Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 16. september 1998 - Strasbourg

4. International finanskrise og politisk udvikling i Rusland (fortsættelse)

  de Silguy, medlem af Kommissionen. – (FR) Hr. formand, mine damer og herrer, i den korte tid, der står til min rådighed, vil jeg gerne komme med to typer bemærkninger, angående den økonomiske situation i henholdsvis EU og Rusland.

Allerførst angående den økonomiske situation i EU, så ligger det til alt held sådan, at vi har beslutningen af 2. maj bag os. Man kan forestille sig valutasituationen i EU, såfremt vi ikke allerede den 2. maj havde truffet beslutning om, hvilke lande der går over til at anvende euroen, og såfremt EU ikke havde fastlagt de vekselkurser, der vil være gældende for euroen fra 1. januar. Derfor er det klart, at euroen allerede nu kan notere sin første succes, der giver sig udslag i vores valutaers stabilitet. Ganske vist er der her tale om en defensiv rolle, der tales om et »beskyttende skjold«, men det er under alle omstændigheder en ubestridelig kendsgerning.

Derefter er spørgsmålet så, hvilke økonomiske virkninger den nuværende krise får for EU. Det er rigtigt, at det er en alvorlig krise, som får virkninger, men disse bliver nødvendigvis af begrænset art som følge af de gode kort, vi har på hånden. Krisen er alvorlig, først og fremmest fordi den er kumulativ. Hele formiddagen er der blevet talt om Rusland og kun ganske lidt om Asien, og det til trods for at EU er langt mere involveret i Asien, handelsmæssigt og økonomisk taget under ét, end i Rusland. Selvom situationen i Asien er under opretning og der finder en stabilisering sted i Sydøstasien, og uanset at Kina i den nuværende situation lægger en bemærkelsesværdig ansvarsbevidsthed for dagen, er der stadig problemet tilbage med den japanske recession, hvortil kommer, at programmet for stabilisering og sanering af finans‐ og banksystemet endnu ikke er ført effektivt ud i livet. Således råder der en vis usikkerhed, og hvorfor skulle vi skjule det?

Krisen får virkning, om ikke andet så inden for forskellige sektorer af verdenshandelen, og det er klart, at denne forstyrrelse hverken vil udvikle eller gavne verdenshandelen, og at det ikke er nogen god ting for EU. Blandt virkninger inden for forskellige felter nævnte formanden for lidt siden de russiske markeders betydning for EU's landbrugseksport. Nogle lande, som f.eks. Finland og Grækenland, har en vigtigere handel med Rusland, end hvad der gennemsnitligt er tilfældet for Fællesskabet. Hvad bliver virkningen for dem? Jeg henviser til de forudsigelser, vi vil fremkomme med i slutningen af oktober med hensyn til at sætte tal på virkningen. Imidlertid ligger det fast, at virkningen bliver begrænset som følge af de gode kort, EU sidder med.

Der er således ingen grund til panik netop nu. Hvorfor ikke? Fordi vores grundlag er godt. Jeg husker, at vi for et år siden her i salen talte om virkningen af den asiatiske krise og stillede spørgsmålet, hvad der ville ske i EU. Nu kan vi så konstatere, at væksten i EU bliver på 2, 8 % i 1998 og at renten for langfristede lån i forhold til sidste år på samme tidspunkt, hvor jeg stod her i salen, til trods for krisen er faldet med 1 % i Tyskland og i eurozonen, hvilket er et ganske betragteligt fald. Hertil føjer jeg så, at EU, for både 1998 og 1999 bliver den af de store økonomiske blokke, der vil kunne fremvise den største vækst. Hvilken forandring i forhold til situationen for to år siden, hvor vi også her i salen spurgte, hvorfor der fandtes vækst alle andre steder, men ikke i EU! Lad os derfor slå fast, at det økonomiske grundlag er godt, og at vi ikke har nogen grund til panik.

Det eneste virkelige spørgsmål er, hvordan vi skal bære os ad med at bevare tilliden i EU. Jeg mener, at vi for at bevare den nuværende dynamik skal bibeholde den førte blandingspolitik. Dette er et vigtigt punkt. Der skal derfor ikke slækkes på budgettet, da det kun er ved at videreføre den politik, der allerede har båret frugt, at vi i EU fortsat kan opretholde en kraftig efterspørgsel, der er tilstrækkelig markeret til at afbøde de negative virkninger, jeg anførte for lidt siden.

Et par ord om den internationale økonomiske situation. Allerførst bør der advares mod falske løsninger og falske opskrifter. Skyd ikke på pianisten, siger man ofte på fransk, skyd ikke på de internationale økonomiske organisationer. Vi må ikke glemme, at det i den sidste ende er de forskellige stater, der sidder som aktionærer i disse internationale økonomiske organisationer. 30 % af Den internationale Valutafonds kapital og 30 % af de forskellige kvoter tilhører EU, mod 18 % for USA's vedkommende. Lad os derfor starte med at se på situationen hos os selv, kigge grundigt efter i de forskellige medlemsstater. Desuden mener jeg, at valutastabilitet, som Den internationale Valutafond har til opgave at sikre, er vigtig, og at vi må hjælpe den.

Derfor er det i dag nødvendigt at foretage en tilpasning af det internationale valutasystem og af Den internationale Valutafonds funktion og opgave. Jeg tror, dette er noget, der bør overvejes nærmere. IMF skal tilpasses den nye situation, og vi må se nærmere på, hvordan dens økonomiske programmer kan og skal støttes på det sociale plan. Den skal ligeledes tilpasses det nye element, der kommer til med euroen, og som selvsagt ændrer det økonomiske landskab på afgørende vis.

Den anden falske løsning består i at lægge afgift på kapitalbevægelser. Pas på, for dette er farligt og urealistisk. Farligt, idet jeg er bange for at straffe investeringer. Vi har brug for investeringer og dermed for kapital. Lad os derfor ikke lægge en dæmper på kapitalen. Især ikke lige i øjeblikket, hvor EU er det område i verden, der tiltrækker kapital, hvad der giver os mulighed for at opretholde væksten. Lad os derfor ikke straffe vores virksomheder. Lad os ligeledes undgå at straffe udviklingslandene, der har underskud på deres betalingsbalancer og har brug for likvide midler. Desuden er afgifter på kapitalbevægelser urealistiske, da de alligevel ikke afskaffer fristeder uden afgift, der så kommer til at fungere som en tilskyndelse til snyderi og spekulation.

Men hvilken løsning gives der da? Personligt tror jeg, at løsningen i dag ligger i at undersøge mulighederne i fire fremgangsmåder. For det første mere gennemskuelighed i forbindelse med transaktioner, såvel økonomiske som handelsmæssige, offentlige og private. Der burde være større gennemskuelighed. For det andet bør reglerne for tilsyn med banker og forsigtighedsregler overvejes, og vi bør sørge for, at de standarder, vi anvender i EU, i vid udstrækning også kan anvendes overalt i verden. Desuden bør den private sektor kobles på krisestyringen, og der skal – dette er helt afgørende – være mere makroøkonomisk internationalt samarbejde.

Her er det, euroen har en rolle at spille, hvis vi ønsker, at EU skal være til stede på den internationale scene, og at den ikke blot skal stå som tilskuer, men i stedet blive aktør. Det er nødvendigt at tage konsekvensen af euroens ankomst. Kommissionen arbejder med dette. Men desuden er det nødvendigt, at medlemsstaterne accepterer dette, og de kommende måneder kommer der til at hvile et tungt ansvar på vores, på Deres og på Den Europæiske Unions østrigske formandskabs skuldre. EU skal deltage i et system, på en måde så dette internationale system bliver repræsentativt, hvis det skal være effektivt.

Endelig, inden jeg slutter af, et par ord om Rusland. Problemet med Rusland er, at det i modsætning til problemet med EU, gælder om at genskabe tilliden. Vi må for vores part opretholde tilliden. Genskabe tilliden, det vil sige at gøre dette hos russerne selv. Her i formiddag er der talt meget om dette. Lad os ikke taget modet fra russerne, men i stedet hjælpe dem. Men desuden er det nødvendigt, at russerne genskaber tilliden på internationalt plan. De har fået en ny regering. Nu venter vi så på at se dens økonomiske program, som vi tager stilling til, når det foreligger. Jeg tror, tilliden ikke alene kommer til at afhænge af den politiske enighed, der findes bag dette program, men desuden af fire enkle faktorer, nemlig følgende nøglebegreber: evnen til at kontrollere inflationen, det vil sige stabilisere rublen; evnen til at bringe orden i statsbudgettet; evnen til at konsolidere og omstrukturere banksystemet, samt endelig evnen til at respektere de internationale økonomiske forpligtelser. Det er, tror jeg, i lyset af disse kriterier, den russiske plan vil blive bedømt af det internationale samfund.

Jeg vil slutte af med at sige, at der ganske vist foreligger en krisesituation, men en krise er trods alt ikke ensbetydende med verdens undergang. Husk på, at væksten i EU trods krakket i 1987, var oppe på 4 % i 1988. Lad os derfor bevare roen. Lad os være vågne, og lad os her i EU udnytte de fordele, vi har, og de muligheder, der viser sig, navnlig med euroens indførelse.

(Bifald)

  Formanden . – Jeg har modtaget syv beslutningsforslag om den internationale økonomiske krise, fremsat i overensstemmelse med artikel 37, stk. 2, i forretningsordenen.⁽¹⁾

Jeg har desuden modtaget seks beslutningsforslag om den politiske udvikling i Rusland, fremsat i overensstemmelse med artikel 37, stk. 2, i forretningsordenen.⁽²⁾

  Ferrero‐Waldner, formand for Rådet. – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer, kære parlamentsmedlemmer, da afstemningen jo er umiddelbart forestående, har jeg blot en kort afsluttende bemærkning, der normalt tilkommer formandskabet. Først vil jeg gerne takke Dem for denne meget interessante debat om yderst væsentlige elementer i krisen i Asien, i krisen i Rusland, i den krise, der tegner sig i Latinamerika. Hvad er så det vigtigste for Den Europæiske Union? Lad mig sammenfatte det ganske kort endnu en gang. For det første er Rådet selvfølgelig bevidst om den rolle, som Europa på grund af sin økonomiske og finanspolitiske styrke også skal spille inden for de globale rammer. Det vil jeg især gerne understrege, fordi det blev nævnt i diskussionen. Selvfølgelig vil Rådet, men også Kommissionen yde sit bidrag her.

For det andet skal Rådet og Kommissionen arbejde tæt sammen i forbindelse med den indholdsmæssige fastlæggelse af de forslag, som vi kan fremsætte over for den russiske side på det kommende møde. Den bedst mulige koordinering af Den Europæiske Union er altså absolut nødvendig. Dette omfatter især også udbuddet af europæisk knowhow inden for bank‐ og finanssektoren, i forvaltningen, ved opbygning af retsstatslige strukturer og ved bekæmpelse af organiseret kriminalitet. Naturligvis vil Kommissionen også udarbejde andre forslag til, hvordan Rusland kan hjælpes ved overvindelsen af disse vanskelige overgangsproblemer, især ved hjælp af Tacis, men også ved hjælp af andre programmer. Men jeg vil gerne understrege endnu en gang, hvad der ofte er blevet sagt i diskussionen, og som også Kommissionen har nævnt, at selvfølgelig skal reformerne i Rusland begynde, og at vi kun kan yde hjælp.

Jeg anser det for meget vigtigt at udnytte mekanismen i partnerskabs‐ og samarbejdsaftalen for at uddybe vores dialog med Rusland yderligere. EU‐finansministrene bør i deres overvejelser – også dette er blev nævnt igen og igen i diskussionen – naturligvis tage fuldt hensyn til de menneskelige og sociale aspekter af situationen i Rusland. Gennem den fælles overvågning af udviklingen i Rusland og bedømmelsen af landet både fra EU‐udenrigs‐ og finansministrenes og fra Kommissionens side kan der sikres en sammenhæng mellem EU‐aktionerne. Dette anser jeg også for enormt vigtigt.

Lad mig komme ind på endnu nogle væsentlige punkter, der så at sige er dukket op i debatten. Begge sider bør fortsætte relationerne på grundlag af samarbejde, partnerskab og ligeberettiget dialog. Der var jo også en enorm solidaritet i diskussionen, hvad det angår.

Desuden vil også jeg gerne understrege, hvad hr. de Silguy allerede har sagt, nemlig at man ikke skal overdramatisere situationen. Det er en krise, men vi begynder dog ikke helt forfra, og meget er også allerede opnået. Rettidige signaler med hensyn til retningen for den fortsatte kurs og hurtige foranstaltninger er af særlig betydning. Den nuværende situation vil ikke – det er meget væsentligt, og jeg understreger det endnu en gang som led i formandskabet – føre til et tilbagetog for partneren Rusland, men til en mere intensiv dialog.

Hvordan skal denne dialog se ud? Som De ved, indfinder udenrigsministertrojkaen sig allerede hos ministerpræsident Primakov i morgen, og den 27.10. finder topmødet EU‐Rusland sted i Wien, der allerede forberedes intensivt, og hvor vi vil tale om alt det, der er blevet sagt i denne debat.

FORSÆDE: David W. MARTIN
Næstformand

  Formanden . – Forhandlingen er afsluttet.

Vi går nu over til afstemningen.

(1) Se protokollen.

(2) Se protokollen.