Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 5. september 2000 - Strasbourg

4. AFSTEMNING

Indstilling ved andenbehandling i form af en skrivelse fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om Rådets fælles holdning (7624/1/2000 - C5-0269/2000 - 1999/0137(COD)) med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om ændring af beslutning 96/411/EF om forbedring af Fællesskabets landbrugsstatistik

(Den fælles holdning godkendtes)

⁂

Betænkning (A5-0202/2000) af Dell'Alba for Udvalget om Udvikling og Samarbejde om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om afslutning og afvikling af projekter, der tidligere er godkendt af Kommissionen i medfør af Rådets forordning (EF) nr. 213/96 om det finansielle instrument "European Communities Investment Partners" til fordel for lande i Asien, Latinamerika, Middelhavsområdet samt Sydafrika (KOM(1999) 729 - C5-0062/2000 - 2000/0034(COD))

(Forslaget til lovgivningsmæssig beslutning vedtoges)

⁂

Betænkning (A5-0205/2000) af Piétrasanta for Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi om beretning fra Kommissionen - Årsrapport om Meda-programmet (1998) (Hughes-proceduren) (KOM(1999) 291 - C5-0117/99 - 1999/2120(COS))

(Forslaget til lovgivningsmæssig beslutning vedtoges)

⁂

Betænkning (A5-0210/2000) af Quecedo for Udvalget om Udenrigsanliggender, Menneskerettigheder, Fælles Sikkerhed og Forsvarspolitik om et fælles EF-diplomati (2000/2006(INI))

(Forslaget til lovgivningsmæssig beslutning vedtoges)

  Galeote Quecedo (PPE-DE). - (ES) Hr. formand, De kunne måske give kommissæren lejlighed til at forklare Parlamentet, hvad han har tænkt sig at gøre med dette initiativ fra Parlamentet set i lyset af den nye adfærdskodeks, som regulerer forholdet mellem Parlamentet og Kommissionen.

  Patten, Kommissionen. - (EN) Jeg er meget taknemmelig over det venlige tilbud. I aftes havde vi lejlighed til at diskutere den meget vigtige betænkning i et stykke tid. I mit indlæg gjorde jeg opmærksom på den meddelelse, som vi allerede har udarbejdet om udenrigstjenesterne, men når det er sagt, så vil vi, når tiden er inde, vende tilbage med endnu en meddelelse, der vil bære præg af denne meget betydningsfulde betænkning.

Jeg vil specielt gerne udtrykke vores begejstring over de meget fornuftige tanker, der er fremsat om uddannelse af de ansatte i udenrigstjenesterne, samt over bemærkningerne om koordinering. Det er en glimrende betænkning om et vigtigt emne. Vi håber, at det bliver en ledestjerne for os alle i de mørke nætter, der ligger forude.

(Latter og bifald)

⁂

Betænkning (A5-0191/2000) af Imbeni for Udvalget om Udvikling og Samarbejde om meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamenet: Evaluering af og fremtiden for Fællesskabets humanitære aktiviteter (artikel 20 i forordning (EF) nr. 1257/96) (KOM(1999) 468 - C5-0044/2000 - 2000/2016(COS)).

(Forslaget til lovgivningsmæssig beslutning vedtoges)

⁂

Stemmeforklaringer

Betænkning af Dell'Alba (A5-0202/2000)

  Fatuzzo (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, jeg meddeler, at jeg stemte for hr. Dell'Albas betænkning, hvilket jeg her vil forklare under hensyntagen til de problemer, pensionisterne generelt har med at få pengene til at slå til. Da pensionisterne har meget få penge, er de meget omhyggelige med, hvordan de bruger dem.

Desværre tages der i den foreliggende Dell'Alba-betænkning ikke hensyn til forslagene fra Budgetkontroludvalgets formand fru Theato, som fremsatte en meget hård kritik af betænkningen, hvor det foreslås at supplere de udgifter, som er vedtaget i en tidligere forordning om støtte til EU-aktiviteter i Latinamerika, Asien, Middelhavsområdet og Sydafrika. Jeg mener, der burde gøres meget mere, og dette burde betragtes som en alarmklokke for Kommissionens aktiviteter.

Betænkning af Piétrasanta (A5-0205/2000)

  Fatuzzo (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, jeg bliver nødt til at forklare, at jeg stemte for Meda-betænkningen, for jeg har i sommer været på ferie først i Spanien og dernæst i Tunesien. Her kom en tunesisk pensionist hen til mig - han havde på en eller anden måde fundet ud af, at jeg repræsenterer de italienske pensionister i Europa-Parlamentet - og spurgte mig: "Jeg ved, at der eksisterer et program for støtte til Tunesien ligesom til de andre Middelhavslande, men hvad har jeg som pensionist i Tunesien fået ud af det? Hvad gør I for os?"

Jeg har læst hele hr. Piétrasantas betænkning og har konstateret, at visse aktioner desværre ikke er med. Blandt de forskellige initiativer under dette Meda-program - som jeg håber bliver finansieret med langt flere midler end de 3.475 millioner euro, som blev bevilget fra 1995 til 1999 - håber jeg, at der også træffes foranstaltninger til at kontrollere, hvad Den Europæiske Unions penge går til, og at en væsentlig del går til befolkningen, også til den ældste del, i de afrikanske lande, som ligger ud til Middelhavet.

  Carlotti (PSE) , skriftlig.- (FR) Meda-programmet udgør det vigtigste element for økonomisk samarbejde inden for Euro-Middelhavspartnerskabet, der blev oprettet i 1995. Men procedurerne er alt for komplekse, ikke tilstrækkeligt gennemsigtige og forudsætningerne for udførelse af projekterne er for langvarige.

Det haster med en reform, fordi vanskelighederne kaster en miskredit over hele processen, og de opfattes som negative tegn af befolkningerne i Middelhavsområdet, der dog modtog Barcelona-processen med en vis entusiasme.

Kommissionens tekst er god, fordi den arbejder med en forenkling af den eksisterende forordning. Men vi forventer mere, hvis vi skal give vores Middelhavspolitik et nyt afsæt: inddrage befolkningerne mere gennem støtte til decentraliseret samarbejde, integrere det kulturelle og menneskelige aspekt i højere grad, åbne frihandelsområdet for landbrugsprodukter, opfølgning af og støtte til de grundlæggende frihedsrettigheder.

Jeg støtter fuldt ud ordførerens forslag om, at der udarbejdes en årlig rapport om menneskerettighederne i Middelhavslandene.

Betænkning af Galeote Quecedo (A5-0210/2000)

  Fatuzzo (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, jeg stemte for betænkningen om et fælles europæisk diplomati. Jeg må fortælle, at min datter, allerede da hun så EF-patentet, glad sagde til mig: "Så går det altså fremad med Europa!". Nu spurgte hun mig: "Hvornår får vi dog en europæisk ambassade i de lande, vi rejser til som turister?"

Jeg mener, at udvalgets betænkning burde have været mere vidtgående, så vi fik en fælles europæisk ambassade i stedet for 15 nationale ambassader i de 15 medlemsstater og i de andre stater i resten af verden. Det er desværre ikke sket, men jeg håber, det sker i Kommissionens næste meddelelse.

  Andreasen, Busk, Haarder, Jensen og Riis-Jørgensen (ELDR), skriftlig. - Venstres fem medlemmer af Europa-Parlamentet støtter bestræbelserne i denne betænkning på at give en bedre diplomatisk træning til de EF-funktionærer, som arbejder i Kommissionens delegationer. Vi har stillet - og fået vedtaget - et ændringsforslag, der understreger, at der alene er tale om efteruddannelse, og at kurserne skal være åbne for diplomater fra de nationale udenrigstjenester. Men Venstre støtter til gengæld ikke idéen om oprettelse af en ny institution i form af en EF-diplomatskole og ønsker heller ikke, at de nuværende delegationer udvikler sig til EU-ambassader. Derfor har Venstre i dag stemt for betænkningen som helhed, men afstået fra at stemme om de ovennævnte punkter.

  Blak, Lund og Thorning-Schmidt (PSE), skriftlig. - De danske Socialdemokrater i Europa-Parlamentet har stemt for og hilser initiativet om forbedring af Fællesskabets fælles udenrigstjeneste velkomment. Vi støtter endvidere initiativet til yderligere uddannelse af EF-tjenestemænd, der er beskæftiget i ekstern virksomhed. Vi er dog imod, at der oprettes en diplomatskole til uddannelse af personalet. Dette må kunne foregå som eksempelvis efteruddannelse eller 'on the job training'. Vi tager også forbehold mod, at Kommissionens delegationer udvikler sig til egentlige ambassader. Det vil skabe er uklart billede af, hvilke opgaver der løses af de nationale ambassader.

  Gahrton og Schörling (Verts/ALE), skriftlig. - (SV) Vi har afstået fra at stemme, da betænkningen har en uklar målsætning.

På den ene side indeholder den en lang række forslag om at forbedre den eksterne virksomhed på EU's nuværende kontorer i udlandet. Desuden fastslås det (i punkt O), at man på ingen måde ønsker at oprette en fælles diplomattjeneste for EU, der skal erstatte medlemsstaternes udenrigstjenester.

På den anden side gennemsyres hele teksten af ønsket om netop at skabe veritable EU-ambassader som et led i processen med at omdanne EU til en superstat. Dette indtryk forstærkes kraftigt af punkt P, 13 og 15, hvor der netop tales om EU-ambassader, om en koordineret EU-repræsentation i bl.a. FN, samt om at de medlemsstater, som måtte ønske det, kan lade deres ambassader fusionere med EU's repræsentation.

Da vi går ind for praktiske forbedringer af den bestående eksterne virksomhed, men er helt imod, at EU skal begynde at optræde som en superstat i omverdenen - specielt når det skal listes ind - kan vi kun afstå fra at stemme.

  Meijer (GUE/NGL), skriftlig. - (NL) Fru formand, etableringen af et fælles diplomati for EU virker som et underordnet teknisk punkt.

Dette initiativforslag er imidlertid en del af en snigende og stadigt fremadskridende forandring af EU’s karakter. Unionen er mere og mere på vej til at blive en superstat, der er sammenlignelig med USA.

Sådan en superstat kendetegnes af en fælles mønt, fælles hær og en ensartet udenrigspolitik og fungerer som et fort over for omverdenen.

Forløberne for EU blev i 50'erne betragtet som et frivilligt samarbejde mellem europæiske stater og folk for at ordne en række grænseoverskridende problemer af gensidig interesse.

Hvis det dengang havde drejet sig om dannelsen af en stor superstat, som underordner mange folk, var der opstået stor modstand.

Sådanne stater med mange folkeslag herskede i Europa før 1918, men takket være deres sammenbrud fik de fleste europæiske folkeslag chance for at styre sig selv på en demokratisk måde.

Mit parti, Det Socialistiske Parti i Nederlandene, ser en sådan superstats tilbagevenden som en trussel imod demokratiet, samfundsordningerne, fred og flygtningene. Jeg stemmer imod dette skridt i den forkerte retning.

  Rovsing (PPE-DE), skriftlig. - Som nogle af de få demokratier i denne verden påhviler der vores lande et særligt ansvar. På lige fod med USA må vi være i stand til at tage selvstændige initiativer og skride ind i de dele af verden, hvor der er behov for at forsvare menneskerettigheder og udbrede de demokratiske værdier. Primært skal sådanne interventioner gøres ved hjælp af økonomiske pressionsmidler, men efter omstændighederne kan militær indgriben være nødvendig. Skal EU kunne mønstre den påkrævede handlekraft til fuldførelse af disse opgaver, er forudsætningen et tæt samarbejde i EU såvel på det økonomiske som på det politiske plan, herunder et snævrere samarbejde mellem udenrigstjenesterne. I øjeblikket er udmeldingerne fra Kommissionens delegationer for forskellige på grund af medlemsstaternes divergerende holdninger. Skal EU gøre sig gældende på den politiske scene, kræver det en bedre koordineret udenrigspolitik, hvor EU-landene forpligtes til at samle kræfterne og tale med én stemme.

  Souchet (UEN), skriftlig. - (FR) Det specielle ved Hr. Galeotes betænkning er, at den temmelig klart beskriver sit formål og sin logik, nemlig at oprette en EF-diplomatskole samtidig med, at den formelt foregiver det modsatte. Hele den foreslåede ordning står reelt i modsætning til betragtning O, ifølge hvilken ordningen ikke har til formål at erstatte de nationale diplomatiske tjenester med en fælles EU-tjeneste. Jeg glæder mig over åbenheden og sammenhængen i hr. Dupuis' ændringsforslag, der i det mindste sørger for at fremstille tingene klart. Den subtile balance internt i PPE forklarer sandsynligvis den barokke karakter i den konstruktion, vi har fået fremlagt.

Disse forsigtigheder og antifraser, der tilsyneladende er temmelig latterlige, er reelt en fortsættelse i lige linje af Monnet-Delors metoden, hvor hr. Galeote ikke gør andet end at foreslå os en ny udløber, denne gang om diplomatiet. Ifølge denne metode er det organet, der skaber funktionen, beholderen skjuler indholdet, og teknikken fremkalder politikken. Men fra nu af råder vi over nøglen til teksten, og vi ved, hvordan vi skal dechifrere den. Når hr. Galeote foreslår at oprette en skole, der skal uddanne EF's superdiplomater og genbruge de nationale diplomater, give EU international status af juridisk person og gennemføre en "koordination" af repræsentationer især over for FN, ved vi, at vi reelt skal læse: fusion af ambassaderne, oprettelse af et diplomatisk EU-enhedskorps samt EU-bemanding af det franske og det britiske faste sæde i FN's sikkerhedsråd.

Og selvfølgelig som altid er spørgsmålet om formålet, indholdet, det eneste der har værdi, undladt. Hvorfor skabe et nyt organ? Hvilken udenrigspolitik skal denne diplomatiske EU-institution tjene i det foreliggende tilfælde? Hvilke fælles interesser skal den forsvare?

Dette udgangspunkt er typisk marxistisk. Man afventer det "pludselige, kvalitative spring", som man håber fra og med en bestemt tærskel vil forandre det kvantitative til det kvalitative. Det fælles instrument formodes at kunne skabe den fælles bevidsthed, den fælles vilje og det fælles ansvar. Denne kvantitative kult kulminerer i den groteske sammenligning af antallet af USA- og "europæiske" diplomater, hvor sidstnævnte opnås ved at addere antallet af erhvervsaktive diplomater, der arbejder på eksterne repræsentationer i vores forskellige stater. Er det virkelig nødvendigt at minde om, at USA er en enkelt nation, og at EU's medlemsstater hver især har privilegerede kontakter rundt i verden og forskellige erfaringer og tilhørsforhold, der undertiden er divergerende, hvilket tilsammen udgør rigdommen i EU's diplomati. Det er komplementariteten i denne ekspertise, der kan bringes til at tjene et fælles mål, der er klart defineret, sådan at den reelt tjener EU-borgernes interesser.

Men med det fælles diplomati, vi har fået fremlagt, vil man derimod helt præcist forringe værdien af disse fordele. I realiteten undergraver man de nationale viljer, der dog udgør den diplomatiske motor i EU, og man forbavses samtidig over, at mangfoldiggørelsen af instrumenter og erklæringer kun svarer til manglen på indhold og en generel mangel på interesse.

Det eneste positive punkt i denne betænkning er måske dens vilje til at rationalisere organisationen og forbedre professionalismen hos Europa-Kommissionens delegationer i tredjelande. Erfaringen viser, at disse ikke altid er på højde med deres faktiske opgave, der består i at gennemføre en kontrol i marken af Fællesskabets programmer og aftaler. Det ser reelt ud til, at denne opgave er skubbet ned på et sekundært plan hos Kommissionens repræsentanter, der har for travlt med officielt at opnå en tilranet titel som ambassadør for med strenghed at kunne overvåge en god gennemførelse af programmer, hvis kontrol de har fået ansvaret for.

Bortset fra dette sidste punkt vil man dog ikke desto mindre kunne forstå, at vi naturligvis ikke har kunnet stemme for de øvrige totalt surrealistiske forslag fra denne initiativbetænkning. Vi må i dag konstatere absurditeten og den iboende svaghed ved en fælles valuta, der ikke understøtter nogen som helst suverænitet. Og nu ønsker man så, at et fælles diplomati udformet på samme bagvendte facon skal kunne fungere eller snarere ikke fungere.

  Theorin (PSE), skriftlig. - (SV) Jeg glæder mig over initiativet om at forbedre uddannelsen af de tjenestemænd, der skal varetage den eksterne virksomhed, men jeg kan ikke støtte oprettelsen af et fælles diplomatisk korps.

Medlemsstaterne har ansvaret for udenrigsdiplomatiet, og jeg mener, at en omdannelse af Kommissionens delegationer til fællesskabsdelegationer med juridisk stilling vil kunne føre til interessekonflikter med medlemsstaternes nationale diplomatiske delegationer. Jeg kan derfor ikke stemme for Galeote Quecedo-betænkningen.

Betænkning af Imbeni (A5-0191/2000)

  Fatuzzo (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, også hr. Imbenis betænkning stemte jeg for, da det er meget vigtigt, at Den Europæiske Union organiserer en humanitær indsats, hvor der er indtruffet katastrofer, eller hvor der hersker en efterkrigssituation. Pensionisterne, som jeg har den glæde og den ære at repræsentere, er blandt dem, som ved sådanne lejligheder er mest villige til at tage ud og yde en indsats for at hjælpe dem, der har været så uheldige at blive ramt af en katastrofe. Men hvad har Europa fået ud af dette initiativ, som alene i 1999 betød en udgift på 813 millioner euro? I øvrigt vil jeg bede Kommissionen om at sætte dette beløb op, for det er meget vigtigt, at Europa er til stede i verden og synliggør sig, bl.a. ved et logo og ved mere publicity for denne vigtige aktivitet.

  Cauquil (GUE/NGL). - (FR) Hr. formand, et enkelt eksempel taget ud af begrundelsen viser den latterlige karakter i betænkningen om Det Europæiske Fællesskabs humanitære aktiviteter. Betænkningen taler om manglen på operationelle redskaber, især helikoptere, for at forklare den generelt svigtende internationale hjælp, herunder især fra EU's institutioner til oversvømmelserne i Mozambique, selv om - hvem mon har glemt det? - der ikke var mangel på hverken helikoptere, fly eller noget som helst andet transportmiddel og heller ikke på destruktionsmidler, da man greb ind i Jugoslavien og i Irak.

Den eneste konklusion, der kan drages, er, at de store magter, der er i stand til at mobilisere betydelige midler for at pålægge resten af verden deres overherredømme, ikke er indstillet på at yde den mindste indsats for at redde menneskeliv. På disse vilkår er EU-institutionernes beroligende erklæringer om humanitær bistand et uanstændigt hykleri, og vi har ikke til hensigt at bifalde dette, og det er årsagen til, at vi har undladt at stemme om dette spørgsmål.

  Fruteau (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg må først rose kvaliteten i den betænkning, der fremlægges af vores kollega Imbeni. Den indgår i lige linje i arbejdet i Parlamentet, der altid gennem sine udtalelser, beslutninger og endda gennem sine konkrete handlinger har udtrykt sig med kraft i de dårligst stillede lande til fordel for en forbedring og udvikling af den humanitære bistand.

Siden begyndelsen af 1990'erne med oprettelsen af EF's Kontor for Humanitær Bistand (ECHO), har EU indtaget pladsen som verdens største bistandsyder.

Men til trods for vores legitime anstrengelser i forbindelse med de historiske bånd, der forener visse europæiske lande og visse udviklingslande, må vi konstatere, at fattigdommen vokser på verdensplan. I dag lever halvdelen af verdens befolkning for mindre end to dollar om dagen. Det kan vi ikke tolerere!

Er der fusket med de afsatte midler? Det tror jeg ikke. Uden det nødhjælpsarbejde, ECHO har udført for at afhjælpe naturkatastrofer eller alvorlige kriser, der jævnligt rammer de mest sårbare i denne verden, tør jeg slet ikke tænke på, hvilken situation vi ville have været i dag.

Nu mangler vi kun at gennemføre en rationalisering af den humanitære bistand. I den forbindelse glæder jeg mig over, at Parlamentet kræver større sammenhæng og koordination af nødhjælpen samt en styrkelse af samarbejdet mellem de forskellige parter, herunder det administrerende udvalg, medlemsstaterne, associeringerne og endda De Forenede Nationer. Endvidere er det ud over den humanitære bistand nødvendigt at arbejde for en bedre forebyggelse af konflikter, idet 25% af det afrikanske landområde hele tiden er "fordærvet" af krig.

Selv om udviklingsproblematikken i sidste ende er flerdimensional, og EU ikke er den eneste løsning, bør vi fortsat intensivere vores indsats for at lægge grundlaget for en bæredygtig global udvikling og for at hjælpe med til at udrydde fattigdommen. Det er under alle omstændigheder denne idé, der har inspireret arbejdet i Udvalget om Udvikling og Samarbejde. Det er årsagen til, at jeg har stemt for den betænkning, der i dag er blevet fremlagt af vores kollega.

* * *

  Raschhofer (NI). - (DE) Hr. formand, jeg vil gerne personligt på egne vegne og også på vegne af mine kolleger på det kraftigste protestere mod den artikel, formanden har offentliggjort i Strasbourgs avis i dag, og føre dette til protokols. Af artiklen fremgår det, at hun tror, det ville være kommet til uroligheder i Østrig, hvis de 14 EU-stater ikke havde gennemført sanktionerne mod Østrig. Dette afviser jeg på det kraftigste. Formanden gør på den måde ikke kun den østrigske befolkning uret, men hun misbruger også sit embede og tilføjer Parlamentet, en institution i EU, største skade!

  Formanden. - Fru Raschhofer, jeg skal med fornøjelse meddele formanden Deres bemærkninger.

(Mødet hævet kl. 13.23 og genoptaget kl. 15.00)

FORSÆDE: Jan-Kees WIEBENGA
Næstformand

  Read (PSE). - (EN) Hr. næstformand, tak fordi De gav mig ordet. Med Deres tilladelse vil jeg gerne genfremsætte den bemærkning til forretningsordenen, jeg forsøgte at fremsætte lige inden afstemningen i morges. Jeg vil læse mine bemærkninger op igen.

Jeg er fungerende formand for Delegationen for Forbindelserne med USA, og jeg har en bemærkning til forretningsordenens bestemmelser vedrørende parlamentariske delegationer. Jeg har erfaret, at en gruppe parlamentsmedlemmer fra PPE-DE-Gruppen besøgte USA i juli. Normalt ville jeg betragte det som et privat anliggende, der ikke vedkommer mig, men i programmet for besøget - som jeg kan give Dem - omtales gruppen som en delegation, og hr. Goodwill, der er medlem af Europa-Parlamentet, står nævnt som delegationens leder.

Det sætter besøget ind i en ganske anden sammenhæng. I juni stod jeg i spidsen for en formel delegation fra Parlamentet til USA. De vil sikkert forstå, at der let kan opstå forvirring, når en anden gruppe parlamentsmedlemmer ankommer til USA tre uger senere og angiveligt også er en delegation fra Europa-Parlamentet. Jeg ved, at gruppens rapporter havde et stærkt antieuropæisk indhold, hvilket naturligvis er en sag for PPE-DE-Gruppen, men når skadelige og nedsættende bemærkninger om Den Europæiske Union stammer fra noget, der foregiver at være et officielt besøg fra Europa-Parlamentet, så mener jeg, at sagen bør tages op her i salen.

Jeg vil bede dem om hurtigst muligt at undersøge, om det er i strid med forretningsordenen. Vil De også kontrollere, om de pågældende medlemmer havde en formel invitation fra de relevante organer i USA, samt om De agter at give oplysning om økonomiske interesser efter besøget? Jeg vil selvfølgelig give Dem al den dokumentation, jeg har modtaget.