Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 15. december 1999 - Strasbourg

14. BST

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er betænkning (A5-0098/1999) af Keppelhoff-Wiechert for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rådets beslutning om markedsføring og indgift af bovin somatotropin (BST) og om ophævelse af beslutning 90/218/EØF (KOM(1999) 544 - C5-0250/1999 - 1999/0219(CNS)).

  Keppelhoff-Wiechert (PPE/DE), ordfører. – (DE) Hr. formand, hr. kommissær, forbuddet mod markedsføring og salg af BST udløber med udgangen af 1999. Derfor er denne sag blevet til et uopsætteligt spørgsmål for os. Med det foreliggende forslag fra Kommissionen skal markedsføring og salg af BST til malkekøer nu forbydes endeligt. Kommissionen henviser til videnskabelige undersøgelser, som bekræfter, at anvendelse af BST påfører dyrene smerter, som kan undgås. Derfor afviser jeg, som det er formuleret i betænkningen, markedsføring og anvendelse af BST i Den Europæiske Union af dyreværnsmæssige årsager. Jeg vil gerne minde om, at alle medlemsstater har vedtaget en konvention om beskyttelse af dyr i landbruget, og de har også ratificeret denne konvention.

Ved anvendelse af BST får dyrene øget forekomst af yverbetændelse og læsioner på fødder og ben samt reproduktionsforstyrrelser. Der er også dokumenteret rentabilitetstab, for tidlig nedslidning og dødsfald. Tallene taler for sig selv. BST forhøjer risikoen for mastitis med 25%, risikoen for ufrugtbarhed med 18% og for lammelser sågar med 50%. Det er imidlertid ikke kun dyreetiske aspekter, der taler imod anvendelse og markedsføring af BST, men også sundhedspolitiske og økonomiske aspekter.

BST afvises også af forbrugerne. Ændring af forbrugernes konsumvaner i forbindelse med BST-anvendelse er altså nærliggende. Uligevægten i sektorerne mælk, mælkeprodukter og oksekød ville blive endnu større. Endnu mere vanvittigt er det, at der allerede under normale betingelser produceres overskud. BST er jo ikke noget terapeutisk middel, det bruges udelukkende for at øge mælkeproduktionen. Mælkekvotesystemet blev netop indført for at reducere mælkeproduktionen, og nu skulle vi så føre det ud i absurditeterne med BST. Det kan vel ikke være rigtigt!

Også eksporten ville lide under det. På verdensplan, undtagen i USA, findes der ikke nogen stor aftager eller producent af mælk og mælkeprodukter, som har tilladt anvendelsen af dette hormon. Vi er valgt som borgernes og dermed forbrugernes repræsentanter. Derfor bør vi også tage vores opgave tilsvarende alvorligt og gøre en indsats for vælgerne. BST er et hormon, som udvindes ved hjælp af genteknologi. Endnu er der ingen af medlemsstaterne, som har gennemført feltforsøg med BST. Potentielle ændringer i mælkens sammensætning er ikke afklaret, og det er fortsat helt umuligt at sige noget om genteknologiens indvirkning på den menneskelige sundhed.

Det forhold, at et begrænset antal lande har tilladt anvendelsen af dette hormon, må ikke føre til, at sundhedsnormerne på internationalt niveau bliver svækket. Det er imidlertid meget mere afgørende, at forbrugerne afviser BST. Det er ikke nogen tilfældighed, at førende supermarkedskæder efter en forbrugerundersøgelse allerede i 1994 erklærede, at de under ingen omstændigheder ville sælge mælk fra køer, som var behandlet med BST, selv hvis EU's moratorium blev ophævet.

Hvad vi imidlertid ikke kan forklare forbrugerne er, at samtlige medlemsstater i Den Europæiske Union allerede i dag importerer BST-mælkeprodukter - mange fra USA, Tjekkiet, Slovakiet eller fra Bulgarien - og at disse dermed længe er landet på bordene hos vores forbrugere, altså f.eks. ost lavet af mælk, der er produceret på denne måde. Da tredjelande, hvor dette hormon er tilladt, ikke har pligt til at meddele dette officielt, har Kommissionen ikke nogen komplet liste over disse lande. Her er der efter min mening igen bud efter Kommissionen. Kommissionen bør undersøge, for det første om BST skader menneskers sundhed, og for det andet hvilke muligheder der er for virkelig at gøre import af BST-produkter gennemsigtig. Kommissionens forslag rører ikke ved produktion af BST i medlemsstaterne eller import af stoffet, hvis formålet er eksport til tredjelande.

Lad mig afslutningsvis som ordfører sige, at vi naturligvis alle sammen har vanskeligheder, når vi skal forklare vores vælgere, at BST allerede fremstilles i nogle få medlemslande, men at det ikke bruges her hos os. Jeg ved ikke, om man alene på baggrund af hensynet til at bevare arbejdspladser skulle bore kritisk i dette punkt i al offentlighed. Jeg håber, at vi - vi er jo enige med Kommissionen om kursen - kan tilslutte os denne uopsættelige debat og afslutte det hele i morgen. Mange tak til alle, som har deltaget!

(Bifald)

  McCartin (PPE/DE). – (EN) Hr. formand, jeg taler ikke på vegne af min gruppe. Jeg stemmer med flertallet i min gruppe, som jeg altid har gjort, når de træffer en demokratisk beslutning, men jeg er bange for, at jeg ikke deler fru Keppelhoff-Wiecherts synspunkt. Hun talte godt for sig, og hun kom med en ordentlig opsang. Hun påberåbte sig ethvert tænkeligt argument mod brug eller om de mulige risici, der kunne opstå.

Jeg finder mig selv i samme position, som jeg befandt mig i for mange år siden, da vi, på initiativ af Parlamentet, forbød naturlige hormoner i produktionen af oksekød. Vi kostede de europæiske oksekødproducenter mellem 12 og 15 milliarder euro. Vi fremmede imidlertid ikke sikkerheden ved oksekød. Vi baserede vores beslutning på politisk ideologi snarere end videnskabelige undersøgelser. Sandheden er, at vi i dag forbyder amerikansk oksekød på grund af tilstedeværelsen af disse hormoner, men sandheden er også, at vi ved, at hvis vi tillod amerikanerne at sælge deres oksekød på vores markeder til en god pris for forbrugerne, og hvis vi skulle sætte en mærkat på, der sagde, at de hormoner var i kødet, så ville de stadig købe det. Vi ved det. Hvis vi ikke vidste det, hvorfor skulle vi så forbyde det? Lad dem komme med deres oksekød, og hvis forbrugerne er så bekymrede, spiser de det ikke. Men jeg tror ikke, at de er så bekymrede.

Det er det samme med det produkt, vi i dag foreslår at forbyde. Det er motiveret af ideologi snarere end videnskab. Jeg mener, vi har et udvalg kaldet CVMP. Dette Udvalg for Veterinærmedicinske Præparater, som arbejder inden for Det Europæiske Agentur for Lægemiddelvurdering, konkluderede, at BST var sikkert, virkningsfuldt og af passende kvalitet. De anbefalede som sådan, at produktet var egnet til frigivelse. De afgjorde, at det ikke påvirkede dyrenes sundhed, og at det var et naturligt produkt, som ikke påvirkede menneskers sundhed.

Et andet udvalg gav udtryk for et andet synspunkt. Det er min opfattelse, at det er det udvalg, som gav grønt lys, vi henholder os til. Det eneste, jeg ønsker at sige til kommissæren, er, om han venligst vil fortælle os, hvilket råd han følger. Betragter han det udvalg, hvis råd han afviser, som inkompetent, ude af stand til at vurdere, hvad der er godt for dyr eller farligt for folkesundheden? Afviser han dem og nægter at tage imod deres råd eller meninger fremover?

  Kindermann (PSE). – (DE) Hr. formand, i dag diskuterer vi endelig det endelige forbud mod at anvende og markedsføre BST i Den Europæiske Union, og forhåbentligt er dette afslutningen på den 10 år lange proces, hvor den endelige beslutning igen og igen er blevet udsat, naturligvis med den begrundelse, at der ikke forelå nogen endelige videnskabelige resultater, som kunne begrunde dette definitive forbud. Nuvel, i dag har vi disse resultater, og de bekræfter, at anvendelsen af dette hormon permanent driver køerne til grænsen for deres fysiske formåen. Og følgerne er læsioner på ekstremiteterne, mave-tarmforstyrrelser og påvirket frugtbarhed, for slet ikke at tale om den øgede forekomst af yverbetændelser!

Det betyder, at køerne påføres smerter, som kunne undgås. Af dyreværnsmæssige grunde er dette ikke acceptabelt. Men er enhver risiko for den menneskelige sundhed nu også helt udelukket? Her tænker jeg ikke på ophobede BST-rester i organismen, men også på en eventuel ændring af mælkens sammensætning for slet ikke at tale om øget anvendelse af antibiotika i behandlingen af de syge køer. Derfor vil jeg støtte ordførerens opfordring til at styrke anstrengelserne for at nå frem til en endelig afklaring af BST's indflydelse på den menneskelige sundhed. På vegne af De Europæiske Socialdemokraters Gruppe takker jeg fru Keppelhoff-Wiechert som ordfører for hendes hurtige arbejde, og vi støtter naturligvis udtrykkeligt hendes betænkning.

  Busk (ELDR). – Hr. formand, vi kan støtte ordførerens udtalelse, men jeg vil gerne fremsætte nogle få kommentarer. Vi er enige i, at de undersøgelser, der er gennemført om dyrenes sundhed, er afgørende for vores beslutning og dermed også er afgørende for, at BST ikke bør bruges her i EU. Det vil sige, at vi støtter artikel 1. Men når vi taler om folkesundhed, må jeg dog sige, at vi fortsat har en række problemer med resultatet af de 17 videnskabelige undersøgelser, som ikke har kunnet adskille de naturligt producerede BST-hormoner fra de kunstigt fremstillede. Vi bør ikke drive disse scenarier videre, end de videnskabelige beviser kan bære.

Artikel 2 og artikel 3 omhandler en fortsat tilladelse til at producere BST-hormonet her i EU. Her er vi efter min mening tæt på dobbeltmoral. Når jeg tænker på alt det, der er sagt her i aften og igennem de seneste måneder om BST-hormoner, om handelskonflikten med USA, om det amerikanske hormonoksekød, føler jeg, at vi er ved at nærme os dobbeltmoralen, når disse hormonpræparater bliver fremstillet her i Europa og derefter bliver solgt til USA, som så bruger BST-hormonet. Derfor kan jeg ikke støtte formuleringerne i artikel 2 og artikel 3.

  Graefe zu Baringdorf (Verts/ALE). – (DE) Hr. formand, jeg tilslutter mig ordførerens og hr. Kindermanns udtalelser. Jeg behøver ikke gentage dem. Jeg vil gerne give udtryk for min glæde over, at vi nu efter årelange diskussioner er nået til dette punkt og kan sætte punktum. Jeg vil gerne endnu en gang gøre det klart, at vi også ved anvendelse af genteknologisk fremstillede lægemidler må være meget forsigtige, hvis de skal anvendes profylaktisk. Til forskel fra sundhedsområdet kan man i landbruget ikke acceptere bivirkninger ved sådanne anvendelser.

Som formand for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter vil jeg gerne komme med en supplerende oplysning. Vi har stemt om ændringsforslag 3. I denne forbindelse var der et mundtligt ændringsforslag, som var aftalt med Kommissionen. Jeg vil gerne have det ønske ført til protokols, at dette bliver afklaret, og at vi i morgen ved afstemningen har den udgave, som vi faktisk har stemt om. Som sagt er det sket efter aftale med Kommissionen.

  Redondo Jiménez (PPE/DE). – (ES) Hr. formand, først vil jeg gerne lykønske fru Keppelhoff med den betænkning, hun har udarbejdet, og for hendes hurtighed i forbindelse med arbejdet. Jeg vil gerne påpege over for Kommissionen - som først nu sender os et dokument, der blev udarbejdet i slutningen af oktober - at Parlamentet har været nødt til at arbejde under tidspres. Der er faktisk kun et par dage tilbage til udløbet af den sidste udvidelse af forlængelsen af forordningen, og vi skal nu til at stemme om Rådets forslag til ophævelse heraf. Fristen udløber den 1. januar. Jeg vil derfor gerne anmode Kommissionen - idet jeg ikke ønsker at gentage de argumenter, som de foregående talere har fremlagt - at den sender os dokumenterne hurtigere, så vi ikke skal arbejde om kap med tiden.

Jeg vil gerne endnu en gang understrege og påpege, at forbrugerne ikke ønsker BST. Forbrugerne vil ikke være med til, at køerne producerer mere mælk med BST. Dette hormon bruges aldrig i behandlingsøjemed, men udelukkende til at producere mere mælk, og det kan gøre det svært for os, for vi har en overskudsproduktion af mælkeprodukter, og der kan ydermere opstå problemer og negative reaktioner for vores landbrugssektor, idet det kan give anledning til selvmodsigelser i de nye retningslinjer for vores fælles landbrugspolitik.

Jeg vil også gerne påpege over for Kommissionen, at den bør blive ved med at undersøge, hvilke følger BST kan få for forbrugernes sundhed. Det er på nuværende tidspunkt ikke blevet påvist, at det er skadeligt, men heller ikke at det er uskadeligt.

Hr. kommissær, Parlamentet, som arbejder så nøgternt og tager sit arbejde mere og mere alvorligt, beder Dem om, at De ikke får os til at arbejde om kap med tiden, og at De ydermere tager hensyn til de reaktioner og de forslag, som kommer herfra, og som ofte ender i papirkurven.

  Izquierdo Rojo (PSE). – (ES) Hr. formand, for mig ligger det største problem i den tekst, som vi skal stemme om i morgen - jeg har netop modtaget den ved omdelingen - i artikel 3 i Kommissionens forslag, i henhold til hvilket vi skal forbyde disse stoffer inden for Den Europæiske Union - jeg beder Kommissionen om at lytte til mig, for jeg vil gerne bede om en opklaring. I henhold hertil er det, vi skal stemme om at forbyde disse stoffer inden for Den Europæiske Union, men vi tillader, at dette forbud ikke omfatter fremstilling og markedsføring inden for Den Europæiske Union, idet vi kan sende dem til en anden medlemsstat med henblik på eksport til tredjelande.

Hr. formand, dette er utilstedeligt for mig, for hvis vi forbyder disse stoffer og markedsføring heraf inden for Den Europæiske Union, som det står i aftalen, ville det heller ikke være rimeligt, hvis vi inden for Den Europæiske Union kunne sende dem til en anden medlemsstat. Jeg beder Dem derfor oplyse, om det forholder sig således, for i henhold til teksten og i henhold til Kommissionen vil dette forbud ikke berøre markedsføringen eller eksporten til tredjelande.

Hr. formand, jeg finder, at dette ville være yderst hyklerisk. Det, vi ikke ønsker for os selv, tillader vi for andre, når det drejer sig om at tjene penge. Jeg finder, at der må være en grænse, og hvis vi har principper for os selv, så bør vi også have dem i solidaritet med tredjelandene, og så kan vi naturligvis ikke inden for Den Europæiske Unions territorium producere, fremstille og markedsføre disse stoffer.

  Byrne, Kommissionen. - (EN) Jeg vil gerne takke Parlamentet for at have anerkendt dette forslag som en hastesag, så det blev behandlet før årets udgang. Som De ved, forbød Rådet allerede i 1990 markedsføring og brug af BST til malkekøer i henhold til Rådets beslutning 90/218/EØF. Rådet forlængede i 1994 fredningsperioden indtil 31. december 1999 ved Rådets beslutning 94/936/EF.

Artikel 2 i Rådets beslutning 94/936/EF angav, at Kommissionen skulle give en gruppe uafhængige videnskabsmænd mandat til at vurdere virkningerne af anvendelsen af BST. Før fremlæggelse af et nyt forslag for Rådet afventede Kommissionen de to videnskabelige udvalgs holdning, som blev overbragt den 18. marts 1999. Den Videnskabelige Veterinærkomité erkendte, at der muligvis var en forbindelse med prostata- og brystkræft og tilkendegav, i lyset af manglende beviser, at yderligere undersøgelser var påkrævet.

Der er muligvis sekundære risici i form af allergiske reaktioner og øget brug af antimikrobielle substanser. Mangelen på beviser forpligter Kommissionen til meget nøje at følge den videnskabelige forskning i den mulige skadelige virkning på folkesundheden i kraft af udsættelse via kosten for produkter, som stammer fra køer behandlet med BST, og om nødvendigt henstille til yderligere forebyggende foranstaltninger. Den Videnskabelige Komité for Dyrs Sundhed og Trivsel vedtog den 10. marts 1999 sin rapport om dyrevelfærdsaspekter ved brugen af bovin somatotropin og angav, at BST øger risikoen for klinisk mastitis samt behandlingstiden for mastitis, det øger tilfældene af klov- og benproblemer, og det kan have en negativ virkning på reproduktionsevnen og føre til adskillige alvorlige reaktioner omkring injektionsstedet. Som følge af holdningen i Den Videnskabelige Komité for Dyrs Sundhed og Trivsel bør BST derfor ikke indgives i malkekvæg.

Protokollen om dyrebeskyttelse og dyrevelfærd knyttet til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab tilskynder Fællesskabet og medlemsstaterne til ved udarbejdelsen og gennemførelsen af Fællesskabets landbrugspolitik at tage fuldt hensyn til dyrs krav på sundhed og velfærd. Fællesskabet godkendte ved afgørelse 78/923/EØF Den europæiske konvention om beskyttelse af dyr under opdræt. Samtlige medlemsstater har desuden ratificeret denne konvention. Rådets direktiv 98/58/EF om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål, angiver, at et dyr ikke må indgives andre stoffer end de stoffer, der gives med terapeutiske eller profylaktiske formål, medmindre det er blevet påvist ved videnskabelige studier af dyrs velfærd eller på grundlag af de erfaringer, der er gjort, at det pågældende stof ikke er skadeligt for dyrets sundhed eller velfærd.

BST bruges ikke til kvæg med terapeutisk formål, men kun for at fremme mælkeproduktionen, og har skadelige virkninger på dyrene. I lyset af holdningen i Den Videnskabelige Komité for Dyrs Sundhed og Trivsel vedtog Kommissionen ­ på mit forslag på mødet den 28. oktober ­ en beslutning om at foreslå et permanent forbud mod markedsføring og brug af BST i Fællesskabet fra 1. januar 2000 i overensstemmelse med bestemmelserne i Rådets direktiv 98/58/EF om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål.

Af hensyn til præciseringen bør jeg sige, at BST ikke sælges i Europa, men produceres her. Der er én virksomhed, som producerer BST i Den Europæiske Union. Det er kun tilladt til eksport til tredjelande. Det er ikke tilladt at sælge BST i Den Europæiske Union. Jeg bør også sige, at yderligere skridt med henblik på at forbyde produktionen til salg uden for Den Europæiske Union ikke ville have et retsgrundlag og ville ligge uden for Kommissionens beføjelser.

  Izquierdo Rojo (PSE). – (ES) Hr. formand, jeg beder om, at kommissæren oplyser mig om, hvorvidt den oplysning, jeg har, er korrekt, og det er, at dette stof bliver fremstillet i Østrig, hvorfra det sendes til Holland, og fra Holland eksporteres det til tredjelande.

Hr. kommissær, er det rigtigt, at vi fremstiller det i Østrig, og at det derfra sendes til Holland, og at det eksporteres fra Holland?

Kommissærens ord bekræfter ydermere, at det forholder sig således, at vi fremstiller det og markedsfører det inden for Den Europæiske Union.

  Byrne, Kommissionen. - (EN) Ja, af hensyn til præciseringen kan jeg sige, at det produceres på en fabrik i Østrig, at det, har jeg fået at vide, hældes på flasker i Nederlandene med henblik på eksport til tredjelande, men sælges ikke i Den Europæiske Union. Jeg bør sige, at der ikke er noget retsgrundlag for at forhindre produktionen eller videreforsendelsen gennem Nederlandene med henblik på salg i tredjelande.

  Formanden. – Mange tak, hr. Byrne.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen kl. 10.00.⁽¹⁾

(Mødet hævet kl. 22.55)

FORSÆDE: Nicole FONTAINE
Formand

(1) Dagsorden for næste møde: se protokollen.