10. Oprettelse af et observationscenter for industrielle forandringer
Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er redegørelser fra Rådet og Kommissionen om oprettelse af et observationscenter for industrielle forandringer.
Jeg lader nu fru Péry få ordet på vegne af Rådet; hun må have let ved at finde sig tilpas her i salen, for hun var i lang tid næstformand i Parlamentet.
Péry, Rådet. - (FR) Fru formand, mine damer og herrer, tillad mig at give udtryk for, hvor glad jeg er over at tage ordet her i denne mødesal, hvis akustik jeg først nu lægger mærke til, for det er jo første gang, jeg taler her. Allerførst skal jeg dog undskylde på vegne af Martine Aubry, som stærkt beklager, at hun ikke personlig kunne være til stede.
Jeg vil gerne takke Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og PSE-Gruppen for det forslag til beslutning, som er til drøftelse her, og takke ordføreren, hr. Hughes.
Jeg håber meget, at disse drøftelser giver mulighed for, at vi kan komme videre med spørgsmålet om oprettelse af en europæisk mekanisme til observation af industrielle forandringer, et spørgsmål som det franske formandskab lægger ganske særlig vægt på. De vil, fru kommissær, have bemærket, at jeg talte om en europæisk mekanisme, og det er med vilje, at jeg er upræcis med hensyn til, hvad den skal kaldes, for det vigtige her er princippet.
Før jeg kommer ind på selve mekanismen, tror jeg, det er nyttigt kort at ridse konteksten op, som dette forslager blevet til i. Prøv at genkalde Dem det ekstraordinære Europæiske Råd i Luxembourg den 21. og 22. november 1997, hvor en gruppe eksperter på højt niveau fik til opgave at analysere de industrielle forandringer inden for Den Europæiske Union og undersøge mulighederne for at foregribe og styre disse forandringer og deres virkninger på det økonomiske og sociale plan.
Jeg behøver bare at nævne lukningen af Renault-fabrikken i Vilvoorde, som stadig er i vores tanker. Vi kender alle sammen i vores respektive lande til den slags radikalisering af visse sociale konflikter, som afspejler håbløsheden - jeg benytter med vilje dette ord - og mangelen på forståelse ansigt til ansigt med virkningerne af globaliseringen.
I sin afsluttende rapport, som ekspertgruppen har forelagt Kommissionen, gør den situationen op og giver visse anbefalinger. Blandt disse optræder det meget interessante forslag til Kommissionen om at oprette et europæisk observationscenter for industrielle forandringer. Dette observationscenter skulle være et hjælperedskab til at identificere og analysere ændringer med henblik på at komme følgerne af dem i forkøbet og sikre en positiv styring af sådanne udviklinger.
Modtagelsen af denne anbefaling gav ikke anledning til bemærkninger, for så vidt angår det principielle, idet observationscentret blev opfattet som et hjælpeinstrument i forbindelse med omstruktureringer. Diskussionerne opstod, da der blev tale om at arbejde for at etablere det. Der har - mener jeg at vide - fundet diskussioner sted i Kommissionen, og mellem arbejdsmarkedets parter. Det, jeg på nuværende tidspunkt får at vide, er, at synspunkterne på begge sider er kommet hinanden meget tættere, både hvad angår missionerne og måden, centret skal struktureres på, og det er efter min opfattelse af den allerstørste vigtighed.
Efter en sådan konstatering og med Deres hjælp, mine damer og herrer, er tiden inde til at skabe betingelserne for en hurtig etablering af et europæisk obeservationscenter for industrielle forandringer. Det stærkt stigende antal virksomhedsfusioner og -overtagelser i Europa giver uophørligt anledning til overvejelser om den sociale og juridiske dimension af de opståede problemer. Fremkomsten af nye informations- og kommunikationsteknologier inden for organiseringen af relationerne mellem de store ordregivere - her tænker jeg på flyindustrien og på bilindustrien - og underentreprenørerne er godt i gang med at trække en helt ny arbejdsorganisering med sig, som er i stand til at ændre den industrielle struktur dybtgående og virke befordrende for fremvæksten af nye territoriale systemer, der går ud over de nationale rammer.
For så vidt angår beskæftigelsesudviklingen, er der brug for opklarende studier for at gennemføre en egentlig beredskabsstyring. Men disse opklarende studier er ligeledes nødvendige for at udvikle erhvervsuddannelsen, både når det gælder tilpasning til ét bestemt fag,og for så vidt gælder den livslange uddannelse, som må blive enhvers ret. Jeg ønsker meget, som det også fremhæves i beslutningsforslaget, at denne ret bliver indskrevet i Unionens kommende charter om grundlæggende rettigheder. Karakteren og vigtigheden af den sociale dialog, der foregår samtidig med disse forandringer, kan sidestilles med omfanget af omstruktureringerne eller de teknologiske udviklinger.
Den europæiske mekanisme til observation af industrielle forandringer kan være svaret på denne problematik, hvis dens opgaver indrettes herefter, og hvis den struktureres i overensstemmelse hermed. Denne instans skal identificere og indsamle oplysninger om udviklinger inden for såvel økonomi og teknologi som på arbejdmarkedet. Den skal også identificere og sprede positive praktiske løsninger, som er iværksat på forskellige niveauer, samt lette erfaringsudveksling, når det drejer sig om udviklingen i og tilpasningen til forandringerne. Disse opgaver skal modsvare behovene hos de europæiske institutioner, behovene hos arbejdmarkedets parter på alle niveauer, behovene i de nationale institutioner og behovene i virksomhederne.
Tilbage står spørgsmålet om, hvordan den observationsfunktion skal organiseres. Det er nyttigt og nødvendigt at erindre om, at denne mekanisme skal være et redskab og ikke et sted for politisk beslutningstagning eller sociale forhandlinger, og at den står til rådighed for de tidligere nævnte offentligheder. Dens indretning skal gøre det muligt at leve op til sine opgaver, hvilket efter vores opfattelse er ensbetydende med en let og fleksibel struktur. For så vidt angår logistik, kunne den trække på allerede eksisterende, europæiske institutioner.
De europæiske arbejdsmarkedsparterog Kommissionen bør efter vores opfattelse som noget naturligt være repræsenteret i styrelsen på en hensigtsmæssig måde. Et videnskabeligt råd kunne på én og samme tid udstikke de store retningslinjer og være garant for kvaliteten af det udførte arbejde.
Et forslag om en tættere sammenknytning af denne europæiske observationsmekanisme og Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene i Dublin ville være positivt og ville få vores støtte. Det er nemlig således, at denne institutions erfaring, det område den dækker, resultaterne af dens arbejde samt dens tresidede ledelse udgør en solid basis for iværksættelsen af dette observationscenter.
For det franske formandskab ville et sådant forslag om forankring lette en hurtig etablering af denne mekanisme. Frankrig vil gøre alt, for at oprettelsen vil kunne finde sted før dette formandskabs ophør.
Fru formand, jeg har ikke glemt, hvor dyrebar tid er her i denne institution, så jeg har bestræbt mig på at overholde min taletid.
(Bifald)
Formanden. - Tak, fru formand.
Diamantopoulou,Kommissionen. - (EN) I 1997 rettede lukningen af en Renault-fabrik nær Bruxelles med 3.200 ansatte det offentlige søgelys på de negative konsekvenser af industrielle forandringer. Herefter satte Kommissionen som svar til Det Europæiske Råd en ekspertgruppe til at udarbejde en rapport om de økonomiske og sociale følger af industrielle forandringer og komme med anbefalinger om, hvordan man kan undgå sådanne konsekvenser, som sås på Renault-fabrikken.
I rapporten anbefalede ekspertgruppen, at der blev oprettet et observationscenter. Rådet støtter rapporten. Det er sandt, at de fleste lande har mekanismer og strukturer til at afhjælpe følgerne af ændringer. Men på europæisk plan findes der ikke noget observationscenter eller nogen mekanisme, der kan støtte politikerne og arbejdsmarkedets parter i deres svar på sådanne ændringer.
Jeg er overbevist om, at arbejdsmarkedets parter og politikerne i EU har behov for et værktøj, der sætter os i stand til at udarbejde en fremsynet metode, hvor de industrielle forandringer diskuteres på europæisk plan, så man kan styre dem gennem en positiv og forebyggende indsats. Vi har allerede diskuteret det tre gange i Parlamentet. Vi mener virkelig, at der er et presserende behov for en ny struktur, et observationscenter, eller hvad vi nu måtte vælge at kalde det.
Kommissionen foreslog allerede i den sociale dagsorden, der blev præsenteret den 28. juni 2000, at man skulle anmode Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkår i Dublin - der er en eksisterende struktur - om at oprette en informationsmekanisme for ændringer. En sådan mekanisme kunne også tjene som et forum om ændringer.
Hvilken rolle skal en sådan mekanisme have? En informationsmekanisme skal fremme den sociale dialog mellem arbejdsgivere og arbejdstagere, og den vil være de offentlige myndigheder behjælpelig med oplysninger og analyser af eksisterende informationer om industrielle forandringer. Vi er alle enige om, at det skal være en let og omkostningseffektiv struktur, og at den skal oprettes hurtigst muligt.
Arbejdsmarkedets parter erklærede deres interesse i denne mekanisme på konferencen den 15. juli, og de forpligtede sig til at udarbejde strategier og fremsætte deres tanker og idéer om udformningen af en sådan mekanisme. Vi skal selvfølgelig lytte til deres mening, inden vi fremsætter vores endelige forslag.
Mit sidste punkt er, at reaktionerne på ændringer skal være af flerdimensional karakter. Kommissionen lægger vægt på en koordinering på tværs af alle politiske områder. Vi kan således sikre os, at Generaldirektoratet for Beskæftigelse samarbejder med andre generaldirektorater - specielt inden for det indre marked, uddannelse, kultur og erhvervspolitik - for at finde frem til en integreret strategi for denne mekanisme. Vi tror, at en sådan mekanisme kan fremme beslutningstagningen i EU-institutionerne og hos EU's partnere, og det kan gøres på en fleksibel måde inden for traktatens rammer.
FORSÆDE: Alonso José PUERTA Næstformand
Chichester (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, jeg var medlem af det forrige Parlament, og på vegne af denne side af salen vil jeg sige, at det er en stor fornøjelse at se fru Péry her i mødesalen.
Jeg har flere bemærkninger til spørgsmålet om et observations- eller overvågningscenter. For det første varetager de eksisterende organer i EU's institutioner allerede denne opgave på kompetent vis. Det virker lidt underligt på mig, at man foreslår endnu et agentur, mere maskineri og flere budgetudgifter for at kopiere eksisterende arbejdsopgaver. Det Fælles Forskningscenter i Sevilla, der arbejder med den mulige fremtidige teknologi, beskæftiger sig f.eks. allerede med dette område. Dublin-Instituttet er allerede nævnt.
For det andet har regeringer og andre organisationer i den offentlige sektor ikke særlig gode erfaringer med eller evner til at forudsige ændringer inden for industri, handel og virksomheder. Det mener jeg heller ikke, er deres opgave. Lad økonomien og markedskræfterne sørge for det.
Det undrer mig, at socialdemokraterne lægger så stor vægt på industrielle forandringer, når de udviklede økonomier nu står i en situation, hvor mindre end 20% af arbejdsstyrken er beskæftiget inden for den konventionelle industri, og hvor alle andre arbejder i servicesektoren i den nye økonomi. Jeg er overrasket, fordi det viser en manglende viden om denne form for forandringer. Med andre ord, så går det meget godt. Forandringerne har allerede fundet sted - sandsynligvis på trods af snarere end på grund af regeringernes gætterier om, hvad der vil ske hvornår.
Hvis der er behov for akademiske eller forskningsmæssige undersøgelser, så er det helt klart bedre at bruge de eksisterende organer. Prøv dog at indrage arbejdsmarkedets parter i forskningsarbejdet, men undgå at nedsætte endnu et EU-agentur eller -organ. Der er jo ingen grund til at opfinde hjulet igen. I stedet bør vi overlade det til økonomien og markedskræfterne, da det er den bedste måde at fremme forandringer og skabe nye job på.
Hughes (PSE). - (EN) Jeg vil også gerne byde Nicole Péry velkommen tilbage i Parlamentet, og jeg vil sige, Nicole, at vi savner dig, specielt i forbindelse med gennemførelsen af de meget vanskelige afstemninger. Du kan måske vende tilbage nu og da.
Jeg vil gerne sige, at forslaget til en kompromisbeslutning fra min gruppe og andre grupper er skåret ind til benet, for at gøre det helt klart, hvad vi ønsker. Alligevel har der været stor forvirring over, hvad vi ønsker, og derfor vil jeg gerne skære to af vores ønsker ud i pap. For det første ønsker vi ikke et nyt dyrt agentur eller institut. De opgaver, vi ønsker udført af et overvågningscenter, kan løses af Dublin-Instituttet og/eller Det Fælles Forskningscenter i Sevilla for en beskeden ekstraudgift.
For det andet søger vi ikke at standse fusioner, overførsler, omstruktureringer eller selve globaliseringen. Det ville være latterligt. Men vi ønsker en socialt ansvarlig og fremsynet strategi over for disse tendenser. Vi ønsker et koordinationscenter, der kan overvåge de industrielle forandringer og bidrage til en mere proaktiv holdning over for de mellem- og langsigtede industrielle forandringer og deres betydning for Den Europæiske Union. Jeg vil gerne gøre hr. Chichester opmærksom på, at serviceindustrien også er en industri, og at vi anlægger en overordnet synsvinkel over for industrielle forandringer.
Et sådant center skal indsamle oplysninger og indberetninger fra alle mulige partnere og aktører, erhvervslivet, institutioner for videregående uddannelser, offentlige og private arbejdsformidlinger samt arbejdsmarkedets parter fra alle relevante aktører. Jeg vil atter sige til hr. Chichester, at vi vil have regeringerne til at forsøge at forudsige forandringer.
Vi vil gerne samarbejde med alle partnere, herunder også erhvervslivet, for at forsøge at vurdere, i hvilken retning forandringerne går. Et sådant center skal have til opgave at kanalisere relevante oplysninger om forudsigelige ændringer hen til beslutningstagere på alle niveauer for at øge vores overordnede muligheder for at foretage de politiske ændringer, der er nødvendige for at udnytte mulighederne ved en kommende forandring.
Det er ikke en idé, der er grebet ud af den blå luft. Som både ministeren og kommissæren har sagt, stammer idéen fra Gyllenhammar-ekspertgruppen, der blev nedsat efter Renaults lukning af fabrikken i Vilvoorde. Opfordringen til at oprette et observationscenter er faktisk blevet gentaget i adskillige parlamentsbeslutninger i de seneste måneder, og det er derfor en stor overraskelse for mig at se en så fjendtlig beslutning fra den kant i denne uge.
Ifølge beslutningen fra De Liberale og PPE-DE-Gruppen vil et sådant center forsøge at blande sig i markederne og de erhvervsmæssige beslutninger. Det er overhovedet ikke tilfældet. Det handler ikke om indblanding i erhvervsmæssige beslutninger, men om at sikre os, at vi maksimerer chancen for at gøre os alle til vindere i stedet for passive ofre for forandringer. Men hvem ved, hr. Chichester, måske ville selv erhvervslivet have gavn af den øgede oplysning fra et sådant center.
Mit sidste punkt lyder sådan: Beslutningen fra PPE-DE-Gruppen og De Liberale er faktuelt urigtig. Ifølge beslutningen ønsker hverken Rådet eller Kommissionen at oprette et sådant observationscenter. Vi har i dag hørt fra både formanden for Rådet og fra Kommissionen, at de aktivt forfølger tanken. Beslutningen er faktuelt urigtig. Den viser, at grupperne ikke aner, hvad det drejer sig om, men jeg håber, at De i ellevte time kan genkende en god idé, når De ser den, og at De vil trække beslutningsforslaget tilbage og støtte vores i stedet. Men jeg er måske bare en uforbederlig optimist.
Alavanos (GUE/NGL). - (EL) Hr. formand, forhandlingerne er overordentligt interessante, men jeg kan se på skærmen, at spørgetiden skal begynde kl. 18.10. Det gør ikke noget med forsinkelsen, men kan De garantere os, at spørgetiden kommer til at vare halvanden time, for der er fare for, at mange af de spørgsmål, som skal behandles, ikke når at blive behandlet. Jeg vil gerne benytte lejligheden til med stor glæde at ønske repræsentanten for Rådets formandskab velkommen her i salen.
Formanden. - Jeg beklager den situation lige så meget som Dem, for jeg arver problemet. Men sagen er, at jeg kun kan garantere Dem, at vi kan fortsætte i en time. Jeg vil - ligesom De sandsynligvis selv vil - forelægge dette problem for Formandskonferencen og Parlamentets Præsidium, for det kan undtagelsesvis ske én gang, men når det sker flere gange, skal problemet standses og løses.
Plooij-van Gorsel (ELDR). - (NL) Hr. formand, kære kolleger, fru Péry, på topmødet i Lissabon aftalte man, at 15 europæiske medlemsstater skal udvikle en fælles strategi for en flydende overgang til en ny økonomi. Det er i borgernes og erhvervslivets interesse.
Den Liberale Gruppe er helt imod oprettelsen af et nyt administrativt organ, som styrker det europæiske bureaukrati endnu mere. Et europæisk observationscenter for industriel forandring går imod det liberale princip om, at regeringer ikke må blande sig i kommercielle beslutninger. Do not pick the winners and let the winners pick. Det var også konklusionen på topmødet i Lissabon. Det forbavser mig derfor, at både fru Péry på vegne af formandskabet og fru Diamantopoulou på vegne af Kommissionen har indtaget en helt anden holdning mindre end tre måneder efter topmødet. Det overrasker mig meget. Jeg troede, at jeg arbejdede med troværdige partnere.
Det er mærkværdigt, at de europæiske regeringsledere, også de socialdemokratiske, omfavner de liberale principper og den nye økonomi, men i Parlamentet falder venstrefløjen altid tilbage til gamle reflekser. Derfor farer spøgelset om det statskontrollerede samfund igen rundt i Europa. Derfor kunne min gruppe ikke opnå et kompromis med Den Socialdemokratiske gruppe om det foreliggende beslutningsforslag.
Kære kolleger, det går godt med Europa og med den europæiske økonomi. Det indre markeds fordele og især indførslen af euroen har fået beskæftigelsen til at stige meget. En række store medlemsstater tør imidlertid ikke træffe de nødvendige foranstaltninger, hvorved de i mindre grad profiterer af den økonomiske vækst. Det kan et nyt observationscenter ikke lave om på. Det er ikke første gang, at Parlamentet drøfter politisk indblanding i virksomhedernes driftsførelse og politik. I den forbindelse er det altid de samme argumenter, som kommer frem. Jeg håber, at dette er sidste gang.
Bouwman (Verts/ALE). - (NL) Hr. formand, EU konfronteres med indgribende forandringer i økonomien, globalisering, ny økonomi, udvidelse af ny teknologi og derudover mange befolkningsmæssige faktorer. Denne udvikling har store konsekvenser for beskæftigelsen, forholdet mellem rig og fattig, social udelukkelse og miljø. Der er mange gnidninger på arbejdsmarkedet, vi skal tilpasse undervisningen, og det har endvidere forskellige konsekvenser for individuelle virksomheder, som lukker, hvor andre oprettes etc. Det ene øjeblik kaster vi os over bekæmpelse af arbejdsløshed, og et par år senere hentes der arbejdstagere fra tredjelande for at løse arbejdsmarkedsproblemerne i f.eks. sundhedssektoren eller ICT-sektoren, bare for at nævne en række underlige eksempler. Det, vi konstaterer, er, at der nogle gange er tale om ad hoc-politik, for sen politik, og i en vis henseende er Lissabon-mødet et eksempel herpå med dets "dotcom-approach". Der burde være mere konsistens.
For det andet er det nødvendigt med engagement, engagement på det bærende plan, og det er den sociale implikation, som skal udarbejdes. Vi konkluderer, at for at kunne anticipere denne industri- og sektorudvikling skal arbejdsgruppen på højt niveaus udtalelse følges for at skabe et koordineret observationscenter for disse forandringer, ikke et tungt nyt organ, men som en del af et eksisterende. Med denne type industrielle forandringer er det nødvendigt, atde sociale parter, borgerne og politikerne er helt engagerede, både lokalt, regionalt og nationalt. Styringen af denne forandring er den vanskelige faktor, og set ud fra det perspektiv burde Kommissionen og Rådet hurtigt sætte emner som ret til information og samråd, revision af lov om bedriftsråd og arbejdstagernes og borgernes rolle ved sammenlægninger og virksomhedslukninger med deres alvorlige sociale konsekvenser til debat. Det er efter vores mening også vigtigt for styringen af den industrielle forandring.
Bordes (GUE/NGL). - (FR) Vi vil ikke modsætte os oprettelsen af et observationscenter for industrielle forandringer. En enig højrefløjs afvisning heraf bekræfter bare, at den går imod enhver form for gennemsigtighed i forhold til de for samfundet så katastrofale følger af fabrikslukninger og afskedigelser, som man er så fræk at præsentere for os som uundgåelige for at byde forandringerne trods.
Men et sådant observationscenter kan aldrig blive andet end et statistisk redskab, som i dette klassesamfund ikke engang vil være objektivt. Et observationscenter kan ikke gøre det ud for en politiske vilje til at forhindre de store virksomheder i at fyre folk for at øge profitten.
Så at opfordre til social samhørighed er det samme som at bede de arbejdere, der er blevet fyret, fordi en virksomhed lukker, og de arbejdsløse, som er blevet ofre for omstruktureringer, om at finde sig tålmodigt i deres skæbne.
De fleste fusioner eller omstruktureringer er finansoperationer, som ikke engang skyldes industrielle forandringer. Og det er altid arbejderne, man lader betale prisen, aldrig aktionærerne.
Derfor siger jeg til arbejderne, at de kan og bør forsvare sig, især ved at påtvinge enhver virksomhed, som giver overskud, et forbud mod at fyre folk. Opsamlet profit skal bruges til at finansiere en fordeling af arbejdet mellem alle, uden løntilbagegang, uden usikkerhed og uden fleksibilitet.
Formanden. - Jeg har som afslutning på denne redegørelse modtaget 7 beslutningsforslag i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 37, stk. 2(1).
Pronk (PPE-DE). - (NL) Min gruppe så helst, at vi ikke afsluttede denne i sig selv interessante forhandling med et beslutningsforslag. Det er et svar til hr. Hughes’ bemærkninger. Jeg mener, at Rådet har fremlagt nye elementer i dag. Hvis man har fulgt debatten, ser man, at der er sket et vist gennembrud i Rådet. Kommissionens redegørelse var endvidere meget klar, og jeg mener, at det er bedst, hvis vi undersøger sagen godt endnu en gang.
Punkt to. Vi skal undgå, og det er jeg helt enig med min nabo, hr. Chichester, i, at der opstår et overdrevet bureaukrati. Det er et vigtigt punkt. På den anden side må jeg tænke tilbage på historien om Titanic. Det gik tabt, fordi der ikke var observationssystemer for isbjerge på den tid. Efter Titanics forlis blev de straks etableret. I de forløbne år har vi, også med hensyn til industrielle forandringer, set en række tilfælde, hvor man kan sige, at med lidt forhåndsviden ville det være gået knapt så slemt som nu. Jeg mener, at vi skal gå et skridt videre i den retning, såfremt det ikke fører til yderligere bureaukrati især i det land, hvor vi nu er gæster. Her konfronteres vi hele tiden med ting som blokader og lign., og jeg mener, at det ville være til stor nytte, hvis der kan gives flere objektive oplysninger om forandringen, som opstår, så vi kan undgå en række fejl, som måske begås, a la Titanic. Det er en god film, hr. formand, Titanic, men jeg bryder mig ikke om at skulle gentage den hver gang.
Goebbels (PSE). - (FR) Hr. formand, tillad mig at begynde med et citat: "de barske fusioner, som alene sker ud fra den herskende kapitalistiske magts synspunkt, har en ødelæggende virkning på den sociale samhørighed i Unionen. De kvinder og mænd, som en skønne morgen vågner op og opdager, at deres virksomhed har fået en ny ejer, og at de på godt og ondt er prisgivet hans strategiske økonomiske valg, med alt hvad det indebærer for dem, for deres familie og for deres egn af dramatiske og kort sagt inhumane følger, kan ikke forstå, at Den Europæiske Union skulle være lige det. Af alle formandskabets forslag er forslaget om at oprette et observationscenter for industrielle forandringer det, der påkalder sig størst interesse.
Efter min mening kunne et sådant observationscenter, forudsat det bliver uafhængigt, at det forsynes med passende midler til at udføre sine undersøgelser for, og at dets arbejder gøres offentligt tilgængelige og kommer til at danne grundlag for demokratisk debat, blive et vægtigt bidrag til udviklingen af det tværgående regeringssamarbejde, som på dette sociale område fortsat har den allerhøjeste prioritet". Dette citat skyldes ikke en uansvarlig eller bindegal venstreorienteret.
Faktisk har jeg netop citeret vores formand, fru Fontaine, som fremsatte disse ord på topmødet i Lissabon på vegne af os allesammen. Så når jeg i dag hører visse ledende personer fra det forkrampede højre udtale sig her, så spørger jeg mig selv, om disse ærede medlemmer, som kommer fra samme gruppe som fru Fontaine, virkelig har i sinde at dementere, hvad vores formand har sagt i overværelse af stats- og regeringscheferne i Lissabon. Selvfølgelig siger vores kolleger Chichester og Plooij henholdsvis "overlad det til markedet" og "pick up the winners". Vi kender kun alt for godt dette omkvæd, som stort set siger, at man privatiserer gevinsten, og at man socialiserer, fællesgør, tabet. Min ven, Steven Hughes, har forklaret, at Socialdemokraterne og de to andre politiske grupper, som har fremsat et fælles forslag, ikke vil vide af et bureaukratisk monster.
Vi ønsker ikke en ny institution, et nyt agentur, men, som repræsentanten for formandskabet, fru Péry, som også jeg hilser velkommen, sagde: en let mekanisme, en let struktur, som kan koordinere det arbejde, der allerede finder sted. Faktisk råder Kommissionen over ganske meget dokumentation, Eurostat er i stand til at levere meget interessante statistikker over den industrielle udvikling i Europa og andre steder. Vi har de nationale regeringer og forskningsinstitutterne. Vi skal ikke dublere det allerede eksisterende arbejde, men koordinere det og mindst hver sjette måned udarbejde en beretning, som kan blive diskuteret i Rådet og i Europa-Parlamentet.
Vi vil ikke være passive tilskuere til de industrielle og sociale forandringer, der pågår. Vi vil forme fremtiden, og at forme fremtiden er ikke ensbetydende med at give sig hen til en defensiv handling eller i en udsigtsløs protektionisme, men derimod at følge med forandringen. Vi går ind for de nye teknologier, vi går ind for den nye økonomi, men vi vil også hjælpe de gamle sektorer med at omstille sig. Vores mål er en viljesbetonet politik, vi vil foregribe forandringen, for fremtiden, og især den økonomiske fremtid, er noget, der skal opbygges.
Auroi (Verts/ALE). - (FR) Hr. formand, fru minister, fru kommissær, kære kolleger, Jeg kunne godt tænke mig at anbringe denne debat i den sammenhæng, hvor den hører hjemme. Som indbygger i Auvergne vil jeg nemlig minde Dem om, at vi for ca. et år siden her i salen talte om krisen i Michelin. Michelin kundgjorde massive afskedigelser på sine fabrikker i Europa, samtidig med at man offentliggjorde rekordstore overskud på børsen.
Dengang, og i denne samme sal, forpligtede vi kollektivt hinanden på at revidere de europæiske forordninger, som omhandler virksomhedsfusioner. Jeg skal minde Kommissionen om, at det ville være en god idé at se nærmere på direktiv 94/EF og forordning 4064/89 med henblik på at styrke informationen til og høring af arbejdstagerne forud for store forandringer, som indebærer afskedigelser, hvad enten det er ved omstrukturering eller ved fusion. Et år efter får vi som det første skridt forelagt et forslag om et observationscenter for industrielle forandringer. Javel, men så skal det også virkelig gavne arbejdstagernes sag.
Til det formål forekommer to betingelser at være helt ufravigelige: at Kommissionen får lov til at evaluere gennemførelsen af direktivet om kollektive afskedigelser og virksomhedslukninger, og at der fremsættes forslag om, at der gennemføres effektive sanktioner, såfremt forordningerne ikke overholdes. Arbejdsmarkedets parter bør knyttes til dette initiativ i kraft af budgetressourcer, som de europæiske institutioner stiller til rådighed.
Hermange (PPE-DE). - (FR) Fru minister, det er en glæde at se Dem igen her i denne sal.
Den ny økonomi og globaliseringen betyder, at der sker en accellerationi de industrielle forandringer, og Parlamentet har ved flere lejligheder gransket dette tema, eftersom det har indført - jeg var selv ordfører i det spørgsmål - et antal procedurer som f.eks. de europæiske samarbejdsudvalg. Det har udført flere arbejder omkring information til og høring af arbejdstagerne, og her venter vi stadig, fru kommissær, på den videre opfølgning, for De ved sikkert, at vi lægger stor vægt på dette spørgsmål. Vi har også indført procedurer som arbejdstagernes medvirken i kapitalen og i virksomhedens overskud og resultater, alt sammen procedurer, som ikke kan tilsidesættes i tilfælde af omstruktureringer og industrielle forandringer.
Der mangler naturligvis at blive gjort meget på dette felt, men det forekommer mig, at hvis der er brug for at forbedre denne type procedure - som mine kolleger har sagt det, og det er ikke forkrampet at sige dette - så disponerer vi i dag i Europa over organer, det være sig Dublin-Instituttet eller Det Europæiske Agentur for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen i Bilbao, som vores Udvalg om Beskæftigelse og Sociale Anliggender samarbejder med, som er i stand til effektivt at evaluere følgerne af disse industrielle forandringer. Man skal heller ikke glemme arbejdsmarkedets parter, som på europæisk niveau og på det sociale plan også spiller en uundværlig rolle, hvad angår de industrielle forandringer.
Mere præcist er det mit ønske, at der gøres brug af de eksisterende organismer til at gøre disse industrielle forandringer mere og mere gennemsigtige, lige som det er mit ønske, fru kommissær, at de tekster, som vi venter på, om information til og høring af arbejdstagerne og om den europæiske virksomhed, en dag bliver forelagt Parlamentet.
Trentin (PSE). - (IT) Hr. formand, fru Péry, fru Diamantopoulou, kære kolleger, jeg vil først og fremmest takke fru Péry for den klare fremlæggelse af Rådets forslag, som jeg tilslutter mig fuldt og helt.
Som nævnt har Europa-Parlamentet flere gange i forbindelse med kriser, omstruktureringer og produktionsomlægninger med stort flertal besluttet, at EU-institutionerne og arbejdsmarkedets parter skal gribe ind i tide og sætte alt ind på at finde en løsning for at forebygge alvorlige sociale konflikter, som kan afværges, afindustrialisering af hele områder og igangsætning af alvorlige sociale udstødelsesprocesser.
Parlamentet påpegede, at der manglede informationer, som gjorde det muligt at undersøge sådanne processer i tide og generelt analysere ændringer i virksomhedernes produktions- og beskæftigelsesmønster, før en sådan undersøgelse blev værdiløs, fordi der pludselig blev truffet uigenkaldelige beslutninger.
Jeg mener, at oprettelsen af et observationscenter - altså et center for samordning af alle de informationer, der kan bruges til at forudsige omstrukturerings- og omlægningsprocesser - kan blive af stor værdi for EU-institutionerne og for den sociale dialog på europæisk plan. Det er jo netop, hvad det handler om, nemlig en serviceaktivitet - ikke en ny institution, men en serviceaktivitet, som kan medvirke til, at der i tide sættes ind med en kvalificeret indsats, som udelukkende er EU-institutionernes opgave.
Jeg vil derfor appellere til konsekvens hos alle de medlemmer, som har stemt for beslutningerne om omstruktureringsprocesser lige fra Verwoord-sagen, og specielt til dem, der i Michelin-sagen stemte for en beslutning, som udtrykkeligt tog højde for oprettelsen af et observationscenter for industrielle forandringer.
Ved hjælp af et sådant instrument vil det være muligt, hr. formand, ikke blot at give forudgående information til de berørte arbejdstagere samt at undersøge mulighederne for at undgå afskedigelser eller begrænse dem - som direktivet af 24. juni 1992 indeholder bestemmelser om - men desuden lokalt eller på EU-niveau at fremme en sammenligning af virksomhedernes planer med alternative planer, som kunne gennemføres med offentlig støtte. Man ville i hvert fald kunne fremme initiativer til genanbringelse af de fyringstruede arbejdstagere og først og fremmest til opkvalificering og omskoling af arbejdstagerne.
Kun på den måde kan man afværge faren for, at omstruktureringer og fusioner mellem store virksomheder for mange arbejdstagere og for nogle områder bliver ensbetydende med alvorlige forfalds- og udstødelsesprocesser, især til skade for den yngste del af arbejdskraften. Får vi ikke et sådant instrument og sådanne forebyggende undersøgelser, er Parlamentet dømt til at være et sted, hvor vi magtesløst kan kritisere, når løbet er kørt.
Helmer (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, hr. Hughes siger, at han ikke ønsker et nyt agentur, og ikke desto mindre står der i hans beslutningsforslag, at der skal indføres et nyt agentur, og når han nægter det, er der tale om rent ordkløveri. Han siger, at han ikke ønsker at blande sig i, hvad industrien gør, og alligevel taler fru Diamantopoulou om forebyggende foranstaltninger. Hun mener helt klart, at forandring er dårligt. Hun ønsker at holde tabsgivende industrier kunstigt i live, hvor vi i stedet burde frigive ressourcer i form af arbejdskraft og kapital, så de kan bruges i levedygtige nye virksomheder. Hvis vi ønsker at overleve og få fremgang i det 21. århundrede, skal vi bifalde og styre forandringerne. Vi skal ikke overvåge og bekæmpe dem. Jeg var derfor meget modløs over at høre forslaget om et observationscenter. Det synes efterhånden at være reglen, at der daglig skal indføres en ny halvofficiel, statsstøttet organisation, en såkaldt "quango".
Af hensyn til mine kolleger bør jeg måske forklare, at en "quango" er en relativt ny engelsk forkortelse for "quasi non-governmental organisation", hvilket med andre ord vil sige et nyt bureaukratisk tiltag, flere udgifter, mere arbejde til drengene og flere embedsudnævnelser. Og til hvad nytte? Der vil blot blive udarbejdet tykke rapporter, der oversættes til 11 sprog, men som ingen gider læse.
I EU har vi efterhånden kun to måder at håndtere reelle eller indbildte problemer på. Enten laver vi en ny forordning uden at bekymre os om, hvorvidt de eksisterende forordninger fungerer ordentligt, eller også opretter vi et observationscenter. Derefter er vi stolte og glade for, at vi har løst problemet. Men vi har ikke løst problemet. Vi har simpelthen udskudt det. Vi har spildt tid og penge, og vi har opstillet forventninger, der ikke bliver indfriet. Som det er tilfældet med mange andre EU-initiativer - og her tænker jeg specielt på det foreslåede fødevareagentur - vil dette observationscenter simpelthen kopiere det arbejde, der udføres i andre organisationer, i utallige private forskningsvirksomheder og revisionsfirmaer, i akademiske kredse, på universiteter, i fagforeninger og handelskamre samt i nationale og lokale regeringer.
Jeg har to spørgsmål til mine kolleger. For det første: Er der overhovedet brug for dette observationscenter? Jeg tror det ikke. Men hvis der er brug for det, ville det så ikke være langt hurtigere, billigere og mere omkostningseffektivt at bestille et af de store europæiske revisionsfirmaer til opgaven? Det er jeg helt overbevist om.
Péry,Rådet. - (FR) Mine damer og herrer, to sætninger. Jeg har lyttet til den forhandling, der har fundet sted her i salen. Hvad jeg gerne vil sige er, at alle de, der støtter tanken om et europæiske obeservationscenter, er enige om dets opgaver og om dets form. Det synes jeg er en interessant fremgangsmåde. En mission omkring information, en mission omkring udveksling, og hvad angår formen, strukturen, så skal det være en smidig, let og effektiv struktur, som tager afsæt i en eksisterende struktur. Det, jeg kan se, er, at parlamentsmedlemmer, Kommission og formandskab mødes, og derfor tager jeg herfra ret optimistisk med hensyn til virkeliggørelsen af denne observationsmekanisme.
Diamantopoulou,Kommissionen. - (EN) Hr. formand, jeg vil fatte mig i korthed, da tiden er ved at rinde ud. Det var en meget interessant forhandling, og der var to dimensioner - den politiske og den tekniske. Den politiske debat rejste spørgsmålet om, hvorvidt vi skal blande os i den nye økonomi eller ej, og jeg komme med en kort bemærkning til den politiske dimension. Den nye økonomi er ikke et naturligt fænomen, men et politisk fænomen. Derfor er der behov for mekanismer og institutioner - ikke for at standse forandringerne, men for at styre dem og forhindre deres negative sociale konsekvenser.
Hvad angår den anden dimension - den tekniske dimension - er jeg enig med PPE-DE-Gruppen i, at der ikke er behov for en ny struktur, og jeg er enig med alle de andre talere, der siger, at der er behov for en let og fleksibel mekanisme. Derfor foreslår vi ikke en ny institution eller en ny struktur. Vi foreslår, at man samarbejder med Dublin-Instituttet og udnytter alle de øvrige ressourcer (ressourcerne i Kommissionen og andre EU-institutioner såsom Eurostat og Det Europæiske Observationsorgan for Beskæftigelse, samt de øvrige tilgængelige vurderinger og undersøgelser). Alt dette vil komme i betragtning, og mekanismen vil styrke den sociale dialog mellem partnere, arbejdsgivere og det offentlige og hjælpe politikerne med at håndtere forandringerne.