De tolv ansøgerlandes fremskridt i retning mod tiltrædelse (fortsættelse)
Souladakis (PSE). - (EL) Hr. formand, hr. kommissær, med de betænkninger om udvidelsen, som vi forhandler, i forbindelse med Brok-betænkningen og vores debat om den institutionelle reform, kan vi uden overdrivelse kalde dagen i dag for en festdag for det 21. århundredes Europa.
Alle betænkningerne indeholder rigtigt mange, positive elementer, så vi på en positiv og begejstret måde, kunne man sige uden at overdrive, går over til den næste fase. Klimaet i betænkningerne er særdeles positivt, og ud fra det synspunkt bør alle de klynkende stemmer træde til side. Vi bør ikke kun se træet, vi bør se skoven. Nu er den historiske tid identisk med den politiske tid. Nu bør vi tage næste skridt. Nu skal Europa leve op til sin fremtid, nu skal vi give udvidelsen ideologisk indhold.
Men ud over disse generaliseringer vil jeg gerne specielt nævne de to sidste øer i Middelhavet, som er østater, Cypern og Malta, som nu har sat kurs mod at blive optaget i EU. Det er to særdeles parate områder af Europa, i særdeleshed Cypern. Ud fra den synsvinkel skal logikken bag udvidelsen ikke kun bedømmes ud fra visse økonomiske eller andre kriterier, men ud fra respekten for generelle principper, som bør styre vores opfattelser af Europas fremtid, et fredeligt Europa, et folkenes Europa, et staternes Europa, et lighedens Europa, et Europa med respekt for menneskerettighederne.
I den betydning mener jeg, at man i særdeleshed ud fra spørgsmålet om Cypern kan bedømme Europas evne til at se sin politiske personlighed. Det er spørgsmålet om Cypern og Malta, som skal bevise over for Europa, at det accepterer sin udvidelse og det af geometriske betingelser, ikke på grund af geografisk symmetri, men på grund af en politisk gennemførelse af en enhed af befolkninger, en enhed af kulturer, en enhed af perspektiv.