Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 6. september 2000 - Strasbourg

5. AFSTEMNING

Procedure uden betænkning

Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en aftale mellem Fællesskabet og Malta om vilkårene og betingelserne for Maltas deltagelse i Fællesskabets programmer på områderne erhvervsuddannelse, almen uddannelse og ungdomsanliggender (KOM(2000) 416 - C5-0372/2000 - 2000/0176(CNS)) (Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport)

(Forslaget til beslutning vedtoges)

⁂

Betænkning (A5-0213/2000) af Bouwman for Europa-Parlamentets Delegation til Forligsudvalget om fælles udkast godkendt af Forligsudvalget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om modtagefaciliteter i havne for driftsaffald og lastrester fra skibe (C5-0348/2000 - 1998/0249(COD))

(Det fælles udkast vedtoges)

⁂

Indstilling ved andenbehandling (A5-0206/2000) fra Udvalget om Udenrigsanliggender, Menneskerettigheder, Fælles Sikkerhed og Forsvarspolitik om Rådets fælles holdning (7492/1/2000 REV - C5-0325/2000 - 1998/0300(COD)) fastlagt med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om iværksættelse af foranstaltninger til økonomisk og social udvikling i Tyrkiet (Ordfører: Morillon)

  de Palacio, Loyola, Kommissionen. - (ES) Fru formand, Kommissionen kan acceptere de tre ændringsforslag, som Europa-Parlamentet har fremsat i andenbehandlingen af Morillon-betænkningen.

(Formanden erklærede den ændrede fælles holdning for godkendt)

⁂

Indstilling ved andenbehandling (A5-0196/2000) fra Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Rådets fælles holdning (5683/1/2000 - C5-0180/2000 - 1996/0304(COD)) fastlagt med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet (Ordfører: Schörling)

  de Palacio, Loyola, Kommissionen. - (ES) Fru formand, for så vidt angår denne betænkning, kan vi acceptere ændringsforslag 1, 5 (2. og 5. del), 6, 12, 28 (1. del) og 29.

Med nogle ændringer i teksten kan vi i princippet acceptere ændringsforslag 9 (den del, der drejer sig om kravet om at berettige, at den strategiske miljøvurdering ikke er nødvendig), 10 (1. og 2. del), 15, 17, 18, 20, 23, 24 og 25.

På den anden side kan Kommissionen ikke acceptere - det vil sige den afviser - ændringsforslag 2, 3, 4, 5 (1., 3. og 4. del) 7, 8, 9 (den del, der drejer sig om kravet om at berettige nødvendigheden af en strategisk miljøvurdering), 10 (3. del), 11, 13, 14, 16, 19, 21, 22, 26, 27, 28 (2. del), 30 og 31.

(Formanden erklærede den ændrede fælles holdning for godkendt)

⁂

Betænkning (A5-0204/2000) af Valdivielso de Cué for Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi om forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1488/96 om finansielle og tekniske ledsageforanstaltninger (Meda) i forbindelse med reformen af de økonomiske og sociale strukturer inden for rammerne af Euro-Middelhavspartnerskabet (KOM(1999) 494 - C5-0023/2000 - 1999/0214(CNS))

(Forslaget til lovgivningsmæssig beslutning vedtoges)

⁂

Betænkning (A5-0194/2000) af Varela Suanzes-Carpegna for Fiskeriudvalget om forslag til Rådets forordning om indgåelse af protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i aftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og regeringen for Republikken Guinea om fiskeri ud for Guineas kyst for perioden 1. januar 2000 til 31. december 2001 (KOM(2000) 304 - C5-0315/2000 - 2000/0154(CNS))

(Forslaget til lovgivningsmæssig beslutning vedtoges)

⁂

Betænkning (A5-0188/2000) af Varela Suanzes-Carpegna for Fiskeriudvalget om forslag til Rådets forordning om indgåelse af protokollen om fastsættelse for perioden fra 3. december 1999 til 2. december 2002 af de fiskerimuligheder og det finansielle bidrag, der er omhandlet i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og regeringen for Mauritius om fiskeri i de mauritiske farvande (KOM(2000) 229 - C5-0253/2000 - 2000/0094(CNS))

(Forslaget til lovgivningsmæssig beslutning vedtoges)

⁂

Betænkning (A5-0201/2000) af Watson for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om forslag til Rådets Direktiv om ret til familiesammenføring (KOM(1999) 638 - C5-0077/2000 - 1999/0258(CNS))

Inden afstemningen:

  Gollnisch (TDI). - (FR) Fru formand, kære kolleger, under henvisning til forretningsordenens artikel 144 anmoder jeg om, at denne betænkning henvises til fornyet udvalgsbehandling.

Jeg skal ikke genoptage debatten, men jeg mener, der er behov for, at udvalget behandler denne betænkning på ny. Det er ikke nogen hemmelighed, at tilblivelsesprocessen har været vanskelig, og at den oprindelige ordfører, fru Klamt, trak sig tilbage fra posten og ikke ønskede sit navn sat i forbindelse med denne betænkning, hvorfor betænkningen i dag blev præsenteret af hr. Watson.

På tre punkter hersker der usikkerhed, hvilket efter min opfattelse berettiger til fornyet udvalgsbehandling. Der hersker usikkerhed om begrebet familiesammenføring. Er det en ret, der tillægges personer med fast ophold, flygtninge, personer med midlertidigt ophold?

Der hersker usikkerhed om begrebet familie. Drejer det sig om kernefamilien, om familier beroende på ægteskab, om en udvidet familiekreds, om polygame familier, om familier beroende på samliv uden for ægteskab … (Uro)

Kære kolleger, jeg tager blot udgangspunkt i de indlæg, vi har hørt i dagens debat. Der har været forslag om også at indføje familier, som beror på homoseksuelle forhold, så jeg forstår ikke protesterne.

Endelig hersker der usikkerhed om begrebet kontrol, som anført i udtalelsen fra Retsudvalget. Skal kontrollen gennemføres ved mistanke eller ved begrundet mistanke? Skal kontrollen være målrettet, skal den være punktuel? Der er behov for en afklaring af disse begreber, hvilket er baggrunden for, at jeg fremsætter denne anmodning om henvisning til fornyet udvalgsbehandling.

  Formanden. - Der er et medlem, som ønsker at udtale sig imod dette forslag.

  Terrón i Cusí (PSE). - (ES) Fru formand, jeg kan ikke forstå, hvad PPE-Gruppen ønsker. Jeg kan forstå, at nogle medlemmers synspunkt strider imod det direktiv, vi skal stemme om, men afstemningen i Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder resulterede i et klart flertal for dette direktiv. Her til morgen har vi haft en meget indbringende debat med kommissæren, og jeg tror ikke, der er nogen forklarlig grund til ikke her næsten et år efter Tampere-topmødet at vedtage det første forslag til direktiv om harmonisering af retlige og indre anliggender inden for området immigration, som Kommissionen fremlægger. Der er ingen grund til ikke at vedtage det.

Jeg kan forstå, at der er medlemmer, hvis holdning går fuldstændig imod indvandreres ret til familiesammenføring, men det er ikke flertallet af Europa-Parlamentets medlemmer, der har den holdning, hvilket blev afspejlet i Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder. Derfor beder jeg om, at vi fortsætter med afstemningen om dette forslag fra Kommissionen.

  Formanden. - Tak, fru Terrón i Cusí.

Ønsker ordføreren at udtale sig?

  Watson (ELDR), formand for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender. - (EN) Fru formand, jeg er imod, at sagen henvises til fornyet udvalgsbehandling. Jeg har bemærket, at ingen fra hr. Gollnisch' gruppe på noget tidspunkt i udvalget satte spørgsmålstegn ved definitionen af omgruppering, familie eller kontrol. Denne sag er uddebatteret i udvalget, og den er nu også debatteret i plenarforsamlingen. Jeg kan ikke se nogen grund til ikke at gå over til afstemning.

Jeg skylder Dem en undskyldning, fru formand, for jeg har på fornemmelsen, at De ikke har ordførerens synspunkter om alle de forskellige ændringsforslag foran Dem. Hvis det er tilfældet, vil jeg meget gerne inden afstemningen redegøre for min holdning til de ændringsforslag, som udvalget har fremsat. Men hvad angår de ændringsforslag, der er forelagt plenarforsamlingen, vil jeg, fordi de har været drøftet i sidste øjeblik, overlade det til Parlamentet at dømme selv.

  Formanden. - Tak, hr Watson. Det er klart.

(Fornyet udvalgsbehandling forkastedes)

Inden afstemningen om Kommissionens forslag:

  Gebhardt (PSE). - (DE) Fru formand, undskyld jeg afbryder. Jeg vil gerne stille et spørgsmål til hr. Vitorino, før vi går over til den endelige afstemning. De sagde i morges, at De ville acceptere ændringsforslag 19, hvis det bliver vedtaget her. Jeg ville bare gerne have bekræftet, at De faktisk vil overtage dette ændringsforslag 19.

  Watson (ELDR). - (EN) Fru formand, jeg vil bede kommissæren fortælle os, hvilke af de ændringsforslag som blev vedtaget i morges, han vil godkende, før den endelige afstemning om den lovgivningsmæssige beslutning.

  Vitorino, Kommissionen. - (FR) Fru formand, afstemningen er afviklet i hastigt tempo, men jeg har gjort mit bedste for at holde trit med beslutningstagningen. Hvad angår de godkendte ændringsforslag, udtrykker Kommissionen forbehold for så vidt angår ændringsforslag 9, og jeg mener, vi bør genoverveje vores holdning hertil. Jeg vil tage dette under overvejelse.

Hvad angår ændringsforslag 19, som er vedtaget af Europa-Parlamentet, og som kræver, at flygtninge skal være omfattet af direktivforslaget, hvorimod direktivet om ret til familiesammenføring ikke skal finde anvendelse på personer, som nyder midlertidig eller subsidiær beskyttelse, må jeg fastholde det synspunkt, jeg også har fremført i denne debat. Vi er af den opfattelse, at direktivet udelukkende skal finde anvendelse på flygtninge, som i henhold til Genève-konventionen er anerkendt som sådanne. Spørgsmålet om ret til familiesammenføring for personer, som nyder midlertidig eller subsidiær beskyttelse, bør behandles i en separat retsforskrift. Kommissionen er i øvrigt allerede i færd med at udarbejde et sådan og vil næste år forelægge denne for Europa-Parlamentet og Rådet.

(Forslaget til lovgivningsmæssig beslutning vedtoges)

⁂

Forslag til beslutning (B5-0658/2000) af Luís Queiró for UEN-Gruppen om Unionens prioriteringer for så vidt angår eksterne aktioner

Inden afstemningen:

  Barón Crespo (PSE). - (ES) Fru formand, inden afstemningen vil jeg gerne henvende mig til Dem og anmode om, at De, eftersom en politisk gruppe, som ikke deltog i forhandlingerne om kompromisteksten, har undertegnet denne tekst, giver passende instrukser til den tilsvarende tjenestegren i administrationen, således at dette magtmisbrug ikke gentager sig. Alle grupper skal have ret til at udtale sig i plenum, men teksten udarbejdes i princippet af de grupper, som har forhandlet om den. Hvis nogen gerne vil tilføjes teksten, så kræves der tilladelse fra alle de grupper, der har udarbejdet kompromisteksten.

  Dupuis (TDI). - (FR) Fru formand, kompromisproceduren er en ad hoc-procedure, som ikke er omfattet af Europa-Parlamentets forretningsorden. I det øjeblik en tekst er fremlagt, kan alle medlemmer, som måtte ønske det, tilslutte sig denne. Jeg mener derfor ikke, den indvending, der fremføres af udvalgsformanden, Barón Crespo, kan gøres gældende.

  Barón Crespo (PSE). - (ES) Fru formand, gruppernes medlemmer har mulighed for at udtale sig i plenum, men forslaget tilhører dem, der har udarbejdet det, og det bør ikke underkastes en utilbørlig vedtagelse, som kan skabe forvirring om et emne, der er så vigtigt, og om eventuelle ikke ønskværdige alliancer med det ekstreme højre.

  Formanden. - Hr. Barón Crespo, som De vil vide findes der ikke bestemmelser i forretningsordenen angående dette spørgsmål. Sædvanligvis underskrives teksten imidlertid af de medlemmer, der har fremlagt denne. Det har altid været gældende praksis i Europa-Parlamentet.

(Forslaget til beslutning forkastedes)

⁂

Fælles beslutningsforslag⁽¹⁾ om Unionens prioriteringer for så vidt angår eksterne aktioner

(Forslaget til fælles beslutning vedtoges) ⁽²⁾

⁂

Fælles beslutningsforslag⁽³⁾ om oprettelse af et observationscenter for industrielle forandringer

Inden afstemningen:

  Goebbels (PSE). - (FR) Fru formand, jeg vil gerne spørge medlemmerne af PPE-gruppen og medlemmerne af Den Liberale Gruppe, om de ønsker at fastholde deres beslutningsforslag? Forslaget indeholder direkte urigtige oplysninger og kommer for sent. Som det fremgik af Europa-Parlamentets debat i aftes, støtter både Kommissionen og Rådet oprettelsen af et observationscenter for industrielle forandringer. I øvrigt fremførte De selv samme synspunkt på Europa-Parlamentets vegne under Det Europæiske Råds møde i Lissabon. Vi kan ikke vedtage et beslutningsforslag, hvori grupperne anfører, at hverken Rådet eller Kommissionen støtter tanken om oprettelse af et europæisk observationscenter for industrielle forandringer. Det er decideret urigtigt, og jeg mener, det vil være rimeligt, om de to grupper trækker deres beslutningsforslag tilbage.

  Formanden. - Jeg ser ingen tegn i den retning. Jo, fru Plooij-van Gorsel, De har ordet.

  Plooij-van Gorsel (ELDR). - (NL) Fru formand, der er absolut ingen grund til at trække dette forslag til fælles beslutning tilbage, og det vil vi heller ikke gøre.

(Forslaget til fælles beslutning forkastedes)

⁂

Forslag til beslutning (B5-0653/2000) af Chichester for PPE-DE-Gruppen om oprettelse af et europæisk observationscenter for industrielle forandringer

(Forslaget til beslutning forkastedes)

⁂

Forslag til beslutning (B5-0656/2000) af Plooij-van Gorsel og Clegg for ELDR-Gruppen om oprettelse af et europæisk observationscenter for industrielle forandringer

(Forslaget til beslutning vedtoges) ⁽⁴⁾

⁂

Betænkning (A5-0209/2000) af Veltroni for Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport om meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om principper og retningslinjer for Fællesskabets audiovisuelle politik i den digitale tidsalder (Hughes-proceduren) (KOM(1999) 657 - C5-0144/2000 - 2000/2087(COS))

(Forslaget til beslutning vedtoges)

⁂

Betænkning (A5-0199/2000) af Heaton-Harris for Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport om beretning fra Kommissionen om undersøgelse af Erasmus-studerendes sociale og økonomiske forhold (KOM(2000) 4 - C5-0146/2000 - 2000/2089(COS))

(Forslaget til beslutning vedtoges)

⁂

Betænkning (A5-0207/2000) af Boumediene-Thiery for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om beretning fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om gennemførelse af direktiv 90/364, 90/365 og 93/96 (opholdsret) og om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om særlige foranstaltninger med hensyn til unionsborgeres rejse og ophold, som er begrundet i hensynet til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed (KOM(1999) 127, KOM(1999) 372 - C5-0177/1999, C5-0178/1999 - 1999/2157(COS))

(Forslaget til beslutning vedtoges)

STEMMEFORKLARINGER

- Betænkning af Bouwman (A5-0213/2000)

  Meijer (GUE/NGL). - (NL) Fru formand, af sagens gang med Bouwman-betænkningen kan man tydeligt se, hvor uoverskuelig den europæiske beslutningsdannelse forløber, og hvilke indviklede kompromisser den fører til. Parlamentet var opdelt mellem tilhængere af to forskellige løsninger. Til sidst var der flertal for den ene løsning, et flertal som også Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe hørte til. Under normale ledelsesmæssige forhold ville denne udtalelse fra Parlamentet være den endelige konklusion, men sådan er det ikke i EU. Her skal en mægling finde sted.

Forligsproceduren mellem Rådet og Parlamentet har givet et kompromis, der er temmelig betydningsløst, så længe man ikke også medtager en erklæring fra Kommissionen. I denne erklæring står, hvordan Kommissionen fortolker ordet "væsentlig" i artikel 8, del 1. Væsentlig synes her at betyde 30%, men det må ikke medtages i selve teksten. Fra begyndelsen lå striden mellem 90% af flertallet og 0% af mindretallet. Det giver nu en procentsats, der ligger tættere på 0 end på 30, og som desuden ikke må nævnes offentligt. Alle er nu enige om, at affald og ladingsrester fra skibe ikke længere må ende i havet, men om den måde, som indsamlingen af skibsaffald skal finde sted på, og især hvordan det skal betales, er der store meningsforskelle. Rundt om Østersøen og Nordsøen foretrak man finansiering via en almen opkrævning for hvert skib, som skal forhindre en eventuel økonomisk fordel ved ikke at indlevere affald på de officielt anviste steder. Rundt om Middelhavet foretrak man derimod betaling pr. mængde indsamlet affald. I stedet for først at videreudvikle begge systemer uafhængigt af hinanden, adskilt, og at sammenligne miljøfølgerne med hinanden, forsøger man nu med magt at nå til en enhedsløsning. Det kommer den nordlige model til skade. Det ville kunne ordnes bedre pr. hav end pr. Union. Uden EU havde det været lettere at forordne mellem grupper af adskilte lande pr. hav. EU's eksistens er i dette tilfælde ikke produktiv til at finde en fælles løsning med grænseoverskridende virkning. Ikke desto mindre har min gruppe stemt for det, fordi denne forordning er bedre end ingenting. Jeg håber, at der i løbet af nogle år alligevel kommer en revidering, så de oprindelige hensigter med Bouwman-betænkningen gøres gyldige.

  Fatuzzo (PPE-DE). - (IT) Fru formand, pensionisterne og de ældre vil gerne have et rent hav, og som pensionisternes repræsentant her i Parlamentet stemte jeg derfor ja til det direktiv, som tager sigte på at gøre havet renere, navnlig i nærheden af havnene.

Jeg husker stadig tydeligt, hvad der skete, når jeg som dreng badede i havet ved min fødeby Genova, hvor man ofte kom op af vandet igen og var lige så sort af olie som tegneseriefiguren Calimero, der altid er helt sort, og som netop beklager sig over dette.

Med dette direktiv tilrettelægger man endelig en indsamling af skibenes affald, når de lægger til i havnene, og det er en god ting. Jeg stemte ja, selv om det havde været bedre, om man også havde opstillet regler for det, der finder sted i de andre middelhavslandes havne. Man yder en masse støtte til de lande, der ligger ud til Middelhavet - f.eks. med Meda-programmet - og derfor burde man også bede dem om at samle affald ind i deres havne!

  Caudron (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg har tidligere haft lejlighed til at udtale mig om dette spørgsmål i forbindelse med mødeperioden i marts måned, hvor emnet var sat under debat. Det var på daværende tidspunkt højaktuelt i lyset af olietankeren Erikas forlis og den efterfølgende voldsomme debat om sikkerheden på havet. I dag er debatten mere afdæmpet, men spørgsmålet er fortsat særdeles vigtigt.

Forureningen af medlemsstaternes farvande og kyster vækker i høj grad bekymring hos EU's borgere. Europa-Parlamentet har lyttet til den helt legitime bekymring og har ændret Kommissionens forslag til forvaltning af affald fra skibe med henblik på øget ansvarliggørelse af medlemsstaterne. Europa-Parlamentet har således foreslået, at princippet om, at forureneren betaler, som i denne sammenhæng har vist sig lidet effektivt, erstattes med et afgiftssystem, ifølge hvilket alle skibe betaler en afgift, hver gang de anløber en havn, uanset om de gør brug af havnens modtagefaciliteter for affald eller ej. Afgiften skulle bidrage til finansieringen af de omhandlede faciliteter og dække 90% af omkostningerne hertil. Systemet ville anspore skibene til at aflevere driftsaffald og andre former for affald i havnene og ikke dumpe affaldet i havet. Rådet kunne selvsagt ikke acceptere Europa-Parlamentets forslag, og drøftelserne fortsatte derfor i Forligsudvalget.

Europa-Parlamentet og Rådet er under forhandlingerne i Forligsudvalget nået til enighed om følgende: Alle skibe, der anløber en havn i en medlemsstat skal yde et væsentligt bidrag til omkostningerne (ifølge en erklæring fra Kommissionen, som vedføjes teksten, betyder dette mindst 30%), uafhængigt af den faktiske brug af faciliteterne. Den eventuelle resterende del af omkostningerne, som ikke dækkes af denne afgift, skal dækkes på grundlag af typerne og mængderne af det affald, som skibet rent faktisk afleverer.

Hertil kommer, at Kommissionen senest tre år efter direktivets vedtagelse skal fremlægge en evalueringsrapport om virkningerne af de forskellige ordninger til dækning af omkostningerne på havmiljøet. Den skal endvidere om nødvendigt i forbindelse med denne evaluering fremlægge et forslag om ændring af dette direktiv gennem indførelse af en ordning, hvorved alle skibe, der anløber en havn i en medlemsstat, betaler en afgift svarende til mindst en tredjedel af omkostningerne ved havnenes modtagefaciliteter, uafhængigt af deres faktiske brug af faciliteterne.

Jeg finder det opnåede forlig tilfredsstillende. Direktivet betegner et afgørende skridt i retning af en mere effektiv strategi til beskyttelse af havmiljøet.

  Darras (PSE), skriftlig. - (FR) Vi har omsider nået den afsluttende fase i udarbejdelsen af dette direktivforslag. Om end jeg ikke finder resultatet af forhandlingerne i Forligsudvalget fuldt tilfredsstillende, tilslutter jeg mig det foreliggende fælles udkast, som efter min opfattelse tjener Europa-Parlamentet til ære og vidner om, at Europa-Parlamentet lever op til sit ansvar i forbindelse med Den Europæiske Unions beslutningsproces.

Kommissionen erkender, at der foregår en uønsket dumpning af affald i havet, og at det forekommer, at et skibs besætning på utilstedelig vis udnytter situationen i forbindelse med en dramatisk ulykke til i al ubemærkethed at udtømme yderligere mængder affald, hvorved de bidrager til forureningen af havmiljøet. Kommissionen foreslår derfor, at indsatsen koncentreres om modtagefaciliteterne i de europæiske havne. Alle havne bør således udstyres med faciliteter, der sætter dem i stand til at behandle skibsaffald. Samtidig skal alle skibe, der anløber en af disse havne, bære en del af omkostningerne i forbindelse med behandlingen af affald (90% af omkostningerne ifølge Europa-Parlamentets forslag, mindst 30% ifølge Forligsudvalgets fælles udkast), dette uanset om skibene faktisk gør brug af nævnte faciliteter eller ej.

Forslaget betegner første skridt i retning af en anerkendelse af princippet om, at forureneren betaler. Et nødvendigt om end ikke tilstrækkeligt skridt i den rigtige retning. Vil vi rense havene, vil vi bevare den naturlige balance, også med henblik på fremtidige generationer, kræves mere radikale foranstaltninger, især når det gælder finansieringen af disse faciliteter, ligesom der kræves foranstaltninger, som sikrer, at der ikke sker en konkurrenceforvridning havnene imellem. Der bør med andre ord på længere sigt etableres en offentlig tjeneste til varetagelse af affaldsbehandlingen.

For nærværende anbefaler jeg Europa-Parlamentets medlemmer at stemme for Forligsudvalgets fælles udkast.

  Piétrasanta (Verts/ALE), skriftlig. - (FR) Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance glæder sig over, at der på forslag af ordføreren, som er medlem af vores gruppe, er sket en skærpelse af bestemmelserne om etablering af modtagefaciliteter i havnene med henblik på indsamling og behandling af affald fra skibe. Det er ikke mindst glædeligt, at der indføres en obligatorisk afgift, som dækker 30% af omkostningerne, og som betales af alle fragtenheder. Vi kan ikke tillade, at skibe, som påberåber sig at være "miljørigtige" og i stand til at behandle deres affald undervejs - primært ved afbrænding - hvilket reelt ikke kan kontrolleres, omgår miljølovgivningen ved trods påstande om afbrænding at udtømme kulbrinter og husholdningsaffald, ved manglende selektivitet og ved at bidrage til forøgelse af drivhuseffekten.

Disse forslag ligger på linje med det forslag, der fremsættes i forbindelse med det kommende direktiv om forebyggelse af forurening af havmiljøet, i hvilken forbindelse jeg er ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi.

Forslagene sikrer endvidere ensartet adfærd i det europæiske havmiljø og bidrager til at sikre, at EU's havne udstyres med de fornødne faciliteter, ligesom der tages stilling til finansieringen heraf.

De omhandlede bestemmelser bør nøje kontrolleres, ligesom skibenes adfærd bør følges nøje ved hjælp af systemerne Equasis og Galileo. Det franske formandskab har givet tilsagn om, at iværksættelsen af disse systemer vil blive fremmet mest muligt.

- Indstilling ved andenbehandling (A5-0206/2000)

  Fatuzzo (PPE-DE). - (IT) Fru formand, jeg stemte ja. Her i sommer var jeg turist i Tyrkiet for at besøge den by, som Schliemann har opdaget, nemlig det sagnomspundne Troja fra Iliaden. Der kom så en gammel tyrkisk pensionist hen til mig, som havde genkendt mig, og mens han fulgte mig rundt på mit besøg i Trojas ruiner, spurgte han mig om følgende: "Hvordan kan det være, at man ved forhandlingen om Morillon-direktivet ikke vedtog de ændringsforslag, hvor Tyrkiet opfordres til ikke at bygge atomkraftværker eller til i det mindste at sørge for, at disse atomkraftværker ikke forurener, samt til at løse det kurdiske problem og afskaffe dødsstraffen? Hvorfor ønskede man ikke klart at medtage disse punkter i dokumentet?"

Dette er faktisk, hvad jeg til dels er utilfreds med i det dokument, vi har vedtaget.

  Speroni (TDI). - (IT) Fru formand, jeg stemte ikke ja, da jeg ikke er af den opfattelse, at der er stillet tilstrækkelige betingelser for støtten til en sand fornyelse af den tyrkiske stat, en sand beskyttelse af menneskerettighederne og en sand beskyttelse af minoriteterne. Vi skal naturligvis hjælpe de lande, der har brug for hjælp, men på den anden side er det også hensigtsmæssigt, at man først beder dem om at respektere det, jeg lige har nævnt.

  Alavanos (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Europa-Parlamentet bør fastholde de tre ændringsforslag:

- om at holde kernekraft i det jordskælvsfølsomme område i Tyrkiet uden for produktionssystemet;

- om beskyttelsen af den kulturelle identitet og afskaffelsen af dødsstraf;

- om landets bidrag til løsningen af det kurdiske problem.

Derfor har jeg stemt for disse ændringsforslag.

Jeg mener imidlertid, at Europa-Parlamentet burde have fastholdt sit standpunkt med hensyn til ændringsforslagene under førstebehandlingen, nemlig i punkt 5 (kriterier for Tyrkiets optagelse), punkt 15 (indstilling af samarbejdet med Tyrkiet, såfremt der lægges hindringer i vejen for spørgsmål vedrørende demokratiet, retsstaten, menneskerettigheder, beskyttelse af minoriteter) og punkt 35 (årsberetning om beskyttelse af de demokratiske principper, retsstaten, menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt overholdelse af folkeretten). Desværre har Europa-Parlamentets Udvalg om Udenrigsanliggender givet efter for et pres fra Rådet, som går ind for en realpolitik uden principper over for den tyrkiske regering, hvorved man undlader at give Tyrkiets borgere det demokratiske skub fremad, som EU kunne give dem.

  Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL), skriftlig. - (FR) Tyrkiets tilknytning til Den Europæiske Union er selvsagt et anliggende, som interesserer den europæiske storkapital med EU's institutioner, herunder Europa-Parlamentet, som talerør. Europa-Parlamentet kunne som et minimum benytte den tyrkiske regerings ønske om medlemskab af Den Europæiske Union til at kræve grundlæggende foranstaltninger gennemført såsom afskaffelse af dødsstraf og respekt for demokratiske frihedsrettigheder, ligesom den fortsatte undertrykkelse af kurderne kunne kræves bragt til ophør.

Betænkningens formuleringer er imidlertid selv på disse områder så udvandede, at de er uden reelt indhold. Dette er begrundet i ønsket om ikke at støde nogle af de involverede parter. Primært er det et spørgsmål om ikke at støde den tyrkiske generalstab, som bomber, myrder og torturerer i de kurdisk dominerede områder i Tyrkiet.

Mens ordføreren i Europa-Parlamentet gør sig de største anstrengelser for at bringe menneskerettighederne på bane uden at støde de militærpersoner, som dagligt krænker samme rettigheder, erfarer vi via pressen, at et fransk-tysk-belgisk konsortium er klar til at levere en ammunitionsfabrik til Tyrkiet.

Dette bringer et tydeligt vidnesbyrd om relationerne mellem den europæiske storkapital og det tyrkiske diktatur. Langt tydeligere end de blødsødne udsagn, vi her i Europa-Parlamentet anmodes om at tage stilling til.

  Lang (TDI), skriftlig. - (FR) Europa-Parlamentet oplever i denne mødeperiode topmålet af hykleri, når vi inden for det næste døgn godkender en rammebevilling på adskillige millioner euro til Tyrkiet, samtidig med at vi fordømmer Tyrkiets krænkelser af et andet lands luftrum og bombeangreb mod den kurdiske befolkning fra baser i det nordlige Irak! Det skal tilføjes, at det er en overdrivelse at tale om fordømmelse i denne sammenhæng, både hvad ord og holdning angår.

Hvad er der sket med kravet om respekt for menneskerettighederne, som ellers fremføres ved enhver lejlighed, og som bør være forudsætningen for al bistand fra og alt samarbejde med Den Europæiske Union? I denne sag synes dette krav at være gledet i baggrunden og erstattet af en pragmatisk holdning.

Det er på tide, vi sikrer overensstemmelse mellem ord og handling. Det ville tjene Europa-Parlamentet til ære, og det ville sikre en mere sammenhængende europæisk politik med større gennemslagskraft.

- Betænkning af Schörling (A5-0196/2000)

  Fatuzzo (PPE-DE). - (IT) Fru formand, jeg stemte ja til denne betænkning, der indfører en strategisk miljøvurdering - hvilket vil sige, at man er særligt opmærksom på miljøspørgsmålene, når der opføres større bygningsværker - for efter min mening er alt, hvad der gør naturen, landskaberne osv. kønnere, en god idé. Dette er også vigtigt for pensionisterne. Men der er nogle mangler. Når det gælder de større bygningsværker, som medlemsstaterne beslutter at opføre, burde man ikke fastlægge for mange bestemmelser på området, men lade den pågældende stat selv bestemme, om bygningsværket er i harmoni med naturen eller ej. Det bør man gøre, fordi det er nødvendigt at opføre de større bygningsværker hurtigt, og de ældre pensionister har ikke tid til at vente alt for længe!

  Kuntz (UEN), skriftlig. - (FR) I næsten fem år har denne tekst været undervejs i EU's beslutningsproces.

Når vi har valgt ikke at støtte det ændringsforslag, der tog sigte på direktivets forkastelse, er det selvsagt ikke for at belønne Kommissionen, Rådet eller Europa-Parlamentet, som har arbejdet på denne tekst i årevis. Vi ønsker ikke at støtte EU-bureakratiet og dets ofte barokke tendenser til at ville lovgive om alt. Men vi erkender, at virksomhederne har behov for klare rammer for at kunne disponere.

Det centrale punkt er således anvendelsesområdet, altså definitionen af begreberne "planer og programmer".

Anvendelsesområdet omfatter obligatorisk planer og programmer, som udstikker rammerne for godkendelse af projekter inden for landbrugs-, skovbrugs-, fiskeri- og energisektoren, inden for industri, transport, affaldshåndtering, forvaltning af vandressourcer, telekommunikation, turisme, fysisk planlægning og urbanisering. Det obligatoriske anvendelsesområde suppleres med en selektionsmekanisme, en forundersøgelse ("screening"), som gennemføres på medlemsstaternes foranledning (det frivillige anvendelsesområde).

Jeg medgiver, at der er behov for beskyttelse af og hensyntagen til miljøet, og at det er vores pligt at sikre, at dette sker. I overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet varetages disse hensyn imidlertid bedst af medlemsstaterne, og vi støtter ikke ændringsforslag, som tager sigte på en udvidelse af direktivets anvendelsesområde. Direktivet bør kun finde anvendelse på planer og programmer, som formodes at have mere vidtrækkende indvirkning på miljøet.

Det er trættende gang på gang at opleve, at der fra alle sider gøres forsøg på ad omveje at styrke Unionen på medlemsstaternes bekostning. I det konkrete tilfælde ønsker ordføreren, angiveligt af hensyn til miljøet, at inddrage alle medlemsstaternes politikker. Der skal ikke stilles spørgsmålstegn ved ønsket om inddragelse af miljøhensyn i vurderingen af politikkerne, men det er urimeligt at tro, at man kan anvende en og samme procedure i denne sammenhæng, ydermere en procedure pålagt medlemsstaterne af Den Europæiske Union.

Vi har tillid til medlemsstaterne, og vi fastholder den fælles holdning. Miljøhensyn skal ikke tjene som alibi for EU's indtrængen på alle områder, i det konkrete tilfælde betegnet "politikker". Vi kender EU's kompetence på området. Vi kender EU's redskaber. Når EU med miljøhensyn som påskud søger indtrængen på alle områder fra vandpolitiske til landspolitiske anliggender, må vi sige stop! De franske medlemmer har, som også andre delegationer, klart tilkendegivet, at vi ikke ønsker direktivets anvendelsesområde udvidet til også at omfatte de enkelte medlemsstaters politikker.

- Betænkning af Valdivielso de Cué (A5-0204/2000)

  Fatuzzo (PPE-DE). - (IT) Fru formand, jeg stemte ja til denne betænkning af hr. Valdivielso de Cué om den nye forordning om Meda-programmet. Jeg går stærkt ind for alle de initiativer, der bringer Middelhavslandene tættere sammen, og det er ikke kun, fordi jeg repræsenterer Italien her i Parlamentet. Jeg ville faktisk ønske, at man satte finansieringsrammen for Meda-forordningen op. Jeg har selv gjort min egen lille indsats ved at stifte et forbund for Middelhavslandenes pensionistpartier for at understrege, hvor vigtigt Middelhavsområdet er for Europa og for de lande, der grænser op til Europa, eftersom også de afrikanske og asiatiske lande, som ligger ud til Middelhavet, grænser op til Europa. Derfor stemte jeg ja.

  Alyssandrakis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) EU's politik over for Middelhavslandene har ikke landenes udvikling som formål, de skal give den europæiske kapital større indflydelse. Støtteprogrammet Meda tjener disse formål.

Oprettelsen af en frihandelszone mellem Europa og Middelhavsområdet har som eneste formål at gøre det nemmere for de europæiske industriprodukter at komme ind på disse landes markeder og samtidig på røverisk vis komme i besiddelse af de rigdomme, der måtte findes i disse lande.

Når man taler om stabilisering af demokratiet, retsstaten og menneskerettighederne, er det blot EU's sædvanlige påskud for at blande sig i andre landes indre anliggender.

De strukturelle tilpasninger, som man støtter via Meda-programmet, har som hovedformål at påtvinge disse lande de såkaldte markedslove, de økonomisk stærkestes overherredømme. Slutresultatet bliver, at landene synker endnu dybere ned i underudviklingen og bliver til EU's drabanter på grund af de ulige partnerskabsaftaler.

KKE går ind for et samarbejde mellem befolkningerne på lige vilkår og uden landes indblanding i andre landes indre anliggender. Partiet fremhæver især de udviklede kapitalistiske landes ansvar for den aktuelle situation i de underudviklede lande, som er resultatet af deres hidtidige udplyndring. Dette er endnu en ting, som ligger til grund for de udviklede landes forpligtelse til at hjælpe de underudviklede lande med at udvikle deres produktionsgrundlag og hæve indbyggernes levestandard.

Da både det tidligere Meda-program og de ændringsforslag, der stilles, ligger fjernt fra ovennævnte mål, vil KKE's medlemmer af Europa-Parlamentet stemme imod betænkningen af Valdivielso de Cué.

  Martinez (TDI), skriftlig. - (FR) EU er under udvidelse mod øst. Det viser Agenda 2000. Men EU har også en "flydende" grænse mod syd. Det viser geografien.

Ad den vej, syd for Italien og syd for Spanien, finder store og små fartøjer, skibe og gummibåde, vej til EU's kyster. De er læsset med albanere, tyrkere, muslimer, kvinder, mænd og børn fra alle landene omkring Middelhavet. Der er tale om en bølge, en strøm af mennesker. Den tiltager i omfang, og Europa formelig oversvømmes. Enkelte steder, som eksempelvis i El Elejido i 1999, opstår der dog en reaktion hos de fastboende mod strømmen af nomader.

De europæiske regeringer afviser en roll back-løsning, og de ser sig ikke i stand til at skabe containment. I stedet søger de meget naturligt løsninger rettet mod nomaderne, før disse forlader oprindelseslandene. Meda-programmet har dette sigte.

De overordnede linjer for EU's middelhavspolitik blev udstukket i forbindelse med Det Europæiske Råds møde i Cannes i juni 1995, og middelhavspolitikken blev lanceret i forbindelse med konferencen i Barcelona i november 1995 under navnet Euro-Middelhavspartnerskabet, senere fastlagt i Meda-forordningen af 23. juli 1996. Middelhavspolitikken beror på en række investeringsprojekter af regional og national art. Omfanget er beskedent - 3,3 milliarder euro for perioden 1995-1999 for et område fra Marokko til Gaza og Vestbredden. Også når dertil lægges de 3,6 milliarder, der ydes i lån fra Den Europæiske Investeringsbank, hvilket bringer den økonomiske indsats op over de 4,4 milliarder euro, der ydes fra Verdensbanken.

Beløbet er beskedent, dels fordi de 3,6 milliarder, der udgør budgetrammen, reelt udløser et samlet bidrag på 648 millioner euro, dels fordi indsatsen langtfra står mål med problemets omfang.

Det er positivt, at den bilaterale bistand er afløst af en samlet, multilateral indsats. Og bevillingerne øges da også i henhold til Meda II for perioden 2000-2006 med ikke mindre end 47,1% til en rammebevilling på 8,5 milliarder euro. EU's landmænd ville givetvis være tilfredse med en stigning, som var halvt så stor eller blot en tredjedel heraf.

Middelhavspolitikken er imidlertid andet og mere end bevillinger. Det drejer sig ikke blot om programmer og flere embedsmænd i EU til at administrere disse. Området frembyder store udfordringer af demografisk, miljømæssig, klimatisk, religiøs og kulturel art, og middelhavspolitikken bør derfor være visionær og strategisk orienteret med fokus på forankring, integration, stabilitet og strukturering omkring eksisterende mellemstatslige institutioner og med fokus på sektorer, som rummer store fælles udfordringer, eksempelvis vandforsyning, miljø, migration, skovrydning osv.

Under sådanne vilkår, ved en metodisk tilgang suppleret med integrerede institutioner, som eksempelvis et højkommissariat for Middelhavsområdet, kunne der udarbejdes et budget med baggrund i strategisk orienterede projekter og ikke med baggrund i en taktisk bestemt spredning over mindre projekter. Men det haster, endog særdeles meget. Ellers vil vi se et koloniseret Europa, som ikke har andet at tilbyde end et kulturelt amputeret folks deroute.

  Schröder, Ilka (Verts/ALE), skriftlig. - (DE) Partnerskabet mellem EU og de sydlige middelhavslande indeholder en række positive elementer. Det bør videreudvikles og intensiveres. Betænkningen om reform af Meda-programmet peger imidlertid i den forkerte retning på flere punkter.

Den Europæiske Union er fikseret på at indgå frihandelsaftaler med landene syd for Middelhavet - som paradoksalt nok kun liberaliserer til den ene side. Den slags aftaler har en særlig negativ virkning på de økonomisk mindre fordelagtigt stillede; det har allerede eksisterende frihandelsaftaler allerede bevist. Betænkningen medgiver, at dette er en risiko i forbindelse med frihandelsaftaler. Hvorfor beskriver og kræver man ellers "støtteforanstaltninger", som skal lindre de negative konsekvenser af frihandlen?

Når man kender risikoen ved frihandelsstrategien, men alligevel holder fast ved denne strategi, har de sociale, økologiske og kulturelle elementer i programmet altid kun karakter af reparation og skadesbegrænsning - selv om de burde være det centrale princip i sådanne aftaler.

For at opnå ret til tilskud, skal Meda-landene desuden leve op til Bretton-Woods-institutionerne (f.eks. IMF). Netop deres programmer er kendt for deres asociale strategier, som alene tager sigte på liberalisering.

I partnerskabet mellem EU og Middelhavsområdet må det dreje sig om at nedbryde manglende ligevægt mellem regionerne nord og syd for Middelhavsområdet, at forbedre befolkningens livskvalitet og fremme forståelsen mellem dem i de forskellige regioner. Men hvis frihandlen bliver gjort til det centrale princip, reduceres disse mål til en facade, og vinderne bliver endnu en gang nogle få rige.

Desuden protesterer jeg imod, at partnerskabet mellem Europa og Middelhavsområdet misbruges som instrument til at forhindre indvandring fra disse områder til EU. Ikke bare i aftaler med Middelhavsstaterne, men i alle aftaler med et eller flere tredjelande har Den Europæiske Union gennem nogen tid fået indskrevet "kampen mod illegal indvandring" og "tilbagesendelse" af "illegale" flygtninge som mål. Således lægger hver enkelt aftale endnu en mursten til Fort Europa. Også denne betænkning er et eksempel på den europæiske politik med udelukkelse af indvandrere og flygtninge. Landene i det sydlige Middelhavsområde udråbes som forgårde til Fort Europa. De skal sørge for, at "uønskede personer" ikke kommer ind i EU. Jeg spørger mig selv, hvordan EU over for partnerstaterne i Middelhavsområdet vil pukke på overholdelse af menneskerettighederne og individets frihed, når den ikke selv respekterer indvandrernes rettigheder, illegaliserer disse mennesker og for enhver pris - sågar drab - vil holde dem ude fra Europa. Denne betænkning sikrer endnu en gang friheden for varer, tjenesteydelser og kapital. Den træder endnu en gang menneskenes frihed og rettigheder under fode. Derfor stemmer jeg imod, trods nogle positive elementer.

  Vlasto (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for hr. Valdivielso de Cués betænkning, eftersom Euro-Middelhavspartnerskabet har brug for et instrument, Meda, som er operationelt og råder over de fornødne bevillinger. Som medlem af Europa-Parlamentet valgt i en af byerne beliggende ud til Middelhavet ser jeg gerne, at bevillingerne til Euro-Middelhavspartnerskabet i perioden 2000-2006 når samme niveau som bevillingerne til landene i Central- og Østeuropa.

De forslag til forenkling af gennemførelsen af Meda-programmet, som foreslås af Kommissionen, og som følges op i den foreliggende betænkning, er positive. I forbindelse med gennemførelsen af det første Meda-program, konstateres, at gennemsnitligt kun en fjerdedel af bevillingerne reelt er kommet til udbetaling over en periode på fire år. Hvordan forklarer vi den omstændighed? Problemer af denne art skader vores internationale omdømme og sender et uheldigt signal til EU's skatteborgere om måden, hvorpå offentlige midler forvaltes af EU's institutioner. Vi kan ikke være tilfredse med et sådant resultat.

Vi støtter derfor de forslag, Kommissionen har fremsat. Bistanden til middelhavslandene skal ydes hurtigt og effektivt i overensstemmelse med EU's politiske prioriteringer. I Valdivielso de Cués betænkning foreslås en decentralisering af administration og ledelse af projekterne, og en nyorientering af Med-udvalget, ligesom der lægges vægt på en styrkelse af samarbejdet mellem Unionen og medlemsstaterne. Disse forslag vil være en forbedring af Meda-programmet.

Jeg finder det ligeledes afgørende, at Europa-Parlamentets deltagelse i beslutningsprocessen i forbindelse med Meda-programmet styrkes. Jeg finder det i øvrigt beklageligt, at Europa-Parlamentet i et så vigtigt anliggende som en ændring af Meda-forordningen kun har mulighed for at udtale sig inden for rammerne af høringsproceduren.

Meda-programmet vil med de ændringer, der foreslås i den foreliggende betænkning, kunne gennemføres ved procedurer, som er forenklede, decentrale og gennemsigtige. Jeg håber, at programmet også i budgetmæssig henseende bliver udrustet på en måde, som modsvarer vores politiske ambitioner for Middelhavsområdet. Kommissionen har forpligtet sig til at styrke de personalemæssige ressourcer, således at disse bringes på niveau med programmer som Phare og Tacis. Europa-Parlamentet bør i forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2001 sikre, at dette løfte også indfries.

Bevillingerne til Meda-programmet bør efter min opfattelse afspejle de politiske ambitioner, Europa-Parlamentet har givet udtryk for, idet Euro-Middelhavspartnerskabet er blandt de eksterne aktioner, som ønskes prioriteret højt.

Ændringen af Meda-forordningen med henblik på en styrkelse af beslutningsprocessen og en forenkling af procedurerne i forbindelse med projekternes gennemførelse betegner et vigtigt skridt i udviklingen af Euro-Middelhavspartnerskabet. Næste skridt vil være vedtagelsen af Meda-budgettet, som jeg vil følge nøje, idet det ligeledes vil vidne om den betydning, vi tillægger Euro-Middelhavspartnerskabet.

- Betænkninger af Varela Suanzes-Carpegna (A5-0194 og A5-0188/2000)

  Fatuzzo (PPE-DE). - (IT) Fru formand, jeg stemte også ja til Varelas betænkning om fiskeriaftalen med Guinea, selv om rejerne og tunfiskene ikke bliver glade for denne betænkning, som fastlægger bestemmelserne for fangsten af dem. Jeg gav udtryk for denne holdning over for Fernández Martín, da det drejede sig om De Kanariske Øer, og han svarede mig naturligvis følgende: "Det er rigtigt, men rejer har ikke stemmeret, og desuden er jeg fisker."

Fru formand, der er nogle mangler ved denne betænkning, da man på den ene side giver Guinea penge for at fremme fiskebestandens genskabelse og fiske nogle mindre mængder fisk, og da man på den anden side giver landet penge for at lade EU fiske rejer og tunfisk i disse farvande. Dette er efter min mening en form for kolonialisme, som ikke bør praktiseres.

Med hensyn til den anden betænkning af Varela om fiskeriaftalen med Mauritius stemte jeg ganske vist ja, fru formand, men jeg vil gerne understrege, at det var med nød og næppe. Hvorfor var det det? Det var det, fordi Udviklingsudvalget har indgivet et ændringsforslag, hvor det anmoder om en kontrol med fiskernes løn, og jeg vil gerne tilføje, at det også gælder deres pensioner. Desværre blev dette ændringsforslag ikke godkendt. Ved hjælp af dette dokument skal vi nu til at indgå en handelsaftale, hvor vi giver landet EU-støtte, men vi beder ikke om lov til at kontrollere fiskernes kontrakter. Det er efter min mening forkert!

- Betænkning af Watson (A5-0201/2000)

  Ludford (ELDR). - (EN) Fru formand, jeg vil gerne afgive stemmeforklaring på vegne af ELDR-Gruppen. Det var vores overordnede mål at få denne meget vigtige betænkning igennem som den første betænkning, der indfører fælles EU-immigrationslove, som også gælder tredjelandsstatsborgere. Vi har derfor vist solidaritet med andre ligesindede grupper og medlemmer. Vi støttede Den Socialdemokratiske Gruppes ændringsforslag om at udelade modtagere af subsidiær beskyttelse i lyset af kommissærens løfte om at fremsætte et forslag, som omfatter både dem og modtagere af midlertidig beskyttelse.

Vi ville principielt have foretrukket, at modtagere af subsidiær beskyttelse blev medtaget, fordi de er langtidsfastboende, men vi besluttede at støtte betænkningens vedtagelse. Ligeledes undlod vi at stemme om spørgsmål vedrørende slægtninge i opstigende linje, fordi vi så vidt muligt ønsker at undgå indvendinger og derved sikre et klart flertal for betænkningen, og vi er klar over, at medtagelsen af disse slægtninge er specielt problematisk for visse medlemmer. Der er dog flere i gruppen, som gerne ville have vist en mere generøs holdning. Fru Malmström og fru van der Laan har udtrykkeligt bedt mig nævne dem i denne forbindelse.

Min gruppe har bevidst stemt for at medtage ugifte partnere, hvis den pågældende medlemsstat juridisk anerkender sådanne partnerskaber, hvad jeg mener, at tre stater gør i øjeblikket. Vi mener, at det er rimeligt ikke at blande sig i en intern beslutning om juridisk anerkendelse af sådanne partnerskaber.

  Fatuzzo (PPE-DE). - (IT) Fru formand, jeg stemte nej til Watsons betænkning ligesom hele PPE-Gruppen, og det gjorde jeg ikke kun, fordi ændringsforslagene indgivet af den gruppe, som jeg har den glæde at tilhøre, ikke blev godkendt, men også fordi pensionisterne er trætte af at se, at der kommer stadig flere tredjelandsborgere, som ikke har noget at leve for, ind på EU's område. Der er i dette dokument taget højde for, at tredjelandsborgere kan rejse ind i EU og blive ført sammen med deres familiemedlemmer - hvilket i sig selv er en glimrende idé, som jeg er enig i - og det gælder også familiemedlemmerne til de indvandrere, som bor i et bestemt EU-land, og som kun har en indkomst, der svarer til minimumspensionen fra den sociale sikring. Men minimumspensionen fra den sociale sikring er i sig selv en sultepension for én person! Hvordan skal en indvandrer, der har så lav en indkomst, kunne brødføde alle sine familiemedlemmer?

  Berthu (UEN), skriftlig. - (FR) Watson-betænkningen om forslag til Rådets direktiv om ret til familiesammenføring er vedtaget af et overbevisende flertal af Europa-Parlamentets medlemmer (323 stemte for forslaget, 212 stemte imod), uagtet at betænkningen er udtryk for en endog meget rummelig opfattelse. Vedtagelsen af forslaget viser, i hvilken grad Europa-Parlamentet og Kommissionen, som har udarbejdet det oprindelige forslag, er på vej til at svigte deres primære pligt, som ikke består i at gøre alle tilfredse, men i at beskytte EU's befolkning.

Vedtagelsen af forslaget bekræfter også det synspunkt, vi hele tiden har fremført i debatten om Amsterdam-traktatens bestemmelser om overflytning af indvandringspolitikken til det overstatslige samarbejde, jf. artikel 63, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union, i det konkrete tilfælde anvendt på spørgsmålet om familiesammenføringer. Overflytning af beslutningsmyndigheden fra nationalt niveau til det overstatslige niveau sker ikke for at styrke medlemsstaterne, sådan som nogle har hævdet i et forsøg på at vildlede vælgerne, men tværtimod for at svække medlemsstaterne.

I den nu vedtagne Watson-betænkning fastslås retten til familiesammenføring i EU, uagtet at en sådan ret juridisk set endnu ikke eksisterer på europæisk plan - og efter vores opfattelse heller ikke bør eksistere som en rettighed. Værtslandet tvinger ikke indvandrerne til at komme til landet. Det er en afgørelse, som træffes af indvandreren selv, og tager et land imod den pågældende indvandrer, kan denne ikke påberåbe sig en ret til også at hente andre personer til landet.

I begrundelsen for direktivforslaget henvises i højstemte vendinger til Verdenserklæringen om Menneskerettigheder og til de internationale konventioner fra 1966, som fastslår, at "familien er samfundets naturlige og fundamentale enhedsgruppe og har krav på samfundets og statens beskyttelse". Samtidig er der i den såkaldte Forsamling til udarbejdelse af et charter om Den Europæiske Unions grundlæggende rettigheder modvilje mod at indarbejde dette princip. Anerkendelsen af familien som samfundets naturlige og fundamentale enhed gøres således gældende som grundlag for familiesammenføring, men afvises som grundlag for beskyttelse af de europæiske familier.

Direktivforslaget, som godkendt ved Watson-betænkningen, proklamerer således en ikke-eksisterende ret. Ikke nok med det. Begrebet "referenceperson" omfatter i henhold til direktivforslagets definition ikke blot indvandrere med lovligt ophold i en medlemsstat, men også flygtninge. De personer, der kan familiesammenføres, omfatter ikke blot referencepersonens ægtefælle og mindreårige børn, men også en ugift partner, forudsat at "de ugifte partnere lever i et varigt samlivsforhold", hvilket også omfatter homoseksuelle par i medlemsstater, i hvis lovgivning ugifte par sidestilles med gifte par. Direktivet tillader endvidere, at myndige børn, som "ikke kan forsørge sig selv", kan familiesammenføres. Det samme gælder slægtninge i opstigende linje, det være sig slægtninge til referencepersonen, til dennes ægtefælle eller endog til dennes ugifte partner.

Det turde være indlysende, at alle sluser hermed er åbne, og at målet med direktivet er at begunstige massiv indvandring, hvilket vil indebære en markant ændring af de europæiske samfund.

Politikerne i de enkelte medlemsstater ville næppe have vedtaget en tekst med denne ordlyd. Dertil overvåges de for nøje af vælgerne. De overfører derfor beslutningsmyndigheden til EU, som på deres vegne i al ubemærkethed udfører det beskidte arbejde. Det er det sande billede af EU i dag.

  Blak, Lund og Thorning-Schmidt (PSE), skriftlig. - De danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet hilser initiativet om fælles regler for familiesammenføring velkomment, idet vi dog har stemt imod enkelte punkter, herunder etårsreglen. Som følge heraf og med henvisning til det danske forbehold på det retlige område har de danske socialdemokrater undladt at stemme for det endelige forslag.

  Busk, Haarder, Jensen og Riis-Jørgensen (ELDR), skriftlig. - Venstres medlemmer beklager, at den danske regering på grund af det danske forbehold ikke har kunnet arbejde for at påvirke direktivet og som eneste land ikke har vetoret, ligesom vi beklager, at regeringen ikke som andre lande vil stille større krav om selvforsørgelse, bolig m.v. til indvandrere i Danmark, der ønsker familiesammenføring. Direktivforslagets forslag om ret til familiesammenføring efter ét år ville ikke være noget problem, hvis Danmark i lighed med andre lande stillede sådanne krav, som udtrykkeligt er fastsat i direktivforslaget. I så fald ville det ikke være kommunernes opgave at skaffe bolig og at forsørge de pågældende personer, som det er tilfældet i dag. Men som forholdene er, kan étårsreglen ikke praktiseres i Danmark uden væsentlige problemer. Vi undlader derfor at stemme om betænkningen, hvilket vi beklager, da vi gerne ser en fælles politik, især på asylområdet.

  Caudron (PSE), skriftlig. - (FR) Den betænkning, som i dag er sat under debat, har efter min opfattelse afgørende betydning set i lyset af de initiativer, der blev annonceret i konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Tampere i oktober 1999 med hensyn til indførelsen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, og set i lyset af de igangværende drøftelser vedrørende et charter om grundlæggende rettigheder. Emnet er konkret problematikken i forbindelse med ret til familiesammenføring.

Denne ret følger i øjeblikket udelukkende internationale aftaler, i særdeleshed Den Europæiske Konvention om Beskyttelse af Menneskerettigheder og Grundlæggende Frihedsrettigheder fra 1950. På nationalt plan varierer situationen meget fra land til land. Familiesammenføring tjener imidlertid til beskyttelse af familien som samfundets grundlæggende enhed og fremmer integrationen af tredjelandsstatsborgere i medlemsstaterne. Der var således behov for at indføje retten til familiesammenføring som en del af fællesskabsretten.

Kommissionens forslag tager sigte på at give tredjelandsstatsborgere med lovligt ophold i en medlemsstat ret til familiesammenføring, forudsat at en række materielle betingelser og procedurekrav er opfyldt.

Jeg glæder mig over den indsats, der er ydet af medlemmerne af Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender. De er gået i brechen for en mindre restriktiv og mindre konservativ linje end den, der var lagt af den først udpegede ordfører. Der er opnået et resultat, som nærmer sig Kommissionens forslag. Sidstnævnte var efter min opfattelse i store træk tilfredsstillende.

Retten til familiesammenføring tilkommer således ifølge direktivforslaget følgende kategorier af personer:

- tredjelandsstatsborgere, der har lovligt ophold på en medlemsstats område, og som er i besiddelse af en opholdstilladelse med en gyldighed på mindst et år;

- flygtninge, uanset hvor længe den opholdstilladelse, som medlemsstaten har udstedt, er gyldig; samt unionsborgere, der ikke har udøvet deres ret til fri bevægelighed for personer.

Følgende personer kan familiesammenføres:

- referencepersonens ægtefælle eller ugifte partner (herunder en partner af samme køn); bestemmelsen om den ugifte partner gælder kun i medlemsstater, i hvis lovgivning ugifte par sidestilles med gifte par;

- børn af parret, hvad enten partnerne er gift eller ej; børn, der er født uden for ægteskab; børn af tidligere ægteskaber;

- børn af en af ægtefællerne eller partnerne hører også til denne kategori af personer, der kan familiesammenføres, forudsat at den ægtefælle eller partner, der ansøger om familiesammenføring, har den faktiske forældremyndighed og har forsørgerpligten over for børnene;

- slægtninge i opstigende linje, forudsat at de forsørges af referencepersonen, samt myndige børn, som ikke kan forsørge sig selv.

  Evans, Robert J.E. (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg taler på vegne af mig selv og 28 kolleger fra det britiske Labour-Parti. Det glæder os at stemme for denne betænkning, selv om Det Forenede Kongeriges regering af forskellige årsager har benyttet sig af sin ret til ikke at være med i dette initiativ.

Som medlemmerne ved, var Det Forenede Kongeriges regering med til at drage konklusionerne ved topmødet i Tampere. Der er dog forskellige praktiske punkter og spørgsmål vedrørende suverænitet, som Det Forenede Kongerige tager meget alvorligt, og som betyder, at det ikke er hensigtsmæssigt eller muligt for Det Forenede Kongerige at være med denne gang. Men det mindsker ikke vores regerings forpligtelse til at overholde betænkningens principper og dens underliggende værdier. Det er regeringens klare holdning, at Det Forenede Kongerige ikke skal adskille sig nævneværdigt fra vores europæiske partnere på det vigtige immigrationsområde.

Parlamentsmedlemmerne, som er medlem af Labour-Partiet, har derfor stemt for denne betænkning og støtter familiesammenføringsprincipperne.

  Lulling (PPE-DE), skriftlig. - (DE) Luxembourg er det land i Den Europæiske Union, som har den største andel af udlændinge i befolkningen, nemlig 37%. Flertallet af disse - 87% - kommer fra EU-landene. Men i nogen tid har det været sådan, at andelen af immigranter fra tredjelande vokser hurtigere end andelen af EU-borgere fra de andre 14 medlemsstater.

Til vores arbejdsmarked er vi henvist til indvandrere, selv om de største flaskehalse på vores arbejdsmarked udlignes af grænsegængere fra Frankrig, Belgien og Tyskland. Næsten en tredjedel af arbejdskraften, over 80.000, er grænsegængere. Over halvdelen af den aktive befolkning har ikke statsborgerskab i Luxembourg. Disse tal illustrerer den interesse, som mit land har i en fornuftig immigrationspolitik og naturligvis i det vigtige aspekt, som hedder familiesammenføring. Det hører bestemt til Kommissionens opgaver, især efter Amsterdam-traktatens ikrafttræden, at foreslå initiativer inden for Det Europæiske Fællesskab om tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold, især med det absolut rosværdige mål at opnå en tilnærmelse mellem de enkelte landes lovgivning om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres adgang og ophold.

I sit forslag til et direktiv om retten til sammenføring bemærker Kommissionen med rette, at familiemedlemmernes tilstedeværelse giver mulighed for et normalt familieliv og dermed større stabilitet og bedre muligheder for, at folk kan slå rod i indvandringslandet. Vi ved og sætter også pris på, at den almindelige menneskerettighedserklæring og andre internationale konventioner anerkender familien som samfundets naturlige kernecelle, som skal have beskyttelse og bistand.

På denne baggrund, og selv om forskellige internationale konventioner ikke indeholder nogen ret til familiesammenføring, hilser jeg i princippet Kommissionens forslag om et EU-retsinstrument inden for familiesammenføringen velkommen. Vi ønsker imidlertid hverken det rene kaos eller nye muligheder for menneskesmuglere. Frem for alt skal vi sikre, at sådanne ordninger tager hensyn til de enkelte medlemsstaters modtagekapacitet. Det ville ikke være tilfældet, hvis vi vedtog betænkningen fra Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder, Retsvæsen og Indre Anliggender i den foreliggende form. Ordføreren har gjort klogt i at trække sit navn tilbage fra betænkningen, som i udvalget blev vedtaget med 25 stemmer mod 13. Et direktiv i den form, som nu foreslås af det korresponderende udvalg, er ganske enkelt uigennemførligt, farligt og kontraproduktivt. Kun ændringsforslagene fra min gruppe og den oprindelige ordfører, fru Klamt, ville have kunnet få mig til at stemme for denne betænkning.

Familiesammenføring, ja! Men hvordan definerer man familien? Hvor mange ægtefæller i ægteskaber med flere partnere, hvor mange børn, livsledsagere, pårørende i ordets videste forstand, skinægtefæller skal en enkelt tredjelandsstatsborger med retmæssigt ophold kunne sammenføre? 10, 20, 100, alt efter tradition og religion?

Humanitære overvejelser skal bestemt spille en rolle. Men det hele skal være overskueligt og kontrollabelt. Det handler især om, at de enkelte medlemsstater ikke på grund af et europæisk direktiv bliver bragt ud i en situation, som de ikke længere kan magte.

Naturligvis skal medlemsstater, som har mere storsindede ordninger, kunne bibeholde disse.

Jeg har afgivet denne erklæring for at advare mod uforudsigelige følger, uden af den grund at sætte spørgsmålstegn ved princippet om familiens enhed. Tværtimod!

  Sacrédeus og Wijkman (PPE-DE), skriftlig. - (SV) Betænkningen behandler først og fremmest to forskellige grupper, tredjelandsborgere og flygtninge, og deres ret til familiesammenføring i EU-lande. Vi svenske kristelige demokrater mener, at disse grupper bør behandles separat. Flygtninges ret til familiesammenføring bør behandles på samme måde, men i et separat direktiv.

Familien er den vigtigste byggesten i vores samfund, og vi skal derfor vogte over retten til et familieliv. Frem for alt skal vi værne om børns ret til at blive genforenet med deres forældre, men retten til familiesammenføring bør i visse tilfælde (f.eks. i forbindelse med alvorlig sygdom) også gælde nære familiemedlemmer i lige linje samt myndige børn. Det er også rimeligt, at familiemedlemmer efter bl.a. skilsmisse eller dødsfald får en autonom opholdstilladelse i værtslandet, samt at familiemedlemmer får ret til at arbejde og uddanne sig i landet.

Med disse forbehold og præciseringer støtter vi sagen.

  Schröder, Ilka (Verts/ALE), skriftlig. - (DE) Trods begrænsningen til flygtninge i henhold til Genève-konventionen stemmer jeg for denne betænkning. For de allerfleste homoseksuelle og de flygtninge, som nyder midlertidig eller subsidiær beskyttelse, betyder Kommissionens forslag ingen fremskridt.

Netop set fra tysk side udgør det imidlertid en forbedring af situationen for de flygtninge, som efter kriteriet familiemedlem kan give andre mennesker mulighed for legal indvandring. Og jeg stemmer også for af en anden grund. Mens der nu næsten dagligt demonstreres mod højreekstremisme i Tyskland, er det netop den tyske indenrigsminister Schily, som udtaler sig mod den indvandringsvenlige ordning. Han frygter, at indvandrere vil komme til Tyskland i "sekscifrede antal", når direktivet træder i kraft. Dermed gør han sig til verbal døråbner for dem, som vil fordrive denne "sekscifrede" menneskemængde fra Forbundsrepublikken Tyskland med magt - døde eller levende. Dermed bliver engagementet mod højreekstremisme ikke bare til en skinhellig maske, det vendes til sin modsætning.

⁂

  Lulling (PPE-DE). - (FR) Fru formand, var det ikke muligt at følge den hidtidige praksis? At nævne alle, der ønsker at afgive skriftlig stemmeforklaring, hvorpå disse kan forlade mødesalen. Den nuværende situation er uholdbar. Man kan vandre hvileløst rundt i en halv time efter afstemningen blot for at få lejlighed til at sige, at man ønsker at afgive skriftlig stemmeforklaring. Det tidligere system var trods alt bedre på dette punkt.

  Formanden. - Fru Lulling, tilgiv mig, men det er, som De vil vide, vanskeligt at få taletid med henblik på at opregne navnene på de medlemmer, der ønsker at afgive skriftlig stemmeforklaring. Europa-Parlamentets tjenestegrene kontrollerer, om medlemmerne er til stede, og vi registrerer alle anmodninger om afgivelse af skriftlig stemmeforklaring, uden at dette bekendtgøres. Det kontrolleres, at det pågældende medlem er til stede i mødesalen ved påbegyndelsen af stemmeforklaringerne, og jeg giver kun ordet til de medlemmer, der afgiver mundtlig stemmeforklaring. De kan således frit forlade mødesalen.

  De Rossa (PSE). - (EN) Jeg har nu i næsten en halv time ventet på, at mit navn skulle blive råbt op, fordi jeg af tjenestegrenene er blevet informeret om, at jeg skulle være til stede, for at min stemmeforklaring kan behandles som skriftlig. Jeg forstår ikke problemet. Hvorfor kan man ikke få nogle enkle og klare oplysninger? Jeg gjorde opmærksom på, at jeg ønskede at fremsætte min stemmeforklaring skriftligt, og jeg fik at vide, at jeg alligevel skulle være her til afstemningen, og at jeg skulle vente, til jeg blev råbt op, før jeg kunne angive, at jeg ønskede at gøre det skriftligt. Hvorfor skal jeg spilde en halv time her?

  Formanden. - Jeg har fået oplyst, at der er tale om en misforståelse. De har fået at vide, at De skal være til stede under afstemningen. Det har jeg også hele tiden ment. Men De behøver ikke at afvente samtlige stemmeforklaringer.

  De Rossa (PSE). - (EN) Fru formand, jeg fik udtrykkeligt at vide, at jeg skulle være til stede for at angive, at jeg ønskede at afgive min stemmeforklaring skriftligt. Da jeg ved en tidligere lejlighed ikke var til stede, fik jeg én over fingrene, fordi jeg ikke var her.

  Formanden. - Lad os ikke bruge mere tid på denne diskussion. Jeg lover, at vi i Præsidiet skal præcisere disse spørgsmål, således at alle mødeledere, formanden såvel som næstformændene, håndhæver reglerne på samme måde for så vidt angår afgivelse af stemmeforklaring. Personligt finder jeg, det er mest korrekt at kontrollere, at medlemmerne er til stede under afstemningen, således at de frit kan forlade mødesalen, såfremt de ønsker at afgive skriftlig stemmeforklaring, og således at kun stemmeforklaringer afgivet af medlemmer, som har deltaget i afstemningen, føres til protokols. Det er efter min opfattelse den korrekte fortolkning af reglerne, men inden jeg udtaler mig definitivt herom, må jeg drøfte sagen med næstformændene, hvilket jeg beder Dem have forståelse for.

⁂

- Oprettelse af et observatorium for industrielle forandringer

  Caudron (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg støtter forslaget om udarbejdelse af et nyt kommissiorium for et af Den Europæiske Unions agenturer med henblik på at analysere og ikke mindst forudsige industrielle forandringer. Der sendes med dette initiativ et stærkt politisk budskab, som vidner om EU's vilje til at tage de udfordringer op, der er et resultat af en række markante forandringer som følge af blandt andet den økonomiske og finansielle udvikling, udviklingen af ny teknologi, den internationale konkurrence og globaliseringen af samhandelen.

På Det Europæiske Råds møde i Luxembourg i november 1997 blev det slået fast, at det er vigtigt at analysere disse fænomener med henblik på at imødegå og ikke stå uforberedt over for følgerne heraf. Drøftelserne i Luxembourg medførte, at der blev nedsat en ekspertgruppe, bedre kendt under betegnelsen Gyllenhammar-Gruppen, som fik til opgave at analysere de økonomiske og sociale konsekvenser af de industrielle forandringer.

Ekspertgruppen foreslog i sin rapport til Det Europæiske Råd i forbindelse med mødet i Cardiff i december 1998, at der blev oprettet et observationscenter for industrielle forandringer. Det er dette forslag, vi omsider har sat under debat i dag, og jeg håber, det meget snart vil udmønte sig i konkrete initiativer!

Europæisk industri har i de senere år undergået en markant forandring som et resultat af et stigende antal virksomhedsflytninger, omstruktureringer og fusioner, hvilket i betydeligt omfang har påvirket såvel beskæftigelsen som den økonomiske og sociale samhørighed i negativ retning.

Medlemsstaterne har som oftest stået uforberedt over for disse forandringer og har alt for ofte blot måttet bøje sig for kendsgerningerne. De har så mere eller mindre frivilligt søgt at klinke skårene, mens Kommissionen med kritiske øjne har set til og undertiden dømt medlemsstater for overtrædelse af fællesskabsretten med henvisning til, at der er ydet uberettiget statsstøtte!

De uforudsete forandringer rammer selvsagt først og fremmest arbejdstagerne, hvis situation fortsat præges af stor usikkerhed, til trods for at der på ny registreres økonomisk vækst, og til trods for at det økonomiske klima er forbedret.

På det seneste har vi således set eksempler på, at virksomhederne trods pæne overskud afskediger medarbejdere med henvisning til, at der skal ske omstruktureringer eller fusioner, uden at det i den anledning sikres, at kravet om information og høring af arbejdstagerne er opfyldt! Jeg appellerer i denne sammenhæng også til Rådet, som blokerer for vedtagelsen af et direktiv om information og høring af arbejdstagerne!

Det omhandlede observationscenter skal kort sagt skabe bedre muligheder for at forudse de industrielle forandringer. Det vil dermed også være muligt at træffe de fornødne foranstaltninger for at forberede arbejdstagerne på sådanne forandringer, herunder tilbyde uddannelse med henblik på omskoling til mere fremtidsorienterede erhverv. Jeg støtter forslaget om, at retten til livslang uddannelse bør indføjes i charteret om de grundlæggende rettigheder, sådan som det anføres i beslutningsforslaget. Centrets analyser skal selvsagt være tilgængelige for en bred kreds.

  De Rossa (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg beklager PPE-, ELDR- og UEN-Gruppernes beslutning om at stemme imod PSE-Gruppens beslutning om at oprette et europæisk observationscenter for industrielle forandringer. Et sådant center ville medvirke til at skabe en proaktiv indsats over for industrielle forandringer på mellemlangt og langt sigt, hvilket ville være til gavn for alle involverede parter - Kommissionen, Europa-Parlamentet, arbejdsmarkedets parter, regeringerne og de lokale myndigheder.

Et sådant center kunne inkorporeres i en eksisterende instans eller et eksisterende institut ved at udvide eksisterende ansvarsområder som foreslået i PSE-Gruppens beslutning.

At visse irske medlemmer stemmer imod et sådant forslag er helt uforståeligt ud fra det synspunkt, at Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene i Dublin netop ville kunne udføre den type arbejde.

  Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) De seneste års enorme industrielle forandringer, der er resultatet af den voksende globalisering, de nye teknologier og de sociale forandringer, har ikke blot betydet økonomisk vækst og nye produktionssektorer, men også et voksende antal fusioner, lukninger og flytninger af virksomheder, hvad der har medført tab af lokale markeder, arbejdsløshed, forringede velfærds- og arbejdsmarkedsordninger, større udstødelse og enorm menneskelig lidelse.

Det er således af allerstørste vigtighed, at der oprettes et europæisk observationscenter for industrielle forandringer med det formål at befordre en mere aktiv og ansvarlig tilgang til den industrielle udvikling, med deltagelse af arbejdsmarkedets parter og med henblik på at mindske de alvorligste følger af de industrielle forandringer.

Det er dog også overordentlig vigtigt, at Kommissionen fremskynder revisionen af direktiv 94/95/EF om et europæisk virksomhedsråd og forordning (EØF) 4064/89, så der kan sikres en større deltagelse fra arbejdstagerorganisationernes side, før der træffes beslutning om fusion og flytning af virksomheder, og en større garanti for beskyttelse og forsvar af arbejdstagernes rettigheder.

- Unionens prioriteringer for så vidt angår eksterne aktioner

  Korakas (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Vi stemmer imod det fælles beslutningsforslag om Unionens prioriteringer for så vidt hvad angår eksterne aktioner, fordi vi mener, at det er endnu et skridt - som følger et forslag fra Europa-Kommissionen - hen imod at fratage medlemsstaterne alle muligheder for at føre en selvstændig udenrigs- og forsvarspolitik og integrere dem i den fælles udenrigs- og forsvarspolitik, der er udformet, og som allerede har sat sine spor med politiske og militære interventioner i tredjelandes indre anliggender for at fremme EU's imperialistiske interesser stik imod alle folkeretlige begreber og til skade for befolkningerne i EU og andre lande. Det var, hvad der skete for nylig i Kosovo og mere generelt i Jugoslavien.

Militariseringen af EU, våbenkapløbet, harmoniseringen af militærudstyr og krigsindustri, indførelsen af den stærkestes ret i "globaliseringens" og det frie markeds jungle kommer i konflikt med befolkningernes visioner og kampe for fred og for en politisk og fredelig løsning på uoverensstemmelserne på grundlag af folkeretten.

Der er ingen tvivl om, at denne politik er i tråd med Rådets seneste beslutninger om at forbyde indsigt i dokumenter, der omhandler forsvars- og sikkerhedspolitik.

Den generelle linje er, at EU-staternes befolkninger skal holdes langt fra beslutningscentrene, så de ikke kan gribe ind i udviklingen. Der skal lægges hindringer i vejen og blokeres for de folkelige bevægelser, for de nationale parlamenter, og Europa-Parlamentet skal stå for den demokratiske kontrol.

Især bekymrer det os, at EU i dag med en reel overtrædelse af sine egne traktater forsøger en indirekte omgåelse af sin interne konkurrence. Den forsøger oftere og oftere at støtte den europæiske storkapitals interesser, at erobre nye markeder og endog at give euroen militær støtte. Den nye orden stiller nye krav til befolkningerne og til de mindre udviklede lande om konsolidering af dens overherredømme.

I praksis fremmes en politik, som trofast tjener storkapitalen og stiller sig på USA's side, følger USA's ordrer og fremmer den nye orden til skade for befolkningerne. På denne måde bliver det også nemmere at forstå, hvorfor EU ikke lader sig genere af den barbariske invasion og vedvarende besættelse af 38% af Cypern eller af Tyrkiets bombardementer i Irak.

For os at se er det ikke kun og ikke i særlig høj grad et spørgsmål om, hvorvidt de fælles aktioner skal finansieres over fællesskabsbudgettet og hvordan, men et spørgsmål om, at denne politik skal standses, da den skader befolkningernes interesser og freden.

Det drejer sig ikke om, at hr. Solana eller en anden hr. FUSP skal komme med årlige udtalelser i Europa-Parlamentet, men om hvordan Europas befolkninger skal tage deres skæbne i egne hænder, og hvordan de kan gribe effektivt ind og gennemtvinge fred, forbrødring og internationalt samarbejde til gavn for alle.

Det fælles beslutningsforslag begrænser sig, hvad de to ovennævnte spørgsmål af sekundær betydning angår, til at drage den enerådige konklusion, som samtidig også er en farlig konklusion, at det "mellemstatslige system", som ligger til grund for EU's udenrigspolitik, er årsag til den fælles udenrigspolitiks fiasko, og at den kun kan blive en succes, hvis den gøres til en fællesskabspolitik. På denne måde vildledes befolkningerne, og de bliver ofre for de ukontrollerede valg, der træffes af storkapitalen.

Af alle de ovennævnte grunde mener vi, at dette "fælles" beslutningsforslag på den mest dramatiske måde viser, hvor presserende det er, at befolkningerne organiserer en fælles modstand og et fælles modangreb mod denne kriminelle politik og tager initiativ til handling.

- Betænkning af Veltroni (A5-0209/2000)

  Fatuzzo (PPE-DE). - (IT) Fru formand, når jeg stemte ja til Veltronis betænkning, var det ikke mindst, fordi jeg som Pensionistpartiets repræsentant i Europa-Parlamentet er klar over, at pensionisterne og de ældre bruger meget af deres tid på at se fjernsyn. Jeg havde dog gerne set, at der i denne betænkning stod noget om, at man endelig ønsker at indføre et europæisk fjernsynsprogram. De europæiske borgere har ret til at se, at Europa eksisterer, og dette kan vi nemt vise dem ved hjælp af nogle europæiske fjernsynsprogrammer. Det ville desuden være en god idé, at man opstillede nogle bestemmelser for EU-landenes tv-kanaler, så ytringsfriheden kom til at gælde for alle former for politiske partier i de forskellige stater, hvilket desværre ikke altid sker i dag.

  Speroni (TDI). - (IT) Fru formand, jeg stemte nej, fordi der bag denne politik stadig ligger nogle alvorlige elementer af statsstøttekultur og statskontrol. Der er ikke tale om nogen egentlig åbning for konkurrencen, og man bliver ikke mindst ved med at sørge for finansiering af en industri - nemlig filmindustrien - uden at kigge på resultatet. Man bliver således ved med at give penge til filminstruktører, der laver tåbelige film, som ingen går ind for at se, men som alligevel også betales af dem, der ikke engang gider se reklamerne for disse film.

  Alavanos (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Veltroni-betænkningen fra Kulturudvalget er uden tvivl en forbedring af Europa-Kommissionens meddelelse om "principper og retningslinjer for Fællesskabets audiovisuelle politik i den digitale tidsalder". Hovedpunkterne i Europa-Parlamentets bidrag til debatten er:

1) Den europæiske industris globale konkurrenceevne, især over for USA, bør kombineres med en garanti for pluralisme og kulturel mangfoldighed.

2) En øget effektivitet af de foranstaltninger, der er indeholdt i direktiv 89/552/EF om "fjernsyn uden grænser" vedrørende fremme af europæiske værker.

3) Fremme af sproglig mangfoldighed.

4) Beskyttelse af mindreårige med nye metoder til programkontrol.

5) Etablering af et europæisk forum for samarbejde med hensyn til gennemsigtighed og udvikling af strategier til bekæmpelse af markedscentraliseringer.

6) Støtte til den offentlige audiovisuelle sektor med muligheder for at sende på globalt plan.

7) Fremme af et indre biografmarked med udgivelsen af et nyt direktiv.

Jeg stemmer for Veltroni-betænkningen som en væsentlig forbedring af Kommissionens meddelelse, men med visse forbehold. Mine forbehold hænger dels sammen med den holdning til konkurrence, som vil kunne retfærdiggøre de store sammenslutninger og den omfattende centralisering på det audiovisuelle område, hvor formålet er at gøre os stærkere end amerikanerne og således udbrede Berlusconi-fænomenet, dels med mangelen på mekanismer til at føre tingene ud i livet og på kontrolmidler, så vi undgår, at Europa-Parlamentets politiske målsætninger ikke også her forbliver ønsketænkning, sådan som det plejer at være tilfældet med de ændringer af direktivet om "fjernsyn uden grænser", som følger efter hinanden.

  Caudron (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg hilser den foreliggende betænkning om Kommissionens meddelelse velkommen. Kommissionens meddelelse tager sigte på at fastlægge principper og retningslinjer for Fællesskabets audiovisuelle politik med henblik på at sikre en tilpasning af denne til den digitale tidsalder. En sådan tilpasning er påkrævet i lyset af den seneste udvikling inden for den digitale teknologi.

Tilpasningen må ske under hensyntagen til de principper, som er gældende på området.

- For det første bevarelse af pluralismen:

Jeg erindrer i denne sammenhæng endnu en gang om, at public service-forpligtelser inden for radiovirksomhed, som anført i protokol til Amsterdam-traktaten, spiller en afgørende rolle for bevarelsen af pluralisme og kulturel og sproglig mangfoldighed.

- For det andet mulighed for en vis regulering med henblik på at yde strategisk støtte til tjenesteydelser af almen økonomisk interesse:

Borgerne bør sikres adgang til de audiovisuelle tjenester på basis af kriterier som alsidighed, rimelige omkostninger og ikke-diskrimination.

- For det tredje maksimal beskyttelse af enhver, der frembringer audiovisuelle værker, herunder som et grundlæggende princip mulighed for i bredere omfang at beskytte intellektuel ejendomsret, ophavsret og beslægtede rettigheder:

Effektiv beskyttelse af ophavsretten vanskeliggøres i den digitale tidsalder. Ikke desto mindre er respekt for intellektuel ejendomsret en afgørende forudsætning for en dynamisk udvikling på det audiovisuelle område og inden for filmbranchen. Det er således afgørende, at det direktiv, som er under udarbejdelse om ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet, vedtages snarest muligt. Både for at beskytte sådanne frembringelser og for at sikre adgang til sådanne værker samt sikre disses frie bevægelighed.

- For det fjerde øget beskyttelse af forbrugerne, som tilbydes meget forskellige garantier alt efter, hvilken tjeneste de modtager:

Jeg støtter tanken om at styrke indsatsen med henblik på udvikling af programfiltreringssystemer og andre kontrolmetoder, som kan anvendes af forældre til beskyttelse af mindreårige.

Afslutningsvis vil jeg understrege, at der er behov for en revision af direktivet om tv-spredningsvirksomhed (direktiv 89/552/EØF). Bestemmelserne om europæiske produktioners frie bevægelighed og om uafhængig produktioner bør styrkes og gøres mere effektive. Lovgivningen bør også omfatte bestemmelser, som pålægger tv-udbydere, private såvel som offentlige, at afsætte en del af de årlige nettoindtægter til investeringer i produktion og indkøb af europæiske audiovisuelle programmer, herunder film, produktioner, som er bestemt for børn, og værker, som er produceret af uafhængige producenter.

Betænkning af Heaton-Harris (A5-0199/2000)

  Fatuzzo (PPE-DE). - (IT) Fru formand, jeg stemte ja til Heaton-Harris' betænkning om udvekslingen af universitetsstuderende inden for EU. Man har foretaget en undersøgelse, som dog har vist noget, der efter min mening er meget negativt, nemlig at præcis halvdelen af de universitetsstuderende, som havde haft ret til at benytte sig af Erasmus-programmet, ikke har benyttet sig af det. Der er altså uden tvivl noget, som ikke fungerer!

Jeg vil dog gerne understrege, at min ja-stemme også var et udtryk for ønsket om, at man i fremtiden indfører et europæisk program, hvor man ikke bare giver de unge studerende mulighed for at komme på udveksling til andre universiteter, men også giver denne mulighed til de ældre, som er indskrevet ved universiteterne for den tredje alder, og som ville være lykkelige for at kunne blive udveklslet med deres jævnaldrende i de andre EU-lande, jævnaldrende, som selvfølgelig er 60, 70 og 80 år gamle eller endnu ældre.

  Caudron (PSE), skriftlig. - (FR) Det glæder mig at kunne kommentere den foreliggende betænkning om Kommissionens beretning, der er udarbejdet på foranledning af Europa-Parlamentet, som i 1998 fremsatte ønske herom i forbindelse med forhandlingerne om revision af budgettet for første fase af Sokrates-programmet. Den omhandlede undersøgelse af Erasmus-studerendes sociale og økonomiske forhold er udarbejdet i slutningen af 1998 på baggrund af besvarelser fra næsten 10.000 studerende, som i studieåret 1997-1998 deltog i aktioner til fremme af de studerendes mobilitet.

Erasmus-programmet blev iværksat i 1987 som en del af Sokrates-programmet. Erasmus-programmet tegner sig for 40% af Sokrates-programmets budget og tager sigte på at fremme studerendes mobilitet og styrke uddannelsernes europæiske dimension, idet de unge tilbydes mulighed for at gennemføre en del af studieforløbet i en anden medlemsstat. Sokrates-programmet gik ind i sin anden fase ved beslutning af 24. januar 2000. Det er i denne sammenhæng beklageligt, at den foreliggende betænkning først offentliggøres på dette sene tidspunkt, efter vedtagelsen af Sokrates II-programmet, idet undersøgelsens konklusioner således ikke har kunnet indgå som en del af beslutningsgrundlaget herfor.

Alle hilser dette initiativ velkommen. Hvert år får 90.000 studerende herved mulighed for at studere i udlandet. 9 ud af 10 erklærer sig meget tilfredse med opholdet i udlandet, både ud fra et studieorienteret synspunkt og ud fra et sociokulturelt synspunkt.

Det må erkendes, at antallet af unge, der benytter sig af muligheden, er stærkt begrænset, til trods for at programmet omfatter 18 forskellige lande. I henhold til Kommissionens undersøgelse deltog kun 1% af de studerende i 1998 i mobilitetsfremmende aktioner under Erasmus-programmet. Så vi befinder os langt fra programmets målsætning om en deltagelsesprocent på 10.

Vi må derfor stille os selv spørgsmålet, hvorfor så få studerende deltager i disse aktioner. Undersøgelsen give os en del af svaret.

Mere end 57% af de studerende under Erasmus-programmet har således økonomiske problemer. Og det til trods for, at det ofte er unge fra bedrestillede familier, der gør brug af ordningen. Det er i øvrigt en helt utilstedelig forskelsbehandling, som bør imødegås ved at yde særlig støtte til socialt og økonomisk svagere stillede studerende. Der er fortsat en række problemer i forbindelse med anerkendelse af eksamensbeviser. Da jeg selv er bosat i en grænseregion, møder jeg jævnligt unge, som er bragt i en fortvivlende situation, fordi de studier, de har gennemført i en anden medlemsstat, ikke anerkendes.

Afslutningsvis vil jeg opfordre det franske formandskab til at lade disse aspekter indgå i overvejelserne. Der er således på formandskabets foranledning nedsat en gruppe, som skal overveje visioner for den transnationale mobilitet på uddannelsesområdet. Resultaterne af gruppens arbejde ventes udmøntet i en handlingsplan til bekæmpelse af hindringer for en sådan mobilitet og ventes fremlagt på Det Europæiske Råds møde i Nice.

  Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi glæder os over vedtagelsen af denne betænkning, som vi har bidraget til med flere forslag. Vi håber nu, at Kommissionen og medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at gøre Erasmus-programmet mere tilgængeligt for studerende fra økonomisk svage grupper, navnlig gennem bedre betingelser for koordineringen mellem national studiestøtte og Erasmus-stipendier med henblik på at fremme social retfærdighed i adgangen til programmet og dets fulde udnyttelse.

Det kan ikke accepteres, at det samlede deltagerantal i programmet næppe har oversteget 50%, og at mere end 57% af de Erasmus-studerende selv da har haft alvorlige finansielle problemer.

Som det siges i betænkningen, er det beklageligt, at Erasmus-programmet navnlig er blevet udnyttet af studerende, hvis forældre har et højt uddannelsesniveau og en relativt god indkomst, og/eller som kommer fra lande, hvor studiestøtten er højere. Derfor må der træffes foranstaltninger, der virkeliggør programmets oprindelige mål om at gøre det muligt for 10% af Fællesskabets studerende at tilbringe en del af deres videregående uddannelse i en anden medlemsstat, og ikke kun 1%, således som det var tilfældet i 1997/1998, ved at det bliver tilgængeligt for studerende fra økonomisk svage grupper.

- Betænkning af Boumediene-Thiery (A5-0207/2000)

  Fatuzzo (PPE-DE). - (IT) Fru formand, "in cauda venenum", som de gamle romere sagde. Det værste kommer til sidst. Med hensyn til denne betænkning, som jeg med god grund stemte nej til, forkastede man et ændringsforslag, jeg havde indgivet, og som tog sigte på, at handicappede, blinde, døve og alvorligt syge eller meget gamle mennesker - der som følge heraf modtager en pensionsydelse fra medlemsstaterne - ikke skal behandles efter EU's nuværende forordning, hvor de mister deres pension, hvis de rejser til et andet EU-land. Det betyder i praksis, at de handicappede ikke kan rejse rundt inden for EU - f.eks. fra Italien til Storbritannien eller fra Frankrig til Tyskland - for hvis de flytter og skifter bopæl, mister de alle de pensionsydelser, de lever af. Hvornår får vi denne uretfærdighed bragt til ophør?

  Bordes, Cauquil og Laguiller (GUE/NGL), skriftlig. - (FR) Vi er af den opfattelse, at alle arbejdstagere af udenlandsk herkomst, som bor og arbejder i et af Den Europæiske Unions medlemslande, skal være sikret de samme rettigheder og de samme frihedsrettigheder, herunder retten til fri bevægelighed, som Den Europæiske Unions statsborgere.

Den foreliggende betænkning indeholder visse begrænsninger i så henseende, og vi deler heller ikke alle de synspunkter, der kommer til udtryk i betænkningen. Vi har imidlertid valgt at stemme for betænkningen, fordi vi finder, at de foranstaltninger, der anbefales i denne, betegner et fremskridt i forhold til den aktuelle situation, som ofte er lidet misundelsesværdig for såvel arbejdstagere af udenlandsk herkomst som vandrende arbejdstagere, som er statsborgere i Den Europæiske Union.

Også de racistiske udfald fra den yderste højrefløj tilskynder til at stemme for betænkningen.

  Caudron (PSE), skriftlig. - (FR) Allerede i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab fra 1957 indgik der bestemmelser, som skulle sikre arbejdstagernes frie bevægelighed inden for Fællesskabet. Der er siden vedtaget flere retsforskrifter, som har udmøntet denne ret i praksis.

I 1990 blev der vedtaget to direktiver (90/364/EØF og 90/365/EØF) med det sigte at udvide opholdsretten, idet direktiverne fastsætter generelle principper og regler for arbejdstagere, som ikke længere er erhvervsaktive. Et tredje direktiv (93/96/EF), som blev vedtaget i 1993, indeholder bestemmelser, som specielt vedrører studerende. Siden 1993 og med vedtagelsen af Maastricht-traktaten er enhver statsborger i en medlemsstat sikret ret til frit at bevæge sig og tage ophold inden for Den Europæiske Unions område (jf. artikel 14 i EF-traktaten), idet denne ret udgør en del af unionsborgerskabet (jf. traktatens artikel 18).

Kommissionens beretning, som i dag ved den foreliggende betænkning er sat under debat, har til formål dels at gøre status for så vidt angår gennemførelsen af de førnævnte direktiver om opholdsret for studerende, pensionister og andre uden for arbejdsstyrken dels at undersøge de særlige foranstaltninger med hensyn til unionsborgeres rejse og ophold, som er begrundet i hensynet til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed (jf. direktiv 64/221/EØF).

Hvad angår det første aspekt må det erkendes, at direktiverne ganske vist er gennemført i de nationale lovgivninger, om end dette ofte har været forbundet med store vanskeligheder. Ikke desto mindre er der stadig mange hindringer, som skal ryddes af vejen ved hjælp af en række målrettede foranstaltninger. Jeg kan nævne et eksempel, jeg personligt har godt kendskab til, nemlig de studerendes forhold. Jeg oplever, at der er et stort behov for at informere de studerende om de rettigheder, de har, såfremt de ønsker at fortsætte deres studier i et andet medlemsland. Også problemerne vedrørende anerkendelse af eksamensbeviser bør løses, eftersom det er et centralt problem inden for visse erhverv.

Hvad angår det andet aspekt kan der konstateres adskillige vanskeligheder i forbindelse med gennemførelsen af direktiv 64/221/EØF. Traktaten giver medlemsstaterne mulighed for at træffe foranstaltninger, som begrænser den frie bevægelighed, såfremt disse er begrundet i hensynet til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed. Kommissionen konstaterer imidlertid, at der er betydelige forskelle i medlemsstaternes fortolkning af disse begreber, og ofte anlægges en meget bred fortolkning. Kommissionen understreger således, at det bør sikres, at fortolkningen er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, ligesom sådanne foranstaltninger bør være begrundet i en reel og tilstrækkelig alvorlig trussel mod samfundets grundlæggende interesser. Under alle omstændigheder skal begreberne fortolkes i overensstemmelse med Den Europæiske Konvention om Menneskerettigheder og Grundlæggende Frihedsrettigheder.

For at afhjælpe de anførte mangler synes der at være behov for et rammedirektiv, som fastlægger bestemmelser for og sikrer den uhindrede udøvelse af retten til at færdes og opholde sig frit. Forudsætningen herfor er en global revidering af de eksisterende tekster, hvilket også ville bringe de nuværende fortolkningsforskelle og heraf følgende forskelsbehandling landene imellem til ophør.

Dette er forudsætningen for, at unionsborgerskabet får reelt indhold for medlemsstaternes borgere. For mange er unionsborgerskabet forblevet et abstrakt begreb.

  Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Det er positivt, at den betænkning, som ordføreren har fremlagt i Parlamentet, er blevet vedtaget, men det samme kan ikke siges om de fleste af de ændringsforslag, der fremkom på plenarmødet. Princippet om fri bevægelighed for personer, indføjet for 50 år siden i Rom-traktaten, støder stadig på mange vanskeligheder i dets praktiske gennemførelse. Som det omtales i betænkningen, er gennemførelsen af direktiverne om opholdsret for studerende og pensionister (90/364, 90/365, 93/96) klart utilfredsstillende, og det samme gælder for vandrende arbejdstagere.

Arbejdstagere med atypiske job, deltidsjob, meget kortvarige job eller andet støder på vanskeligheder med at få opholdstilladelse i værtslandet. Derudover findes der, som ordføreren fremhæver, i øjeblikket millioner af tredjelandsstatsborgere med lovlig bopæl i EU, der hyppigt finder sig udelukket fra retten til fri bevægelighed og den frie etableringsret. Det er derfor afgørende, at medlemsstaterne og Kommissionen træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre opfyldelse af vandrende arbejdstageres rettigheder og forbedrer deres situation.

Ligeledes er det, hvad angår studerende og pensionister, afgørende at forenkle de bureaukratiske procedurer og lette den fri bevægelighed, rejse og ophold for disse EU-borgere i en hvilken som helst af medlemsstaterne.

  Lulling (PPE-DE), skriftlig. - (DE) Jeg har ikke noget imod, at vi bestræber os på at løse de tilbageværende problemer med hensyn til ophold for unionsborgere, som jo kan bevæge og opholde sig frit i hele Den Europæiske Unions område, særligt også når de er pensionister og studerende.

Jeg kan imidlertid principielt ikke stemme for denne betænkning, fordi den misbruger lejligheden til at forlange fri bevægelighed og etableringsfrihed i hele Unionen for alle tredjelandsstatsborgere, som retmæssigt opholder sig i en medlemsstat.

Der er millioner af sådanne tredjelandsstatsborgere, og det er ganske enkelt uacceptabelt at pålægge andre medlemsstater at bære følgerne af fri bevægelighed for millioner af mennesker uden at tage hensyn til deres optagelseskapacitet.

Nogle har betænkeligheder, når det drejer sig om at optage Malta i Den Europæiske Union. Det, som forlanges i Boumediene-betænkningen med hensyn til fri bevægelighed for tredjelandsborgere, ville være langt mere tungtvejende, end hvis vi straks gav borgerne i tiltrædelseslandene fra Central- og Østeuropa fri bevægelighed og etableringsfrihed, uden overgangsperiode, hvilket intet fornuftigt menneske kunne finde på!

Hvis vi virkelig vil opildne fremmedhadet i EU, så er det bedste middel at følge de overdrevne og ufornuftige forslag i Boumediene-betænkningen, som jo gudskelov kun blev vedtaget med 23 stemmer for og 15 stemmer imod i udvalget.

Det er noget af en frihed at tage sig over for de andre medlemsstater, når den tyske regering giver et par millioner tredjelandsstatsborgere, som lever på dens territorium, tysk statsborgerskab ved siden af deres eget. Den skaber på den måde med et pennestrøg et par millioner nye unionsborgere, med ret til fri bevægelighed, etableringsfrihed, ja sågar med valgret til kommunalvalg og valg til Europa-Parlamentet, mens deres kammerat, kommissær Verheugen, samtidig forlanger en folkeafstemning om østudvidelsen. Hvad med vores ret til en folkeafstemning mod, at Tyskland, uden at konsultere de andre medlemsstater, med sin egenrådige beslutning skænker os et par millioner unionsborgere mere?

Vi kan ikke leve med følgerne af en sådan storsindethed, som måske er velment, og som især også vil blive misbrugt af menneskesmuglere.

En fornuftig indvandringspolitik, som vi kan håndtere, ja! Kaos, som forprogrammeret i Boumediene-betænkningen, nej!

  Theonas (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Der er så mange problemer og hindringer forbundet både med de europæiske borgeres rettigheder, som flytter inden for Den Europæiske Union eller opholder sig i et andet medlemsland end deres eget, og med tredjelandes borgeres rettigheder, som har fast bopæl i Den Europæiske Union, at den så berømte ret til "fri bevægelighed" for mange borgere enten ikke eksisterer eller udgør en fortsat og omfattende kamp mod forhindringerne.

Studerende, pensionister og arbejdstagere fra bestemte faggrupper, navnlig inden for atypiske former for beskæftigelse og i deltidsstillinger, møder en mængde vanskeligheder og problemer med at bo i det land, de er flyttet til, på grund af mængden og omfanget af formaliteter, når de skal have og forny deres opholdstilladelse, samt andre vanskeligheder forbundet med at bevise, at de råder over tilstrækkelige midler.

I virkeligheden er det så berømte "europæiske frihedsområde" ikke blot ikkeeksisterende, men det er også så snævert og kvælende forbundet med økonomiske kriterier, at bopælsretten ganske vist betragtes som en "umistelig" ret, men den gives kun til økonomisk uafhængige individer. Der er således ikke kun tale om en total forvrængning af begreber, men om at hundrede tusinder af europæiske borgere og deres familier føres bag lyset.

Hvis vi hertil lægger de uacceptable tilfælde, hvor tolkningen af begreberne offentlig orden og sikkerhed misbruges, og den frie bevægelighed og etableringsret ikke blot undermineres og omgås i mange tilfælde, men bruges som springbræt for krænkelsen af grundlæggende demokratiske og individuelle rettigheder, som det f.eks. er sket med beskyttelsen af data af personlig karakter. Den offentlige orden bruges som påskud til at lagre, videregive og bearbejde Schengen-informationssystemets oplysninger om borgerne, hvorved både traktaterne, fællesskabsretten og folkeretten krænkes. Vi kan også pege på de utallige tilfælde, hvor borgere sendes ud af landet af økonomiske årsager, og generelle afvisninger, som under ingen omstændigheder danner grundlag for reelle og tilstrækkeligt alvorlige anklager, som kan begrunde en tvangsudvisning.

Af hensyn til en elementær beskyttelse af grundlæggende rettigheder og af de europæiske borgeres værdighed og de borgeres værdighed, som kommer fra tredjelande og opholder sig lovligt i EU, er det nødvendigt med en øjeblikkelig forenkling af procedurerne i forbindelse med bosættelse og ophold, således at der gives mulighed for og sikres en uhindret udøvelse af denne ret, og ulighederne og krænkelserne af grundlæggende demokratiske principper ophæves.

Medlemsstaterne bør forenkle og så vidt muligt lempe de nødvendige procedurer og formaliteter for studerende og pensionister, hvad angår kravene om tilstrækkelige midler og erhvervelse og fornyelse af opholdstilladelser. Det bør gøres nemmere at udstede og forny vandrende arbejdstageres opholdstilladelser, og det sociale sikkerhedssystem og sygesikringsordningen bør forbedres, så der kan blive sat en stopper for den forskelsbehandling, som disse arbejdstagere udsættes for. Desuden bør familiesammenføring gøres nemmere med en forenkling af betingelserne for, at familiemedlemmer kan bosætte sig, og generelt bør der ske en forenkling af systemet i forbindelse med udstedelse af opholdstilladelser, hvis ansøgeren opfylder de nødvendige forudsætninger, for en periode på mindst fem år. Endelig bør der sættes en stopper for den overdrevne brug af hensynet til den offentlige orden, og som gør de europæiske borgere til "almindelige mistænkte" af årsager, som ikke har noget at gøre med offentlig sikkerhed, hvorved der foregår en direkte krænkelse af folkeretten, af Menneskerettighedserklæringen og af charteret om de grundlæggende rettigheder.

(Mødet udsat kl. 13.50 og genoptaget kl. 15.00)

FORSÆDE: Joan COLOM I NAVAL
Næstformand

(1) Fælles beslutningsforslag af Brok m.fl. for PPE-DE-Gruppen, Haarder for ELDR-Gruppen, Hautala, Maes og Élisabeth Schroedter for Verts/ALE-Gruppen og Dupuis for TDI-Gruppen trådte i stedet for beslutningsforslag B5-0659/2000 , B5-0662/2000 , B5-0668/2000 og B5-0671/2000 .

(2) Beslutningsforslag B5-0666/2000 bortfaldt.

(3) Fælles beslutningsforslag af Chichester for PPE-DE-Gruppen, Plooij-van Gorsel for ELDR-Gruppen og Montfort for UEN-Gruppen trådte i stedet for beslutningsforslag B5-0653/2000 , B5-0656/2000 og B5-0675/2000 .

(4) Alle øvrige beslutningsforslag bortfaldt.