Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 27. oktober 1999 - Strasbourg

3. AFSTEMNING

FORSÆDE: David W. MARTIN
Næstformand

  Bonino (NI). – (IT) Hr. formand, jeg tager ordet for at komme med en bemærkning til forretningsordenen, og det er blot for at bekræfte, at de tilstedeværende radikale parlamentsmedlemmer heller ikke denne gang vil deltage i afstemningen. Og det er fordi, at på trods af den gode vilje fra enkelte og talrige kollegers side - som jeg gerne vil takke - har denne institution ikke fundet nogen løsning på situationen for de parlamentsmedlemmer, der er løsgængere. Det er en situation, som er utålelig set ud fra et administrativt og finansielt synspunkt, men som er endnu mere utålelig, når man tænker på de parlamentariske rettigheder. Vi har nemlig hverken mulighed for at fremsætte ændringsforslag eller beslutningsforslag.

Hr. formand, vi er blevet valgt på demokratisk vis ligesom Dem, og vi repræsenterer to en halv million europæiske borgere. Alligevel blev vi, for at indgive et beslutningsforslag, i sidste mødeperiode nødt til at gå tiggergang og sælge det til en anden gruppe her i Parlamentet. Det er ærligt talt utåleligt! Vi har indbragt sagen for Domstolen, og jeg tror, at vi får ret. Hr. formand, der er allerede gået en måned, og ordføreren for ændringsforslaget er lige blevet udpeget. Vi kender godt dette Parlaments bureaukratiske langsommelighed, hvor gennemsnitstiden for, at en betænkning bliver videresendt fra Udvalget om Forfatningsspørgsmål til Parlamentet er på 21 måneder! Men i løbet af disse 21 måneder gider vi ikke, ærede parlamentsmedlemmer, blot være nogle maskiner, der trykker på knappen for at stemme, når De giver os lov til det, nemlig for at stemme om nogle beslutningsforslag, som vi ikke engang har fået mulighed for at forelægge Dem, så De kan stemme om dem. Jeg håber, at mange af vores kolleger vil være lydhøre over for anmodningen om værdighed og parlamentariske rettigheder, og at de vil give ret til nogle, der er blevet valgt på samme måde som Dem, og som ligesom Dem ønsker at forsvare Parlamentets værdighed. Vi er mod grupperne og mod Deres bureaukrati!

(Bifald)

Vi er parlamentsmedlemmer, og vi repræsenterer nogle europæiske borgere med samme ret, som De repræsenterer de borgere, der har valgt Dem!

(Bifald)

  Corbett (PSE). – (EN) Hr. formand, jeg har en bemærkning til forretningsordenen. Jeg håber ikke, at afstemningen hver måned skal forsinkes på grund af en diatribe om de radikales og andre løsgængeres stilling. Udvalget om Forfatningsspørgsmål har nu udnævnt en ordfører. Hvis der har været en forsinkelse i udnævnelsen af en ordfører, skyldes det, at de radikales repræsentant bad om udsættelse på koordinatorernes møde om udnævnelse af en ordfører. Det var de radikale, der i første omgang bad om udsættelse. Det er topmålet af hykleri at komme her med beskyldninger om, at Udvalget om Forfatningsspørgsmål trækker tiden ud.

Hvad angår ændringsforslag, har De imidlertid præcis samme ret som ethvert andet medlem til at fremsætte ændringsforslag med 32 underskrifter. Hvis De ikke engang kan indsamle 32 underskrifter til støtte for et ændringsforslag, er det ikke værd at spilde afstemningstid på.

(Bifald)

  Formanden. – Jeg har nu en liste over de medlemmer, der ønsker at tale. Af hensyn til den politiske balance giver jeg hermed ordet til hr. Madelin, men jeg vil anmode alle andre talere om at trække sig, så vi kan skride til afstemning.

  Madelin (PPE). – (FR) Hr. formand, uden at ville forlænge forhandlingerne, tror jeg, der er rejst et problem, der kræver en løsning for at undgå, at vi hele tiden vender tilbage til det samme problem. Det er helt klart, at et demokrati kræver regler for at kunne fungere, men et demokratis respektabilitet måles også på, hvordan det beskytter sine mindretal, og jeg ønsker, at vi alle kan have de samme rettigheder her i Parlamentet.

  Formanden. – Tak. Vi går nu over til afstemning.

⁂

Betænkning (A5-0013/1999) af Pack for Udvalget om Udenrigsanliggender, Menneskerettigheder, Fælles Sikkerhed og Forsvarspolitik om forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1628/1996 om bistand til Bosnien-Hercegovina, Kroatien, Forbundsrepublikken Jugoslavien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, bl.a. ved oprettelse af Det Europæiske Genopbygningsagentur (KOM(1999) 312 – C5-0062/1999 – 1999/0132(CNS))

  Pack (PPE), ordfører. – (DE) Hr. formand, i morges hørte vi i debatten om Tampere, at rådsformandskabet endelig har indvilget i at tage vores betænkning officielt til efterretning og alvorligt at overveje de krav, der fremsættes i den. Hvad det så end betyder - jeg opfatter det seriøst og håber, at formandskabet fra på fredag vil begynde at deltage i den indbyrdes debat, for at vi kan få et velfungerende genopbygningsagentur i Thessaloniki og en stabilitetspagt, og at vores forslag til, hvordan agenturet i Kosovo skal fungere, virkelig bliver taget alvorligt.

Jeg skal derfor før debatten venligst bede om, at den nye Kommission, som jo endnu ikke har haft mulighed herfor, tilkendegiver sin holdning til det, Parlamentet har sagt herom. Jeg beder Dem give ordet til Chris Patten.

(Bifald)

  Patten, Kommissionen. – (EN) Jeg er glad for at få mulighed for at udtale mig om Parlamentets ændringsforslag, og jeg kan måske også benytte lejligheden til at rose det ærede medlem og hendes kolleger, der har interesseret sig levende for dette meget vigtige emne.

Inden jeg præsenterer Kommissionens holdning til de ændringsforslag, der blev vedtaget af Parlamentet den 16. september, håber jeg, at De vil lade mig understrege, at Kommissionen har forsøgt at forholde sig til Parlamentets forslag i samme ånd, som Parlamentet formentlig udarbejdede dem: Hvordan vi bedst kan gøre en fælles europæisk indsats i Kosovo og i hele regionen.

I morgen rejser jeg sammen med hr. Javier Solana til Kosovo for med egne øjne at vurdere vores indsats, så jeg vil have Parlamentets synspunkter i frisk erindring, og jeg er meget opmærksom på behovet for at få agenturet op at køre hurtigst muligt. På denne måde styrker vi bedst det udmærkede arbejde, som hr. Franco og hans hold allerede har gjort.

Lad mig fremsætte vores holdning til ændringsforslagene i rækkefølge. Kommissionen kan acceptere ånden, hvis der i visse tilfælde kan ændres på ordlyden af ændringsforslagene vedrørende ledsageforanstaltninger, lokalsamfundenes deltagelse i genopbygning, koordinering med ikkestatslige organisationer, høring af Parlamentet inden udvidelse af agenturets aktiviteter til andre dele af Forbundsrepublikken Jugoslavien samt naturligvis budgettets gennemskuelighed.

Det vil sige ændringsforslag 1, 2, 4, 9, 15 og anden halvdel af ændringsforslag 24. Nogle af ændringsforslagene - 7, 8, 10, 11, 17, 21, 25 og 26 - vedrører spørgsmål, der allerede behandles i den aktuelle version af forslaget.

Vi er imidlertid ikke enige med Parlamentet på følgende områder: sammenslutning af humanitær bistand og genopbygningshjælp i en enkelt ordning, adskillelse af agenturets indtægter fra bevillinger til programmer, udelukkelse fra agenturets budget af bidrag fra andre kilder, budgetmyndighedens godkendelse af bemandingsplaner og en rapport om en mulig nedlæggelse af agenturet efter 24 måneder. Det gælder ændringsforslag 5 og 23, første del af ændringsforslag 24 samt ændringsforslag 27 og 28.

Jeg håber ikke, at vores holdning giver anledning til alt for mange problemer. Jeg er klar over, at Parlamentets største prioriteter ligger andetsteds.

Jeg er naturligvis klar over, at Europa-Parlamentet lægger særlig vægt på to spørgsmål. Det første handler om at etablere agenturets hovedkvarter i Thessaloniki og dets operationscenter i Pristina, at udvide dets mandat til hele det vestlige Balkan og at bringe dets aktiviteter inden for rammerne af stabilitetspagten. Disse spørgsmål dækkes af ændringsforslag 3 og 18. Vi har i det væsentlige følgende holdning hertil: Agenturets øjeblikkelige mål er en genopbygning af Kosovo samt derefter - når forholdene tillader det - en genopbygning af andre dele af Forbundsrepublikken Jugoslavien. Det er et instrument for Den Europæiske Union, og det skal bevare sin uafhængighed. Hovedkvarteret kan kun etableres i Thessaloniki, så længe operationscenteret i Pristina har sin uafhængighed.

Kommissionen mener, at et kompromis med hensyntagen til Parlamentets fuldt forståelige bekymring kan nås i henhold til følgende principper: For det første skal agenturets hovedkvarter etableres i Thessaloniki, og der skal udarbejdes en fælles erklæring med en liste over de serviceafdelinger, der skal placeres her. For det andet skal en anden fælles erklæring fastsætte betingelserne for en koordinering med stabilitetspagten, samtidig med at agenturets uafhængighed beskyttes, hvilket jeg gerne vil understrege. For det tredje vil Kommissionen næste år påtage sig at aflægge en beretning om muligheden for at udvide agenturets aktiviteter til andre Balkanlande under en ny forordning.

Det andet spørgsmål, der har givet anledning til en række ændringsforslag, er ønsket om at gøre agenturet til Kommissionens direkte og eksklusive ansvarsområde, og Kommissionen skal således også udpege direktøren. Uafhængige eksperter udpeget af Kommissionen skal erstatte medlemsstaternes repræsentanter i direktionen. Forvaltningsudvalget skal erstattes af et rådgivende udvalg. Det handler om ændringsforslag 6, 12, 14, 16, 19 og 22.

Kommissionen mener, at medlemsstaternes repræsentation i direktionen i det store og hele vil være godt for agenturet og gøre det lettere at koordinere Fællesskabets og medlemsstaternes genopbygningsaktiviteter. Kommissionen vil fremhæve, at dette forslag bygger på det standardformat, der anvendes til alle europæiske agenturer, skønt der ganske vist er undtagelser i denne model - herunder medlemsstaternes repræsentation i direktionen og særlige regler vedrørende ansvar. Forvaltningsudvalgsmodellen er i overensstemmelse med de gældende regler.

Men jeg ønsker ikke at slutte her. Kommissionen mener, at man kan udarbejde et kompromis, der tager hensyn til Parlamentets primære prioriteter, efter følgende retningslinjer: For det første skal direktionen ikke have besluttende beføjelser, men en rådgivende rolle i visse spørgsmål, herunder udvælgelse og gennemførelse af projekter. Dernæst skal Kommissionen have til opgave at udpege direktøren i tråd med Parlamentets forslag.

Hvad skal der så ske? Jeg mener, at det er helt enkelt, og jeg kan tilslutte mig det, som premierminister Lipponen sagde tidligere på dagen som svar på et spørgsmål fra det ærede medlem. Jeg vil præsentere Rådet for forslagene og forsøge at overtale det til at acceptere, hvad jeg opfatter som et fornuftigt kompromis, der skulle kunne accepteres af alle. Vi ønsker jo trods alt alle at komme videre med det meget vanskelige arbejde i Kosovo så hurtigt og effektivt som muligt. Det skylder vi alle vores hold i Kosovo. Det skylder vi befolkningen i Kosovo, og jeg synes bestemt ikke, at vi skal lade der gå politik i dette vigtige spørgsmål.

Jeg håber, at Parlamentet føler, at vi har gjort, hvad vi kan for at finde frem til en kompromisløsning i dette meget vigtige spørgsmål, og jeg håber, at Rådet kan samarbejde på en måde, som er tilfredsstillende for Parlamentet.

(Bifald)

(Forslaget til lovgivningsmæssig beslutning vedtoges)

⁂

Procedure uden forhandling:

- Betænkning (A5-0021/1999) af Hatzidakis for Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om konsekvenser af Amsterdam-traktatens ikrafttræden for de igangværende lovgivningsprocedurer inden for området regionalpolitik, transport og turisme (SEK(1999) 581 - C4-0219/1999)

(Forslaget til lovgivningsmæssig beslutning vedtoges)

- Betænkning (A5-0037/1999) af Vallelersundi for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet - Konsekvenser af Amsterdam-traktatens ikrafttræden for de igangværende lovgivningsprocedurer vedrørende retlige anliggender og det indre marked (SEK(1999) 581 - C4-0219/1999)

(Forslaget til lovgivningsmæssig beslutning vedtoges)

⁂

Procedure uden betænkning:

- Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om motorkøretøjers afskærmning fortil mod underkøring og om ændring af Rådets direktiv 70/156/EØF (KOM(1999) 32 - C4-0094/1999 - 1999/0007(COD)) (Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked)

(Kommissionens forslag godkendtes)

- Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 92/61/EØF om standardtypegodkendelse af to- og trehjulede motordrevne køretøjer (KOM(1999) 276 - C5-0012/1999 - 1999/0117(COD) (Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked)

(Kommissionens forslag godkendtes)

- Forslag til Rådets afgørelse om godkendelse på Fællesskabets vegne af det nye bilag til konventionen om beskyttelse af havmiljøet i det nordøstlige Atlanterhav, om beskyttelse og bevaring af det maritime områdes økosystemer og biologiske mangfoldighed, det hertil knyttede tillæg 3 og aftalen om betydningen af visse begreber i det nye bilag (KOM(1999) 190 - C5-0013/1999 - 1999/0095(CNS)) (Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik)

(Kommissionens forslag godkendtes)

- Forslag til Rådets afgørelse om godkendelse på Fællesskabets vegne af OSPAR-beslutning 98/2 om dumpning af radioaktivt affald (KOM(1999) 190 - C5-0014/1999 - 1999/0096(CNS)) (Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik)

(Kommissionens forslag godkendtes)

- Forslag til Rådets afgørelse om godkendelse på Fællesskabets vegne af OSPAR-beslutning 98/3 om bortskaffelse af nedlagte havanlæg (KOM(1999) 190 - C5-0015/1999 - 1999/0097(CNS)) (Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik)

(Kommissionens forslag godkendtes)

- Forslag til Rådets afgørelse om godkendelse på Fællesskabets vegne af OSPAR-beslutning 98/4 om emissionsgrænseværdier for fremstilling af monomert vinylchlorid og OSPAR-beslutning 98/5 om emissionsgrænseværdier for vinylchloridsektoren (KOM(1999) 190 - C5-0016/1999 - 1999/0098(CNS)) (Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik)

(Kommissionens forslag godkendtes)

⁂

Indstilling ved andenbehandling (A5-0034/1999) fra Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om Rådets fælles holdning (7634/1/1999 - C5-0026/1999 - 1998/0191 - (COD)) fastlagt med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en fællesskabsramme for elektroniske signaturer (Ordfører: Lechner)

  Lechner (PPE), ordfører. – (DE) Hr. formand, da det ikke er uvæsentligt, skal jeg gøre opmærksom på en sproglig uklarhed i ændringsforslag 1 og blot tilføre det til protokollen. Det hedder her i den tyske udgave i andet punktum i betragtning 16: "Es bedarf keiner gesetzlichen ... Rahmenbedingungen für Signaturen, die ausschließlich in geschlossenen ..." (der er ikke behov for lovfæstede rammeforskrifter for elektroniske signaturer, der udelukkende anvendes i lukkede …). Ordet "geschlossenen" (lukkede) skal udgå. Det drejer sig her om en skrivefejl. Straks, når det går videre, hedder det i samme punktum "einer begrenzten Anzahl ..." (et begrænset antal …). I stedet for "begrenzt" (begrænset) skal det hedde "bestimmt" (afgrænset), "einer bestimmten Anzahl" (et afgrænset antal), på engelsk "defined".

Så tillader jeg mig også at sige, at jeg beder om, at man ikke vedtager ændringsforslag 6, fordi dette vigtige direktiv i så fald ikke ville træde i kraft.

  Formanden. – Ønsker kommissæren at udtale sig?

  Barnier, Kommissionen. – (FR) Hr. formand, i forlængelse af hr. Lechners indlæg vil jeg sige, at vi overhovedet ingen problemer har med det forslag, han netop har fremsat til ændringsforslag 1. Vi har selv været betænkelige ved, at Parlamentet kendte emnet for ændringsforslag 6, idet det så ud til at være i strid med traktatens artikel 133. Derfor kunne vi heller ikke godkende dette ændringsforslag, som hr. Lechner netop har anbefalet, at vi forkaster.

(Formanden erklærede den ændrede fælles holdning for godkendt)

⁂

Indstilling ved andenbehandling (A5-0033/1999) fra Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om Rådets fælles holdning (8697/1/1999 - C5-0031/1999 – 1998/0071 (COD)) fastlagt med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 70/221/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning vedrørende beholdere for flydende brændstof og afskærmning bagtil mod underkøring på motordrevne køretøjer og påhængskøretøjer dertil (Ordfører: Harbour)

  Barnier, Kommissionen. – (FR) Hr. formand, vi har ingen problemer med nogen af disse ændringsforslag.

(Formanden erklærede den ændrede fælles holdning for godkendt)

⁂

Indstilling ved andenbehandling (A5-0029/1999) fra Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om Rådets fælles holdning (6884/1/1999 - C5-0029/1999 -1998/0163(COD)) fastlagt med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om hastighedsmålere for to- og trehjulede motordrevne køretøjer og om ændring af Rådets direktiv 92/61/EØF om standardtypegodkendelse af to- og trehjulede motordrevne køretøjer (Ordfører: Ferri)

  Barnier, Kommissionen. – (FR) Hr. formand, uden at ville forsinke Deres forhandlinger havde vi heller ikke denne gang nogen problemer med at godkende samtlige ændringsforslag. Vi havde et problem med ændringsforslag 5, som De selv for lidt siden nævnte var uimodtageligt.

  Ferri (PPE), ordfører. – (IT) Hr. formand, jeg vil bare sige, at man efter min beskedne mening går glip af en god lejlighed, for ændringsforslag 5 vedrører et vigtigt punkt i forbindelserne mellem Kommissionen og Rådet, og navnlig komitologispørgsmålet. Den tidligere bestemmelse er blevet ophævet, og det haster således med at tage stilling til ændringsprocedurerne for de forskellige bestemmelser, vi skal vedtage, især når det gælder visse vigtige og vanskelige områder, og vi skal således tage stilling til, om det skal være Kommissionens eller Rådets udtalelse, der er vigtigst. Det er to forskellige synspunkter, alt efter om man vælger det rådgivende udvalg - sådan som vi havde gjort - hvor der lægges størst vægt på Kommissionen, eller forskriftsudvalget, hvor der lægges størst vægt på Rådet. Jeg tror, at det ville have været hensigtsmæssigt at stemme om dette ændringsforslag, fordi det - navnlig på et forholdsvis vanskeligt område som færdselssikkerhed, det vil sige beskyttelse af borgernes liv - kunne have været meget nyttigt. Jeg vil dog gerne anbefale Kommissionen - jeg ved ikke, om kommissær Liikanen er til stede, men vi har under alle omstændigheder allerede talt om det under den generelle forhandling - at gå lidt hurtigt til værks, hvis vi skal fremlægge en rammelovgivning, der vedrører alle emnerne, så vi på en systematisk og omhyggelig måde kan tage et spørgsmål op, som er meget vanskeligt set ud fra et institutionelt synspunkt.

  Formanden. – Tak. Ændringsforslag 5 kan ikke behandles, da det ikke opfylder bestemmelserne om andenbehandling.

(Formanden erklærede den ændrede fælles holdning for godkendt)

⁂

Indstilling ved andenbehandling (A5-0028/1999) fra Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om Rådets fælles holdning (14248/3/1998 - C5-0030/1999 - 1994/0011(COD) fastlagt med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om tovbaneanlæg til personbefordring (Ordfører: Miller)

Formanden. – Ønsker kommissæren at udtale sig?

  Barnier, Kommissionen. – (FR) Hr. formand, jeg kan med det samme sige Dem, at vi godkender ændringsforslagene.

(Formanden erklærede den ændrede fælles holdning for godkendt)

⁂

Betænkning (A5-0035/1999) af Huhne for Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål om Den Europæiske Centralbanks årsberetning for 1998 (C4-0211/1999)

(Forslaget vedtoges)

⁂

Fælles beslutningsforslag⁽¹⁾ om Tampere

(Forslaget vedtoges)

⁂

FORSÆDE: Nicole FONTAINE
Formand

Udnævnelse af ombudsmand (Skriftlig afstemning)
Formanden. – Jeg har modtaget to forslag til kandidater, hr. Georgios Anastassopoulos og hr. Jacob Söderman.
(Formanden udvalgte ved lodtrækning seks stemmetællere og opfordrede medlemmerne til at stemme)⁽²⁾
- Efter afstemningen er afsluttet:

  Evans, Robert J.E. (PSE). – (EN) Fru formand, jeg har nu ventet tålmodigt - måske endda utålmodigt - i et stykke tid, fordi jeg ønskede at tage ordet inden afstemningen om ombudsmanden.

Kan De fortælle mig, hvorfor vi skulle gå gennem det organiserede kaos - og jeg vælger mine ord med stor omhu - i forbindelse med den forrige afstemning, når vi har et meget dyrt og sofistikeret elektronisk afstemningsanlæg? Der er tale om et system med tre knapper, så man kan stemme for kandidat A, kandidat B eller undlade at stemme. Det giver optimale betingelser for hemmelig afstemning, og jeg ved, at vi tidligere har brugt anlægget under lignende omstændigheder. Det havde været både hurtigere og billigere med en elektronisk afstemning, og jeg vil bede Dem forklare, hvorfor man valgte den aktuelle afstemningsform.

Når jeg nu har ordet, fru formand, vil jeg gerne minde Dem om en hændelse tidligere på dagen under Deres forsæde. De husker sikkert - for jeg bemærkede Deres misbilligelse - at et medlems mobiltelefon ringede, vistnok under den finske premierministers indlæg. Det var meget uhøfligt over for Finlands premierminister, og det blev endnu værre, da medlemmet derefter tog telefonen og fortsatte samtalen. Hvad kan der gøres for at undgå lignende tilfælde fremover?

Endelig - mens jeg har Deres opmærksomhed - kan De så gøre noget ved det faktum, at nogle af parlamentsbetjentene ved indgangen ryger i tjenesten? Jeg synes, at det giver et ekstraordinært dårligt indtryk af Parlamentet.

  Formanden. – Hr. Evans, det er med stor glæde, jeg har noteret de tre punkter, De har fremført. Hvad angår det første punkt, mente vi, det var bedst at spørge de to kandidater, hvilken form de foretrak. Vi spurgte dem, om de ønskede en elektronisk afstemning eller ej i og med, at afstemningen som altid, men måske endda i særlig grad i dette tilfælde, risikerer at blive meget tæt og måske dreje sig om ganske få stemmer. Under alle omstændigheder ønskede jeg som formand ikke, at der bagefter skulle komme protester, og at nogle kolleger skulle kunne sige, der var begået fejl eller manipulation. Dette var yderst vigtigt for mig. Hvis de to kandidater havde accepteret den elektroniske afstemning, havde vi gjort det på den måde. Men det var ikke tilfældet. Jeg kan fortælle Dem, at man har meddelt mig, at denne skriftlige afstemning har taget nøjagtigt 20 minutter. Jeg mener ikke, det er for meget, og det giver os mulighed for at sige, at vi har gennemført en afstemning, der er totalt ubestridelig og ubestridt.

Med hensyn til det andet punkt, tror jeg, De bemærkede mine hævede øjenbryn. Jeg så med det samme, hvorfra opringningen kom. Det var ikke let at standse den, men jeg lod vedkommende vide, at dette så absolut ikke var en korrekt optræden, og jeg håber, den pågældende person nu har forstået det.

Hvad angår det tredje punkt, vil vi gøre, hvad der er nødvendigt, for dette er absolut heller ikke normalt. Sådan noget kan vi ikke acceptere, og det er hermed sagt.

⁂

STEMMEFORKLARINGER

- Betænkning af Pack (A5-0013/1999)

  van der Laan (ELDR). – (NL) Fru formand, jeg vil gerne på vores gruppes vegne forklare, hvorfor vi har stemt imod. Det Europæiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe har altid syntes, at hovedsædet for agenturet til genopbygning af Kosovo skal være i Pristina, at det kun skal være i Pristina, og at det ikke på en eller anden måde skal være knyttet til eller være en del af eller skal samarbejde med et eller andet agentur i Thessaloniki. Dette er efter vores opfattelse den eneste logiske holdning, og det er også den eneste holdning, som er i kosovoernes egen interesse. I betragtning af, at Kommissionens originale tekst er meget tydelig i denne henseende, og at fru Packs ændringsforslag unødvendigt tilføjer elementet Thessaloniki, har vores gruppe valgt at stemme imod betænkningen.

Jeg vil dog gerne understrege, at vores gruppe støtter Parlamentets holdning, når det drejer sig om at gøre agenturets ledelse og procedurerne mere effektive og naturligvis underkaste agenturet kontrol foretaget af OLAF, hvordan kan det også være anderledes, for disse ændringsforslag kommer fra mig selv. Vi er derfor overordentlig glade for, at Kommissionen vil overtage mange af disse ændringsforslag. De konkrete svar, som hr. Patten netop har givet Parlamentet her, står for øvrigt i skarp kontrast til den overvældende tavshed fra Rådets side. Rådet har systematisk afslået at indlede en konstruktiv dialog med Parlamentet om indholdet af betænkningen, og vi synes, at denne holdning er uacceptabel, og hvad det angår, støtter vi også i særdeleshed den holdning, som fru Pack har indtaget, som indtil sidste øjeblik har forsøgt at udsætte denne betænkning.

Jeg vil lige tydeligt gøre opmærksom på, desværre er Rådet ikke til stede, at Parlamentet naturligvis inden for rammerne af budgettet for 2000 vil have det sidste ord i denne sag. Sammenfattende, fru formand, vil jeg sige, at vi i vores gruppe stod over for et temmelig vanskeligt dilemma ved afstemningen om en betænkning, som for en del tager hensyn til vores bekymringer, men ikke på dette ene væsentlige punkt med hensyn til Pristina. Derfor har vi alligevel valgt at være tydelige og konsistente, og derfor har vi stemt imod.

- Betænkning af Palacio Vallelersundi (A5-0037/1999)

  Hager (NI), skriftlig. – (DE) Frihedspartiets holdning til indholdet af Parlamentets første to beslutninger om statutten for parlamentsmedlemmerne har ikke ændret sig. Men for at afslutte den nuværende passivitet i dette spørgsmål har vi - på baggrund af nye forhandlinger med Rådet - stemt for stadfæstelsen af disse beslutninger.

  van den Berg (PSE), skriftlig. – (NL) Medlemmerne af Partij van de Arbeid-delegationen i Europa-Parlamentet har stemt for et ændringsforslag, som proceduremæssigt bekræfter Europa-Parlamentets beslutningsforslag af 3. december 1998 og 5. maj 1999 om en statut for Europa-Parlamentets medlemmer.

For Partij van de Arbeid-delegationen giver denne afstemning ikke udtryk for en bedømmelse af indholdet af beslutningsforslagene af 3. december 1998 og 5. maj 1999. Den betragter kun afstemningen som et proceduremæssigt anliggende, der er nødvendigt for at kunne lade forhandlingerne fortsætte med Rådet om den statut for medlemmerne af Europa-Parlamentet, som stadig skal udarbejdes.

Det er vigtigt, at ændringsforslaget udtrykkeligt nævner Europa-Parlamentets vilje til at forhandle med Rådet for at opnå dets tilslutning til en statut for medlemmerne. Dette indebærer, at Europa-Parlamentet viser vilje til at indgå kompromiser med Rådet. Partij van de Arbeid-delegationen i Europa-Parlamentet og andre i Europa-Parlamentet har tidligere arbejdet for at tilvejebringe denne vilje til kompromis fra Europa-Parlamentets side, og det vil de fortsætte med at gøre.

Endelig holder Partij van de Arbeid-delegationen fortsat fast ved en ny statut for medlemmer af Europa-Parlamentet omkring det kommende årsskifte.

  Van Lancker (PSE), skriftlig. – (NL) Jeg har ved afstemningen stemt for PSE-ændringsforslaget om punkt 2. Med vedtagelsen af dette ændringsforslag åbner vi døren for en genoptagelse af diskussionen med Rådet om den fremtidige statut for medlemmerne af Europa-Parlamentet i håb om, at denne statut endelig kommer hurtigst muligt.

Denne afstemning betyder for mig på ingen måde en godkendelse af beslutningsforslaget af 5. maj 1999 om medlemmernes statut. Jeg er stadig af den opfattelse, at flertallet i Europa-Parlamentet med dette udkast til statut ikke gav noget tydeligt signal til vælgerne om, at de vil bringe de overdrevne privilegier og godtgørelser til ophør. Derfor stemte jeg den 5. maj i år sammen med mine kolleger fra De Socialistische Partij i Parlamentets PSE-gruppe imod det nævnte beslutningsforslag.

De Socialistische Partij vil også i det nye Europa-Parlament fortsætte med at arbejde på en rimelig statut, med et gennemskueligt godtgørelsessystem på grundlag af afholdte udgifter, og partiet genfinder derfor også egne elementer i de forslag, som Rådet har fremsat herom. De Socialistische Partij er af den opfattelse, at denne statut skal vedtages hurtigst muligt. Den skal udgøre grundlaget for en gennemgribende reform af Europa-Parlamentet, således at også vores institution kan genvinde Unionens indbyggeres tillid. Hvad vi kræver af Rådet og Kommissionen, må vi også turde binde an med i Parlamentet.

- Indstilling ved andenbehandling (A5-0034/1999)

  Caudron (PSE), skriftlig. – (FR) Det er ikke første og bestemt heller ikke sidste gang, jeg udtaler mig om den indsats, der er knyttet til udviklingen af tjenesteydelser inden for den elektroniske handel.

Jeg tror faktisk, at selvom man skal glæde sig over, at udvekslingen af varer lettes gennem fremskridt på edb-området, skal man ikke desto mindre være så meget mere på vagt og overvåge, at der opretholdes en retfærdig balance mellem udbydernes interesser og beskyttelsen af forbrugerne.

Vi bør tage hensyn til de nye oplysninger: Elektronisk kommunikation og ditto transaktioner udvikles og generaliseres. Produkter og tjenesteydelser i denne sektor skaber et verdensmarked, der ekspanderer lynhurtigt, og vækstraten vil passere 100% inden år 2001.

Det betyder, at vi hurtigst muligt må vedtage regler, der skaber en ramme for dette nye marked. Selvom det skaber nye indtjeningsmuligheder for virksomheder af enhver art, skaber det samtidig en vis usikkerhed hos forbrugerne.

Det er derfor absolut nødvendigt at udforme bestemmelser for sikkerhed og juridisk accept af elektroniske underskrifter samt for autentificering (originalers ægthed og oplysningers integritet).

Det er, hvad der foreslås i det direktiv, vi diskuterer i dag. Europa-Parlamentet fremlagde ved førstebehandlingen adskillige ændringsforslag. Vi kan med tilfredshed konstatere, at en række af disse er taget med i den fælles holdning. Det bør gå på samme måde med de ændringsforslag, der fremsættes i dag.

Dette direktiv bør udgøre et første skridt på vejen mod at udarbejde en ramme på EU-niveau for den elektroniske handel samtidig med, at vi ved, at vi ikke gennem en længere periode kan undlade at føre diskussionen om dette tema på verdensplan.

  Kauppi (PPE), skriftlig. – (FI) I takt med direktivforslaget tager den kommercielle anvendelse af elektroniske signaturer et skridt frem, men der er stadig et stykke vej at gå. De grundlæggende problemer ved elektroniske signaturer såsom systemets pålidelighed og fleksibilitet samt opklaringen af ansvarsforholdene kræver en del udviklingsarbejde også fremover.

Flere stater og organisationer har i de senere år udviklet digitale underskrifter og regler herom. Ud over Den Europæiske Unions direktivudkast har Det Internationale Handelskammer og OECD givet anbefalinger om emnet. Det vigtige forslag om organisationen Global Information Infrastructure, som fremmer elektronisk handel, er imidlertid udarbejdet.

Jeg mener, at når vi udvikler europæiske referencerammer for elektroniske signaturer, skal Den Europæiske Union hele tiden også agere på internationalt plan, så systemets juridiske rammer kan blive stadfæstet. Etablering af en international organisation vil være til gavn for Den Europæiske Union.

Udviklingen af Fællesskabet må imidlertid ikke forårsage øgede justeringer. Beskyttelsessystemerne skal have lov at udvikle sig frit og så effektivt som muligt ved hjælp af markedskræfterne og samtidig sikre, at forbrugernes stærke tillid til mulighederne for elektroniske signaturer opretholdes.

  Martin, David W. (PSE), skriftlig. – (EN) Der er ingen tvivl om, at elektronisk handel bliver et af fremtidens store vækstområder, hvis det får forbrugernes tillid.

I øjeblikket er der to problemer, der bremser den elektroniske handel: problemerne med at kontrollere brugernes og forbrugernes identitet og usikkerheden i forbindelse med onlinetransaktioners juridiske gyldighed.

Det glæder mig, at direktivforslaget giver digitale signaturer retskraft (hvis de autentificeres), og at de dermed får samme retskraft som dokumenter, der underskrives med blæk.

Øget sikkerhed i forbindelse med elektronisk handel i EU skulle øge forbrugernes tillid og hjælpe EU-borgerne til at få glæde af dette aktivitetsområde med større sjælefred og sikkerhed.

  Titley (PSE), skriftlig. – (EN) Jeg går helhjertet ind for dette fornuftige forslag til en løsning på et af de centrale problemer, der bremser væksten i europæisk elektronisk handel, nemlig problemerne med at kontrollere brugernes og forbrugernes identitet. Dette seneste EU-initiativ, der supplerer nationale initiativer, vil medvirke til at skabe en effektiv lovgivningsmæssig ramme, der kan bringe europæiske virksomheder frem i forreste række med hensyn til udvikling af elektronisk handel. Dette initiativ til fremme af elektronisk handel er kort og godt en førsteklasses løsning for erhvervslivet.

Britisk erhvervsliv er allerede på forkant med udviklingen i sin erkendelse af den elektroniske handels potentiale i Europa. Der findes nu mere end 13 millioner personer med internetadgang i Storbritannien, og indtægterne fra den elektroniske handel ventes at runde GBP 10 milliarder næste år. Labour-regeringen er også på forkant med udviklingen og søger at skabe det rette miljø for en blomstrende elektronisk handel. Vi gennemfører en reform af aftaleloven, der tager hensyn til den elektroniske handel, og som hyldes som model for resten af Europa. Vi forbedrer undervisningsstandarden, fremmer livslang uddannelse og bestræber os på at koble vores skoler op på Internettet. I år 2002 vil alle skoler i Storbritannien være koblet på Internettet. Vi åbner også et netværk af IT-uddannelsescentre eller "e-libr@ries" over hele landet.

De store byer i min egen region i det nordvestlige England blev udviklet i forbindelse med en tidligere stor økonomisk revolution, nemlig den industrielle revolution. Hvad jern var for det 19. århundrede, bliver informationsteknologien for det 21. århundrede. Og ligesom jernbanerne var kommunikationsnet for den industrielle revolution, således bliver Internettet centralt for vidensrevolutionen. Jeg ser gerne, at det nordvestlige England genvinder sin førerposition inden for teknologisk udvikling. Jeg mener, at vi med sådanne vidtrækkende, men gennemførlige politikker kan fremme den naturlige arbejdsomhed og opfindsomhed hos befolkningen i det nordvestlige England og endnu en gang gøre regionen til et kraftcenter for økonomisk velstand i Storbritannien, Europa og resten af verden.

- Indstilling ved andenbehandling (A5-0028/1999)

- Betænkning af Huhne (A5-0035/1999)

  Berthu (UEN), skriftlig. – (FR) Jeg har stemt imod Europa-Parlamentets beslutning om Den Europæiske Centralbanks (ECB) årsberetning for 1998, fordi beslutningen godkender årsberetningen, der indgår i processen for overgangen til et monetært system i EU, der er totalt forenet. Men jeg tænker som de økonomer, der er samlet i sammenslutningen for Frankrigs monetære uafhængighed, at dette mål ikke er ønskeligt, og at det er nødvendigt fra og med den 1. januar 2002 parallelt at bevare på den ene side de nationale valutaer og på den anden side euroen som den fælles valuta.

I øvrigt behandler Europa-Parlamentets beslutning meget grundigt de tekniske aspekter, der har til hensigt at forbedre gennemsigtigheden i ECB. Dette mål forekommer prisværdigt, men det er umuligt at opnå. Europa-Parlamentet har i øvrigt netop bevist dette ved at rode sig ind i forviklinger, som det ikke har formået at komme ud af igen. Den oprindelige tekst til beslutningen krævede reelt, at stemmeafgivningen fra de forskellige medlemmer af Styrelsesrådet blev offentliggjort efter hver enkelt monetær beslutning. ECB's formand, hr. Duisenberg, fremhævede, at han ikke var enig i denne idé af mange forskellige årsager, den ene dårligere end den anden. Især fremførte han, at offentliggørelsen af stemmeafgivningen ville øge presset på Styrelsesrådets medlemmer. Medlem af Bank of England's politisk-monetære udvalg, professor Buiter, har netop svaret, at hvis stemmeafgivningen forbliver hemmelig, vil dette pres også blive forøget i det skjulte, og det vil blot gøre det endnu værre.

Til sidst trak Europa-Parlamentets Udvalg om Økonomi og Valutaspørgsmål endelig den omtalte del af beslutningsforslaget tilbage for ikke at irritere hr. Duisenberg, og Europa-Parlamentet har netop givet sin tilslutning til denne udeladelse.

Sagen er alvorligere, end den umiddelbart forekommer. For det første viser den frygtsomheden eller snarere eftergivenheden i Europa-Parlamentets kontrol. For det andet skal jeg minde om, at offentliggørelse af stemmeafgivninger er tilladt i alle verdens store centralbanker, især i USA og Japan. Hvorfor gør Den Europæiske Centralbank denne undtagelse? Hvorfor skal den agere lidt mere i det skjulte? Svaret er enkelt. De centralbanker, jeg lige har nævnt, arbejder alle inden for en enkelt nation, mens Den Europæiske Centralbank arbejder med adskillige nationer og adskillige befolkninger. På grund af denne anderledes situation frygter ECB i langt højere grad end de andre, at interne konflikter udnyttes af den ene eller den anden medlemsstat. For at afværge denne fare er den tvunget til kun at være halvt så gennemsigtig. På den måde fastholdes situationen. Den Europæiske Centralbank må, fordi den har kompetence inden for et alt for usammensat område, tage endnu større afstand fra den sociale virkelighed. Ved at handle således kan den afdæmpe spillet nu og her på den ene eller den anden stemmeafgivning, men den spærrer vejen for sig selv på længere sigt, idet den afskærer sig fra befolkningerne.

Man vil kunne forstå, at jeg på disse vilkår ikke kan godkende hverken Europa-Parlamentets beslutning eller ECB's årsberetning for 1998.

  Caudron (PSE), skriftlig. - (FR) Som tidligere medlem af Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål har jeg læst den første årsberetning fra Den Europæiske Centralbank opmærksomt, og jeg forsøger årvågent at følge dens arbejde.

Derfor kan jeg kun tilslutte mig ordføreren, når han beklager ECB's manglende gennemsigtighed. Det er rigtigt, at der sker fremskridt, men de er stort set utilstrækkelige, hvis man sammenligner med de informationer, andre centralbanker stiller til rådighed. Når man tager dens høje grad af uafhængighed i betragtning, er det afgørende, at ECB sikrer gennemsigtighed på et højt niveau med hensyn til beslutninger, der angår den monetære politik. Dette ville udgøre en garanti for dens troværdighed.

Jeg finder det f.eks. beklageligt, at hr. Duisenberg modsætter sig offentliggørelsen af et detaljeret referat fra møderne, hvilket dog er normal praksis i mange centralbanker.

Jeg støtter forslaget fra Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål, der anmoder om, at Europa-Parlamentet får stillet kortfattede referater fra Styrelsesrådet til rådighed, hvori man tydeligt udtrykker argumenterne "for" og "imod" de trufne beslutninger samt begrundelserne for disse beslutninger.

Jeg mener i øvrigt, at det med hensyn til at sikre et effektivt samarbejde mellem ECB og Europa-Parlamentet er afgørende, at ECB's formand er parat til at stå til ansvar for hver eneste vigtige beslutning, der tages på det monetære område.

Jeg vil endvidere stå fast på et krav, som Europa-Parlamentet udtrykker over for ECB. Sidstnævnte bør anstrenge sig for at udtænke en monetær politik i form af varig vækst og beskæftigelse. Prisstabiliteten er ikke et mål i sig selv, den bør bidrage til væksten og til at skabe arbejdspladser.

Jeg benyttede lejligheden til at udtale mig om ECB for at gå ind på et problem, der står mit hjerte nær, og som jeg har haft lejlighed til at udtale mig om adskillige gange. Det drejer sig om de gebyrer, som visse banker lægger oven i transaktioner i euro. Problemerne er langt fra løst og fortsætter med at plage EU's borgere i euroområdet. Der bør derfor hurtigst muligt tages et initiativ for at sætte en stopper for denne praksis, som Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen har omtalt mange gange.

  Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Den Europæiske Centralbank har trods dens fundamentale rolle i europæisk politik og økonomi en uafhængig position i forhold til Rådet, Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter, hvilket er uacceptabelt. Det er desværre et eksempel på den manglende demokratiske kontrol fra disse institutioners side.

Da udgangspunktet er, at stabilitetspagten og de forskellige nominelle konvergenskriterier skal overholdes, og prisstabilitet skal prioriteres højest, bliver ECB's pengepolitiske retningslinjer bestemmende for den økonomiske politik på nationalt og EU-plan inden for de mest forskelligartede økonomiske og sociale områder, herunder også for budgetoverslagene i såvel EU som i medlemsstaterne.

ECB's virkemåde skal derfor ændres, der skal skabes en effektiv demokratisk kontrol med den, løsningen af EU's og dets medlemsstaters økonomiske og sociale problemer skal opprioriteres med særlig vægt på vækst- og jobskabelsespolitik. Dét er begrundelsen for min stemmeafgivning.

  Titley (PSE), skriftlig. – (EN) Jeg glæder mig over denne første årsberetning fra formanden for Den Europæiske Centralbank, hr. Duisenberg. Han har fortjent vores ros for den vellykkede oprettelse af ECB og den problemfri indførelse af euroen. Jeg og andre medlemmer af Europa-Parlamentet finder ECB's årsberetning og månedsoversigt uvurderlige og af en konsekvent høj standard.

Det ærgrer mig imidlertid, at ECB ikke følger de samme høje standarder for gennemsigtighed og åbenhed som Bank of England. Bank of England fik operationel uafhængighed i maj 1997 med en af de første love, der blev gennemført af den nye Labour-regering. Der udsendes nu referater af møderne i Bank of Englands Monetary Policy Committee - inklusive afstemningsresultater - ca. seks uger efter, at de finder sted. Det øger markedets tillid til Bank of Englands beslutninger, og det er et skoleeksempel på en åben ledelsesstil.

Det er garanteret ikke noget tilfælde, at Storbritannien siden Labour-regeringens modige beslutning i maj 1997 har haft en hidtil ukendt økonomisk stabilitet og er blevet rost af OECD. Det kan heller ikke være noget tilfælde, at Labour-regeringens beslutning dengang blev kritiseret af de konjunktursvingende konservative, der har en enestående rekord, hvad angår økonomisk ustabilitet og inkompetence.

Jeg ser gerne, at ECB følger en politik med samme åbenhed og gennemsigtighed som Bank of England. En sådan åbenhed skulle omfatte offentliggørelse af mødereferater fra ECB's Styrelsesråd med ræsonnementet bag beslutningerne, specielt i forbindelse med fastsættelse af rentesatser.

Det er urimeligt, hvis Storbritannien skal gå fra åbenhed til relativ hemmeligholdelse. Hvis Storbritannien nogensinde skal tage euroen til sig, skal ECB udvise større åbenhed.

- Det Europæiske Råd den 15.-16. oktober i Tampere

  Berthu (UEN). – (FR) Fru formand, Det Europæiske Råd i Tampere, der netop er gået ind for det såkaldte EU-område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, har taget nogle gode tekniske beslutninger for at intensivere samarbejdet i forbindelse med bekæmpelsen af kriminalitet og for at fremme den retlige koordination, f.eks. ved at man i større udstrækning gensidigt anerkender juridiske beslutninger på det civile eller strafferetlige område, hvilket De, fru formand, jo i øvrigt selv anbefalede i Deres indledende indlæg.

Men på et mere generelt plan, og især da det behandlede immigrationsspørgsmål, begravede Rådet sig i to selvmodsigelser, der i øvrigt begge skyldes en mangel på politisk mod eller en gensidig lammelse af dets medlemmer. Vi ved ikke så meget om det.

Den første selvmodsigelse: Selvom man med Amsterdam-traktaten stolt bevilgede midler til fuldt ud at lægge immigrationsspørgsmålet op på EU-plan, er Det Europæiske Råd i Tampere nu pludselig blevet mere forsigtigt. Det ser ud, som om stats- og regeringscheferne, der altid er parate til at skrive under i traktaterne på de store europæiske principper, der ikke forpligter til noget som helst, pludselig blev forfærdede over de praktiske konsekvenser af denne nye tekst. Det nye tonefald var så klart anderledes, at man havde svært ved at tro, det var de samme mænd, der med seks måneders interval havde underskrevet Amsterdam-traktaten og konklusionerne fra Tampere. Selvmodsigelsen bliver helt klart latterlig, hvad angår den franske regering, der med Amsterdam-traktaten skrev under på en økonomisk og fysisk fordeling af flygtningene mellem Unionens lande, og som nu trækker i land over for konsekvenserne af sin egen underskrift.

Den anden selvmodsigelse: Det Europæiske Råd i Tampere lægger vægt på, at den platoniske vilje styrer indvandrerstrømmene og bekæmper den illegale immigration ved kilden. Men samtidig udtaler Rådet med eftertryk adskillige gange, at det er nødvendigt at give de legale indvandrere et sæt ensartede rettigheder så tæt som muligt på dem, Unionens borgere har, og at det er nødvendigt først og fremmest at indføre en integrationspolitik, der gør det muligt for dem at blive.

Alt dette er absurd. Det er klart, at i jo højere grad, man giver de legale indvandrede rettigheder, desto flere indvandrere tiltrækkes der, herunder de illegale, der håber på at blive legaliserede en dag. Hvor lang tid skal der gå endnu, før Rådet og Kommissionen også på dette område bliver klar over de katastrofale praktiske konsekvenser af de principper, de går ind for?

  Newton Dunn (PPE). – (EN) Tak, fru formand, og tak til de tjenestegrene, hvis frokost jeg forsinker.

Jeg vil gerne understrege, at jeg støtter tanken om at oprette en europæisk politiskole og udvide Europols beføjelser, forudsat at der er fuld kontrol med deres aktiviteter. Jeg har talt meget til offentligheden om dette emne, og jeg tror, at borgerne ønsker langt større mulighed for at bekæmpe den internationale og den organiserede kriminalitet, der i stadig større grad krydser vores grænser.

Der findes mere end 100 separate politistyrker i Den Europæiske Union og mere end 50 i mit eget medlemsland. Deres adskillelse svækker deres muligheder for at håndtere det stigende og ikkeregistrerede antal forbrydelser, der begås overalt i Europa. Jeg forudsætter derfor et stigende og presserende behov for at lade vores politistyrker operere på tværs af grænserne.

  Alavanos (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Jeg mener ikke, at de beslutninger, der blev taget på topmødet i Tampere, hverken lever op til vores forventninger eller til problemernes størrelse.

1. Anvendelsen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed kræver, at Europa-Parlamentets myndighed til at træffe beslutninger og at kontrollere bliver styrket.

2. Der mangler en specifik samarbejdspolitik med de fattige lande med henblik på, at de kan påvirke de strukturelle og konjunkturmæssige årsager til udvandrerstrømmene.

3. Det er nødvendigt med en udvidelse af asylretten for ofre for ikkestatslige faktorer og seksuel vold. Genève-konventionens principper skal altså realiseres og fremmes.

4. "Betingelserne for modtagelse af ansøgere er meget få", det er nødvendigt, at der indgår tilstrækkelige overlevelsesmidler til, at de kan føre et værdigt liv, indtil de finder arbejde.

5. Det er nødvendigt med et mere reelt samarbejde med FN's Højkommissariat.

6. Det er nødvendigt med en ligeværdig behandling af statsborgere fra tredjelande, herunder også stemmeret til lokalvalg og valg til Europa-Parlamentet.

7. En klassificering af den store kategori af personer "uden papirer" er påkrævet.

8. Systemet Eurodac til at tage fingeraftryk af asylansøgere er principielt uacceptabelt.

  Banotti (PPE), skriftlig. – (EN) På Tampere-topmødet blev der for første gang fokuseret på indvandring og asylpolitik, men der blev også fokuseret kraftigt på den handel med mennesker, der er vokset støt gennem de seneste fem år.

I alle større byer i Europa findes der eksempler på handel med primært kvinder med henblik på prostitution.

Europa-Parlamentets beslutning nævner ikke dette problem, men jeg vil gerne have ført til protokols, at der sideløbende med handel med voksne er en stigende handel med børn med henblik på prostitution og pædofile aktiviteter.

Det er skandaløst, at det velhavende Vesten nu har føjet handel med menneskekød til sit overforbrug.

  Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Det Europæiske Råd i Tampere havde som mål at føre Amsterdam-traktatens bestemmelse om et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed ud i livet og give det konkret udformning gennem en mere samordnet eller ligefrem fælles politik for f.eks. indvandring, asyl og visumregler. Dette kræver efter vores opfattelse, at Rådets beslutningsproces baseres på enstemmighed, og at medlemsstaternes suverænitet respekteres, eftersom borgerrettigheder, retfærdighed og sikkerhed er et felt af helt afgørende vigtighed.

Dette område, der hænger tæt sammen med den fremadskridende ophævelse af de såkaldte "indre grænser" i EU og styrkelsen af de "ydre grænser", må dog ikke få lov til at lave EU om til en fæstning.

Trods ønsket om at sikre rettigheder på dette særdeles følsomme felt og trods det nødvendige i at træffe foranstaltninger, der indebærer samarbejde, som f.eks. i forbindelse med bekæmpelse af organiseret kriminalitet og pengehvidvaskning, narkotika- og våbenhandel samt menneskesmugling, bør man være særlig opmærksom på, hvorledes den politik og de foranstaltninger, der faktisk bliver ført ud i livet, hænger sammen, og hvilke følger de får.

  Gahrton (Verts/ALE), skriftlig. – (SV) Jeg har stemt for ændringsforslag 2 fra Verts/ALE, da jeg mener, at borgere fra tredjelande, som er bosat inden for EU, bør have de samme rettigheder som borgere i EU med hensyn til fri bevægelighed. Derimod er jeg ikke tilhænger af et fælles EU-visum, men mener, at hvert enkelt EU-land frit skal kunne fastlægge sin egen visumpolitik.

  Hautala (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Jeg håber meget, at Tampere-topmødet markerede et skridt væk fra en europæisk fæstning, sådan som det er hævdet af EU's formandskab. Bekræftelsen af "en fuldstændig og inklusiv anvendelse" af Genève-konventionen er en vigtig sejr for De Grønne og mange ikkestatslige organisationer. Jeg beklager imidlertid, at det for de fleste asylansøgere kun er muligt at komme ind i Unionen på ulovlig vis. Den nye holdning til bekæmpelse af ulovlig indvandring i oprindelseslandene medfører en risiko, da samarbejdet kan føre til en form for undertrykkelse. Unionen skal løse årsagen til problemet for at forbedre menneskerettighederne og de økonomiske vilkår for befolkningen i disse lande.

Vores gruppe glæder sig over den øgede indsats i forbindelse med bekæmpelse af hvidvaskning af penge og handel med mennesker. Men vi insisterer på, at øgede beføjelser til Europol skal ledsages af en øget demokratisk kontrol på EU-plan for at sikre overholdelse af borgerlige rettigheder, herunder kontrol fra Europa-Parlamentet og De Europæiske Fællesskabers Domstol.

De Grønne mener, at tredjelandsborgernes stilling skal forbedres yderligere i forhold til Tampere-forslagene. En rimelig behandling omfatter ikke blot retten til sociale tjenester eller uddannelse, men også stemmeret og fri bevægelighed i EU. Et EU-charter for grundlæggende rettigheder skal omfatte nye og bindende rettigheder for EU-borgere, hvis det ikke blot skal ende som en politisk erklæring.

  Titley (PSE), skriftlig. – (EN) Hr. formand, de fleste vælgere i min valgkreds var sikkert ikke klar over, at EU's regeringer i sidste uge holdt et vigtigt møde om retlige og indre anliggender i Tampere. Det skyldes sikkert, at de indgåede aftaler vidner om almindelig sund fornuft og giver indlysende fordele for almindelige briter, således at ikke engang de ekstreme eurofobiske konservative kunne finde på noget at klage eller gøre vrøvl over.

EU's regeringer blev enige om at indføre et fælles retsområde for at tackle problemet med organiseret kriminalitet, specielt narkosmugling og handel med mennesker. Der etableres nu et større grænseoverskridende politisamarbejde, herunder - på Storbritanniens opfordring - en ny europæisk operativ taskforce af politichefer samt en europæisk politiskole. Der bliver også tale om en udvidelse af det grænseoverskridende retlige samarbejde, herunder gensidig anerkendelse af retsafgørelser i alle EU-lande. Der indføres en hurtigere udlevering, således at selv tidligere diktatorer måske bringes for retten.

Endvidere blev man i Tampere enig om at træffe foranstaltninger for at gøre det lettere for almindelige mennesker at rejse, bo og arbejde overalt i EU. Folk fra f.eks. Commonwealth-landene eller andre lande uden for EU, der har boet længe i Storbritannien, sikres nu lige ret til uddannelse, sundhedspleje og andre goder på kontinentet. Endvidere vil britiske statsborgere, der bliver involveret i retstvister i udlandet, nu få lettere adgang til rets- og tolkehjælp, og procedurerne vedrørende erstatninger og gældsfordringer bliver forenklet.

Blandt andre foranstaltninger blev regeringerne også enige om fælles vilkår for modtagelse af folk, der søger politisk asyl, samt om at udarbejde et EU-charter for grundlæggende rettigheder. Med dette charter vil alle EU-borgernes grundlæggende rettigheder for første gang blive nedfældet på papir. Det bliver et skelsættende instrument, der vil supplere Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som Labour-regeringen i øjeblikket er i færd med at transformere til britisk lovgivning.

Med alle disse foranstaltninger vil jeg ikke længere mangle råd, når folk fra min valgkreds med problemer i udlandet ringer og beder mig om hjælp. Britiske statsborgere vil nu have samme lovfæstede rettigheder på kontinentet som alle andre EU-borgere. Efter i lang tid at have været henvist til anden klasse under den konservative regering er briterne nu blevet førsteklasses borgere under Labour-regeringen.

(Mødet udsat kl. 13.30 og genoptaget kl. 15.05)

(1) Fælles beslutningsforslag af Pirker og Cederschiöld for PPE/DE-gruppen, Barón Crespo, Swoboda m.fl. for PSE-gruppen, Ludford, Wiebenga m.fl. for ELDR-gruppen, Ceyhun for Verts/ALE-gruppen trådte i stedet for beslutningsforslag B5-0187/1999 , B5-0188/1999 , B5-0190/1999 , B5-0193/1999 .

(2) Meddelelse af afstemningsresultatet: Ved mødets genoptagelse kl. 15.