Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Torsdag den 7. september 2000 - Strasbourg

2. AFSTEMNING

Betænkning (A5-0221/2000) af Hulthén for Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning om stoffer, der nedbryder ozonlaget, for så vidt angår dosisinhalatorer og lægemiddelpumper (KOM(2000) 427 - C5-0360/2000 - 2000/0175(COD))

(Forslaget til lovgivningsmæssig beslutning vedtoges)

⁂

Betænkning (A5-0214/2000) af Lienemann for Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Forligsudvalgets fælles udkast til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om rammerne for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (C5-0347/2000 - 1997/0067(COD))

  Provan (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, ifølge normal praksis burde jeg have ledet debatten i aftes, men på grund af et planlægningsmæssigt problem var dette desværre ikke muligt.

Jeg vil gerne anbefale resultatet af forligsproceduren til Europa-Parlamentet. Det var sandsynligvis den vanskeligste forligsprocedure og samlede rammedirektiv, som Europa-Parlamentet har måttet håndtere. Den måde, hvorpå fru Lienemann forstod at tackle alle de politiske grupper hele vejen igennem, var virkelig beundringsværdig. Jeg vil gerne komplimentere hende meget for den måde, hun gjorde det på.

(Bifald)

Vi har nu for os et juridisk bindende direktiv, som Europa-Parlamentet fuldt ud kan være stolt af. Det var ikke tilfældet med det oprindelige direktiv. Vi har nu et juridisk gennemførligt direktiv, som indebærer, at Fællesskabets miljø i de næste 20 år virkelig vil få mulighed for at forbedre sig.

Det eneste, jeg har at klage over, og det er grunden til, at jeg har taget ordet, er, at vi under forligsproceduren havde en situation, hvor ikke-statslige organisationer forsøgte at påvirke Europa-Parlamentet ud over det stadium, som Europa-Parlamentet faktisk var gået med til ved andenbehandlingen. Disse organisationer fik meget ofte dokumenter, før medlemmer af Forligsudvalget gjorde det. Det er ikke acceptabelt. Under en forligsprocedure, hvor vi har brug for at opbygge tillid mellem Ministerrådet og Europa-Parlamentet, må vi have fortrolighed. Det er noget, vi må tage alvorligt fat på i fremtiden.

Jeg komplimenterer det portugisiske formandskab for den måde, hvorpå det har ledet forligsproceduren, men jeg håber, at Europa-Parlamentet vil være i stand til at forbedre situationen internt i fremtiden.

(Bifald)

(Det fælles udkast vedtoges)

⁂

Betænkning (A5-0212/2000) af Florenz for Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Forligsudvalgets fælles udkast til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om udrangerede køretøjer (C5-0258/2000 - 1997/0194(COD))

(Det fælles udkast vedtoges)

⁂

Indstilling ved andenbehandling (A5-0218/2000) fra Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Rådets fælles holdning (5347/2/2000 - C5-0220/2000 - 1997/0348(COD)) fastlagt med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 92/23/EØF om dæk til motorkøretøjer og påhængskøretøjer samt om montering heraf (Ordfører: de Roo)

  Reding, Kommissionen. - (FR) Hr. formand, som min kollega Liikanen forklarede i aftes under debatten, kan Kommissionen ikke acceptere ændringsforslag 1, 2, 3 og 4.

(Formanden erklærede den ændrede fælles holdning for godkendt)

⁂

Betænkning (A5-0168/2000) af Bakopoulos for Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om nittende ændring af Rådets direktiv 76/769/EØF for så vidt angår begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater (azofarvestoffer) (KOM(1999) 620 - C5-0312/1999 - 1999/0269(COD))

(Forslaget til lovgivningsmæssig beslutning vedtoges)

⁂

Fælles beslutningsforslag⁽¹⁾ om den 13. internationale konference om aids i Durban (Sydafrika)

(Forslaget til beslutning vedtoges)

Fælles beslutningsforslag⁽²⁾ om fusioner inden for telesektoren

(Forslaget til beslutning vedtoges)

⁂

Forslag til beslutning⁽³⁾ om kloning af mennesker

(Forslaget til beslutning forkastedes)

Forslag til beslutning (B5-0702/2000) af Gebhardt og McNally for PSE-Gruppen, De Clercq, Wallis og Plooij-van Gorsel for ELDR-Gruppen, Bonino, Cappato, Turco, Dell'Alba, Della Vedova, Dupuis og Pannella for TDI-Gruppen

(Forslaget til beslutning forkastedes)

⁂

Fælles beslutningsforslag om kloning af mennesker

(Forslaget til beslutning vedtoges)

⁂

Betænkning (A5-0187/2000) af Lucas for Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme om meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget - Lufttransport og miljø: Frem mod en bæredygtig udvikling (KOM(1999) 640 - C5-0086/2000 - 2000/ 2054(COS))

(Forslaget til beslutning vedtoges)

⁂

Betænkning (A5-0203/2000) af Zabell for Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport om meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om en fællesskabsplan til bekæmpelse af doping inden for sporten (KOM(1999) 643 - C5-0087/2000 - 2000/2056(COS))

(Forslaget til beslutning vedtoges)

⁂

Betænkning (A5-0208/2000) af Mennea for Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport om Kommissionens beretning til Europa-Parlamentet med henblik på at bibeholde de nuværende strukturer på sportsområdet og at bevare sportens samfundsmæssige funktion inden for Fællesskabets rammer - Helsingfors-rapporten om sport (KOM(1999) 644 - C5-0088/2000 - 2000/2055(COS))

(Forslaget til beslutning vedtoges)

⁂

Formanden. - Afstemningen er afsluttet.

Stemmeforklaringer

Betænkning af Lienemann (A5-0214/2000)

  Bordes (GUE/NGL). - (FR) Denne betænkning indeholder nogle positive elementer, især understregningen af den bindende karakter af de foranstaltninger, der er foreslået til beskyttelse af vandkvaliteten. Men ved at bevilge frister, og især en frist på 20 år, til at forbyde udledning af farlige stoffer, ødelægger betænkningen sin egen målsætning. Det ville svare til, at virksomhederne fik 20 års tilladelse til at udlede giftige stoffer. Endvidere er det ikke klart slået fast, at det er de forurenende virksomheder, der skal betale for de skader, de har forvoldt.

For så vidt angår prisfastsættelse for vand, ville den eneste beslutning, der kunne tjene befolkningens interesser, være et forbud mod enhver privat fortjeneste på vandforsyning. Dette er der imidlertid slet ikke tale om i betænkningen, som ved at hænge Irland ud på grund af dette lands praksis med offentlig finansiering af vand derimod understreger dette livsvigtige stofs handelskarakter. Derfor har vi undladt at stemme.

  De Rossa (PSE), skriftlig. - (EN) Selv om jeg støtter betænkningen, vil jeg gerne gøre opmærksom på, at jeg har visse forbehold.

Irlands undtagelse fra vandafgifter for husholdningerne er ikke så stærk, som jeg kunne have ønsket. Nøglebestemmelsen - artikel 9, stk. 4 - fastslår, at en medlemsstat ikke "misligholder … dette direktiv", hvis en bestemmelse om ikke at indføre egne vandafgifter hviler på en fast praksis og "ikke anfægter sigtet med og opfyldelsen af dette direktivs mål".

Det følger af dette punkt, at en beslutning om ikke at indføre vandafgifter vil være en overtrædelse af direktivet, hvis den kan kædes sammen med, at den irske regering ikke har levet op til de nye standarder.

I betragtning af den irske regerings undladelse af at gøre dette indtil nu, har jeg ingen tillid til, at de vil nå op til de fastsatte normer.

  Hyland (UEN), skriftlig. - (EN) Jeg støtter den forligsaftale, som Europa-Parlamentet og Det Europæiske Råd er blevet enige om angående rammedirektivet om vand. Dette direktiv understøtter den lovgivning, der er vedtaget på nationalt og europæisk niveau angående hele spørgsmålet om sikkerhed for overfladevand og grundvand. De centrale elementer i dette direktiv sikrer beskyttelsen af overfladevand, kystnært vand, indre spilde- og grundvand, nu og i fremtiden.

Det Europæiske Råd, som repræsenterer EU's 15 regeringer, havde oprindelig ikke medtaget nogen bestemmelser om eliminering af farlige stoffer i dette nye vanddirektiv. Jeg støtter forligsaftalen, som garanterer, at eliminering af farlige stoffer nu vil indgå i dette direktiv og tage højde for denne ubalance.

Set i et irsk perspektiv har vi den arbejdshypotese, at elimineringen af farlige stoffer også inkluderer forbud mod udledning af radioaktive stoffer.

Prisfastsættelsen på vand måtte nødvendigvis blive et følsomt aspekt i dette direktiv. Direktivet opfordrer nu medlemsstaterne til at tage hensyn til princippet om dækning af omkostningerne ved vandforsyning, herunder miljø- og ressourcemæssige omkostninger i overensstemmelse med princippet om, at forureneren betaler. Medlemsstaterne må sikre, at politikkerne om fastsættelse af priser på vand senest i 2010 vil give tilstrækkelig tilskyndelse til, at brugerne benytter vandressourcerne på en effektiv måde. Medlemsstaterne vil undtagelsesvis få lov til at holde sig uden for forpligtelsen til dækning af udgifter, hvis dette er baseret på en fast national praksis.

Politikken vedrørende prisfastsættelse på vand er også et skattespørgsmål. I henhold til de nuværende EU-traktater kræver sådanne skatteændringer enstemmig støtte fra alle EU's regeringer. Det er yderst passende, at dette spørgsmål om beskatning bliver overladt til medlemsstaterne, som må have det sidste ord med hensyn til, hvilken skattepolitik de ønsker at følge på lokalt eller nationalt niveau.

Som følge af gennemførelsen af dette direktiv vil sikkerhedsstandarderne for vandkvalitet i Europa blive væsentlig forbedret.

  Florenz (PPE-DE), skriftlig. - (DE) Kommissionen tilsigter med sin meddelelse "Prissætningspolitikker med sigte på større bæredygtighed i brugen af vandressourcer" at konkretisere og harmonisere de økonomiske målsætninger i EF's vandrammedirektiv. Kommissionens forslag om at lade et pristilsyn kontrollere, at princippet om omkostningsdækning overholdes, tager sigte på de lande i EU, som hidtil i høj grad har ydet støtte til vandsektoren. I Tyskland har man imidlertid allerede gennemført princippet om omkostningsdækning såvel som konkurrencemyndighedernes kontrol med misbrug og tilsynet med kommunerne. På den baggrund må vandrammedirektivet og Kommissionens forslag vedrørende vandpriser ikke benyttes til at opbygge yderligere myndighedsmæssige kontrolinstanser i Tyskland.

Også påligning af miljø- og ressourceomkostninger for forbrug af vand tager sigte på de EU-lande, som stadig har et for stort forbrug og forurener deres vandressourcer, og dermed ikke på Tyskland, hvor der allerede er iværksat særlige foranstaltninger. Rammedirektivets målsætninger på dette punkt kan dermed ikke være en begrundelse for f.eks. at indføre en landsdækkende vand- eller spildevandsafgift i Tyskland.

I betragtning af, at de økonomiske mål i vanddirektivet og i Kommissionens meddelelse ikke er bindende, kan det frygtes, at disse kun gennemføres med betydelige forsinkelser - hvis overhovedet - i netop de egentlige "mållande". Hvis "mønstereleven" Tyskland gennemfører særlige foranstaltninger, som det allerede er sket ved gennemførelsen af andre direktiver, ville det yderligere forværre konkurrenceforvridningerne mellem de nationale forvaltninger af vandressourcer i EU og dermed være i strid med direktivets mål om at skabe en ensartet ramme for forvaltningen af vandressourcer i Europa. Tyskland må lære at gennemføre EU's bestemmelser sådan, som det er direktivets målsætning, og ikke sådan, som man kunne ønske det i enkelte delstater. I forbindelse med EU's vandrammedirektiv bliver der endnu en gang tale om national enegang.

  Grossetête (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Rammedirektivet om vand er endelig blevet vedtaget, og det kan kun glæde mig.

Siden 1997 har Europa-Parlamentet anmodet om, at der blev gjort en ende på den opdeling, der har præget lovgivningen om vand i Europa. Efter næsten fire år er dette rationaliseringsarbejde endelig afsluttet.

Forliget mellem Parlamentet og Ministerrådet, som var sidste etape i lovgivningsproceduren, har gjort det muligt at nå frem til et kompromis, som jeg vurderer som afbalanceret og tilfredsstillende. Drøftelserne har været vanskelige, men jeg er tilfreds med, at Rådet til sidst gik med til at gøre hovedmålsætningerne i disse nye bestemmelser bindende. Parlamentet ville ikke have kunnet støtte en tekst, der kun ville være en erklæring.

PPE-DE-Gruppen har altid gået ind for en ambitiøs og realistisk holdning. Det var i mine øjne vigtigt, at dette nye rammedirektiv skulle sikre en forbedring af vandkvaliteten i Europa i fremtiden og for de kommende generationer.

Vandforvaltningen i Europa vil for fremtiden være baseret på vandområdedistrikter. Denne enhed, der overskrider medlemsstaternes administrative grænser, tager de virkelige vandforhold i Europa i betragtning.

Formålet hermed er gradvis afskaffelse af udledninger af farlige stoffer senest 20 år efter, at disse er blevet påvist. Dette er et realistisk kompromis mellem på den ene side fru Lienemanns oprindelige holdning, der gik ud på et nulniveau for udledning i vandet, og på den anden side Rådets holdning, der var imod enhver bindende målsætning. En liste over såkaldt "prioriterede" stoffer vil i nær fremtid blive forelagt Europa-Parlamentet. Denne etape vil være væsentlig, og jeg håber, at Parlamentet kan følge samme linje som i dag.

I overensstemmelse med princippet om, at forureneren betaler, burde medlemsstaterne indregne miljøudgifterne i prisen på vand. Dette ville være et reelt fremskridt. Vand er en skrøbelig naturressource, hvis vigtighed er uvurderlig. Det, der er på spil, er lige så meget folkesundheden og den langfristede drikkevandsforsyning som den biologiske mangfoldighed og bevarelsen af landskaberne.

Det er af alle disse grunde, jeg har stemt for dette rammedirektiv.

Jeg beklager imidlertid, at artiklen om at give medlemsstaterne mulighed for at overføre vand ikke har kunnet bibeholdes, således som vi stemte om den under andenbehandlingen. Denne type forslag er i overensstemmelse med det princip om regional samhørighed og solidaritet, vi altid har gået ind for. I samme ånd bør det i vid udstrækning nyde godt af EU-støtte fra midler til de transeuropæiske net og regionalpolitikken.

  Isler Béguin (Verts/ALE), skriftlig. - (FR) Alle forslag, der har til formål at forbedre miljøet i Europa, må hilses velkomne. At forsøge at samle de spredte politikker, der vedrører vand, i ét rammedirektiv, er en betydelig udfordring. Den Europæiske Unions bindende tilsagn om via medlemsstaterne at afskaffe udledningerne af farlige stoffer i vandet i løbet af 20 år er et fremskridt, selv om tre år ville have været nok for visse kemiske produkter.

Selv om man kan glæde sig over iværksættelsen af vandområdeplaner for de enkelte vandløbsoplande ved hjælp af vandbassiner, skal man være på vagt i forbindelse med anvendelsen af disse politikker. Jeg tænker især på planen om at aflede vandet i Rhône i retning af Spanien. I dette tilfælde skal vandforvaltningen og vandbesparelser først og fremmest overvejes, hvilket kan ske, inden der udarbejdes kæmpeprojekter om overførsel fra et vandbassin til et andet.

Den Europæiske Union skal for tiden ligeledes overveje prisen på vand. Det kan ikke være acceptabelt, at multinationale selskaber alene fastsætter prisen på vand under foregivende af, at de sikrer en teknisk tjenesteydelse med vandforvaltning.

Dette direktiv går i den rigtige retning, men det vil være nødvendigt med mere detaljerede regler for at begrænse vandforureningen i fremtiden.

Betænkning af Florenz (A5-0212/2000)

  Fatuzzo (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, jeg stemte ja til denne endelige afgørelse fra Forligsudvalget om direktivet om udrangerede køretøjer. Jeg stemte ikke bare ja, fordi de ældre og de pensionister, som har nået en vis alder, føler sig tæt på samme endestation som bilerne, men også og ikke mindst, fordi det er meget rigtigt og korrekt, at man med et europæisk initiativ endelig kommer med en løsning på, hvor man skal gøre af bilerne, når de ikke kan køre længere. Jeg vil dog foreslå, at vi forbedrer vores afgørelse endnu mere ved at indføre et depositum, der skal betales, når man køber en ny bil, og som man får igen, når den gamle bil leveres tilbage.

  Hyland (UEN), skriftlig. - (EN) Jeg glæder mig over den aftale om dette direktiv, som er blevet sikret mellem Europa-Parlamentet og Rådet, som repræsenterer de 15 regeringer i Den Europæiske Union. Vi ved, at der hvert år inden for EU er op til 9 millioner køretøjer, som bliver skrottet. Dette direktiv, som nu vil blive gennemført ensartet i hele Den Europæiske Union, vil sikre, at biler i fremtiden bliver skrottet på en mere miljøvenlig måde.

Alle køretøjer inden for Den Europæiske Union skal nu være fuldt genbrugelige inden år 2015. Det er yderst passende, for Den Europæiske Union har både nationale og internationale forpligtelser til at gennemføre en mere miljøvenlig lovgivning. Op til 75% af alle metalkomponenter i nye køretøjer kan genbruges som metalskrot. Denne proces må og skal fortsætte med henblik på at fremme højere miljøstandarder.

Formålet med dette direktiv er at forøge omfanget af genbrug af køretøjer og at tilskynde til genbrug af dele af biler. Dette kan nås ved at forbedre konstruktionen af forskellige kommercielle køretøjer og ved at etablere skrotningsanlæg i hele Den Europæiske Union.

Den fælles holdning fastlagde den sidste ejers ret til gratis at returnere et køretøj til et behandlingsanlæg. Der påhviler fabrikanterne en forpligtelse til at bære alle eller en stor del af omkostningerne ved at gennemføre disse foranstaltninger og til at tage udrangerede køretøjer tilbage uden omkostninger for den sidste ejer. Ved forligsproceduren mellem Europa-Parlamentet og de 15 regeringer i EU enedes man om, at denne bestemmelse nu skulle gælde fra 1. januar 2007. Men enhver stat inden for EU har ret til at gennemføre denne bestemmelse i direktivet tidligere end dette tidspunkt.

Bilfabrikanterne og producenter af materiale og udstyr må strenge sig an for at begrænse brugen af farlige stoffer. Vi må allerede på tegnebrættet sikre, at genbrugsmaterialer kan bruges til bilfabrikation. Europa-Parlamentet og Rådet er i forligsproceduren også enedes om, at alle køretøjer, som markedsføres efter 1. juli 2003, ikke må indeholde tungmetaller såsom kadmium eller bly.

Bilfabrikanter må også give oplysninger om, hvilken grad af genbrug og genanvendelse af brugte biler man kan nå inden for de kommende år.

Afslutningsvis vil jeg sige, at jeg har fået mange henvendelser i Irland angående behovet for at tage hensyn til Europas særlige veteranbilindustri. Europa-Parlamentet har gennemført, at biler, som er samlerobjekter nu, udtrykkeligt blive undtaget fra dette direktiv. Det er meget vigtigt i lyset af den afgørende sociale og økonomiske rolle, som denne sektor spiller for fremme af turismen i hele Europa.

  Arvidsson, Carlsson, Cederschiöld, Grönfeldt Bergman og Stenmarck (PPE-DE), skriftlig. - (SV) Vi fra Det Moderate Samlingsparti stemmer sjældent mod forligsarbejdet. Det kompromis om håndtering af udrangerede køretøjer, som er blevet opnået i forligsgruppen, kan vi dog ikke støtte. Kompromiset indeholder retroaktive foranstaltninger, og vi kan ikke støtte lovgivningstekst, som efterfølgende ændrer spillereglerne. En retroaktiv lovgivning er ikke konkurrenceneutral og er juridisk set uacceptabel.

  Caudron (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg har allerede haft lejlighed til flere gange at udtale mig om dette komplekse spørgsmål, hvor betydelige økonomiske interesser er på spil, men også og især beskyttelsen af miljøet. Det direktivforslag om udrangerede køretøjer, der blev fremlagt i 1997, har til formål at forebygge, at der skabes affald fra køretøjer, og fremme genanvendelse, genbrug og udnyttelse af køretøjer og de tilhørende dele for at begrænse affaldsmængderne fra udrangerede køretøjer, der deponeres eller forbrændes uden at genindvinde energi.

Europa-Kommissionens strategi er baseret på foranstaltninger såsom forøgelse af procentdelen af genbrugsdele, tilvejebringelse af et tilstrækkeligt antal behandlingsvirksomheder til brugte køretøjer, iværksættelse af målsætninger for genanvendelse og udnyttelse af brugte køretøjer, kontrol af anvendelsen af visse tungmetaller under fabrikationen af biler og sikkerhed for, at udgifterne til bortskaffelse af brugte biler ikke kommer til at påhvile den sidste ejer.

Forhandlingerne stødte på vanskeligheder på flere punkter, der var koncentreret om producenternes ansvar og bortskaffelse af tungmetaller. Efter flere timers forhandling nåede forhandlerne til enighed.

Vedrørende fabrikanternes ansvar fastlagde direktivet, at deponeringen af det brugte køretøj skulle kunne ske uden udgifter for den sidste ejer, og at fabrikanten skulle afholde en væsentlig del af omkostningerne til behandling af gamle køretøjer. Det indgåede kompromis går ud på, at for nye køretøjer, det vil sige køretøjer, der markedsføres fra den 1. juli 2002, træder fabrikantens ansvar i kraft fra den 1. juli 2002. Hvis det drejer sig om den eksisterende bilpark, det vil sige køretøjer, der markedsføres før den 1. juli 2002, udskydes fabrikantens ansvar fra 2006 til 2007. Endvidere præciserer direktivet, at medlemsstaterne har mulighed for at indføre tilsvarende bestemmelser inden de fastsatte datoer.

Vedrørende tungmetaller blev Rådet og Parlamentet enige om, at alle køretøjer, der markedsføres efter den 1. juli 2003, ikke mere må indeholde tungmetaller såsom kadmium, bly og hexavalent krom. De to delegationer blev enige om de undtagelser, der er nævnt i bilag II til direktivet.

For øvrigt glæder jeg mig over, at Europa-Parlamentets anmodning om at undtage veteranbiler fra direktivets anvendelsesområde har fået en positiv modtagelse.

  Grossetête (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Det kompromis, der blev til efter mæglingsproceduren, som er den sidste lovgivningsfase, er et resultat af en vanskelig forhandling mellem Europa-Parlamentet og Ministerrådet. Det er langt fra tilfredsstillende og er i mine øjne kun et første skridt, som på visse punkter dog går i den rigtige retning.

Selv om man kan glæde sig over de mål, der er fastsat i tal (85% af vægten af køretøjer, der er produceret efter 1980, skal genbruges, genanvendes eller udnyttes inden år 2006, og 95% inden år 2015), beklager jeg dog det hykleriske i visse bestemmelser, som PSE har slået til lyd for, og som de socialistiske og socialdemokratiske regeringer støtter.

Ministerrådet er rent faktisk blevet ved med at være ubøjelig i forhold til den omstændighed, at det er gratis for ejeren at få sit udrangerede køretøj deponeret. Denne bestemmelse er demagogisk. Den er ganske vist fastsat i en god mening i forhold til forbrugerne, men den er fuldstændig urealistisk. Direktivet fastlægger, at udgifterne til behandlingen helt skal påhvile fabrikanterne. Disse kan ikke gøre andet end at lægge i det mindste en del af disse omkostninger over på prisen for nye køretøjer. Således er denne foranstaltning en skjult præmie til ejerne af de mest forurenende gamle biler, i stedet for at opmuntre til at købe køretøjer af den nye mindre forurenende generation.

Ministerrådet tilsluttede sig til sidst parlamentsmedlemmernes indstilling, som lige fra førstebehandlingen anmodede om, at nye køretøjer udtrykkeligt blev undtaget fra direktivets anvendelsesområde. Det ændringsforslag, jeg har fremsat, blev faktisk i sin helhed medtaget i den endelige tekst.

Set i sin helhed mangler der ambitioner i dette direktiv. Det forbigår fuldstændig problemet med efterladte bilvrag, der skæmmer landskaberne. På trods af princippet om, at forureneren betaler, påhviler udgifterne til fjernelse heraf skatteyderne. Det er beklageligt, at hverken dette direktiv eller direktivet om affaldsdeponering har medtaget dette problem, som dog har katastrofale følger for miljøet i store dele af Europa.

Indstilling ved andenbehandling (A5-0218/2000)

  Fatuzzo (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, efter dette direktiv bliver dækkene mere lydløse. De biler, lastbiler og vogntog, som kører på vejene og motorvejene, bliver mere lydløse. Det er udmærket, for pensionisterne bryder sig ikke om at blive forstyrret af for meget støj. Men for fire uger siden ved Gare du Nord i Bruxelles, hr. formand, gik jeg over vejen, og straks efter fik jeg kuldegysninger, for det var midt om natten, der var helt stille, og lige bag mig kørte en sporvogn helt lydløst forbi. Gud ske tak og lov skete der ikke noget, og jeg kan stå her i dag og afgive stemmeforklaring. Men er vi nu sikre på, at det er bedst for os alle med nogle mindre støjende dæk?

  Isler Béguin (Verts/ALE), skriftlig. - (FR) Vi kan kun lykønske og støtte vores kollega, hr. de Roo, med hans betænkning, der har til formål at lade støjgener indgå i rammerne for miljøbeskyttelse. Stigningen i trafikken begrænser sig desværre imidlertid ikke hverken til forureningen, som endnu ikke er afklaret trods dens verdensomspændende karakter, og som stammer fra udrangerede køretøjer og genbrug heraf, eller til deres angreb på og skadelighed for den luft, vi indånder, eller selv til den deraf følgende og vedvarende globale opvarmning. Trafikken giver også betydelige og konstante støjgener, som millioner af beboere ved landeveje og motorveje og selv den ringeste fodgænger lider under hver dag.

Hr. de Roos forslag har således til formål at understrege en form for forurening, der normalt er usynlig, og derfor støtter vi ham fuldt ud. Vi må imidlertid ikke glemme, at vores krav mere generelt skal dreje sig om problemet med gener fra biler, som har en stigende plads i industrilandene og i byerne. Lad os lægge pres på Kommissionen for at få iværksat en politik for omlægning af landevejstransporten til jernbaner og kollektiv transport. Sporvognene i Strasbourg er et synligt eksempel herpå.

  Meijer (GUE/NGL), skriftlig. - (NL) Brugen af bilen til personer og til varer har længe været så selvfølgelig, at vi ikke har tænkt tilstrækkeligt over, hvad bilen anretter for mange mennesker og for miljøet. Kun den økonomiske fordel og bilisternes bekvemmelighed havde betydning. Ulemperne så man ikke. Udstødningsgasser og manglende trafiksikkerhed blev taget med i købet ligesom den larm, som biler forårsager.

Der er heldigvis sket en ændring i de seneste år. I mange byer får cyklister og jernbanetransport større muligheder, og bilernes frihed indskrænkes. Dermed er de problemer, som personbilerne og lastbilerne forårsager, ikke forbi. Antallet af biler vokser stadig, ligesom den andel af fragttransport, der finder sted ad landevej. Dermed vokser også støjgenerne.

Når man argumenterer ud fra bilindustriens interesser, er det indlysende, at man henviser til andre. Man henviser til dem, der forvalter vejene, i al almindelighed myndighederne, med henblik på at øge sikkerheden og mindske miljøgenerne. Så længe de kan gøre dette med held, behøver de ikke selv arbejde på at mindske generne ved deres køretøjer og således heller ikke afholde nogen udgifter til det. De synes, at støjgener bør bekæmpes gennem meget porøs asfaltbeton, en vejbelægning, som imidlertid kan blive uventet glat ved frost.

Det drejer sig nu om, at der foretages et valg mellem bilindustriens og bildækindustriens interesser på den ene side og menneskenes velfærd og miljøet på den anden side. Vi ser stadig alt for ofte, at mægtige industrikoncerners kortsigtede interesser får forrang, mens flertallet af vores vælgere i stigende grad stiller andre krav til den politiske beslutningsproces. Beskyttelsen af vores livskvalitet mod kortsigtet pengeindtjening bliver stadig vigtigere.

Også i forbindelse med debatten om bildæk er denne modsætning igen blevet fremhævet. Hr. De Roo har med rette vist, at den af Kommissionen foreslåede ordning stadig resulterer i utilstrækkelige forbedringer, og at det er teknisk muligt at reducere generne med nogle decibel. Det kræver kun den politiske vilje til at indføre tilstrækkelige ordninger, kontrollere anvendelsen af disse ordninger og ikke tillade nogen unødige overskridelsesmargener. Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe har hele tiden støttet hr. De Roo med hensyn til dette. Vi beklager, at hans rimelige og indlysende forslag ikke kan regne med den almene tilslutning, som de fortjener.

  Thomas-Mauro (UEN), skriftlig. - (FR) Mennesket er i bevægelse og får tingene til at bevæge sig. Bevægelsen skaber støj. Vores fantastiske bevægelighedens tidsalder, som vi for øvrigt forbinder vores følelse af frihed med, er støjende. Frihed skaber således støj.

Medlemsstaterne arbejder ligesom industrien på at bekæmpe denne støjforurening, som kan medføre sygdomme.

Industrien anerkender lovgiverens ønske om at gøre transport både af mennesker og varer, som er en hjørnesten i den fri bevægelighed, mere sikker og mindre forurenende.

Vi kender de fremskridt, der er gjort vedrørende vejenes vedligeholdelse, modstandsdygtighed mod slid og nedsættelse af brændstofforbruget, men investeringerne i forskning og udvikling gør det af fastslåede tekniske grunde endnu ikke muligt at forene alle ordførerens krav. Den samlede ydelse vurderes ved hjælp af en samling kriterier, der ofte er modsætninger, som pneumatikindustrien kender.

Vi har imidlertid ikke villet støtte ordføreren, fordi de foreslåede ændringer sker på bekostning af sikkerheden, vores sikkerhed, på bekostning af dækkenes levealder og deres vejgreb. Vi er imod disse ændringsforslag, der ville medføre, hvad jeg for øvrigt ville kalde erhvervsmæssig nonsens.

Her gør Unionen endnu en gang et stort problem ud af enkelthederne. Jeg holder for øvrigt aldrig op med at undre mig over, på hvilke områder Kommissionen blander sig og mener at skulle lovgive.

Selv om støj i alle former er en plage i byernes centrum og i nærheden af lufthavnene og vejene, er det alligevel bedre i stedet at have sikkerhed på vejene!

Hvad irriterer os i øvrigt mest i dagligdagen? Er det den dumpe lyd af dækkets modstand på vejen eller køretøjernes pludselige accelerationer og brummen fra tohjulede køretøjer med uregulerede motorer? Man skulle hellere forske grundigere i støj og beklædningers farlighed.

Lad os ikke miste sansen for prioritering, og hvad jeg ville kalde lovgivningsmæssig effektivitet.

Betænkning af Bakopoulos (A5-0168/2000)

  Fatuzzo (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, jeg stemte også ja til Bakopoulos' betænkning, for det er naturligvis rimeligt, at man udviser en vis forsigtighed, når der markedsføres produkter, som kan være skadelige for os alle. Men går vi ikke for vidt med disse direktiver? Bruger vi ikke for meget af Parlamentets tid på forhandlinger om nogle så tekniske og så teknisk vigtige direktiver? Var det ikke bedre, om vi med et enkelt direktiv gav Kommissionen tilladelse til at bestemme, hvilke nye skadelige stoffer der må markedsføres, så vi på denne måde undgår at bruge så meget af vores tid på hver gang at gentage procedurerne for forbud mod at markedsføre nye produkter?

Aids:

  Cauquil (GUE/NGL). - (FR) Vi har stemt for den fælles beslutning om aids, for hvis den bliver til virkelighed, hvilket der ikke er nogen garanti for, ville den være et fremskridt. Vi er imidlertid ikke enige i alle formuleringerne og især ikke i, at kun de afrikanske regeringer kan gøres ansvarlige, eller at sygdommen skyldes kulturelle og religiøse traditioner, der hindrer en effektiv iværksættelse af foranstaltninger til bekæmpelse af sygdommen. Dette er sandt, men det er alligevel en måde at fortie et helt sundhedssystems ansvar på, som er domineret af medicinalkoncerner og kapløbet om fortjeneste. For hvis man dør i Afrika som i de fleste fattige lande af malaria, bilharziose, tuberkulose eller simpelthen mæslinger, er det ikke på grund af religiøse hindringer, men fordi de syge ikke har råd til hverken medicin eller pleje.

Telekommunikation:

  Bordes og Cauquil (GUE/NGL), skriftlig. - (FR) Vi har stemt imod den fælles beslutning om fusioner i telesektoren. Enhver tanke om offentlig tjeneste er faktisk udeladt i denne beslutning, hvori man mener, at denne sektor ligesom de andre skal underlægges "en åben markedsøkonomi med fri bevægelighed".

For øvrigt beskytter den vage omtale af en "sikring af vækst og beskæftigelse" bestemt ikke arbejdstagerne mod de afskedigelser, der kan forudses i forbindelse med fremtidige fusioner. For der er ikke noget bindende, der kan forhindre virksomhederne i at foretage afskedigelser under påskud af omstruktureringer, selv om det i virkeligheden drejer sig om at øge fortjenesten.

Endvidere er det indlysende, at vi ikke har til hensigt at tilslutte os oden til "en effektiv konkurrence" i denne beslutning.

  Vachetta (GUE/NGL), skriftlig. - (FR) Endnu en gang fremstilles kommunikation som en vare, man forsøger at drage størst mulig fordel af. Vi protesterer mod denne måde at opfatte tingene på, som ikke tager befolkningernes sociale behov i betragtning. Den stadig stigende tilførsel af privat kapital til offentlige virksomheder, der er blevet multinationale selskaber, får disse virksomheder til i dag at føre en økonomisk krig uden nåde. Dette medfører en deling af verdensmarkederne, som prioriterer de mest rentable områder og fører til en ulige prisfastsættelse, uden at der tages hensyn til nedlæggelsen af arbejdspladser og utrygheden for hundredtusinde arbejdstagere.

Derfor er det nødvendigt, at de nationale politiske instanser og EU-instanserne pålægger alle virksomheder pligt til offentlig tjeneste uanset deres oprindelse, f.eks.:

- for faste kommunikationssystemer: nedsættelse af prisen på abonnement og lokale samtaler, som i Frankrig udgør 83% af privatpersoners gennemsnitsregning;

- for mobilkommunikationssystemer: ud over en nedsættelse af priserne, en total dækning af alle områder ved at anvende satellitforbindelser i vanskeligt tilgængelige områder;

- for hurtig adgang til Internettet: ud over en betydelig nedsættelse af priserne en plan for total dækning af alle områder.

Med de nuværende fortjenester, der har en upassende rekord, er det på denne måde, vi indskriver kommunikation i de grundlæggende rettigheder, der respekteres af en offentlig kvalitetstjeneste.

Kloning af mennesker:

  Schörling (Verts/ALE). - (SV) Hr. formand, størstedelen af Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance har stemt ja til denne beslutning. Under debatten i salen i går om kloning hørte jeg nogle, mere eller mindre tydeligt, forsvare kloning til medicinsk behandling, da denne form for kloning er helt forskellig fra kloning med henblik på reproduktion. Desværre er der tendens til en sådan ny semantisk debat eller strategi, hvilket ville føre til, at man gør den moralske konsekvens af kloning af mennesker svagere. De, som ikke vil tillade nogen form for kloning, skulle så være umoralske i den forstand, at vi lader mennesker lide af sygdomme, som vi kan helbrede, f.eks. Parkinsons sygdom, hvis vi bare lod genteknologien få frit løb.

Dette er en helt vanvittig påstand, som jeg synes burde trækkes tilbage. Forskere verden over har sagt, at man kan kurere Parkinsons sygdom og andre alvorlige sygdomme med andre metoder. Vi hørte også Emma Bonino sige, at politikere må tage chancer, men vi i Verts/ALE-Gruppen mener, at det er vores absolutte pligt som folkevalgte at identificere risiciene og være forsigtige.

I denne forbindelse vil jeg også gerne spørge PSE-Gruppen, hvorfor man ikke har opfordret Tony Blair til at trække hele forslaget tilbage, men nøjes med at anmode om en bioteknisk komité. Vi må tage forsigtighedsprincippet i betragtning, og i denne sag mere end nogensinde tidligere.

Vi må stille os selv det vigtigste spørgsmål af alle: Med hvilket formål skal vi klone mennesker? Jeg tror, at vi må indse, at der er et kapløb på det genteknologiske område, som medfører, at der er stor risiko for, at man overskrider grænser på en meget afskyelig måde. Udviklingen går meget stærkt nu. Vi kan ikke bare nøjes med denne forhandling, men skal føre debatten videre og fremskynde den samt tage forsigtighedsprincippet i betragtning.

  Fatuzzo (PPE-DE). - (IT) Jeg var et af de 237 medlemmer af Europa-Parlamentet, der stemte ja til PPE-DE-Gruppens beslutning om kloning.

Videnskaben har altid haft to ansigter. Det har nemlig altid været sådan, at det, man opdager, kan bruges af os eller mod os. Hjulene giver os mulighed for at køre stærkere eller for at køre nogen ned, en revolver kan bruges til at forsvare sig med eller til at slå nogen ihjel med, og atomkraften kan bruges til vores velfærd eller til at lave atombomber med. I dette tilfælde, hvor det gælder forskningen i kloning, spørger jeg mig selv, om man ikke allerede på forhånd har besluttet at gøre noget mod menneskeheden i stedet for at vente på, at man med den neutrale forskning når frem til et videnskabeligt resultat og så selv beslutter, hvordan det skal bruges. Det havde været bedre, om det var hele Europa, der traf en beslutning, og ikke en enkelt regeringschef.

  Meijer (GUE/NGL). - (NL) Hr. formand, i forbindelse med de modstridende holdninger med hensyn til den terapeutiske kloning af mennesker går vi ud fra, at der er brug for stor tilbageholdenhed ved anvendelsen af denne nye teknik. Kommerciel og industriel kloning eller kloning med henblik på at skabe mennesker med bestemte kendetegn er med rette uacceptabel for alle. Alligevel drejer det sig her i dag om to modstridende holdninger. I GUE/NGL-Gruppen er det overladt til de individuelle medlemmers samvittighed, hvordan de vil stemme. Forskellen mellem de kristelige demokraters og De Grønnes opfattelse på den ene side og Socialdemokraternes og De Liberales opfattelse på den anden side er efter min mening, at førstnævnte lægger hovedvægten på lægers strafbarhed, mens de andre lægger hovedvægten på nødvendigheden af nærmere undersøgelse af følgerne. Jeg foretrækker sidstnævnte opfattelse.

For mennesker, som har brug for et nyt hjerte, en ny nyre eller lever bør der findes en løsning ligesom for Parkinson-patienter. Også det er et spørgsmål om etik. Mit parti, det nederlandske Socialistiske parti, er meget tilbageholdende med hensyn til kloning og gensplejsning. Ud fra dette synspunkt har jeg kunnet støtte Socialdemokraternes og De Liberales variant og ikke de kristelige demokraters og De Grønnes variant, som siger nej til det hele. For øvrigt ser det ud til, at det inden for nogle år bliver muligt ved hjælp af egne hjernestamceller at frembringe organer, som ikke afstødes af modtagerens krop. Denne teknik foretrækker jeg langt frem for den i Storbritannien udviklede omvej, som bruger forplantningsteknikken.

  Sacrédeus (PPE-DE). - (SV) Hr. formand, jeg stemte for beslutningen fra PPE-DE-Gruppen sammen med Verts/ALE-Gruppen, EDD-Gruppen og UEN-Gruppen i alle dens dele. Jeg er meget glad for denne beslutning. Jeg er dog samtidig bekymret over den lille majoritet, som beslutningen blev vedtaget med: 237 ja-stemmer, 230 nej-stemmer og 43, der undlod at stemme.

Jeg har tidligere fremlagt en skrivelse om den unikke, gode og ukrænkelige menneskelige værdi ved høringen om charteret om grundlæggende rettigheder inden for Den Europæiske Union, som blev vedtaget næsten enstemmigt af Parlamentet. Det er vigtigt, at vi drager konsekvenserne af det menneskesyn, som i mere end 1.000 år har præget vores Europa. Civilisationen, menneskeheden, viser tydeligst sit sande jeg ved den måde, den behandler det forsvarsløse liv.

Vi må sige nej til kloning af mennesker. Mennesket er et væsen, ikke en ting.

  Breyer (Verts/ALE). - (DE) Hr. formand, efter min mening er det en vigtig sejr for menneskerettighederne, at vi med denne beslutning har kunnet sende et signal, idet vi siger, at det ikke må forekomme, at der bevidst skabes embryoner alene i forskningsøjemed. Efter min mening har vi med denne beslutning gjort det klart, at menneskeligt liv ikke må blive til et forbrugsgode. Men også jeg er bekymret over det beskedne flertal for denne beslutning. Jeg håber, at det kun skyldes taktisk spil fra Den Socialdemokratiske Gruppes side. Jeg må sige, at jeg finder den måde, man her optræder på, beskæmmende. Man kræver ganske vist et midlertidigt udvalg, men siger ikke, at Tony Blair skal udsætte sin beslutning, indtil dette udvalg er nået frem til et resultat.

Det viser inkonsekvensen. Jeg finder det også mere end beskæmmende, at man i loyalitet over for Blair kaster alle betænkeligheder over bord. Jeg vil gerne endnu en gang understrege, at vi altid har sagt, at der er tale om en såkaldt terapeutisk kloning. Vi har den alternative mulighed at opnå det samme ved hjælp af voksne stamceller.

Men jeg håber også, at Kommissionen nu har mod til at gennemføre det, som vi har krævet med denne beslutning, nemlig at der ikke gives forskningsbevillinger til disse institutioner, som direkte eller indirekte forsker heri.

  Korhola (PPE-DE). - (FI) Hr. formand, vores gruppe diskuterede i morges, hvordan vi skal forholde os til punkt 5 i beslutningsforslaget om kloning, hvor der står, at der ikke kan skelnes mellem kloning, som sker i forplantningsøjemed, og anden form for kloning. Sagen er kontroversiel og stærkt afhængig af den valgte synsvinkel. Der er to synsvinkler, hvor der virkelig ikke er nogen større forskel. For det første er der teknisk set tale om samme handling med hensyn til resultat. For det andet er der det filosofiske: Hvis handlingen betragtes fra fostrets side, er der slet ikke nogen forskel. I alle tilfælde benyttes det som et instrument, en brugsvare, og ikke som et væsen med egne værdier.

Alle er rørende enige om, at kloning, hvis formål er forplantning, er uetisk. Jeg er dybt bekymret for, hvilke argumenter vi anvender i bekæmpelse af den. Og jeg gør dette som en person med en filosofisk uddannelse. Er vores argumenter nogle, som senere kan opgives med den begrundelse, at vi i og for sig allerede udfører kloning teknisk set? Har formålet imidlertid nogen betydning, når gerningen er den samme? Jeg stemte i dag mod ændringsforslag 5 alene af den grund, at der efter min mening mangler argumenter. Jeg mener dog ikke, at det er rimeligt at skelne, uanset om man ser på det fra de tekniske midlers eller fostres side. Derfor skal den form for skelnen ikke accepteres uden en virkelig grundig diskussion.

  Alavanos (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe har ikke skrevet under på nogen af de to forslag til afstemning. Vi er ikke enige med de kristelige demokrater, for bag deres fuldstændige modstand mod menneskelig kloning skjuler sig den kendte indstilling mod aborter. På den anden side dækker Socialdemokraternes indstilling os heller ikke, for den forholder sig ikke til den engelske regerings holdning, som åbnede vejen for kloning af lægelige grunde, og på den måde gav grønt lys for, at USA's regering kunne skride til lignende handlinger, sådan som de bioteknologiske industrier krævede. Vi mener, at det, vi kan gøre i dag uden at spilde tiden i et så komplekst og vanskeligt spørgsmål, er at oprette et midlertidigt udvalg om bioetik under Europa-Parlamentet for at skaffe os forudsætningerne for en dokumenteret og udtømmende diskussion af problemet omkring den medicinske forskning på basis af det foster, som er opstået af menneskelig kloning.

  Berthu (UEN), skriftlig. - (FR) Terapeutisk kloning går ud på at skabe et embryon ved kloning for derefter at ødelægge det, for at udtage celler til medicinsk forskning og senere måske til helbredelse af visse uhelbredelige sygdomme. Man kan således ikke sige, at hensigten hermed er dårlig, men metoden er meget tvivlsom af mindst to grunde. Først skaber man et liv (enten ved at anvende et overflødigt embryon, som oprindeligt var beregnet til at få født et nyt menneske, eller ved at anvende et klonet embryon), og derefter ødelægger man det for at redde et andet. Har man ret til således at skabe en gruppe af undervæsener, der kan anvendes efter forgodtbefindende? Det mener jeg selvfølgelig ikke, at man har.

Hvis alle for det andet bliver enige om at fordømme kloning af mennesker generelt, ville nogle indføre en skelnen mellem "reproduktiv kloning" (der har til formål at genskabe et helt menneske), hvilket ville blive forbudt, og "terapeutisk kloning", der ville kunne tillades inden for visse grænser under tilsyn og på betingelse af, at den ikke bliver gjort til genstand for handel. Denne skelnen er imidlertid kunstig, fordi den jo er baseret på formålet med kloningen, selv om handlingen er den samme i de to tilfælde, da den terapeutiske kloning i grunden også er baseret på en reproduktion af embryoner ved hjælp af kloning. Enhver kloning er pr. definition reproduktiv.

Kloning af embryoner til forskning eller blot almindelig anvendelse i denne forbindelse af overflødige embryoner, ville få os til at overskride en usynlig grænse, hvorefter det ville være tilladt at udnytte menneskelivet. Vi ville skabe et andet samfund, der ville være i modsætning til vores værdier.

En løsning på dette dilemma ville være at fremskynde undersøgelsen af muligheden for at få stamceller fra voksnes organer, og som kan anvendes til terapeutiske formål, som det anmodes om i beslutningsforslaget fra vores kolleger Elisabeth Montfort og Nicole Thomas-Mauro. En sådan metode ville være acceptabel, da den ville kunne sammenlignes med en organdonation. En sådan synsvinkel gør det muligt for os at ane, at de nuværende spørgsmål måske kun er forbundet med en overgangsfase i forskningen. Det håber vi under alle omstændigheder.

Desværre er den arbejdsgruppe, der har udnævnt sig selv til "forsamling" og er ved at udarbejde et første forslag til et charter om grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union, ved at gå i den forkerte retning på dette punkt. I artikel 3 i forslagets nuværende form begrænser de sig til at forbyde "reproduktiv kloning af mennesker", det vil sige, at det går direkte i den forkerte retning, hvilket vi protesterer imod. Jeg har sammen med et par parlamentsmedlemmer fremsat et ændringsforslag om dette punkt, men selv om vores forslag er formuleret i meget forsigtige vendinger, er det indtil i dag ikke blevet vedtaget. Uanset hvilken vinkel man betragter dette charter under, kan man ikke finde en eneste kvalitet i det.

  Lienemann (PSE), skriftlig. - (FR) Til enhver tid har menneskeheden måttet vurdere, hvordan den videnskabelige udvikling kan ske i overensstemmelse med de etiske og samfundsmæssige valg.

Udfordringen er så meget desto mere vanskelig, når det drejer sig om mennesket og dets genetiske grundlag.

Derfor skal der udvises den yderste forsigtighed uden at henfalde til obskurantisme.

Under hensyntagen til vores nuværende viden og den etiske debat og med den uacceptable tilladelse fra den britiske regering vedrørende kloning af mennesker for øje er det første, der skal opnås, et fuldstændigt og absolut stop for alle forsøg med kloning af mennesker.

Det andet er efter at have hørt Den Europæiske Gruppe vedrørende Etik at fastlægge klare retningslinjer, der sikrer den menneskelige værdighed.

Som teksterne forligger nu, er der ingen af de beslutningsforslag, grupperne har fremsat, jeg finder hensigtsmæssigt.

Den Socialdemokratiske Gruppes krav er ikke tilstrækkelige til omgående at få standset enhver kloning af mennesker.

PPE-Gruppen synes at afgøre den følsomme debat definitivt i form af en skelnen mellem reproduktiv kloning og enhver anden kloning af mennesker.

Efter min mening ville analysen fra Den Europæiske Gruppe Vedrørende Etik imidlertid være nyttig til at afklare uoverensstemmelser.

Sagens hastende karakter ville have krævet en hensigtsmæssig holdning som følger:

- et omgående og fuldstændigt stop

- en grundig overvejelse og en bred debat om grundlaget før et direktiv til fastsættelse af den endelige regel.

Dette er ikke tilfældet med afstemningen i dag.

Jeg afholder mig derfor fra at stemme om disse beslutningsforslag.

  Montfort (UEN), skriftlig. - (FR) Visse emner burde få de politiske forskelle til at forstumme, ikke for at give indtryk af en eventuel enighed, men fordi de vedrører alle bredt. Og et af dem ville uden tvivl være beskyttelse og forbedring af menneskers liv og værdighed.

I løbet af det sidste årti har den videnskabelige forskning gjort enorme fremskridt, som har givet håb til dem, der er syge eller invalide og for deres familier. I tidens løb synes en del af den forskning og de forskere, der helliger sig dette, imidlertid at have mistet fornemmelsen for, hvad jeg ville kalde et rimeligt og sundt værdiniveau. Det er således de ansvarlige for de fælles goder, særlig moralske og politiske, der har pligt til at rette op på den skæve udvikling. Dette gælder således de britiske og amerikanske beslutninger, hvor den første tillader kloning og den anden anvendelse af de embryoner, der er de såkaldt "overflødige" og de "uden forældreplaner", begge til terapeutiske formål.

De problemer, der nævnes her, er mangeartede, men nært forbundet. Der er ikke to former for kloning, reproduktiv og terapeutisk, for skabelsen af menneskelige embryoner med den samme genetiske struktur som et andet menneske er endnu ikke forbudt uanset formålet hermed. Faktisk ville ingen menneskeskabt lov uden at være strafbar nogensinde kunne benægte, at et embryon er begyndelsen til livet. Derfor kan det under ingen omstændigheder retfærdiggøres at ødelægge et embryon, selv ikke for at helbrede en syg. Hvordan skulle man anstændigvis kunne retfærdiggøre at ødelægge et liv for at helbrede et andet? Ligeledes er livet i almindelighed et hele, som man ikke kan dele op. Det er til stede lige fra undfangelsen og er fra dette tidspunkt ikke mere betinget af den menneskelige vilje. Afhænger anerkendelsen af livet af "forældreplaner"?

De potentielle forældre skal ganske vist før undfangelsen som ansvarlige personer tænke over et barns komme. Men når det først er undfanget, er det til stede, og enhver ændring af det, og a fortiori planer om at fjerne det uanset grundene hertil, er et angreb på dets grundlæggende rettigheder og under de værste omstændigheder en forbrydelse. Det var godt, at Parlamentet gav en klar udmelding om denne skæve udvikling og således valgte livet, selv om det var mod en del af medlemmernes vilje.

  Schröder, Ilka (Verts/ALE), skriftlig. - (DE) Jeg stemte hverken for eller imod beslutningsforslaget fra PPE-DE og Verts/ALE om kloning af mennesker. Jeg anser det for positivt at fremlægge et alternativ til det britiske parlaments beslutning. Det understreger, at Europa-Parlamentet fastholder sin beslutning om at forbyde kloning (og i overensstemmelse hermed heller ikke på nogen måde støtter klonforskningen).

Alligevel anser jeg navnlig punkt 6 og 8 for meget farlige. Her tages nemlig bioteknologiens medicinske løfter for gode varer, selv om resultaterne hidtil i bedste fald kan vurderes som blandede. Med et krav om yderligere udforskning af genterapi og andre genteknologiske metoder bevæger Europa-Parlamentet sig ud på glatis, især da risiciene og de mislykkede forsøg ikke nævnes med et eneste ord eller underkastes en politisk vurdering, som ville sætte spørgsmålstegn ved de uindskrænket positive løfter.

Denne udtalelse fra Europa-Parlamentet om kloning af embryoner kan ganske vist på kort sigt se ud som et positivt resultat. Men jeg frygter, at de fuldkommen ukritiske krav om mere medicinsk genteknologi på langt sigt ødelægger dette positive resultat og endda kan vende det til det modsatte. De kunne nemlig i endnu højere grad åbne døren for en teknologi, hvis følger slet ikke kan overskues.

  Theonas (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Den britiske og amerikanske regerings beslutning for nylig om at tillade kloning af menneskefostre, som skal anvendes som "reservedelslagre" af væv og vitale organer, rejser enorme spørgsmål og problemstillinger. Beslutningen blev taget, skønt mange og kritiske lægelige, etiske og sociale spørgsmål stadig er ubesvarede. Der er ikke nogen, der kan betvivle det faktum, at den voldsomme udvikling inden for genetik og molekylærbiologi åbner nye veje for forskningen og mindsker afstanden mellem det umulige og det opnåelige og giver håb om at kunne bekæmpe lidelser og sygdomme, som hærger menneskeheden.

Men samtidig og netop fordi de biomedicinske videnskabers muligheder er uoverskuelige, og deres evne til at trænge ind i detaljer i det menneskelige liv og udvikling er enorm, og fordi de let kan ændre drømmen til et mareridt, må man nødvendigvis stille sig selv det afgørende spørgsmål, som bør beskæftige ikke kun det videnskabelige samfund, men hele samfundet på alle niveauer: I hvis hænder og af hvilken grund skal dette nye, meget stærke videnskabelige "våben" lægges?

Under den reneste og grummeste kapitalisme og nådesløse markedsøkonomi er grænserne mellem videnskabelige bevæggrunde og de multinationale og monopolistiske medicinalfirmaers profithunger svære at skelne og svævende. Det er forbryderisk, at spørgsmål, som handler om selve den menneskelige eksistens, liv og død, gøres til genstand for en kommercialisering, der er hævet over enhver social og politisk kontrol. Det meget hurtige tempo, som dette område udvikler sig i med uafklarede, kritiske spørgsmål og åbne problemstillinger af afgørende betydning, rummer uberegnelige farer, hvis man tænker over de uhyre økonomiske interesser, som skjuler sig bag denne indsats.

Den igangsatte plan om "terapeutisk kloning" åbner Æolus' sæk, eftersom der ikke er nogen, der kan garantere en begrænset eller specifik anvendelse af kloning. Kloning af fostre kan blive til en trojansk hest for en opblussen af forsøget på at klone eller ligefrem at kopiere mennesker med uforudsigelige og måske dramatiske følger for menneskeracen, og det må vi afværge.

Den største fare ligger ikke i videnskabens magt, men i en fejlagtig og ukontrolleret udnyttelse og anvendelse af den. Når den oven i købet orienterer sig efter profittens love og dens lyssky interesser, bør vi være særligt opmærksomme og evigt årvågne.

Betænkning af Lucas (A5-0187/2000)

  Fatuzzo (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, det er anden gang i dag, at vi taler om en betænkning, der letter vores alle sammens nattesøvn, og navnlig de ældres. Hvordan kan man være andet end tilhænger af denne betænkning, som tager sigte på at mindske støjen fra fly, der lander og letter fra lufthavne, som der bor mange mennesker omkring, mennesker, der uden tvivl forstyrres om natten, men også om dagen?

Jeg vil dog tillade mig at fremsætte et forslag i den forbindelse, nemlig at man i fremtiden forsøger at bygge mange små lufthavne i øde og ubeboede områder i stedet for nogle få og meget store lufthavne i medlemsstaternes hovedstæder.

  Caudron (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg glæder mig over Kommissionens indlæg, der understreger, at flytransportens indvirkning på miljøet stiger hurtigt på lokalt og regionalt plan, men også på verdensplan. Det giver sig selv, at vi ikke kan lade denne tendens fortsætte, og at vi hurtigt må gøre tiltag for at omvende den. Det gælder beskyttelse af miljøet, livskvalitet og europæernes helbred.

Vi kunne gøre store fremskridt ved at iværksætte Kommissionens forslag, der går ud på at underkaste flytrafikken i Europa det princip, der "belønner de bedste og straffer de værste" ved at tegne en skarpere linje mellem aktiviteterne i forhold til deres kvalitet ud fra et miljøhensyn. Selv om Kommissionens indlæg beskriver et vist antal mulige metoder som f.eks. økonomiske tilskyndelser og strengere standarder, mangler der dog målbare mål med frister. Der er også for få konkrete tiltag til at gøre flytrafikken mere miljøvenlig. Det er derfor vigtigt at fastsætte mål og respektere frister for at gøre det muligt for luftfartsindustrien, flyselskaberne og brugerne at tilpasse sig de lovmæssige tiltag i tide.

Det er denne opgave, som Europa-Parlamentet har kastet sig ud i. Dets betænkning angriber flere problemer, der skabes af flytrafikken. Den omtaler bl.a. støjproblemet. Dette problem optager europæerne mere og mere. Ifølge en undersøgelse, der er blevet lavet i forbindelse med EU's femte miljøhandlingsplan, udsættes 80 millioner mennesker i Europa for støjniveauer, der af forskerne anses for at være uudholdelige, mens 170 millioner andre mennesker udsættes for forstyrrende støjniveauer. Nylige undersøgelser viser ligeledes, at der er en forbindelse mellem larm fra fly og søvnforstyrrelser, helbreddet og indlæringsevnen.

De mennesker, der bor tæt på lufthavne, er i særlig grad udsat for larm fra fly om natten. ICAO har iværksat en proces for at undersøge støjniveauet. EU skal støtte denne proces. Og hvis det bliver nødvendigt, skal Kommissionen iværksætte supplerende tiltag, hvis ICAO ikke opnår en tilfredsstillende aftale. Støj fra fly kan begrænses på to måder. For det første ved hjælp af strengere standarder for udstedelse af luftdygtighedsbevis, ved hjælp af programmer til gradvis tilbagetrækning af fly, der ikke er konforme, og ved hjælp af omlægningsplaner i lufthavnene.

Vi står ligeledes over for problemet med gasemission. Det er således en kensdsgerning, at emissioner fra flytransport bidrager med ca. 3,5% til den del af jordens opvarmning, der er forårsaget af menneskelig aktivitet. Ifølge prognoser stiger disse emissioner årligt med 3% i løbet af perioden fra 1992 til 2015. Det er derfor, at det både haster og er meget vigtigt at tage initiativer, der sigter mod at reducere emissioner fra fly.

Listen over skader forårsaget af flytransport er lang. Denne alarmerende konstatering skal lede os til hurtigt at gøre tiltag. Til dette formål må medlemsstaterne give Kommissionen et klart forhandlingsmandat, for at ICAO-forsamlingen ved sit 33. møde i år 2001 er i stand til energisk at forfølge målene i forbindelse med miljø- og transportpolitik.

  Isler Béguin (Verts/ALE), skriftlig. - (FR) I det øjeblik, Frankrig kom i konflikt med de største dieselforbrugere (lastbilchauffører, bønder og ambulancefolk), en konflikt, der risikerer at brede sig i Europa på grund af de voldsomme stigninger i priserne på brændstof, i det øjeblik, forhandlingerne i Lyon begyndte med henblik på iværksættelse af Kyoto-protokollen, der indeholder forslag, der skal vedtages i Haag i massevis, for at gasemission med drivhuseffekt kan bekæmpes, opdager man den vej, man skal følge på alle niveauer for at omdanne de forurenende transportmetoder, der ødelægger miljøet, til økologisk rigtige transportmetoder, der reelt bidrager til at bekæmpe gasemissioner med drivhuseffekt.

Med henblik herpå tager fru Lucas' betænkning de positive tiltag til efterretning, der bidrager til en reduktion af flytransportens skadende virkninger, bl.a. den gradvise tilbagetrækning af de mest støjende fly.

Den stiller tillige konkrete politiske spørgsmål, nemlig om flytrafikkens handicap og deres negative indvirkninger på miljøet. Europa er ikke konsekvent med hensyn til tiltagene om reduktion af gasser med drivhuseffekt, idet vi udelukker flytransporten, der er en stor CO2-producent, fra Kyoto-protokollen og fra planerne om reduktion af forurenende stoffer. Beskatning af kerosen, miljøafgifter, moms på 0% på flybilletter, dette er punkter, der skal tages i betragtning, når der skal foranstaltes en lige konkurrence mellem de forskellige transportmetoder.

  Markov (GUE/NGL), skriftlig. - (DE) Min gruppe har netop stemt for Lucas-betænkningen, da vi tager udgangspunkt i følgende overvejelser: Den massive opvarmning af jordens atmosfære, som World Wide Fund For Nature for nylig igen har forudsagt for de kommende år, og som skyldes udledningen af CO2 og andre skadelige gasser, kræver en øjeblikkelig reaktion fra fornuftige politikere og fra et erhvervsliv, som ikke kun orienterer sig efter kortsigtet profit. Lufttransporten er med en anslået andel på 15% naturligvis kun en af årsagerne til luftforureningen og langtfra den største. Men når man tager den forventede fordobling af lufttransporten indtil 2015 alene inden for EU i betragtning, er det bydende nødvendigt, at Rådet, Kommissionen og Europa-Parlamentet iværksætter fælles foranstaltninger til at begrænse de miljøskadelige følger af lufttransporten. De skal omfatte hele spektret af skader, det vil sige emissioner, støj, fejl i styringen af lufttrafikken og fysisk planlægning osv. og på en afbalanceret måde integrere luftfartsselskabernes økonomiske interesser.

Vi støtter, at der fastsættes strenge grænseværdier for emissioner og støjgener, og vi støtter også kravet om et initiativ fra EU's side på ICAO's 33. kongres. Derfor går vi i tilfælde af manglende eller utilfredsstillende resultater af ICAO-kongressen også ind for, at EU selv tager skridt til en begrænsning. Sådanne initiativer kan og skal foranledige luftfartsindustrien til at udvikle nye teknologiske løsninger og mere effektive, renere og mere støjsvage flyturbiner.

  Meijer (GUE/NGL), skriftlig. - (NL) Det tyvende århundrede har frembudt gevaldige teknologiske fremskridt, først og fremmest med hensyn til trafik og anden kommunikation over længere afstand. I den forbindelse er der opstået to hellige køer: bilen og flyet. De, som forventer materielle fordele deraf, er rede til at underordne alt under deres frihed til at anvende disse transportmidler. De glemmer de negative følger for deres medmennesker og for miljøet.

Luftfarten og lufthavnene er i mellemtiden blevet en privilegeret sektor. De fritages for en stor del for afgifter og miljøregler. Derved kan de tilbyde deres tjenester forholdsvis billigt, selv om priserne er høje på ruter, hvor der næsten findes monopol. Alene derved bliver det for luftfarten muligt at vinde en uærlig konkurrencestrid mod jernbanerne, som har måttet afgive en stor del af deres andel i den internationale personbefordring til andre langdistancetransportmidler, frem for alt fly. De grænseoverskridende jernbaner gøres derved stadig mere afhængige af privatiseringsplaner og store investeringer i et højhastighedsnet. Også disse foranstaltninger har igen for mennesker og miljø en række negative følger, som ikke ville have været der uden konkurrencen fra lufttrafikken.

Det er på høje tid, at også luftfarten opfylder normale miljøkrav, krav, som vi har fastsat for alle andre sektorer for at beskytte mennesker og miljø mod støj, udledning af skadelige stoffer og risici for ulykker. At dette gør luftfartsselskaberne noget mindre rentable, og at den vældig store vækst inden for lufttransporten bremses, er ikke noget problem, men snarere en nødvendighed. Fru Lucas har anvist en række beskedne skridt i den rigtige retning, som passer godt til det, som mit parti, det nederlandske Socialistiske parti, kæmper for.

  Herman Schmid, Seppänen og Sjöstedt (GUE/NGL), skriftlig. - (SV) Vi har undladt at stemme i den endelige afstemning om Lucas-betænkningen. Vi er enige i de fleste af de synspunkter, som fremføres om behovet for en stærk politik mod flyets negative indvirkning på miljøet, men vi kan ikke støtte punkt 20 og 23 i teksten. I de punkter foreslås en direkte beskatningsret for EU på området samt en standardisering af national lovgivning i forbindelse med fysisk planlægning. Vi er klart imod disse forslag.

  Theonas (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Vi mener, at det er påkrævet, at man træffer omgående og radikale foranstaltninger for at beskytte miljøet mod de negative virkninger, som den stadigt øgede flytrafik har.

Men Kommissionens forslag behandler problemet på basis af konkurrencen og flyindustriens og flyselskabernes profit. Derfor dækker det ikke, sådan som det burde, spørgsmål med øjeblikkelig prioritet. Og det er især vagt og uklart i spørgsmålet om de tilladte grænser for produktion af gasser, som bidrager til drivhuseffekten, og i fastsættelse af nye, men dog bedre modeller og regler, som skal anvendes på lokalt og regionalt plan og bør fremmes på internationalt plan.

Det er desuden vagt og indeholder kun utilstrækkelige forslag til en nedsættelse af de tilladte støjniveauer især i lufthavnsområder om dagen og i særdeleshed om natten.

En række spørgsmål såsom den fysiske planlægning omkring lufthavnene, en forbedring af trafikken i luften og andre væsentlige emner bliver ikke taget op, selv om det er vigtige faktorer i behandlingen af de følger, som flytrafikken har på vores miljø.

Kommissionens forslag bærer faktisk præg af at være et betalingsarbejde. I stedet for at pålægge flyindustrien at udvikle forskningen og anvendelsen af nyere teknologier, der er mere miljøvenlige, fremfører det foranstaltninger til at øge indkomsterne gennem indførelsen af nye afgifter på flymarkederne eller en ændring af momssystemet for flyselskaberne eller beskatningen af brændstof, som let kan væltes over på de endelige forbrugere.

Et hvilket som helst forsøg på at mindske antallet af flyvninger og flyvetiderne gennem en forhøjelse af billetpriserne kombineret med de igangværende bestræbelser på at mindske arbejdsomkostningerne og sikkerhedsforskrifterne er et middel til at bevare, om ikke forøge, flyindustriens profitter, men kan ikke betragtes som foranstaltninger til at mindske flytrafikkens negative virkninger på miljøet.

Det er karakteristisk, at der ikke nævnes noget om liberaliseringen af markedet for flytrafik, da det vil mangedoble påvirkningen af miljøet på grund af den begrænsede kontrol med flyene, deres alder, manglende vedligeholdelse osv., faktorer, som ikke kun har følger for miljøet, men også for selve fly- og passagersikkerheden.

Betænkning af Zabell (A5-0203/2000)

  Fatuzzo (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, denne betænkning omhandler bekæmpelsen af doping inden for sporten. Desværre har de internationale sportsmyndigheder ikke været i stand til at bekæmpe og stoppe dette meget alvorlige problem. Doping inden for sporten svarer til en præst, der synder, eller til en musiker, som spiller falsk. Det kan ikke være rigtigt, at der inden for sporten - som i sig selv er ensbetydende med loyalitet og konkurrence - er sportsudøvere, der vinder, fordi de har gjort brug af doping. Jeg stemte derfor ja til denne betænkning, for man gør ikke nok for at skabe en egentlig ændring i bekæmpelsen af doping. Man burde oprette et europæisk antidopingagentur i stedet for at forvente, at et internationalt agentur skal kunne gøre det, som de enkelte lande ikke er i stand til. Hvordan skal så mange kunne blive enige?

  Mennea (ELDR). - (IT) Hr. formand, jeg vil gerne præcisere, at jeg med hensyn til Zabells betænkning kun stemte ja til de ændringsforslag, hvor man beder om et retsgrundlag, mens jeg stemte nej til betænkningen i sin helhed. De aktuelle begivenheder viser nemlig, at den politik, som Det Internationale Antidopingagentur fører, er en fiasko, som Europa ikke burde deltage i, da det er en politik, der er besluttet af andre, og som vi ikke bør have noget ansvar for.

Det er en skam, at Europa ikke har forstået dette, og at man i dag og i de kommende år kommer til at kæmpe en meget hård kamp, som vi skal tage op med nogle mere effektive, skrappere og mere håndfaste midler. Jeg har med min erfaring forsøgt at få mine kolleger her i Parlamentet til at forstå dette. Jeg er ked af, at mange af dem ikke helt har forstået det, som jeg har forsøgt at forklare dem i de seneste dage.

  Blokland (EDD), skriftlig. - (NL) Sportsudøvelse er godt for mennesker. At lege er jo karakteristisk for mennesket. Det er godt for sundheden og velværet. Men desværre har det sportslige været under pres i årtier. Det er først og fremmest det stærke, ensidige præstationsræs og indblandingen af stadig større kommercielle interesser, der ødelægger legen. Brugen af doping i forbindelse med sportsudøvelse må vi betragte på denne baggrund. Det er efter min overbevisning ikke noget enkeltstående fænomen, men det passer til fænomenet økonomisering af en fritidssektor. Forskellen mellem amatørsport og professionel sport er derved også blevet alt for stor.

Kommissionen lovpriser sporten i sin Helsinki-rapport. Også i beslutningsforslaget støder jeg på sætninger, hvori sport roses for dens sociale, integrerende og forbrødrende funktion. Desværre udviser store sportsbegivenheder mange tegn på det modsatte. Det er ikke for ingenting, at De Olympiske Lege i Atlanta blev betegnet som Den Olympiske Krig af den nederlandske delegationsleder André Bolhuis. Han gjorde det nok på grund af de tusindvis af politifolk, som var stablet på benene, og den fjendtlige atmosfære, som det amerikanske publikum og deres medier skabte mod sportsfolk, som kom fra et andet land. Hvis vi vil afværge sådanne udtalelser, som vi også møder ved internationale sportsbegivenheder i vores lande, må det sportslige igen komme i første række i forbindelse med sportsudøvelse. Præstationsræs og kommercielle interesser bør reduceres stærkt. Dette skaber også et meget bedre klima for, at dopinganvendelse bekæmpes så kraftigt som muligt.

Traktaten giver ikke Den Europæiske Unions institutioner direkte beføjelser på sportsområdet. Ved bekæmpelsen af doping bør Fællesskabets bidrag derfor være begrænset. Sportssektoren er organiseret på en helt speciel måde, og nationale føderationer og forbund spiller stadig en stor rolle. Jeg er derfor heller ikke enig i anmodningen om at optage en henvisning til sporten i EU-traktatens artikel 151. At opfordre kraftigt til en EU-sportspolitik er nu engang ikke i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet.

Selv om der kan peges på positive ting i det beslutningsforslag, som netop er vedtaget, kan jeg ikke støtte det af de nævnte institutionelle grunde.

  Caudron (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg er meget glad for, at vi i mødesalen har haft en diskussion om dette alvorlige problem, der vedrører den offentlige sundhed, nemlig doping i sporten. Jeg lykønsker Kommissionen med den handlingsplan, som den er fremkommet med, og jeg lykønsker ligeledes ordføreren og fru rådsformand Buffet.

Ifølge ordlyden i det olympiske charter skal sport være udtryk for "venskab, solidaritet og fairplay". Doping i sporten går i den stikmodsatte retning af dette ideal. På trods heraf er brugen af dopingmidler meget udbredt blandt professionelle sportsfolk og også blandt amatører.

Denne fare, som det er svært at måle omfanget af, er et komplekst fænomen, der er en alvorlig trussel for sportsfolkenes fysiske og psykiske integritet. Det er tilmed også en gang snyderi, der krænker sportsetikken.

Denne konstatering skal skubbe os i retning af at forstærke EU's indsats til bekæmpelse af dette fænomen. Jeg støtter derfor indføjelsen af et juridisk grundlag i traktaterne, der gør det muligt for EU at gøre tiltag på sportsområdet. Jeg ved, at dette spørgsmål udløser mange diskussioner, der i øvrigt gør det muligt at give stof til den debat, der finder sted i Det Europæiske Sportsforum i Lille den 26-27. oktober 2000. Jeg deltager selvfølgelig i dette forum, hvor jeg fremlægger mine synspunkter.

Jeg billiger i øvrigt den forespørgsel, der opfordrer Kommissionen til at analysere årsagerne til doping inden for de forskellige sportsgrene, selv om man ved, at en af de vigtigste årsager til udbredelsen af doping skyldes handelsmæssige aspekter, der nu er forbundet med sport.

I forbindelse med det femte rammeprogram for forskning skal EU intensivere forskningen af dopingmidler, metoderne til opsporing og effekten af brugen af dopingmidler på helbreddet.

Det forekommer mig ligeledes meget vigtigt at lancere informationskampagner om de risici, der er forbundet med dopingmidler. Disse kampagner burde først og fremmest rettes mod unge og ledes med hjælp fra kendte sportsfolk.

Eftersom bekæmpelsen af doping bør ske på internationalt plan, er grundlæggelsen af Det Internationale Antidopingagentur uden nogen tvivl et væsentligt skridt i den rigtige retning. Dette agentur, der blev grundlagt i 1999, administreres i øjeblikket ud fra overgangsregler, der lider af mangel på gennemsigtighed og uafhængighed. Det franske formandskab har påtaget sig at gøre det mere effektivt, hvilket jeg glæder mig over!

Lave os give sporten dens rigtige værdier tilbage! Sport skal først og fremmest betragtes som en lærerig og social aktivitet, der opmuntrer til holdånd, solidaritet og loyalitet, og som er med til at bekæmpe racisme og fremmedhad!

  Gahrton og Schörling (Verts/ALE), skriftlig. - (SV) Vi stemmer nej til begrundelse I, J og K og undlader at stemme om punkt 2. Disse tre begrundelser og dette punkt opfordrer på forskellig måde Kommissionen til at integrere idrætspolitik i traktatteksterne. Idrætspolitik er et politisk område, som er karakteriseret af sin kulturelle sammenhæng og kontekst, og bør derfor ikke være omfattet af traktatteksterne. Idrætspolitik er et område, hvor det er tydeligt, at Kommissionen ikke bør have kompetence. Denne er ifølge os omfattet af subsidiaritetsprincippet og bør ligge på nationalt eller lavere politisk beslutningsniveau. Vi undlader at stemme ved den endelige afstemning.

  Pittella (PSE), skriftlig. - (IT) Jeg vil gerne gøre opmærksom på den vigtigste årsag til, at jeg - i tråd med den fælles holdning i De Europæiske Socialdemokraters Gruppe - stemte ja til Zabells betænkning, og det er den hovedvægt, der lægges på forebyggelsen.

Det er nemlig rigtigt, at man først og fremmest skal satse på forebyggelse. I skolerne og samfundet er det nødvendigt at aflive den myte, at man kan blive "smuk, stærk og super aktiv" uden at gøre noget for det.

Vi skal lære de unge, at der ikke er nogen genveje til succes og til opnåelsen af deres mål - kun nogle forfærdeligt farlige genveje. Også det pilotprojekt, som Europa-Parlamentet vedtog i forbindelse med budgettet for 2000, og som tog sigte på en stor kampagne mod doping, gik i denne retning.

Men hvad blev der af dette projekt? Ingen af de frister, der var taget højde for, er hidtil blevet overholdt. Listen over mulige projekter skulle netop fastlægges her i september.

Derfor skal vi begynde at være konsekvente i vores hensigter, for ellers kommer vi med nogle smukke og teoretiske overvejelser, som overhovedet ikke bliver til noget uden for parlamentssalen.

Betænkning af Mennea (A5-0208/2000)

  Fatuzzo (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, jeg stemte ja til Menneas betænkning om sport på grund af de mange positive elementer, den indeholder, og navnlig fordi den understreger, hvor vigtigt det er, at man fortsætter med at organisere sportskonkurrencer for handicappede, sådan som man gør nu. Jeg håber, at vi efter denne betækning også vil fremme de ældres sportskonkurrencer. Hvis vi inddeler sportsudøverne efter alder, ligesom man inddeler dem efter vægt inden for boksning, kunne vi organisere sportskonkurrencer for folk over 30, 40, 50 og 60 år. Vores kollega Mennea ville uden tvivl blive olympisk mester igen, hvis konkurrencerne var inddelt efter alder.

  Mennea (ELDR). - (IT) Hr. formand, jeg vil gerne takke de kolleger, som stemte ja til min betænkning. Jeg tror, at Europa i dag har gjort et fremskridt, når det gælder indfaldsvinklen til sportsverdenen. Der er stadig meget, der skal gøres, for sporten udvikler sig hele tiden, og Europa kan ikke undlade at følge denne udvikling. Jeg håber, at det arbejde, vi har påbegyndt her i Europa-Parlamentet i dag, vil blive fuldført i den nærmeste fremtid.

Jeg vil gerne understrege, at nogle af de forslag, jeg havde fremsat, ikke blev vedtaget, såsom forslagene om sportsudøvernes status, sportskontrakter osv. Jeg håber, at Europa i den nærmeste fremtid bliver mere fornuftig i den forbindelse og tager de punkter, der ikke blev behandlet, op til overvejelse.

  Sacrédeus (PPE-DE). - (SV) Hr. formand, jeg stemte imod Mennea-betænkningen, hvilket ikke har noget med Mennea at gøre. Jeg kan huske hans tid som stor sprinter, og det glædede mig, at en person fra et europæisk land kunne bryde den amerikanske dominans.

Jeg stemte imod Mennea-betænkningen, fordi jeg er overbevist om, at idrætten i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet ikke hører hjemme i Europa-Parlamentet. Vi gør idrætten og tanken om at føre Europas folk tættere sammen en bjørnetjeneste ved at gøre idrætsspørgsmål til politiske spørgsmål. Jeg tror, at det er direkte skadeligt og forkert at forsøge at skabe et retsgrundlag på dette område. Jeg tror, ud fra subsidiaritetsprincippet og det menneskesyn, som jeg vil arbejde for, på idrætsbevægelsens egen evne til at håndtere disse spørgsmål i nationale og internationale forbund. Lad os støtte dette!

Jeg mener desuden, at Bosman-dommen har skadet fodboldsporten alvorligt, og at idrætsbevægelsen har al mulig grund til i fremtiden at bede Europa-Parlamentet og Den Europæiske Union om at holde sig væk fra dette område. Lad de enkelte lande og idrætsbevægelsen selv beskæftige sig med disse spørgsmål.

  Martinez (TDI), skriftlig. - (FR) Zbigniew Brzezinski, præsident Carters rådgiver, havde ved et topmøde i Davos fremført nødvendigheden af at bruge sport, store shows og underholdningssamfundet som afslapningsmiddel til de millioner af mennesker, som hvert år udstødes af den vilde frihandel i den almindeligt udbredte markedsøkonomi. Der var endog blevet dannet et ord for at betegne denne nye udgave af "føde og underholdning". Det drejer sig om ordet "tittytainment", der er en blanding af det amerikanske slangord for bryster og ordet tidsfordriv.

Der blev fulgt op herpå, og sportsshows, der overalt er de fattige massers afslapningsmiddel, fik deres gennembrud. Der er flere og flere verdensmesterskaber, Europamesterskaber, grandprix'er, Olympiske Lege, i Helsinki og Sydney, fodbold- og tenniskampe, løb, racerløb og hestevæddeløb.

Alt dette forløber i sportens sociale funktions navn, der giver sunde sjæle i sunde kroppe, og det i en sådan grad, at Amsterdam-traktaten har fået føjet en erklæring til sig om sport, der understreger dens "rolle som spire til identitet og bindeled mellem mennesker".

Enhver ved for øvrigt, at takket være sport og Olympiske Lege har Peloponnes-krigen aldrig fundet sted, at Athene og Sparta forgudede hinanden, at cirkus skabte det sammenhold, vi kender fra gladiatorerne, og tænker man på Heysel-stadionet med dets omkomne, de britiske hooligan ved UEFA-Cup'en i København eller andre steder, den franske politimand Nivel, der blev massakreret af tyske supportere, for slet ikke at tale om de tyrkiske "turister", den franske klub PSG og de andre, ser man, at sport i den grad øger selskabeligheden, tolerancen, samarbejdet og alle de andre kvaliteter, som de franske forstæder og ghettoer har udviklet siden verdensmesterskabet i fodbold, i glædesskæret fra brændende biler.

Desuden har sport på højt niveau ikke forårsaget snesevis af voldtægter og sexuelle overgreb i Atlantas olympiske landsby, og den franske tennisstjerne, Nathalie Tauziat, som i sin bog har kritiseret den særlige hengivne atmosfære i tennisbanernes kulisser, er blevet taget af det franske hold i Sydney, selvfølgelig i holdåndens og de vigtige sociale værdiers navn, værdier som skabes af sport ifølge ordføreren for Udvalget om Kultur, Uddannelse, Ungdom, Medier og Sport, Klaus-Heiner Lehne.

Når først den bitre virkeligheds smerter er blevet dulmet, kan vores ordfører godt se, at sport ikke er et kulturelt fænomen, men et politisk og strategisk instrument til underkuelse af borgerne, der skal glemme fratagelsen af deres borgerrettigheder, i et tv-skue med oldgamle effekter.

Kapitalselskaber, fabriksagtige sportsklubber fra Manchester United til AC Milan, for slet ikke at tale om de amerikanske golf- og basketkredse, doping, industrien bag anaboliske steroider og andre stoffer som EPO, som har forladt Pankovs Tyskland og Sovjetunionen til fordel for hele Adidas- og Nike-planeten og til fordel for andre sponsorer, der vil have resultater, overførsler i dollars i massevis, som ikke engang længere kan gøres op, EF-Domstolens dom, hvorfra vi husker den berømte Bosman i 1995, der blev kritiseret af alle, men som sikrede fri bevægelighed for fodboldspillere, den massive markedsføring, de såkaldte retransmissionsrettigheder og sammensværgelsen mellem sport og business er alt sammen den industrialiserede sportsplanets virkelighed, der hos os hører ind under fællesskabsretten.

Det er fra dette manipulerede univers, vi skal beskytte den primitive sport, den sport, der dyrkes i tusindvis af klubber, med begrænsede midler, og som kun lever af frivilliges hengivenhed, kompetence og gavmildhed.

Det er dér, de offentlige midler bør bruges i stedet for at blive investeret til fordel for falske guder på verdensstadionerne.

  Formanden. - Stemmeforklaringerne er afsluttet.

(Mødet udsat kl. 13.36 og genoptaget kl. 15.00)

FORSÆDE: Luis MARINHO
Næstformand

  Maes (Verts/ALE). - (NL) Hr. formand, jeg vil gerne udtrykke min bekymring over, at nogle ting kunne misforstås. Vi opfordrede i forbindelse med de aktuelle og uopsættelige spørgsmål til, at atomkraftværket i Temelin blev opført på dagsordenen, fordi dette er et yderst aktuelt emne, men jeg vil gerne bede Dem om, at vi hurtigst muligt kan føre debatten om Iran. Det er stadig nødvendigt på grund af de uophørlige krænkelser af menneskerettighederne. Jeg tænker på gennemførelse af dødsstraffen ved stening, og jeg tænker også på de vedvarende forstyrrelser af de internationale fjernsynsudsendelser. Vi har stemt for Temelin, men vi mener, at en debat om Iran er lige så vigtig.

  Formanden. - Fru Maes, spørgsmålet om Iran skal behandles i forhandlingen om menneskerettighederne ligesom også spørgsmålet om kernekraftværket Temelin. Deres ønsker vil således blive imødekommet.

(1) Fælles beslutningsforslag af Maij-Weggen og Mantovani for PPE-DE-Gruppen, van den Berg for PSE-Gruppen, Maaten og van den Bos for ELDR-Gruppen, Wurtz m.fl. for GUE/NGL-Gruppen og Muscardini for UEN-Gruppen trådte i stedet for beslutningsforslag B5-0748/2000 , B5-0750/2000 , B5-0756/2000 , B5-0757/2000 og B5-0761/2000 .

(2) Fælles beslutningsforslag af Chichester for PPE-Gruppen, McNally og Goebbels for PSE-Gruppen, Plooij-van Gorsel for ELDR-Gruppen, Jonckheer for Verts/ALE-Gruppen og Schmid for GUE/NGL-Gruppen trådte i stedet for beslutningsforslag B5-0654/2000 , B5-0655/2000 , B5-0661/2000 og B5-0669/2000 .

(3) Fælles beslutningsforslag af De Clercq m.fl. for ELDR-Gruppen trådte i stedet for beslutningsforslag B5-0702/2000 , B5-0710/2000 , B5-0751/2000 , B5-0753/2000 , B5-0755/2000 , B5-0762/2000 , B5-0764/2000 og B5-0765/2000 .