Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 3. oktober 2000 - Strasbourg

5. De tolv ansøgerlandes fremskridt i retning mod tiltrædelse (fortsættelse)

  Formanden. - Vi fortsætter nu med forhandling under ét om de 12 ansøgerlandes fremskridt i retning mod tiltrædelse.

  Stenmarck (PPE­DE). - (SV) Hr. formand, hr. kommissær, mange forestiller sig, at EU's udvidelse er et projekt, som kommer til at koste uhørt mange penge. Dette er ikke en helt korrekt beskrivelse af, hvordan virkeligheden ser ud. Det konstateredes allerede under topmødet i Berlin i marts 1999, da retningslinjerne for budgettet blev ridset op. Da sås det klart, at vi faktisk kan gennemføre dette inden for rammerne af det loft, der er på EU's budget. I den udtalelse til Broks betænkning, som jeg er ansvarlig for, og som Budgetudvalget bakker op om, er konklusionen den samme.

Langt de fleste internationale undersøgelser tyder på makroøkonomiske gevinster i forbindelse med udvidelsen. Det gælder ansøgerlandene, men det gælder faktisk også samtlige nuværende medlemslande.

Dertil skal også lægges alle de andre fordele, som ikke kan måles i tal eller beskrives med økonomiske termer. Gennem udvidelsen bliver vi en del af det største fællesmarked i verden med hen ved 500 millioner mennesker og 25% af verdenshandlen. Vi får en øget konkurrence og en hurtigere reformproces også i Vesteuropa. Der bliver skabt bedre forudsætninger for økonomisk vækst i hele Europa. Vi får, om end på noget længere sigt, en fælles valuta på hele kontinentet. Vi vil i fællesskab løse Europas grænseoverskridende miljøproblemer. Vi får et udvidet og stabilt demokrati og dermed muligheden for varig fred på et evigt krigshærget kontinent.

Det samlede billede af udvidelsen tyder derfor ikke på uoverstigelige omkostninger, men derimod på gevinster, uanset hvordan man regner på det. De er af en sådan størrelse, at udvidelsen bør gennemføres så snart som overhovedet muligt.

  Volcic (PSE). - (IT) Hr. formand, det er lykkedes Slovenien at nå størstedelen af førtiltrædelsespartnerskabets prioriterede målsætninger på kort sigt, og denne positive vurdering er med til at puste nyt liv i forhandlingerne. Jeg taler om Slovenien, fordi jeg har beskæftiget mig med landet, og fordi det er et tydeligt eksempel på, at forskellige processer kan fremskyndes, når man er tæt på målet.

Der er kun få dage til det almindelige valg i Slovenien. Det er ikke et af de bedste tidspunkter at beskæftige sig med udenrigspolitik på, og de beskyldninger, de forskellige partier retter mod hinanden, kan godt blive skarpe og få karakter af politisk udnyttelse. Bortset fra nogle ubetydelige mindretal er der dog ingen politisk gruppe, som stiller spørgsmålstegn ved hovedmålsætningen for slovensk politik, nemlig at komme med i EU så hurtigt som muligt.

Den politiske målsætning står således fast. Indlæggene fra alle de talere, der har deltaget i udvidelsesdebatten i dag, viser et billede, som ikke er meget anderledes. I betænkningen om Slovenien gøres der rede for et problem, som også gælder for Tjekkiet, Kroatien og andre lande. Under alle omstændigheder blev der på forskellige tidspunkter - men altid under eller lige efter Anden Verdenskrig - truffet nogle foranstaltninger, som i betragtning af den opfattelse, der var gældende på daværende tidspunkt, naturligvis ikke svarer til Københavnskriterierne. Det var dog netop med udgangspunkt i disse love, at denne periodes politiske og ideologiske struktur blev udarbejdet, herunder fredsaftalerne.

F.eks. står der i ændringsforslag 3 til betænkningen om Slovenien, at man glæder sig over, at den slovenske regering har til hensigt at undersøge, hvorvidt de stadig gældende love og dekreter fra 1943, 1944 og 1945 er i modstrid med Københavnskriterierne. Disse spørgsmål er årsag til interne stridigheder i de enkelte lande. Mens vi i et ændringsforslag glæder os over, at den slovenske regering har til hensigt at undersøge, hvorvidt lovene er i modstrid med Københavnskriterierne, slås det fast af det slovenske parlaments udenrigspolitiske udvalg - som har beslutningsbeføjelser - at det grundlag, som blev udarbejdet mellem 1934 og 1935, og som Jugoslavien opstod ud fra, er af afgørende betydning. Udvalget anmoder den slovenske regering om en beslutsom og fuldstændig vedtagelse af denne holdning, som en del af landet …

(Formanden afbrød taleren)

  Väyrynen (ELDR). - (FI) Hr. formand, under udvidelsesdebatten har man talt om en meget stram tidsplan. På den anden side har man forudsat, at de nye medlemslande allerede inden tiltrædelsen skal vedtage og gennemføre hele EU's regelværk, og at overgangsperioderne bør være sjældne og kortvarige. Mellem disse synspunkter er der en uløselig modsætning. Nogle har foreslået, at man kunne løse denne modsætning ved først at tilbyde ansøgerlandene EØS-medlemskab. Denne tanke er ikke realistisk. EØS passer ikke til ansøgerlandene, og desuden lader de sig ikke nøje med mindre end medlemskab af Den Europæiske Union.

En hurtig udvidelse af EU er en politisk nødvendighed. Derfor har jeg spurgt og spørger også nu, hvorfor vi ikke ændrer betingelserne for medlemskab? Vi kunne definere en grundkodeks, som indeholdt kernen af EØS-aftalen og den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Udover at godkende og indføre denne grundkodeks skulle de nye medlemmer selvfølgelig opfylde Københavnskriterierne, vedtage en målsætning om at godkende hele regelværket på længere sigt og forpligte sig til at tilslutte sig Unionens politiske mål. På denne måde kunne vi skabe forudsætninger for, at flere eller endda alle ansøgerlande kunne opnå medlemskab allerede inden for de nærmeste år. Hvis man delte EU's regelværk i to, kunne man på den ene side sikre det integrationsniveau, de nuværende medlemslande har opnået, og på den anden side fremme en intensivering af deres samarbejde.

Hvis Unionen udvider sig hastigt, vil den skulle decentraliseres kraftigt, som man foreslår i ELDR-Gruppens holdning til udvidelsen. Således skulle der skæres i Unionens opgaver og dens mandat, og den skulle koncentrere sig om de kernesager, som man kun kan løse på EU-niveau. Så ville Unionen selvfølgelig også differentieres, således at nogle af de nuværende medlemslande ville gå videre med integrationen end andre. Unionen ville, når den udvidede sig, både decentraliseres og differentieres. Talen om en hurtig optagelse af ansøgerlandene i Unionen er kun ordskvalder, hvis ikke betingelserne for medlemskab ændres.

  Korakas (GUE/NGL). - (EL) Hr. formand, parlamentsmedlemmerne fra Grækenlands Kommunistiske Parti vil ikke stemme for Brok-betænkningen eller de andre betænkninger, fordi de anser ansøgerlandenes tiltrædelse som særdeles positiv for deres befolkninger og støtter deres forberedelsesarbejde med at absorbere fællesskabsnormerne og især at indføre privatiseringer af alting, ophæve de sociale landvindinger osv.

Men denne forberedelse har, sådan som befolkningerne oplever den, de stik modsatte resultater. Ophævelse af nationalt herredømme og suverænitet, den multinationale kapitals udplyndring af disse lande, en opblussen af arbejdsløshed, fattigdom, elendighed, korruption, prostitution og hvid slavehandel. Disse landes regeringer tilbyder rundhåndet deres sundhed, uddannelse, kultur, industri og landbrugsøkonomi mod til gengæld af få den nye og ofte mafialignende, herskende klasses støtte i USA, EU og NATO. Af alle disse grunde, men først og fremmest ud fra vores egen græske erfaring, er vores modstand mod udvidelsen af EU et udtryk for broderlig solidaritet med lønarbejderne og befolkningerne generelt i tiltrædelseslandene.

Vi opfordrer disse befolkninger til en fælles kamp sammen med EU's befolkninger mod et EU, som udbytter, laver indgreb, ja sågar militære, som udplyndrer befolkningernes rigdom og sved, som ophæver de sociale rettigheder, som man har opnået gennem mangeårige, hårde kampe og ofre. Vi opfordrer dem til kamp for et andet Europa for alle folk, befriet for disse umenneskelige kendetegn, hvor folkene selv er herrer over deres egen skæbne, og hvor de indbyrdes vil udvikle freds-, friheds- og broderskabsbånd og et gensidigt, nyttigt samarbejde.

Ud over ovenstående og til trods for, at Poos-betænkningen siger mange sandheder, så vil tiltrædelsesprocessen til EU og Helsinki-beslutningerne specielt for Cyperns vedkommende ikke blot ikke løse besættelsesproblemet i overensstemmelse med FN's beslutninger, men de vil ligefrem føre til en legalisering af besættelsen og en endegyldig deling af øen. For at sige det som det er, så noterer vi os besætterens udnævnelse til ansøgerland, uden at man så meget som berører spørgsmålet om besættelsestroppernes tilbagetrækning.

Eftersom der har været meget snak i dag om tiåret for Tysklands genforening, vil jeg til sidst gerne spørge Rådet og hr. Verheugen, om de har overvejet, hvornår det nu genforenede Tyskland har i sinde at erlægge sit tvangsbesættelseslån og krigsskadeserstatninger til Grækenland.

  Gallagher (UEN). - (EN) Hr. formand, jeg vil gerne fokusere på børnehjemmene i Rumænien. Jeg mener, at den rumænske regering har problemer med at vurdere, hvor mange forældreløse, der i øjeblikket befinder sig i børnehjemssystemet dér. I korrespondance modtaget på Europa-Kommissionens delegationskontor i Bukarest fra den rumænske regering vurderer man, at der er mellem 100.000 og 140.000 forældreløse i Rumænien i øjeblikket. Ceausescu-regimets brutalitet sikrede, at så mange børn blev forældreløse i Rumænien fra slutningen af 1960'erne. Der er beskæftiget op mod 100.000 mennesker på selve de rumænske børnehjem. Det er en komplikation, når man tager fat på dette problem.

Jeg besøgte Rumænien i slutningen af juli for på første hånd at se, hvordan et af de største børnehjem, der befinder sig i det nordlige Rumænien, fungerede. Det er klart for mig, at det institutionsprægede regelstyrede system, der er i kraft i dette land, fører til mange langsigtede sundhedsskader for de forældreløse børn. Det var også klart, at det personale, som arbejder på de rumænske børnehjem, behøver yderligere muligheder for at drage omsorg for børnene. Mange af børnehjemmene i Rumænien er gamle forældede bygninger. Der bliver brug for moderne faciliteter som dem, der er blevet bygget af Romanian Challenge Appeal, hvis livskvaliteten for de forældreløse børn skal forbedres. Jeg besøgte to af disse hjem, som jeg kan anbefale til hvem som helst. Jeg så på første hånd den gavn, disse hjem - og det er hjem - gør for de forældreløse.

Det er af afgørende betydning, at tiltrædelsesforhandlingerne mellem Rumænien og Unionen specificerer, hvad den rumænske regering skal gøre for at forbedre standarden og kvaliteten af børnehjemmene i landet. Det er ikke nok at afgive løfter, der må handling til.

Jeg havde mulighed for at mødes med ngo'er i Rumænien, der arbejder med børnehjemmene. Jeg vil gerne offentligt rose det arbejde, de gør, og i særdeleshed Romanian Challenge Appeal, der udgår fra Birmingham og andre fra Irland, der støttes af mange mennesker, herunder den irske entertainer Daniel O'Donnell, som har lovet 1 million pund og har rejst disse penge i Irland og andre dele af verden. Det er den slags mennesker, som har gjort så meget.

Vi må sikre, at Rumænien ikke får lov til at komme ind i Den Europæiske Union, medmindre landet tager fat på dette spørgsmål.

  Langenhagen (PPE-DE), ordfører for udtalelsen fra Fiskeriudvalget. - (DE) Hr. formand, jeg tager hatten af for hovedordføreren og hans team! Jeg synes, at betænkningen er en glimrende præstation. Udvidelsen omfatter ikke kun mennesker, men også dyre- og planteverdenen. Dette helhedsbillede viser den store kompleksitet ved udvidelsen. Der skal tages højde for mange enkelte aspekter. Fiskeriudvalget vil også gerne give sit besyv med, men vil på ingen måde opfattes som en bremseklods. Vi har nogle helt konkrete idéer. Vi begynder ikke ved punkt nul, men holder fast ved Fællesskabets regelværk, naturligvis den såkaldte acquis communautaire. Det gør Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter også. I Brok-betænkningen er der immervæk 10 punkter, der omhandler de landbrugspolitiske aspekter ved udvidelsen. Det gælder dog ikke for den fælles europæiske fiskeripolitik. Den er jo i høj grad en fællesskabspolitik, oven i købet en meget omfattende. Den dækker alle områder af vores daglige liv og har umiddelbare følger for det europæiske arbejdsmarked.

Konsekvenserne ved ikke at tage hensyn til fiskeripolitikken kan være katastrofale og bør ikke affærdiges ved blot at henvise til folkets solidaritet. Desværre er der ikke hidtil taget højde for disse aspekter i betænkningen, bortset fra at den enstemmige udtalelse fra Fiskeriudvalget igen findes som bilag. Det er ikke nok. Vi beder ordføreren, Kommissionen og Rådet om at udvide den landbrugspolitiske del med den fiskeripolitiske del, f.eks. ved at ændre overskriften "landbrugsmæssige aspekter ved udvidelsen" til "landbrugs- og fiskerimæssige aspekter ved udvidelsen".

Det burde være muligt at inkorporere dette uden besvær. Lovbestemmelser og informationspligt betragter Fiskeriudvalget f.eks. nemlig også som elementært vigtigt. Jeg vil gerne bede om, at de tilsvarende forslag støttes.

  Hoff (PSE). - (DE) Hr. formand, jeg har endnu en bemærkning vedrørende Polen. Dér har man den opfattelse, at landet er parat til at tiltræde den 31. december 2002, og faktisk er der opnået store fremskridt i Polen, siden tiltrædelsesforhandlingerne blev indledt i marts 1998.

Der foreligger allerede flere fremskridtsrapporter, og også Parlamentet, der er en vigtig part i denne proces, har udtalt sig om dem flere gange. Parlamentet støtter Kommissionens strategi om, at hvert ansøgerland skal behandles og vurderes ud fra sine fremskridt og fortjenester. Men der er også problemstillinger, der skal løses på tværs af grænserne.

I hr. Gawronskis betænkning opfordrer ordføreren f.eks. Kommissionen til at gennemgå foranstaltninger til fremme af udviklingen og til at styrke synergierne mellem Polen, Litauen og det russiske område Kaliningrad. Jeg mener, at det er en opfordring til Kommissionen, som er absolut rimelig, og Kommissionen bør også fremsætte et forslag. Det har jeg allerede nævnt i eftermiddags ved en anden lejlighed.

Hvad angår befolkningens positive indstilling til udvidelsesprocessen, kan man generelt sige, at opinionsundersøgelser i flere ansøgerlande viser, at begejstringen for at tiltræde EU fortsat daler. Ikke i alle lande, men i nogle. Det er ikke overraskende, for siden de historiske omvæltninger i DDR i 1989/1990 er der nu gået et helt årti, og der mangler stadig en omfattende informations- og kommunikationsstrategi for befolkningen. Hr. Verheugen talte om det i eftermiddags.

Nu er alle forhåbninger og forventninger rettet mod Frankrig. Topmødet i Nice skal frem for alt gøre det klart, om og hvordan EU på sin side kan gøres udvidelsesdygtig på omfattende vis og rettidigt. Med afslutningen på den igangværende regeringskonference bør den institutionelle reform skabe de institutionelle forudsætninger for et udvidet EU, det vil sige for en Union med 25 eller flere medlemsstater. Funktions- og handledygtigheden i en udvidet Europæisk Union er et helt centralt punkt. Ikke kun det franske formandskabs succes afhænger af den, men for de implicerede parter og også for Polen står den videre udvikling i den samlede udvidelsesproces på spil.

  van den Bos (ELDR). - (NL) Hr. formand, lad os ikke længere tale om udvidelse, lad os tale om tiltrædelse, eller endnu bedre, Europas genforening. Ansøgerlandene har gjort sig enorme bestræbelser for at opfylde kravene. Det er imidlertid tydeligt, at nogle lande er kommet meget længere end andre. Derfor er det umuligt at fastsætte en generel tiltrædelsesdato, hvert land er velkomment, så snart det, som Københavnskriterierne forlanger, er gennemført, før eller efter valget til Europa-Parlamentet. Det er påfaldende, at betænkningerne om de forskellige lande ofte er meget mere positive end Brok-betænkningen. Ansøgerlandene har ikke nogen fordel af, at kravene nedsættes, eller at situationen fremstilles bedre, end den er. Der er jo stadig temmelig meget, der skal gøres. Jeg tænker på demokrati, retsstat, decentralisering, bekæmpelse af korruption, EU-lovgivning, industriel tilpasning, forbrugerbeskyttelse, miljøforanstaltninger og landbrugsreformer. EU skal gøre alt, hvad den formår for at støtte ansøgerlandene på disse områder og naturligvis ikke skabe nye hindringer. Og alle parter skal stræbe efter så få og så korte overgangsperioder som muligt. Hellere lidt senere med et godt resultat end lidt tidligere med et dårligt resultat.

Jeg konstaterer en farlig udvikling. Frustrationen i ansøgerlandene tiltager, fordi de synes, at tiltrædelsesprocessen varer alt for længe. Og samtidig vokser modstanden mod tiltrædelse hos befolkningen i medlemsstaterne. Og selv vi europæiske politikere har for lidt indsigt i forhandlingsprocessen. Hvis denne situation ikke ændres, bringes hele genforeningen i fare.

Jeg opfordrer derfor regeringslederne til at påtage sig deres ansvar og sætte en stopper for denne udvikling. De må indlede en dialog med deres egen befolkning, og naturligvis kan denne derefter overbevises om, hvor vigtig fred, stabilitet og velfærd er på hele kontinentet, og hvor vigtig Europas genforening er.

  Graefe zu Baringdorf (Verts/ALE). - (DE) Hr. kommissær Verheugen, som formand for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter har jeg benyttet lejligheden til at besøge ansøgerlandene. Man hører, at De også rejser meget i disse lande. Jeg tror, at De deler min vurdering af, at der er sket meget i disse lande, men at det hovedsageligt - også finansielt - skyldes den indsats, som de selv har ydet dér.

EU er hovedsageligt til stede med nedsatte landbrugsprodukter, der presser priserne i disse lande. Det svarer lige præcis til dengang, vi havde svinekrise her, da svin, der næsten allerede var betalt, via Sovjetunionen til sidst landede i Polen. Det har skærpet diskussionen. Når der nu tales om en liberalisering af handlen, af den såkaldte nulløsning, så har det noget at gøre med, at Kommissionen ikke i god tid har efterkommet opfordringerne fra Europa-Parlamentet om, at der ikke skal ydes eksportsubsidier til ansøgerlandene.

Nu diskuteres det i disse lande, frem for alt også i Polen, hvad der sker med kompensationerne. Polakkerne spørger: Vil de så også betale til os, når vi er tiltrådt, eller er vi andenklasses lande? Jeg har forsøgt at understrege, at det vil kræve lang tid, og det vil netop først blive diskuteret efter tiltrædelsen. Det vil tage et par år. Nu er det vigtigere at koncentrere sig om strukturstøtten. Det vil være fornuftigt, hvis polakkerne kræver en forhøjelse af Sapard, muligvis også en modificering, for at kunne anvende denne støtte bedre til at opfylde betingelserne, i dette tilfælde Polens, men det gælder også de andre ansøgerlande.

Hvis man laver en hurtig sammenligning, får Polen 168 millioner euro i Sapard-støtte. Kompensationerne beløber sig til 1,5 eller 1,8 milliarder euro, der er fordelt bredt og ikke er til gavn for udviklingen i disse lande. Det vil være fornuftigt, hvis vi også efterkommer polakkernes krav om at forhøje strukturstøtten nu, og i forbindelse med den næste landbrugsreform, som jeg tidsmæssigt vurderer vil komme tidligere - det er i det mindste det, jeg forestiller mig - end landenes tiltrædelse, tilpasser vores instrumenter og også ændrer kompensationerne hos os i retning af strukturstøtte. Det ville så begrunde en fælles målsætning for den efterfølgende fælles landbrugspolitik med disse lande, og det ville så også på landbrugsområdet være formålstjenligt at tale med Joschka Fischer.

  Koulourianos (GUE/NGL). - (EL) Hr. formand, kære medlemmer, spørgsmålet om udvidelsen har mange dimensioner og er ikke udtømt på to minutter. Derfor vil jeg begrænse mig til Cypern. Lykønskninger til hr. Poos for hans grundige og objektive betænkning.

Hr. Poos nærmer sig spørgsmålet om Cypern med en europæers syn. Jeg tror, at Poos-betænkningen bliver et forbillede til efterligning for Parlamentet, og jeg er sikker på, at mine kolleger vil godkende den enstemmigt. Mens Cypern stadig var britisk kronkoloni, skrev en digter: "Mange herskere har du skiftet, men du skiftede ikke hjerte". Og Cyperns hjerte har altid slået i europæisk takt. Cypern er Europa, det er en del af dets historie. Det er altså på tide, at Europa tager øen i sit skød. Med Cyperns tætte forbindelser til folkene i det østlige Middelhav, vil øens tiltrædelse forstærke Unionens tilstedeværelse i dette vitale område. Cypern bliver en slags bro til regionens lande. Jeg behøver ikke omtale den økonomiske dimension ved spørgsmålet, Poos-betænkningen og de andre EU-organers betænkninger har dækket det grundigt og dynamisk. Jeg skal blot erindre om, at af alle tiltrædelseslandene ligger Cypern på førstepladsen med hensyn til at opfylde de økonomiske kriterier og kunne straks blive medlem af ØMU'en. For Cypern vil der ikke være nogle problemer i at tilpasse sig Fællesskabets normer. Poos-betænkningen påpeger, at demokratiet på Cypern fungerer upåklageligt, respekten for menneskerettighederne og frihed er hjørnestenen i øens sociale og kulturelle tradition, landets sociale struktur har virkeligt mennesket som centrum.

Der er naturligvis spørgsmålet om delingen af de to samfund. Men jeg er sikker på, at med lidt god vilje og med EU's hjælp finder man en løsning, som vil tillade de to samfund at leve harmonisk og trives, sådan som de har gjort det i århundreder. Poos-betænkningen betoner så ganske rigtigt, at tiltrædelsen af EU vil være til gavn for begge samfund. Græsk-cyprioterne og tyrkisk-cyprioterne har ikke noget, der skiller dem. Det er de udenlandske indgreb, som er ansvarlige for øens deling. Lad os håbe, at øen snart igen vil leve samlet sammen med EU's store familie.

  Hyland (UEN). - (EN) Hr. formand, jeg tilslutter mig mine kolleger i deres brede støtte til idéen om udvidelse. Det er en naturlig udvikling for EU's nuværende medlemsstater, og når det er trådt fuldt ud i kraft, vil det bidrage væsentligt til den økonomiske og sociale udvikling af hele Den Europæiske Union.

Som medlem af delegationen til Malta, og da jeg kommer fra en af de fjernestliggende øer i Europa, støtter jeg dette lands ansøgning om medlemskab. Set i EU-perspektiv vil optagelsen af Malta yderligere vidne om de mål, idealer og forhåbninger, som Den Europæiske Unions grundlæggere havde. Maltas ansøgning om medlemskab er efter nogle afbrydelser i starten nu på rette kurs igen, og efter min opfattelse opfylder de Københavnskriterierne for medlemskab. Der skal gøres betydeligt mere arbejde med hensyn til at imødekomme kravene om acquis communautaire. Ikke desto mindre er den fart, hvormed Malta har taget fat på kravene i forbindelse med udvidelse, et positivt vidnesbyrd om, at landet går ind for europæisk integration og fuldt ud ønsker at blive partner i det europæiske projekt.

Jeg støtter ordførerens opfattelse om, at Malta bør optages som medlem i første fase af udvidelsen, og at forhandlingerne bør være tilendebragt inden udgangen af 2001.

Jeg ønsker forhandlerne fortsat held og lykke med deres arbejde på dette vigtige område.

  Pack (PPE-DE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget for Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport. - (DE) Hr. formand, i Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport hører de færreste ting til fællesskabsretten. Det vil sige, vi har meget, som er baseret på subsidiaritet, og som også fortsat skal være baseret herpå. Derfor har vi også kun begrænset os til ganske få ting, og jeg vil også blot her nævne to aspekter.

Det audiovisuelle er meget vigtigt. Vi har konstateret, at der ganske enkelt stadig gøres for lidt på lovgivningsområdet, og at lovbestemmelserne for de audiovisuelle medier i lang tid ikke har stemt overens med den gældende fællesskabsret. Det er det ene.

Det andet er, at der også i forbindelse med den intellektuelle ejendomsret, med copyright, stadig gøres meget lidt for at tilnærme lovbestemmelserne. Dette er de to vigtigste sager fra vores udvalg.

Men vi har også beskæftiget os med mindretalsspørgsmålet, fordi integrationen af disse mindretal, også deres sproglige integration, ligeledes er vigtig i disse lande. Vi har nogle bemærkninger, hvad angår russerne i Estland, Letland og Litauen og romanibefolkningen i de andre lande.

Jeg vil dog gerne - for ikke kun at kritisere og stille spørgsmål - sige noget positivt. Vi har netop noget positivt at bemærke til områderne opdragelse, uddannelse, og kultur. I årevis har disse lande været knyttet til os i Tempus-programmet, og i halvandet år har de ligeledes været berettiget til fuld deltagelse i uddannelses-, kultur- og udvekslingsprogrammer for unge. Jeg mener, at vi på det område har bygget en solid bro. Vi kan ikke blot diskutere økonomiske spørgsmål, vi må netop også finde fællestræk i disse spørgsmål og diskutere dem. De er der jo allerede.

Jeg vil gerne påpege over for mine kolleger, at det i forbindelse med udvekslingen i Sokrates-regi ikke er optimalt, at alle fra øst skal rejse til vest, men vi må opmuntre vores unge til at rejse til de central- og østeuropæiske lande. På den måde opstår der fællesskab i Europa.

  Swoboda (PSE). - (DE) Hr. formand, kommissær Verheugen har for nylig i et interview, der har medført stor opstandelse, bl.a. udtalt, at kommunikationen, især dialogen mellem politikerne i medlemsstaterne og deres egne befolkninger om udvidelsen, ikke rigtig fungerer. Han har ret! Den har ikke fungeret, fungerer stadig ikke, og jeg tror, at dialogen med borgerne er et ualmindeligt vigtigt emne. Det bør politikerne virkelig tage til sig, ikke kun ved dialog alene, men også gennem handlinger.

Vi har for kort tid siden i mit land Østrig - der jo immervæk grænser op til Den Tjekkiske Republik, til Slovakiet, Ungarn og Slovenien - afsluttet en undersøgelse, der viser, at i grænseregionerne, hvor der føres dialog og ligeledes handles og investeres, er holdningen til udvidelsen langt mere positiv end i de regioner, der er overladt til sig selv. Det er nu engang også vores ansvar, hvordan vi formidler udvidelsen gennem taler og handlinger.

En anden type kommunikation, som naturligvis også er vigtig, er kommunikationen mellem vores lande og udvidelseslandene, der skal formidle, hvad Den Europæiske Union drejer sig om. Det drejer sig netop ikke kun om generelle målsætninger eller om bare at være med, men EU's acquis er også meget vigtig. Jeg hører undertiden vores nabolande sige: Hvorfor taler I så meget om acquis communautaire, for os er det jo afgørende, at vi får bekræftet, at vi er modne til Europa! Men det at være moden til Europa måler sig jo også i EU's acquis, og jeg mener, det er meget vigtigt.

Den tredje type kommunikation, som jeg vil komme ind på, er kommunikationen inden for ansøgerlandene. Når det meget ofte kniber med forhandlingsviljen mellem regering og opposition eller mellem regering og offentlighed, er det fordi, vi også her har et område, der skal organiseres bedre. Arbejdsmarkedets parter skal engageres, alle samfundsgrupper skal engageres for at forklare befolkningen, hvad udvidelsen egentlig drejer sig om. Det er en vanskelig vej, en vej, der sikkert også vil kræve ofre, men som i sidste ende virkelig vil føre til målet. Jeg mener, at vores arbejde i Europa-Parlamentet ud fra den betragtning skal bidrage til, at denne dialog og kommunikation kommer til at fungere bedre i fremtiden.

  Olsson (ELDR). - (SV) Hr. formand, dagens debat handler om årtusindskiftets store udfordring, nemlig at forene Europa for at skabe fred og tryghed samt social, økonomisk og miljømæssig udvikling. Desværre har denne følelse måttet vige for tekniske ræsonnementer under forhandlingerne. Kravet for at blive medlem er egentlig, at man opfylder de grundlæggende Københavnskriterier. Forhandlingerne må i første omgang stræbe efter at lette optagelsen af de nye medlemmer. Selvfølgelig skal de opfylde EU­lovgivningen, men indimellem synes jeg, at det er lidt meget at forlange, at disse lande skal gøre det fra den første dag. Der er medlemslande i Unionen, som faktisk ikke har opfyldt alle krav, på trods af at de har været medlemmer fra begyndelsen.

Denne debat har været oppe at vende i Miljøudvalget. Det forlyder fra visse sider, at det er en forudsætning, at man opfylder kravene for at blive medlem. Jeg synes, at det er vigtigt at fastslå, at miljøet ikke forbedres ved, at disse lande står udenfor lidt endnu. I stedet burde vi forsøge at hjælpe dem så meget og så tidligt som muligt og så måske acceptere en lidt længere overgangsperiode.

I denne forbindelse handler det om at skabe flertal for udvidelsen. Vi har ikke råd til at miste mere af det momentum, som fandtes i begyndelsen af halvfemserne. Vi har allerede mistet en hel del. Jeg tror, at det er på tide, at vi i Europa­Parlamentet, i Kommissionen og blandt de nationale ledere tager ansvar. Vi kan ikke længere gemme os bag demokratiske hensyn og sige, at vi skal lytte til opinionen. Det er på tide at lede opinionen i Europa på ret kurs.

Det handler mere om politiske mål og politisk vilje end om tekniske løsninger. Det må vi forklare folk i ansøgerlandene og ikke mindst i vores egne medlemslande, for at dette skal gå godt ­ og det haster.

  Evans, Jillian (Verts/ALE). - (EN) Hr. formand, som medlem af Delegationen for Forbindelserne med Litauen vil jeg gerne støtte de bemærkninger, fru Hoff har fremsat i sin betænkning. Der er sket bemærkelsesværdige fremskridt på adskillige områder, men et af de aspekter, der ikke blev dækket i betænkningen, var ligestilling. Vi hørte om fordelen ved udvidelse, og dette er et af de spørgsmål, hvor vi kan lære af Litauen. 17,5% af medlemmerne af Litauens parlament er kvinder, hvilket er et godt stykke over gennemsnittet i ansøgerlandene og også bedre end i mange nuværende medlemsstater. Litauen har udpeget en ombudsmand, som skal sikre, at ligestilling ikke blot bliver ved snakken, og at bestemmelserne herom bliver overholdt.

Som fru Hoff sagde, er det væsentligste problem, der er tilbage, kraftværket i Ignalina. Den litauiske regering har forpligtet sig til at lukke reaktor 1, om end senere end oprindelig planlagt. Dette har været et vanskeligt spørgsmål, men der er ingen tvivl om, at værket må lukke, og yderligere udsættelse er uacceptabel. I tilgift til den finansielle støtte, som EU giver til nedlukningsprogrammet, må vi også skaffe støtte til udvikling af en strategi for energi, som virkelig er vedvarende.

  Seppänen (GUE/NGL). - (FI) Hr. formand, der kan ikke gennemføres en styret og organiseret udvidelse inden for den tidsplan, som Kommissionen foreslår. Forhandlingerne behøver ikke at føres til ende i slutningen af 2002 blot på grund af politiske ambitioner, hvis problemerne ikke er løst til den tid. Vi må forhindre politisk hastværk.

Det største problem er landenes forskellige udviklingsniveau, hvorpå den bedste illustration er foreningen af Tyskland. I Tyskland har de økonomiske, sociale og kulturelle forskelle ikke været lige så store som forskellene er mellem mange af de nuværende medlemslande og flere af ansøgerlandene, men processen er allerede kommet til at koste 600 milliarder euro. Hvor finder man nogen til at betale de meget større summer for at udligne de endnu meget større udviklingsforskelle?

Kommissær Verheugens idé om en folkeafstemning om udvidelsen blev fejet af bordet, og årsagen er klar: Man kan ikke lade betalerne afgøre sagen. Jeg foreslår, at modellen for udvidelsen bliver den samme, som blev gennemført i forbindelse med den sidste udvidelse. Ansøgerlandene tiltræder først Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, hvor de kan harmonisere deres økonomi med EU's økonomi uden politiske forpligtelser og tvangsforanstaltninger.

  Cashman (PSE). - (EN) Hr. formand, først og fremmest vil jeg som socialdemokratisk ordfører for betænkningen om Rumænien gerne komplimentere ordføreren for hendes udmærkede betænkning.

Jeg tror, at Rumænien har taget den udfordring op, som overgangen til en åben, demokratisk markedsøkonomi udgør. Landet har med held taget fat på reformer, der er af afgørende betydning for at sikre en mere velstående og sikker fremtid. Som både Kommissionens rapport og baronesse Nicholsons betænkning erkender, er der sket visse fremskridt med hensyn til at forbedre betingelserne for visse mindretal. Rumænien har ratificeret de væsentligste menneskerettighedskonventioner, såsom Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og det reviderede europæiske sociale charter. Men det er ikke nok med ratifikation. Det, der betyder mest, er gennemførelsen af de rettigheder, som er indeholdt i disse konventioner.

Jeg mener heller ikke, at Kommissionen har ret i at definere mindretalsrettigheder udelukkende i forhold til den ungarske befolkningsgruppe og romanibefolkningen. Disse mindretals rettigheder er af afgørende betydning for et frit, åbent, demokratisk og europæisk Rumænien, men jeg er også særdeles bekymret for andre mindretals rettigheder, såsom de grupper, der er opregnet i artikel 13 i traktaten: De, der lider under diskrimination på grund af køn, racemæssig eller etnisk oprindelse, religiøs overbevisning, invaliditet, alder eller seksuel orientering. Love løser ikke i sig selv problemerne. Faktisk nægter det rumænske overhus at tage initiativ til at fjerne homoseksualitet fra straffeloven. Det er simpelthen skandaløst.

Der foregår grov diskrimination i andre lande, såsom Polen og Malta. I Polen fortalte den tidligere præsident, Lech Walensa, for nylig ved et valgmøde, at "I believe these people (gays) need medical treatment. Imagine if they were all like that! We would not have any descendants" (jeg mener, at disse mennesker (homoseksuelle) behøver lægehjælp. Bare forestil jer, hvis alle var sådan! Så ville vi ikke få nogen efterkommere!). Det er lige så uvidende som det er fordomsfuldt, og når vi ser på ansøgerlandenes forhold til menneskerettighederne og behandlingen af deres mindretal, må vi gøre alt, hvad vi kan, for at sikre, at disse ting står øverst på dagsordenen.

   Flesch (ELDR). - (FR) Hr. formand, jeg vil gerne takke ordføreren, hr. Elmar Brok, og de ordførere, som har beskæftiget sig med de enkelte ansøgerlandes situation. Om end de foreliggende betænkninger rummer enkelte modstridende oplysninger, giver disse tekster os lejlighed til at gøre status og danne os et præcist indtryk af forhandlingerne med de enkelte ansøgerlande. Samtidig giver de os et indtryk af den store indsats, der er ydet fra Kommissionens og tjenestegrenenes side i forbindelse med screening og forhandlinger. Nu afventer vi blot med stor interesse Deres statusrapport desangående, hr. kommissær.

Optagelsen af en række central- og østeuropæiske lande samt Cypern og Malta giver os en historisk mulighed for at samle de europæiske folk på basis af fælles værdier og dermed skabe stabilitet på det europæiske kontinent.

Som medlem af Delegationen for Forbindelserne med Letland, vil jeg gerne anføre et par bemærkninger, som specielt vedrører Letland, og som i øvrigt kan tjene som eksempler. Letland har gjort betydelige fremskridt for at opfylde de politiske kriterier. På flere områder er der ganske vist lang vej igen. Det gælder eksempelvis moderniseringen af retslige procedurer og infrastrukturer for blot at nævne et område, som ikke blev omtalt af ordføreren, fru Schroedter. De politiske myndigheder i Letland viser imidlertid klar vilje til at gennemføre reformprogrammet, hvilket lover godt for fremtiden.

Den Europæiske Union står over for to udfordringer. Dels udvidelsen, som skal skabe forsoning i Europa, og dels de institutionelle reformer, som skal skabe mere demokratiske og effektive institutioner. Den Europæiske Union befinder sig endnu en gang ved en korsvej.

Institutionerne, medlemsstaterne, alle må vi vise, at vi er i stand til at løfte opgaven og dermed også dæmpe den frygt, der kommer til udtryk i den offentlige mening. Vi må genfinde den dynamik, de ambitioner og visioner, der var kendetegnende for Fællesskabernes grundlæggere.

  Gomolka (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, undskyld jeg kommer for sent. Desværre har jeg endnu ikke lært at finde den hurtigste vej gennem garageforvirringen.

Mine damer og herrer, kære kolleger, jeg vil gerne tale om et problem, der især er i de baltiske lande, og især i Letland og Estland. Det er eksistensen af en relativt stor russisksproget befolkningsgruppe, heriblandt borgere fra Lillerusland og Ukraine. Disse borgere er overvejende resultatet af årtiers besættelse, og derfor er deres tilstedeværelse forbundet med betydelige følelsesmæssige forbehold.

I de sidste år er det lykkedes, ikke mindst på grund af europæiske institutioners medvirken, at opnå en betydelig forbedring af situationen. Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at sprogloven for bare få år siden spillede en rolle i forbindelse med den negative vurdering. Jeg vil også gøre opmærksom på de store vanskeligheder i forbindelse med retten til statsborgerskab, som skulle ændres og tilpasses til europæiske standarder.

Disse lovmæssige hurdler er i mellemtiden overvundet, således at også mange russisksprogede borgere nu er parat til at anerkende de statsborgerlige rettigheder og pligter, både i Letland og i Estland, som er de mest berørte lande. Det er en proces, der gennemføres meget differentieret, men alligevel kan den skabe meget håb, for den betyder jo, at disse borgere i fremtiden også bliver unionsborgere og dermed på særlig vis tilskyndes til at søge efter rødderne i deres hjemland, hvor deres forfædre stammer fra. Jeg kunne godt forestille mig, at disse borgere i en fremtidig udvidet Europæisk Union bliver den bærende kraft i et samarbejde på tværs af grænserne.

  Maes (Verts/ALE). - (NL) Hr. formand, hr. kommissær, jeg vil også takke hr. Brok og de andre ordførere og give dem en kompliment, men jeg vil først og fremmest begrænse mig til Slovakiet, ganske særligt til politikken vedrørende mindretallene.

Respekt for et samfunds kulturelle identitet, også hvis dette samfund er et mindretal, forøger selvrespekten hos dem, som tilhører dette samfund, og denne selvrespekt er nødvendig for at fremme deres egen udfoldelse, og denne stræben efter frigørelse og selvrealisering bliver derefter den drivkraft, der får dem til at yde et bidrag til helheden. Man burde betragte disse mindretal ud fra denne filosofi - det ville være meget mere positivt. I mange ansøgerlande kalder man disse mindretal for problemer, romanier og andre. Også i Slovakiet er dette tilfældet.

Betænkningen anser en fundamental holdningsændring til romanier for nødvendig, jeg sigter til hr. Wiersmas betænkning. Den siger noget om, at der stadig er lang vej endnu, men også det ungarske mindretal frygter, at det til trods for loven om mindretalssprogene fra 1999 fortsat vil være begrænset i den sociale, kulturelle og økonomiske udfoldelse.

Jeg kommer fra Belgien, et land, hvor sproglove ikke har kunnet løse problemerne mellem folkene; dertil var der brug for mere, undervisning fra højt til lavt plan, inklusive universiteter. Dertil var der brug for mere autonomi. Jeg siger dette, fordi simple løsninger gennemgående ikke hjælper med at løse komplicerede problemer.

De forskelligartede kulturer og folk i Central- og Østeuropa og på Balkan får uden tvivl nye chancer inden for rammerne af et Europa, der er ved at blive forenet, men samtidig må også Europa indse, at f.eks. et problem som romanier er et problem med en nation uden land, og det er også vores problem. Det kan vi ikke kun skyde over på Slovakiet eller Rumænien eller de andre lande.

  Gahler (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, en måned inden offentliggørelsen af den næste fremskridtsrapport, vil jeg ikke gå i kast med en udlægning af en gammel. Men som min gruppes skyggeordfører for Litauen vil jeg gerne ønske fru Hoff tillykke med hendes betænkning. Specielt vil jeg gerne med adresse til Rådet, der desværre for det meste er fraværende, give udtryk for nogle forventninger og betænkeligheder.

Det er desværre mit indtryk, at denne udvidelsesproces trods mange pæne ord og trods flittig åben og lukken af talrige kapitler ikke fremskyndes af Rådet med den nødvendige politiske gennemslagskraft. Der er risiko for, at vinduet til en gunstig lejlighed, som kommissær Verheugen har talt om, skødesløst smækkes i, fordi Rådet, især regeringscheferne selv, først og fremmest er styret af de nationale dagsordener og desværre ikke er ambitiøse nok til at udvikle sin egen profil for hele Europas skyld.

Siden Europas æresborger, Helmut Kohl, forsvandt fra den europæiske politiske scene, er Jean-Claude Junker den eneste regeringschef, som jeg spontant kommer til at tænke på, for hvem den europæiske sag er et ægte hjertebarn. Alligevel kræver jeg generelt, at Rådet forestår den politiske ledelse og lever op til opgavens omfang.

Tag venligst afstand fra overvejelser om at erstatte princippet "enhver yder sit bedste" med princippet "enhver yder sit bedste, men først efter mit valg". Det gælder både det franske formandskab og det tyske forbundsdagsvalg. Disse valg giver ingen anledning til at forhale afslutningen på forhandlingerne til efter disse datoer. Den, som underordner historiske afgørelser smålige nationale eller sågar partipolitiske overvejelser, får ikke nogen plads i historien.

Jeg opfordrer Dem til at fastsætte en dato i Nice for, hvornår De har til hensigt at afslutte forhandlingerne med de ansøgerlande, der er længst i processen - uden at nævne navne. Lad os holde op med at kræve noget af ansøgerlandene, der ligger uden for Fællesskabets lovgrundlag! Det siger jeg over for nogle kolleger i Parlamentet, men især også med adresse til de nationale rådsdelegationer under forhandlingerne. Det er nogle gange uværdigt, som enkelte regeringer til dels lader sig spænde fast og klodses op af bestemte lobbyister i forbindelse med forhandlinger!

Endnu en gang vil jeg opfordre Rådet til at forestå den politiske ledelse og i Nice give ansøgerlandene et konkret tidsmæssigt perspektiv, som de kan arbejde henimod! I øvrigt vil jeg lige tilføje, at de franske landmænd og alle andre landmænd stadig vil være her både før og efter et valg!

  Carnero González (PSE). - (ES) Hr. formand, jeg vil gerne indlede med at tale om Bulgarien, der i de seneste år har taget et stort skridt fremad i dets overgang til et demokratisk samfund med et frit marked, dog ikke uden økonomiske og sociale problemer.

Bulgariens økonomi udvikler sig imidlertid stabilt i dag. Det er rigtigt, at dette ikke afspejler sig i en afbalanceret forbedring af befolkningens levevilkår som helhed. Måske kan en konstruktiv dialog mellem regeringen, oppositionspartierne og repræsentanter fra samfundet betyde et positivt skub i den rigtige retning.

En sådan dialog vil desuden være med til at få skabt den administrative kapacitet, der er nødvendig for en effektiv styring af landet, idet man skal skabe de strukturer, der ikke findes i dag, og nedbringe antallet af korruptionssager.

Mange af landene i Unionen har stået over for lignende problemer undervejs i deres udvikling og kan rådgive Bulgarien og hjælpe landet med at overvinde dets aktuelle problemer.

I Bulgarien er 20% af den aktive befolkning arbejdsløs. Over for et sådant problem, som der ikke findes nogen nem løsning på, er det absolut nødvendigt at skabe en positiv stemning for arbejdet i industrierne, og at der findes nogle konkurrencedygtige økonomiske strukturer.

Bulgarien spiller også en vigtig geopolitisk rolle for fremtiden på Balkan. Dets samarbejde med det internationale samfund under Kosovo-konflikten og dets fornuftige rolle på daværende tidspunkt er af største betydning for hele regionen. Bulgarien bruger faktisk sin stilling som brobygger mellem Centraleuropa og Balkanlandene på en for alle frugtbar måde.

Den Europæiske Union bør blive ved med at støtte Bulgarien på dets vej mod optagelse i Unionen og naturligvis sørge for, at planlægningen af denne støtte bliver decentraliseret endnu mere.

Hr. formand, efter at have talt om Bulgarien vil jeg ikke afslutte uden at komme med en mere generel betragtning, nemlig at bekræfte vores ja til udvidelsen.

Hvis vi ønsker, at udvidelsen skal være seriøs og anstændig, betyder det en satsning på to væsentlige områder. For det første skal udviklingen finde sted samtidig med, at vi går i dybden med unionssamarbejdet. Og det er derfor vigtigt, at regeringskonferencen bliver et effektivt skridt fremad på vejen mod den politiske union.

Og for det andet skal Unionen have tilstrækkelige budgetmidler til at klare udvidelsen. På denne måde vil udvidelsen blive troværdig for dem, der ønsker at være sammen med os i fremtiden, og samtidig for vores offentlige meninger.

  Turmes (Verts/ALE). - (DE) Hr. formand, jeg vil begrænse mig til de demokratiske aspekter i forbindelse med Maltas tiltrædelse. Danmark har vist, at borgernes aktuelle forståelse af demokrati i EU, og jeg vil sige de særligt interesserede, ja, velinformerede borgere, møder kritik og afvisning. Ifølge forslagene fra Dimitrakopoulos og Leinen skal Malta kun have fire medlemmer i Europa-Parlamentet. Hvis hr. Leinens forslag vedtages, fører dette til en diskriminering af de små lande og til en diskriminering af de nye små partier i de mindre medlemsstater. Den politiske mangfoldighed i debatten bliver dermed begrænset.

Hvis Malta kun får fire medlemmer, så bliver det igen en styrkelse af det topartisystem, der i årtier har været præget af konfrontation, og politisk fornyelse forhindres. Ligesom de andre mindre medlemslande bør Malta også være repræsenteret af mindst seks medlemmer. Demokrati er ikke kun et spørgsmål om flertal, men frem for alt også et spørgsmål om passende medbestemmelse for mindretal. Jeg ønsker, at Maltas tiltrædelse gennemføres i denne ånd.

  Schwaiger (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, kære kolleger, fra problembarn til mønsterelev - sådan kan man beskrive beslutsomheden hos den slovakiske regering og det slovakiske parlament, om hurtigt at sætte kurs mod medlemskab og i to år arbejde hårdt på at opfylde Københavnskriterierne. Vi håber, at det slovakiske parlament og regeringen konsekvent vil følge den vej, der er valgt, og væbne sig med den nødvendige tålmodighed for at overvinde modstand og styrke det slovakiske folk på dets vej mod Europa.

Men dertil hører også en konsekvent privatisering og omstrukturering af økonomien. Bank- og finanssektoren skal reformeres totalt, den skattemæssige konsolidering bør videreføres. Dialogen mellem arbejdsmarkedets parter, de andre grupper i det civile samfund, regeringen og parlamentet spiller i den forbindelse en vigtig og - som vi kan konstatere - positiv rolle. Differentieringen af økonomien skal frem for alt komme de små og mellemstore virksomheder til gode. Slovakiet bør på sigt i stigende grad tjene sine penge på de økonomiske områder, der ikke har noget at gøre med videreforarbejdning af jordolie og våbenproduktion.

Vi hilser det nu tætte samarbejde mellem Ungarn og Den Slovakiske Republik velkomment. Det glæder os især, at Slovakiet er på vej til at sikre det ungarske mindretal og de andre mindretal deres rettigheder, der langsomt nærmer sig Europarådets standarder. De er en vigtig forudsætning for Slovakiets gnidningsfrie medlemskab af Den Europæiske Union. Den slovakiske regering gør i øvrigt store anstrengelser for at modernisere statsapparatet og fremme situationen i randområderne.

Vi konstaterer med tilfredshed, at det slovakiske parlament er bevidst om forudsætningerne for at tiltræde og forsøger at foranledige, at den nås systematisk og hurtigt. Vi kan også konstatere, at Den Slovakiske Republik som gennemgangsland fra Østeuropa til Vesteuropa har en særlig forpligtelse til at bekæmpe menneskehandel effektivt, at føre en endnu mere konsekvent kamp end hidtil mod korruption og organiseret kriminalitet og fortsat styrke den dømmende magt i kraft af de sidste lovændringer.

Lad mig på vegne af Gruppen for Det Europæiske Folkeparti afslutningsvis takke vores ordfører, hr. Wiersma, for hans udmærkede og omfattende betænkning, og på vegne af PPE-DE-Gruppen love, at vi støtter den.

  Paasilinna (PSE). - (FI) Hr. formand, kommissærer, kolleger, udvidelse henover det gamle jerntæppe er fredsarbejde. Fred skaber håb, og krig ødelægger det.

Når vi kræver lovlighed og afskaffelse af korruption fra ansøgerlandenes side, må vi også selv efterleve ligeværdighedens og oprigtighedens principper. Indkomst- og vidensforskelle er blot vokset hos os.

Udvidelsen bør imidlertid ikke foretages ved først kun at vælge de nye NATO-lande. Det ville være at efterleve krigsmaskinens logik. Vi kan heller ikke gå ud fra, at nogen ansøger i sig selv klart skal være den første, og lade som om, at uden det kan man slet ikke indlede udvidelsen. Ansøgerlandene bør være jævnbyrdige og deres tiltræden bør kun afhænge af deres egen udvikling. Visse velkendte personer, som tilbyder en genvej, er som uhæderlige dommere i sportskonkurrencer.

Unionen er ikke parat til at modtage nye medlemmer, hvis vores arbejdsløshed fortsætter med at være så høj. Den medfører uvægerligt konflikter og stadig mere uligevægt skabt af yderliggående bevægelser. Der er vores arbejdsplads. Vi bør vælte jerntæppet i vores midte, da en fjernelse af de sociale og intellektuelle uligheder er en meget vigtigere betingelse end Kommissionens eller Rådets stemmevægt.

Arbejdsløse og udstødte personer kan ikke skabe et informationssamfund, men er tegn på, at det er mislykket. Jeg advarer dem, der er ved at rive Unionen over i to dele: en inderkreds og de andre. Vi er jo netop ved at afslutte en tvedeling af Europa, ikke ved at skabe en ny. Det bedste ved en forenkling af bureaukratiet er, at vi koncentrerer os om de ting, som vi skal skabe en fælles løsning på. Det er nødvendigt at beslutning om ting, som berører disse fælles anliggender, træffes i medlemslandene og i lokaldistrikterne, ellers opbygger vi et skræmmende kontrolsamfund, som regeres af en stadig mere formørket kerne.

Hr. formand, jeg vil foreslå, at Kommissionen giver Parlamentet sin bedømmelse af udviklingen af de interne forudsætninger for udvidelsen i lyset af arbejdsløsheden, udstødelsen og den digitale opdeling.

  Titley (PSE). - (EN) Hr. formand, den udfordring, som Den Europæiske Union stod over for i 1980'erne, var at gennemføre det indre marked. Udfordringen i 1990'erne var at få en fælles valuta. Udfordringen i det første år af dette årtusinde bliver at udvide Den Europæiske Union på en sådan måde, at det øger fred og stabilitet og velstand for hele kontinentet og ikke underminerer denne stabilitet.

Med henblik herpå må udvidelse nu prioriteres højest. Vi bør ikke lade den chance gå fra os, som hr. Verheugen har nævnt. Det betyder ikke, at vi skal gå frem i blinde. Intet land har absolut garanteret ret til at komme med. De må være parat. Det er derfor, mange af os var bekymrede over den kritik af de bestræbelser, Tjekkiet gjorde sig, som Kommissionen fremkom med i sin sidste rapport, der antydede, at man var begyndt at slappe lidt af. Vi håber bare, at de enorme anstrengelser, regeringen har gjort sig i den sidste tid, vil afspejle sig i den næste rapport fra Kommissionen. Samtidig bør vi anerkende de anstrengelser, som lande som Litauen har gjort sig for at indhente det forsømte. Det blev afspejlet i sidste rapport fra Kommissionen, og det vil forhåbentlig også ske denne gang.

Vi må sikre os, at landene er parate til at slutte sig til os, og i særdeleshed at de har administrativ kapacitet til at håndtere acquis communautaire. Det er derfor, nogle af os var bekymrede over, at Tjekkiet har udsat gennemførelsen af sin lovgivning om embedsværket og har sænket tempoet i reformerne af retssystemet, samtidig med at Litauen har gjort umådelige fremskridt på dette område, idet landet erkender betydningen af den administrative kapacitet.

Medlemsstaterne kunne gøre mere i deres bilaterale aftaler for at støtte ansøgerlandene til at udvide deres administrative kapacitet.

Endelig er det af afgørende betydning, at vi sælger ansøgerlandene til vælgerne i Den Europæiske Union. Alt for mange har et syn på ansøgerlandene, der er 10 år bagud. Det drejer sig nu om langt mere moderne økonomier, som på mange måder er parat til at tage udfordringen fra medlemskab af Den Europæiske Union op, og den del må vi sælge til vores borgere, hvis de skal støtte udvidelsen i fremtiden.

  Laschet (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, kære kolleger, Rumænien er et land, der sikkert ikke bliver medlem af Den Europæiske Union i første runde, men det er et godt eksempel på, at Kommissionens strategi om at gøre 12 lande til ligeberettigede forhandlingspartnere var rigtig, og så ud af kriterierne konkludere, hvornår hvilket land bliver medlem. Det gør det på den ene side muligt for os at berolige vores befolkninger med, at der ikke på én gang er 12 lande inklusive Bulgarien og Rumænien, der bliver optaget i Den Europæiske Union og overbebyrder den. Samtidig kan man argumentere for, at der skal fastlægges helt klare kriterier, inden et land bliver medlem. Alt dette er indeholdt i fru Nicholson of Winterbournes betænkning, og på vegne af vores gruppe vil jeg gerne rette en stor tak til hende for denne betænkning.

Rumænien har først meget sent efter jerntæppets fald tilnærmet sig Europa. Først fra 1996 har en demokratisk regering kunnet indhente alt det, som andre lande allerede kunne begynde på meget hurtigt, og ud fra den betragtning er de resultater, der er nået på disse fire år, meget betydelige. Lad mig komme med endnu en bemærkning til den sikkerhedsmæssige situation: Rumænien er et land, der stod på Europas og NATO's side under kosovokonflikten.

Derfor bør vi også allerede nu overveje at udstikke nogle retningslinjer. Hvis tiltrædelsen af Den Europæiske Union vil vare endnu længere, så bør NATO overveje, om Rumænien skal integreres i dens mekanismer allerede på et tidligere tidspunkt. Det gælder også vores europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik. Når man ved, at der allerede under NATO's første udvidelsesrunde blev forhandlet om, at Rumænien og Slovenien skulle tiltræde NATO, bør NATO ikke gå i stå i sin udvidelsesproces.

Med hensyn til Rumænien skal det også over for vores befolkning gøres klart, at det er i vores interesse at stabilisere Europa. Rumænien vil også i fremtiden udgøre en ydre grænse for Den Europæiske Union. Rumænien er vigtig for stabiliseringen af det samlede Balkan og for den samlede sydøsteuropæiske region. Da det er i vores interesse at udvide vores rets- og frihedssystem til også at omfatte Rumænien, og dette er helt sikkert et argument i en kritisk debat med offentligheden. Hvis vi ikke skaber perspektiver for lande som Rumænien og Bulgarien, vil destabiliseringen fortsætte, og det er ikke i Europas interesse.

  Souladakis (PSE). - (EL) Hr. formand, hr. kommissær, med de betænkninger om udvidelsen, som vi forhandler, i forbindelse med Brok-betænkningen og vores debat om den institutionelle reform, kan vi uden overdrivelse kalde dagen i dag for en festdag for det 21. århundredes Europa.

Alle betænkningerne indeholder rigtigt mange, positive elementer, så vi på en positiv og begejstret måde, kunne man sige uden at overdrive, går over til den næste fase. Klimaet i betænkningerne er særdeles positivt, og ud fra det synspunkt bør alle de klynkende stemmer træde til side. Vi bør ikke kun se træet, vi bør se skoven. Nu er den historiske tid identisk med den politiske tid. Nu bør vi tage næste skridt. Nu skal Europa leve op til sin fremtid, nu skal vi give udvidelsen ideologisk indhold.

Men ud over disse generaliseringer vil jeg gerne specielt nævne de to sidste øer i Middelhavet, som er østater, Cypern og Malta, som nu har sat kurs mod at blive optaget i EU. Det er to særdeles parate områder af Europa, i særdeleshed Cypern. Ud fra den synsvinkel skal logikken bag udvidelsen ikke kun bedømmes ud fra visse økonomiske eller andre kriterier, men ud fra respekten for generelle principper, som bør styre vores opfattelser af Europas fremtid, et fredeligt Europa, et folkenes Europa, et staternes Europa, et lighedens Europa, et Europa med respekt for menneskerettighederne.

I den betydning mener jeg, at man i særdeleshed ud fra spørgsmålet om Cypern kan bedømme Europas evne til at se sin politiske personlighed. Det er spørgsmålet om Cypern og Malta, som skal bevise over for Europa, at det accepterer sin udvidelse og det af geometriske betingelser, ikke på grund af geografisk symmetri, men på grund af en politisk gennemførelse af en enhed af befolkninger, en enhed af kulturer, en enhed af perspektiv.

  Carrilho (PSE). - (PT) Hr. formand, den debat, som vi har haft i dag, vil stå som et af de mest betydningsfulde vidnesbyrd om Europa-Parlamentets arbejde med Unionens udvidelsesproces. Tillad mig, at jeg her giver udtryk for min anerkendelse først og fremmest af forfatterne til de forskellige betænkninger, men også af hr. minister Pierre Moscovici og hr. kommissær Günter Verheugen for deres indlæg. Man har analyseret forholdene realistisk og pragmatisk, men uden at tabe de ideale mål af syne, der giver det europæiske projekt sin egentlige mening. Trods indlysende meningsforskelle kan vi konstatere, at der foreligger enighed om de afgørende spørgsmål. Blandt disse vil jeg gerne nævne, at den fuldgyldige optagelse af ethvert ny land i EU indebærer en fuldstændig indsats, hvor den økonomiske konvergens forbindes med tilslutning til det politiske projekt. Dette projekt udmærker sig ved en række egenskaber, som både ansøgerlandene og de nuværende medlemslande er forpligtede til at vedkende sig, hvis ikke udvidelsen skal betyde opløsning. Blandt de egenskaber, der bør definere det europæiske projekt, skal særlig fremhæves samhørighed og solidaritet mellem medlemslandene, demokrati og ansvarlighedsetik, den sociale dimension og lige muligheder.

Endelig, hr. formand, må det forhold, at denne debat foregår på den dag, hvor Tyskland fejrer tiåret for sin genforening, give os anledning til overvejelse. Vi har overvundet fortidens spøgelser. Og hvis det 20. århundrede har markeret yderpunktet i Europas splittelse, med to frygtelige krige, kommer det 21. århundrede, hvis vi vil det, til at markere de europæiske folkeslags samling. Samling omkring et fælles projekt, der virkelig er et projekt for fred i Europa og fra Europa til verden.

  Andersson (PSE). - (SV) Hr. formand, jeg kommer fra et land, hvor skepsissen over for EU­projektet stadig er ganske stor. Der er dog stor tilslutning til ét spørgsmål, nemlig udvidelsen. Man kan spørge sig selv hvorfor. Jeg tror, at muligheden for at forvandle EU til et tværeuropæisk samarbejde giver udvidelsen legitimitet.

Gevinsterne findes frem for alt på det politiske plan. Det er fantastisk, at landene i dette Europa, som for bare 10 år siden var delt, skal tage fælles beslutninger om fælles anliggender i en nær fremtid. Denne forandring giver nogle demokratiske fordele og mulighed for at skabe fred og stabilitet i fremtiden.

Det handler om en økonomisk kraftanstrengelse, det skal medgives, men denne kan også give store økonomiske gevinster i fremtiden via et større marked og en øget vækst på vores kontinent.

Vi vil få nogle miljømæssige fordele. Jeg bor selv nær Østersøen, som er et fælles anliggende for os alle. Når vi skaber fælles regler til forbedring af miljøet, skaber vi bedre livsbetingelser for fremtiden. Det er vores fælles opgave.

I betænkningen står der, at hvert land skal optages i EU på egne meritter. Det er vigtigt, at det bliver sådan, at et land kan blive medlem af EU, når det er klar til optagelse. Vi står nu over for to opgaver. Dels at opmuntre medlemslandene, så de ikke opgiver deres anstrengelser, og af den grund må vi snart fastlægge en endelig dato, og dels at føre diskussionerne med vores borgere på nationalt plan, således at dette projekt også i fremtiden får legitimitet.

  Scheele (PSE). - (DE) Hr. formand, kommissær Verheugen sagde i eftermiddags, at udvidelsen ikke vil medføre nogen social dumping og miljødumping. Jeg mener, at det er et vigtigt mål, og alle parter må yde deres bidrag til, at vi helt sikkert også opnår dette mål.

De punkter, som Miljøudvalget har inddraget i Brok-betænkningen, er nødvendige skridt, og de er en forudsætning for at imødegå, at den europæiske miljøpolitik sagtner farten. Min gruppe støtter derfor fristen for overgangsperioder på miljøområdet på maksimalt fem år.

Den højtprioriterede behandling af de økonomiske problemområder - vand, luft og affald - er vores politiske krav. Hvis der indrømmes overgangsfrister, er det nødvendigt og nyttigt at fastsætte realistiske interimsmål i tiltrædelsestraktaten og at betragte manglende overholdelse af disse interimsmål som en overtrædelse af traktaten.

Parlamentet skal have de nødvendige informationer for at kunne vurdere situationen i ansøgerlandene. Kommissionens årlige rapporter gør det muligt at følge gennemførelsesprocessen. Spørgsmålet om nuklear sikkerhed er en stor udfordring i udvidelsesprocessen. De bestræbelser, man allerede har gjort sig på dette område, viser, at udvidelsesprocessen også her er en stor mulighed i retning af øget sikkerhed i ansøgerlandene, og også i hele Europa. Øget sikkerhed for befolkningen i ansøgerlandene og øget sikkerhed for den samlede europæiske befolkning er målet.

Sovjetiske førstegenerationsatomkraftværker anses for særlig farlige for Europa. Vi opfordrer ansøgerlandene til at lukke de atomkraftværker, der ikke kan moderniseres, senest på tiltrædelsesdatoen. Jeg taler her om tre atomkraftværker, Bohunice, Ignalina og Kozloduy.

  Schierhuber (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer, vi må ikke undervurdere betydningen og rækkevidden af den historiske chance for at forene vores kontinent i fred. Som politikere skal vi støtte denne vidtgående proces med et klart ja, også selv om der endnu er mange punkter, der skal diskuteres og forhandles om. Den politiske vision forbliver uændret. Vores ansvar som parlamentsmedlemmer i denne stund skal føre til, at kommende generationer kan leve i fred og frihed på vores kontinent. Levestandarden vil også blive højere i de central- og østeuropæiske lande på grund af en markedsorienteret økonomi og støttet af demokratiske regeringsformer. Selv om det koster os meget arbejde, er det den rigtige vej.

Vi østrigere er på grund af vores geografiske beliggenhed tæt på grænsen særlig interesseret i udvidelsen og berørt af den. Personligt husker jeg endnu kun alt for godt jerntæppet, da min gård kun lå få kilometer derfra. For mit vedkommende er de problemer, der opstod med åbningen af grænserne, stadig mere kærkomne end fortsat at skulle leve med ryggen op mod jerntæppets mur, som vi gjorde i årtier.

Ud over det principielle ja til udvidelsen af Unionen vil jeg gerne understrege, at udvidelsen bør ske så hurtigt som muligt. Landbruget spiller i særdeleshed en vigtig rolle, da en langt større del af befolkningen i ansøgerlandene er beskæftiget inden for landbrug. Vi må sige til ansøgerlandene, at de her skal gennemføre en strukturændring for at være konkurrencedygtige på det fremtidige marked, og der skal i stigende omfang tilbydes alternative beskæftigelsesmuligheder i landdistrikterne. Sapard-programmet er i den forbindelse en god mulighed, og jeg bifalder meget, at Kommissionen allerede har godkendt seks programmer.

Overgangsfrister og overgangsordninger skal holdes inden for det kortest mulige tidsrum, men én ting vil jeg gerne understrege: EU's acquis skal overtages fuldstændigt. Her er der især fokus på de sundhedsmæssige, plantesundhedsmæsige og især miljømæssige krav og spørgsmål, der er af stor betydning for os som forbrugere og også som landmænd, for at forbrugerne fortsat kan have tillid til os. Reformen af den fælles landbrugspolitik skal egentlig være det effektive grundlag for de multifunktionelle præstationer, som landmændene tilvejebringer i alle interesser. Hvad angår en principiel orientering i retning af den europæiske landbrugsmodel og udviklingen af landdistrikter, er der ingen interessekonflikt mellem landmændene i EU og landmændene i de central- og østeuropæiske lande. Vi vil i fællesskab løse problemerne og sammen gå ind i fremtiden.

  Myller (PSE). - (FI) Hr. formand, vi er nødt til at få positiv bevægelse med ind i udvidelsen. Bl.a. miljøet har, foruden mange andre områder, stor fordel af udvidelsen. Dette forudsætter imidlertid, at vi har klare spilleregler for, hvorledes udvidelsen skal foregå. For miljøets vedkommende er det nødvendigt, at vi har begrænsede muligheder for overgangsregler, og at det er klart fremstillet, hvorledes man skal forholde sig i overgangsperioden.

Hos os tales der meget om, hvorledes udvidelsen skal finansieres. Vi har midler allokeret til det i budgettet i overensstemmelse med Agenda 2000, men man må sørge for, at de nødvendige midler, som særligt behøves på miljøområdet, er til stede netop inden medlemskabet. Der skal afsættes flere midler, end der i øjeblikket foreslås i Agenda 2000 specielt til førtiltrædelsesstøtte. Kun på denne måde kan vi sikre, at retsakterne bliver gennemført. Hertil må man dog tilføje, at man samtidig må drage omsorg for det administrative beredskab.

I et og alt er omkostningerne i forbindelse med udvidelsen blevet fremhævet meget kraftigt i den almene debat. Således var det meget behageligt at høre Klaus Hänsch, som på vegne af PSE-Gruppen udtrykte ønske om, at Kommissionen udarbejdede en reel bedømmelse af betydningen af udvidelsen og også den økonomiske betydning af, hvis udvidelsen ikke fandt sted. Lad os overveje, hvilke udgifter det medfører for os, hvis tvedelingen fortsætter, og hvad dette betyder på det sociale og miljømæssige område.

  Fiori (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, hr. kommissær, mange af mine kolleger har allerede mindet om, at udvidelsen er en vigtig og ambitiøs målsætning. Jeg vil gerne tilføje, at den også er en moralsk pligt for Vesteuropa. For 11 år siden faldt det sovjetiske styre, og disse lande henvendte sig forhåbningsfuldt til os. Disse forhåbninger skal vi gavmildt imødekomme på en langsigtet måde. Vi er naturligvis klar over, at det er et vanskeligt projekt. På den ene side skal vi gennemføre nogle institutionsreformer, og på den anden side skal ansøgerlandene gennemføre nogle vigtige interne reformer, hvor de bl.a. overholder Københavnskriterierne.

I den forbindelse vil jeg gerne fremhæve hr. Oostlanders ændringsforslag til betænkningen om Den Tjekkiske Republik og om Slovenien, så man endelig tager de stadig uløste spørgsmål op om mindretallene. Her tænker jeg f.eks. på de langvarige stridigheder i netop Slovenien, som inddrager det italienske samfund. Når man ser bort fra detaljerne og de mere specifikke spørgsmål, må vi ikke glemme den historiske betydning af denne proces. I den debat, der har fundet sted i den sidste tid, er der fire nøglespørgsmål, nemlig datoen for forhandlingernes afslutning, tiltrædelsesdatoen, de nye landes optagelsesrækkefølge og overgangsperioden.

Min gruppe har allerede givet udtryk for ønsket om, at de første forhandlinger senest bliver afsluttet i 2003, så der bliver mulighed for tiltrædelse senest i juni 2004. Debatten står naturligvis stadig åben, når det gælder disse landes optagelsesrækkefølge, også fordi det skal undersøges, hvor vidt de er nået med deres interne reformer. Det ville efter min mening være klogt at finde en løsning, som er et fornuftigt kompromis mellem en ikke alt for tidsopdelt udvidelse - da en sådan uden tvivl ville være skadelig for vores institutioners funktion - og en udvidelse, hvor der tages højde for disse landes legitime forventninger til tidsplanen.

Med hensyn til overgangsperioderne er jeg af den opfattelse, at vi ikke må falde for fristelsen til at bruge disse instrumenter til at mindske udvidelsens effekt - og således reelt udvande de nye landes tilhørsforhold til Den Europæiske Union - for at kunne overholde de tidsfrister, vi har sat os. Det er til gengæld sandt, at det er muligt at anvende disse overgangsperioder hensigtsmæssigt i alle disse landes almene interesse, og dette skal ske på en gennemsigtig, afbalanceret og ansvarsfuld måde.

  Berger (PSE). - (DE) Hr. formand, i Udvalget om Rettigheder og Borgernes Friheder var det vores opgave at vurdere især det indre marked og i den forbindelse den relevante lovgivning i ansøgerlandene. Men da det her - som vi allerede har understreget flere gange i dag - drejer sig om et af kerneområderne i den europæiske udvidelse, og fremskridtene reelt kun kan vurderes i detaljer, vil jeg endnu en gang beklage, at vi fører denne udvidelsesdebat på et tidspunkt, hvor Kommissionens fremskridtsrapporter for 2000 endnu ikke foreligger. Kun på dette grundlag kan vi reelt på rimelig vis vurdere fremskridtene i de enkelte lande. Så vi må stille os tilfreds med en ret generel vurdering, der måske i virkeligheden ikke er helt rimelig for situationen i de enkelte stater.

Vi kan gå ud fra, at der netop siden de sidste rapporter er opnået betydelige fremskridt. Som næstformand for Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Tjekkiet ved jeg, at det i hvert fald er tilfældet for Den Tjekkiske Republik, men jeg antager, at det også er tilfældet for nogle andre stater.

Det indre marked er en central del i bestræbelserne på at få udvidelsen til at lykkes, og det står derfor klart for mig, at undtagelser og overgangsfrister skal omgås med særlig forsigtighed. Alligevel er jeg enig med vores ordfører, hr. Wuermeling, i, at det ikke vil fungere uden overgangsfrister, der tager højde for begge parters interesse, og netop for mig, der kommer fra en grænseregion og ligesom fru Schierhuber har en gård nær den tjekkiske grænse, er det vigtigt, at fremkomsten af nære fælles økonomiske samarbejdsområder kan klares uden større problemer og vil føre til et positivt resultat på begge sider.

Jeg vil gerne slutte med en bemærkning fra hr. Schröders betænkning, som jeg synes rigtig godt om, og som efter min mening falder godt i tråd med det, som kommissær Verheugen sagde i begyndelsen af denne debat. Hr. Schröder skriver, og selv om det kun er relateret til Tjekkiet, tror jeg, at det gælder generelt: "Mange svagheder, der stadig kan registreres i landet, er arven fra årtiers diktatur". Med dette for øje gør politikere fra den del af Europa, der efter Anden Verdenskrig blev forundt en lykkeligere skæbne, og det gælder især Østrig, klogt i at beherske kritikken af disse lande.

  Ebner (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, det glæder mig, at jeg i to minutter også kan bidrage til denne kludetæppediskussion, en diskussion der på grund af tiden - og et minut vil jeg bruge på min kritik - jo understreger ringeagten for vigtigheden af dette emne. Jeg mener, at det ganske enkelt er beskæmmende, at vi skal diskutere udvidelsen af Den Europæiske Union, der berører 100 millioner mennesker, ved midnatstid! I den forbindelse burde vi spørge os selv og overveje, om vores parlamentariske diskussion af dette emne bør foregå i form af en så generel afvaskningstaktik. Vi behøver ikke at undre os over, at vi som Parlament ikke får den passende opmærksomhed og respekt uden for disse bygninger, når vi opfører os sådan!

Det andet minut vil jeg bruge på Slovenien. Det glæder mig, at rapporten er faldet så heldigt ud, og at Slovenien - og det har jeg som leder af delegationen flere gange selv kunnet kontrollere, og kommissæren har jo flere gange været med - virkelig har anstrengt sig voldsomt for at opfylde kriterierne. Der er sikkert stadig noget, der skal gøres, og der er stadig nogle spørgsmål, der skal afklares. Københavnskriterierne er jo ikke noget statisk, som man én gang har opnået og så bibeholder, men derimod noget, som man skal udnytte eller anvende til stadighed. Også i Den Europæiske Union kontrollerer vi regelmæssigt, om menneskerettighederne overalt overholdes i henhold til bestemmelserne. I den forstand er det en udviklingsproces, som vi følger opmærksomt, men vi håber, at Slovenien fortsat indtager denne positive stilling og vil være med i den første gruppe.

  Stockmann (PSE). - (DE) Hr. formand, kære kolleger, i dag er det rette tidspunkt for at diskutere udvidelsen. 10 års medlemskab af det forenede Tyskland i Den Europæiske Union er for os en historie om solidaritet, der nu bør blive andre til del, også selv om det i forbindelse med udvidelsen ikke kun handler om solidaritet.

Trafikudvalget har indført sin holdning til Rack-betænkningen i Brok-betænkningen. Som socialdemokrat vil jeg fremhæve tre punkter. For det første har vi behov for et mere ambitiøst trafikinfrastrukturprogram for ansøgerlandene. Derfor forekommer det finansielle overslag ikke at være tilstrækkeligt, for kløften er dyb mellem det diagnosticerede infrastrukturbehov og Unionens eksisterende finansieringsinstrumenter plus mulighederne for ansøgerlandene, og public private partnership-finansieringsmodeller kan kun realiseres på visse betingelser. Udviklingsperioder på over 50 år er dog politisk set uacceptable.

For det andet er de transeuropæiske korridorer defineret intermodalt. Vi bør få det bedste ud af det, der først og fremmest skete, fordi det var nødvendigt - det handlede om at lokalisere forventede hovedstrømme af vare- og personbevægelser - det vil sige, at vi lige fra begyndelsen skal være opmærksomme på sammenkoblingen af trafiknet. Ligeledes bør den traditionelt stærke transport ad jernbane have den største støtte. Så kan vi måske senere spare os for de effektiviserings- og moderniseringsanstrengelser, som vi nu skal i gang med i vores egne lande.

For det tredje vil vi gerne have overgangsperioder, for igodstransport ad landevej, der muliggør en åbning i etaper. De kunne allerede indledes i førtiltrædelsesperioden. begge parters interesse er det os magtpåliggende at skabe en økonomisk og social balance i forbindelse med integrationen af transportmarkederne, for konsekvenserne af en konkurrenceforvridning på vores landeveje holder os allerede nu i ånde.

  Korhola (PPE-DE). - (FI) Hr. formand, den tanke, Elmar Brok har fremsat i dag, om et system i stil med EØS-aftalen som alternativ for de ansøgerlande, som ikke opfylder Københavnskriterierne, er blevet kommenteret forholdsvis lidt. Efter min mening er forslaget værd at granske.

EØS-aftalen må under ingen omstændigheder erstatte et egentligt medlemskab og efterlade lande i en evig ventesal, hvorfra der ikke er nogen vej fremad, men den kunne virke som en slags arbejdsredskab, som gennem belønning opmuntrer ansøgerlandene til at gennemføre EU's regelværk. EØS kunne fungere ganske som en udklækningsanstalt, hvor EU-spirer kunne modnes til fuldt medlemskab.

Hvis fuldgyldigt medlemskab tildeles inden for kort tid, er de lange overgangsperioder en stor kilde til bekymring for medlemslandenes virksomheder, da konkurrencesituationen forvrides. På den anden side er også en langsom takt et åbenlyst problem til frustration for ansøgerlandene. Af denne spænding affødes meningen med EØS-modellen, da den belønner ansøgeren allerede i forbindelse med bestræbelserne. Dette ville medføre en større forpligtelse til at gennemføre EU-lovgivningen, end man forudsætter i de nuværende konvergensaftaler.

EØS, som indeholder ting fra første søjle, giver ansøgerlandenes næringsliv adgang til det indre marked og de unge og videnskaben ret til udvekslingsprogrammer, men forpligter på den anden side endnu ikke EU til at udbrede sit landbrugsstøttesystem til disse lande. Således muliggør EØS-aftalen, at man kan give en positiv impuls frem for alt til ansøgerlandenes økonomi - de har jo brug for vækst for at få bragt deres samfund op på tiltrædelsesstadiet - ligesom man også giver en positiv impuls til EU's nationaløkonomi, da man regner med, at man kan dække udgifterne til udvidelsen med op til 2/3 via den økonomiske vækst, med EØS-modellen måske endnu mere.

Det østlige centraleuropæiske marked siges ved hjælp af konvergensaftalerne at være blevet så åbent, at vestlige forretningsfolk egoistisk kan spørge, hvad man skal med udvidelsen. Svaret er en gennemførelse af den gældende fællesskabsret. Hvis man åbner markedet selv i begrænset omfang uden social og økologisk regulering, er der intet, der beskytter ansøgerlandets borgere mod social og økologisk dumping. I sidste ende har vi også selv brug for beskyttelse mod det. Fornuften i EØS-modellen bunder netop i den tanke, at bestræbelserne for gennemførelsen belønnes umiddelbart. Spørgsmålet om fordele og ansvar går hånd i hånd.

En EØS-model, som fører til medlemskab og samtidig belønner, ville på sin side være frugtbar også for medborgeropinionens skyld. Når der inden den egentlige tiltrædelse kommer positive sider af nationaløkonomien frem, skaber det også baggrund for den størst mulige berettigelse af udvidelsen. Dette gælder såvel for ansøgerlandenes som for de nuværende medlemslandes borgere.

  Prets (PSE). - (DE) Hr. formand, det faktum, at emnet om lige muligheder behandles som sidste punkt i betænkningen om udvidelsen, er forhåbentlig ikke et udtryk for dets prioritering, selv om det undertiden kan se sådan ud. Derfor er det så vigtigt, at ligestilling mellem kønnene integreres som et væsentligt menneskerettighedspunkt i den gældende fællesskabsret, og at opbygningen af nødvendige institutioner på området er en væsentlig forudsætning for en fuldstændig gennemførelse af EU's acquis.

Derfor skal lige muligheder i forbindelse med tiltrædelsesforhandlingerne forhandles parallelt med alle andre emner med samme intensitet og vigtighed. Ansøgerlandenes lovgivningsprogrammer og retningslinjer skal indeholde gennemførelsesmekanismer, der muliggør lige muligheder og entydigt forbyder diskriminering. Gennem dialog med Europa-Parlamentet og støtte fra sagkyndige folk samt integration af ngo'er, forbund og organisationer samt finansiel støtte skal denne proces gøres lettere for landene.

De offentlige og private institutioner i ansøgerlandene skal tilstræbe lige muligheder på alle politiske områder og inddrage kvinderelaterede emner på alle sociale, økonomiske og sociale områder. De rådgivningscentre for kvinder, som det offentlige har oprettet, og som på stedet tilbyder kvinder rådgivning, hjælp og formidling, er meget nyttige.

Som noget ganske særligt skal man lægge mærke til beskæftigelsespolitikken. Lige adgang til uddannelse og erhvervsuddannelse og som følge deraf samme løn for samme arbejde er et must. Ansøgerlandene skal også opmuntres til at deltage i Fællesskabets programmer for lige muligheder, i særdeleshed også i de programmer, der beskæftiger sig med vold mod kvinder. Statistikker viser, at vold mod kvinder er steget med 10% i disse lande siden åbningen mod øst. Handel med kvinder er ligeledes en voldsomt voksende forretning. Disse former for vold og handel med kvinder skal allerede nu fordømmes og bekæmpes med alle midler både i EU og i ansøgerlandene.

Heldigvis er der allerede opnået mange fremskridt, men målet med alle bestræbelserne må ikke udelukkende være økonomisk tilpasning. Et respektfuldt fællesskab og et betænksomt og fornuftigt forhold til hinanden skal vokse til en vigtig søjle i vores europæiske fællesskab.

  Sacrédeus (PPE­DE). - (SV) Hr. formand, for Sveriges kristelige demokrater er udvidelsen mod øst EU's højst prioriterede opgave. Efter to forfærdelige verdenskrige og 50 år med kommunistisk undertrykkelse og diktatur, hvor der blev trampet på de kristne og universelle menneskelige værdier, på demokratiet, religionsfriheden og miljøet i en undertrykkende klassekamps navn, er det nu endelig tid til at forene vores kontinent og verdensdel.

Jeg vil personligt henvende mig til kommissær Verheugen med nogle kommentarer, men først vil jeg bekræfte, at Sveriges kristelige demokrater aldrig har tvivlet på, at Verheugen ønsker en udvidelse mod øst, og at den kritik, der er blevet rettet mod ham, til dels har været et udslag af onde hensigter.

Jeg vil nu gerne kommentere følgende punkter. For det første, lad hvert ansøgerland forhandle på egne meritter. Lad det lønne sig at være ambitiøs med at opfylde EU­kravene. For det andet, sig nej til Big Bang­tanken om at optage en stor gruppe ansøgerlande samtidig, da dette strider mod princippet om, at hvert land skal optages på egne meritter. For det tredje, udarbejd efterhånden en endelig dato for hvert ansøgerland. For det fjerde, udvis en stærk europæisk solidaritet til fordel for et bedre miljø i østlandene, med tanke på den frygtelige miljømæssige arv, de har med sig fra kommunismens tid. For det femte, stil ingen nye krav på en ny regeringskonference og forlang ingen nye traktatændringer efter Nice om optagelse af nye ansøgerlande. For det sjette og sidste, sørg for, at de eksisterende medlemsstater viser solidaritet og dømmekraft med hensyn til det udvidede samarbejde, så vi ikke på ny skaber et EU, der er opdelt i A­, B­ og C­hold. Lad os forene Europa!

  Zacharakis (PPE-DE). - (EL) Hr. formand, hr. kommissær, jeg vil gerne først og fremmest udtrykke min respekt for ordføreren, hr. Brok, og ordførerne for delbetænkningerne om ansøgerlandene for deres yderst grundige og ligevægtige arbejder. Jeg vil i særdeleshed gerne udtrykke mit håb og interesse for, at forhandlingsprocessen med Bulgarien og Rumænien vil udvikle sig problemløst og uden forsinkelser til trods for de forståelige vanskeligheder, så disse to balkanlande kan tiltræde EU, når man har sikret sig de nødvendige forudsætninger, så vi kan konsolidere fremskridtet, sikkerheden og freden i det bredere Sydøsteuropa.

Helt specielt vil jeg gerne til sidst lykønske ordføreren, hr. Poos, og udtrykke min tilfredshed med hans vellykkede gennemførelse af optagelsesforhandlingerne med Cypern, som er nået til det mest fremskredne punkt af alle ansøgerlandene, efter at der allerede er afsluttet 16 kapitler, hvilket utvivlsomt også indvarsler deres lykkelige udfald. Vi håber naturligvis alle, at Cypernproblemet i mellemtiden er blevet løst i overensstemmelse med FN's beslutninger og aftalerne fra topmødet, så hele øens indfødte - jeg understreger: indfødte - befolkning, græsk-cyprioter og tyrkisk-cyprioter kan nyde de gavnlige ting ved tiltrædelsen.

Men hvis det til trods for den cypriotiske regerings fuldstændigt tilsvarende konstruktive indstilling viser sig uopnåeligt på grund af den tyrkiske sides faste negativitet, så tror jeg ikke, hr. formand, at EU skal tillade den tyrkiske uforsonlighed at tage den cypriotiske tiltrædelse som gidsel, men at den tværtimod skal skride til en direkte modtagelse af republikken Cypern, som bør blive medlem af Unionen, mens man venter på en fremtidig, fuldstændig deltagelse af landet, sådan som det i øvrigt skete i den medstiftende medlemsstats tilfælde, hvis årsdag for genforeningen vi fejrer i dag.

Til slut vil jeg gerne bruge lejligheden til at dele mange af mine kollegers tanker og problemstillinger med hensyn til, at spørgsmålet om Europas grænser og følgelig udvidelsens omfang endelig bliver undersøgt nøje samt det formålstjenlige i at forfatte en særbetænkning desangående for Europa-Parlamentet.

  Karas (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer, som den sidste taler vil jeg endnu en gang kort komme ind på fire punkter.

For det første vil jeg gerne sige, at for os er udvidelsen ikke blot en pligt. På den ene side vil vi gerne have den af moralske grunde, men også af hele vores politiske overbevisning. Udvidelsen er en win-win-situation. Begge parter, medlemsstaterne i Den Europæiske Union og ansøgerlandene, vil profitere af udvidelsen, når den har fundet sted.

For det andet handler det i forbindelse med udvidelsen - både udvidelsen af Den Europæiske Union og udvidelsen af Den Økonomiske og Monetære Union - om at opfylde kriterier. På den ene side skal Københavnskriterierne opfyldes, på den anden side kriterierne fra Maastricht. Alle lande skal vide, at en tiltrædelse af Den Europæiske Union ikke er en tiltrædelse af Den Økonomiske og Monetære Union og af eurozonen, men at fristerne er forskellige. Det er klart, at der ikke skal være nogen opting out i Den Økonomiske og Monetære Union, og at de to forhandlinger ikke er nogen basar.

For det tredje må vi gøre alt for at forberede Den Europæiske Union på udvidelsesprocessen inden 2003 i henhold til den storartede tale, som Kommissionens formand Prodi holdt.

Som fjerde punkt vil jeg gerne sige - og det er meget vigtigt for mig - at trods de pagter, der skal opfyldes, er udvidelsesprocessen en politisk proces. Det handler om menneskers frygt og håb, om chancer og risici, om fordomme og fakta. Denne politiske proces må vi tage alvorligt set i et historisk perspektiv, og vi må få en dialog i gang med borgeren. Vi har brug for en politisering af politikken for udvidelsesprocessen i dialog med borgeren. Udvidelsesprocessen og Den Økonomiske og Monetære Union er ikke kun et anliggende for de europæiske institutioner. Jeg opfordrer medlemsstaterne og alle offentlige beslutningstagere og medier på alle niveauer til i stigende omfang at involvere sig i processen, for kun på den måde kan vi leve op til borgernes tillid til disse nødvendige initiativer, hvis mål er positive for os alle.

  Formanden. - Forhandlingen under ét er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen kl. 11.00.

(Mødet hævet kl. 22.45)⁽¹⁾

(1) Dagsorden for næste møde: se protokollen.