfatning; der henviser til, at Frankrig er det første land i verden, der eksplicit har gjort abort til en forfatningssikret rettighed; der henviser til, at denne forfatningsrevision tjener som en sikkerhedsforanstaltning på baggrund af tilbageskridtet for abortrettigheder i EU og på verdensplan, herunder i USA, Polen, Ungarn og Malta; der henviser til, at feministiske bevægelser og parlamentarikere i Frankrig var centrale aktører i opnåelsen af et flertal til støtte for den forfatningssikrede beskyttelse af retten til abort;

I der henviser til, at tilsvarende initiativer siden medtagelsen af retten til abort i den franske forfatning allerede er blevet overvejet i andre lande såsom Spanien og Sverige, hvilket viser behovet for et europæisk svar på afvisningen af ligestilling mellem kønnene og tilbageskridtet for SRSR og for at beskytte de rettigheder, der er under angreb;

J. der henviser til, at positive lovgivningsmæssige ændringer skal ledsages af økonomisk støtte for at gøre retten til adgang til abort til en realitet;

K. der henviser til, at selv om EU har nogle af de højeste standarder i verden på SRSR-området, støder kvinder og medlemmer af LGBTIQ+-samfundet fortsat på hindringer, når det gælder kropslig autonomi; der henviser til, at disse hindringer kan være af juridisk, politisk, finansiel, kulturel eller informationsmæssig art;

L. der henviser til, at en række medlemsstater stadig har en stærkt restriktiv lovgivning, der forbyder abort undtagen under nøje definerede omstændigheder, hvilket fører til, at kvinder er nødt til at gennemgå usikre og livstruende procedurer, rejse til andre lande eller gennemføre graviditeten mod deres vilje, hvilket er en krænkelse af menneskerettighederne og en form for kønsbestemt vold; der henviser til, at en række medlemsstater, som har legaliseret abort efter anmodning eller af overordnede sociale hensyn, ikke desto mindre stadig pålægger særlige strafferetlige sanktioner for aborter, der foretages uden for anvendelsesområdet for gældende lovbestemmelser;

M. der henviser til, at en række lande i øjeblikket forsøger at begrænse adgangen til SRSR yderligere gennem stærkt restriktiv lovgivning, hvilket resulterer i begrænset adgang til sundhedspleje og kønsbestemt forskelsbehandling og vold; der henviser til, at disse initiativer og tilbageskridt hæmmer opfyldelsen af personers rettigheder, hindrer landes udvikling og underminerer demokratiet, europæiske værdier og grundlæggende rettigheder;

N. der henviser til, at koordinerede og vedfinansierede tilbageskridt inden for ligestilling mellem kønnene, LGBTIQ+-mangfoldighed og feminisme er under udformning på globalt plan; der henviser til, at regressive kræfter, ultrakonservative religiøse strømninger og aktører på den yderste højrefløj over hele verden forsøger at underminere årtiers fremskridt på menneskerettighedsområdet og gennemtrumfe et skadeligt verdenssyn på kønsrollerne på familieplan og i det offentlige liv; der henviser til, at disse bevægelser og angreb er tæt knyttet til tendensen med autoritære tilbageskridt, hvad angår det globale demokrati; der henviser til, at dette udgør en klar trussel mod retsstatsprincippet i Europa;

O. der henviser til, at disse antiligestillings- og antirettighedsbevægelser specifikt angriber seksuelle og reproduktive rettigheder og kvinders autonomi og påvirker lovgivning og politik, hvilket medfører, at der gennemføres regressive initiativer i en række medlemsstater med det mål at underminere SRSR;

P. der henviser til, at Polen har begrænset adgangen til lovlig abort yderligere efter en afgørelse truffet af den ulovlige forfatningsdomstol den 22. oktober 2020[13], der indebar et de facto-forbud mod abort og har medført mindst seks kvinders død; der henviser til, at kvinder er blevet efterforsket for angiveligt at have gennemgået abort, og forkæmpere for kvinders menneskerettigheder og reproduktive rettigheder er blevet retsforfulgt for at have hjulpet kvinder med at gennemgå abort eller for at have demonstreret for retten til abort; der henviser til, at det i den nylige afgørelse truffet af ECHR i sagen M.L. mod Polen blev konstateret, at der var tale om en overtrædelse af artikel 8 i den europæiske menneskerettighedskonvention om retten til respekt for privat- og familielivet i en sag om en kvinde, der havde set sig tvunget til at rejse til udlandet for at få foretaget abort med betragtelige personlige omkostninger og uden sin families støttenetværk og med store psykologiske følgevirkninger;

Q. der henviser til, at den nyligt valgte polske regering er fast besluttet på at fremsætte nye lovforslag for at sikre kvinders rettigheder og adgang til SRSR, herunder abort; der henviser til, at afstemningen om lovforslag om afkriminalisering af og sikring af adgangen til abort blev udsat i det polske Sejm i fem uger, men at denne afstemning nu er berammet til den 10. april 2024;

R. der henviser til, at abort de facto er forbudt og kriminaliseret i Malta; der henviser til, at reformen fra juli 2023 indebar en bekymrende forskydning i det maltesiske parlament, idet der blev afviklet rettigheder og tilføjet endnu flere risici og barrierer end før med hensyn til adgangen til abort; der henviser til, at disse barrierer bl.a. består i, at læger kun må afbryde en graviditet, hvis der er en umiddelbar fare for personens liv og inden "fosterets levedygtighed", og at læger skal henvise den døende gravide person til et lægepanel sammensat af tre konsulenter; der henviser til, at tilfælde af alvorlige sundhedsmæssige risici er udelukket fra lovens anvendelsesområde; der henviser til, at en kræftramt gravid person i Malta derfor ikke kan behandles og må vente, til barnet er født, før vedkommende kan gennemgå en kræftbehandling, hvilket resulterer i en ringere udsigt til en vellykket behandling;

S. der henviser til, at medicinsk abort ikke er lovlig i Slovakiet eller Ungarn; der henviser til, at Ungarn i september 2022 vedtog et dekret, ifølge hvilket kvinder, der søger en abort, skal lytte til "fosterets hjerteslag"; der henviser til, at der i Slovakiet er konstateret gentagne forsøg på at begrænse adgangen til abort gennem regressive lovforslag i parlamentet;

T. der henviser til, at adgangen til abort også udhules i Italien[14]; der henviser til, at et stort flertal af læger i lande såsom Italien, Slovakiet og Rumænien erklærer sig samvittighedsnægtere og dermed gør de facto-adgangen til abort yderst vanskelig i visse regioner; der henviser til, at rettidig og passende abort nægtes i andre medlemsstater som følge af praktiske hindringer, herunder i Kroatien[15];

U. der henviser til, at flere forsøg på helt at afkriminalisere abort i Belgien er blevet forsinket i det belgiske føderale parlament;

V. der henviser til, at abortprocedurer og objektiv rådgivning fortsat er tabu i visse lande og sjældent udgør en del af den obligatoriske lægeuddannelse, hvilket fører til manglende viden og praksis blandt læger til skade for patienternes fysiske og mentale sundhed;

W. der henviser til, at desinformation om abort, herunder online, udgør en reel hindring for kvinders autonomi; der henviser til, at formidling af information på lægers websteder om medicinske abortmetoder indtil for nylig i Tyskland blev anset for at fremme abort og derfor blev sanktioneret; der henviser til, at "forbuddet mod at reklamere for abort" først blev hævet i juli 2022;

X. der henviser til, at ukrainske flygtninge har været ude af stand til at få adgang til abort i en række medlemsstater, herunder i tilfælde af seksuel vold, hvilket er en alvorlig krænkelse af deres menneskerettigheder og udgør tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling;

Y. der henviser til, at kriminalisering, forsinkelse og nægtelse af adgang til SRSR, specielt abort, udgør en form for kønsbestemt vold; der henviser til, at disse restriktioner og forbud ikke reducerer antallet af aborter, men i stedet tvinger personer til at rejse over lange afstande eller ty til usikre aborter, hvilket også gør dem sårbare over for kriminel efterforskning og retsforfølgelse; der henviser til, at restriktionerne og forbuddene rammer dem, der har størst underskud af ressourcer og information; der henviser til, at næsten alle dødsfald som følge af usikre aborter sker i lande med en stærkt begrænset adgang til abort; der henviser til, at disse dødsfald kunne undgås; der henviser til, at usikre aborter er en dominerende – men undgåelig – årsag til mødredødelighed;

Z. der henviser til, at marginaliserede personer og grupper, herunder racemæssige, etniske og religiøse mindretal, migranter, personer fra dårligt stillede socioøkonomisk baggrunde, personer i landdistrikterne, personer med handicap, medlemmer af LGBTIQ+-samfundet og voldsofre, ofte støder på yderligere barrierer, intersektionel forskelsbehandling og vold i adgangen til sundhedspleje; der henviser til, at dette skyldes love og politikker, der tillader tvangsmæssig seksuel og reproduktiv sundhedspleje, samt en manglende sikring af passende tiltag, når det gælder pleje og information af høj kvalitet;

1. minder på ny om, at SRSR står for grundlæggende menneskerettigheder, som skal beskyttes og styrkes og på ingen måde må udvandes eller ophæves;

2. minder om EU's tilsagn om at fremme, beskytte og opfylde den enkeltes, især enhver kvindes og piges ret til kropslig autonomi samt til at øve fuld kontrol over og frit at bestemme i spørgsmål vedrørende sin seksualitet og seksuelle og reproduktive rettigheder uden at blive udsat for forskelsbehandling, tvang og vold;

3. opfordrer indtrængende Det Europæiske Råd til at lancere et konvent til revision af traktaterne, således som det har anmodet om i dets beslutninger af 9. juni 2022 og af 22. november 2023, og til at vedtage forslaget, der er indeholdt i dets beslutning af 22. november 2023, om at medtage seksuel og reproduktiv sundhedspleje og retten til sikker og lovlig abort i chartret og ændre dette som følger:

Artikel 3

Ret til respekt for menneskets integritet og til kropslig autonomi

2a. Enhver har ret til kropslig autonomi og til fri, informeret, fuld og universel adgang til seksuel og reproduktiv sundhed, seksuelle og reproduktive rettigheder samt alle relaterede sundhedsydelser uden forskelsbehandling, herunder adgang til sikker og lovlig abort;

4. fordømmer på det kraftigste tilbageskridt for kvinders rettigheder og alle regressive forsøg på at begrænse eller fjerne eksisterende former for beskyttelse af SRSR og ligestilling mellem kønnene, der finder sted på verdensplan, herunder i EU's medlemsstater, samt enhver form for trusler, intimidering og chikane rettet mod menneskerettighedsforkæmpere og civilsamfundsorganisationer, der arbejder på at fremme disse rettigheder;

5. er bekymret over den kraftige stigning i finansieringen af antiligestillings‑ og abortmodstandsgrupper verden over, herunder i EU; opfordrer Kommissionen til at tage alle forhåndenværende værktøjer i anvendelse for at sikre, at organisationer, der modarbejder ligestilling mellem kønnene og kvinders rettigheder, herunder reproduktive rettigheder, ikke modtager EU-midler;

6. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til fuldt ud at afkriminalisere abort i overensstemmelse med WHO's retningslinjer fra 2022 og til at fjerne og bekæmpe hindringer for sikker og lovlig abort og adgang til SRSR; opfordrer Polen og Malta til at ophæve deres love og andre foranstaltninger vedrørende forbud og begrænsninger, når det gælder abort; opfordrer indtrængende de polske myndigheder til at prioritere lovgivningstiltag til snarest mulig sikring af fuld adgang til sikker og lovlig abort; opfordrer indtrængende de maltesiske myndigheder til øjeblikkeligt at afkriminalisere abort og foreskrive adgang til sikker og lovlig abort i overensstemmelse med WHO's retningslinjer fra 2022;

7. opfordrer indtrængende alle medlemsstatsregeringer til at garantere adgang til sikker, lovlig og gratis abort, sundhedspleje og ‑ydelser både før og efter fødslen, frivillig familieplanlægning, prævention, ungdomsvenlige tjenester samt hiv-forebyggelse, ‑behandling, ‑pleje og ‑støtte uden forskelsbehandling;

8. fordømmer, at abort i en række medlemsstater nægtes af læger og i visse tilfælde af hele sundhedsinstitutioner under henvisning til "samvittighedsklausulen"; beklager, at denne klausul ofte tages i brug i situationer, hvor enhver forsinkelse bringer patientens liv eller helbred i fare;

9. opfordrer medlemsstaterne til at sikre adgang til det komplette udvalg af SRSR-tjenester, herunder fyldestgørende, alderssvarende og evidensbaseret seksual- og samlivsundervisning for alle, tilgængelige, sikre og gratis præventionsmetoder og ‑ydelser af høj kvalitet samt familieplanlægning under særlig hensyntagen til farvede kvinder, romakvinder, ældre kvinder, kvinder med lavere uddannelser, LGBTIQ+-personer, kvinder med handicap, teenagere, migrantkvinder, herunder irregulære migranter og enlige kvinder;

10. opfordrer medlemsstaterne og de lokale myndigheder til at øge udgifterne til programmer og direkte tilskud til strukturer, herunder sundhedspleje og familierådgivning og andre organisationer, der er aktive på dette område;

11. opfordrer indtrængende medlemsstaternes regeringer til at gøre abortmetoder og ‑procedurer til en obligatorisk del af læseplanen for læger og medicinstuderende, specielt gynækologistuderende;

12. opfordrer alle medlemsstater til at fjerne de juridiske, finansielle, sociale og praktiske barrierer og restriktioner på abortområdet, herunder dem, der uforholdsmæssigt påvirker fattigdomsramte kvinder, specielt racialiserede kvinder såsom sorte kvinder og kvinder i etniske mindretal samt kvinder, der er enlige forsørgere;

13. anerkender den vigtige rolle, som civilsamfundsorganisationerne og SRSR-menneskerettighedsforkæmperne indtager som tjenesteydere og fortalere for SRSR, og tilskynder dem til at fortsætte deres arbejde; opfordrer EU og medlemsstaterne til at sikre og på det politiske plan støtte et befordrende borgerrum i EU gennem en civilsamfundsstrategi for at sikre beskyttelsen af kvinder og af SRSR-menneskerettighedsforkæmpere gennem en beskyttelsesmekanisme for menneskerettighedsforkæmpere og til at støtte disse økonomisk, navnlig gennem programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier; opfordrer medlemsstaterne til at forbedre adgangen til seksuel og reproduktiv sundhedspleje, herunder abort, gennem EU4Health-programmet;

14. opfordrer endvidere EU til at optræde som fortaler og gøre anerkendelsen af denne rettighed til en central prioritet i forhandlingerne i de internationale institutioner og andre multilaterale fora såsom Europarådet og FN; opfordrer EU til at ratificere den europæiske menneskerettighedskonvention;

15. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

 

 

Seneste opdatering: 9. april 2024
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik