Retur til Europarl-portal

Choisissez la langue de votre document :

 Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Forhandlinger
Onsdag den 6. september 2000 - Strasbourg EUT-udgave

11. Spørgetid (Kommissionen)
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er spørgetid til Kommissionen (B5-0535/2000).Første del

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 41 af Ilka Schröder (H-0613/00):

Om: Samarbejde med narkotikarådgivningsnetværk

Siden 1998 er samarbejdet mellem Kommissionen og de netværk, den støtter, blevet væsentligt ringere: Kontrakterne mellem netværkerne og Kommissionen bliver ofte først udfærdiget, når de støttede projekter har været i gang i flere måneder. Alligevel fastholder Kommissionen, at projekterne påbegyndes, når der blot foreligger en foreløbig skriftlig besked. Acontobetalinger fra Kommissionen forsinkes til tider i årevis. Alle netværk er berørt og begrænses massivt i deres arbejde af den stadig mere omfattende administration og navnlig af de manglende betalinger fra Kommissionen. Nogle organisationer har endog måttet lukkes på grund af de forsinkede betalinger fra Kommissionen.

Hvorfor er det i de seneste år ikke lykkedes Kommissionen at lade kontrakter og acontobetalinger tilgå de støttede netværk hurtigt og i takt med projekternes gennemførelse?

 
  
MPphoto
 
 

  Byrne, Kommissionen. - (EN) Kommissionen deler det ærede medlems bekymringer om problemerne i forbindelse med kontrakter og betalinger til de narkotikarådgivningsnetværk, som støttes gennem fællesskabshandlingsprogrammet vedrørende forebyggelse af narkotikamisbrug.

Der er flere grunde til disse problemer. For det første er det klart, at der har været et personaleproblem i Direktoratet for Sundhed i Luxembourg, som tager sig af dette arbejde. Kort sagt har der været for lidt personale til at tage sig af de komplekse procedurer og ofte uerfarne modtagere, som foreslår for mange små projekter. Situationen blev forværret sidste sommer, da der blev truffet en beslutning på baggrund af rapporten fra udvalget af uafhængige eksperter om at afslutte kontrakten med Kontoret for Faglig Bistand, som hjalp med implementeringen af programmet.

For det andet gennemføres en lang række små projekter under narkotikabekæmpelsesprogrammet, hvilket lægger yderligere pres på de begrænsede ressourcer, vi har til rådighed. I løbet af de sidste fem år har de projekter, som Kommissionen har samfinansieret, været på 180.000 euro.

For det tredje viser erfaringen, at deltagerne i netværket har haft meget lidt forståelse for Kommissionens kontrakt- og betalingsprocedurer. I mange tilfælde har Kommissionen derfor gentagne gange måttet rykke narkotikarådgivningsnetværkene for manglende dokumentation, som var nødvendig for at gennemføre kontrakter eller foretage betalinger.

For det fjerde viser erfaringen med tilskud fra Fællesskabets budget samt kritik fra Revisionsretten, at der kan have været stillet strengere krav til dokumentationen for kontraktomkostninger, hvilket har haft indflydelse på betalingen.

For at løse disse problemer er jeg ved at iværksætte en række forholdsregler. Kommissionens forslag til nye rammer og en ny strategi for folkesundheden understreger behovet for klarere målsætninger og mere effektiv styring med større vægt på hovedprioriteterne. Der vil derfor i fremtiden blive givet tilskud til færre, men større projekter, hvilket sikrer en mere effektiv udnyttelse af de menneskelige ressourcer, der er nødvendige for at styre gennemførelsen af programmet. Som budgetmyndigheden har understreget gang på gang, skal vi være mere realistiske, når vi afsætter personale til projekter i fremtiden.

Som De ved, er der også som resultat af Kommissionens gennemgang af personalebehovet for nylig ansøgt om yderligere stillinger hos budgetmyndigheden, herunder betydeligt flere stillinger i Generaldirektoratet for Sundhed og Forbrugerbeskyttelse. Hvis budgetmyndigheden godkender det, vil en række af disse stillinger kunne allokeres til at tage sig af den type problemer, som vi diskuterer i dag.

På grund af manglende erfaring med økonomistyring hos projektpartnerne vil der stadig være et stort behov for rådgivning og andre tiltag fra de begrænsede personaleressourcer. Direktoratet for Sundhed har til hensigt at iværksætte en informationskampagne, som skal hjælpe partnerne til bedre at forstå Kommissionens procedurer og krav.

Med hensyn til bureaukratiet er de pågældende tjenestegrene i gang med at gennemgå deres dokumentationskrav med henblik på at forenkle og fremskynde betalingsprocedurerne, uden at det går ud over de nødvendige kontrolforanstaltninger. Som følge af de foranstaltninger, der allerede er truffet, er situationen bedret noget, og jeg forventer, at det vil fortsætte, så kontrakterne kan indgås hurtigere, og betalingerne foretages i overensstemmelse med Kommissionens 60-dages regel.

Hvis De har flere punkter, De ønsker belyst, må De gerne give mig oplysningerne skriftligt, så skal jeg tage dem op med mine medarbejdere.

 
  
MPphoto
 
 

  Schröder, Ilka (Verts/ALE). - (DE) Hr. kommissær, det glæder mig at høre, at der skal indledes visse initiativer. Jeg vil imidlertid gerne sætte spørgsmålstegn ved, at Kommissionen, når den opdager problemer med de partnere, som deltager i bestemte projekter, for mindst 50%'s vedkommende søger problemerne hos disse partnere. Jeg har informationer om, at også små projektpartnere meget kompetent ved besked om, nøjagtigt hvordan kontrakterne forløber, nøjagtigt hvad de skal indsende. Jeg har fået beskrevet et tilfælde, hvor de samme bilag blev indsendt tre gange, og hvor Kommissionen så stadig hævdede, at den aldrig havde fået disse bilag. Derfor vil jeg gerne endnu en gang plædere for, at der kommer helt klare og på forhånd fastlagte retningslinjer for ansøgningen. Jeg kender ikke kun disse problemer fra narkotikaområdet, men også fra mange andre partnere, som samarbejder med Kommissionen og søger at opnå en samfinansiering. Det er ikke kun på narkotikaområdet, det varer meget længe og er meget kompliceret, og jeg tror, at det ikke udelukkende skyldes inkompetente små projektpartnere, men også, at Kommissionen ikke har formuleret forudsætningerne klart.

Et andet spørgsmål var, om man virkelig vil beskære de små organisationer i Den Europæiske Union, når det drejer sig om også i regionerne at støtte narkotikaprojekter med helt forskellige tilgangsvinkler, specielt på dette område, men også generelt. Jeg tror ikke, det kan dreje sig om kun at give store organisationer en mulighed for at skabe ændringer på dette område, det må tværtimod fortsat være målet at støtte forskellige organisationsstrukturer. Det er efter min mening en helt forkert måde at løse tingene på.

 
  
MPphoto
 
 

  Byrne, Kommissionen. - (EN) Hvad angår det første spørgsmål, mener jeg ikke, som De siger, at problemet udelukkende er inkompetente projektpartnere. Det jeg siger er, at det er grunden til nogle af de problemer, der er opstået. Det er noget, der bekymrer mig, og som jeg prøver at ændre på ved at sikre, at der findes klare retningslinjer, som De foreslår, så vi er helt enige på det punkt.

Med hensyn til projekternes størrelse er der siden 1996 udvalgt i alt 149 projekter til over 25 millioner euro med et gennemsnitsbeløb på 180.000 euro pr. projekt. Under den nye sundhedsstrategi vil vi nedsætte antallet af projekter og øge deres værdi og betydning, så vi kan udnytte vores begrænsede personaleressourcer mere effektivt. Det er ikke altid en selvfølge, at små projekter er bedre end store, men hvis personaleressourcerne udnyttes mere effektivt, vil det gavne de pågældende projekter.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 42 af John Bowis (H-0629/00):

Om: Videnskabelig rådgivning vedrørende phthalater

Vil Kommissionen nu udstede den erklæring, som blev vedtaget den 25. november af CSTEE (Den Videnskabelige Komité for Toksicitet, Økotoksicitet og Miljø) om denne komités syn på Kommissionens fejlfortolkning af den videnskabelige rådgivning vedrørende phthalater, idet der er henvist til denne erklæring i protokollen fra Den Videnskabelige Styringskomités møde den 10. december 1999)? Vil den oplyse, hvem i Kommissionen der er ansvarlig for, at man har undladt at følge den accepterede praksis, hvad angår offentliggørelse af samtlige protokoller, beretninger og erklæringer vedtaget af videnskabelige udvalg, og vil den oplyse, hvem der var ansvarlig for, at offentliggørelsen af hovedprotokollen fra CSTEE-mødet den 25. november 1999 blev forsinket helt til april 2000?

 
  
MPphoto
 
 

  Byrne, Kommissionen. - (EN) Tak for denne lejlighed til at belyse den sag, som er emnet for Deres spørgsmål. Som angivet i referatet fra plenarforsamlingen i Den Videnskabelige Styringskomité (SSC) den 10. december 1999 informerede formanden for Den Videnskabelige Komité for Toksicitet, Økotoksicitet og Miljø (SCTEE) SSE om, at SCTEE på sin plenarforsamling den 25. november 1999 havde til hensigt at føje en udtalelse til mødereferatet, som redegjorde for fortolkningen af dens udtalelse om phthalater i legetøj.

Referatet fra det pågældende møde ville normalt være blevet godkendt ved den næste plenarforsamling i SCTEE, som fandt sted den 4. februar 2000. På det møde var der imidlertid flere komitémedlemmer, som fandt, at referatet generelt var for langt, og som krævede, at sekretariatet skulle følge det samme format som andre videnskabelige komitéer. Som følge heraf besluttede komitéen at udsætte godkendelsen af referatet til den næste plenarforsamling, hvor udkastet til en mere præcis udgave ville være tilgængeligt. Det forsinkede naturligvis godkendelsesprocessen til den næste plenarforsamling den 11. april 2000.

Så snart det var godkendt, blev indholdet straks offentliggjort på Internettet - faktisk samme uge, som det er almindelig praksis i Kommissionen. Der er således ikke tale om, at mødereferatet ikke er blevet offentliggjort.

 
  
MPphoto
 
 

  Bowis (PPE-DE). - (EN) Jeg takker kommissæren for hans svar, selv om jeg må sige, at fem måneder er lang tid at vente på et mødereferat. Det jeg siger nu er ikke rettet mod kommissæren selv, men jeg håber, at han er enig med mig i, at vores beslutninger skal bygge på forskernes oplysninger om risici, og hvordan de undgås. I dette tilfælde har forskningen ikke slået til. Den blev ikke evalueret af en peer-gruppe osv. Så hvad angik Den Videnskabelige Komité og formandens synspunkter, var det påfaldende, at hans råd - med hans egne ord - ikke berettigede et forbud. Forbuddet mod andre phthalater havde overhovedet intet at gøre med børns legetøj eller bideringe. Dette bragte til en vis grad forsigtighedsprincippet i miskredit. Det princip holder kun, hvis beslutningerne er videnskabeligt uangribelige. Det var en kedelig sag, og jeg håber, at Kommissionen er enig i, at både Kommissionen og Parlamentet kan lære en del af den.

 
  
MPphoto
 
 

  Byrne, Kommissionen. - (EN) Jeg er helt enig med det ærede medlem i, at vores beslutninger skal bygge på forskningen, og det skete også i dette tilfælde. Den relevante komité udfærdigede sin rapport, som den skal ifølge sit ansvarsområde, som jo er risikovurdering. Informationen blev forelagt Kommissionen, da den er en af de EU-institutioner, som har ansvar for risikostyring. Kommissionen vurderede på baggrund af anbefalingen i de dokumenter, der blev sendt af den relevante komité, at phthalater i legetøj beregnet på at komme i munden udgjorde en umiddelbar og betydelig risiko for børn under tre år.

Kommissionen foretog en klar vurdering i denne sag. Jeg sendte nødforslag til Kommissionen, som jeg har ret til i henhold til direktivet om produktsikkerhed i almindelighed, og mine kolleger var enige i, at det var det rette at gøre under omstændighederne.

Min kollega, kommissær Liikanen, har en mere langsigtet holdning til hele spørgsmålet om phthalater og blødgøringsmidler i legetøj osv. Jeg vil gerne gentage, at jeg er enig i, at vores beslutninger skal bygge på forskningen, og det skete efter min mening også i dette tilfælde.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Da spørgeren ikke er til stede, bortfalder spørgsmål nr. 43.

Spørgsmål nr. 44 af Ioannis Souladakis (H-0688/00):

Om: Vandbehovene i Mellemøsten

Den stadige stigning i vandbehovet i Mellemøsten spiller en vigtig rolle med hensyn til perspektiverne for samarbejdet og den indbyrdes forståelse mellem folkene i området. Styringsudvalget for den multilaterale arbejdsgruppe om vandanliggender (MWGMR) for området har efter en afbrydelse på tre år genoptaget sit arbejde i 1999 og har udarbejdet konkrete programmer med henblik på besparelser og udnyttelse af vandressourcerne i Mellemøsten, som modtager støtte fra Den Europæiske Union. For nylig blev vandproblemerne i Mellemøsten drøftet i samarbejdsrådet EU-Israel, og fra israelsk side blev der givet meddelelse om yderligere støtte til de pågældende programmer.

Hvilken politik agter Kommissionen at føre på dette område med henblik på at fremme samarbejdet blandt folkene i området, således at man undgår konflikter i forbindelse med vandbehovene?

 
  
MPphoto
 
 

  Byrne, Kommissionen. - (EN) Vand bliver af afgørende betydning for Mellemøsten i de kommende tiår. Regionen har den laveste vandmængde pr. person i verden, og mængden reduceres støt. Vand spiller også en hovedrolle i fredsprocessen i Mellemøsten, ikke kun i forhandlingerne mellem Israel og palestinenserne, men også mellem Israel og Syrien. Kommissionens politik fokuserer på forskellige aspekter af vandspørgsmålet i Mellemøsten, både sikkerhedsaspektet og de økonomiske, miljømæssige og sociale aspekter.

Retfærdige og omfattende vandaftaler mellem Israel og dets nabolande understøttet af effektivt regionalt samarbejde er nødvendige for at skabe varig fred i regionen. Kommissionen deltager aktivt i og er blandt hoveddonorerne til den multilaterale vandarbejdsgruppe som led i fredsprocessen i Mellemøsten. Som et konkret bidrag afsatte vi i 1999 yderligere 4 millioner euro til oprettelse af regionale vanddatabanker. Vi tilskynder også til etablering af en regional samarbejdsstruktur. Rådets særlige ekspertgruppe om vand i Mellemøsten har holdt møder med israelske, jordanske og palestinensiske vandmyndigheder og koordinerer aktivt EU's vandpolitik.

Kommissionens politik har til formål at bistå regionen med at opnå bæredygtig forvaltning af de knappe vandressourcer kombineret med bistand til at udforske nye ressourcer. Den nuværende forvaltning af vandet og det nuværende vandforbrug i Mellemøsten kan ikke opretholdes. Det skønnes, at landbruget i den samlede Middelhavsregion tegner sig for over to tredjedele af det samlede nationale vandforbrug, men kun for en tredjedel af bruttonationalproduktet og beskæftigelsen. Denne ulighed er endnu større i Mellemøsten. Derfor har bistand til en reform af vandpolitikken i landene i Mellemøsten høj prioritet. Ved Euro-Middelhavskonferencen for udenrigsministre i Stuttgart i 1999 besluttede man at sætte vand på partnerskabets dagsorden. Det første resultat var, at der på Euro-Middelhavsministerkonferencen om lokal vandforvaltning i Torino i oktober 1999 blev vedtaget en handlingsplan til 40 millioner euro, som giver yderligere samarbejdsmuligheder på dette område. Der offentliggøres snart en meddelelse om forslag.

 
  
MPphoto
 
 

  Souladakis (PSE). - (EL) Jeg vil gerne takke kommissæren for hans svar. Ud over at fremhæve problemets alvor og dets indvirkning på fredsprocessen i Mellemøsten ville jeg med mit spørgsmål også opfordre til, at man behandler mangelen på vandressourcer som et alvorligt politisk problem. Alle taler om de kommende kriser med hensyn til vand. Noget må der gøres. Mit spørgsmål til kommissæren er, hvilke initiativer man vil tage for at få nogle folkeretlige regler for forvaltning af vandressourcer, så man kan fjerne de brændpunkter for lokal eller regional konkurrence, som er forløberne for kriser og en særlig form for imperialisme. Selve svaret, som henviser til spørgsmålet vedrørende Israel og Syrien, går en smule videre end det, nemlig til Tigris og Eufrat, til Tyrkiet, Syrien og andre steder. Jeg mener, at der bør fastlægges folkeretlige regler for forvaltning af vandressourcer, som indeholder klare betingelser for alle de involverede lande med floder, som løber igennem mere end et land. Og det samme bør gælde for søer, som er omgivet af mere end et land.

 
  
MPphoto
 
 

  Byrne, Kommissionen. - (EN) Kommissionen støtter vigtige vandprojekter i det palestinensiske område og Jordan gennem MEDA. Det seneste eksempel er EU's tilskud på 5 millioner euro til projektledelsen af programmet til vandsektorforbedringer i Storamman samt et stort lån fra Den Europæiske Investeringsbank.

Bortset for vores støtte til den multilaterale vandarbejdsgruppe kan jeg nævne det treårige Euro-Middelhavshandlingsprogram vedrørende et vandinformationssystem. Europa-Kommissionen bidrog med 1,2 millioner euro til dets gennemførelse. Euro-Middelhavskonferencen om vandforvaltning i Marseille den 25.-26. november 1996 blev arrangeret på initiativ af Europa-Kommissionen og den franske regering med støtte fra byen Marseille. Det internationale vandkontor var ansvarligt for sekretariatet. Så Kommissionen har løbende været involveret i dette projekt og vil fortsat være det.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 45 af Mikko Pesälä (H-0689/00):

Om: Transport af dyr

Der er i løbet af året i medlemsstaterne blevet vist programmer i tv, hvoraf det fremgår, at transporten af levende dyr i EU er i modstrid med bestemmelserne i direktivet om transport af dyr og desuden krænker alle etiske principper.

På hvilken måde agter Kommissionen at tilskynde medlemsstaterne til at kontrollere transporterne og kritisk undersøge de planlagte ruter til andre medlemsstater?

Hvornår agter Kommissionen at fremsætte nye direktivforslag om transport af levende dyr?

Da der eksisterer et fælles marked for fødevarer, hvordan tager Kommissionen da hensyn til, at de medlemsstater, som gennemfører transporten korrekt, har større udgifter end de stater, der til stadighed overtræder lovbestemmelserne?

Hvilke foranstaltninger agter Kommissionen at træffe for at bringe de lange transporter til ophør og derimod privilegere transporter af frostvarer og forarbejdede produkter?

Andel del

 
  
MPphoto
 
 

  Byrne, Kommissionen. - (EN) Jeg er enig i, at det er bekymrende, at reglerne for transport af dyr ikke håndhæves i tilstrækkelig grad i visse områder. Medlemsstaterne har ansvar for den daglige håndhævelse af fællesskabslovgivningen, mens Levnedsmiddel- og Veterinærkontoret under mit generaldirektorat foretager bestemte kontroller og inspektioner for at kontrollere, at medlemsstaterne håndhæver fællesskabslovgivningen effektivt og ensartet. Disse kontroller har vist visse mangler i nogle af medlemsstaternes overholdelse af fællesskabslovgivningen. Der er derfor iværksat overtrædelsesprocedure mod visse medlemsstater i henhold til traktatens artikel 226, og andre er under overvejelse.

Jeg vil om kort tid i årets sidste kvartal fremlægge en beretning for Rådet og Europa-Parlamentet om medlemsstaternes gennemførelse af fællesskabslovgivningen om beskyttelse af dyr. Beretningen viser, at medlemsstaterne i øjeblikket har problemer med at gennemføre fællesskabslovgivningen fuldt ud. I konklusionen har jeg tænkt mig at fremsætte forslag til, hvordan transporten af dyr kan forbedres, behandle de problemer, jeg har nævnt, sikre inspektion fra Levnedsmiddel- og Veterinærkontorets side samt iværksætte overtrædelsesprocedurer, hvis det er nødvendigt.

Flere grundlæggende problemer i direktivet vil snarest muligt blive evalueret videnskabeligt, bl.a. data vedrørende transporttider, stress i forbindelse med læsning og aflæsning samt læsningstæthed. I denne forbindelse bør foranstaltninger til at fremme slagtning af dyr tættere på det sted, de er opdrættet, også undersøges.

Lad mig konkludere ved at forsikre Dem, at dyrevelfærd står meget højt på Kommissionens dagsorden. Jeg glæder mig til at drøfte dette yderligere, når jeg fremlægger min beretning om transport i løbet af de næste par uger.

 
  
MPphoto
 
 

  Pesälä (ELDR). - (FI) Hr. formand, hr. kommissær, jeg takker for svaret, men vil gerne ganske kort konstatere, at nu, hvor EU er ved at udvide sig mod øst efter en meget hastig tidsplan, og der bl.a. fra de baltiske lande er blevet transporteret heste til EU-området - disse transporter har varet op til 100 timer - er det efter min mening ganske besynderligt, at vi samtidig kræver af ansøgerlandene, at de meget nøje overholder forskrifter og regler. Inden for vores eget område tillader vi jo forbrydelser som - som det er kommet frem i offentligheden - er ganske umenneskelige, når man tænker på det civiliserede Vesteuropa. Jeg vil gerne understrege dette og spørge, hvilken tidsplan vi nu reelt går frem efter med det for øje, at vores egne sager skal være i orden, inden de nye medlemslandes optages.

 
  
MPphoto
 
 

  Byrne, Kommissionen. - (EN) Selv om jeg ikke kan give Dem en nøjagtig tidsplan, kan jeg forsikre Dem om, at der allerede er iværksat overtrædelsesprocedurer, og at flere er under overvejelse. Situationen overvåges konstant, jeg har haft en række drøftelser med generaldirektøren for mit generaldirektorat, som er transportekspert, og jeg trækker på hans ekspertise.

De henviser også til vores forhold til ansøgerlandene. Kommissionen mener, at den mest effektive metode til opnåelse af en omfattende forbedring af standarderne for dyrevelfærd er at arbejde for international konsensus. De lange transporttider for heste har været drøftet med veterinærmyndighederne i de lande i Central- og Østeuropa, som i øjeblikket forhandler om medlemskab.

En handlingsprotokol til forbedret beskyttelse af heste og æsler, der transporteres over lange afstande, blev vedtaget i april. De første resultater som følge af protokollens gennemførelse vil blive drøftet ved et særligt møde med alle de kompetente myndigheder i ansøgerlandene i slutningen af september i år. Så jeg kan forsikre Dem om, at dette spørgsmål har høj prioritet i min tjenestegren, og at vi vil overvåge det nøje og forfølge det aktivt.

 
  
MPphoto
 
 

  Rübig (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, det ville være interessant at høre, om Kommissionen også har i sinde at realisere forskning på dette område, vel at mærke efter bedste praksis -modellen. Vil De også skabe incitamenter for, at dyretransporter organiseres på en sådan måde, at de faktisk er udholdelige for dyret?

 
  
MPphoto
 
 

  Byrne, Kommissionen. - (EN) Jeg har forstået på de oplysninger, jeg har fået fra min tjenestegren, samt de øvrige oplysninger, som er stillet til min rådighed, at der træffes de nødvendige forholdsregler. På det grundlag ændres direktivet, så det forbedrer beskyttelsen af dyr under transport, navnlig heste, i form af obligatorisk aflæsning og en fast hvileperiode for kommercielle transporter af heste, der passerer gennem et grænsekontrolsted i EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Tannock (PPE-DE). - (EN) Jeg vil gerne stille et beslægtet spørgsmål angående forbuddet mod Staffordshire terriere i Tyskland i henhold til deres lov om farlige hunde. Mange af mine vælgere i Det Forenede Kongerige skriver til mig i protest mod denne tyske lov, som forbyder visse hunderacer, der tilsyneladende ikke udgør nogen fare for den offentlige sikkerhed. I lyset af det europæiske projekt med pas til husdyr og husdyrs deraf følgende ret til at bevæge sig frit inden for EU har Kommissionen så lovhjemmel til at gribe ind og beskytte dyrenes velfærd og især disse husdyr i Tyskland? Ellers er der mulighed for, at disse dyr slagtes unødigt, og måske endda, at denne fine britiske hunderace bliver udryddet.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Hr. kommissær, i henhold til forretningsordenen er det ikke et tillægsspørgsmål. Vi kan opfordre hr. Tannock til at formulere sit spørgsmål til næste møde, men hvis De ønsker at besvare det, kan De gøre det.

 
  
MPphoto
 
 

  Byrne, Kommissionen. - (EN) Jeg må høfligt sige til det ærede medlem, at hvis jeg havde fået dette spørgsmål skriftligt, ville jeg nok bedre have kunnet give et udtømmende svar. Jeg har som kommissær ansvar for dyrevelfærd med kompetence til at behandle disse problemer i forbindelse med dyrevelfærd. Hvis jeg gøres opmærksom på sådanne sager, og de ligger inden for det relevante direktivs rammer, kan der gøres noget. Det eneste praktiske forslag, jeg kan komme med, er, at De skriver til mig og giver mig de relevante oplysninger. Så vil min tjenestegren undersøge sagen og tage sig af den.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Hr. Tannock, De kan bilateralt give udtryk for Deres mening skriftligt, eller De kan gøre det offentligt i henhold til forretningsordenen, og så vil De få kommissærens svar.

Mange tak, hr. Byrne, for Deres samarbejde med Europa-Parlamentet her i eftermiddag.

 
  
MPphoto
 
 

Spørgsmål til hr. Vitorino

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 46 af Mary Elizabeth Banotti (H-0600/00):

Om: Meddelelse om børns rettigheder

I en erklæring i Parlamentet i november 1999 i anledning af tiårsjubilæet for konventionen om barnets rettigheder meddelte Kommissionen, at den ville offentliggøre en meddelelse om børns rettigheder, og den bedes oplyse, om den nu er i stand til at give Parlamentet en fast dato for offentliggørelsen af denne meddelelse? Hvilke planer har Kommissionen om at samordne EU"s og medlemsstaternes deltagelse i FN's Generalforsamlings særlige session om børn (UNGASS), som finder sted i september 2000? Er Kommissionen enig i, at denne særlige samling gør det meget hastende at offentliggøre en meddelelse om børns rettigheder?

 
  
MPphoto
 
 

  Vitorino, Kommissionen. - (EN) Jeg henviser til det ærede medlems brev dateret den 20. juni, som hun og en række kolleger modtog fra formanden, hr. Prodi, om netop dette emne. I sit brev understreger formanden Kommissionens forpligtelse med hensyn til alle foranstaltninger, som beskytter børns rettigheder, og nævner en række eksterne og interne områder, hvor Kommissionen tager aktiv del i disse alvorlige sager.

Formanden forsøgte imidlertid også at placere Kommissionens aktiviteter på disse og andre områder inden for rammerne af traktatændringen. Han anerkendte, at medlemsstaterne stadig har hovedansvaret for aktiviteter vedrørende børn på baggrund af, at der ikke er lovhjemmel i traktaten til, at fællesskabet kan beskytte barnets rettigheder ud over de eksisterende rammer.

Inden for de eksisterende rammer har Kommissionen allerede iværksat en lang række initiativer til beskyttelse af børns rettigheder, f.eks. programmerne Daphne og Stop, som hører under mit ansvarsområde. Kommissionen har også aktiviteter i gang på det sociale og uddannelsesmæssige område med henblik på at forbedre børns situation.

Kommissionen tog ligeledes initiativet til at medtage en særlig artikel om børns rettigheder i chartret om grundlæggende rettigheder, hvilket igen er tegn på, hvor stor vægt vi tillægger dette emne. I forslaget til artiklen inddrages hovedprincipperne fra New York-konventionen som retten til den beskyttelse og omsorg, der er nødvendig for deres velfærd og tarv.

Vi vil fortsat insistere på, at chartret forbyder børnearbejde. I sit brev udtrykte formanden ligeledes, at det ville være nyttigt, hvis Kommissionen evaluerede, om alle medlemsstaterne opfylder FN-konventionen om Barnets Rettigheder. Selv om alle medlemsstaterne har ratificeret konventionen, gennemføres den i vidt forskelligt omfang, og medlemsstaternes holdninger til, hvordan børns rettigheder beskyttes bedst muligt, er også vidt forskellige.

Jeg er overbevist om, at en sådan evaluering kunne være et nyttigt bidrag til FN's Generalforsamlings særlige samling i september 2001. Kommissionen mener, at dens løbende aktiviteter til fordel for børn, dens aktive kamp for at medtage børns rettigheder i chartret om grundlæggende rettigheder samt dens støtte til idéen om den førnævnte evaluering beviser Kommissionens engagement på dette vigtige område.

 
  
MPphoto
 
 

  Banotti (PPE-DE). - (EN) Som De ved, er jeg en stor beundrer af Dem, og jeg er sikker på, at det var lige så ubehageligt for Dem at skulle gentage Deres svar i dag, som det var for mig at høre det. Jeg kender til Deres personlige engagement, men De har faktisk ikke givet mig noget klart svar på, hvad Kommissionen egentlig har tænkt sig at gøre ved FN-konferencen, som finder sted om et par uger. Efter at have hørt om Kommissionens planer i forbindelse med dyrevelfærd, ville jeg ønske, at de havde lignende planer i forbindelse med børns velfærd.

Jeg accepterer de lovrammer, som De skal holde Dem inden for, men kunne De f.eks. tilkendegive, at der vil være repræsentanter fra Kommissionen til stede på FN-konferencen i september? I hvilken kontekst og har de til hensigt at komme med indlæg ved konferencen?

 
  
MPphoto
 
 

  Vitorino, Kommissionen. - (EN) Det vil jeg med glæde besvare. Faktisk taler vi begge om det samme, nemlig FN's Generalforsamlings særlige samling om barnets rettigheder i september 2001, altså næste år. Da vi taler om den samling, må jeg svare, at vi bør undersøge, hvordan FN-konventionen om Barnets Rettigheder er blevet implementeret i medlemslandene. Denne undersøgelse kan afsluttes tids nok til at danne grundlag for EU's deltagelse i FN's Generalforsamlings særlige samling næste år.

Jeg er sikker på, at vi kan regne med det kommende svenske formandskabs støtte i det første halvår af 2001. De har allerede gjort det klart, at barnets rettigheder får topprioritet. Så jeg mener, at jeg har gjort rede for, hvilke foranstaltninger vi agter at iværksætte og hvornår.

 
  
MPphoto
 
 

  Bowis (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, er kommissæren enig med mig i, at der synes at foregå et stigende misbrug af børn, og at det ligger inden for EU's ansvarsområde? Børn misbruges af mødre fra Øst- og Centraleuropa til at tigge på gaden i vores byer. De kommer for det meste til EU som flygtninge. Enten skal der drages omsorg for dem, eller også er deres tiggeri uberettiget, da de skulle modtage sociale ydelser fra staten. Det er måske noget, der skal tilføjes på listen over tilfælde af børnemisbrug, som vi i fællesskabet bør undersøge meget nøje.

 
  
MPphoto
 
 

  Vitorino, Kommissionen. - (EN) Jeg deler det ærede medlems bekymring på den måde, at tiggeri er en aktivitet, hvor børn sommetider af deres egen familie tvinges til at handle mod deres egen værdighed. Som De ved, er det først og fremmest medlemsstaterne, som har ansvar for at beskytte børns værdighed. Ikke desto mindre starter vi nu en drøftelse af et målrettet lovinitiativ, som skal definere listen over forbrydelser mod børn. Jeg vil se på Deres forslag med et åbent sind.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 47 af Lennart Sacrédeus (H-0606/00):

Om: Pasfrihed i Schengenområdet

Hvordan har pasfriheden inden for rammerne af Schengenaftalen efter Kommissionens opfattelse fungeret under EM i fodbold i lyset af de masseanholdelser, som fandt sted i Bruxelles og Charleroi?

 
  
MPphoto
 
 

  Vitorino, Kommissionen. - (FR) Det kan for det første konstateres, at mange af de personer, der var implicerede i begivenhederne i Bruxelles og Charleroi, kom fra en og samme medlemsstat, nemlig Storbritannien, som ikke er omfattet af Schengen-reglerne. Der er således tale om personer, som i forbindelse med deres rejser for at overvære fodboldkampe under europamesterskaberne 2000 har været underkastet den kontrol af personer, der findes sted ved Schengen-områdets ydre grænser.

Der er endvidere grund til at erindre om, at den belgiske og den nederlandske regering i forbindelse med europamesterskaberne 2000 gjorde brug af en særlig beskyttelsesklausul, jf. artikel 2, stk. 2, i Schengen-konventionen, hvori det bestemmes, at en medlemsstat, såfremt den offentlige orden eller indre sikkerhed er truet - og faren for hooliganisme opfylder efter min opfattelse klart dette kriterium - kan træffe afgørelse om, at der for en begrænset periode indføres kontrol ved landets grænser - herunder også ved Schengen-områdets indre grænser - idet arten af denne kontrol i øvrigt afpasses efter den konkrete situation.

Den belgiske og den nederlandske regering fulgte den procedure, der fastlægges i Schengen-aftalen for så vidt angår forudgående høring. Der blev midlertidig genindført kontrol ved de indre grænser, idet denne kontrol dog ikke var systematisk. Der var tale om målrettet kontrol bl.a. på grundlag af oplysninger modtaget fra andre medlemsstater - inden for rammerne af politisamarbejdet - om klubmedlemmer, som kunne udgøre en trussel mod den offentlige orden.

Iværksættelsen af kontrol ved de ydre grænser og, som en midlertidig foranstaltning, ved Schengen-områdets indre grænser er ikke ensbetydende med, at grænserne lukkes og at personer, som ønsker indrejse med henblik på at overvære en fodboldkamp, systematisk afvises. I henhold til traktaten om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber sikres EU's borgere en grundlæggende ret til fri bevægelighed inden for medlemsstaternes område. Denne ret kan imidlertid begrænses af hensyn til den offentlige orden, men kun i individuelle tilfælde, nemlig for så vidt den pågældende person udgør en reel og tilstrækkelig alvorlig trussel mod grundlæggende samfundsinteresser.

Jeg vil derfor understrege over for spørgeren, at kollektive begrænsninger ikke er tilladt i henhold til fællesskabsretten. En person kan altså ikke tilbagevises ved grænsen med henvisning til, at denne er statsborger i en bestemt medlemsstat, eller at denne ønsker at overvære en fodboldkamp. Der er på denne baggrund påbegyndt en evaluering af samarbejdet medlemsstaterne imellem i lyset af de erfaringer, der er høstet i forbindelse med europamesterskaberne 2000. Det er målet om muligt at styrke samarbejdet både i lovgivningsmæssig henseende og for så vidt angår politisamarbejdet, når det gælder bekæmpelse af hooliganisme.

 
  
MPphoto
 
 

  Sacrédeus (PPE-DE). - (SV) Jeg takker kommissær Vitorino for svaret. Jeg holdt så godt jeg kunne med Portugal i Bruxelles på Kong Baudouin-stadionet, men til sidst vandt Frankrig i en kamp, hvor man faktisk må sige, at Frankrig havde det bedste hold. Jeg holdt dog med Portugal, så længe jeg kunne.

Jeg takker som sagt for svaret, men jeg vil alligevel stille et tillægsspørgsmål. Mange mennesker synes, at det er modbydeligt, at der her i Europa er optøjer, hooliganisme, aggressivt sprogbrug og vold, som man f.eks. i USA ikke kender til i forbindelse med sportsbegivenheder. Jeg ved, at Storbritannien ikke er med i Schengen-aftalen, men det kommer måske en dag. Synes De, at de foranstaltninger, vi vedtager nu, er tilstrækkelige, og hvilken lære kan vi drage for fremtiden? Næste gang kommer Portugal måske endda i finalen.

 
  
MPphoto
 
 

  Vitorino, Kommissionen. - (FR) Jeg tror ikke, der hverken direkte eller indirekte er en sammenhæng mellem Portugals nederlag og hooliganismen. Sådan udviklede spillet sig nu engang, og undertiden er man mindre heldig. Hvorom alting er, ja, er det Portugal, som er værtsland i forbindelse med europamesterskaberne i 2004. Kommissionen har da også taget flere konkrete initiativer for så vidt angår politisamarbejdet med henblik på at afprøve nye samarbejdsmetoder og høste erfaringer i så henseende.

Vi er i færd med at vurdere de omhandlede foranstaltninger. Så snart rapporten herom foreligger, vil vi overveje disse spørgsmål nærmere og tage de fornødne lovgivningsmæssige initiativer. Målet er klart. Vi ønsker vedtagelse af bestemmelser på europæisk plan, som styrker politisamarbejdet i forbindelse med bekæmpelsen af hooliganisme. I øjeblikket afventer jeg den omhandlede rapport. Så snart den foreligger, vil den selvsagt blive offentliggjort, og de konkrete foranstaltninger vil blive drøftet.

 
  
MPphoto
 
 

  Sjöstedt (GUE/NGL). - (SV) Jeg har et tillægsspørgsmål, som også drejer sig om Schengen-aftalen og pasfriheden. Som kommissæren sikkert ved, vil de nordiske lande komme med i Schengen-aftalen i marts næste år.

Der har været forlydender om, at de svenske borgere, som skal rejse inden for Schengen-området, også fremover skal have deres svenske pas på sig. De svenske id-dokumenter angiver nemlig ikke medborgerskab, hvilket kræves ifølge Schengen-aftalen. Det, som skulle være en Union med pasfrihed, bliver en Union med fortsat pastvang for de svenske borgere.

Kan kommissæren bekræfte, at Schengen-aftalens regelsæt fortsat kræver, at svenskerne, efter at have tiltrådt aftalen, skal have pas med, når de rejser til Schengen-området? Hvad mener De om dette?

 
  
MPphoto
 
 

  Vitorino, Kommissionen. - (PT) Jeg mener, hr. Sjöstedt, at dette spørgsmål må ses i et andet perspektiv, nemlig at finde fælles normer for rejsedokumenter, hvad enten det er pas eller identitetskort. Sådanne fælles normer er omtalt i traktaten, og Kommissionen er langt i udarbejdelsen af et forslag om fælles normer for de nævnte dokumenter. Jeg kan ikke give Dem en fast tidsplan, altså, jeg kan ikke garantere, at disse dokumenter vil være indført, før den nordiske pasunion bliver en del af Schengen-samarbejdets fri bevægelighed. Jeg kan derimod garantere, at vi arbejder aktivt for at skabe ens standardmodeller for dokumenter, der vil løse problemer af den art, som De just har omtalt.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Spørgsmål nr. 48 besvares skriftligt.(1)

Spørgsmål nr. 49 af Bernd Posselt (H-0692/00):

Om: Det europæiske politiakademi

Hvad er den aktuelle situation vedrørende planlægningen af et europæisk politiakademi hvad angår det virtuelle net for eksisterende faciliteter og oprettelsen af et konkret akademi på et konkret sted?

 
  
MPphoto
 
 

  Vitorino, Kommissionen. - (EN) Ved det europæiske topmøde i Tampere i oktober 1999 anbefalede man oprettelsen af et europæisk politiakademi til uddannelse af ledende politifolk, hvilket skulle starte som et netværk af eksisterende nationale uddannelsesinstitutioner. Der er sket betydelige fremskridt indtil videre. Det portugisiske formandskab fremsatte et forslag til rådsforordning i slutningen af juni 2000. Det franske formandskab har til hensigt at få vedtaget en rådsbeslutning i slutningen af året. Det ville gøre det muligt at få oprettet et politiakademi inden 2001, som nævnt i Kommissionens resultatliste for retlige og indre anliggender.

En række medlemsstater går ind for at oprette et europæisk politiakademi som et permanent netværk af nationale uddannelsesinstitutioner. Andre medlemsstater betragter det nuværende formandskabs forslag om et netværk som en midlertidig foranstaltning inden oprettelsen af en permanent institution. Kommissionen har fra begyndelsen insisteret på, at det europæiske politiakademi skal gøres permanent efter at have fungeret som netværk i en indledende fase i overensstemmelse med konklusionen på topmødet i Tampere. Det har ført til et forslag til en forordning, som indeholder følgende plan.

Fra januar 2001 oprettes det europæiske politiakademi som et netværk af nationale uddannelsesinstitutioner, det vil sige et virtuelt akademi. Det skal fungere på denne måde i tre år. Efter de tre år skal der træffes beslutning om, under hvilken form det skal fortsætte. Kommissionen holder dog fast på, at forslaget til forordning skal indeholde en klar forpligtelse til at gøre det europæiske politiakademi permanent efter nogle få år som netværk.

 
  
MPphoto
 
 

  Posselt (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, jeg takker kommissæren for det præcise svar og for hans store indsats i denne sag. Jeg er jo i mellemtiden blevet udpeget til ordfører for emnet, og her kommer vi sikkert til at arbejde tæt sammen for at fremme sagen.

Mit spørgsmål er imidlertid, om Kommissionen fortsat har planer om at udarbejde en analyse om gennemførligheden af et egentligt akademi. For som De ved har Europa-Parlamentet krævet et faktisk og ikke et virtuelt akademi. Planlægger De at udarbejde en undersøgelse af realiseringschancerne? Det har De vores fulde støtte til.

 
  
MPphoto
 
 

  Vitorino, Kommissionen. - (EN) Der blev først foretaget en forundersøgelse af Rådets Generalsekretariat, som dannede udgangspunkt for Rådets nuværende forslag til beslutning. Men vi har til hensigt at fremme vores eget initiativ på området for at sikre os, at vi får alle de nødvendige oplysninger til at kunne gå et skridt videre så snart som muligt. Det er meget vigtigt at komme det skridt videre for at kunne gøre det europæiske politiakademi til en permanent institution. Kommissionen har ikke tænkt sig at opgive den idé.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Mange tak for svarene her i eftermiddag, hr. Vitorino.

Spørgsmål nr. 50 besvares skriftligt(2).

Spørgsmål til fru Diamantopoulou

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 51 af Michl Ebner (H-0647/00):

Om: Social sikkerhed inden for rammerne af en styrket europæisk økonomi

I det nyligt påbegyndte 21. århundrede vil en af Den Europæiske Unions vigtigste opgaver utvivlsomt være at sørge for at give den sociale dimension en rimelig plads i forhold til den økonomiske og politiske dimension. Fælles socialpolitiske mål skal opstilles og gennemføres for at sikre, at de europæiske borgere inddrages i den fortsatte integrationsproces og den forestående udvidelse. Kommissionen bedes derfor oplyse, om den påtænker en øget harmonisering af de stadig så forskellige socialsikringsordninger samt af de faglige kvalifikationer på alle områder.

Er det korrekt at formode, at EU"s hidtil beskedne beføjelser inden for sociale anliggender og beskæftigelse vil blive udvidet i fremtiden?

 
  
MPphoto
 
 

  Diamantopoulou, Kommissionen. - (EL) Hr. formand, det, som de to spørgsmål i bund og grund handler om, er, om der vil komme en yderligere harmonisering af socialpolitikken, og om Kommissionens kompetence vil blive udvidet til socialpolitiske spørgsmål.

Jeg vil starte med at nævne den beslutning, som blev truffet af Rådet i Lissabon, hvor der er en klar omtale af behovet for at koordinere politikken for konkurrencedygtighed og politikken for social samhørighed, af behovet for en ajourføring af den sociale model og behovet for investeringer i mennesket og bekæmpelse af social udstødelse. I henhold til traktaterne har Kommissionen imidlertid ikke mulighed for at foreslå en politik for spørgsmål af socialpolitisk karakter. Men vi må dog sige, at Rådet efter Lissabon har givet udtryk for sit samtykke, har vedtaget en enig beslutning om et samarbejde på det socialpolitiske område og en udvidelse af fremgangsmåden med det åbne samarbejde til spørgsmål som social udstødelse og social sikkerhed.

Den agenda, der blev foreslået i juli, og som blev udarbejdet via et særligt samarbejde med Parlamentet og ordføreren for Udvalget om Sociale Anliggender, fru Van Lancker, indeholder en nøjagtig beskrivelse af de foranstaltninger og aktioner, som vedrører socialpolitikken inden for traktatens rammer, ligesom det også klart tilkendegives, at man ikke vil tilstræbe en harmonisering af socialpolitikkerne. Dette kan forekomme umuligt. Men vores planer kan føres ud i livet ved hjælp af redskaber som den sociale dialog, strukturfondene, især Den Europæiske Socialfond, som råder over et stort budget, ved hjælp af mainstreaming, politisk analyse, forskning samt lovgivning.

Kommissionen udsendte i juli 1999 en ny meddelelse med titlen "En samordnet strategi til modernisering af den sociale beskyttelse". Den indeholder to grundlæggende retningslinjer. Den ene er bekæmpelsen af social udstødelse, og den anden er det fremtidige samarbejde inden for social beskyttelse og pensionsordninger. For begge disse måls vedkommende omfatter Kommissionens prioriteringer lovgivning og anvendelse af sociale indikatorer, som er nødvendige for, at vi kan vurdere politikkerne, en konkretisering af mål vedrørende fattigdom og kultur - noget som vil blive drøftet under det franske formandskab - og enighed om visse krumtappe, som har betydning for pensionernes levedygtighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Ebner (PPE-DE). - (DE) Fru kommissær, mange tak for disse afklaringer. Lad mig formulere det, som jeg især ønsker mig, i et ekstra spørgsmål. I hvilket omfang forsøger Kommissionen fremover at arbejde i retning af, at de sociale sikringssystemer, faglige kvalifikationer, den sociale kompetence i det hele taget bliver harmoniseret? Det var yderst interessant at høre redegørelsen for den aktuelle situation og også udviklingen, som jo er mere positiv, end det har været tilfældet tidligere.

Men jeg tror, at vi må overbevise befolkningen i Den Europæiske Union om, at etableringsfrihed ikke er et tomt ord, som i sidste ende kun gælder fuldt ud for turister, men at etableringsfrihed for de mennesker, som arbejder, etableringsfrihed for de mennesker, som har arbejdet - hvilket i første omgang vedrører forsikringssystemet og pensionssystemet - er en realitet og ikke blot et tomt ord. Jeg tror, at vi med forenede kræfter må forsøge at overbevise Rådet om, at der her skal føres en mere åben, mere fremskridtsvenlig og fremtidsorienteret politik.

 
  
MPphoto
 
 

  Diamantopoulou, Kommissionen. - (EL) Hr. formand, jeg er ganske enig med det ærede medlems generelle holdning, men vil dog gøre opmærksom på de begrænsede spillerum, der er på europæisk plan for disse politikker, eftersom det er nationale politikker; for det andet vil jeg sige, at vores undersøgelser fortæller os, at der er så store forskelle i pensionssystemernes og de sociale sikringssystemers struktur og opbygning, at det er umuligt at tale om en harmonisering; for det tredje vil jeg, hvad angår arbejdstagernes rettigheder, når de bevæger sig imellem landene, sige, at der allerede findes to forordninger. Rådet (arbejds- og socialministrene) foretog i juli en tilbundsgående behandling af ændringen af forordningen om arbejdstagere, der bor i et land og arbejder i et andet, men jeg må understrege, at der er så store forskelle mellem landenes systemer, at vanskelighederne forbundet med en harmonisering som den, De foreslår, er næsten uoverstigelige.

 
  
MPphoto
 
 

  Kauppi (PPE-DE). - (FI) Hr. formand, fru kommissær, en harmonisering af socialsikringsordningerne forudsætter en finansiering af den sociale sikring eller i praksis en harmonisering af beskatningen, ikke bare med hensyn til de tekniske rammer, men også beskatningsniveauerne. Vi ved alle, at man politisk endnu ikke er nået til enighed om denne sag og at man temmelig sikkert ikke kommer det inden for en speciel kort tidsfrist. Derfor tror jeg, at en sådan "de små skridts politik" er helt på sin plads også i denne sag, og jeg vil gerne spørge om noget, der hører til en del af denne de små skridts politik, nemlig direktivet om et indre marked for supplerende pensioner. Direktivet skulle være kommet fra Kommissionen til behandling i Europa-Parlamentet allerede i juli, og nu har vi hørt, at det åbenbart rykkes til september. Det kan også være, at det ikke bliver behandlet under det franske formandskab. Kunne De give en aktuel redegørelse for dette direktiv om et indre marked for supplerende pensioner?

 
  
MPphoto
 
 

  Diamantopoulou, Kommissionen. - (EL) Hr. formand, jeg vil gerne gøre opmærksom på, at dette direktiv, som udarbejdes i samarbejde med andre direktorater og andre kommissærer, bl.a. for det indre marked og konkurrence, ikke er helt færdigt, men jeg vil kunne give Dem en mere komplet tekst under en af de næste mødeperioder. Vi er i den fase, hvor vi drøfter spørgsmålene.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 52 af Glenys Kinnock (H-0649/00):

Om: Europæiske ikke-statslige organisationer på det sociale område

De europæiske ikke-statslige organisationer på det sociale område udgør et vigtigt led mellem Europas borgere og Kommission, Parlament og Råd, hvilket i stigende grad erkendes i sammenhænge såsom socialpolitik, handel, udvikling og miljø. Hvilke planer har Kommissionen om at foreslå et retsgrundlag for den civile dialog mellem EU"s institutioner og det organiserede civile samfund?

 
  
MPphoto
 
 

  Diamantopoulou, Kommissionen. - (EL) Der er ingen tvivl om, at et af de grundlæggende spørgsmål, som dukker op i forbindelse med udarbejdelsen af hvidbogen om den nye måde at styre på i Europa, "Udvidelsen af demokratiet i Europa", er den rolle, som borgernes samfund spiller i de nye måder, demokratiet fungerer på i Europa og i alle medlemslandene.

Samarbejdsniveauet og de forskellige former for samarbejde mellem Kommissionen og de ikke-statslige organisationer fylder meget i alle de mapper, hvis programmer gennemføres via ikke-statslige organisationer, og jeg vil sige, at de har en særlig vægt inden for sociale spørgsmål.

Som bekendt foregår der i dag en dialog på grundlag af det arbejdsdokument, som Kommissionen har fremlagt under titlen "Kommissionen og de ikke-statslige organisationer - opbygningen af et stærkere partnerskab". Målet er, at vi ved hjælp af denne dialog finder frem til nye forslag, som vedrører væsentlige spørgsmål af politisk karakter, men også spørgsmål af proceduremæssig politisk karakter som f.eks. organisationernes repræsentativitet og spørgsmål af proceduremæssig karakter som f.eks. støtte til organisationerne og deres funktion. Som et led i denne dialog mødtes jeg den 30. marts 2000 med medlemmerne af de europæiske ikke-statslige organisationers platform, hvor vi havde en dialog om to kategorier af emner. Den første var de forslag, som blev stillet - som var af stor værdi for den sociale agenda - og den anden var emner, som drejede sig om de ikke-statslige sociale organisationer på europæisk plan og deres repræsentativitet og organisering, deres økonomiske problemer og de særlige proceduremæssige vanskeligheder forbundet med at støtte dem samt kvaliteten af og normerne for de tjenester, som de ikke-statslige organisationer kan tilbyde. Og jeg må sige, at deres bidrag til denne dialog er af stor betydning.

For nylig, i juni, fandt der et møde sted mellem Generalsekretariatets tværtjenstlige gruppe og platformene for de europæiske ikke-statslige organisationer, som beskæftiger sig med sociale og udviklingsmæssige spørgsmål, og vi tror, at denne dialog snart vil være fuldført, så Kommissionen efter at have vurderet det hidtidige samarbejde og den institutionelle ramme, som de ikke-statslige organisationer arbejder indenfor, vil kunne udarbejde et komplet forslag, hvorved deres institutionelle rolle og funktionsmuligheder vil blive befæstet.

 
  
MPphoto
 
 

  Kinnock, Glenys E. (PSE). - (EN) Jeg takker kommissæren, og jeg er helt enig i indholdet navnlig af første del af Deres svar. Jeg bifalder, at der gives tilskud til ikke-statslige organisationer gennem handlingsprogrammerne om udstødelse og ikke-diskrimination. Men jeg har et konkret spørgsmål: Hvorfor er det kun otte eller ni ikke-statslige organisationer, der, så vidt jeg er orienteret, modtager støtte under disse to programmer?

For det andet mener de ikke-statslige organisationer, at de uretmæssigt nægtes adgang til kernebevillinger. Jeg har hørt, at de i stedet får projektbevillinger, og at 18 miljøorganisationer f.eks. modtager støtte fra Kommissionen til deres driftsomkostninger. Efter min mening er det nu to år efter budgetstoppet i 1998 på tide, at Kommissionen gør noget ved de helt klare behov, som europæiske ikke-statslige sociale organisationer har for kernebevillinger til dækning af deres driftsomkostninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Diamantopoulou, Kommissionen. - (EN) Som De ved, er der især i forbindelse med sociale spørgsmål og ikke-statslige organisationer visse regler om disse organisationers størrelse, deres repræsentativitet og deres resultater. Vi ved, at der på det sociale område findes et enormt antal ikke-statslige organisationer, og det er meget vanskeligt for Kommissionens Generaldirektorat at vide, hvilke af dem de kan samarbejde med. Undertiden er der forvirring på nationalt plan. Så vi har besluttet at fastsætte kriterier, ud fra hvilke vi kan udvælge de ikke-statslige organisationer, vi kan samarbejde med. Det er derfor, vi må have afklaret spørgsmålet om repræsentativitet og om det netværk, der skal etableres på europæisk plan.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 53 af Mihail Papayannakis (H-0675/00):

Om: Beskæftigelsen i Grækenland

I mit spørgsmål (H-0778/99)(3) om den græske handlingsplan for beskæftigelsen havde Kommissionen svaret, at "den græske regering anerkender i dag problemet i forbindelse med, at det ikke er muligt at registrere tilgangen og afgangen af de mennesker, der finder beskæftigelse. Derfor har den for det første forpligtet sig til at omorganisere landets offentlige beskæftigelsestjenester og for det andet til at skabe effektive centre for beskæftigelsesfremme - dette program er allerede begyndt, men ikke fuldført endnu. For det tredje har den forpligtet sig til at indføre et system med elektroniske beskæftigelseskort og at anvende egnede elektroniske systemer til at overvåge disse politikker".

Hvad er udviklingen i arbejdsløshedsprocenten i dag i Grækenland, hvor langt er man kommet med gennemførelsen af de forpligtelser, den græske regering har indgået vedrørende ovennævnte, og kan Kommissionen i dag også oplyse de kvantitative resultater (det vil sige hvor mange arbejdsløse som nu er kommet i arbejde) på grundlag af de programmer, der er gennemført til fremme af beskæftigelsen?

 
  
MPphoto
 
 

  Diamantopoulou, Kommissionen. - (EL) Ifølge tal fra Eurostat lå arbejdsløshedsprocenten i Grækenland på 10,7% i 1998 med en gennemsnitlig arbejdsløshedsprocent i Europa i samme periode på 9,9%. Eurostat har ikke på nuværende tidspunkt tal for Grækenland i 1999, men arbejdsløshedstallet er vurderet til 10,4% i 1999. Som det fremgår, mangler vi egnede statistiske oplysninger, som kan vise udsvingene i arbejdsløshedstallene, hvilket gør det vanskeligt at vurdere de anvendte politikker og foranstaltninger inden for rammerne af den nye handlingsplan for beskæftigelsen og de nye foranstaltninger, som den græske regering har bekendtgjort på grundlag af denne beskæftigelseshandlingsplan, og som bevæger sig i den rigtige retning.

Der er indgået nogle vigtige forpligtelser, som for det første vedrører en indsats for at organisere og bringe Grækenlands statistiske tjenester og funktioner i overensstemmelse med de europæiske landes og med Eurostats tjenester, for uden den statistiske basis er det svært at gå i gang med specifikke politikker. For det andet forpligter man sig til at fremskynde omstruktureringen af de offentlige tjenester, beskæftigelsestjenesterne og de statistiske tjenester, og denne omstrukturering skal være gennemført inden udgangen af 2001.

Kommissionen har ingen oplysninger om antallet af arbejdsløse, der er kommet i beskæftigelse gennem de forskellige beskæftigelsesprogrammer i Grækenland, og derfor har man også forpligtet sig til i samarbejde med Kommissionen at gennemføre en løbende evaluering af uddannelsesprogrammerne, så der sker en klar overvågning af personer, som gennemgår et uddannelsesforløb.

Deres spørgsmål kommer samtidig med offentliggørelsen af henstillingerne til alle landene, og de mest basale henstillinger vedrørende Grækenland er reformer med hensyn til statistik, indikatorer, undersøgelser og beskæftigelsestjenester, en analytisk undersøgelse af de skattemæssige incitamenter til at være ubeskæftiget og af andre modsatte incitamenter med baggrund i fællesskabstilskud til at få arbejdsløse ind på arbejdsmarkedet, fremme af livslang uddannelse og arbejdsmarkedets parters deltagelse i denne proces, styrkelse af iværksætterånden, forenkling af procedurerne i forbindelse med oprettelse af nye virksomheder samt fremme af samarbejdet mellem arbejdsmarkedets parter om en mere tidssvarende organisering af ansættelsesforhold, samtidig med at man garanterer fleksibilitet og sikkerhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Papayannakis (GUE/NGL). - (EL) Mange tak, fru kommissær. Jeg har omtrent de samme statistiske oplysninger, som De har, og sidder netop med Eurostats sidste rapport i hånden, fra den 5. september 2000. Tallene svarer næsten til Dem, De opgav.

Det, jeg gerne vil fremhæve, er: Jeg har i mange år, længe inden Deres udnævnelse, fru kommissær, forsøgt at få at vide - eventuelt bare som et overslag - hvor mange der er kommet i arbejde som følge af beskæftigelsesaktioner, men det er endnu ikke lykkedes mig. Hvilke udsigter er der til, at vi kan få oplyst dette, måske bare i forbindelse med en enkelt aktion, hvis det ikke er muligt at få generelle tal?

For det andet sagde De, at vi vil få resultater at se i slutningen af 2001. For mit vedkommende finder jeg det på nuværende tidspunkt fuldstændig uacceptabelt, at man drøfter noget ud fra data, som eksisterer for alle lande, for hver enkelt måned, samlede tal, tal for forskellige grupper - alle tal bortset fra Grækenland, hvor kolonnen er helt tom. Jeg undrer mig over, at vi kan drøfte noget som helst. Jeg beklager at måtte sige det på denne måde, men min tålmodighed er ved at være brugt op.

 
  
MPphoto
 
 

  Diamantopoulou, Kommissionen. - (EL) Grækenland befinder sig i en overgangsperiode, som man kan sige svarer til den første fase af de politikker, som havde med landets optagelse i Den Økonomiske og Monetære Union at gøre.

Der er ingen tvivl om, at landet er bagud i forhold til de øvrige lande på visse områder som dem, der her er nævnt. Jeg er enig med Dem i, at den del, der vedrører de statistiske oplysninger, har stor betydning, ikke kun af hensyn til evalueringen, men også af hensyn til de politikker, der skal føres. I handlingsplanen indgår en klar forpligtelse med hensyn til beskæftigelsen, henstillingerne drejer sig om dette konkrete mål, direktiverne, 2000-retningslinjerne for beskæftigelsen har det som en prioritet, og det er et af de spørgsmål, hvor den græske regering har forpligtet sig. Jeg håber, situationen ser bedre ud ved denne tid næste år.

 
  
MPphoto
 
 

  Hatzidakis (PPE-DE). - (EL). Fru kommissær, personligt har jeg ikke noget imod Dem, men jeg må sige, at jeg overhovedet ingen sympati har for den græske regering, især hvad angår beskæftigelsesspørgsmål, og det skyldes resultaterne. Og jeg mener også, at Deres udtalelser indtil nu forklarer min mangel på sympati. Hvordan kan man føre beskæftigelsespolitik, når man ikke ved, hvordan beskæftigelsen er, når man ikke ved, hvor mange personer der er kommet i arbejde som følge af uddannelsesprogrammerne?

Jeg vil gerne koncentrere mig om en enkelt ting og stille Dem et konkret spørgsmål, så vi undgår en alt for omfattende diskussion. Hvad mener De, og hvad foreslår De den græske regering, at der skal ændres med hensyn til uddannelse i perioden 2000 - 2006 set i forhold til den foregående periode, hvor vi alle har indtryk af, at det ikke gik så godt, selv om der ikke findes nogen nøjagtige tal. Men selv de oplysninger, der findes, viser, at situationen hele tiden forværres. Så hvad vil man ændre i tidsrummet 2000 - 2006?

 
  
MPphoto
 
 

  Diamantopoulou, Kommissionen. - (EL) Først og fremmest vil jeg gøre opmærksom på, at de enkelte lande har forskellige udgangspunkter, som bunder i historiske og politiske forhold, og at alle landene i den kommende femårige periode, som indgår i den tredje EF-støtteramme, får en enestående chance for at evaluere strategier og midler.

Hvad angår det konkrete uddannelsesområde, som De er inde på, har vi som bekendt i Grækenland EKEPIS, som er oprettet efter aftale med Kommissionen; det er et center for certificering, som har haft meget tilfredsstillende resultater og positive evalueringer, og det vil i den kommende periode afslutte certificeringsprocedurerne. Det skal altså certificere undervisere og programmer, noget som ikke har været gjort indtil nu.

For det andet bør uddannelsesområdet og den retning, man ønsker at orientere det i, kædes sammen med de valg, landet træffer med hensyn til serviceområdet og informationssamfundet, det vil sige uddannelsens temagrundlag skal kædes sammen med de valg, landet ellers træffer.

For det tredje skal etableringen af de beskæftigelsesfremmende centre fuldendes. Indtil videre er der oprettet 24. Der skal være mindst 100 i henhold til den nationale planlægning. Disse centre skal ikke have noget med de traditionelle tjenester for arbejdsløse at gøre, men skal anvende de modeller, vi også bruger i Den Europæiske Union i dag, og som er modeller for individuelle ydelser til de arbejdsløse. Og så skal planerne om det elektroniske beskæftigelseskort føres ud i livet, så man kan følge udviklingen. Det er de forpligtelser, der indgår i beskæftigelseshandlingsplanen for 2000. Der er midler til at gennemføre disse programmer, og det er min vurdering, at de i perioden 2000 - 2006 for uddannelsesområdets vedkommende skal orienteres mod de konkrete punkter, jeg her har nævnt.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Da spørgeren ikke er til stede, bortfalder spørgsmål nr. 54.

Spørgsmål nr. 55, 56 og 57 besvares skriftligt(4).

 
  
MPphoto
 
 

Spørgsmål til hr. Fischler

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 58 af Guido Sacconi (H-0602/00):

Om: Forsinkelser i forbindelse med udstedelse af "specificitetsattestering af levnedsmidler"

Efter en lang forberedelsesproces, undersøgelser og drøftelse i den berørte italienske sektor blev der i 1994 udarbejdet en ansøgning vedrørende ren jomfruhonning i overensstemmelse med forordning 2082/1992/EF(5). Ansøgningen, som var ledsaget af et ønske om en "specificitetsattestering" blev forelagt af Sammenslutningen for Ren Jomfruhonning og fremsendt til Kommissionen af den italienske miljøminister den 8. september 1995. Først i august 1999 kom Kommissionens godkendelse, og dette kun takket være flere henvendelser fra den italienske regering og navnlig fra den italienske minister De Castro. Siden da har den pågældende forening imidlertid intet hørt. I betragtning af, at der er gået 11 måneder siden Kommissionen accepterede ansøgningen, og den pågældende forordning indeholder særlige tidsfrister for udstedelsen af attesten, bedes Kommissionen redegøre for, hvilke problemer, der har forhindret den officielle udstedelse af attesten, og hvilke foranstaltninger den agter at træffe for at løse dem?

 
  
MPphoto
 
 

  Fischler, Kommissionen. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer, ansøgningen vedrørende ren jomfruhonning, som der her er tale om, er desværre ikke i overensstemmelse med kravene i de gældende bestemmelser i Fællesskabet. Især er anvendelsen af denne betegnelse i strid med det hidtidige direktiv 409 fra 1974. Derfor har man hidtil ikke kunnet imødekomme den italienske ansøgning om beskyttelse ved attestering af særlige fødevareegenskaber i henhold til forordning 2082. Men som De ved, er der stillet forslag om at ændre dette direktiv.

Så snart Rådet og Parlamentet har ændret direktivet, og en sådan betegnelse dermed bliver lovlig, kan behandlingen af ansøgningen for den nævnte honning langt om længe afsluttes med et positivt resultat.

 
  
MPphoto
 
 

  Sacconi (PSE). - (IT) De skal have mange tak for Deres nøjagtighed, hr. kommissær, men jeg må sige, at jeg ikke er tilfreds.

For 11 måneder siden afgav Kommissionen trods alt positiv udtalelse, sådan som det fremgår af mit spørgsmål. Jeg er klar over, at man i mellemtiden har ændret den fælles holdning til direktivet, og at den først skal forelægges for Parlamentet. Det forekommer mig dog ikke, at henvisningen til forordning 2082/92 har noget at gøre med dette direktiv, men at direktivet og forordningen kan betragtes som to forskellige retningslinjer.

Jeg beder Dem derfor om en forklaring i den forbindelse, for ellers kan jeg ikke give de italienske biavlere nogen god nyhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Fischler, Kommissionen. - (DE) Hr. formand, hr. medlem, det er ganske enkelt at afklare. Vi kan ikke give oprindelsesbetegnelse for et produkt, hvis en sådan betegnelse er i modstrid med en fællesskabsretlig bestemmelse. Derfor er det en forudsætning, at denne ændrede fællesskabsretlige ordning først træder i kraft, for så eksisterer denne modsætning ikke længere. Så har vi heller ingen problemer med at udstede den beskyttelse, som den italienske regering eller den berørte region ønsker.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 59 af Patricia McKenna (H-0609/00):

Om: EU-støtte til Coillte

Ifølge Domstolens dom fra august 1999 har Coillte i perioden fra 1993 til 1999 uberettiget modtaget støtte til indkomstudligning i medfør af skovbrugsstøtteforordning 2080/92(6) i størrelsesordenen £6,5 millioner. EF-Domstolen statuerede, at Coillte, der er et irsk halvoffentligt selskab, som har til opgave at udvikle skovbruget, var en "offentlig enhed", hvorfor den ikke var støtteberettiget.

Mener Kommissionen, at Coillte på baggrund af denne dom ikke længere er berettiget til at modtage yderligere udbetaling af £30,5 millioner som led i næste runde af støtteudbetalingerne til skovbruget i henhold til forordning 2080/92?

 
  
MPphoto
 
 

  Fischler, Kommissionen. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer. Medlemmets spørgsmål går ud på, om virksomheden Coillte er berettiget til at modtage samfinansieret støtte til udligning af indkomsttab ved skovrejsningsinitiativer i henhold til forordning 2080 fra 1992 fra Landbrugsfonden - garantisektionen.

Jeg vil gerne præcisere, at der ikke foreligger nogen afgørelse fra Domstolen i dette specielle spørgsmål. Det er imidlertid korrekt, at Kommissionen opfatter denne virksomhed Coillte som en statsvirksomhed, fordi denne virksomhed ejes af den irske stat. Derfor har den ikke krav på støtte til udligning af indkomsttab. Denne støtte er i henhold til artikel 2, stk. 2, litra b, i skovrejsningsforordningen forbeholdt landmænd og andre privatretlige fysiske eller juridiske personer. Derfor har Kommissionen i sinde at afslå samfinansiering af den udbetalte støtte med tilbagevirkende kraft fra 1. august 1996.

For årene 1997 og 1998 er der tale om et samlet beløb på ca. 4,8 millioner euro. Denne økonomiske korrektur har de irske myndigheder anfægtet i den såkaldte forligsprocedure. Forligsorganet er i færd med at behandle sagen og har endnu ikke afsluttet behandlingen af dette spørgsmål. Kommissionen forfægter i denne sag det standpunkt, at de irske myndigheder hidtil ikke har dokumenteret, at Coillte skulle klassificeres som en privatretlig virksomhed.

Kommissionen kan heller ikke bekræfte hverken det af medlemmet nævnte beløb på 6,5 millioner pund eller beløbet på 30,5 millioner, som åbenbart vedrører kommende udbetalinger. Kommissionen vil imidlertid ved alle fremtidige ansøgninger indtage samme standpunkt, som den hidtil har forfægtet.

 
  
MPphoto
 
 

  McKenna (Verts/ALE). - (EN) Jeg er meget glad for at høre Kommissionens svar, fordi støtten til Coillte blev bevilget af staten. Coillte er et halvoffentligt selskab, som har til opgave at udvikle skovbruget. Det har faktisk brugt de penge, som det fik fra disse renteudbetalinger, på at opkøbe jord. Det er også interessant, at formanden, Ray MacSharry er tidligere EU-landbrugskommissær, og at han stadig nægter at anerkende, at Coillte er en offentlig virksomhed, og at den ikke er berettiget til denne støtte. Ved et møde med Coillte for nylig fik jeg at vide, at regeringen vil bestride denne beslutning. Jeg mener, at det ville være spild af skatteydernes penge, da det efter min mening er klart for enhver med blot et gran af sund fornuft, at de ikke er berettiget til pengene. Det forfærdelige er, at de har forhindret dem, der i forbindelse med affolkningen af landdistrikterne skulle have haft pengene til at sikre, at de, der mistede indkomster, faktisk fik pengene, og jeg vil gerne have Kommissionens forsikring om, at Coillte ikke får flere penge, for de er ikke berettiget til dem, og de skal betale dem tilbage. De siger nu, at staten må betale pengene tilbage, men det er også uacceptabelt.

 
  
MPphoto
 
 

  Fischler, Kommissionen. - (DE) Hr. formand, jeg har egentlig ikke noget at tilføje. Det er netop Kommissionens holdning, som medlemmet her har fremstillet og forklaret. Der kan ikke være tvivl om, at en stat som stat og som i dette tilfælde eneejer af en virksomhed ikke er indkomstmodtager og derfor heller ikke kan opvise indkomsttab. Derfor er det klart, at disse midler skal betales tilbage, og at denne virksomhed heller ikke kan få nye støttemidler.

Derudover kan jeg med hensyn til forligsproceduren fortælle Dem, at denne forligsprocedure ikke svarer til en voldgiftssag, men kun præsenterer holdningen hos en instans, som er skabt af Fællesskabet. Konklusionerne er imidlertid ikke bindende for Kommissionen, som vi jo også har drøftet flere gange her i Parlamentet. På den anden side står det naturligvis begge parter frit for at gå til EF-Domstolen, men det ligger uden for vores kompetence at træffe afgørelse om dette.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Da spørgeren ikke er til stede, bortfalder spørgsmål nr. 60.

Spørgsmål nr. 61 af María Izquierdo Rojo (H-0618/00):

Om: Omkostninger ved udvidelsen og landbruget i Middelhavsområdet

I betragtning af prognoserne og de seneste lovgivningsforslag vedrørende landbruget i Middelhavsområdet, der berører produktionen af bl.a. bomuld, ris, frugt og grøntsager, tomater, nødder og olivenolie, og som har alvorlige følger for beskæftigelsen og det sociale fremskridt i disse fattige områder i Europa, og i betragtning af de budgetmæssige planer for udvidelsen af EU, hvordan vil Kommissionen da undgå, at det i virkeligheden bliver landbruget i Middelhavsområdet, som i sidste ende kommer til at betale omkostningerne ved den kommende udvidelse?

 
  
MPphoto
 
 

  Fischler, Kommissionen. - (DE) Hr. formand, jeg vil gerne sige, at jeg finder dette spørgsmål vigtigt, fordi det giver lejlighed til en præcisering. For her etableres der en sammenhæng mellem den måde, som de sydlige stater og de sydlige produkter behandles på, og så udvidelsen. Fru parlamentsmedlem, jeg kan virkelig forsikre Dem, at de planlagte reformer i de nævnte sektorer, som De har nævnt i Deres spørgsmål, virkelig ikke har noget med udvidelsen at gøre. Den tidsplan, der er planlagt, er nemlig et resultat af de forpligtelser, som Kommissionen har påtaget sig, efter at Rådet har udstedt de pågældende forordninger. De er et resultat af nødvendigheden af, at vi i fuldt omfang sikrer, at instrumenterne i den fælles landbrugspolitik er effektive under hensyntagen til markedsudviklingen.

Kommissionens reformforslag skal i sidste ende være med til at realisere den europæiske landbrugsmodel i disse sektorer. Det drejer sig om at sikre bæredygtigheden i alle dens tre dimensioner. Vi vil bringe de økonomiske, de sociale og de miljøpolitiske målsætninger på disse områder i harmoni med hinanden. Beskæftigelsen og det sociale fremskridt især i landområderne i Middelhavsområdet spiller naturligvis en meget vigtig rolle i denne forbindelse.

Da den fælles landbrugspolitik i henhold til Agenda 2000, som De ved, er baseret på to søjler, og gennemførelsen af de nye udviklingsplaner for landområderne, især i mål 1-områderne, yder et mærkbart bidrag til at nå disse mål, tror jeg også det er klart, hvilke konsekvenser det giver.

I det finansielle overslag, som Det Europæiske Råd blev enigt om sidste år i Berlin, er der en skarp adskillelse mellem bindingen af midlerne til de 15 medlemsstater og de ekstra midler, som er afsat til tiltrædelseslandene. Derfor er der i øjeblikket slet ikke mulighed for at anvende midler, som er afsat til de 15 medlemslande, til udgifter til kommende medlemmer, altså til ansøgerlandene. Derfor er den bekymring, som bliver bragt til udtryk her, efter min mening virkelig ikke begrundet.

 
  
MPphoto
 
 

  Izquierdo Rojo (PSE). - (ES) Hr. kommissær, De kan eventuelt svare tydeligere på følgende spørgsmål, der er utroligt vigtigt for udvidelsen:

Fællesskabslovgivningen, der skal gælde for ansøgerlandene fra og med det øjeblik, ansøgerlandene opnår tiltrædelse - det såkaldte acquis communautaire - omfatter det efter Deres opfattelse begrebsmæsssigt den hjælp og støtte, der finansieres af den fælles landbrugspolitik?

 
  
MPphoto
 
 

  Fischler, Kommissionen. - (DE) Hr. formand, fru medlem, jeg går ud fra, at når De taler om støtten, mener De først og fremmest de direkte betalinger, som er indeholdt i markedsordningerne, og som der i forbindelse med udvidelsesdebatten er stor diskussion om.

Principielt har De ret. I længden gælder samme acquis communautaire for alle medlemsstater. Derfor kan der også kun være en fælles landbrugspolitik, og ikke to forskellige. Men De ved selv udmærket - og det har jo hidtil været tilfældet ved udvidelser, med Spanien, med Portugal, med alle andre stater - at der i tiltrædelsestraktaten, som jo er primær lovgivning, findes overgangsordninger, og i disse overgangsordninger findes naturligvis også undtagelser fra acquis communautaire. Det er jo det, der er meningen med overgangsordninger. Derfor kan man først besvare spørgsmålet om, fra hvornår de nye medlemsstater faktisk i fuldt omfang modtager direkte betalinger, som de findes i de fælles markedsordninger, når udvidelsesforhandlingerne er afsluttet. For dette spørgsmål er jo netop en del af udvidelsesforhandlingerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 62 af Marjo Matikainen-Kallström (H-0633/00):

Om: Subsidier til tobaksdyrkning

Tobaksdyrkning i Den Europæiske Union støttes med millioner af euro årligt, mens over en halv million EU-borgere årligt dør af sygdomme, der skyldes tobak. De subsidier, der gives til tobaksdyrkning, bør omfordeles således, at de nuværende producenter tilskyndes til at gå over til afgrøder, der er sundere end tobak.

Hvordan vil Kommissionen i fremtiden ændre principperne for tildeling af strukturpolitiske subsidier, for at den omfattende tobaksdyrkning i Den Europæiske Union kan bringes til ophør? Hvad mener Kommissionen ville være en realistisk tidsplan for gennemførelsen af de nødvendige ændringer?

 
  
MPphoto
 
 

  Fischler, Kommissionen. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer, den problemstilling, som medlemmet rejser, er efter min mening ikke ligefrem ny. Jeg minder Parlamentet om, at Kommissionen allerede i 1996 fremlagde en rapport om den fælles markedsordning for råtobak for Parlamentet og Rådet. I denne rapport blev der henvist til, at denne sektor bidrager afgørende til at opretholde livet i nogle til dels meget tilbagestående regioner i Fællesskabet, hvor der næsten heller ikke er nogen alternativer.

På baggrund af den analyse, som den gang blev udarbejdet over de sociale og økonomiske konsekvenser af at afskaffe støtten til tobaksdyrkningen, blev denne mulighed forkastet. Den blev imidlertid også forkastet, fordi det blev dokumenteret, at dyrkningsstøtten praktisk talt ikke har nogen indflydelse på tobaksforbruget og dermed på sundhedsrisikoen i Fællesskabet.

Efterfølgende blev der så gennemført en gennemgribende reform af tobakssektoren i 1998. De centrale punkter i reformen er følgende. For det første en forbedring af kvaliteten, især også omstilling til sorter med lavere tjære- og nikotinindhold. For det andet en intensivering af forskningen, som finansieres af Fællesskabets tobaksfond. Her er midlerne blevet fordoblet. En af de vigtigste opgaver for denne forskning er at undersøge mulighederne for at omstille fra tobaksdyrkning til andre aktiviteter. For det tredje indeholder reformen i forbindelse med omstilling til andre afgrøder en mekanisme, hvorefter kvoter bliver tilbagekøbt fra landmænd, som er villige til at opgive produktionen. Disse landmænd bliver altså faktisk tilbudt penge for at lette deres omstilling til andre produkter.

Disse bestemmelser, som er indeholdt i tobaksmarkedsordningen, kan suppleres yderligere inden for rammerne af støtteforanstaltningerne for udvikling af landområderne.

Til slut vil jeg også gerne sige, at Kommissionen naturligvis vil foretage en vurdering af de initiativer, som er blevet iværksat i forbindelse med reformen. Senest den 1. april 2002 vil vi forelægge en rapport om, hvordan den ændrede markedsordning fungerer, for Europa-Parlamentet.

 
  
MPphoto
 
 

  Matikainen-Kallström (PPE-DE). - (FI) Hr. formand, hr. kommissær, jeg er taknemmelig for disse svar. Der er tale om at flytte støtten til andre produkter. Jeg har allerede flere gange fremsat disse kommentarer, da der trods alt er tale om en ting, der ryster menneskeheden i så høj grad som tobak, som dræber mange. Med hensyn til de analyser, De hentydede til, vil jeg gerne vide, hvilke objektive analyser de er baseret på, da jeg er bekymret for vores alles helbred og samtidig også for tobaksproducenternes eksistens. Deres næringsvej burde kunne ændres og holdes på et sådant niveau, at de kan producere ufarlige produkter til os alle sammen.

 
  
MPphoto
 
 

  Fischler, Kommissionen. - (DE) Hr. formand, fru medlem, jeg beklager, at der ikke var nogen tolkning i begyndelsen. For at gøre det kort: Naturligvis sender jeg Dem gerne den analyse, som blev udarbejdet den gang. Man undersøgte også den sociale effekt, effekten på indkomsterne, i denne analyse. Jeg stiller gerne de ønskede bilag til Deres rådighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Purvis (PPE-DE). - (EN) Er kommissæren klar over, at forskning udført af det skotske institut for afgrødeforskning i Invergowrie i nærheden af Dundee viser, at tobaksplanter kan genmanipuleres til at acceptere indpodning til formering af mulige kræftvacciner? Det er faktisk temmelig ironisk. Ville det ikke være ønskeligt at omlægge den europæiske tobaksavl til sådanne gode formål og at fremme denne type forskning?

 
  
MPphoto
 
 

  Fischler, Kommissionen. - (DE) Hr. formand, hr. medlem, jeg må helt ærligt sige, at jeg er ikke informeret om disse forskningsresultater, men det skyldes måske, at de først og fremmest er gjort ud fra sundhedsmæssige overvejelser og derfor hører til vores sundhedskommissærs ansvarsområde. Men jeg vil gerne informere mig om dem. Men uanset om disse resultater er positive eller mindre positive, må vi efter min mening - det må vi ikke glemme - egentlig overbevise rygerne om det, så de også er villige til at købe cigaretter, som opfylder disse forudsætninger.

Det er ikke et problem for tobaksavlerne, for tobaksavlerne vil sikkert dyrke den tobak, som markedet forlanger. Måske er det i det hele taget det bedste at holde sig til, hvad jeg nu har gjort i 15 år - tidligere røg jeg også - nemlig helst slet ikke at ryge. Så opstår problemet kun i meget begrænset omfang.

 
  
MPphoto
 
 

  Schierhuber (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, sundhedspolitik er noget, vi alle prioriterer højt her i Parlamentet. Vi ved, at tobaksavlen er prioriteret forskelligt i medlemsstaterne. Derfor spørger jeg, selv om jeg var og er ikkeryger, om ikke Kommissionen mener, at der - hvis man i dag indstillede tobaksdyrkningen i Den Europæiske Union totalt, sådan som nogle kræver - alligevel ville blive røget, fordi røgvarerne ville komme ind i EU via import?

 
  
MPphoto
 
 

  Fischler, Kommissionen. - (DE) Fru medlem, når man ser på handelsbalancerne på tobaksområdet, konstaterer man, at det allerede i dag er sådan, at en meget stor del af den tobak, som anvendes til cigaretproduktionen, bliver importeret. Forskellen er kun, at vi ved hjælp af den fælles markedsordning på en måde forsøger selv at producere en del af det, som alligevel bliver konsumeret, for ikke at importere det hele. Dermed får forskellige familier en chance for at få en indkomst ud af denne dyrkning.

Jeg er fast overbevist om, at man kun kan få hånd om det sundhedsproblem, som uden tvivl findes i forbindelse med tobaksrygning, ved at gøre forbrugerne opmærksomme på, hvilke sundhedsmæssige konsekvenser tobaksrygning kan have. Kun hvis vi er i stand til at overbevise forbrugerne, vil tobaksforbruget falde. Det er en illusion at tro, at man kan styre dette spørgsmål fra udbudssiden. Økonomisk set lader det sig kun gøre fra efterspørgselssiden.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Mange tak, hr. Fischler, for Deres svar.

Spørgsmål 63 til 109 vil blive besvaret skriftligt(7).

Hermed er spørgetiden til Kommissionen afsluttet.

(Mødet udsat kl. 19.25 og genoptaget kl. 21.00)

 
  
  

FORSÆDE: Guido PODESTÀ
Næstformand

 
  

(1) Se bilag "Spørgetid".
(2) Se bilag "Spørgetid".
(3) Mundtligt svar den 18.1.2000.
(4) Se bilag "Spørgetid".
(5) EFT L 208 af 24.7.1992, s. 9.
(6) EFT L 215 af 30.7.1992, s. 96.
(7) Se bilag "Spørgetid".

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik