Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 6. september 2000 - Strasbourg

12. Vandpolitiske foranstaltninger

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning (A5-0214/2000) af Lienemann for Europa-Parlamentets Delegation til Forligsudvalget om Forligsudvalgets fælles udkast til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (C5-347/2000 - 1997/0067 (COS)).

  Lienemann (PSE), ordfører. - (FR) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer, kære kolleger, jeg tror, at vi sammen har gjort nytte ved at udarbejde dette rammedirektiv om de vandpolitiske foranstaltninger.

Vi har gjort nytte, vi har sammen skabt et kompromis, men det er et kompromis, der indeholder høje krav, som jeg mener vil gøre det muligt at foretage et stort kvalitativt og kvantitativt spring inden for vandforvaltning. De europæiske borgere skal på langt sigt kunne få kvalitetsvand overalt, hvad enten det er overflade- eller grundvand.

Det har været muligt at opnå dette kompromis takket være et aktivt engagement, det styrkeforhold, som Europa-Parlamentet har skabt, og takket være mobiliseringen af alle grupper, i særdeleshed skyggeordførerne, som har støttet mig i dette vanskelige forlig, samt takket være hr. Provan, som er formand for vores delegation.

Men jeg vil også takke de øvrige aktører, naturligvis Kommissionen, som har fungeret som mægler og teknisk fornyer, og som har gjort dette med stor stringens og effektivitet, samt kommissæren og Kommissionens tjenestegrene. Jeg vil også takke Rådet, i særdeleshed det portugisiske formandskab og hr. minister Pedro Silva Perreira, som har gjort denne aftale mulig. Jeg mener, at de krav, der stilles i dette direktiv, er væsentlig sværere at gennemføre for landene i Sydeuropa end for andre lande i Unionen, der har lettere adgang til vand.

Hvor er der sket væsentlige fremskridt? For det første har dette direktiv en stor bindende lovgivningsmæssig værdi. For det andet i forbindelse med behandlingen af det spørgsmål, som vi i Parlamentet anser for det vigtigste, nemlig eliminering og fuldstændigt ophør af alle former for forurening med prioriterede farlige stoffer. Parlamentet ønskede, at dette direktiv skulle være i overensstemmelse med de forpligtelser, der er blevet indgået inden for rammerne af de internationale konventioner, især OSPAR, som det også angives i direktivet. De foranstaltninger, der er iværksat, gør det muligt løbende - hvert fjerde år - at udarbejde en liste over prioriterede stoffer, nemlig de prioriterede stoffer, hvis mængde skal reduceres, og de prioriterede farlige stoffer, som slet og ret skal fjernes.

For det tredje er der det vigtige spørgsmål om grundvand. Det har været vanskeligt nøjagtigt at definere, hvad der menes med en god tilstand for grundvand. For at kunne præcisere dette begreb var det planlagt at udarbejde et "datterdirektiv", det vil sige et direktiv, der indeholder nærmere bestemmelser til rammedirektivet. Europa-Parlamentet frygtede lidt, at dette nye direktiv kunne medføre, at kravene til bekæmpelse af forurening og de øjeblikkelige foranstaltninger til hindring af forurening af grundvandet blev udskudt.

Derfor har vi holdt fast ved og opnået, at det bliver angivet, først og fremmest hvis direktivet ikke vedtages af de europæiske folkevalgte, at medlemslandene fastlægger bestemmelser, der skal garantere en god tilstand for grundvandet. I de tilfælde, hvor medlemslandene ikke fastlægger bestemmelser - det er på en måde et damoklessværd - hvis man for forurenende stoffer når til 75% af niveauet i de gældende standarder for den gode tilstand for grundvand, skal medlemslandene foretage en tendensændring. Generelt tages der i direktivet højde for Parlamentets vilje til at sørge for, at medlemslandenes foranstaltninger gør det muligt at vende den opadgående kurve for forurening af grundvandet.

Kære kolleger, jeg synes derfor, at vi således har opnået en ordning, der gør det muligt at opnå væsentlige fremskridt, og dette ikke kun for de overordnede principper, men også med en virkelig effektivitet i de beslutninger, der er taget.

Vi skal ikke desto mindre alle være på vagt. Først og fremmest over for "datterdirektiverne", som vil afvige fra rammedirektivet. Vi skal være med til den fælles beslutning om listen over prioriterede stoffer og prioriterede farlige stoffer. Kommissionen har allerede udarbejdet den første beretning, og der er udnævnt en ordfører. Den anden store mobilisering i Parlamentet bliver indholdet i rammedirektivet om grundvand.

Jeg mener, at vi kort sagt er kommet et godt stykke fremad. Vi skal følge vores fælles mobilisering, men jeg har på fornemmelsen, at Europa ved indgangen til det 21. århundrede med dette rammedirektiv indleder en ny tidsalder, hvor beskyttelsen af de grundlæggende ressourcer som vand bliver en af de offentlige aktioners prioriteter og en prioritet for alle aktører, det være sig bønder, industrivirksomheder eller forbrugere. Det er under alle omstændigheder formålet med direktivet, og jeg tvivler ikke på, at Kommissionen og medlemslandene vil sørge for dets gennemførelse.

  Schleicher (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, med forligsresultatet om direktivet om rammerne for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger vedtager vi et for Europa-Parlamentet hårdt, men vellykket 10 år langt arbejde, og alligevel står vi dermed igen ved begyndelsen af nye og mindst lige så vigtige opgaver. Siden slutningen af 1980'erne har Kommissionen fremsat en række forslag om revision af eksisterende direktiver, som var blevet nødvendig på grund af den videnskabelige og tekniske udvikling. Ved den første gennemgang konstaterede vi i Miljøudvalget, at hverken indhold eller definitioner var afstemt efter hinanden.

Efter pres fra vores gruppe afholdt Europa-Parlamentets Miljøudvalg så i juni 1995 en eksperthøring om Den Europæiske Unions politik for vandbeskyttelse. Eksperternes udtalelser bekræftede vores bekymringer. Rådet og Kommissionen fulgte kravet om udarbejdelse af en omfattende europæisk vandbeskyttelseslovgivning. Det var her, idéen til det nuværende direktiv om rammerne for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger blev født. I februar 1996 fremsatte Europa-Kommissionen sine forslag i form af en meddelelse. Hr. Florenz fra vores gruppe understregede Europa-Parlamentets målsætninger og manglerne i en meget omfattende betænkning. Forslaget fra Kommissionen fra december 1996, der blev udarbejdet under stort tidspres, blev udvidet ad to omgange efter Miljøudvalgets konfrontation med Kommissionen i 1997. Kommissionens endegyldige officielle forslag forelå så endelig i februar 1998.

Takket være dette tætte samarbejde nærmede Parlamentet og Europa-Kommissionen sig hinanden lidt efter lidt. Det samme gjorde sig gældende for de intensive forhandlinger under Europa-Parlamentets første- og andenbehandling og under forligsproceduren. Jeg vil gerne rette en stor tak for det konstruktive samarbejde til de ansvarlige kommissærer Bjerregaard og Wallström og navnlig også de tjenestemænd i Kommissionen, der har været involveret.

Fra Parlamentets synspunkt er det resultat, vi har opnået i dag, en stor succes, der havde været utænkelig for bare to år siden. Til succesen hører fjernelsen af den hidtil splittede EU-lovgivning inden for beskyttelse af vandløb, de pågældende vanddirektivers sammenhæng på EU-plan, den retlig bindende karakter for foranstaltningerne i henhold til artikel 4, den kortere frist for opfyldelse af direktivets mål, den tilfredsstillende omkostningsregulering også i Irlands tilfælde, indførelsen af den kombinerede fremgangsmåde, nemlig grænseværdier og kvalitetsmål for begrænsning af skadelige stoffer, væsentlige forbedringer med hensyn til kravene til beskyttelse af grundvand i forhold til den fælles holdning og endelig inddragelsen af målsætningen og definitionen fra OSPAR-konventionen uden tidsfrist.

Jeg vil gerne endnu en gang understrege med al tydelighed, at dette anliggende er yderst vigtigt for os, at vi godt nok ønsker indholdsmæssig overensstemmelse med internationale konventioner og fællesskabslovgivningen, men ikke ønsker, at indholdet i internationale konventioner automatisk bliver nedfældet retligt bindende i fællesskabslovgivningen. Endelig skal garantien for medbestemmelse i fremtidige procedurer nævnes. Hvor glædeligt resultatet end er, så kan vi dog ikke hvile på laurbærrene. Nu skal direktivet om rammerne for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger gennemføres.

Jeg vil selvfølgelig også især takke det portugisiske formandskab og ganske særligt ordføreren, fru Lienemann. Vores fælles succes var kun mulig, fordi hun arbejdede utroligt engageret og meget energisk og ofrede meget tid herpå. Det var for mig et glædeligt samarbejde. Til Dem, fru Lienemann, og vores egne medarbejdere i Europa-Parlamentet skal der lyde en stor personlig tak.

  Myller (PSE). - (FI) Hr. formand, jeg vil også gerne rette en særlig tak til betænkningens ordfører fru Lienemann, for vi har alle set, hvor engageret hun har været i dette arbejde. Desuden fik Parlamentet sine egne synspunkter ganske godt igennem, specielt den væsentlige ting, at vi endelig har fået udsigt til en situation, hvor farlige stoffer ikke længere kan udledes i grundvandet. Efter min mening burde det være helt indlysende, at når vi ved, at et stof er farligt, må det under ingen omstændigheder ledes ud i grundvandet, for vand er for mennesket en yderst vigtig kilde bl.a. til sundhed. Det er selvfølgelig bare beklageligt, at tidsfristerne for gennemførelse af forbud er urimeligt lange.

Alt i alt må det siges, at på visse områder har vi haft fremgang inden for Den Europæiske Union. På mange områder har samfundene og industrien gjort deres del forholdsvis godt. Land- og skovbruget er stadig problemområder med deres diffuse forurening. De må tilføres flere ressourcer. For forbrugernes vedkommende er det naturligvis vigtigt, hvorledes forbruget styres, og her er skatter og afgifter af primær betydning. Derfor har jeg lidt svært ved at forstå, at man i det hele taget kan mene, at vand skal være en fornødenhed, som betales af de fælles skattekroner, for kun gennem afgifter kan man lede forbruget i en rigtig fornuftig retning.

  De Roo (Verts/ALE). - (NL) Hr. formand, fru kommissær, kære kolleger, for næsten 10 år siden på topmødet i Edinburgh sagde Kohl og Major til hinanden: Vi har ikke brug for en europæisk vandpolitik. Hvis spanierne vil forurene deres vand, så kan de bare gøre det. Men dereguleringens strøm har vendt sig. I 1996 foreslog Kommissionen det økologiske vanddirektiv. Men det var kun på fem sider. Nu foreligger et helt lovgivningsdokument: 60 sider og 90 siders bilag, takket være samarbejdet over partigrænserne, især mellem de forskellige grupper i Parlamentet, og jeg vil især takke fru Lienemann, men også Chris Davies fra Den Liberale Gruppe og fru Schleicher fra de kristelige demokrater.

For De Grønne er dette dokument for 80% en succes. Vandprispolitikken er ikke en succes. Succesen er, at vi har fået et nyt princip om kemiske stoffer. Kemiske stoffer forbydes ikke længere, fordi de er farlige også for den menneskelige sundhed, men i henhold til et nyt princip om, at farlige stoffer ikke hører hjemme i vand. Det kan vi være stolte af.

  Sjöstedt (GUE/NGL). - (SV) Hr. formand, forliget har været meget svært. Det skyldes, at sagen er både omfattende og meget teknisk kompliceret. Det skyldes også, at Parlamentet og Ministerrådet var langt fra hinanden, da forliget blev indledt.

At resultatet alligevel er blevet så forholdsvis godt, skyldes primært det utrættelige og engagerede arbejde af ordfører Lienemann, som vi takker.

Direktivet kunne selvfølgelig have været endnu stærkere og endnu bedre, f.eks. med hensyn til tidsrammerne. Det havde været ønskeligt. Samtidig er det tydeligt, at Europa-Parlamentet har vundet mest, og at Rådet har måttet give sig mest i den forhandling, som har fundet sted. Det tydeligste bevis er, at reglerne er bindende, hvilket Parlamentet har krævet.

Til en vis grad udgør direktivet en ramme med et endnu uklart indhold. Det gælder ikke mindst udfasningen af farlige stoffer. Det spørgsmål må man arbejde videre med i datterdirektivet. Gennemførelsen og overvågningen af direktivet er afgørende for, hvordan det kommer til at fungere. Alt i alt er grunden lagt til en sammenhængende vandpolitik og til langsigtede forbedringer af vandkvaliteten. Vi vil derfor stemme for forslaget.

  Ojeda Sanz (PPE-DE). - (ES) Hr. formand, kære kolleger, først og fremmest vil jeg sige, at jeg holder dette indlæg på vegne af min kollega Cristina García Orcoyen, som ikke var i stand til at deltage i dette møde.

Vedtagelsen i morgen af dette rammedirektiv vil betyde et stort skridt fremad på vejen mod samhørighed og harmonisering af medlemsstaternes lovgivning i forbindelse med vandenes kvantitet og kvalitet. I denne sidste etape af den lange parlamentariske proces, der er gået forud for dette direktiv, navnlig i løbet af forligsperioden, har Europa-Parlamentet kunnet forsvare sine argumenter over for Rådet uden skrammer. Ordførerens glimrende koordinering og viljen til forståelse, som alle de politiske grupper har vist, har muliggjort en endelig tekst, der er forstærket inden for de vigtigste aspekter, såsom målsætningernes retligt bindende virkning, uden at se bort fra medlemsstaternes forskellige problematikker.

Således skal vi lykønske Rådet med at have været fleksibel over for de kritiske punkter, som Europa-Parlamentet har fremsat, og Kommissionen for sit effektive mæglingsarbejde. Fra og med i morgen åbnes en ny etape med udvikling af direktivet, som ikke er mindre vigtig, hvor Europa-Parlamentet stadig bør deltage aktivt via opfølgning og kontrol med opfyldelsen af målsætninger og frister og udarbejdelsen af betænkninger eller retsakter, der afledes af dette direktiv. Det vil kræve en forstærkelse af et af de svageste punkter, som er kommet frem i løbet af udarbejdelsen af direktivet: det absolutte behov for at kunne regne med større og bedre midler til teknisk rådgivning til emner, som ligesom dette kræver et meget særligt kendskab, og hvor en lille regnefejl kan få praktiske indvirkninger med store sociale og økonomiske omkostninger.

Til sidst vil jeg gerne fremhæve det, som gør dette direktiv til et sandt værktøj for en bæredygtig udvikling: Den balance, der blev opnået ved at betragte vandet som økonomisk ressource af stor værdi og som vigtigt element til bevaring af Europas økosystemer. Økonomi og økologi, et binomium, der så ofte er blevet krænket, kan have et vigtigt fællespunkt i udviklingen af dette direktiv.

  Breyer (Verts/ALE). - (DE) Hr. formand, kære kolleger, direktivet om rammerne for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger indeholder mange positive idéer til en integreret og helstøbt vandbeskyttelse. Målsætningerne er imidlertid stadig svage og uklare og ligger langt ude i fremtiden. Vi kan ikke vente 30 år på, at EF-Domstolen beslutter, om miljømålsætningerne nu er af bindende eller ikke-bindende karakter. Medlemsstaterne må hurtigt forbedre vores vandkvalitet, således at målene kan nås inden for 15 år.

I forbindelse med vandbeskyttelsen har Parlamentet desværre bøjet sig for det industrielle landbrugs interesser og givet det ret til uformindsket forurening. Det er nu også op til medlemsstaterne at sørge for, at de eksisterende standarder ikke bliver opblødt. Det er også det, direktivet om rammerne for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger vil blive målt på. Endnu et knæfald for det industrielle landbrug ville på langt sigt føre til en endegyldig ødelæggelse af vores vigtigste drikkevandsressourcer. Det glæder os dog, at det er lykkedes De Grønne at få et stort gennembrud med hensyn til emission af farlige stoffer, der nu skal identificeres på listen over prioriterede stoffer. Her må vi virkelig forsøge at leve op til OSPAR-bestemmelserne og undgå en ukalkulerbar høj risiko for miljøet og sundheden.

  Fiebiger (GUE/NGL). - (DE) Hr. formand, det kommende direktiv om rammerne for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger er baseret på det berettigede grundprincip, at borgerne i Det Europæiske Fællesskab har ret til rent drikkevand. Til det formål skal der træffes lovgivningsmæssige foranstaltninger. En fælles, enkel og afstemt fællesskabslovgivning om beskyttelse af vandløb og grundvandet skal hilses velkommen. Vigtige direktiver som f.eks. direktivet om beskyttelse af menneskelig ernæring, bortledning af byspildevand, plantebeskyttelse og nitrater bliver revideret og omdefineret efter både økologiske og oprindelsesmæssige kriterier. Opgaverne har altså en bred definition.

Som landmand går jeg ind for at inddrage de faglige interesserepræsentanter i højere grad og medtage deres kritiske bemærkninger seriøst. Landbrugs-, skovbrugs- og fiskerisektoren og især gartnerisektoren bør også inddrages i beslutningsprocessen, således at man opnår den nødvendige kombination af frivillig selvforpligtelse og statslig regulering. Kravene om nulgrænseværdier kan næppe gennemføres udelukkende gennem lovgivningsmæssige foranstaltninger. Gennemførelsen af direktivet er en ægte udfordring for Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater. Jeg er enig med ordføreren: Det kan kun lade sig gøre i fællesskab!

  Flemming (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, fru kommissær, det var et meget turbulent nattemøde, hvor Parlamentet, Rådet og Kommissionen blev enige om en fælles vandpolitik for alle medlemsstater. Parlamentets helt store sejr består i, at direktivet får bindende virkning.

Vi må jo huske på, at nogle medlemsstater til det sidste vægrede sig voldsomt mod at blive forpligtet til at omgås mere forsigtigt og miljøbevidst med deres egne vandressourcer fremover. Men medlemmerne af Europa-Parlamentet var - og det var meget positivt - helt enige på tværs af alle partigrænser: ingen fælles holdning uden retsgyldighed.

Endnu en vigtig sejr for parlamentsmedlemmerne var beskyttelsen af grundvandet. Farlige stoffer skal være forsvundet fuldstændigt fra grundvandet senest 20 år efter direktivets offentliggørelse. Kan vi nå det? Det skal oplistes i et bilag til direktivet, hvilke farlige stoffer der er tale om. Og jeg er udmærket klar over, at der helt sikkert kommer hede diskussioner om det. Men jeg mener, at det store mål om at beskytte Europas grundvand og bevare det for vores efterkommere står uden for enhver diskussion. Man er begyndt at tænke i nye baner, og det er en meget stor sejr for politikerne, en meget stor sejr for vores børn!

  Piétrasanta (Verts/ALE). - (FR) Jeg glæder mig over den positive afslutning på forligsproceduren om den vigtige betænkning, der behandler de mange tekniske vandpolitiske spørgsmål, en afslutning, som skyldes ordførerens, fru Lienemanns, stædighed, kompetence og initiativ.

I de næste 25 år vil der i højere grad ske fremskridt på dette område inden for beskyttelse, den gode forvaltning og genskabelse af ressourcerne end inden for opdagelse og udnyttelse af nye forekomster. Jeg lægger vægt på betydningen af en ærlig vandforvaltning på to punkter:

For det første ønsker jeg, at der fortsat foretages undersøgelser i de forskellige lande og på unionsplan om implementeringen af en forvaltning via et fælles system for "vand og miljø".

For det andet skal man sørge for, at forslagene gennemføres i direktivet, ikke kun inden for Den Europæiske Union, men også i forbindelse med den bistand, som vi bevilger til tredjelande gennem"vandprojekter", der tager sigte på at skabe et hydrologisk økosystem, der omfatter landene i Unionen, men også de lande, der f.eks. deltager i Meda-aftalerne, som man skal tage hensyn til i projekterne i Middelhavshandlingsplanen og selv andre projekter, som Nilens område eller Schweiz.

  Figueiredo (GUE/NGL). - (PT) Hr. formand, det kompromis, der er opnået omkring teksten i det nye rammedirektiv om de vandpolitiske foranstaltninger, er altovervejende positivt, selv om det indeholder visse kritisable og kritiske aspekter, der dog endnu kan modificeres ved udarbejdelse af de forskellige undersøgelser, aktionsplaner og de forskellige lovgivningsprojekter, som den nu vedtagne tekst lægger op til.

Det er positivt, at alle krav til vandtilstandsforvaltning er samlet i ét enkelt system, en vandområdeforvaltning baseret på geografiske og hydrologiske områder snarere end på administrative og nationale grænser, hvilket er særlig væsentligt for Portugal, hvor de vigtigste floder deles med nabolandet Spanien.

Positivt er det ligeledes, at vand ikke er et gode, der kan markedsføres som de andre, hvilket naturligvis fordrer særlige foranstaltninger for at beskytte et gode, der er offentligt, samtidig med, at befolkningens interesser varetages, navnlig vandforsyningen til husholdningerne og familielandbruget. Godt nok nævner slutteksten, at medlemsstaterne kan tage hensyn til sociale og økonomiske samt geografiske og klimamæssige forhold i det givne område, hvilket åbner for en afpasning til de forskellige situationer i medlemsstaterne gennem undtagelsesbestemmelser, som dog kan vise sig utilstrækkelige for landbruget i det sydlige EU, herunder Portugal. Vi vil imidlertid følge direktivets praktiske gennemførelse nøje i de kommende år.

  Doyle (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, dette er et rammedirektiv med ambitiøse mål for beskyttelse og forbedring af vandkvaliteten under hensyntagen til princippet om, at "forureneren betaler". Vi får ikke det samlede overblik, før de relevante datterdirektiver er på plads i løbet af de næste par år.

Inden 2010 skal medlemsstaterne sikre, at forbrugerpriserne på vand giver tilstrækkeligt incitament til en mere effektiv anvendelse af vandressourcerne. Den nye paragraf 4 i artikel 9 tillader Irland at fortsætte sin praksis med ikke at lægge vandafgifter på vand til husholdningsbrug. Det er kun muligt at regere med folkets opbakning, og i 2010 kan det meget vel være, at de irske vælgere kan acceptere vandafgifter. I øjeblikket er det spørgsmål meget kontroversielt.

Jeg takker mine kolleger for deres forståelse, især fru Schleicher, som fremlagde vores sag med forståelse i alle faser, navnlig under forliget. Nærhedsprincippet følges nøje i Irland i forbindelse med vandafgiftspolitikken, men den offentlige mening ændrer sig sandsynligvis inden 2010. Hvis vi ikke til den tid har gennemført afgifter på vand til husholdningsbrug, kommer vi til at forklare os over for Kommissionen.

Der er i Irland stigende forståelse for, at drikkevand er en knap ressource, og at der skal betales for alle ydelser, navnlig omkostningerne til distribution af rent vand til alle husholdninger. I øjeblikket er det finansministeren, det vil sige skatteyderne, som betaler for det, men der er mange, der ikke har gavn af det. Mange må betale for at få installeret deres egen vandpumpe i Irland, ligesom de må betale de dermed forbundne elafgifter. Mange deltager i vandgruppeordninger, som ikke er en del af den offentlige vandforsyning, og de skal hvert år betale i dyre domme for det privilegium at få leveret vand af temmelig tvivlsom kvalitet til deres hjem. Så det er et spørgsmål om retfærdighed og om at ændre den offentlige mening, og vi sætter pris på, at det overlades til den irske regering selv at træffe beslutningerne og selv at påvirke den offentlige mening.

  de Palacio, Loyola, Kommissionen. - (ES) Hr. formand, jeg tror, vi i dag deltager i en betydningsfuld handling. Endelig er vi ved at nå enden af en lang vej, hvor der har været en lang kamp, nogle lange diskussioner, men til sidst nogle positive aftaler og konstruktive holdninger i de tre institutioner, Rådet, Parlamentet og Kommissionen, hvilket har gjort denne aftale mulig. Som med alle aftaler vil nogen synes, at det er for lidt, andre igen vil synes, det er for meget, men der er en mellemvej, en acceptabel balance for de forskellige interesser og synspunkter hos dem, der har arbejdet i al denne tid.

Derudover har De udført et seriøst stykke arbejde om et emne, der er utroligt kompliceret. På min kollega, fru Wallströms vegne vil jeg gerne takke for lykønskningerne fra fru Lienemann, der som ordfører for hele dette arbejde har spillet en hovedrolle og udført en stor opgave med den ihærdighed og den udholdenhed i sine principper, som kombineret med en dosis realisme gør det muligt at nå frem til denne aftale.

Som hun selv påpeger, og det er jo ikke nogen mindre betydningsfuld sag, så ser man i et emne som vandet Europas mangfoldighed med vidt forskellige karakteristika blandt landene. I nogle af dem ligger store udstrakte flader med under 400 millimeter regn om året, det vil sige halvtørre områder, mens gennemsnittet i andre områder rigeligt overstiger 2.500 eller 3.000 millimeter. Indfaldsvinkelen til dette direktiv, hvor vandet behandles som et hele, en total strøm uden sondring mellem overflade- og grundvand, hvilket har været den fejl, man har begået i lang tid, er den rigtige indfaldsvinkel, og den betyder et skridt fremad. Bestræbelserne på at holde vores vandressourcer i Den Europæiske Union så rene som muligt eller så lidt forurenet som muligt er en nøglebestræbelse, hvis vi vil garantere en velafbalanceret udvikling, en bæredygtig udvikling og et Europa, der er beboeligt for de kommende generationer.

Her må jeg sige, at nogle af medlemmerne for et øjeblik siden henviste til samtaler mellem to europæiske ledere. Ja, der skal nok være dem, der stadig kan forurene deres vandressourcer, men der er også nogen, som har forurenet dem i lang tid, f.eks. med enorme svinefarme. Jeg vil ikke gå i dybden med dette, men nogle gange er det bedre at feje for egen dør, før man kritiserer andre.

Hr. formand, jeg vil gerne påpege, at det vigtige i dette direktiv er den opfølgning og den videreførelse, det vil få. En opfølgning og en videreførelse, som ud fra fleksibiliteten og den realistiske problemstilling, der skinner igennem i alle dets artikler, uden tvivl vil gøre det muligt for os at garantere renholdelsen af vores vande. Dette er noget, der er absolut vigtigt, for hvis der ikke er rent vand, så er der så afgjort heller ikke liv.

  Schleicher (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, jeg vil gerne spørge Kommissionen, hvad der sker med direktivet om økologisk vandkvalitet fra 1991, som Europa-Kommissionen til dato ikke har trukket tilbage officielt. Jeg har en bøn til både formanden for Parlamentet og Rådet og Kommissionen: Teksterne er for så vidt stadig mangelfulde, idet fagtermerne på de pågældende sprog ikke er på plads. Jeg vil gerne anmode om, at dette bliver gennemgået endnu en gang, for termerne er helt specielle i de enkelte lande. Det er et problem, som oversætterne ikke kunne løse, fordi teksterne er så fagspecifikke. Det ville være skidt, hvis de nødvendige rigtige udtryk mangler i lovteksterne. Jeg vil gerne anmode om, at dette bliver gennemgået endnu en gang. Alene i den tyske udgave har jeg fundet mere end 20 punkter. Jeg sender det gerne til Dem med henblik på en gennemgang.

  de Palacio, Loyola, Kommissionen. - (ES) Hr. formand, hvad angår direktivet om vandenes økologiske kvalitet, som jeg tror, det ærede medlem taler om, så indføjer dette rammedirektiv alle de vigtigste elementer af forslaget om vandenes økologiske kvalitet, og jeg har forstået, at det nu er blevet trukket tilbage. Hvis det ikke skulle være tilfældet, så vil det blive trukket tilbage i den nærmeste fremtid.

Hvad angår problemet med oversættelse, som De henviser til, så er det et meget vigtigt element, for termerne er rigtig nok meget tekniske på dette område, og det er afgørende at disponere over en korrekt oversættelse. Jeg vil ganske enkelt videregive disse bemærkninger til de kompetente tjenester og navnlig til oversættelsestjenesten, således at den eventuelt kan foretage en mere detaljeret revision af de konkrete termer og af de definitioner, der er med i direktivet.

  Formanden. - Tak, fru kommissær.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen kl. 12.00.