Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Fredag den 20. september 1996 - Strasbourg

4. Beskyttelse af kalve

  Formanden . – Næste punkt på dagsordenen er betænkning (A4‐0261/96) af Rosado Fernandes for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 91/629/EØF om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af kalve (KOM(96)0021 – C4‐0133/96‐96/0029(CNS)).

  Rosado Fernandes (UPE), ordfører. – (PT) Fru formand, min betænkning skal ses på baggrund af den aktuelle situation for oksekødssektoren. Betænkningen tager i allerhøjeste grad stilling på det idémæssige plan, for så vidt som divergerende filosofier og holdninger står konfronteret i analysen af dette problem. Det siger sig selv, at jeg mener, at enhver bestræbelse på at forbedre dyrenes vilkår er prisværdig, og desuden ved jeg selvfølgelig også, at ethvert tiltag, der iværksættes, helst ikke må forværre krisen i oksekødssektoren. Men det er vanskeligt at forene de to hensyn.

Jeg mener imidlertid, at alt det, vi hører i BSE‐undersøgelsesudvalgene om manglende opfyldelse af de velmenende forslag, som Europa‐Parlamentet fremsætter, gør det tilrådeligt at gå forsigtigt til værks. Efter min mening vil det resultere i en hurtig nedlægning af sektoren for hvidt kalvekød, hvis de frister, som Kommissionen har fastsat i sit første direktiv fra 1991, fremrykkes, og hvis man ignorerer den investeringsindsats, som kalveopdrætterne har gjort i de senere år uden at give dem mulighed for at forrente investeringerne, da man hermed naturligvis vil fremskynde krisen. Og en krise kan blive yderst vidtrækkende, eftersom 840.000 tons kalvekød sælges som hvidt kød i Europa. Kun en lille procentdel sælges rosarødt kød, men det samme ville ske i denne sektor, såfremt krisen forværres, og de 40.000 producentfamilier går fallit eller kastes ud i arbejdsløshed. Der er ingen tvivl om, at det mælkepulver, som hidtil er blevet anvendt i fasen før kalvenes tilstand som drøvtyggere, ikke længere vil blive afsat, og heller ikke mælkeserum vil længere blive konsumeret, men vil i stedet øge forureningen.

Vi er alle klar over, at det tager tid, før disse foranstaltninger bliver gennemført. Vi foreslår, at man indtager en afventende holdning, for at undersøgelserne kan tilpasses de nye regler. Kommissionen har for vane at nedsætte veterinærkomitéer for at finde argumenter for at fremskynde bestemte foranstaltninger. Jeg har stor respekt for videnskaben, men som man sagde i Middelalderen, jeg kan godt lide Platon, men jeg kan endnu bedre lide sandheden. Og sandheden er, at videnskaben heller ikke altid er upartisk. Videnskaben ligger ofte under for pres fra dem, der finansierer den, navnlig når videnskabsfolkene – og det har jeg selv været – er offentligt ansat, hvilket ikke vil sige, at de ikke arbejder i god tro. Sandheden er, at der er udarbejdet indbyrdes modstridende rapporter om, hvad begrebet velfærd for kalve vil sige, for så vidt angår hæmoglobinindhold og foder.

Hvis jeg blot talte om opstaldningsformen isoleret, ville jeg selvfølgelig anlægge et fragmenteret syn på problemet, hvilket ville være aldeles uinteressant. Jeg trak derfor dette aspekt ud af en dialektik – som efter min mening er vildledende i Kommissionens fremstilling – og foreslog, at udvalgets medlemmer stillede ændringsforslag, som kunne forbedre Kommissionens forslag væsentligt, hvilket ser ud til at være lykkedes. Det er jeg dem taknemmelig for, også selv om deres holdning på nogle punkter afviger fra min. Vi står over for et socialt problem, da situationen for den europæiske oksekødssektor kan risikere at blive yderligere forværret. Vi ved alle, at dyrene bør slagtes på et tidligere tidspunkt end nu, og jeg nærer ikke den ringeste tvivl om, at et muligt svar på spørgsmålet om kalves velfærd er at slagte dem tidligere, med en lavere vægt, for at de bedre kan tilpasses markedets efterspørgsel, og for at de ikke skal opfodres i så lang tid. Hvad angår spørgsmålet om gruppevis opstaldning, er jeg delvis enig, og derfor accepterede jeg en række ændringsforslag, som jeg finder fornuftige, og jeg er nu rede til at tage konsekvenserne af det, jeg har skrevet.

  Olsson (ELDR), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Miljø‐ og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse. – (SV) Fru formand, forbruget af kalvekød har været konstant faldende de seneste ti år. Debatten om kalvenes levevilkår i Europa er en sandsynlig årsag hertil. Vore dages bevidste forbruger ser ikke kun på, hvordan kødet smager eller ser ud; produktionsmetoder og etiske aspekter spiller tydeligvis også en rolle. Der er brug for en effektiv og troværdig lovgivning i EU, der kan genskabe forbrugernes tillid.

Jeg foreslår som ordfører for Miljøudvalget en række foranstaltninger, der tager sigte på at forbedre kalvenes levevilkår. Kalveboksene skal være indrettet således, at kalvene har et tørt areal at ligge på. Bestemmelserne om boksenes mindstemål skal være udformet på en sådan måde, at det kan kontrolleres, om de efterleves. Desuden skal kalvene holdes i store bokse efter otte ugers‐alderen, således at deres naturlige adfærd som flokdyr kan fremmes.

Mine forslag til forbedring af kalvenes levevilkår tager først og fremmest sigte på, at der tages mere hensyn til dyrene, men de har også til formål at styrke forbrugernes tillid til europæisk kalvekød. Som EU's eneste direkte valgte organ har Europa‐Parlamentet naturligvis et særligt ansvar. Forbrugernes krav om god mad, der er fremstillet med udstrakt hensyntagen til dyrene og naturen, må tages alvorligt. Europa‐Parlamentets skærpede fælles mindstekrav til den måde, kalve opfødes på i Europa, er et vigtigt skridt hen imod opnåelsen af dette mål.

  Hardstaff (PSE). – (EN) Fru formand, jeg er bange for, at jeg er nødt til at tage afstand fra vor ordfører, når han åbenbart mener, at det er vigtigere at få hvidt kød end at opdrætte dyr under så menneskelige forhold som muligt. Det er rent faktisk muligt at fremstille hvidt kalvekød uden disse meget brutale metoder, der har været praksis i Unionen eller i hvert tilfælde i visse lande i Unionen.

Takket være en af vore kolleger, hr. Sonneveld, havde jeg og to af mine kolleger fra Storbritannien lejlighed til tidligere på året at besøge en enhed med kalveopdræt i Nederlandene. Der kunne vi se unge dyr, der blev opdrættet i en fold, ikke i små båse. De fik både majs og mælk, så de var ikke anæmiske, og vi blev forsikret om, at kødet var hvidt kød af topkvalitet, som sælger meget godt i Europa.

Det er klart, at der kan opstå problemer for nogle kvægopdrættere, der skal investere i nye folde og ombygge de eksisterende båse, og derfor har vi fremsat et ændringsforslag om hjælp hertil. Det beder jeg Dem om at støtte. Jeg beder Parlamentet om at stemme ja til alle ændringsforslag i den retning, og stemme nej til dem, der enten sigter mod at udskyde disse forbedringer for dyrene endnu længere ud i fremtiden eller endog skaber mulighed for smuthuller, så de kan fortsætte i al evighed.

Vi bør ikke her i Den Europæiske Union fortsætte en praksis med opdræt af dyr under brutale forhold, som vi bør skamme os over. Jeg beder Dem om at støtte de ændringsforslag, jeg har nævnt.

  Provan (PPE). – (EN) Fru formand, jeg takker ordføreren for denne betænkning. Jeg er ganske vist ikke fuldstændig enig med ordføreren, men jeg kan sige, at jeg i det store og hele er enig i Kommissionens forslag, selv om jeg lige som fru Hardstaff hellere så tingene gennemført noget hurtigere.

Det fremgår tydeligt af rapporten fra Den Stående Veterinærkomité, at opdræt af kalve i båse skaber alvorlige velfærdsproblemer, og derfor mener jeg ikke, at udfasningsperioden skal overskride fem år. De fleste ved ikke, at kalve på 2‐3 uger rejser i kalvebåse fra forskellige dele af måske hele Fællesskabet til en gård. Tre uger er længe nok til, at kalve kan slå sig til ro og til, at mange helbredsproblemer kan undersøges og behandles. Derfor bør alle kalvene samles i grupper så tidligt som muligt. En ung kalv er et selskabeligt væsen, der følger sit flokinstinkt så tidligt som muligt, og jeg mener, at det er risikabelt at nægte en kalv denne mulighed.

Jeg tror, at vi alle her kan acceptere denne betænkning og nogle af de fremsatte ændringsforslag. Det er ikke så ekstremt presserende som andre af de sager, vi har drøftet her til formiddag. Disse forhold har vi kendt til i lang tid, og det er på tide, at vi træffer nogle beslutninger her og nu. Jeg mener også, det er på tide, at vi gør noget for at støtte fremtidens kalveproduktion, og at vi skal gøre noget for at tilskynde forbrugeren til at erkende, at kalvekød kan fremstilles under sunde og menneskelige forhold uden at skade dyrets velfærd.

  Sjöstedt (GUE/NGL). – (SV) Fru formand, for mig drejer dette spørgsmål sig om, hvorvidt man ser dyrene som levende, sansende væsener eller som døde ting. Jeg mener, man bør betragte dem som levende væsener. Derfor må man anlægge den holdning, at der skal tages hensyn til deres naturlige adfærd og behov for plads samt til, at de kan være flokdyr. Derudover må der tages hensyn til, hvad deres naturlige føde består af.

De argumenter, der indvendes herimod, er i praksis rå, økonomiske argumenter, hvorimod vi argumenterer ud fra et etisk standpunkt. Jeg vil imidlertid gerne bede dem, der fremfører disse økonomiske argumenter, om at tænke sig om endnu en gang. For hvad er nemlig årsagen til, at folk i dag ikke ønsker at spise dette kød? Jo, det er bl.a. brutale opfødningsmetoder, unaturlige fodertilsætninger og lange, unødvendige dyretransporter. Det er dette , der truer muligheden for en velfungerende kødsektor i Europa, ikke at man ikke længere må holde kalve i bokse eller anvende andre brutale opfødningsmetoder. Derfor agter vi at stemme for de ændringsforslag, der betyder en skærpelse af bestemmelserne, og imod dem, der vil gøre Kommissionens forslag endnu ringere.

  Barthet‐Mayer (ARE). – (FR) I forgårs aftes var jeg på besøg hos en kvægavler i Munster‐dalen i Vogeserne ikke så langt herfra. Kalvene var pænt opstaldede sammen med moderen, andre kalve var opstaldede parvis i bokse med strøelse på ca. 6m2 . De var sunde, smukke og uden tvivl – i givet fald – lækre.

Et ungt dyr, der lider, producerer ikke kvalitetskød. Uden dermed at forfalde til føleri, bør man kræve, at det nuværende system til opdræt af kalve, der er lukket inde i enkeltbokse, bør ændres. Vi bør give kvægavlerne rimelig tid til at tilpasse sig, og vi bør støtte dem økonomisk for at få gennemført disse ændringer, således at vi ikke påfører kvægavlerne urimelige tab.

Jeg har på vegne af min gruppe stillet en række ændringsforslag i den retning: det første forslag vedrører en definition på typer af kalve – dette for at fjerne en række uklarheder – og det andet forslag går ud på at fastsætte en fysisk opdrætsgrænse – nemlig på op til 110 kg i kropsvægt – et kriterium, der er lettere at kontrollere end dyrets alder eller andre faktorer. Jeg håber, at alle kalve i den nærmeste fremtid vil blive opdrættet som i det nævnte eksempel i overensstemmelse med en ny produktions‐ og forbrugerbeskyttelsesetik, idet man fremmer den traditionelle opdrætsform, hvor kalvene bliver hos moderen.

  Fischler , medlem af Kommissionen. – (DE) Fru formand, mine damer og herrer, dyrebeskyttelse er, som vi ved, en sag, der får stadig større politisk betydning. Parlamentet og talrige dyreværnsforeninger har gentagne gange ytret ønske om, at Fællesskabet skal udstede effektive foranstaltninger på dette område. Kommissionen er enig med Dem i, at der på dyrebeskyttelsesområdet er behov for effektive fællesskabsbestemmelser.

Den almene offentlighed i Den Europæiske Union og navnlig forbrugerne følger dette vanskelige emne med stor opmærksomhed. Kommissionen forstår til fulde disse bekymringer og vil, det kan jeg forsikre Dem, prioritere dyrebeskyttelsen højt. Det foreliggende forslag til beskyttelse af kalve, som er udarbejdet på grundlag af de bedste til rådighed stående videnskabelige og praktiske responsa, vil forbedre kravene til kalveopdrætning væsentligt. Jeg vil gerne sige hjertelig tak til navnlig ordføreren, hr. Rosado Fernandes, fra Udvalget om Landbrug og Landdistrikter, og hr. Olsson fra Udvalget om Miljø‐ og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse for deres indgående og positive behandling af forslaget.

Efter min mening betyder ændringsforslag 2, anden del af ændringsforslag 7 og ændringsforslag 25 en reel forbedring og styrkelse af teksten, og jeg accepterer gerne disse ændringsforslag. Men jeg kan desværre ikke acceptere de øvrige ændringsforslag af følgende grunde. Ændringsforslag 1, 4, 9, 10, 11, 23, 24 og 26 kan ikke accepteres, fordi det af os foreslåede forbud mod at holde kalve i enkeltbokse ville blive udvandet. Efter Kommissionens opfattelse er det skadeligt for dyrs velbefindende, at de holdes i enkeltbokse, og det er heller ikke nødvendigt af sundhedsmæssige årsager, medmindre der er tale om meget unge kalve, eller en dyrlæge har attesteret, at deres helbred eller adfærd kræver, at de skal holdes isoleret for at blive behandlet.

Ændringsforslag 4 ville begrænse direktivets gyldighedsområde til besætninger med mere end ti kalve. Men efter vor mening er direktivet vigtigt for alle kalve og ikke kun for dem fra besætninger med mere end ti dyr. Ændringsforslag 3, 21, 28 og 33 kan Kommissionen ikke acceptere, fordi det er Rådet, der bestemmer, hvilke dele af direktivet Kommissionen kan ændre. Ændringsforslag 5, 7 (første del), 22 og 31 kan jeg ikke acceptere, da der her gælder bestemmelser i direktivets bilag, som Kommissionen kun kan ændre efter en procedure i den permanente veterinærkomité.

Hvad angår ændringsforslag 6, er bestemmelserne for anlæg, der er opført eller renoveret mellem 1994 og 1998, allerede nedfældet i det nugældende direktiv. Ifølge det må disse anlæg kun benyttes frem til den 31. december i 2010. Efter min mening er der ingen grund til nu igen at afvige fra denne overgangsperiode på 10 år og udskyde det yderligere.

Ændringsforslag 8 er efter min mening allerede dækket af det nugældende direktiv og gentager blot bestemmelserne i artikel 7. Ændringsforslag 13 kan ikke accepteres, da virkningerne af kommissionsforslaget på udgifterne til opdrætning af kalve efter vor mening er til at bære. Ændringsforslag 18 kan ikke accepteres, da der ved den foreslåede artikel er tale om en standardformulering, der ikke er nødvendig her.

Ændringsforslag 27 kan ikke accepteres, da forslaget om plads ikke bygger på den videnskabelige veterinærkomités beretning. Ændringsforslag 12, 14, 15, 16, 17, 19, 20, 32 og 34, hvormed gennemførelsen tidsmæssigt skal ændres, kan ligeledes ikke accepteres. Kommissionen har af to grunde vedtaget en udløbsfase på ti år: For det første svarer det nye forslag med året 2008 til det nugældende direktiv, hvori samme tidsrum er fastsat, og for det andet blev denne udløbsfase på ti år valgt, for at der ikke skulle opstå ekstra udgifter for landmændene på grund af ekstra investeringer, som skulle rykkes frem.

  Formanden . – Mange tak, hr. kommissær!

Forhandlingen er afsluttet.

Vi går nu over til afstemningen.

Stemmeforklaringer

  Martinez (NI). – (FR) Fru formand, i den foreliggende sag med burkalve er vi alle ofre – ligesom i de fleste andre landbrugsspørgsmål: kalvene er ofre, landmændene er tvunget til en vanvittig hyperproduktivitet, hvad BSEkrisen er en udmærket illustration på, og jeg er ikke sikker på, at forbrugerne vinder ved det.

Jeg kan tilslutte mig hr. Rosado Fernandes' argumenter vedrørende de 100.000 ton mælkeserum, der er et verdensomspændende forureningsproblem, vedrørende de 800.000 ton kød, som vil skabe endnu mere uligevægt på markedet, vedrørende de 42.000 familier, der vil blive arbejdsløse, vedrørende hæmoglobin, jern osv.

Men det reelle valg står ikke mellem produktivitet og sentimentalitet, men mellem naturens orden og naturens uorden. Det er atter naturens orden, der er i højsædet, og ifølge den bør kalve ikke bures inde i koncentrationslejre.

Sagen er enkel: der viser sig at være et budgetmæssigt problem i forbindelse med tilpasningen af boksene; problemet bør løses og vi bør – idet vi begynder med kalvene – gøre en ende på disse vanvittige landbrugsmetoder, som har ført til BSE‐krisen. Det var alt, fru formand.

  Van der Waal (EDN), skriftlig. – (NL) Problemerne relateret til dyrenes velfærd skyldes for en væsentlig del den generelle tendens til intensivering og udvidelse i landbruget. En udvikling, hovedlinierne i den i de sidste årtier førte politik i høj grad har tilskyndet til. Derfor ville det være uretfærdigt ensidigt at vælte ansvaret over på sektoren. Den nye ordnings socioøkonomiske konsekvenser bør seriøst tages med i overvejelserne.

Kalvenes opstaldning i enkeltbokse bør indskrænkes. Ved denne produktionsmetode tages utilstrækkeligt hensyn til de elementære krav, der kan stilles med hensyn til bevægelsesfrihed, næringsoptagelse og lignende. Derfor er jeg i store træk enig i Kommissionens forslag. Ved at lade de nye bestemmelser træde i kraft i princippet fra 2008 har man valgt en realistisk fremgangsmåde, således at virksomhederne får tilstrækkelig tid til at tilpasse sig.

Det er dog et tvivlsspørgsmål, om virksomhederne finansielt vil være i stand til at foretage de nødvendige investeringer. På trods af modstanden i samfundet mod opstaldning i enkeltbokse, er spørgsmålet, om forbrugerne er villige til at betale mere for mere dyrevenligt produceret kød. Derfor opfordrer jeg Kommissionen til at se nærmere på de finansielle konsekvenser og til om nødvendigt at fremsætte forslag om midlertidige subsidier, der fremmer overgangen til opstaldning i grupper.

Endvidere er jeg bekymret for de virksomheder, der allerede frivilligt er gået over til opstaldning i grupper. Da disse virksomheder har foretaget anselige investeringer, eksempelvis i ombygning af staldene, er de i øjeblikket i en sårbar finansiel situation. Mange af disse bedriftsbygninger opfylder endnu ikke de foreslåede normer. Når disse foregangsmænd også i år 2008 skal opfylde de nye velfærdskrav, bliver de nødt til at førtidsafskrive de allerede gennemførte dyrevenlige foranstaltninger. Derved straffes de for deres gode opførsel. Derfor fortjener ordførerens forslag om at give producenter med eksisterende anlæg til opstaldning i grupper udsættelse til 2013 vor støtte.

Endelig har jeg også mine tvivl om, hvorvidt disse nye regler kan kontrolleres. Kommissionen foreslår, at boksenes minimumshøjde beregnes på basis af kalvens størrelse. Derved vokser normerne så at sige i takt med kalvenes vækst, hvilket vanskeliggør kontrol med overholdelsen af dem. Forskrifter, der angiver boksenes mål i centimeter, ville gøre kontrollen lettere. Man har forpasset chancen ved at forkaste Miljøkommissionens ændringsforslag desangående.

(Forslaget til lovgivningsmæssig beslutning vedtoges)

***

  Breyer (V). – (DE) Da vi efter min mening har stor interesse i, at emnet biomedicin bliver behandlet endnu i dag, og det lige før ved afstemningen muligvis ikke var klart for alle, at tolketjenesten slutter kl. 13.00, og De troede, at tolkene ville arbejde længere, er der risiko for, at vi for anden gang ikke kan vedtage en beslutning, og jeg vil derfor indtrængende anmode om, at der nu kun stemmes om Lulling‐betænkningen – fordi den er uopsættelig – uden forhandling og de øvrige betænkninger udskydes eller vedtages uden forhandling. Jeg anmoder Dem om, at vi endnu en gang gør os forløbet klart, for vi løber den risiko, at emnet biomedicin udgår af dagsordenen.

Derfor appellerer jeg endnu en gang til Dem – jeg ved, at man nu kunne indlede en debat om forretningsordenen – om at anse denne sag for uopsættelig og prøve på at fremrykke betænkningen uden forhandling og så behandle punktet biomedicin.

  Lulling (PPE). – (DE) Fru formand, det er jeg helt indforstået med, for jeg behøver kun at sige en enkelt bemærkning om min betænkning. Jeg bliver nemlig nødt til at komme med en mundtlig rettelse til vort ændringsforslag. Det er det eneste. Det er jeg imidlertid nødt til at gøre, ellers ved Parlamentet ikke, hvad det drejer sig om. Jeg er indforstået med forslaget.

  Formanden . – Det er meget vanskeligt. Vi har en meget lang dagsorden. Det er jeg ked af, det har Parlamentet vedtaget, også med gruppeformændenes samtykke. Jeg har lige nu endnu otte punkter på dagsordenen, og jeg kan ikke bare rykke et punkt på dagsordenen frem nu. Sådan kan vi ikke arbejde. Når punktet på dagsordenen nu bliver råbt op og der stadig er tid, må alle være tilbageholdende og arbejde hurtigt. Vi kan i praksis give afkald på forhandlinger, hvis talerne går ind for det, men jeg kan ikke nu ændre dagsordenen, for det har vi jo allerede stemt om tidligere. Vi må ikke spilde tiden. Hvis vi arbejder hurtigt, kan vi også stemme derom. Jeg ser ingen anden mulighed lige nu.

  Liese (PPE). – (DE) I al korthed. Jeg synes, at det nu skal klarlægges definitivt, om Parlamentet er indforstået med, at de øvrige betænkninger behandles uden forhandling. Så kan vi klare det i en fart. Den, der ikke vil det, skal vide, at han har ansvaret for, at Europa‐Parlamentet overhovedet ikke udtaler sig om det brændende tema menneskeværdighed og biomedicin.

  Formanden . – Hr. dr. Liese, det er ganske vist et meget smukt forslag, men jeg må sige, at betænkningen blev forberedt af udvalgene, parlamentsmedlemmerne har mulighed for at tage ordet her. Der er én ting, jeg kan gøre: Når betænkningen råbes op, kan jeg spørge, om talerne vil give afkald på deres indlæg. Det er det eneste, jeg kan gøre.

  Martinez (NI). – (FR) Fru formand, for et øjeblik siden afgav en vred kollega, hr. Jean‐Pierre Cot, et ganske fornuftigt indlæg. Hvis et emne som biomedicin er så vigtigt, som man siger – og det er det – er det klart, at man ikke kan lade det borttrylle i en tom sal mellem to tog og mellem to fly. Hr. Liese, jeg er i den grad enig i, at emnet er vigtigt, at jeg er imod at borttrylle det. Derfor er det tosset at fratage hinanden taletiden og dermed borttrylle en vigtig debat.