Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Torsdag den 7. september 2000 - Strasbourg

10. Situationen på Fiji-øerne efter statskuppet

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er Kommissionens redegørelse for situationen på Fiji-øerne efter statskuppet. Jeg giver ordet til kommissær Nielson.

  Nielson, Kommissionen. - (EN) Løsladelsen af gidslerne den 13. juli, arrestationen af oprørslederen og hans vigtigste forbundsfæller den 26. juli og regeringens bestræbelser på at genindføre lov og orden giver nogen grund til tilfredshed. Men der hersker stadig alvorlig bekymring om Fijis fremtid.

Først og fremmest er det uacceptabelt, at visse etniske grupper bruger vold for at gennemtvinge, at de kan herske over andre samfundsgrupper. For det andet må der indsættes en demokratisk regering. Den nuværende midlertidige regering har ingen demokratisk basis. Der bør udarbejdes en klar plan for fuld genindførelse af demokratiske principper og demokratisk praksis. Forfatningen af 1997, som fastlægger principperne om lige rettigheder for alle borgere i Fiji, må genindføres. Denne proces må afsluttes meget hurtigt. Den tidsramme, som foreslås i øjeblikket, 2-3 år, er alt for lang.

Problemet med den grundlæggende etniske modsætning i Fiji må løses. Samarbejde og harmoni mellem racerne må virkeliggøres. Dette kan nødvendiggøre international mægling. Hvis vi skal være realistiske, må vi støtte alle mulige skridt på vejen til stabilitet uden at tabe den situation, jeg lige har skitseret, af sigte. Det internationale samfund og de, som yder bistand til Fiji, er enige om disse principper.

For så vidt angår EU, har Rådet underrettet fijianerne om sin anmodning om at indlede konsultationer i henhold til artikel 366 i Lomé-konventionen, der opfordrer til en grundig undersøgelse af situationen på basis af oplysninger, som fijianerne skal fremlægge. Der vil blive skaffet yderligere materiale i en rapport fra AVS-ministres fact-finding mission til Fiji, som foregik midt i august og blev anført af Papua New Guineas udenrigsminister. Desuden fik Kommissionen den 31. august direkte informationer fra den legitime premierminister, hr. Chaudhry.

Vi er nu ved begyndelsen af konsultationerne. Der vil blive truffet foranstaltninger i henhold til artikel 366, hvis disse konsultationer ikke tilvejebringer en acceptabel løsning for begge parter i drøftelserne. Alt, hvad man kan sige i øjeblikket, er, at disse foranstaltninger, hvis de skal træffes, ikke må skade de fattige og dem, som allerede lider under den alvorlige økonomiske krise, som er blevet udløst af disse begivenheder. Projekter i forbindelse med fattigdom bør derfor fortsætte. Afslutningsvis håber jeg, at det internationale donorsamfunds koordinerede bestræbelser vil få den ønskede virkning på den nuværende regering i Fiji.

Selv om vi når vores mål om inden for to år at genoprette de demokratiske principper om en regering, som er valgt ved frie og retfærdige valg, vil det kun være et første skridt til løsning af problemerne i Fiji. Der er behov for en stærk, langsigtet indsats fra alle parter, og først og fremmest fra den fijianske regering og befolkningsgrupperne, for at bearbejde indgroede fordomme og bekymringer, sådan at der igen kan blive indført samarbejde og harmoni mellem racerne i Fiji. Det er helt nødvendigt, og det findes der faktisk ikke noget alternativ til.

  Van Hecke (PPE-DE). - (NL) Hr. formand, hvad der er foregået i de forløbne måneder i Fiji, lignede en sæbeopera. Desværre var det bitter virkelighed, og så tilmed i et AVS-land, som har betydelige fordele af sukkerprotokollen med Den Europæiske Union. Det er næsten ironisk, at undertegnelsen af den nye partnerskabsaftale, som betragter demokratiet som overordentlig vigtigt, skulle finde sted i Fiji lige netop på et tidspunkt, hvor der fandt et statskup sted dér. Det viser endnu en gang, hvor skrøbeligt demokratiet er, også i disse regioner, hvor det så ud til at være en etableret værdi.

Men Fiji-historien er mere kompleks! Der er de ømtålelige magtforhold mellem den indfødte befolkning og indbyggerne af indisk oprindelse, som udgør 44% af befolkningen. Der er hærens tvivlsomme rolle. Angrebene på indiske ejendomme kunne åbenbart finde sted uhindret, uden at ordensmagten greb ind, og desuden valgte elementer inden for hæren åbent kupmagernes side. Der er de seneste afsløringer af Speights rolle i den indbringende træindustri, som kaster nyt lys over hele sagen. Ifølge nylige oplysninger blev han åbenbart afskediget som formand for den statsvirksomhed, som forvalter mahogniplantagerne. I år så han ud til at gå glip af en vigtig kontrakt om udnyttelse af hårdt træ. Alt dette lader formode, at personlige økonomiske og ikke så meget politiske interesser var indsatsen ved kuppet. Hvorom alting er, så har Speight med sin udemokratiske optræden kastet et helt land ud i en dyb politisk og økonomisk krise. Turismen, som repræsenterer en femtedel af bruttonationalproduktet, er dalet til mindre end en tredjedel. De etniske spændinger øges igen kraftigt. Tusindvis af indbyggere af indisk oprindelse er stadig på flugt, og desuden belaster begivenhederne i Fiji også den lovende dynamik i regionen, idet kronen på værket skulle være Pacific Regional Trade Agreement. Som Parlament, som i aftalerne med AVS-partnerne stiller strenge krav til demokrati og menneskerettigheder, kan og må vi ikke acceptere en sådan handlemåde. Vi må fortsat kræve, at alle borgeres sikkerhed garanteres, og at enhver form for etnisk opsplitning og opildning straffes. Speight må ikke gå fri. Vi må først og fremmest kæmpe for en tilbagevenden til et virkeligt demokrati inden for rammerne af grundloven af 1997, som garanterer lige rettigheder for alle indbyggere i Fiji, og der skal faktisk hurtigst muligt afholdes valg. En overgangsperiode på tre år er uacceptabel. Hvis det ikke lykkes interimsregeringen at sikre en tilbagevenden til en demokratisk orden inden for en rimelig frist, må der overvejes sanktioner, helst smart sanctions, og så skal også den strukturelle hjælp suspenderes. Samrådene herom begynder i september. Jeg håber i hvert fald, at Kommissionen vil holde fast ved sine principper og ikke vil give efter for politisk eller økonomisk pres. Nu hvor vi står ved begyndelsen til en ny vigtig partnerskabsaftale mellem Europa og dets partnere i AVS, er det af største betydning, at der ikke skabes nogen præcedens.

  Ford (PSE). - (EN) Hr. formand, jeg glæder mig generelt over både den forrige talers kommentarer og over udtalelsen på Kommissionens vegne fra hr. Nielson.

Jeg er ikke så overbevist, som han er, om, at volden faktisk er overstået i Fiji. Jeg havde i sidste uge sammen med et antal kolleger fra forskellige partier og grupper her mulighed for at mødes med premierminister Mahendra Chaudhry, som fortale os, at volden mod fijianere af indisk afstamning stadig fortsætter i Fiji. For det andet er jeg uenig i, at der består en grundlæggende etnisk modsætning i Fiji. Det forekommer mig, at hvis man ser på baggrunden for statskuppet, bør man følge pengene snarere end de etniske relationer. Jeg glæder mig over, at man har påberåbt sig artikel 366 i Lomé-konventionen.

Hvis vi ser på, hvad der faktisk er sket i Fiji, fik Fijis arbejderparti en overvældende valgsejr ved valgene i maj 1999, da de sammen med deres støttepartier vandt 58 ud af 71 mandater og fordrev den siddende højreorienterede regering. I forlængelse deraf er der foretaget systematiske forsøg på at destabilisere den nye regering, anført af elementer fra det tidligere regeringsparti og yderliggående nationalistiske bander under det skrøbelige påskud at beskytte de indfødtes interesser. Det er interessant, at selv om Mahendra Chaudhry er af indisk afstamning, er 12 ud af 18 medlemmer af hans regering, hvad man, om man vil, kan kalde indfødte fijianere, og et flertal af de indfødte fijianske parlamentsmedlemmer støttede faktisk regeringen.

Destabiliseringsoperationen blev finansieret af dele af det private erhvervsliv, som var skræmte over regeringens radikale program for sociale reformer og afhjælpning af fattigdom og ved den tætte forbindelse til fagforeningsbevægelsen. Denne finansiering blev anført af selskaber, som bød på rettighederne til at udnytte mahognitræ og hårdt træ fra stedets skove.

Politiet og militæret undlod i enestående grad at beskytte og forsvare regeringen. Medlemmer af de væbnede styrkers antirevolutionære enhed stod ved siden af George Speight og hans bande, da folkets koalitionsregering blev taget som gidsler den 19. maj. Det, der er sket i Fiji, er intet mindre end et statskup fra det militærindustrielle kompleks. Det er faktisk et Chile i miniformat.

Som følge heraf er forfatningen af 1997 blevet skrottet. Der er blevet indsat en regering af militæret, som faktisk kontrolleres af dem, som støttede kuppet, og militæret forsøger at få aflad ved at retsforfølge en lille del af dem, der var involveret, nemlig banden rundt om George Speight.

Jeg mener, at Europa-Parlamentet, Kommissionen og Ministerrådet må støtte forslagene fra den af arbejderpartiet anførte folkekoalition om genindførelse af forfatningen af 1997 og, af hensyn til national forsoning, om dannelse af en stor koalition til at styre Fiji. Medmindre man får standset den udskridning i retning af en form for apartheid i Fiji, hvor fijianere af indisk afstamning, der udgør næsten halvdelen af befolkningen, hurtigt er ved at blive til andenklasses borgere, som fordrives fra deres hjem og deres arbejde, bør vi forlange støtte til sanktioner mod den nuværende regering.

Vi bør støtte det initiativ, som premierminister Helen Clark i New Zealand har taget til en koordineret bilateral aktion på regionalt og globalt plan, der også, som hr. Van Hecke har sagt, bør medføre selektive sanktioner rettet mod dem, der var involveret i kuppet. Dem bør man nægte frihed til at rejse, deres udenlandske tilgodehavender bør indefryses, og man bør true dem med følgerne af FN's gidselkonvention, når de bliver pågrebet.

For det andet bør Fiji udelukkes fra alle internationale sports- og kulturbegivenheder. For det tredje bør man nægte al økonomisk og militær bistand til og gennem den nuværende regering. Spørgsmålet om Fiji er vigtigt, ikke bare i sig selv, men fordi det vil skabe præcedens for, hvorvidt halvt hemmelige kup, som forberedes efter lignende retningslinjer, vil blive til noget, og om Europa og resten af den udviklede verden er parat til at tage fat på spørgsmålet om indfødtes rettigheder - den tredje verdens variant af den racisme, som truer os alle.

  Maes (Verts/ALE). - (NL) Hr. formand, hr. kommissær, kære kolleger, statskuppet på Fiji i maj i år var ikke det første. Også i 1987 var der et statskup med udelukkelse af Commonwealth til følge, og det får mig dog til at tro, at spændingerne, de åbenbart etniske spændinger, må have meget dybere rødder, end vi normalt forestiller os. Også dengang lå disse spændinger mellem indfødte fijianere og fijianere af indisk afstamning til grund, og naturligvis 44% over for de 64% indfødte, det er to næsten lige store befolkningsgrupper. Jeg kan forestille mig, at det, som De sagde, hr. kommissær, fjernelse af fordomme, ikke er en selvfølge i sådanne situationer. Arbejdsløshed får desuden spændingerne til at blusse op, og den legitimt valgte regering blev fordrevet af dette militærkup. Hvad der stadig bekymrer mig særdeles meget, er, at denne konflikt kunne brede sig til andre øer, hvor der findes lignende problemer og lignende spændinger. Egentlig det modsatte af, hvad vi har for øje, og hvad der allerede er hentydet til: oprettelsen af en stor Pacific Regional Trade Agreement mellem 14 nationer. Hvis vi ikke passer på, bliver dette den første store konflikt i Stillehavet, og det kan så igen påvirke situationen i regionen i mange år fremover.

Alt dette får mig til at stille spørgsmålet: Er dette ikke et statskup som forvarsel om det, der er værre? Og det får mig også til at stille spørgsmålet: Hvori består Den Europæiske Unions forebyggelsespolitik nu egentlig? Hvad foretager man sig for at sætte et sådant land på rette spor i retning af en demokratisk retsstat, ophæve undtagelsestilstanden, stille de skyldige for en domstol, således som der med rette anmodes om, sikkerhed for alle borgere, det forekommer mig at være elementært, og det i et land, hvor i tusindvis af mennesker er på flugt i deres eget land; et parlament, som til efteråret på ny bør sammenkaldes, og en regering, der er skåret over en demokratisk læst. I nogle af vores forslag til beslutning blev det sagt: en regering, hvori også oppositionen deltager, men det forudsætter naturligvis en aftale, en aftale, som ikke længere er der siden den multiracegrundloven fra 1997, som i sin tid åbenbart blev godkendt af alle og alligevel ikke kan anvendes.

Hr. kommissær, Den Europæiske Union er Fijis vigtigste handelspartner, og den er også den vigtigste donor. Hvordan kan vi nu omsætte denne rolle i effektiv fredsmægling? Kunne vi ikke ansætte en virkelig mægler eller en mæglingsinstans efter samråd med FN og Commonwealth? Kotonu-aftalerne omhandler et partnerskab med henblik på udvikling og fred, og også Lomé-aftalerne omhandler procedurer, navnlig artikel 366, som der også er henvist til. Disse procedurer bør meget omhyggeligt anvendes på en klog, men ikke naiv måde. Det ville være godt, hvis Kommissionen inden årets udgang på ny kom til os for at aflægge beretning til Parlamentet om udviklingerne i Fiji og i hele regionen og om de bestræbelser, som Den Europæiske Union har gjort sig.

  Meijer (GUE/NGL). - (NL) Hr. formand, begivenhederne i Fiji i de forløbne måneder er ikke løsrevne episoder. Det drejer sig om mere end en skør racistisk forretningsmand, om mere end en illoyal hær, om mere end træproducenters betydning og om mere end politikere, som accepterer, at den demokratisk vedtagne grundlov sættes ud af kraft. De har i allerhøjeste grad at gøre med forholdet mellem befolkningen og staten i al almindelighed og med Fijis historie og befolkningssammensætning i særdeleshed.

Takket være den europæiske kolonialisme har der fundet en indvandring af arbejdskraft sted fra en anden del af det daværende britiske kolonirige, hvorved mennesker af indisk afstamning nu med 44% af befolkningen næsten udgør et flertal. Den oprindelige befolkning i Fiji har aldrig selv valgt denne indvandring, men i mellemtiden er det en realitet, at befolkningssammensætningen er stærkt forandret. Efterkommerne efter de nyankomne føler sig med rette en del af de ligeberettigede faste indbyggere i øgruppen, mens denne situation ikke accepteres af en stor del af den oprindelige befolkning. Denne situation kan i en række henseender sammenlignes med situationen i Surinam, Guyana, Trinidad og Sydafrika. Også der er befolkningsgrupper af meget forskellig oprindelse samlet på grund af den europæiske kolonialisme. Det drejer sig om grupper med sprog, kulturer og religioner, som intet har til fælles, og som af udseende er meget forskellige. De lever ofte som lukkede grupper ved siden af hinanden i samme område, men for en stor del i særskilte bosættelser og bykvarterer.

I disse lande har befolkningsgrupper ofte stået skarpt over for hinanden. Sommetider synes en del af en sådan gruppe, at den er mere værd end andre, men ofte drejer det sig om en meget kraftig varetagelse af interesser og fordeling af knappe goder over for den konkurrerende gruppe. Disse konkurrenter har brug for samme jord, somme job og samme huse, mens der er mangel på det hele. I Sydafrika har denne situation endog ført til et afskyeligt system med ulighed og undertrykkelse, apartheid.

I mellemtiden er indbyggerne i sådanne lande i stadig højere grad kommet til den konklusion, at det ene menneske aldrig er mere værd end det andet, og at de intet andet valg har end at fortsætte sammen. Men det betyder ikke, at der ikke fortsat er befolkningsgrupper, som lever side om side uden at blive integreret til ét folk. Politikere og eventyrere, som vil sætte disse befolkningsgrupper op mod hinanden, beholder der et frugtbart arbejdsområde. Det er den store forskel med de nuværende lande i Europa. Disse er i al almindelighed forbundet med ét folk, én historie, der erfares som fælles, ét sprog og mere eller mindre én kultur. Det gælder for gamle lande som Nederlandene, Danmark og Portugal, men det gælder også for forholdsvis nye lande som Polen, Italien, Tyskland og Rumænien eller for meget nye lande såsom Tjekkiet, Slovenien eller Litauen. Netop fordi disse lande er ubestrideligt forbundet med det folk, hvoraf et stort flertal bor der, kan de være åbne over for mindretal og nyankomne og opretholde deres demokrati.

Men også i europæiske lande beholder man stadig en negativ erindring om tidligere nyankomne, der kom som soldater, som røvere og som en privilegeret gruppe selvstændige erhvervsdrivende. Det var grupper, som var til skade for befolkningen, og om hvis efterkommere man ofte hellere ser, at de forlader landet, eller forlanger, at de tilpasser sig, så de er uigenkendelige.

Fra Europa erkender vi den israelske stats og den palæstinensiske stats ret til at eksistere ved siden af hinanden, således som det i denne uge endnu en gang demonstrativt blev udtrykt under det imponerende besøg af formændene for de to parlamenter. Man kan ikke leve sammen fredeligt i ét land, men dog godt som gode naboer.

Europa er skyldig og bør bidrage til løsningen af problemerne. Det betyder ikke, at den situation, der nu er opstået i Fiji, ikke er fuldstændig uacceptabel. Det store indiske flertals lighedsrettigheder, grundloven og det parlamentariske demokrati skal vende tilbage. De, som udøver racisme, skal straffes og i det mindste udelukkes fra den politiske magt, flygtningene skal kunne vende hjem, og volden skal ophøre. Den multiracegrundlov fra 1997, som der dengang blev forhandlet så længe om efter et tidligere statskup, må hurtigt genindføres.

  Wynn (PSE). - (EN) Hr. formand, jeg taler som en ven af Fiji, som én, der har fulgt begivenhederne dér i mange år. Jeg har venner og bekendte dér, og jeg har været der. Da jeg talte med politikerne sidst, jeg var der, for 3-4 år siden, var den ting, de alle var tilfredse med, den nye forfatning, som det havde taget fire år at få på plads, og da jeg så de begivenheder, som har fundet sted på det sidste, blev jeg ked af det, for jeg kendte konsekvenserne for landet.

Jeg vil gerne bede Dem om at gøre noget klart for mig, hr. kommissær. Ud fra det, De sagde, antager jeg, at vi siger nej til sanktioner, at det drejer sig om at vente og se og at give dem tid til at få tingene på plads, før vi gør noget. Det vil jeg gerne have klarhed over. Jeg vil nødig gå herfra og bare antage dette. Det ville være nyttigt, hvis De kunne være mere præcis.

Hr. Ford har opfordret til, at Fiji skal udelukkes fra alle sportsbegivenheder. Min sport er tilfældigvis en mindretalssport - rugby - og i oktober og november vil verdensmesterskaberne foregå i Det Forenede Kongerige og Frankrig. Fiji vil have et hold dér, som indgår i disse mesterskaber. Den australske regering vil have, at de skal udelukkes. Den australske regering mener, at Fiji ikke bør tage del i denne konkurrence. Hvis man taler med spillerne, vil de, hvad enten de er asiater, polynesiere eller melanesiere sige, at de naturligvis ønsker at spille.

Mit spørgsmål til Dem, hr. kommissær, er, vil Kommissionen gå ind for udelukkelse fra sportsbegivenheder denne gang eller ikke?

  Nielson, Kommissionen. - (EN) Det kan være ganske nyttigt for os som politikere at blive stillet over for spørgsmål om, hvorvidt sport og politik bør have noget at gøre med hinanden eller ej. Det er ganske nyttigt, når vi vil analysere, hvor langt vores principper rækker, og om der er eller ikke er menneskelige aktiviteter, som bør være helt uafhængige. Sporten er i dag ikke bare sport, det er også forretning. Derfor har sportens verden skabt flere vanskeligheder for sig selv, end det var tilfældet i mere uskyldige tider.

Så vidt jeg er underrettet, fastholder australierne en klar skelnen mellem politik og sport, når det drejer sig om deltagelse i De Olympiske Lege - i modsætning til hvad De sagde, at de gør, når gælder rugby. I Kommissionen er vores opfattelse ikke afhængig af, om det drejer sig om den ene eller den anden begivenhed. I øjeblikket er vi i gang med en dialog under Lomé-konventionen, så på dette stadium har vi ikke draget nogen konklusioner.

Som svar på Deres mere generelle spørgsmål, kan der godt blive indført brede sanktioner, men det afhænger af resultatet af dialogen. Dialogen er velorganiseret og systematisk, baseret på vores smukke forhold til AVS-landene. Det er ikke bare et forhold mellem giver og modtager. Vi har baggrund i form af et system at arbejde med. Dette system er blevet sat i gang i den foreliggende situation. Mulighederne står åbne. Vi har både en kæp og en gulerod. Vi involverer aktivt de regionale AVS-partnere i denne dialog og giver myndighederne i det pågældende land adgang til at deltage i drøftelserne. Men det er en yderst kritisk situation. Den indeholder alle de dilemmaer, som sådanne situationer normalt frembyder.

Det er ikke let at finde ud af, hvad der er det rigtige at gøre, men vi gør alt, hvad vi kan, for at mobilisere pres for en hurtig og irreversibel tilbagevenden til demokratiet.

Det er også et svar til fru Maes. Vi har en meget vigtig rolle som handelspartner og donor i Fiji, og dette skaber seriøse rammer om de nuværende drøftelser med dem, der er ved magten i Fiji.

Hvad angår det at komme tilbage til Europa-Parlamentet, vil jeg sige, at jeg naturligvis altid er villig til at gå til Udvalget om Udvikling og Samarbejde og drøfte et hvilket som helst spørgsmål. Jeg vil bestemt gerne have mulighed for at gå mere i detaljer, før året er omme, hvis det er noget, udvalget gerne vil have.

Jeg kan fuldt ud tilslutte mig alt, hvad hr. Ford har sagt. Det er virkelig tragisk, hvad der sker. Som andre også har sagt, bør vi også tage risikoen for afledte negative konsekvenser i regionen i betragtning, når vi beslutter, hvilke foranstaltninger vi skal træffe.

Én vigtig foranstaltning, som blev truffet - og dette er en kommentar til hr. Van Hecke - var at aflyse den underskrivningsceremoni, som var planlagt for Fiji. Så det er ikke Suva-aftalen, der vil styre vores fremtidige forhold til AVS-staterne. Vi tog til Benin i stedet for Fiji i sommer, og det var faktisk et stærkt skridt både for EU og AVS, at det blev anset for helt naturligt, at vi ikke kunne underskrive den nye aftale i Fiji. Så politisk har vi allerede sendt et stærkt budskab.

  Ford (PSE). - (EN) Hr. formand, i det fælles kompromisbeslutningsforslag nævnes det, at der skal fastsættes en frist til udgangen af november til genindførelse af demokratiet. Er kommissæren enig i, at det er et passende mål og en passende frist? Ellers er der fare for, at den nuværende regering i Fiji vil fortsætte med at forhandle i én uendelighed, men aldrig nå frem til et resultat.

  Nielson, Kommissionen. - (EN) Hvis vi ser på etikken i forbindelse med fastsættelse af en dato, så ligger denne dato alt for sent, men den praktiske idé med at fastsætte en dato er at udøve et pres på diskussionspartneren, som giver mening. Jeg er ikke sikker på, at netop denne dato giver mening.

Vi har partnere i AVS-gruppen, som deltager i processen med at overbevise og lægge pres på Fiji for at få dem til at gøre det rigtige. Jeg kan ikke lide at diktere en dato sådan uden videre. Jeg vil hellere have mine partnere i syd godt inde i processen og også tage hensyn til risikoen for negative afledte virkninger i regionen. Jeg vil på nuværende tidspunkt ikke acceptere en bestemt dato. Det er en taktisk nødvendighed ikke at skabe dette problem.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Jeg skal meddele Dem, at jeg har modtaget fem beslutningsforslag i henhold til forretningsordenens artikel 37, stk. 2⁽¹⁾.

Afstemningen om disse beslutningsforslag finder sted i morgen kl. 9.00.

(Mødet hævet kl. 18.40)⁽²⁾

(1) Se protokollen.

(2) Dagsorden for næste møde : se protokollen.