Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Torsdag den 7. september 2000 - Strasbourg

5. Atomubådsulykker

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om følgende beslutningsforslag:

- B5­0704/2000 af Sakellariou m.fl. for PSE-Gruppen om atomubåde;

- B5­0707/2000 af Belder for EDD-Gruppen om ubåden Kursks forlis og faren for radioaktiv forurening i det tidligere Sovjetunion;

- B5­0709/2000 af Thors og Väyrynen for ELDR-Gruppen om ubåden Kursks forlis og faren for radioaktiv forurening i det tidligere Sovjetunion;

- B5­0717/2000 af Posselt og Oostlander PPE-DE-Gruppen om atomubåden Kursks forlis;

- B5­0725/2000 af Schroedter m.fl. for Verts/ALE-Gruppen om faren ved atomubåde;

- B5­0736/2000 af Muscardini for UEN-Gruppen om atomubådsulykker;

- B5­0738/2000 af Sjöstedt m.fl. for GUE/NGL-Gruppen om atomubådes forlis.

  Belder (EDD). - (NL) Hr. formand, ligesom de, der har fremsat det fælles beslutningsforslag, udtaler også jeg min dybeste medfølelse med de pårørende til den omkomne besætning på atomubåden Kursk. Jeg håber, at de får trøst og styrke af Gud, som alene føler deres smerte mest og meget gerne lindrer deres sorg.

Den frygtelige humanitære katastrofe med Kursk har fået den russiske befolkning og i mellemtiden os alle sammen til at se de risikofyldte konsekvenser af ulykker med henholdsvis atomanlæg og -fartøjer i øjnene og erkende betydningen af, at de nukleare sikkerhedsforskrifter bliver overholdt til punkt og prikke. Jeg vil gerne her understrege, at det først og fremmest er de direkte involverede, russiske borgere og organisationer i det civile samfund med ansvarsfølelse, der bidrager til denne bevidstgørelsesproces. Deres navne er ikke hemmelige. De fortjener ikke kun vores respekt, men også al mulig europæisk støtte. Hvor uansvarligt håndterer derimod de russiske myndigheder, frem for alt landets militære apparat, atomenergien. Og det har de gjort i årevis.

Den radioaktive forurening med plutonium af landsbyen Musljumovo i det sydlige Ural, der vel at mærke har fundet sted siden 1949, er et rystende bevis på denne højst kritisable handlemåde. Tidligere fik mødre her blodkræft som 50-årige, siger en kvindelig indbygger. Det samme skete for deres døtre, om end allerede i 20 års-alderen, og nu lider deres børnebørn allerede fra toårsalderen af denne livstruende sygdom.

Fuldstændigt berettiget understreger det fælles beslutningsforslag de ikke ringe nukleare risici, som er et resultat af et stort antal oplagte atomubåde fra den russiske nordlige flåde. Til denne store potentielle risiko for mennesker og miljø tilføjer jeg for byen Murmansk og omegn endnu én, fragtskibet Lepse. Siden begyndelsen af 1960'erne har denne båd fungeret som opbevaringssted for atomaffald fra atomdrevne isbrydere. Den dårlige tilstand, hvori Lepse befinder sig, kræver omladning og sikring af dens radioaktive kræfter til specielle containere på kajen. Denne hensigt har eksisteret i årevis. Hvorfor er der så indtil nu stadig intet sket? Svaret er simpelt. På grund af de civile myndigheders uansvarlige holdning, idet de ikke ønsker at imødekomme projektets finansier, Den Europæiske Union, på to væsentlige punkter: undertegnelsen af aftalen, hvori Rusland påtager sig ansvaret for arbejdet, samt afgiftsfri import af det nødvendige apparatur til operationen. En rammende illustrering af den russiske officielle holdning i uopsættelige spørgsmål om nuklear sikkerhed. Her er atomskandalen i 1995 i Moskva ligeledes iøjnefaldende. Dengang udtænkte direktøren for det videnskabelige institut, som udviklede atomreaktorer af Tjernobyl-typen, en "genial" plan for at forhøje sit instituts budget enormt: opvarmning af de omkringliggende boliger ved hjælp af instituttets forskningsreaktor. Kvarteret fik færten af det. Planen blev aflyst, og reaktoren blev endog lukket. Og hvordan gik det direktøren Jevgeni Adamov? Han er i dag Ruslands atomenergiminister. Han drømmer om et andet, meget mere udbyttegivende projekt, et milliardprojekt, Rusland som samlingssted og forarbejdningssted for udenlandsk radioaktivt affald. Europa er advaret.

  Plooij-van Gorsel (ELDR). - (NL) Hr. formand, kære kolleger og hr. kommissær, Den Liberale Gruppe er dybt berørt af katastrofen for nylig med ubåden Kursk og deltager i de pårørendes og det russiske folks sorg. Desuden er vi meget bekymrede over den nukleare tidsbombe og den økologiske katastrofe, som truer med at ske i Barentshavet med Kursk, men også med andre skibsvrag, som stadig befinder sig der. Det er derfor overordentlig vigtigt, at Rusland deltager i de internationale organisationer for atomsikkerhed. Jeg anmoder derfor kommissæren om at lægge pres på Rusland, for at landet påtager sig sit ansvar og undersøger de atomubåde, som stadig sejler, og om nødvendigt tilpasser dem til bedre sikkerhedskrav. Der er tilstrækkeligt mange internationale eksperter til at hjælpe Rusland med at foretage en opgørelse over problemerne og med at bortskaffe det tilstedeværende atomaffald i ubådene i Barentshavet. Selvfølgelig bør Rusland sørge for fuldstændig åbenhed og medvirke til det. Rusland er også finansielt ansvarlig. Kan Kommissionen eller kommissæren fortælle mig, hvordan Den Europæiske Union kan hjælpe Rusland med at bortskaffe skibsvrag og afværge den nukleare strålingsrisiko for vores EU-borgere?

  Posselt (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, i vores bønner og vores medfølelse tænker vi på de 118 søfolk og deres familier. De har vores solidaritet. Men man må også være opmærksom på én ting, nemlig at vi i forbindelse med Kursk-katastrofen er meget bekymrede for én ting, og det er situationen i Rusland. Vi skal vide, at præsident Putin sammen med de russiske myndigheder har dækket over mange omstændigheder i forbindelse med denne ulykke. Kendsgerninger er blevet fortiet, forfalsket eller tilsløret. Men han har også sagt noget rigtigt i et interview, nemlig at Kursks forlis er et symptom på tilstanden i hele Rusland. Det er en situation, som vi absolut må forholde os til. Vi må se virkeligheden, som den er. Det angår ikke kun atomsikkerhed og atomubådsflåden, det angår en mængde højtudviklede våbenteknologier, som ikke modsvares af en tilsvarende kontrol og sikkerhed.

Derfor er det af afgørende betydning, at vi gør alt for, at der endelig tilvejebringes gennemsigtighed i Rusland. Vi kan takke hr. Nikitin og de uafhængige medier, som udsættes for skærpede repressioner, for, at vi efter fire dage overhovedet blev informeret om katastrofen. Vi kan takke den internationale hjælp for, at der i det mindste kunne forhindres det værste og forhåbentlig også kan findes en løsning. Men det er ikke en tilfredsstillende tilstand. Derfor er der ikke kun behov for vores hjælp, men også for klare og utvetydige ord. Der er behov for klare ord og et tilbud om samarbejde, som netop ikke kun omfatter checks, men også indebærer en udvikling af retsstaten, statens rolle og de frie medier. Det vigtigste punkt er at uddanne og støtte alle demokratiske kræfter, alle uafhængige medier, forvaltningen, retsvæsenet, de unge politikere først og fremmest i kommunerne, for at Rusland kan blive en partner, som vi uden risiko kan leve sammen med i dette Eurasien.

Jeg skal nu slet ikke komme ind på de andre spørgsmål såsom Tjetjenien og mange andre. Kursk er i sig selv symptomatisk for, i hvor høj grad katastrofer i Rusland har direkte virkning økologisk og politisk på vores del af Europa. Derfor er det i ganske særlig grad også i vores interesse at sørge for, at Rusland skridt for skridt udvikles til en demokratisk retsstat. For tiden ser vi under præsident Putin snarere en tilbagegang, som vækker stor bekymring hos os. Derfor har vi her et stort ansvar.

  Schroedter (Verts/ALE). - (DE) Hr. formand, som mine kolleger allerede har sagt, viser Kursk-ulykken os, at selv 10 år efter den kolde krigs afslutning sættes militære mål stadig over menneskeliv. Jeg vil gerne på dette sted ligeledes udtale min dybeste medfølelse med de familier, som er blevet ofre, og som har mistet deres fædre og sønner.

Vi ved, at det ikke er udelukket, at yderligere mennesker berøres af denne ulykke. På havbunden - det ved enhver - ligger der en risiko i form af to atomreaktorer. Hvor stor faren og den snigende sundhedsrisiko er, er der imidlertid ingen, der ved. For mig kan der derfor kun drages én konsekvens af denne ulykke, nemlig at vi omsider må se i øjnene, at der efter den kolde krigs afslutning stadig foregår oprustning og udvikling af nye våben i Øst og Vest. Dette er overordentlig farligt, og mennesker mister livet af den grund - og derfor skal det nu endelig være slut.

Der findes kun ét svar på denne ulykke, og dette svar hedder: Nedrustning nu! Denne nedrustning fungerer kun, hvis den foregår i samme takt i Øst og Vest. Det betyder også, at vi skal foretage den i fællesskab, i samarbejde, og at man ikke fjerner personer, der som Aleksander Nikitin engagerer sig heri og gør en indsats imod de farer, mennesker fortsat udsættes for som følge af den kolde krig og oprustningen.

Jeg anmoder Kommissionen om i tydelige vendinger at meddele den russiske regering, at vi ikke accepterer, at der fortsat opretholdes domme over Nikitin, og at der fortsat føres retssager imod ham.

  Marset Campos (GUE/NGL). - (ES) Hr. formand, Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre er helt enig i såvel overvejelserne som forslagene i forbindelse med de atomubådsulykker, der er en kedelig arv fra den kolde krig. Og for at gøre opmærksom på, at det ikke alt sammen skyldes én side, er jeg nødt til at henvise til situationen omkring den britiske ubåd, som blev beskadiget den 12. maj i år på Sicilien, og som siden den 19. har været i Gibraltar, den eneste britiske koloni i Middelhavet. Situationen vækker stor uro i befolkningen, for ifølge Royal Navys egne regler er der fare i en radius af 10 km, i en radius af 100 km er der stadig en potentiel fare, og ubåden må kun repareres ved kajer klassificeret "X". Gibraltars kaj er af type "Z". Det Forenede Kongeriges neokoloniale adfærd er mærkværdig, for det har løst problemet ved at erstatte "Z" med "X" på et papir med rettelak eller viskelæder. Jeg mener, at det er vigtigt, at Kommissionen og Rådet kræver, at denne ubåd sendes til Det Forenede Kongerige, og at de også overvåger, at sikkerhedsbestemmelserne overholdes.

  Oostlander (PPE-DE). - (NL) Hr. formand, ubåden Kursks forlis har navnlig på grund af den mangelfulde måde, hvorpå de russiske myndigheder reagerede derpå, fået os til at se den afskyelige arv fra 70 års sovjetisk politik i øjnene. De kommunistiske magthaveres guldalder har ført til, at mennesker blev så foragtet i det gamle Sovjetunionen, og at så få kan reddes i det nuværende Rusland, at vi nu konfronteres med denne afskyelige katastrofe. Det er kernepunktet i vores beslutningsforslag. Jeg synes, at det er overordentligt smagløst af GUE/NGL-Gruppen at stille ændringsforslag, som forsøger at aflede opmærksomheden fra denne katastrofe ved at tage et regionalt problem op af en fuldstændig anden art. Jeg synes, det er skamløst. Den Europæiske Union og Europa-Parlamentet skal derimod indtage en klar holdning med hensyn til bjærgningen af Kursk. Også den skal vi involveres i, bl.a. af humanitære grunde. Desuden gør bjærgningen af Kursk os også opmærksom på andre problemer, nemlig problemet med det store antal forældede atomubåde i Rusland og atomaffaldet i samme område i den nordlige del af landet.

Den Europæiske Union og Europa-Parlamentet skal understrege, at det er en almen interesse for Europa og deri Rusland at løse dette problem hurtigt. For det første med hensyn til Kursk med de pårørende, som vi udtrykker medfølelse med. For det andet med hensyn til den nukleare situation i Europa. Det er det, det drejer sig om i vores beslutningsforslag.

  Pérez Royo (PSE). - (ES) Hr. formand, vi taler om den russiske ubåd Kursks tragedie, og vi er helt enige i alle overvejelserne i den fælles beslutning i forbindelse med dette spørgsmål. Men vi må straks tilføje, at Europa-Parlamentet og Unionen i almindelighed for at opnå troværdighed ikke kan ignorere, at der inden for Unionens eget territorium er en situation med alvorlig risiko for strålingsforurening forårsaget af en atomubådsulykke, selv om denne sidste naturligvis ikke har samme dramatiske karakter, som det er tilfældet med Kursk. Jeg tænker på det tilfælde, som vores kollega Marset nævnte tidligere, den britiske ubåd Tireless, som siden maj har været lagt op i Gibraltars havn, hvor man har til hensigt at reparere den.

Det er en havn, der, som det er blevet nævnt, hverken opfylder de tekniske eller beliggenhedsmæssige betingelser for at reparere den type fartøjer. Det er en havn, der udelukkende er beregnet på reparation af handelsskibe, ikke krigsskibe og endnu mindre atomubåde. Man kan ikke løse problemet ved blot at omklassificere, for den omklassificering kunne få indflydelse på de tekniske betingelser. Men problemet er, at sikkerhedsbestemmelserne omfatter nødplaner og særlige foranstaltninger for befolkningen i en radius af 10 km, og i dette tilfælde drejer det sig om ca. 200.000 mennesker. Det er noget, som man ikke kan finde på fra den ene dag til den anden, bl.a. fordi man ikke kan flytte befolkningen.

Vi er nødt til at kritisere den britiske regerings beklagelige holdning, men endnu mere holdningen hos den spanske regering, som har opretholdt en beklagelig og skammelig tavshed om spørgsmålet, indtil protesterne fra beboerne i området har fået den til at reagere forsigtigt.

Jeg vil slutte, hr. formand, med at sige, at jeg ikke har for vane at forelægge interne politiske spørgsmål for Parlamentet. Men dette er ikke et internt politisk spørgsmål, det er et spørgsmål om europæisk sikkerhed, det er et spørgsmål om europæisk anstændighed, og jeg tager det op her for at fremprovokere en reaktion fra Parlamentet og fra Unionens myndigheder i almindelighed med henblik på at få denne utålelige situation afhjulpet.

  Gasòliba i Böhm (ELDR). - (ES) Hr. formand, mine damer og herrer, på vegne af Det Europæiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe og sammen med min kollega Plooij-van Gorsel tilslutter vi os kondolencetilkendegivelserne for ofrene fra den russiske atomubåd og anmodningen om større samarbejde mellem Den Europæiske Union og de russiske myndigheder for at undgå en ny katastrofe. Vi mener naturligvis, at Den Europæiske Union har argumenter nok til at sikre dette samarbejde. Vi giver også udtryk for vores bekymring - som andre talere har gjort det - fordi den sag, som skulle diskuteres, nemlig sagen om ubåden Kursks meget alvorlige, beklagelige og dødbringende ulykke, desværre har ført til, at vi må behandle problemet vedrørende en atomubåd i Middelhavet, i Den Europæiske Unions område, i en britisk koloni. Dette faktum fremkalder en meget alvorlig og berettiget foruroligelse, som skyldes en alvorlig skade i atomreaktoren, og fordi krav i bl.a. Den Europæiske Unions direktiver ikke opfyldes. Vi mener, at der bør handles omgående. Den Europæiske Union må gribe ind, og denne atomubåd må hurtigst muligt flyttes til en britisk base, så den kan blive repareret under de rette forhold.

  Bautista Ojeda (Verts/ALE). - (ES) Hr. formand, mine damer og herrer, som det er blevet sagt, har en britisk atomubåd været lagt op i basen i Gibraltar siden den 19. maj i år. En mindre skade i en atomreaktors køleanlæg kan aldrig anses for ubetydelig, eftersom det indeholder tungt vand med radioaktive isotoper. Det Forenede Kongerige har endvidere bevidst overtrådt Fællesskabets bestemmelser om strålebeskyttelse, idet det har udsat sine borgere i Gibraltar og borgerne i Algecirasbugten for en meget stor forureningssandsynlighed, eftersom det er nu og ikke i maj, at det erkender skadens omfang. I dette tilfælde har der fundet en overtrædelse af fællesskabsretten sted.

Vi beklager os over, at Rusland ventede fire dage med at underrette Det Europæiske Fællesskab om ulykken. Vi har ventet i to måneder.

Jeg går ud fra, at de skældsord, som visse britiske medlemmer af Parlamentet rettede imod os, da vi i juli kritiserede situationen her, også blev rettet mod Gibraltars borgere.

Herfra kritiserer vi mangelen på oplysninger til områdets befolkning og på troværdige og officielle oplysninger fra Det Forenede Kongerige. Vi kritiserer endvidere det, der er en realitet: Det Forenede Kongerige har som følge af voldsomt socialt pres i landet besluttet at flytte sine baser til atomubådsoperationer og -reparationer til Algecirasbugten uden at respektere dets egne bestemmelser, som kræver, at denne type baser ikke må placeres i tætbefolkede områder.

Vi kritiserer ligeledes den passive holdning hos den spanske regering, som kun har reageret, når presset og den sociale uro tilsammen har krævet det.

Af alle disse årsager anmoder vi andalusiere Parlamentet og dets formandskab om, at der ses bort fra to medlemsstaters bilaterale diplomatiske interesser og gennemføres behørige høringer og forhandlinger, som kan sikre, at denne ubåd straks flyttes til en base, som opfylder de sikkerhedsbetingelser, der skal til for at reparere den, og at den sociale uro, der er opstået, på den måde ophører.

  Nielson, Kommissionen. - (EN) Kommissionen deler den dybe beklagelse, som kom til udtryk i beslutningsforslagene om den ulykke, den russiske undervandsbåd Kursk kom ud for i Beringshavet den 12. august, hvor 118 søfolk mistede livet. Vi var særlig bekymrede over den politik, de russiske myndigheder førte de første dage efter ulykken med hensyn til udenlandsk bistand og den information, der blev givet til det russiske folk og den videre offentlighed. I sidste instans er Rusland ansvarlig for at udarbejde og gennemføre en plan til overvågning af sit atomaffald og brugte brændsel, og i beslutningerne opfordres Rusland derfor med rette til at benytte alle til rådighed stående ressourcer, herunder landets egne specialister.

Kommissionen mener, at det internationale samfund bør tilbyde Rusland den nødvendige bistand. Den har allerede iværksat en række bistandsprojekter under forskellige fællesskabsprogrammer. Forbedret overvågning af radioaktivt affald i det nordvestlige Rusland er et af de områder, som udtrykkeligt er prioriteret i den nye Tacis-forordning for de næste syv år. Kommissionen glæder sig over enhver aktion, som vil forøge bevillingerne til reduktion af den økologiske trussel i det nordvestlige Rusland og i særdeleshed til at gøre det muligt at skrotte oplagte atomubåde hurtigere, end det indtil nu er sket med 10 af den nordlige flådes 100 udtjente atomubåde, der ligger ved forskellige baser i det nordvestlige Rusland.

Ud over ubådene forøger brugt brændsel fra et antal atomdrevne isbrydere også den økologiske risiko. Mangelen på lagerkapacitet til brugt brændsel er fortsat en af de alvorligste flaskehalse for skrotningsprogrammerne under ét. Blandt fællesskabsstøttede aktiviteter kan nævnes undersøgelser med henblik på at udarbejde tegninger til og betale for oplagringsfaciliteter i det nordvestlige Rusland eller sydlige Ural. I lyset af disse undersøgelser kunne det internationale samfund, måske inklusive Den Europæiske Union, senere finansiere opførelsen af en sådan oplagringsfacilitet.

For at fremskynde skrotningen støtter Fællesskabet design, konstruktion og godkendelse af en transport- og lagertank til beskadiget brugt brændsel, som produceres ved driften af atomubåde og isbrydere, og som i øjeblikket er oplagret under meget primitive forhold. Kommissionen er også med i en række studier, som har til formål at forbedre forvaltningen af radioaktivt affald i det nordvestlige Rusland.

Før jeg slutter, vil jeg gerne understrege betydningen af international koordinering af denne umådelig store opgave. For at give to eksempler deltager Kommissionen i den kontaktekspertgruppe, der drives under IAEA. Gruppens arbejde vil måske med tiden gøre det muligt at udarbejde en generel strategi og afgørende investeringsprojekter, som bør støttes af det internationale samfund, og sammen med en række donorlande forhandler Kommissionen i øjeblikket om en aftale med russerne. Denne aftale, der er kendt som Det Multilaterale Nukleare Miljøprogram, har til formål at overvinde forhindringerne for international bistand, som f.eks. skyldes fritagelse for beskatning og ansvar på det nukleare område. Kommissionen håber, at ulykken med Kursk vil føre til virkelige fremskridt i disse forhandlinger og i særdeleshed styrke de russiske myndigheders beslutning om at indgå aftalen.

  Marset Campos (GUE/NGL). - (ES) Hr. formand, jeg vil gerne vide, om kommissæren har nogen kommentarer til spørgsmålet, der også vedrører atomubåde, om Tireless i Gibraltar. Det er blevet forelagt af fem medlemmer af Parlamentet, og han har ikke sagt noget. Det bekymrer mig. Er det fordi, han er døv? Er det fordi, han ikke ved, hvad han skal gøre?

  Bautista Ojeda (Verts/ALE). - (ES) Hr. formand, vi taler om nuklear sikkerhed, og jeg vil gentage det, som Marset Campos har sagt: Vi håber, at kommissæren siger noget om vores problem, et problem i Den Europæiske Union, som berører to medlemsstaters borgere.

  Nielson, Kommissionen. - (EN) Jeg har taget mig den frihed på Kommissionens vegne at reagere på det spørgsmål, vi har på dagsordenen. Det finder jeg ganske naturligt. Drøftelsen af andre emner må dækkes på andre måder og under et andet dagsordenspunkt. Jeg vil foreslå mine kolleger, at vi besvarer Deres spørgsmål skriftligt.

  Bautista Ojeda (Verts/ALE). - (ES) Hr. formand, dagens emne er atomubådsulykker. Formandskonferencen besluttede, at spørgsmålet om ubåden i Gibraltar skulle opføres på dagsordenen for i dag.

(Bifald)

  Formanden. - Forhandlingen under ét er afsluttet.

Afstemningen finder sted i dag kl. 17.30.