Retur til Europarl-portal

Choisissez la langue de votre document :

 Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Forhandlinger
Onsdag den 6. september 2000 - Strasbourg EUT-udgave

17. Sort arbejde
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning (A5-0220/2000) af Glase for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender om meddelelse fra Kommissionen om sort arbejde (KOM(1998) 219 - C4-0566/1998 - 1998/2082(COD)).

 
  
MPphoto
 
 

  Glase (PPE-DE), ordfører. - (DE) Hr. formand, denne betænkning er Parlamentets udtalelse vedrørende en meddelelse fra Kommissionen om problematikken med sort arbejde. Man beskæftiger sig med emnet på europæisk plan, fordi problemet ikke kun vedrører et enkelt land, men derimod alle medlemslande.

Hvad handler det i virkeligheden om? Sort arbejde har alvorlige nationaløkonomiske og samfundspolitiske konsekvenser i medlemslandene. Sygesikringer, pensionssystemer og skattesystemet mister hvert år milliarder. Arbejdstagerne er på ingen måde forsikret eller sikret. Tanken om en moderne slavehandel med fatale følger for de berørte trænger sig i høj grad på. De, der lader sort arbejde udføre for sig, kan på ingen måde stille garantikrav og har heller ikke andre sædvanlige forretningsmæssige rettigheder.

De berørte tror, de opnår en fordel derved, men skader kun sig selv og også samfundet. Nu er det i sagens natur og pr. definition vanskeligt at registrere sort arbejde i alle lande. Ud fra langtidsundersøgelser og vurderinger kan man gå ud fra, at alt i alt 28 millioner personer arbejder sort. Omfanget af sort arbejde udgør nu 15% af EU's bruttonationalprodukt. Den samlede sektor vokser tre gange så hurtigt som den officielle økonomi.

I denne meddelelse har Kommissionen vanskeligt ved at analysere og foretage de nødvendige skridt med henblik på at dæmme op for sort arbejde. Parlamentet har arbejdet længe og intensivt med denne problematik og oplistet en række årsager, der har en mangedobbelt og gensidig virkning. I næsten alle undersøgelser blev der opført en for stor skatte- og afgiftsbelastning som årsag. Udvalget oplister dog yderligere årsager som f.eks. fattigdom, useriøse udbudsprocedurer, dumpingpriser i forbindelse med underentreprenører, ufleksible arbejdsretlige bestemmelser og en dårlig administration og endelig en tydelig tendens til ikke længere at opfatte sort arbejde som illegalt og i strid med loven.

Udvalget har dog vist i forbindelse med fastlæggelsen af konklusionerne, at det repræsenterer flere forskellige holdninger, hvilket skyldes store forskelle i vægtningen af årsagerne. Jeg tror imidlertid, at målet forener os, at det blot er midlet, der skiller os ad. De konklusioner, udvalget vedtog på sit sidste møde, vedrører kravet om en - så vidt muligt - eksakt opgørelse i de berørte sektorer og de vigtigste persongrupper, inddragelse af arbejdsmarkedets parter i aktive foranstaltninger til bekæmpelse af sort arbejde, hensyntagen til emnet i de nationale beskæftigelsesprogrammer samt kontroller og sanktioner, når der konstateres sort arbejde.

Som præventiv foranstaltning anser flertallet i udvalget dog en mindskelse af skatte- og afgiftsbelastningen for udslagsgivende, og det samme gør sig gældende for en nedsættelse af momssatsen ved arbejdsintensive tjenesteydelser, sådan som det også allerede er muligt efter Rådets beslutning af 28. februar i år og også allerede bliver praktiseret i ni lande. Det er også vigtigt at finde en løsning på områder, der hidtil ikke har fungeret tilfredsstillende, f.eks. i forbindelse med direktivet om grænseoverskridende tilrådighedsstillelse af arbejdstagere og erhvervsmæssigt husligt arbejde, der fortrinsvis udføres af kvinder.

På de fem minutter, jeg har fået tildelt, kan jeg kun nævne nogle enkelte vigtige punkter i betænkningen. Problemet har mange aspekter og skal også behandles ud fra mange aspekter. Derfor kræver udvalget, at Kommissionen og de enkelte medlemslande alt efter deres kompetence, men især med stor beslutsomhed, tager Parlamentets forslag op og går aktivt ind i sagen. Jeg håber, vi kan demonstrere stor tilslutning til betænkningen, en effektiv beslutsomhed fra Parlamentets side. Jeg vil gerne takke alle mine kolleger for et godt samarbejde, især skyggeordføreren, Karin Jöns, for altid at stå til rådighed til samtaler.

Afslutningsvis, hr. formand, vil jeg gerne gøre opmærksom på en trykfejl. I konklusionernes artikel 25 har udvalget tydeligt formuleret retten til sagsanlæg gennem organisationer. Det skal revideres i den seneste tekst, vi har foran os. Ordene "ad rettens vej" skal derfor slettes og erstattes af "sagsanlæg gennem organisationer". Så er det helt i overensstemmelse med udvalgets vilje og afstemningen. Mange tak for Deres opmærksomhed!

(Bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Bushill-Matthews (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, det er en meget nyttig betænkning om et meget vigtigt emne. Der er visse dele af den, som jeg ikke bryder mig om, f.eks. artikel 13, som fremmer skattekoordinering. Jeg vil fremlægge et ændringsforslag om det, da det er et emne, der, som ordføreren ved, står de britiske Konservatives hjerte meget nær. Men hovedindholdet i betænkningen er meget godt.

Kommissionen har også offentliggjort sin årsberetning i dag, hvilket blev omtalt i dagens Financial Times under den vidunderlige overskrift "Bruxelles kræver arbejdsmarkedsreform" (Brussels demands labour reform). Jeg vil referere ganske kort fra artiklen: "I sin landevurdering vil Kommissionen sige til Frankrig, at det ligesom Tyskland må reducere "skattetrykket" på arbejdskraften og reducere "virksomhedernes administrative byrde". Alt, hvad der fremmer arbejdskraftens fleksibilitet, liberaliserer erhvervslivet og reducerer byrderne på virksomhederne, er helt sikkert godt for de landes økonomier og for bekæftigelsen. Men det har også betydning for problemet med sort arbejde. Jo højere skatter, desto mere bureaukrati og desto større incitament til sort arbejde.

Jeg vil gerne komme med endnu en bemærkning. De lande, som har mest sort arbejde, kan meget vel være de lande, som også har de højeste officielle arbejdsløshedstal, hvilket giver den største regionale udligningsstøtte. Det er helt urimeligt, og det er i alles interesse at gøre noget ved det. En god begyndelse ville være at reducere skatten og bureaukratiet. Jeg opfordrer medlemsstaterne til at følge Komissionens råd og også tage Glase-betænkningen til efterretning.

 
  
MPphoto
 
 

  Jöns (PSE). - (DE) Hr. formand, kære kolleger, behovet for handling, hvad angår sort arbejde, er åbenlyst i alle medlemsstater, for det, man hidtil har opnået i forbindelse med bekæmpelsen heraf, er endnu ikke optimalt.

Så meget desto mere glæder jeg mig over Kommissionens meddelelse om sort arbejde, for den sætter gang i diskussionen på europæisk plan. Dermed er jeg fremme ved et af de centrale krav i fru Glases virkelig glimrende betænkning. Vi må medtage bekæmpelse af sort arbejde i den europæiske beskæftigelsesstrategi uden begrænsninger. Når vi behandler et problem, der er så komplekst, må vi udveksle viden og erfaringer, lære af hinanden og altid søge at anvende den bedste praksis, som er vores beskæftigelsesstrategis gode motto.

Vi bliver nødt til at beskæftige os indgående med sort arbejde for at kunne imødekomme de forskellige årsager effektivt. Jeg vil gerne advare mod, at man forenkler tingene. På vegne af Den Socialdemokratiske Gruppe vil jeg gerne gøre indsigelse mod tre forenklinger med det samme. Det første punkt vedrører den gamle påstand om, at sort arbejde først og fremmest skyldes for høje skatter og afgifter. Kære kolleger i den konservative lejr: Så simpelt er det ikke! Lad os f.eks. tage Østrig og Italien. I Østrig er skatterne væsentligt højere end i Italien. Alligevel er der langt mere sort arbejde i Italien. Høje skatter og sociale bidrag er således kun én blandt mange årsager. Eller se på Skandinavien. Her er skatterne og de sociale bidrag lidt højere endnu. Omfanget af sort arbejde er derimod forholdsvist lille. Det betyder vel, at hyppigheden af sort arbejde også har noget at gøre med graden af den sociale accept, det vil sige med det sociale sammenhold i et samfund. Sort arbejde må ikke blive ved med at være en gentlemanforseelse.

For det andet vil jeg gerne tilbagevise argumentet om, at en fleksibilisering af arbejdsmarkedet begrænser sort arbejde. Dette påståede vidundermiddel fungerer ikke. Det lærte vi i Thatcher-æraen i Storbritannien. Dengang voksede omfanget af sort arbejde, selv om arbejdsmarkedet blev mere fleksibelt, selv om de sociale bidrag blev nedsat. Altså virker fleksibilisering jo kun, hvis de sociale standarder kan forblive tilsvarende høje.

For det tredje er sort arbejde ikke først og fremmest et resultat af illegal indvandring fra tredjelande. Tværtimod, det er for størstedelens vedkommende vores egne borgere, der arbejder sort. Vi har - det viser fru Glases betænkning - brug for et fornuftigt policy mix på nationalt og europæisk plan. Dette skal også omfatte solidarisk ansvar fra det offentliges side i hele EU, således at der slet ikke kan gives ordrer til virksomheder, hvis pristilbud helt åbenlyst er baseret på sort arbejde. Ligeledes har vi brug for et solidarisk ansvar hos virksomheder over for deres underentreprenører.

Kære kolleger, vi ønsker imidlertid også retten til sagsanlæg gennem organisationer, som især kunne hjælpe fagforeningerne med at lægge sag an mod virksomheder, der er under mistanke for ikke at lade deres ansatte registrere eller kun registrere dem delvist.

 
  
MPphoto
 
 

  Sbarbati (ELDR). - (IT) Hr. formand, jeg vil gerne benytte mig af lejligheden til at takke vores kollega Glase for de gode resultater i hendes betænkning. Der er tale om en yderst kompleks betænkning, som jeg i udvalget af flere grunde betegnede som forsigtig. Den er nemlig forsigtig af nødvendighedsgrunde, da beskæftigelsespolitikken er medlemsstaternes område og dermed ikke hører ind under Europa-Parlamentets - og således EU's - reelle og egentlige kompetenceområde. Vi står således over for en egentlig vanskelighed, der skal overvindes, og som ikke er uden betydning.

Som vores kollega fra PSE-Gruppen sagde for lidt siden, gælder det i dag om at udarbejde en ny strategi med den komplekse indfaldsvinkel, at den skal omfatte hele arbejds- og beskæftigelsesspørgsmålet. Det skal være en strategi, hvor man ikke mindst opfordrer medlemsstaterne til at offentliggøre deres situation, når det gælder beskæftigelse og sort arbejde.

Selv i dag råder vi ikke over nogen detaljerede oplysninger for alle medlemsstaterne. Vi kender således ikke problemets omfang i alle medlemsstaterne, og vi har heller ikke noget indgående kendskab til dette, når det drejer sig om de lande, der ønsker at komme med i EU.

Det er et komplekst problem. Det udgør en procentdel, som vokser år for år, og som stiger i forhold til bruttonationalproduktets vækst, nemlig 15%, og denne procentdel er et yderst væsentligt gennemsnit for EU-landene, hvilket bør give os stof til eftertanke.

For os alle er sort arbejde dog pr. definition en forkert handling over for dem, der har brug for arbejde, også ud fra et skattemæssigt synspunkt, da skatten skal sikre solidariteten. Der er således tale om en krænkelse af samfundets interesser, og som lovgivere er det netop vores opgave at gøre noget ved dette, for så vidt som vi har den direkte kompetence på området.

Jeg er dog af den opfattelse, at betænkningen indeholder nogle fornuftige fingerpeg, f.eks. nogle aktive procedurer, der kan anvendes til bekæmpelsen af det store problem, som sort arbejde udgør.

Jeg har stillet nogle ændringsforslag, som ordføreren allerede har godkendt, og som jeg derfor ikke vil komme nærmere ind på. I den tid, jeg har tilbage, vil jeg blot sige et par ord om et ændringsforslag, der ligger mig særligt på sinde, og som jeg tror, man har haft lidt vanskeligt ved at vurdere objektivt, nemlig ændringsforslaget om sort børnearbejde, som jeg kort vil gøre rede for.

Man påstår, at der ikke finder børnearbejde sted i Europa, eller at det måske - sådan som det er blevet sagt - finder sted i Italien og i de sydlige lande. Det er ikke rigtigt! Der finder børnearbejde sted overalt, nemlig blandt indvandrere og folk fra tredjelande og blandt alle de unge, som går ud af skolen, inden de fylder 18. De bliver udnyttet og underbetalt, og de får ingen uddannelse. Dette udgør således et alvorligt problem med udnyttelse og sort arbejde, for de har ikke nogen uddannelse, som de kan vise et papir på og få en passende løn for. Endelig er der også børn under 15 år, der arbejder sort!

Vi skal således ikke lade, som om problemet ikke eksisterer i Europa, for det gør det, og i den forbindelse tror jeg også, at Parlamentet har et afgørende ord at skulle have sagt - og dette uden tøven - så det bekræfter sin sociale, demokratiske og politiske indstilling.

 
  
MPphoto
 
 

  Flautre (Verts/ALE). - (FR) Hr. formand, når vi taler om sort arbejde, må vi ikke glemme tilfældet med bygningsarbejderne, der er de mest udsatte for dårlige vejrforhold og arbejdsulykker, og at vores diskussioner drejer sig om pariaerne i beklædningsindustrien, der er frataget social status og herunder ofte opholdstilladelse.

Hertil skal tilføjes de små håndværk i den nye økonomi, hvor arbejdstid, fritid og lønninger er underlagt usikkerhedens tilfældigheder og en skånselsløs fleksibilitet. Vi taler alt i alt om en form for udnyttelse af arbejdskraft, som utvivlsomt er skadelig for de offentlige finanser på grund af tab i skatteindtægter og bidrag, men vi må aldrig glemme, at vi taler om en udstødelse, som mellem 10 og 28 millioner borgere i Unionen ifølge Kommissionen lever under. Vi skal i stedet for at stemple disse ofre beskæftige os med en specifik form for arbejdsgiverovertrædelse.

At skære dem, som tilbyder disse former for arbejde, og dem, som accepterer dem, over en kam er upassende og endog chokerende. Betænkningen kommer ikke helt uden om denne bebrejdelse, og det gør Kommissionens meddelelse for øvrigt heller ikke. Hvad kan man gøre? Skal det sorte arbejde integreres i arbejdsmarkedet, eller skal man tilpasse dette til de superfleksible former for arbejde?

Jeg er bange for, at forslagene om at sænke skatterne og afgifterne og om at øge fleksibilitet på arbejdsmarkedet kun medfører endnu flere forstyrrelser på arbejdsmarkedet med risiko for til sidst at lovliggøre disse nye typer af superfleksibilitet. Som det angives i betænkningen, fremmer fattigdom fremgangen i den sorte økonomi og tvinger lønmodtagere og selvstændige arbejdere til at acceptere den.

Den indædte kamp for skabelsen af kvalitetsaktiviteter og -arbejdspladser, opmærksomhed på arbejdsforhold og begrænsning af usikkerheden er de mest sikre midler til at begrænse det tiltrækkende ved sort arbejde i alle sektorer.

Det er også nødvendigt med foranstaltninger for at undgå, at en række betingelser for underleverance og tildeling af kontrakter for offentlige projekter fører de selvstændige arbejdere eller de små virksomheder til ulovligt at søge efter avancer, som tilbudsgiverne har gjort uopnåelige for dem.

Man skal ikke lovgive mindre, men snarere styrke de administrative midler til kontrol af arbejde. I en række lande er det ifølge arbejdsloven muligt at ændre enhver ulovlig kontrakt til en fuldtidskontrakt på ubestemt tid. Det vil helt sikkert være en meget aktiv politik og en kraftig opfordring til de pågældende arbejdsgivere om at få bragt situationen i orden.

 
  
MPphoto
 
 

  Schmid, Herman (GUE/NGL). - (SV) Hr. formand, der findes forskellige typer sort arbejde. Det kan være svært at trække grænsen mellem sort og hvidt arbejde. Nogle gange får enkeltpersoner skyld for at arbejde sort for at undgå at betale skat.

De alvorlige tilfælde af sort arbejde drejer sig om organiseret sort arbejde. Det drejer sig da ofte om mange arbejdere, og årsagen er, at der findes arbejdsgivere, som organiserer, leder og fordeler dette sorte arbejde for at holde lønomkostningerne nede og betale så lidt som muligt i skat. Dette er selve kernen.

På mange måder er organiseret sort arbejde kendt, både blandt befolkningen og hos myndighederne. I de tilfælde, hvor man ikke griber ind over for sort arbejde, kan det skyldes, at arbejdsløsheden er høj, og at fattige mennesker ikke har noget alternativ til at blive udnyttet af sorte arbejdsgivere.

Der findes endda et skattemæssigt argument, som spiller en stor rolle for Glase. Dette er allerede blevet diskuteret. Jöns konstaterede helt korrekt, at i de områder og lande, hvor skattetrykket er ganske højt eller endda meget højt, hvor arbejdsmarkedet er velorganiseret, og hvor arbejderne har stærke fagforeninger, findes der næsten ikke sort arbejde, i det mindste ikke som organiseret sort arbejde.

Hvis Glase og hendes gruppe vil sænke skatten for at gøre sort arbejde mindre lønsomt, svarer det nærmest til, at de vil legalisere de økonomiske beregninger for sort arbejde og gøre dem til gældende regel. Det svarer til at forhøje fartgrænserne i trafikken for at reducere antallet af fartovertrædere eller at legalisere handlen med narko for at reducere den illegale narkohandel.

Jeg blev meget chokeret, da jeg læste ordførerens oprindelige betænkning, i hvilken hun foreslog, at det skulle være obligatorisk for alle arbejdere på de europæiske arbejdspladser at bære et elektronisk kort, så myndighederne altid havde kontrol med dem. Jeg mener, at det er arbejdsgiverne, som organiserer produktionen og ansætter arbejdstageren. Hvis nogen skulle tvinges til at bære elektroniske kort, er det netop disse arbejdsgivere, som har ansvaret for arbejdet.

Jeg og min gruppe mener, at kampen mod arbejdsløshed og fattigdom er den bedste, faktisk den eneste, måde at bekæmpe sort arbejde ordentligt på, i det mindste organiseret sort arbejde. Bedre lønninger er et meget bedre middel mod sort arbejde end lavere skatter og andre indrømmelser over for uansvarlige arbejdsgivere.

 
  
MPphoto
 
 

  Pérez Álvarez (PPE-DE). - (ES) Hr. formand, jeg tror, vi skal begynde med ikke alene at glæde os over kvaliteten i fru Glases arbejde, men ligeledes over, at dette emne er kommet til Europa-Parlamentet. Vi befinder os i et Europa, der kommer tættere og tættere på sine borgere, og derfor kan det ikke undlade at bekymre sig for beskæftigelsen, for beskæftigelsen er et gode, som på samme måde som helbredet i grunden bekymrer alle borgere, og jeg turde endda sige, at det navnlig gælder de borgere, som ikke har et godt helbred, fordi de har mistet det, eller fordi de eventuelt aldrig har haft et godt helbred.

Her kommer så spørgsmålet: Har dem, der arbejder på det grå marked, med sort arbejde eller ifølge den mest normalt accepterede benævnelse, med ikke-opgivet arbejde virkelig et passende arbejde? Jeg mener ikke, dette er det rette øjeblik til at opremse, hvilke skader ikke-opgivet arbejde betyder for de offentlige skattekister og for dem, der udfører arbejdet på grund af deres egen usikre situation ligesom for andre arbejdstagere, om de så er konkurrenter eller ej eller for samfundet generelt. Hvad angår de økonomiske årsager til ikke-opgivet arbejde, arbejdstagernes højere indtægter, de sikre muligheder for at spare skatten og sociale sikringsbidrag eller faldet i virksomhedens omkostninger, så har dette at gøre med dens opståen og med en vækst, der er betydningsfuldt hurtigere end væksten i den lovlige eller officielle økonomi.

Hvis jeg ganske kort skal komme ind på de sektorer eller grupper, hvor det ikke-opgivne arbejde kan have de største ekspansionsmuligheder, er det hensigtsmæssigt at medtage situationer med dobbeltarbejde, som suppleres med indtægter, der tjenes på det arbejde, der er ulovligt, inaktive personers arbejde i situationer med større midlertidig fleksibilitet og situationen med de arbejdsløse, der søger en supplerende indtægt og eventuelt giver afkald på et arbejdstilbud. Man bør ligeledes tage hensyn til situationen med illegal immigration, som ikke må udføre andet arbejde.

Ved siden af disse let synlige situationer findes der også betydningsfulde formodninger i tilfælde med produktiv decentralisering, outsourcing eller udlicitering, som på en mindre direkte og mindre synlig måde kan skabe formodede ikke-opgivne jobs. En situation, som bør forebygges, og som jeg ønsker at tage frem, er situationen med de nye arbejdsformer på Internettet, telearbejde og deltidsarbejde, som kan være et let område at gennemføre ikke-opgivet arbejde på.

Det er nødvendigt at forebygge, hr. formand, for Europa skal satse på kvalitetsjobs, der er stabile og sikre, og det ikke-opgivne arbejde er hverken stabilt eller sikkert, og naturligvis er det heller ikke solidarisk.

 
  
MPphoto
 
 

  Koukiadis (PSE). - (EL) Hr. formand, vi bør glæde os over Kommissionens beslutning om at tage spørgsmålet om den usynlige sektor op, og jeg vil gerne komplimentere ordføreren, som har formået af kaste lys over flere sider af dette så sammensatte spørgsmål. Og på grund af spørgsmålets aktuelle karakter vil jeg gerne komme med to bemærkninger.

Spørgsmålet er ikke bare et specielt spørgsmål, det er meget centralt og vedrører effektiviteten af beskatnings-, socialsikrings- og arbejdsmarkedspolitikkerne. Med den voldsomme udbredelse af den usynlige sektor i industrilandene, der er sket, er dette ikke længere et fænomen, som er specielt for landene i den tredje verden, hvor Den Internationale Arbejdsorganisation for en snes år siden skabte begrebet "den usynlige sektor", som ikke nødvendigvis er det samme som "sort" arbejde. Det er en fejltagelse, som jeg vil bede Kommissionen tage i betragtning. Vi er således faktisk vidner til dannelsen af to produktionssystemer og to samfundsmodeller. Et, hvor producenterne handler ud fra en analyse af de ansvar og de omkostninger, som systemet kræver, og et andet, hvor de handler til skade for de førstnævnte og for samfundet som helhed. Der bør ikke herske nogen tvivl om, at europæiske initiativer inden for arbejdsmarkedet, socialsikringen og beskatning kun kan lykkes, hvis der findes egnede løsninger på dette problem. Spørgsmålet er således af lige stor interesse for arbejdsgivere, arbejdstagere og det øvrige samfund.

For det andet synes jeg, det kendetegner en svaghed i måden at løse problemet på, at man blot generelt henviser til den usynlige sektor eller til visse generelle grupper, selv om man udmærket godt er klar over, at den usynlige sektor ikke kan bekæmpes som et ensartet fænomen, men kun gennem en varieret politik, som tilpasses sektorer og undersektorer og de forhold, hvorunder den trives, og deres særlige kendetegn. De forskellige grupper, der er berørt, såsom indvandrere, minoriteter, børn, kvinder og personer, der har sekundære erhverv, kan ikke behandles på samme måde. Der er også en usynlig sektor, som trives, og tilfælde, som kun delvist udgør en usynlig sektor. Så er der spørgsmålet om det fiktive, selvstændige arbejde og visse nye former for beskæftigelse. Det er nødvendigt med innoverende løsninger på alt dette, og forbud er ikke tilstrækkeligt.

 
  
MPphoto
 
 

  Mann, Thomas (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, den gode nyhed er, at man bliver ved med at arbejde i Europa. Den dårlige nyhed er, at der bliver arbejdet, men i større og større omfang sort. Sort arbejde er ikke en gentlemanforseelse. De selvudnævnte helte ved stambordene, der bryster sig af at snyde staten, skal udstødes. Hvis der går arbejdspladser tabt i f.eks. Tyskland på grund af illegalt arbejde, betyder det for hver titusinde arbejdspladser omkring 240 millioner D-mark i form af tabt skat og tabte sociale sikringsbidrag.

Anne Glase anslår i sin virkelig gode og velovervejede betænkning omfanget af sort arbejde i EU til at udgøre mellem 10 og 20% af bruttonationalproduktet. Personer, der arbejder sort, skal ikke kun findes blandt de arbejdsløse, ikke kun blandt de illegale indvandrere, der må lide under dem, der nyder godt af arbejdsløsheden. De skal også findes blandt deltidsarbejdere, der også er aktive ved computeren om aftenen og natten, ligeledes blandt selvstændige, der arbejder ved siden af uden at lade det registrere. Dette rammer små og mellemstore virksomheder, der holder sig til loven, i modsætning til de illegalt arbejdende konkurrenter. På denne måde kan der hverken sikres arbejdspladser eller skabes nye.

Hvad skal vi gøre? For det første skal bedrageriet med ydelser retsforfølges, med bødestraf for dem, der arbejder sort, og for dem, der giver andre sort arbejde. De, der stiller arbejdstagere til rådighed uden arbejdstilladelse, skal udelukkes fra offentlige ordrer. Derudover skal de kunne regne med fængselsstraf.

For det andet er det nødvendigt med gennemgribende kontroller fra myndighedernes side, også på tværs af grænserne. Ordensmyndigheder skal samarbejde med arbejdstilsyn, skattemyndigheder, udlændingemyndigheder, helst i ekspertgrupper.

For det tredje skal incitamentet til bedrageri mindskes. Skatter og afgifter for virksomheder skal nedsættes betydeligt. Momssatsen i forbindelse med arbejdsintensive tjenesteydelser skal sænkes.

For det fjerde er det især vigtigt at føre bevidstgørelseskampagner, hvor alle relevante målgrupper bliver overbevist om, at sort arbejde skal bekæmpes. Sort arbejde anretter ekstreme skader på økonomien og samfundet. Illegalt er asocialt!

 
  
MPphoto
 
 

  Liikanen, Kommissionen. - (EN) Jeg vil gerne takke fru Glase for hendes udmærkede betænkning. Kommissionen åbnede debatten med sin meddelelse om sort arbejde fra foråret 1998. Det glæder os at se, at den har givet anledning til debat i både EU's institutioner og medlemsstaterne. Tiden er nu kommet til at høste frugterne af denne debat. Jeg er derfor meget tilfreds med, at Parlamentet tager emnet op nu.

Kommissionens meddelelse fokuserede på en politisk strategi til at løse dette store problem. Den understregede behovet for en integreret indsats mod sort arbejde, som omfatter både forebyggende foranstaltninger og sanktioner. Disse retter sig mod de to aspekter af sort arbejde: På den ene side kan det ses som enkeltpersoner, der udnytter systemet og derved underminerer solidariteten, og på den anden side som resultatet af større fleksibilitet på arbejdsmarkedet og langsom gennemførelse af eksisterende lovgivning. Jeg er glad for, at Parlamentet er enig i Kommissionens analyse.

Parlamentet lader også til at dele den holdning, at hovedindsatsen skal ske på medlemsstatsplan. Det er nemlig kombinationen af situationen på arbejdsmarkedet, af skatten og de sociale ydelser samt den sociale accept, der bestemmer omfanget af sort arbejde. Derfor kan indsatsen på fællesskabsplan kun blive minimal og skal målrettes direkte mod de områder, hvor EU kan have indflydelse.

Kommissionen er også overbevist om, at sort arbejde skal behandles inden for rammerne af Luxembourg-processen. Vi mener, at de nationale handlingsplaner for beskæftigelse aktivt skal tage højde for sort arbejde. Vi samarbejder med medlemsstaterne om at sikre, at det sker. Vi bifalder Parlamentets støtte hertil.

Kommissionen kan dog spille en rolle ved at udvikle standardmetoder til at beskrive og registrere omfanget af sort arbejde og til at vurdere dets betydning for økonomien og den sociale solidaritet. Det var det, vi gjorde, i vores meddelelse fra 1998, og det vil vi blive ved med. Kommissionen er faktisk i gang med en undersøgelse af forskellige foranstaltninger til bekæmpelse af sort arbejde i udvalgte medlemsstater med henblik på at definere effektive politiske tiltag. Resultatet af denne undersøgelse bliver fremlagt ved en konference i slutningen af året.

En årlig overvågning og registrering af problemet ville imidlertid være administrativt tung uden at tilføje ret meget nyt. Vi må ikke glemme, at sort arbejde er et rodfæstet fænomen. Ændringer tager tid. For at beholde emnet på dagsordenen og sikre, at udviklingen registreres, foreslår vi, at der rapporteres hvert tredje år.

Kommissionen er enig i Parlamentets analyse, som viser, at selv om kvinder ikke udgør flertallet af dem, der udfører sort arbejde, så er de ofte udsat for større usikkerhed og udnyttelse. Kommissionen vil så vidt muligt fortsat overvåge sitationen og rapportere om den inden for rammerne af eksisterende beretninger om ligestillingsprincippet. Det er meget vigtigt for fortsat at kunne indføre og styrke ligestillingen mellem mænd og kvinder.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Tak, hr. kommissær.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen kl. 12.00.

(Mødet hævet kl. 23.45)(1)

 
  

(1) Dagsorden for næste møde: se protokollen.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik