Retur til Europarl-portal

Choisissez la langue de votre document :

 Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Forhandlinger
Onsdag den 6. september 2000 - Strasbourg EUT-udgave

13. Udrangerede køretøjer
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning (A5-0212/2000) af Florenz for Europa-Parlamentets Delegation til Forligsudvalget om Forligsudvalgets fælles udkast til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om udrangerede køretøjer (C5-258/2000 - 1997/0194 (COD)).

 
  
MPphoto
 
 

  Florenz (PPE-DE), ordfører. - (DE) Hr. formand, jeg vil gerne indlede med at benytte lejligheden til at takke mine kolleger for deres tapre og store indsats! Det har jo ikke været let hele tiden, det er for så vidt aldrig helt let med mig! Men jeg er Dem meget taknemmelig for, at vi har overstået det hele.

De europæiske institutioner traf for nogle år siden den rigtige beslutning om at beskæftige sig med privatbilismen. Vi startede i den forbindelse med bilerne og olien og er nu nået til spørgsmålet om, hvad vi gør med de 9 millioner biler, der hvert år ender på lossepladsen. Og i nat skal vi også tale om dæk, og en eller anden dag kommer vi helt sikkert også til at tale om, hvordan vejene skal se ud i fremtiden, for de støjer nemlig alt for meget.

Jeg mener, at der skal ske noget i denne sag i betragtning af de 9 millioner biler, der hvert år forlader trafikken, og de ca. 45 millioner liter olieaffald. Kommissionen har, synes jeg, godt nok fremsat et noget planøkonomisk forslag med nogle efter min mening også forældede miljøpolitiske idéer. Det er imidlertid heldigvis blev revideret under de tre behandlinger, og vi har i dag et forslag, der går i den rigtige retning.

Vi må tænke på, at 80% af miljøforureningen stammer fra kørslen, 19% fra fabrikationen af bilerne og kun 1% fra skrotningen af bilerne. Altså skal vi også i denne sag prioritere tingene rigtigt. Derfor mener jeg, at vi gør rigtigt i at begynde med værdierne for udstødningsgas og kvalitetsstandarderne for brændstof, og i dag har vi sluttet af med spørgsmålet: Hvordan håndterer vi de udrangerede køretøjer? Vi har indført faste kvoter - uden dem går det ikke. Men Europa-Parlamentet skulle også have udvist mod til at træffe en modig beslutning med hensyn til en virkelig ny bil, en bil, der fremover ikke vejer 1.500 kg, men måske kun 1.000 kg, og hvis De ser det som 300.000 kg i hele dens levetid, så er det de egentlige miljøpolitiske fordele, De får ved denne bil.

Vi har på grund af Kommissionens forslag desværre ladet os overtale til gamle kvoter, der nærmest fremmer blikpladebiler og ikke de moderne, alsidige materialebiler, der bliver meget lettere. Men sådanne materialebiler af plastik, glasfiber, eller hvad det nu måtte være, har ikke samme genanvendelseskvalitet, de kan ikke genanvendes. Hvilke dele af f.eks. en airbag ville De helt ærligt genanvende? Dette instrument har redningsfunktion, ikke genanvendelsesfunktion. Derfor ville et modigt skridt i retning af en særlig kvote for virkelig lette biler være på sin plads. Det skridt har vi desværre ikke taget, hvilket jeg beklager overordentligt meget.

Et centralt punkt, og virkelig også et stridsspørgsmål her i Europa-Parlamentet, var spørgsmålet om omkostningerne. Kommissionen sagde meget hurtigt, at producenterne skal bære alle omkostninger fremover. Det er ved første øjekast en virkelig god idé. Men i sidste ende vil det ramme forbrugerne, for det er sådan, man sætter konkurrencen ud af spillet. Og det er det generelle punkt, jeg kritiserer direktivet for. Vi har godt nok helt klart pålagt producenterne omkostningerne nu, men de har ikke længere nogen konkurrenter og vil fremover foreskrive, hvad det skal koste at genanvende biler, og det er netop det, der er forbrugerfjendtligt. Der skal være mere marked på dette område, ikke mindre. Det er en forkert beslutning, som jeg beklager meget, for den vil få konsekvenser. Vi ser det allerede i forbindelse med computere - dette direktiv ligger jo klar. Det næste bliver græsslåmaskinerne, derefter knallerterne, så møblerne, og en eller anden dag spørger jeg mig selv, hvem vi giver de gamle veje til, når de er blevet for støjende, og hvem der skal betale for det. Så enkelt er det altså ikke med fordelingen af omkostninger. Jeg kunne virkelig godt tænke mig, at det forholdt sig anderledes, men jeg accepterer flertallets beslutning.

Det er rigtigt at indføre forbud mod metaller, fordi vi ud over videnskabelige resultater også skal have et forbud på langt sigt. Vi har gjort undtagelser, der skal gennemgås af Kommissionen om tre år, for Kommissionen har det øverste ansvar for at træffe de rigtige beslutninger på dette område om tre år med hjælp fra det videnskabelige råd. Jeg tror, den vil gøre det.

Alt i alt mener jeg, at direktivet, bortset fra omkostningspunktet, er en succes, et skridt fremad. Jeg vil gerne takke Kommissionen, jeg vil gerne takke Rådet og endnu en gang mine kolleger. Det var en fornøjelse at arbejde sammen med Dem!

(Bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Lange (PSE). - (DE) Hr. formand, jeg kan sende takken tilbage til hr. Karl-Heinz Florenz. Jeg mener også, at Parlamentets delegation i høj grad har fået renset luften under forligsproceduren og fremlagt et virkelig godt resultat. I den forbindelse er der to aspekter, der er særligt vigtige for mig. For det første er det lykkedes os at præcisere, at udrangerede køretøjer skal skrottes forskriftsmæssigt i hele Den Europæiske Union fra slutningen af næste år. Det vil sige, at der ikke længere vil forekomme situationer, hvor køretøjer bliver skrottet illegalt, bliver stillet i skovene eller eksporteret til Østeuropa på en eller anden måde. Nej, de skal skrottes forskriftsmæssigt af dertil godkendte virksomheder på stedet. Det er for mig at se en central, stor succes for direktivet.

Det andet vigtige punkt - og nu drejer det sig ikke om omkostningerne og konkurrencen, her har vi været lidt uenige og i sidste ende løst problemerne ganske fornuftigt og udarbejdet et kompromis, som alle parter kan tilslutte sig - er for mig, at vi har fastlagt i direktivet, at nye bilers genanvendelighed skal dokumenteres ved typegodkendelsen. Vi opfordrer i direktivet Kommissionen til at ændre direktivet om typegodkendelse således, at nye biler fremover skal konstrueres genanvendelsesvenligt. Det er det afgørende! Dermed kommer vi væk fra end of pipe-teknologien, vi kommer altså væk fra altid at skulle overveje, hvad vi skal gøre med den rest, der bliver tilbage. Nej, vi skal allerede fra starten, på konstruktionsstadiet, tænke på, at biler skal genbruges og skrottes ligesom andre produkter. Det er den rigtige vej at gå, og derfor glæder det mig, at vi har udarbejdet direktivet således.

 
  
MPphoto
 
 

  Breyer (Verts/ALE). - (DE) Hr. formand, kompromiset er en stor succes for beskyttelsen af miljøet og forbrugerne. Det er første gang, producentansvar på affaldsområdet overhovedet bliver debatteret, og det skal hilses velkomment, at producentansvaret virker hurtigt. Det kompromis, der er fundet frem til med hensyn til tungmetaller, er også et kæmpeskridt hen imod en økologisk politik om stofstrømme. Jeg mener, at dette resultat, der også er fremragende set ud fra et grønt synspunkt, bidrager til, at vi får et innovationsskub i retning af mere genanvendelige biler i bilsektoren.

Kompromiset er imidlertid også en lussing til vores forbundskansler og især til den tyske bilindustri, navnlig Volkswagen, der desværre har forsøgt at forhindre dette bildirektiv. Jeg håber også, at hr. Florenz drager en lære af debatten og virkelig forsøger at handle på forbrugernes vegne i forbindelse med direktivet om elektronisk skrot, hvor det jo igen handler om producentansvar, og at vi ikke lader os presse af særskilte industriinteresser.

 
  
MPphoto
 
 

  Sjöstedt (GUE/NGL). - (SV) Hr. formand, i vores gruppe er vi ganske godt tilfredse med resultatet af forliget, selv om man selvfølgelig altid kan gå lidt længere.

Vores mål har hele tiden været så hurtigt som muligt at få et fuldstændigt system til indsamling af udrangerede køretøjer med høje krav til genanvendelse og forbud mod farlige materialer. Vi har også villet have et fuldstændigt producentansvar, så det er producenterne, som har det økonomiske ansvar for indsamlingen.

Når denne beslutning er taget, vil vi om nogle år måske nærme os det, vi har villet opnå. Det bemærkelsesværdige i forligsprocessen er, at Parlamentet desværre har bremset denne udvikling mod producentansvar i stedet for at tilskynde til den. Det er meget bekymrende, hvis Parlamentet skifter rolle og ikke længere har rollen som tilskynder, men i stedet overlader denne rolle til modparten.

 
  
MPphoto
 
 

  Sacconi (PSE). - (IT) Hr. formand, som ordføreren og hr. Lange allerede har sagt, er denne positive afslutning på lovgivningsprocessen ikke alene nyttig på grund af direktivets indhold, men også, fordi vi indleder en ny proces, og fordi der er udsigt til en gradvis tilpasning af hele produktionsprocessen i en så vigtig sektor som bilsektoren samt til en ændring af køretøjernes konstruktion og et valg af nye materialer og komponenter, som muliggør et reelt genbrug.

Ikke alene får man hensynet til produktionssektoren og miljøbeskyttelsen til at gå op i en højere enhed, men går - i en så vigtig sektor, hvilket jeg gerne vil gentage - også i en retning, der i sin tid blev defineret som en miljøvenlig omlægning af økonomien. Dette resultat blev dog først opnået efter en vanskelig forhandling med bilproducenterne, som til sidst gik med til at påtage sig det økonomiske ansvar for skrotningen fra 2007.

Endelig er det efter min mening vigtigt også at understrege et andet aspekt, som i højere grad er af rent politisk og institutionel karakter. Hvis vi skal sige det rent ud, er vi alle klar over, at vi indledte forligsproceduren med nogle meget afvigende holdninger - og endda med en vis form for interinstitutionel spænding mellem Parlamentet og Rådet - samt at der var store nationale forskelle, både med hensyn til erfaringer og interesser. Men med alle deltagernes indsats og ansvarsfølelse nåede vi alligevel frem til enighed om et særligt spørgsmål, der var meget kildent og vigtigt, og hermed føjede vi endnu en sten til den europæiske konstruktion. Når man tænker på den mere generelle debat, der finder sted i denne tid, er dette resultat slet ikke så dårligt.

 
  
MPphoto
 
 

  De Roo (Verts/ALE). - (NL) Hr. formand, fru kommissær, med hensyn til bilvragene har vi opnået et godt kompromisresultat. For første gang er producentansvaret fastlagt klart i den europæiske lovgivning. I 1994 ved emballagedirektivet var der tale om et fælles ansvar mellem staten og producenterne. Det har i praksis vist sig, at det ikke virker. Men nu får producenterne ansvaret for bilvragene. Det er godt, for derved får fabrikanterne interesse i at producere deres biler således, at de er nemmere at genbruge. Desværre står der i teksten, at producenten er helt eller for en væsentlig del ansvarlig. Det bevirker, at der nationalt opstår afvigende systemer, og det er ikke godt, for det betyder ikke et indre marked.

I direktivet om elektronisk og elektrisk affald skal det fastsættes bedre. Vi skal være på vej imod individuelt producentansvar. Mit eget land, Nederlandene, har også meget at lære.

 
  
MPphoto
 
 

  de Palacio, Loyola, Kommissionen. - (ES) Hr. formand, det er rigtigt, og det har jeg også sagt, at lovgivningsproceduren har været lang og svær. Vi må huske på, at Kommissionens oprindelige forslag blev fremlagt i juli 1997. I løbet af denne forlængede procedure og på trods af lovgivningens kompleksitet har man kunnet løse en række problemer takket være medlovgiverne og endnu en gang aftaleviljen blandt de tre institutioner. Derfor er jeg glad for aftalen om en fælles tekst, der blev opnået den 23. maj i år i forligsudvalget.

Jeg vil gerne navnlig takke ordføreren, hr. Florenz, og medlemmerne fra forligsudvalget. Jeg er overbevist om, at den fælles tekst udgør en god balance mellem behovet for at garantere et højt niveau for miljøbeskyttelse og de forskellige parters legitime interesser.

Imidlertid vil jeg gerne understrege tre meddelelser, som Kommissionen vil udsende, når direktivet bliver vedtaget. De tre meddelelser har til hensigt at foretage nogle absolut nødvendige præciseringer, set ud fra Kommissionens synspunkt.

For det første pålægger den bestemmelse, der står i artikel 5, stk. 1 ikke medlemsstaterne at etablere forskellige indsamlingssystemer med krav om særlig finansiering, men den gør det muligt for dem at anvende eksisterede systemer til indsamling af affald.

For det andet, hvad angår artikel 5, stk. 3, er det op til medlemsstaterne at afgøre, hvilke producenter, forhandlere og modtagere som skal registreres i overensstemmelse med rammedirektivet om affald eller i et nyt særligt etableret register.

For det tredje vil jeg afklare, at artikel 7, stk. 1, hverken fastlægger yderligere krav, betingelser eller kriterier i forbindelse med de tekniske inspektioner af køretøjerne.

Generelt set udgør denne tekst et vigtigt skridt mod en varig produktion og et varigt forbrug, en model til kommende fællesskabsinitiativer inden for området strømme af specifikt affald som f.eks. direktivet om elektroniske og elektriske rester, som der er blevet henvist til.

Mange tak, hr. formand, jeg lykønsker endnu en gang alle talerne og navnlig ordføreren, hr. Florenz, med det udførte arbejde.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Tak, fru kommissær.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen kl. 12.00.

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik