Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 5. september 2000 - Strasbourg

11. Spørgetid (Rådet)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er spørgetid til Rådet (B5-0535/2000).

De ved allerede, at vi er i tidnød. I henhold til forretningsordenen har man ét minut til tillægsspørgsmål - som ikke er obligatoriske - men der er også en henstilling fra Parlamentet om kun at bruge 30 sekunder. Jeg vil ikke lægge det fast på 30 sekunder, men jeg beder Dem om kun at stille spørgsmål, der er helt nødvendige.

Jeg skal meddele, at spørgsmål nr. 1, 3 og 4 allerede var opført på listen over spørgsmål til spørgetiden i juli, men ikke kunne besvares af Rådet, fordi der ikke var tid nok til forinden at oversætte dem til alle sprog, og derfor bliver de stillet igen som indledning på denne spørgetid.

Da spørgsmål nr. 1 og 2 vedrører samme emne, vil vi behandle dem under ét.

Spørgsmål nr. 1 af Ioannis Theonas (H-0626/00):

Om: Umenneskelig udnyttelse og krænkelse af børns rettigheder i USA

Ifølge en rapport fra menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch omhandlende udnyttelse af børn i landbruget i USA er hundredtusinder af børn af hovedsagelig latinamerikansk oprindelse beskæftiget med markarbejde i USA "under farlige og ydmygende vilkår". Disse børn i alderen 13 til 16 år arbejder 12-14 timer i døgnet på landbrugsbedrifter, de er udsat for meget giftige pesticider, der medfører hovedpine, hudirritation, kvalme og på lang sigt kan medføre kræftfare og hjerneskader. De er tvunget til at arbejde med meget tunge og ofte farlige redskaber. I rapporten understreges det, at disse børn får en langt lavere betaling end mindstelønnen, og at nogle endda ikke tjener mere end 2 dollar om dagen.

Vil Rådet fordømme sådanne forhold, der udgår en åbenlys krænkelse af charteret om børns beskyttelse, og som understreger den dobbeltmoral, der præger USA, når det benytter andres overtrædelse af konventionen om barnets rettigheder som påskud til ikke at give handelsmæssig præference og til at styrke egne landbrugsprodukters illoyale konkurrence, og vil det rejse sagen over for de amerikanske myndigheder som led i dialogen med USA?

Spørgsmål nr. 2 af Glenys Kinnock (H-643/00):

Om: De Forenede Nationers Generalforsamlings særlige samling om børn

Hvilke foranstaltninger har Rådet til hensigt at træffe med henblik på at sikre, at EU yder et positivt og konstruktivt bidrag til De Forenede Nationers Generalforsamlings særlige samling om børn i september 2001, når alle stater skal tage deres forpligtelser og de mål, der blev sat på topmødet for børn for 10 år siden, op til fornyet overvejelse? Er Rådet ikke enigt i, at det er vigtigt, at medlemsstaterne, Kommissionen og Rådet har en fælles indfaldsvinkel til dette topmøde?

  Moscovici, Rådet. - (FR) Tillad mig, hr. formand, at svare under ét på de spørgsmål, der er stillet af henholdsvis hr. Theonas og fru Kinnock, da de begge to går på nødvendigheden af på sigt at nå frem til at afskaffe børnearbejde.

For så vidt angår spørgsmålet, som hr. Theonas har stillet, er der grund til at understrege, at Den Europæiske Union fuldt ud er klar over, hvor vigtigt det er at afskaffe den udbytning af børn, som berøver disse deres ret til at have en normal barndom, at få en uddannelse og ikke at være underkastet tvangsarbejde. Den Europæiske Union støtter aktivt indsatsen fra De Forenede Nationer, Den Internationale Arbejdsorganisation og De Forenede Nationers Børnefond, bedre kendt på dette område som UNICEF, og Unionen glæder sig over vedtagelsen af ILO's konvention om forbud mod og øjeblikkelig afskaffelse af de værste former for børnearbejde, som blev ratificeret af USA den 2. december 1999, og den vil sørge for, at denne konvention medvirker effektivt til afskaffelse af de mest utålelige former for børnearbejde.

Den Europæiske Union beklager, at USA endnu ikke har ratificeret De Forenede Nationers Konvention om barnets rettigheder. I løbet af de bilaterale kontakter har vores repræsentanter opfordret USA til at komme i gang med denne ratificering. Konventionen, som er ratificeret af medlemslandene, er af den allerstørste vigtighed for Den Europæiske Union, som har engageret sig meget aktivt i den aktuelle forberedelse af den særlige samling i FN's Generalforsamling om børn, som finder sted i september 2001. I den forbindelse vil der blive foretaget en opgørelse over, hvilke fremskridt der er opnået omkring børns rettigheder i de sidste ti år.

I forbindelse med den politiske dialog med USA bringer Den Europæiske Union tit spørgsmål på bane vedrørende menneskerettigheder, og Rådet tager det tilfælde til efterretning, som det ærede medlem har bragt frem.

Når det drejer sig om det spørgsmål, som fru Kinnock rejste, så deler Rådet fuldt ud hendes synspunkt om, at det er nødvendigt at sikre en god forberedelse af den ekstraordinære samling i FN's Generalforsamling, som er helliget en opfølgning på verdenstopmødet om børn, og som skal finde sted i september 2001. Den Europæiske Union er gået i gang med aktivt at forberede denne begivenhed. Den har optaget den blandt sine øverste prioriteter med henblik på den 55. samling i FN's Generalforsamling. Selv om et heldigt udfald af denne begivenhed i vidt omfang afhænger af et engagement fra hele det internationale samfund, er Rådet bevidst om, at Den Europæiske Union kan og bør spille en ganske fremtrædende rolle i denne forberedende fase, en rolle som i øvrigt har nydt fremme i forbindelse med uformelle kontakter med repræsentanter for UNICEF.

Herudover er Rådet konstant opmærksom på børns rettigheder i alle fora, hvor man drøfter spørgsmål med tilknytning til menneskerettighederne. Det har således sat forberedelsen af den ekstraordinære samling på sin menneskerettighedsgruppes dagsorden, og det overvejer at vie dette tema et særligt afsnit i Den Europæiske Unions årsberetning om menneskerettigheder.

Endelig har det franske formandskab foreslået sine partnere, at der afholdes en europæisk dag om børns rettigheder, som eventuelt kunne finde sted - dette siger jeg med forbehold, for det er endnu ikke officielt besluttet - den 20. november 2000.

Et sidste punkt: Rådet opfordrer til underskrivelse af de to valgfri protokoller i tilknytning til konventionen om barnets rettigheder, som FN's Generalforsamling vedtog og åbnede for underskrivelse den 25. maj 2000, og det er vores håb, at mange lande vil underskrive dem i forbindelse med årtusindets topmøde, som begynder i morgen, og dermed sætte disse to valgfri protokoller i kraft.

  Theonas (GUE/NGL). - (EL) Hr. formand, jeg vil virkelig gerne takke hr. Moscovici for kvaliteten og indholdet af hans svar og for det faktum, at EU anser det for nødvendigt at ratificere ILO's internationale konventioner samt FN's konvention om barnets rettigheder. Men jeg vil dog gerne bemærke i form af et supplerende spørgsmål, at ratificeringer er meget vigtige, men mange gange er de ikke nok. For, hvis jeg ikke tager fejl, så har USA ratificeret ILO's nye konvention om barnets rettigheder, men den anvendes ikke. Og jeg synes, at ministeren bør fortæller os noget mere om, hvorvidt EU, hvorvidt Rådet inden for rammerne af de bilaterale kontakter i praksis vil kræve af USA, at de anvender de ting, som ILO's konvention og FN's konvention om barnets rettigheder foreskriver.

  Moscovici, Rådet. - (FR) Det er rigtigt, at det er gennemførelsen, som er det vigtigste, men det er vanskeligt at gennemføre en konvention, som man ikke har ratificeret. Derfor ønsker vi at indlede en langt fastere politisk dialog med USA om dette spørgsmål og forlange, at USA ratificerer Konventionen om børns rettigheder. Vi vil også have uformelle konsultationer for at prøve at overbevise dem om det nødvendige i ikke blot at ratificere denne konvention, men at forpligte sig på den.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 3 af Rodi Kratsa-Tsagaropoulou, overtaget af hr. Folias (H-0627/00):

Om: De sociale partneres medvirken

I en række medlemsstater er der hverken virkelig dialog eller effektivt samarbejde mellem de offentlige institutioner og de sociale partnere i spørgsmål om beskæftigelse og i bestræbelserne på at modernisere den europæiske sociale model.

I Det Europæiske Råds konklusioner fra Santa Maria da Feira påpeges behovet for, at de sociale partnere spiller en mere betydningsfuld rolle.

Hvorledes mener Rådet, at man kan styrke de sociale partneres rolle? Hvorledes vil det foretage en mere effektiv kontrol af disses medvirken?

  Moscovici, Rådet. - (FR) Rådet har altid tillagt den sociale dialog meget stor betydning. Imidlertid er det ikke Rådets opgave, og man vil vide hvorfor, at forfægte en bestemt model for social dialog på nationalt plan, for det henhører helt og holdent under hver medlemsstats kompetence. Men for så vidt angår den sociale dialog på europæisk plan, er de europæiske arbejdsmarkedsparter allerede stærkt impliceret i to dimensioner af fællesskabets aktioner, for det første koordineringen af de økonomiske politikker og dernæst den fortsatte iværksættelse af den europæiske beskæftigelsesstrategi.

Hvad angår denne sidste dimension, deltager arbejdsmarkedets parter sammen med Rådet og Kommissionen i arbejdet i det stående Udvalg for Beskæftigelse med det formål at lette koordineringen af medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker ved at harmonisere dem med fællesskabernes målsætninger. Vores sociale partnere er endvidere tilknyttet arbejdet i det stående Udvalg for Beskæftigelse, idet høringen af arbejdsmarkedets parter dog her er ganske uformel.

I forbindelse med indsatsen for at styrke den europæiske strategi for beskæftigelse vil arbejdsmarkedets parter, også på nationalt plan, blive indbudt til, når revisionen af de overordnede retningslinjer for beskæftigelsen i 2001 skal finde sted, at spille en mere fremtrædende rolle ved at fastlægge, igangsætte og evaluere retningslinjerne for deres specifikke områder. Der vil især blive fokuseret på modernisering af arbejdets tilrettelæggelse, på opdragelse til livslang uddannelse og på at hæve beskæftigelsesprocenten, især for kvinder.

I øvrigt er der god grund til at gøre opmærksom på, at det er op til Kommissionen, i overensstemmelse med traktatens artikel 138, at høre arbejdsmarkedets parter om, hvordan en fællesskabsaktion eventuelt kan orienteres, før den fremsætter forslag af socialpolitisk karakter. Som eksempel kan det anføres, at Kommissionen for nylig har hørt arbejdsmarkedets parter om et muligt indhold af en fællesskabsaktion om modernisering og forbedring af arbejdsforholdene.

For så vidt angår moderniseringen af den europæiske sociale model, vil arbejdsmarkedets parter blive tilknyttet arbejdet i det nye Udvalg for Social Beskyttelse, på samme måde som de allerede har været tilknyttet arbejdet i det tidligere Udvalg for Beskæftigelse og Arbejdsmarked og dets efterfølger, Udvalget for Beskæftigelse. I henhold til konklusionerne på Det Europæiske Råd i Lissabon skal De 15 vedtage en europæiske social dagsorden på Det Europæiske Råds møde i Nice i december 2000. Dette er en vigtig prioritet for det franske formandskab. En meddelelse fra Kommissionen, vedtaget i kommissærkollegiet den 28. juni, gør det ud for arbejdsdokument for denne dagsorden. Den vil, under forsæde af Frankrig, blive genstand for yderligere bidrag og høringer, og arbejdsmarkedets parter vil som noget helt selvfølgeligt blive snævert knyttet til udarbejdelsen af denne sociale dagsorden.

  Folias (PPE-DE). - (EL) Hr. formand, jeg vil gerne takke ministeren for alt det, som han har fortalt os, og jeg vil helt klart skrive under på det faktum, at de sociale partneres betydning og værdi for skabelsen af en ny model er meget større, end nogen kan forestille sig. Men det, jeg gerne vil spørge om, er: Når der findes en trepartsdialog mellem de to sider af de sociale partnere og den nationale regering, i hvilken grad kan den nationale regering så lade hånt om de ting, som de sociale partnere er enige om og foreslår i fællesskab? På den anden side i hvilken grad kan de sociale partneres specifikke og i fællesskab besluttede forslag binde regeringen, og de bør binde en hvilken som helst national regering, for det er de sociale partnere, som bedre end nogen anden kender problemerne i samfundet og ved, hvorfra arbejdsløsheden stammer, ligesom også de problemer, som bør løses, for at arbejdsløsheden kan bekæmpes?

  Moscovici, Rådet. - (FR) Hr. medlem, man kunne ganske vist ønske en højere grad af forpligtethed på dette område, men det er altså ikke den vej, man har valgt i Den Europæiske Union. Som De ved, er der på den ene side tale om den subsidiære karakter af de sociale problemer, og på den anden side er der valget af en metode, som vi kalder den åbne koordinerings- og samrådsmetode. Vi er lige i færd med at få problemerne om økonomisk koordinering, de store målsætninger for den økonomiske politik, problemerne med koordinering på det sociale område, retningslinjerne for beskæftigelsen og de forskellige måder, de forskellige instanser, som arbejder med dette, til at mødes. Jeg tror, det er den vej, vi skal fortsætte ad, for Europa er, som vi ved, meget forskelligt. Det skal ikke blande sig i alting. Det kan ikke blande sig i alting. Samtidig skal vi uophørligt styrke de sociale partneres medvirken.

  Rübig (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, partnerskabet mellem arbejdsmarkedets parter skal være et fremtidspartnerskab. Man skal først og fremmest gennemføre det, som begge parter ønsker, og jeg mener, at dialog her er en væsentlig og vigtig forudsætning.

Hvordan opfatter De i den forbindelse aktiviteterne i det eksisterende Økonomiske og Sociale Udvalg, og hvad mener De, der skal ændres, for at dette udvalg også fremover kan deltage mere intensivt i arbejdet?

  Moscovici, Rådet. - (FR) Rådet har ikke på nuværende tidspunkt et svar på dette spørgsmål.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 4 af Glyn Ford (H-0697/00):

Om: Professor A. Pelinka og Østrig

Har Rådet kendskab til sagen med professor Anton Pelinka, hvis arbejde i Det Europæiske Overvågningscenter bevidst er blevet hindret og saboteret af den østrigske regering, og som derfor har været nødt til at nedlægge sit hverv som næstformand og medlem af bestyrelsen for Overvågningscentret?

Mener Rådet ikke, at dette er et klart eksempel på den form for politisk indblanding, som vi alle regnede med ville blive resultatet af Frihedspartiets deltagelse i den østrigske regering?

Mener Rådet ikke, at denne sag retfærdiggør gennemførelsen af sanktioner og gør det endnu vigtigere, at sanktionerne opretholdes?

  Moscovici, Rådet. - (FR) Rådet har ganske rigtigt kendskab til professor Pelinkas afsked fra sin stilling som næstformand for det Europæiske Overvågningscenter for Racisme og Fremmedhad den 31. maj. Imidlertid er de forholdsregler, som 14 medlemsstater har vedtaget den 31. januar, og som vil blive genovervejet, eller som i hvert fald skulle genovervejes i lyset af vismændenes rapport, strengt bilaterale. Som sådan vedrører de ikke Unionens institutioner, og følgelig er Rådet ikke i stand til at udtale sig om deres eventuelle opretholdelse. Som De ved, har formanden for den Europæiske Menneskerettighedsdomstol den 12. juli udpeget tre eksperter med det formål især at godtgøre, om den østrigske regering ikke havde overtrådt de fælles europæiske værdier siden sin tiltrædelse den 4. februar, og tillige med det formål at se nærmere på Østrigs Frihedspartis noget særegne politiske natur. Medlemsstaterne vil naturligvis med stor interesse sætte sig ind i disse eksperters rapport, når den bliver offentliggjort, hvilket, efter hvad jeg har fået oplyst, ikke vil vare ret længe.

  Ford (PSE). - (EN) Hr. formand, jeg har haft det privilegium at være medlem af Ministerrådets rådgivende udvalg om racisme og fremmedhad sammen med professor Pelinka. Han var et højt skattet og lidt kedeligt medlem, der forsøgte at hindre os i at gå for langt i vores henstillinger, og han fungerede som en bremseklods for de af os, der var mere vidtgående.

Er Rådet klar over, at Overvågningscentrets forvaltningskomité har vedtaget en resolution, der udtrykker beklagelse over professor Pelinkas tilbagetræden og de hændelser, der var årsag til hans tilbagetræden, og er Rådet villig til at gøre vismændene opmærksomme på denne hændelse og bede dem om at medtage det i deres rapport, fordi det helt klart kan være et eksempel på den østrigske regerings underminering af vores fælles europæiske værdier?

  Moscovici, Rådet. - (FR) Hr. medlem, jeg har rent personlig visse følelser vedrørende dette spørgsmål. Da jeg er medlem af den franske regering, vil jeg tro, De måske kender lidt til dem. I hvert fald kender man til dem i Østrig. Men sagen er nu engang, at jeg her udtaler mig på Rådets vegne, og jeg må gentage, at forholdsreglerne er bilaterale og ikke er iværksat inden for rammerne af Unionen.

For så vidt angår rapporten fra vismændene, så er det i sagens natur op til dem - og jeg er ikke i tvivl om, at de i det dybtgående arbejde, de sikkert har udført omkring Østrig, efter at have foretaget et antal høringer, vil være i stand til at medregne de forskelligartede situationer, det håber jeg i hvert fald. Under alle omstændigheder er det det mandat, man har giver dem.

  Sjöstedt (GUE/NGL). - (SV) Jeg har med stor interesse lyttet til det franske formandskabs svar. Pelinka-sagen er et meget alvorlig retstilfælde, som man kan sige er et direkte indgreb i ytringsfriheden, i og med at retsapparatet anvendes til i praksis at lukke munden på politiske kritikere. Nu har Rådet jo forklaret, at man ikke kan udtale sig "i egenskab af Rådet", men man kan måske udtale sig i egenskab af den franske regering. Finder man ikke dette alvorligt, og synes man ikke, at en bedømmelse heraf skal med i vismændenes rapport?

  Moscovici, Rådet. - (FR) Jeg tror den franske regerings, og selv de franske myndigheders, holdning i denne sag har været kendt lige fra starten. Vi var ikke de sidste, der forlangte de bilaterale forholdsregler, som blev taget. Ikke desto mindre udtaler jeg mig her, og det må jeg gentage, på vegne af formandskabet i Den Europæiske Unions Råd, og det står fast, at forholdsreglerne ikke var forholdsregler, som blev truffet inden for rammerne af de europæiske institutioner, men multibilaterale forholdsregler, som 14 medlemsstater traf over for en femtende.

Det var, hvad jeg havde at sige, hr. medlem, idet jeg også her vil gentage, at hvis man vil have, at nogle vismænds rapport bliver vis og fornuftig, så skal man pr. definition lade dem arbejde fornuftigt uden at søge at influere på deres arbejde. Jeg har tillid til disse vigtige politiske og juridiske personligheder, i hvis forreste række jeg placerer den tidligere finske præsident Ahtisaari, som med sin erfaring har bevist, at han var i stand til at evaluere komplekse situationer.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 5 af Cristina Gutiérrez Cortines (H-0597/00):

Om: Anmodning om en dokumenteret evaluering af skoleundervisningen for børn og unge i EU-ansøgerlandene

Kan Rådet på baggrund af den økonomiske krise og de dybtgående strukturelle ændringer, der har fundet sted i de fleste ansøgerlande, oplyse, om alle børn og unge i disse lande følger skoleundervisning, indtil hvilken alder, skolepligten i disse lande er gældende, og om man kan være sikker på, at alle de fremtidige europæiske borgere har fået skoleundervisning?

  Moscovici, Rådet. - (FR) Rådet råder over de sidste statistikker fra Eurostat, som jeg har her, og jeg er parat til at overlade medlemmet dem. Disse tal vedrører skoleåret 1997-98, som allerede er forældet, og de viser, at i 11 ansøgerlande er varigheden af den obligatoriske skolegang på ni eller ti år, det vil sige indtil det 15. eller 16. år, afhængigt af hvor. Man kan således anslå, at procenten af unge skolesøgende på 16 år er omkring 90% og for unge på 18 år omkring 60%. Man råder endnu ikke over troværdige statistikker for Cypern og Malta, og Eurostats samarbejde med Tyrkiet om uddannelsesstatistikker er endnu ikke indledt, men man må forstå, at det ikke er nogen let sag, når det drejer sig om anliggender med tilbagevirkende kraft.

Hvis De vil vide mere, kan medlemmet også konsultere en serie, der hedder "Nøgletal for uddannelse i Europa", som udarbejdes af Euridice i samarbejde med Eurostat, og som Kommissionen udgiver på tysk, engelsk og fransk. Jeg vil gøre lidt reklame for den ved at sige, at udgaven for 1999-2000 nu kan fås.

Til sidst, for så vidt angår alle europæiske borgeres skolegang, så skal jeg minde om, at det er op til hver enkelt medlemsstat og hvert enkelt land, der ansøger om optagelse, at sikre sig, at dette mål bliver indfriet. Endnu en gang, jeg stiller statistikkerne til rådighed for fru Gutiérrez Cortines, i den tilstand jeg har dem.

  Gutiérrez Cortines (PPE-DE). - (ES) Jeg har faktisk kigget i statistikker og indhentet oplysninger fra Det Europæiske Institut for Uddannelse, og jeg er overrasket over lyksalighederne, det rosenrøde skær der er over beskrivelsen af situationen i Østlandene.

I de oplysninger, vi har indhentet på egen hånd, er der enighed om, at ligesom systemet er brudt sammen, der er blevet erklæret en stor krise, er der problemer masser af steder. I landområderne får masser af lærere praktisk talt ingen løn, og jeg tror ikke, at man med den strukturforandringskrise, som resten af systemet lider under, har været i stand til at opretholde uddannelsessystemet i den salige og vidunderlige situation, som statistikkerne afspejler.

Det bekymrer mig derfor, at der ikke er nogen måde, hvorpå man kan udforske og undersøge. For det er klart, at ud over subsidiariteten, vi kunne endda sige ud over den formelle berettigelse, er der en moralsk berettigelse, vores pligt til at sikre, at der i landområderne, i det nye Europa, i de nye lande, som bliver optaget, ikke er ét barn, der ikke har adgang til uddannelse, og som ikke har glæde af den ret til uddannelse, som det fortjener.

  Moscovici, Rådet. - (FR) Jeg støttede mig bare til, hvad jeg råder over, det vil sige til statistikkerne. Jeg vil ikke fælde nogen kvalitetsdomme, hvilket naturligvis ville være risikabelt. Jeg gentager over for medlemmet, at jeg har en tabel til rådighed, som faktisk viser, at det, jeg sagde, dækker over store forskelle. Der er naturligvis et gennemsnit, men der er også tilfælde, som er mere eller mindre gunstige, og som utvivlsomt illustrerer situationer i marken, som er helt og aldeles ulige. Jeg skal gerne overlade Dem denne tabel, hvis De ønsker det, frue.

  Alavanos (GUE/NGL). - (EL) Hr. formand, på foranledning af fru Gutiérrez Cortines' spørgsmål vil jeg berøre et spørgsmål om studier inden for de videregående uddannelser i ansøgerlandene. Det vedkommer dog ikke unge mennesker i disse lande, men unge i EU's lande, som f.eks. Grækenland, hvor et stort antal af de unge studerer ved universiteter i ansøgerlandene. Mit spørgsmål til rådsformanden er følgende: Findes der nogle tanker, nogen udsigt, nogen plan for, at det direktiv om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser i forbindelse med de videregående uddannelser, som gælder inden for de 15, også skal gælde for ansøgerlandene? Og hvornår skal det ske? Sker det først, når optagelsesprocedurerne er tilendebragt, eller kan det ske tidligere, så de eksisterende problemer kan blive løst? Jeg forstår, at rådsformanden måske ikke kan give mig noget svar i dette øjeblik, men hvis han sidder inde med det, eller når han får det, vil jeg gerne bede ham orientere os.

  Moscovici, Rådet. - (FR) Jeg kan allerede give et første svar, som er, at et af det franske formandskabs målsætninger, som De måske ved, er det vi kalder et europæisk rum for søgen efter viden. Det arbejder vi på sammen med Jacques Lang, og målet er at fjerne alle hindringer for studenters, underviseres og forskeres mobilitet, hvilket naturligvis også indebærer en harmonisering af anerkendelsen af eksamensbeviser. Det er, hvad vi vil gøre for Den Europæiske Union. Og det er ikke så let endda. Jeg synes, at det for vores eget vedkommende i sig selv er lidt af en bedrift, hvis vi kan sætte os fem år som målsætning.

Men hvad det øvrige angår, er det vanskeligt at harmonisere med lande, som endnu ikke er medlemmer af Den Europæiske Union. Men man kan forestille sig, at hvis det bliver lov i Den Europæiske Union, så bliver det også lov i den Union, som ansøgerlandene vil være og bliver medlemmer af. Spørgsmålet er, om det i den sidste ende bliver en fremgangsmåde som med det indre marked eller en fremgangsmåde af Schengen-typen. Men det har vi jo endnu nogle år til at overveje.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 6 af María Rodríguez Ramos, overtaget af hr. Medina Ortega (H-0605/00):

Om: Retningslinjer for forhandlingerne om kapitlet om landbrugsafsnittet i frihandelsaftalen med Maghreb

Kommissionen har forelagt sit forslag til retningslinjer for forhandlingerne om frihandelsaftalen med Marokko, Tunesien og Israel i Rådets Maghreb-gruppe. Dette forslag omfatter alle de liberaliseringsforanstaltninger, der er teoretisk mulige, dvs. lige fra forhøjelse af kontingenter over de forskellige formler for forvaltning af indgangspriser og til nedsættelse af toldafgifterne.

Kan Rådet orientere om dette mandats rækkevidde og indhold?

  Moscovici, Rådet. - (FR) Marokko, Tunesien og Israel er de tre af Den Europæiske Unions Middelhavspartnere, med hvem Euro-Middelhavsaftalen om association er trådt i kraft. Disse aftaler indebærer en revisionsklausul på landbrugsområdet hvorigennem parterne forpligter sig til at overveje en øget liberalisering af deres handel med landbrugsprodukter, og denne proces kommer oven i en gradvis afvikling af toldsatser med det formål at forberede oprettelsen af en industriel frihandelszone inden 2010. Denne toldafvikling er udelukkende begrænset til landbruget. Den vedrører således ikke fiskeriprodukter, som er genstand for forhandlinger i en anden kontekst. Associeringsaftalerne med Marokko, Tunesien og Israel opererer med, at man efter den 1. januar 2000 skal se på situationen for handel med landbrugsprodukter med henblik på at fastsætte gradvise liberaliseringsforanstaltninger fra den 1. januar 2001.

De forhandlinger, der nu skal i gang, skal altså åbne mulighed for at styrke dette Euro-Middelhavspartnerskab. De har endvidere til formål at nå frem til en bedre balance i handelen med landbrugsprodukter med de tre pågældende lande, over for hvilke Den Europæiske Union har et strukturelt underskud. Den Europæiske Union er den vigtigste aftager af sine partneres landbrugsprodukter, og den opsuger to tredjedele af deres eksport. I dag er 95% af de landbrugsprodukter, Marokko, Tunesien og Israel eksporterer til Unionen, fritaget for told. Rådet godkendte den 20. juli 2000 Kommissionens forhandlingsmandat, som er forsynet med nogle almene retningslinjer. Det drejer sig om at lette vejen for europæiske produkter til markederne i partnerlandene og om at tilvejebringe en bedre balance mellem de gensidige præferencer, herunder ved at fritage nye produkter for told. Mandatet fastsætter desuden den margen, Kommissionen får at manøvrere i med henblik på at opnå ligevægt i handelssamkvemmet og afslutte forhandlingerne.

På anmodning fra medlemsstaterne er foranstaltninger, der kan give anledning til bevillinger, klart afgrænsede. Mandatet giver følgelig EU-forhandleren lov til at operere med, at Middelhavspartnerne eventuelt skal tildeles toldpræferencer for nye produkter, eller at der skal ske en forbedring af allerede eksisterende bevillinger, men under stadig hensyntagen til, at visse produkter er meget følsomme, og til den fælles landbrugspolitiks mekanismer. Det præciserer til brug herfor, at Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne skal indlede en evaluering af koncessionernes mulige indvirken på Unionens økonomiske og handelsmæssige interesser, og det er klart, at Rådet ikke vil træffe sin beslutning, før resultaterne af denne evaluering foreligger.

  Medina Ortega (PSE). - (ES) Hr. formand, det beroliger mig, at Rådet i denne forhandling også tager hensyn til visse regioners og visse produkters følsomhed, især inden for landbrugssektoren. Der er i øjeblikket landbrugssektorer i Middelhavsbækkenet og også i regionerne i den yderste periferi i Fællesskabet, som kunne være truet som følge af Kommissionens meget generøse forslag til bevillinger.

Jeg vil blot lægge vægt på og opfordre Rådet til at fortsætte denne linje med intensivt at overvåge, at nævnte sektorer ikke skades væsentligt af bevillinger, der er for generøse.

  Moscovici, Rådet. - (FR) Jeg mener, at det netop er denne filosofi, der ligger til grund for vores tilgang til denne forhandling. Jeg kan derfor kun tilslutte mig, hvad der ikke er et spørgsmål, men et supplerende indlæg.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 7 af Alexandros Alavanos (H-0610/00):

Om: Partnerskabsforbindelse mellem Den Europæiske Union og Tyrkiet

I forbindelse med vedtagelsen af forordning EF/764/2000⁽¹⁾ om iværksættelse af foranstaltninger til udbygning af toldunionen EF-Tyrkiet, på forslag af Kommissionen, forkastedes hovedsagelig de af Parlamentets ændringsforslag, som vedrørte demokratisering, respekt for menneskerettighederne og mindretallenes rettigheder i Tyrkiet. Dette har skabt bekymring for, hvorvidt der i den "partnerskabsforbindelse", som ifølge oplysninger skal drøftes i Rådet i slutningen af året, vil ske fastholdelse af de politiske betingelser og de forudsætninger, som blev fastsat på topmødet i Helsinki.

Har Rådet mon til hensigt at vedtage forslag til forordning (KOM(2000)169) om iværksættelse af foranstaltninger til økonomisk og social udvikling i Tyrkiet sammen med partnerskabsforbindelsen? Kan det forsikre, at de politiske forudsætninger fra Helsinki vil blive tydeligt anført som betingelser for partnerskabet, og at overvågningsmekanismerne (screening) vedrørende Tyrkiets fremskridt hvad demokratisering angår, vil foregå på samme måde som for de øvrige ansøgerlande?

  Moscovici, Rådet. - (FR) Efter vedtagelsen den 10. april af den forordning, som skal uddybe toldunionen mellem Unionen og Tyrkiet, fastlagde Rådet den 13. juni en fælles holdning om forslaget til finansforordning om iværksættelsen af aktioner med det formål at fremme økonomisk og social udvikling i Tyrkiet. Denne fælles holdning er sendt til Europa-Parlamentet til andenbehandling på mødeperioden i juli 2000. Rådet afventer med interesse Parlamentets udtalelse.

Som De ved, anerkendte Det Europæiske Råd i Helsinki, i december 1999, Tyrkiets kandidatur med samme rettigheder og forpligtelser som de andre ansøgerlande og besluttede at iværksætte en førtiltrædelsesstrategi for Tyrkiet. I Feira opfordrede stats- og regeringscheferne Kommissionen til så hurtigt som muligt at fremsætte forslag vedrørende den fælles finansielle ramme for hjælp til Tyrkiet og partnerskabet for tiltrædelse. Som De ved, har Kommissærkollegiet i slutningen af juli godkendt et forslag til Rådets forordning om indstiftelse af partnerskabet for Tyrkiets tiltrædelse, og det er på grundlag af denne forordning, at Kommissionen på et senere tidspunkt vil præsentere Rådet for sit forslag om partnerskab, men den vil, i lighed med modellen for de øvrige ansøgerlande, gruppere prioriteringerne og målsætningerne på kort og mellemlangt sigt for forberedelse af tiltrædelsen.

Kommissionen vil på et tidspunkt fremlægge sit forslag til oprettelse af en fælles finansiel ramme. Det siger sig selv, at Rådet under udarbejdelsen af dette partnerskab vil holde et særlig vågent øje med overholdelsen af de politiske kriterier for optagelse, specielt på områder som menneskerettigheder, retsstat, det retslige system. Det vil også sørge for opfølgning på og kontrol med tilretningen af den tyrkiske lovgivning, på dette område som på andre, så disse ting kan garanteres på samme måde som for de andre ansøgerlande. I den forbindelse skal man mærke sig, at man i Associeringsrådet EU-Tyrkiet er gået i gang med at forberede en gennemgang af den tyrkiske lovgivning på alle områder af vores acquis communautaire. Endvidere opfordrede Det Europæiske Råd i Feira Kommissionen til at rapportere til Rådet om alt arbejde i denne forbindelse.

  Alavanos (GUE/NGL). - (EL) Jeg takker ministeren for hans svar, skønt jeg noterer mig, at selv om mit spørgsmål var, om forudsætningerne, som blev fastsat på topmødet i Helsinki, bliver anført i partnerskabsforbindelsen, så undgik han at svare på det spørgsmål. Derfor vil jeg gerne komme tilbage og specificere og aktualisere mit spørgsmål. De 15 og først og fremmest formandskabet modtog for nogle dage siden et brev fra hr. Cem, som beder om, at artikel 4 og 9 i forudsætningerne fra Helsinki ikke anføres i partnerskabsforbindelsen mellem Tyrkiet og EU. De artikler, som for den enes vedkommende drejer sig om de græsk-tyrkiske forbindelser - grænsestridigheder som han siger - og for den andens spørgsmålet om fremskridt i cypernspørgsmålet. Jeg vil altså gerne spørge ministeren endnu en gang og bringe det spørgsmål op igen, som han undgik at svare på: Bliver forudsætninger fra Helsinki om cypernspørgsmålet og de græsk-tyrkiske forbindelser anført, eller accepterer man hr. Cem's forslag? Hvilket svar giver Rådet til hr. Cem?

  Moscovici, Rådet. - (FR) Jeg har ikke noget præcist svar på dette. Det, jeg husker bedst, er Det Europæiske Råd i Helsinki, eftersom jeg dengang deltog i denne drøftelse, fordi jeg umiddelbart forinden havde haft lejlighed til at foretage en lille diplomatisk mission til Tyrkiet og til Grækenland, og konklusionerne fra Helsinki er dem, vi og alle andre skal rette sig efter. Det er den sædvanlige regel. Og det var det grundlag, vi forhandlede på.

  Korakas (GUE/NGL). - (EL) Hr. minister, ni måneder efter at Tyrkiet blev udnævnt til ansøgerland i Helsinki og uafhængigt af min egen modstand mod Tyrkiets optagelse, mener De så, at der er sket noget fremskridt inden for demokratiseringsprocessen, en ting som blev opstillet som en betingelse for optagelse, eller konstaterer De den virkelighed, som vi allerede dengang havde forudset, nemlig at beslutningen i Helsinki ville opmuntre det tyrkiske regime til at fortsætte sin umenneskelige politik?

Vi må virkelig konstatere, og De kan godt se det, at der ikke er sket noget fremskridt i demokratiseringen af grundloven eller strafferetten. Vi ser forbud mod partier såsom det kommunistiske. Vi ser utålelige tilstande i fængslerne og umenneskelig behandling af de politiske fanger. Der er lavet F-celler, som betyder en hård og umenneskelig isolation. Vi ser de advokater, som forsvarer de politiske fanger, blive ydmyget. Vi ser nye bombardementer af kurdiske landsbyer i Irak, nye pryglinger, arrestationer i Diyarbakir, i Konstantinopel og andre steder på grund af arrangementer den første september, som er international fredsdag. Ikke blot fortsætter besættelsen af 38% af Cypern efter det barbariske angreb i 1974 i modsætning til FN's gentagne resolutioner, som Tyrkiet ser bort fra på den mest provokerende måde, men hr. Ecevit udtaler desuden, at cypernproblemet blev løst i 1974, og nægter at anvende beslutningerne til at betale...

(Formanden afbrød taleren)

  Moscovici, Rådet. - (FR) Jeg deler ikke det, der synes at være fundamentet for Deres spørgsmål, nemlig modstand mod det tyrkiske kandidatur. Dette tyrkiske kandidatur er for øvrigt gjort muligt i kraft af en græsk-tyrkisk tilnærmelse, som jeg hilser velkommen, og som jeg håber vil fortsætte under ledelse af de to chefer for diplomatiet, hr. Papandreou og hr. Gem, som begge to er mine venner. Når det er sagt, skal jeg gentage, at det tyrkiske kandidatur er accepteret med samme rettigheder og samme forpligtelser som andre. For at Tyrkiet kan optages i Den Europæiske Union skal det tiltræde Unionens værdier, det vil med andre ord sige, at det skal gøre sig de nødvendige bestræbelser. Samtidig må vi modtage dets bestræbelser på en positiv måde. Ni måneder er ganske vist tid nok til at frembringe et menneske, men til at frembringe et ansøgerland er det meget kort tid.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 8 af John Joseph McCartin (H-0614/00):

Om: Subsidier til landmænd i USA

Har Rådet taget i betragtning, at den amerikanske regering for nylig har øget landbrugsstøtten til amerikanske landmænd, der nu udgør mere end 16.000 EUR pr. landmand? Er disse subsidier i strid med WTO-aftaler, og agter Rådet at træffe foranstaltninger?

  Moscovici, Rådet. - (FR) USA har endnu ikke givet WTO meddelelse om de foranstaltninger, som medlemmet henviser til, og som godt kunne blive genstand for en undersøgelse i henhold til artikel 18 i WTO's landbrugsaftaler. Endvidere er det på sin plads at minde om, at landbrugssubsidier indgår i de emner, der skulle behandles, da forhandlingerne i WTO blev genoptaget i juni 2000. I løbet af disse forhandlinger, som hviler på de principper, der er omtalt i artikel 20 i landbrugsaftalen, er det ligeledes meningen, at man skal se nærmere på gennemførelsen af de tilsagn om reduktioner, som man blev enige om i Marrakech-aftalerne i 1994.

De kompetente instanser i Rådet bliver regelmæssigt holdt underrettet af Kommissionen om udviklingen i disse forhandlinger og i de øvrige aktiviteter, som er i gang inden for landbrugsinstanserne i WTO, og hvis Kommissionen anser det for hensigtsmæssigt, vil den forelægge Rådet spørgsmålet om, hvorvidt USA's subventionspolitik er i overensstemmelse med de forpligtelser, landet har underskrevet i Uruguay-Runden, og om, hvilke skridt der eventuelt skal tages i den anledning.

  McCartin (PPE-DE). - (EN) Jeg vil gerne spørge formanden for Rådet om ændringerne i den amerikanske politik, fordi vi i Den Europæiske Union ændrede hele udformningen af landbrugsstøtten efter den seneste runde af GATT-forhandlingerne. USA's regering har mere end fordoblet landbrugsstøtten pr. landmand. Samtidig har Den Europæiske Union i tråd med den politik, vi blev påtvunget af kontrolgruppen og USA, skåret i sin andel af verdensmarkedet for mejerisektoren, kornsektoren og kødsektoren. Da den amerikanske regering har fordoblet den direkte landbrugsstøtte, overvejer jeg, om Den Europæiske Union har handlet ud fra falske forudsætninger, og om den politik, der har ført til en reduktion i vores andel af verdensmarkedet, faktisk er forældet og bør revideres.

  Moscovici, Rådet. - (FR) Jeg vil ikke gå i detaljer, men det er netop ud fra denne type overvejelser, at vi afviser de aggressioner, der har været rettet mod den fælles landbrugspolitik og vores eget system, og det er også derfor, Den Europæiske Union, med WTO for øje, har vedtaget et global forhandlingsmandat, hvis hensigt det er at beskytte den sociale model og landbrugsmodellen, for slet ikke at tale om den europæiske kulturmodel. De kan være forvisset om, at dette mandat for os fortsat vil vedblive med at være grundlaget for yderligere forhandlinger.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 9 af Myrsini Zorba (H-0616/00):

Om: Ændring af bestemmelsen om enstemmighed i lyset af regeringskonferencen

Europas fælles kulturarv, som er opstået gennem udviklingen af medlemsstaternes kulturer og respekten for mangfoldigheden, er blevet anset for et vigtigt aspekt af den europæiske integrationsproces og er omfattet af EU-traktatens artikel 151. I samme artikel hedder det, at samarbejdet mellem medlemsstaterne skal fremmes med henblik på at støtte og udbygge medlemsstaternes indsats på visse særligt følsomme områder.

De afgørelser, der skal træffes i denne forbindelse, er imidlertid underlagt enstemmighedsproceduren, hvilket er en hindring for, at der kan træffes vigtige afgørelser i kulturspørgsmål.

Eftersom der er tale om meget forskellige kulturelle forhold og kulturpolitikker, eftersom der findes store kulturelle uligheder på infrastrukturområdet, som forstærkes ved indførelsen af de nye teknologier, og idet jeg mener, at der på en mere fleksibel måde bør træffes flere afgørelser til fordel for kulturen, bedes Rådet besvare følgende:

Er der i lyset af regeringskonferencen udsigt til, at retsgrundlaget ændres, og at afgørelser i kulturspørgsmål kommer ind under proceduren med kvalificeret flertal, og på hvilken måde er stk. 4 i artikel 151, som omtaler hensynet til de kulturelle aspekter i Fællesskabets indsats i henhold til andre bestemmelser i samme traktat, hidtil blevet gennemført?

  Moscovici, Rådet. - (FR) Det er sandt, at udvidelsen af afstemning med kvalificeret flertal til sektorer i Den Europæiske Union, som i øjeblikket kræver enstemmighed, netop er et af de største emner for den regeringskonference, som for tiden finder sted. Der er tale om et ganske betydeligt demokratisk spørgsmål. I et demokrati træffer man beslutninger ved hjælp af flertal, ikke ved enstemmighed. I lyset heraf er artikel 151 en af de bestemmelser, som må forventes at tippe over mod reglen om kvalificeret flertal.

Fru Zorba vil sikkert være enig med mig om, at det endnu er for tidligt at pege på, i hvilken retning arbejdet vil udvikle sig på regeringskonferencen, selv om det forekommer mig at være muligt - dette siger jeg med den største forsigtighed - at der hurtigt vil vise sig en konsensus omkring artikel 151, for der kan ikke være uenighed om alt. For så vidt angår den måde, traktatens artikel 151, stk. 4 har været anvendt på, vil jeg nøjes med at svare, at respekten for og befordringen af de europæiske kulturers mangfoldighed står i centrum for hele den fælles bygning.

  Zorba (PSE). - (EL) Hr. minister, de, som ved, hvor stort et behov der er for en kulturpolitik i EU, ved også, at regeringskonferencen - og jeg er enig med Dem - er en god mulighed for at ændre bestemmelsen om enstemmighed. Regeringskonferencen er selvfølgelig ikke en fremmed proces uden relation til Rådet. Det er sikkert og vist, at det tager hensyn til alle synspunkter og behov. Det fungerer ikke i et tomrum. Mit spørgsmål er altså, om Rådet er enig i at ændre bestemmelsen om enstemmighed, og om det vil fremme det på regeringskonferencen. Jo mere politikkerne om økonomi skrider frem, desto mere gør de en undersøgelse af de kulturelle følger nødvendig og altså også udviklingen af en kulturpolitik af strukturel karakter. Det er pointen i mit spørgsmål, og jeg er af den mening, at vi ikke blot bør vente, for så er det måske for sent. Jeg er ikke sikker på, at det bliver let at få en aftale igennem.

  Moscovici, Rådet. - (FR) Rådet er som sådant pr. definition ikke medlem af regeringskonferencen. Jeg beder Dem om at have tillid til, at Rådets franske formandskab og Det Europæiske Råd vil kunne bringe denne sag om udvidelse af afstemning med kvalificeret flertal fremad. Jeg træder et øjeblik ud af min rolle for at sige, at vi ønsker, at kvalificeret flertal bliver reglen og enstemmighed undtagelsen, hvor det nærmest er det omvendte, der er situationen i dag.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 10 af María Izquierdo Rojo (H-0617/00):

Om: Omkostninger i forbindelse med udvidelsen og landbruget i Middelhavslandene

De seneste forslag til retsakter vedrørende landbruget i Middelhavslandene, der omfatter produkter som f.eks. bomuld, ris, frugt og grønsager, tomater, nødder og olivenolie, og prognoserne i forbindelse hermed kædet sammen med de budgetmæssige planer som følge af EU's udvidelse vil indebære alvorlige negative følger for beskæftigelsen og den sociale udvikling i disse fattige europæiske regioner. Kan Rådet oplyse, hvorledes det vil forhindre, at det bliver landbruget i Middelhavslandene som rent faktisk kommer til at betale for den kommende udvidelse?

  Moscovici, Rådet. - (FR) Jeg forstår godt de bekymringer, der ligger bag medlemmets spørgsmål. Det forekommer mig imidlertid, at der i Deres spørgsmål ligger nogle overvejelser af en anden natur.

Først et ord til Deres indledende udsagn. De igangværende reformer af de fælles markedsordninger, som vedrører produktioner, der i overvejende grad finder sted i Middelhavslandene, har som mål at gøre det muligt at tilpasse disse markeder til konkurrencen uden for Europa, som ofte er meget hård, og at stabilisere disse produktioner internt i Europa. Målet, man tilstræber, er altså at opretholde beskæftigelsen i områder, som almindeligvis kun byder på få muligheder for omstilling til andre afgrøder.

I denne ånd vil Rådet, når tiden er inde, udtale sig om de forslag til retsakter, som Kommissionen har fremsat. Unionens landbrugsministre, som fra i lørdags til i dag har været forsamlet i Biarritz til deres halvårlige uformelle møde, har i øvrigt netop gentaget deres vilje til i højere grad end tidligere at orientere landbrugspolitikkerne i retning af produktkvalitet og

-mangfoldighed.

I anden del af Deres spørgsmål kommer De ind på de budgetmæssige konsekvenser af Unionens udvidelse, som efter min opfattelse ikke har noget direkte at gøre med vedtagelsen af reformerne af de fælles markedsordninger, som jeg netop talte om. De budgetmæssige konsekvenser af udvidelsen var genstand for omfattende drøftelser på Det Europæiske Råds møde i Berlin i marts 1999, og der blev i den anledning udarbejdet finansielle overslag for perioden 2000-2006. De finansielle overslag viser, for hvert af periodens år og for hvert udgiftsområde, visse udgiftsbeløb i forpligtelsesbevillinger, og disse forpligtelsesbevillinger, som er forudset for de finansielle overslags forskellige udgiftsområder, er ikke generisk bestemte.

Det vil sige, at udgifterne i forbindelse med udvidelsen ikke vil kunne finansieres på bekostning af de landbrugsudgifter, der er opført under udgiftsområde 1 i de finansielle overslag. Derfor mener jeg ikke, middelhavslandbruget kan komme til at betale for den fremtidige udvidelse i forbindelse med de finansielle overslag for perioden 2000-2006. Vi skal naturligvis, når tiden er inde, og allersenest i 2005, finde frem til en ny institutionel aftale om de kommende finansielle overslag, men De vil sikkert give mig ret i, at dette tidspunkt ligger for langt ude i fremtiden, til at vi meningsfuldt kan behandle den i dag.

  Izquierdo Rojo (PSE). - (ES) Ville De med henblik på at undgå den negative virkning af udvidelsen i Middelhavsområdet være rede til at formulere en eller anden form for henstilling om spørgsmålet? Landbrugskommissær Fischler har med sine gerninger og sine forslag reelt foranlediget, at denne middelhavsfjendtlige virkning af udvidelsen er en realitet. At den frygtes i hele Middelhavsområdet er der ingen tvivl om. Da jeg kan se, at Rådet står fast politisk, og for at undgå - som De siger - at noget sådant sker, ikke med forsæt, men med kendsgerninger, vil jeg spørge Dem, om det franske formandskab, før det takker af, ville være rede til på en måde, som det finder det passende, at formulere en eller anden form for henstilling, der forjager denne frygt, altså at omkostningerne ved udvidelsen under ingen omstændigheder skal betales af middelhavsproduktionerne.

  Moscovici, Rådet. - (FR) Jeg vil ikke her og nu improvisere med særlige henstillinger om dette tema. Det eneste, jeg kan forsikre Dem om, frue, er, at for os udgør disse finansielle overslag, som er resultatet af meget vanskelige forhandlinger i Berlin, en ramme, som det ville være uhyre vanskeligt for os at pille ved. Det ønsker vi ikke. Så, endnu en gang, det taler vi om igen i 2005.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 11 af Anna Karamanou (H-0619/00):

Om: Angreb på det græske mindretal i landsbyen Dervitsani i Albanien

De græske indbyggere i Dervitsani, en landsby i Albanien, tilbragte natten den 3.-4. juli 2000 på tilflugtssteder efter at være blevet udsat for et angreb med antitankraketter, som blev affyret fra nabolandsbyen Lazarati. Det lykkedes ikke de politistyrker, der nåede frem til området, at arrestere nogen. Dette angreb mod det græske mindretal er ikke det første. Sidste uge rettede Europarådet en henstilling til den albanske regering om at træffe foranstaltninger til beskyttelse af de mindretal, der levede i Albanien. Kan Rådet på baggrund af Det Europæiske Råds vedtagelse af handlingsplanen for Albanien den 13.-14. juni 2000 oplyse, hvilke politiske skridt, det agter at tage, og hvilke omgående foranstaltninger, det vil træffe for at styrke sikkerheden i området og garantere mindre­tallenes fysiske integritet og grundlæggende frihedsrettigheder?

  Moscovici, Rådet. - (FR) Rådet har kendskab til den bevæbnede episode, der udspandt sig natten mellem den 3. og 4. juli 2000 fra landsbyen Lazarati mod Dervitsani, og under hvilken der blev benyttet automatiske våben og sprængstoffer. Ifølge de oplysninger, det råder over, skyldtes skyderierne en lille gruppe mennesker, som angiveligt skulle have villet forhindre det albanske politi i at foretage nogle anholdelser i deres landsby. Selv om det græske mindretal ikke var målet for det pågældende angreb, har det ikke desto mindre bidraget til at skabe et klima af usikkerhed i regionen.

Den Europæiske Union støtter den albanske regerings bestræbelser på at omstrukturere og modernisere politistyrkerne for at styrke sikkerheden for de albanske borgere og i regionen. Den multinationale styrke i Albanien til rådgivning i politianliggender, som er oprettet under Vestunionens og Rådets autoritet, og som har været til stede i Albanien siden 1997, har udvidet og udviklet sit virkefelt, efter at der i marts 1998 blev vedtaget en fælles aktion for Den Europæiske Unions bidrag til retablering af en effektiv politistyrke i Albanien.

Efter vedtagelsen af handlingsprogrammet for Albanien og den tilgrænsende region er Rådet nu i gang med at se på de foranstaltninger, der er blevet foreslået med henblik på at identificere, hvilke der ville kunne iværksættes i en fart. Handlingsprogrammet er i det væsentlige helliget spørgsmål med tilknytning til migrations- og asylproblemer.

Der optræder dog også blandt de foreslåede foranstaltninger projekter, der omhandler menneskerettigheder og minoritetsbeskyttelse. Den Europæiske Union er for øvrigt allerede aktiv på disse områder. Eftersom Albanien er et land, der kan komme på tale til en associerings- og stabiliseringsaftale, følger Den Europæiske Union nøje med i, hvad landet præsterer, når det gælder overholdelse af demokratiske principper, menneskerettigheder, mindretalsrettigheder samt på områder som offentlig ro og orden og retsstat.

  Karamanou (PSE). - (EL) Jeg vil gerne takke repræsentanten for Rådet mange gange for hans svar. Men med mit spørgsmål ville jeg gerne endnu en gang betone de store problemer, som findes i Balkanlandene. Problemer, som har forbindelse med den økonomiske og sociale underudvikling og især med det faktum, at de demokratiske institutioner ikke fungerer. Den episode, som skete mod det græske mindretal, er en af de mange episoder, som sker dagligt i Albanien. Derfor, hr. rådsrepræsentant, er mit spørgsmål, i hvor høj grad De er villig til at yde en virkelig støtte til Albanien med henblik på at få retsstaten til at fungere. Det har vi nemlig ikke set ske i den handlingsplan, som De har besluttet for Albanien. I handlingsplanen bliver der lagt større vægt på, hvorledes udvandringen kan bremses, og på hvordan vi kan sende flygtningene tilbage til Albanien, som virkelig ikke er noget sikkert land, end på, hvordan vi kan give midler til landet, så det kan udvikle sig. Jeg synes, at vi har lovet meget på Balkan, men vi er ikke villige til føre vores løfter ud i praksis. Det vil jeg gerne have svar på, hr. rådsrepræsentant.

  Moscovici, Rådet. - (FR) Jeg deler Deres fornemmelse, frue, nemlig at de nævnte hændelser a priori synes at udspringe af det generelle problem omkring sikkerheden og den offentlige ro og orden i Albanien snarere end af en ondsindet aktion imod det græske mindretal. Der er her tale om et generelt problem, og det skal derfor behandles som et sådant.

Handlingsplanen for Albanien, som De henviser til, er en handlingsplan for Albanien med tilgrænsende regioner, udarbejdet af arbejdsgruppen på højt niveau om asyl og migration og vedtaget af Rådet (almindelige anliggender) den 13. og 14. juni i år. Den har netop til formål at udpege og koordinere de midler, Den Europæiske Union behøver for at imødegå asyl- og migrationsproblemerne i Albanien og dets nabolande og har derfor ikke til opgave at virke til fremme af dette eller hint mindretals rettigheder.

Imidlertid optræder der blandt de foreslåede aktioner projekter eller programmer, som har til formål at styrke demokratiet og respekten for menneskerettighederne og mindretallene i almindelighed. Rådets arbejdsgrupper skal netop til at se nærmere på de forskellige foreslåede foranstaltninger med henblik på at identificere dem, som vil kunne igangsættes med kort varsel. Der forventes en delrapport til Det Europæiske Råds møde i december i Nice.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 12 af Esko Olavi Seppänen, overtaget af Jonas Sjöstedt (H-0622/00):

Om: Nedskæring af Tacis-bistanden til Rusland

Den Europæiske Union har straffet Rusland for dets krigshandlinger i Tjetjenien ved at nedskære de såkaldte Tacis-midler. På topmødet i Feira blev det besluttet at lempe sanktionerne. Ud fra hvilke betingelser mener Rådet, at Tacis-midlerne bør stilles til Ruslands disposition i indeværende og næste år?

  Moscovici, Rådet. - (FR) Oven på Det Europæiske Råd i Feira opfordrede Rådet (almindelige anliggender) den 10. juli i år Kommissionen til at genoptage forberedelsen af et vejledende Tacis-program for Rusland for årene 2000/2003 og til at forberede et forslag til Tacis-handlingsprogram for 2000.

Den ansvarlige forvaltningskomités behandling af disse forslag er berammet til den 17. oktober. Det vigtigste mål i dette program skal være støtte til en retsstat i Rusland, som lever op til de demokratiske krav fra en moderne økonomi, der kommer hele det russiske samfund til gode. Der vil blive lagt særlig vægt på støtte til institutionelle og økonomiske reformer, på aktioner der fremmer demokratisering og styrkelse af det civile samfund og på at beskytte og videreudvikle uafhængige medier.

Herudover er Rådet, efter en gennemgang af situationen, som den har udviklet sig i Rusland, blevet enigt om at træffe nye beslutninger om, hvorledes samarbejdet med Rusland skal orienteres, og hvorledes de disponible instrumenter skal anvendes.

  Sjöstedt (GUE/NGL). - (SV) Jeg takker formanden for Rådet for svaret. Jeg har et tillægsspørgsmål. Hvilke betingelser skal opfyldes, for at støtten udbetales? Mener Rådet, at den nuværende situation i Tjetjenien gør det rimeligt at udbetale støtte til Rusland?

  Moscovici, Rådet. - (FR) Ja, i 2000 er der indtil nu kun blevet forpligtet 34 millioner euro som følge af Helsinki-programmets nye fokus. En anden rate vil blive brugt til at støtte den reformproces, de russiske myndigheder for nylig har påbegyndt for at indføre en virkelig retsstat, og dette vil bringe Tacis-bevillingerne til Rusland op på maksimalt 92 millioner euro i 2000.

Den samlede rammebevilling for 2001 - det er det eneste svar, jeg kan give - vil være afhængig af, hvilke videre beslutninger Rådet bliver nødt til at træffe efter at have set på, hvordan situationen i Rusland udvikler sig. Denne situation vil blive evalueret i lyset af kriterier, der afhænger af, hvilke fremskridt der finder sted med reformerne af institutionerne, med demokratiseringen, med styrkelsen af det civile samfund og med beskyttelsen af menneskerettighederne på hele Ruslands territorium. En vurdering af situationen i Tjetjenien indgår således klart i evalueringskriterierne.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 13 af Manuel Pérez Álvarez (H-0624/00):

Om: Episoder ved fiskeauktionshallen i Matosinhos

I løbet af natten den 22. juni 2000 inden solopgang slog flere grupper af personer - ifølge forskellige kilder drejede det sig formodentlig om kystfiskere fra Poboa de Varzím og Matosinhos - ved auktionshallen i Matosinhos med voldsomhed dørene ind på fire spanske lastbiler, der var lastet med sardiner, foran firmaet Docapesca S.A.'s bygninger. Derefter trak de fiskene ud af lastbilerne, overhældte dem med dieselolie eller lignende for at gøre dem totalt ubrugelige og fremsatte trusler.

Ud over den skade, de fire virksomheder blev tilføjet - et af dem har anslået sin skade til 9 millioner pesetas for fisken og ca. 300.000 pesetas for den materielle skade på lastbilerne - er der her tale om en optræden, som aldrig burde have fundet sted (som man husker, skete der noget tilsvarende i 1998, selv om det dengang var makrel, det gik ud over).

Hvilke foranstaltninger vil Rådet træffe for at undgå gentagelse af sådanne episoder, der er i strid med al lov, men ganske særligt i strid med den ånd og de principper, som Den Europæiske Union bygger på? Har Rådet overvejet nogen form for godtgørelse eller erstatning for disse uretfærdige skader, som blev påført de skadelidte med vilje?

  Moscovici, Rådet. - (FR) Hr. formand, Rådet beklager dybt de episoder, der fandt sted på markedet i Matosinhos natten til den 22. juni i år, og de tab, ofrene for denne voldshandling blev påført.

Det er imidlertid i den forbindelse vigtigt at understrege, at det er op til medlemsstaterne at sikre, at reglerne for den fælles fiskeripolitik og for varernes fri bevægelighed overholdes, såvel som det er deres ansvar at tage passende forholdsregler i deres nationale lovgivninger. De omtalte overtrædelser bør derfor straffes efter de straffe- og civilretlige bestemmelser i den pågældende medlemsstat.

I tilknytning hertil skal jeg minde om, at Rådet den 7. december 1999 vedtog forordning nr. 2679/98 om det indre markeds funktion med hensyn til fri bevægelighed for varer mellem medlemsstaterne, som opstiller visse interventionsmekanismer, som Kommissionen kan benytte sig af for at få medlemsstaterne, som alene er ansvarlige for opretholdelse af offentlig ro og orden, til hurtigt at skride ind over for alvorlige hindringer for den fri bevægelighed, som følge af aktioner udført af privatpersoner.

  Pérez Álvarez (PPE-DE). - (ES) Hr. formand, jeg vil først sige, at forholdet mellem Galicien og det nordlige Portugal altid har været usædvanligt, fordi Miño-floden ikke markerede en grænse, ikke adskilte, men samlede. Men ulykkelige begivenheder som dem, der fandt sted den 22. juni på foranledning af nogle få, må ikke blive almindelige. Derfor er det vigtigt at træffe foranstaltninger, som under alle omstændigheder forhindrer, at de breder sig, og at de sanktioner, der pålægges rette vedkommende, virker afskrækkende.

Derfor vil vi på den anden bred - alle sammen europæere - gerne vide, hvordan denne sag behandles, og om der er truffet beslutninger, der afskrækker, så disse begivenheder ikke gentager sig i fremtiden.

  Moscovici, Rådet. - (FR) Jeg kan kun gentage mit svar, nemlig at opretholdelsen af den offentlige ro og orden såvel som gennemførelsen af eventuelle straffeforanstaltninger henhører under henholdsvis politiets og det juridiske systems kompetence i den pågældende medlemsstat.

Jeg kan citere et uddrag af forordningen, som fastslår, at når Kommissionen mener, at der i en medlemsstat optræder en forhindring i forordningens forstand, så gør den pågældende medlemsstat opmærksom på, hvilke grunde der har fået den til at drage denne konklusion, og anmoder medlemsstaten om at træffe de nødvendige og afvejede foranstaltninger for at overvinde den omtalte hindring.

Jeg synes derfor - og det er ikke noget, jeg siger for at putte mig - at medlemmet ville få langt mere ud af at rette sit spørgsmål til Kommissionen, som rent faktisk råder over de nødvendige redskaber til at give ham et troværdigt svar.

  Kauppi (PPE-DE). - (FI) Hr. formand, hr. formand for Rådet, også i Finland er der sket meget alvorlige angreb på en erhvervsgren, nemlig pelsavlerne. I Den Europæiske Union bliver princippet om det frie erhverv godt håndhævet. Nu har imidlertid en medlemsstat, Storbritannien, for nylig forbudt pelsavl på sit territorium. Mener De, at dette kan have skadelige virkninger på det indre marked for pelsvarer? Jeg beder Dem nu om at svare som formand for Rådet, og ikke som repræsentant for den franske regering; for den franske regering har allerede udtrykt sin holdning til dette i Rådet (landbrug).

  Moscovici, Rådet. - (FR) Jeg svarer på vegne af Rådet og ikke på vegne af den franske regering. Den situation, De nævner, kan have nogen lighedspunkter med den foregående, men den udspringer ikke af samme forordning, som vedrører fiskeriproblemer. Følgelig mener jeg, det må være på sin plads at bede Dem stille Deres spørgsmål skriftligt, som det i øvrigt også er normalt; så skal Rådet hellere end gerne besvare det. Jeg vægrer mig ved at improvisere et svar om et så vanskeligt emne.

  Formanden. - Til fordel for formanden for Rådet skal jeg sige, at forretningsordenen for denne spørgetid foreskriver, at tillægsspørgsmål skal være meget relevante for spørgsmålet.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 14 af Jonas Sjöstedt (H-0625/00):

Om: Offentlige rådsmøder

Et af det franske formandskabs tre hovedmål er at bringe Europa tættere på borgerne. Den logiske følge af dette må da være at gøre Rådets arbejde mere åbent.

Hvor mange offentlige rådsmøder vil der blive afholdt under det franske formandskab fra 1. juli til 31. december 2000?

  Moscovici, Rådet. - (FR) Det franske formandskab lægger særdeles stor vægt på, at Rådets arbejde bliver tilgængeligt for Europas borgere, og at der hersker gennemsigtighed omkring dets afgørelser om lovgivning.

De offentlige debatter hører i øvrigt hjemme i en fastlagt praksis. Resultatet heraf er en langsigtet udvikling inden for Den Europæiske Union hen imod en større åbenhed over for det civile samfund.

I artikel 8 i Rådets interne forretningsorden omtales afholdelsen af offentlige debatter. En af det franske formandskabs første prioriteringer har derfor været at opstille en liste over de offentlige debatter, dækkende en lang række emner, som blev vedtaget af Coreper den 5. juli 2000. To debatter har allerede fundet sted i juli: den 10. juli 2000 i Rådet (almindelige anliggender) - det drejede sig om fremlæggelsen af formandskabets program - og den 17. juli i ØKOFIN-Rådet - også her om formandskabets program.

Jeg skal præcisere, at seks andre offentlige debatter er fastlagt inden udløbet af det franske formandskab. Den 28. september 2000 i Rådet (det indre marked/forbrugerbeskyttelse) om almentnyttige tjenesteydelser - jeg har æren af at være formand for dette rådsmøde, den 2. oktober 2000 i Luxembourg i Rådet (transport) om sikkerhed til søs; den 10. oktober 2000 om beskyttelse mod støj i Rådet (miljø); den 17. oktober 2000, stadig i Luxembourg: information til og høring af arbejdstagerne om beskæftigelsen i Rådet (arbejds- og socialministrene). Den 9. november 2000 bliver der en offentlig debat om de unge og Europa i Rådet (uddannelse og ungdom). Endelig, den 20. november 2000, en debat om fødevaresikkerhed i Rådet (landbrug).

Jeg skal henlede medlemmernes opmærksomhed på, at der allerede er bevilget midler til en betydelig informationsindsats i offentligheden om de debatter, der afholdes i Rådet. Faktisk er der med post blevet afsendt mere end 3000 detaljerede oversigter om de offentlige debatter. Derudover vil de Internet-netværker, som dækker dette emne, være nemme at nå for alle interesserede. Desuden har fjernsynsstationerne mulighed for at sende disse debatter, helt eller delvis, via kanalen "Europa pr. satellit".

Endelig bestræber det franske formandskab sig for på sin hjemmeside at gøre så mange informationer som muligt tilgængelige for offentligheden om Rådets arbejde og om de tematiske fortegnelser over, hvilke vigtige sager, der er til diskussion.

  Sjöstedt (GUE/NGL). - (SV) Jeg takker Rådet for det udførlige svar. I et traditionelt demokrati er det jo en regel, at man træffer samtlige beslutninger om nye love i offentlighed i et parlament, og at selv debatterne er offentlige. Rådet har jo den underlige vane, at det kun er nogle debatter, der er offentligt tilgængelige. Der er således en indlysende risiko for, at møderne bliver lukkede i de tilfælde, hvor debatterne handler om mere kontroversielle emner.

Jeg kunne derfor godt tænke mig at vide, om det franske formandskab med sit høje ambitionsniveau vil lade hele møder være offentligt tilgængelige, det vil sige, at der til nogle ministermøder fra start til slut skal være offentlig adgang til alle debatter og alle beslutninger, uden at dørene på noget tidspunkt lukkes.

  Moscovici, Rådet. - (FR) Jeg mener at have vist, at det er imod det franske formandskabs vilje at åbne offentlige debatter maksimalt, og jeg tror, at vi her har et helt igennem solidt program.

Jeg vil blot erindre medlemmet om naturen af Unionens forskellige institutioner. Det er rigtigt nok, at Rådet er lovgiver sammen med Europa-Parlamentet, hvilket ikke er i overensstemmelse med den omhyggelige adskillelse mellem den udøvende og den lovgivende magt, som den kan findes i et parlamentarisk demokrati inden for rammerne af en stat. Samtidig skal vi imidlertid være bevidste om, at Det Europæiske Råd ikke kun er lovgivende: det er udøvende, og denne funktion deler det med Kommissionen, samt at der er en hel række debatter, der intet har at gøre med lovgivningsområdet.

Følgelig, som det sker i en regering - for det er trods alt det, der er tale om: at regere på tværs af grænser - foregår debatterne ofte for lukkede døre. Jeg er så heldig at være med i mit lands regering. Ministerrådet i Elysée-palæet er ikke åbent for pressen, og det optages ikke på film. Det tror jeg er godt, for det er et forum, hvor der skal træffes beslutninger, som dernæst meddeles borgerne på en helt igennem åben måde.

Men, det er altså til ære for denne opfattelse af magtens adskillelse, at der afholdes lukkede eller åbne debatter. Jeg mener snarere, at det kommer Rådet til ære, at det har åbnet visse af sine debatter, hvilket er i modstrid med, hvad jeg sagde for lidt siden om en regerings funktionsmåde. Vi gør, hvad vi kan for at tage hensyn til denne hybride virkelighed, som er Rådets.

  Formanden. - Mange tak, hr. Moscovici, for Deres indsats i Parlamentet i aften.

Da den tid, der var afsat til spørgetid til Rådet, er udløbet, besvares spørgsmål nr. 15-40 skriftligt.⁽²⁾

Hermed er spørgetiden til Rådet afsluttet.

(Mødet udsat kl. 19.15 og genoptaget kl. 21.00).

FORSÆDE: Gérard ONESTA





















Næstformand

(1) EFT L 94 af 14.4.2000, s. 6.

(2) Se bilag "Spørgetid”.