Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 16. september 1998 - Strasbourg

10. Associerede virksomheder (fortsættelse)

  Formanden . – Næste punkt på dagsordenen er fortsættelsen af forhandlingen om betænkning (A4‐0209/98) af Secchi for Udvalget om Økonomi, Valutaspørgsmål og Industripolitik om forslag til Rådets direktiv om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede virksomheder i forskellige medlemsstater.

  Cardona (UPE). – (PT) Hr. formand, hr. kommissær, allerkæreste kollega, jeg har opmærksomt studeret min kollega Secchis betænkning, de forskellige udtalelser og Rådets direktiv om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede virksomheder i forskellige medlemsstater.

Den første bemærkning, som jeg gerne vil fremsætte her, er, at jeg synes, at denne diskussion skulle have været taget sammen med diskussionen om et andet direktivforslag, som allerede er kendt, og som handler om opsparing generelt, men som endnu ikke er blevet forelagt Europa‐Parlamentet. Det forekommer mig derfor, at der gør sig en vis utilstrækkelighed gældende i koordinationen og diskussionen af så vigtige emner som målene med en harmonisering på indkomstskatteområdet.

Jeg må i øvrigt apropos dette sige, at den vej, som man hidtil har fulgt mod harmoniseringen, kunne og burde måske – hvem ved – have været at udarbejde en multilateral aftale, på grundlag af hvilken de forskellige lande bilateralt kunne regulere deres interesser på investerings‐, finansierings‐ og beskatningsområdet. Men det drejede sig jo om den her vedtagne fremgangsmåde, og det er om den, jeg også skal sige nogle ord.

Jeg kan konstatere, at der i dette direktiv gør sig nogle begrebslige uoverensstemmelser gældende, hvad angår visse definitioner, således f.eks. med hensyn til den skattepligtige virksomheds beliggenhed. Som vi alle ved, er det beliggenheden af hovedsædet eller af den faktiske ledelse, der traditionelt har været benyttet i international skatteret. Her har man valgt et andet kriterium. Det gælder også rentebegrebet og begrebet fast driftssted, som jeg tror i sig selv vil medføre nogle vanskeligheder, især mellem de medlemsstater, der har aftaler om at undgå dobbeltbeskatning på indkomstskatteområdet. Disse forhold mener jeg har behov for at blive analyseret nærmere.

  Wolf (V). – (DE) Hr. formand, kære kolleger, det spørgsmål, vi skal drøfte her, er helt bestemt vanskeligt. På halvandet minut kan man egentlig kun komme ind på ét aspekt. Jeg mener, at drøftelsen af nedsættelsen af merværdiafgiften for arbejdsintensivt arbejde er det punkt, der rækker videst. Her rejser sig naturligvis det meget vanskelige spørgsmål om afgrænsning. Inddrager vi her brede områder, vil det virkelig medføre en debat, der aldrig får ende. Man vil blive nødt til at opstille helt klare sociale og økologiske kriterier og først og fremmest et beskæftigelseskriterium, og man vil blive nødt til at forhandle om en begrænset liste. På dét grundlag kan man så komme videre i denne retning. Der er vilje til at tage dette spørgsmål op. Der er tillige gjort ret positive erfaringer i medlemsstaterne som helhed. Skulle det lykkes Kommissionen at gå videre ad denne vej, så ville der inden for denne ellers meget tekniske sektor virkelig kunne opnås et positivt resultat, som er politisk relevant.

  Pomés Ruiz (PPE). – (ES) Hr. formand, vi er ved at spænde ben for aftalen om kontrol af de forskellige beskatningsformer, som er så uheldige for økonomien i det fremtidige indre marked. Velkommen til dette første direktiv, som er et første nødvendigt skridt, og hvortil jeg blot vil tillade mig at komme med en kommentar til timingen af udviklingen.

Jeg finder, at vi bør give denne betænkning af min kollega Secchi, som man skal takke for hans indsats på dette område, et vist skub, nogle bestemte datoer, nogle bestemte forpligtelser. Helt konkret gør spørgsmålene om beskatning krav på at skride langsomt og sikkert fremad – i Spanien siger vi »langsom« og »sikker« – men det ville være godt, hvis man begyndte at mene, at en frist på tre år til revision af dette direktiv ikke bør give anledning til en ubekendt om, hvorvidt det, vi skal vedtage, også kan finde anvendelse på de øvrige virksomheder.

Jeg synes, at man burde begynde at mene, at en frist på 3 år er tilstrækkelig, og man burde allerede nu begynde at melde ud, at denne foranstaltning, som nu fastsættes for de associerede virksomheder, uden tvivl vil ende med at omfatte alle virksomheder. På denne måde ville vi undgå visse overflyttelser af associerede virksomheder, vi ville give processen en retssikkerhed, som jeg finder, er det, den behøver allermest. Denne harmoniseringsubekendte har brug for den størst mulige politiske støtte – og det giver dette Parlament den – og den har også brug for den størst mulige retssikkerhed.

Tillykke hr. kommissær, tillykke caro kollega Monti.

  Ettl (PSE). – (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer, hr. Secchi har igen en gang lavet et fremragende stykke arbejde i form af en betænkning om beskatning. Jeg vil gerne komme med et par principielle bemærkninger. Set ud fra mit synspunkt sker fremskridtene inden for harmonisering af beskatningen i Europa i sneglefart. Men af hensyn til det indre marked og Den Økonomiske og Monetære Union er der hårdt brug for ændringer, for det er også bestemmelser om beskatning, der fordrejer konkurrencen på det indre marked, og ikke kun direkte støtte, som det hele tiden overfladisk hævdes.

De foreliggende beskatningsforslag fra Kommissionen bidrager sikkert til, at dobbeltbeskatningsforhold i Den Europæiske Union afskaffes, ved at der opstilles fælles bestemmelser vedrørende renter og royalties for associerede virksomheder og betalingen deraf kun beskattes i modtagerstaten. I sidste instans har opkrævningen af kildeskat på betaling af renter og royalties hyppigt medført, at virksomhedsejere er blevet beskattet dobbelt. Der var ikke altid nogen garanti for, at skatten blev tilskrevet i modtagerstaten. Det er beklageligt, at direktivet i første omgang kun vedrører associerede virksomheder. Dets anvendelsesområde bør så hurtigt som muligt udvides til at omfatte alle virksomheder.

Det ville for øvrigt være en fordel, om Kommissionens pakke af foranstaltninger blev gennemført i fuldt omfang endnu i denne valgperiode, og om også andre bestemmelser blev vedtaget, som skal bidrage til at forhindre egentlig dobbeltbeskatning, reducere administrationsudgifterne, sænke omkostningerne i forbindelse med grænseoverskridende finanstransaktioner og fjerne hindringerne for fleksible finansieringsløsninger. Derfor skal der europæiske forslag på bordet, og de skal gennemføres.

Direktivet om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties mellem associerede virksomheder i forskellige medlemsstater har det rigtige udgangspunkt for harmonisering og definitioner med henblik på så vidt muligt at nå frem til neutralitet. Hvad det angår, fjernes forvridninger på det indre marked, forhindres det, at de enkelte stater mister skatteindtægter, og strukturer med en positiv indflydelse på beskæftigelsen fremmes, ved at der træffes foranstaltninger, som forhindrer egentlig dobbeltbeskatning, så administrationsudgifterne reduceres og f.eks. omkostningerne i forbindelse med grænseoverskridende finanstransaktioner sænkes og hindringerne for fleksible finansieringsløsninger fjernes.

Der kan dog fremsættes kritiske bemærkninger til endnu en række punkter, f.eks. begrænsningen af udsættelsen af anvendelsen af direktivet i tilfælde af entydigt skattesvig eller sikringen af gennemførelsen af den samlede pakke af foranstaltninger til bekæmpelse af skattemæssig konkurrence. Endvidere ville en ensartet anvendelse af begreberne i den europæiske skatteret i allerhøjeste grad være på sin plads, og der er behov for at få beskatningen knyttet til selskabernes faste driftssteder. Der kunne anføres yderligere eksempler.

Dette direktiv er ganske vist yderligere et vigtigt skridt på en ret så besværlig vej hen imod skatteharmonisering. Det drejer sig ikke primært om at få skatterne harmoniseret for enhver pris, fordi der i Europa forefindes forskellige beskatningssystemer og vilkår, men det drejer sig om statslige reguleringer, som skal føre til fair konkurrence. En første koordinering er den rette vej. Fra Parlamentets og Kommissionens side er der brug for et øget politisk pres – netop på Rådet – for at fremme disse sager.

  Monti, medlem af Kommissionen. – (IT) Først vil jeg gerne takke hr. Secchi, både for denne specifikke og glimrende betænkning om forslaget om betalingen af renter og royalties, og mere generelt for den orienterings‐ og støttefunktion, som hr. Secchi har påtaget sig inden for dette Parlament med hensyn til skattespørgsmålene. Foruden hr. Secchi vil jeg gerne takke Udvalget om Økonomi, Valutaspørgsmål og Industripolitik, Udvalget om Retlige Anliggender og Borgernes Rettigheder samt hele Parlamentet for den støtte, De giver Kommissionens initiativer; en støtte, der også konkret giver sig udslag i den hurtighed, som Parlamentet har reageret med.

Som De ved, er dette forslag en af de tre foranstaltninger i den pakke, der blev godkendt af ØKOFIN‐Rådet i december sidste år, og jeg vil derfor gerne sige et par ord om, hvor langt vi er nået med de to andre foranstaltninger. Jeg mener ligesom Dem, at dette fællesskabsretslige instrument for betalingen af renter og royalties er vigtigt, for som det ser ud nu, har hverken de unilaterale foranstaltninger, som medlemsstaterne har indført, eller de bilaterale aftaler mod dobbeltbeskatning gjort det muligt fuldstændigt at fjerne det problem med dobbeltbeskatning, som rammer disse betalinger. Jeg er meget glad for den støtte, som de ærede parlamentsmedlemmer har givet dette forslag.

Jeg har opmærksomt noteret mig de ændringsforslag, som hr. Secchi har fremsat, og navnlig ændringsforslag 1 og 2, der tager sigte på at understrege direktivets betydning for de små og mellemstore virksomheder samt det hensigtsmæssige i, at direktivets anvendelsesområde i fremtiden bliver udvidet til at omfatte de ikke‐associerede virksomheder. Kommissionen er enig i tankegangen i disse to ændringsforslag, hr. Secchi, og vi vil bestræbe os på at lade denne tankegang komme til udtryk i den formulering, som skal vedtages af Rådet.

De andre ændringsforslag fra Udvalget om Økonomi, Valutaspørgsmål og Industripolitik, nemlig ændringsforslag 3‐6, understreger, at den indfaldsvinkel, der går ud på at sammensætte en pakke af foranstaltninger, ikke må ses som en måde, hvorpå man kan ødelægge pakkens forskellige bestanddele. Disse ændringsforslag tager ligeledes sigte på at begrænse medlemsstaternes selvstændige ret til at benægte fordelen ved dette direktiv og på at sikre, at dette forslag er i overensstemmelse med adfærdskodeksen og de andre dele af skattepakken. Ændringsforslag 3‐6 er udtryk for en tankegang, som Kommissionen bifalder.

Kommissionen mener dog ikke, at det på nuværende tidspunkt er hensigtsmæssigt at godkende den aktuelle version af disse ændringsforslag. Efter en grundig overvejelse er direktivforslaget nemlig blevet fremlagt i sin nuværende form med det formål at skabe en ligevægt mellem de forskellige medlemsstaters interesser. Der var nogle, som gerne ville have, at direktivet gjaldt for alle slags virksomheder; der var nogle, som ville gå glip af et betydeligt beløb i skatteindtægter som følge af afskaffelsen af kildebeskatningen; andre ønskede, at direktivet skulle være tæt knyttet til de andre dele af pakken, og andre igen ville have, at direktivet blev holdt adskilt fra denne pakke. De vil således forstå, at det på et område, hvor det stadig er enstemmighedsreglen, der gælder, ikke er nemt at finde den rigtige løsning. Under alle omstændigheder har vi opmærksomt noteret os ændringsforslagene, og de vil alle blive taget i betragtning under forhandlingerne i Rådet, lige så snart de forskellige medlemsstaters holdninger er blevet mere klare. Det samme gælder for ændringsforslag 7‐9, der er indgivet af fru SoltwedelSchäfer, fru Hautala og hr. Wolf. Med hensyn til ændringsforslag 10, så mener jeg ligesom ordføreren, hr. Secchi, at det ikke er nogen god idé at udskyde direktivets ikrafttrædelse.

Hr. formand, jeg vil gerne endnu en gang rette en varm tak til de ærede parlamentsmedlemmer for den hjælp, de har givet os, og jeg vil slutte af med at sige et par ord om den seneste udvikling med hensyn til de andre to foranstaltninger i skattepakken. Vi er nemlig alle overbevist om, at det er hensigtsmæssigt at bevare en snæver logisk og politisk forbindelse mellem disse foranstaltninger.

Hvad adfærdskodeksen angår, så har alle medlemsstaterne bekræftet, at de vil gøre en indsats i forbindelse med principperne i den kodeks, der blev udarbejdet i december sidste år, og de er blevet enige om et program og en arbejdskalender, der gør det muligt fremlægge den første beretning på ØKOFIN‐Rådets møde til december. Med henblik på at kunne foretage den første vurdering af foranstaltningerne i forbindelse med tjenesteydelser inden for koncerner, finansielle tjenesteydelser og offshorevirksomheder har man inden for adfærdskodeksgruppen – hvor ministeren Primarolo som bekendt er formand – oprettet to undergrupper, hvoraf den ene også har ministeren Primarolo som formand, mens formanden for den anden undergruppe er hr. Noltz. Hovedgruppen og disse undergrupper vil holde forskellige møder her til efteråret.

Med hensyn til forslaget om at sikre en effektiv minimumsbeskatning af indtægterne fra opsparing, så kan jeg fortælle Dem, at det i øjeblikket behandles af Europa‐Parlamentet. Der er blevet udpeget en ordfører, og jeg er sikker på, at Parlamentet vil give sin mening til kende i løbet af et par måneder. Mere generelt kan jeg sige, at Kommissionen vil skulle gøre rede for de fremskridt, der er sket med hensyn til pakkens forskellige dele, på ØKOFIN‐Rådets møde den 1. december 1998.

Der er således tale om en opgave, som ikke er let at løse, men hvis mål er ambitiøst. Vi er alle klar over, at vi skal følge forløbet med den størst mulige opmærksomhed. Det vil ikke skorte på muligheder for at gøre rede for dette her i Parlamentet, men jeg vil alligevel benytte mig af lejligheden til endnu en gang at takke Parlamentet for den store støtte, det giver os ved løsningen af denne vanskelige opgave, som vi alle har interesse i.

  Formanden . – Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen kl. 12.00.