Retur til Europarl-portal

Choisissez la langue de votre document :

 Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Forhandlinger
Onsdag den 17. januar 2001 - Strasbourg EUT-udgave

6. Det svenske formandskabs aktivitetsprogram
MPphoto
 
 

  Formanden. - Jeg har den meget store fornøjelse at byde statsminister Persson velkommen. Hr. formand for Rådet, det er os en meget stor glæde at byde Dem velkommen for første gang i denne mødesal her i starten af det svenske formandskab, som vi ønsker al mulig held og lykke. Jeg tillader mig straks at give Dem ordet.

 
  
MPphoto
 
 

  Persson, Rådet. - (SV) Fru formand, hr. formand for Kommissionen, parlamentsmedlemmer.

I løbet af blot det seneste tiår har Europa undergået hidtil usete forandringer. Den kolde krig er blevet afløst af samarbejde. Den tekniske udvikling er eksploderet, og vores økonomier er flettet tæt sammen på det globale marked.

Truslen mod demokratiet og freden stammer ikke længere udelukkende fra totalitære regimer på den anden side af jerntæppet. I dag vokser truslen mod demokratiet sig i stedet større inde i de modne demokratier. Det fremgår af den faldende tillid til de folkevalgte, den vigende valgdeltagelse, populistiske partiers fremgang og radikaliseringen af de højreekstremistiske bevægelser.

Det er kun få af de kommende store udfordringer i Europa, vi kan løse helt alene i de enkelte nationer. Dertil er vi alt for afhængige af hinanden. Behovet for samarbejde har aldrig været større. Samtidig vil jeg vove at påstå, at udsigterne til samarbejde heller aldrig har været mere lovende.

Det svenske formandskab for Den Europæiske Union starter på et vigtigt tidspunkt, hvor Europa er præget af store forandringer og udfordringer.

Unionen står over for sin hidtil største udvidelse. Efter at vi er blevet enige om de økonomiske og institutionelle rammer for denne historiske begivenhed, gælder det nu de virkelige forhandlinger.

Unionen her vedtaget et program med nye samarbejdsformer for at blive den mest dynamiske og konkurrencedygtige økonomi i verden. Vi har fuld beskæftigelse som vores strategiske mål. Inden for Den Økonomiske og Monetære Union starter man snart på den vigtige indførelse af sedler og mønter.

Der kommer stadig større fokus på spørgsmål, der ligger borgerne meget på sinde. Unionen er i dag en sammenslutning af aktive velfærdsstater. I dag er der en stigende forståelse for, at velfærd ikke er en hæmsko for udvikling, men at velfærd og udvikling tværtimod er hinandens forudsætninger.

Sverige overtager nu formandskabet for første gang. Vi skal virke i hele Unionens interesse, sikre åbenhed og kontinuitet og føre Europas udvikling fremad. Vi vil også konsolidere de hidtidige fremskridt. Det er en ære for mig som svensk statsminister at få lov til at afgive en redegørelse om vores aktivitetsprogram. Jeg vil lytte opmærksomt til jeres synspunkter og kommentarer.

På Unionens omfattende dagsorden vil vi prioritere tre områder: udvidelsen, beskæftigelsen og miljøet. Det er tre omfattende politiske områder, der alle har afgørende betydning for, hvordan fremtiden kommer til at forme sig for borgerne i Europa.

Jeg starter med udvidelsesspørgsmålet. Intet spørgsmål er så afgørende for EU's fremtid og for Europas udvikling som optagelsen af nye medlemmer i Unionen. Det handler om vores mulighed for at styrke grundlaget for fred, frihed, demokrati og velstand i Europa. Vi er i færd med at fuldføre den historiske proces, der gør endeligt op med en opdeling af Europa i øst og vest. Det er med ydmyghed, stolthed og viljestyrke, at den svenske regering vil søge at bidrage til dette arbejde og denne historiske udvikling.

Under det franske formandskab afholdt man en vellykket regeringskonference, der var med til at gøre det muligt for Unionens institutioner at fungere i en udvidet Union. Der blev allerede opstillet en økonomisk ramme i Berlin i foråret 1999. I Nice blev det slået fast, at den næste regeringskonference ikke skal opstille hindringer eller betingelser for udvidelsen. Der er meget arbejde tilbage, men der er fortsat mulighed for at hilse nye medlemslande velkommen efter udgangen af 2002.

I det første halvår af 2001 går udvidelsesprocessen ind i en fase af konkrete forhandlinger på mange områder. Sveriges målsætning er at forsøge at bane vejen for et politisk gennembrud i forhandlingerne. Differentieringsprincippet bliver en af hovedhjørnestenene i dette arbejde. De enkelte ansøgerlande skal bedømmes på baggrund af egne kvalifikationer, og alle skal have mulighed for at indhente det forsømte.

Ansøgerlandene har gjort store fremskridt. Hvis der skal skabes et gennembrud, skal ansøgerlandene imidlertid fortsætte reformerne for at opfylde vilkårene for medlemskab, ligesom medlemslandene skal bidrage konstruktivt til en videreførelse af forhandlingerne. Kommissionen skal fremme processen. Vi skal alle i fællesskab stræbe efter, at udviklingen kan foregå med stærk støtte fra Unionens borgere.

Det svenske formandskab vil udnytte mulighederne for at gå hurtigere frem med de bedst forberedte ansøgerlande. På Det Europæiske Råd i Göteborg i juni 2001 vil man vurdere de hidtidige fremskridt i udvidelsesprocessen og fastlægge de nødvendige retningslinjer for en vellykket gennemførelse heraf.

EU's forhold til Tyrkiet som ansøgerland vil fortsat være genstand for særlig opmærksomhed. Indgåelsen af et partnerskab med Tyrkiet og landets fremlæggelse af de nationale tilpasningsplaner bliver centrale instrumenter i den forbindelse.

Der resterer fortsat et stort arbejde, men nu er det muligt at byde nye medlemslande velkommen efter udgangen af 2002. Jeg håber, at ansøgerlandene kan deltage i de næste valg til Europa-Parlamentet i 2004.

Et andet område, der skal prioriteres, er beskæftigelsen. I dag falder arbejdsløsheden i EU-landene, og stadigt flere får et arbejde. Vi skal imidlertid ikke stille os tilfredse med det. Der er fortsat 14 millioner arbejdsløse i EU.

Arbejdsløsheden er et enormt spild af økonomiske ressourcer og - hvad værre er - af menneskers kundskaber og ambitioner. Intet er vigtigere for individets udvikling og frihed end beskæftigelse og eget underhold. Intet er vigtigere for demokratiet og ligestillingen end arbejde til alle. En Union, der ikke tager arbejdsløsheden alvorligt, kan aldrig være den borgernes Union, vi alle ønsker.

Ambitionen om at gøre EU til en beskæftigelsesunion er nu og da i debatten blevet beskrevet som en ønskedrøm, men nu er der sket noget nyt. På Det Europæiske Råd i Lissabon i marts 2000 blev der opstillet et nyt strategisk mål for Unionen. EU skal i løbet af 10 år have verdens mest konkurrencedygtige og vidensintensive økonomi. Samtidig blev det fastslået, at fuld beskæftigelse skal være en grundlæggende målsætning for Unionens økonomiske og sociale politik. Jeg ser det som et stort fremskridt og en meget vigtig milepæl i Unionens udvikling.

Dagens Europa er bedre rustet end i meget lang tid til at give alle dem, der vil og kan arbejde, mulighed herfor. Udsigterne for den europæiske økonomi er fortsat gode. De offentlige finanser er stærke. Priserne er stabile. Der er indledt reformer af produkt- og kapitalmarkederne i hele Europa.

Vejen til fuld beskæftigelse går via fortsatte økonomiske reformer, udviklet social tryghed og stærk velfærd. Den går også via en satsning på uddannelse og forskning, ny teknik og iværksættervilje, miljøinvesteringer samt ligestilling mellem mænd og kvinder.

Det Europæiske Råd i Stockholm den 23. og 24. marts bliver det første i en række topmøder i foråret, der er egnet til at føre udviklingen i retning af de mål, der blev opstillet i Lissabon. I Stockholm bør vi være åbne og selvkritiske i vores vurdering af de hidtidige fremskridt. Arbejdet drives fremad med fællesskabsretten, hvor det er hensigtsmæssigt, men først og fremmest med de nye åbne koordineringsmetoder. Det svenske formandskab ønsker ikke at udhule lissabonstrategien ved at opstille alt for mange nye spørgsmål. Vi behøver heller ikke nye processer. Det Europæiske Råd i Stockholm bør i stedet udpege visse prioriterede områder.

Vi står midt i en rasende hurtig udvikling, hvor væksten i stadig højere grad skyldes hjernekraft frem for muskelkraft. Samtidig øges mobiliteten. De menneskelige ressourcer bliver virksomhedernes vigtigste konkurrenceparameter, og uddannelse bliver arbejdstagernes vigtigste konkurrenceparameter. Sundhed, skole, omsorg, uddannelse og andre velfærdstjenester bliver landenes og byernes konkurrenceparametre.

Den svenske velfærdsmodel har altid bygget på tanken om, at ligestilling og retfærdighed i sig selv er produktivt, og at udviklingen bliver stærkere, hvis alle får mulighed for at bidrage til den og nyde godt af dens frugter. I dag viser udviklingen, at de lande, som har en lav arbejdsløshed og en veluddannet befolkning, som det er lykkes at formidle den tekniske udvikling, og som har en retfærdig fordeling og et velfungerende velfærdssystem, også er de lande, som er længst fremme i udviklingen af de nye teknologiske sektorer. De lande, der ikke udnytter alle borgernes kompetence og kreativitet, mister noget af deres konkurrencekraft.

Hertil skal lægges Europas forventede demografiske udvikling. Lave fødselstal og en stigende andel af ældre truer med at øge forsørgerbyrden betragteligt for befolkningen i den arbejdsdygtige alder fra ca. 2010 og fremover. Den demografiske udvikling skal imødegås over en bred politisk front. Det bliver nødvendigt med en omfattende revision af pensionssystemerne og systemerne vedrørende sundhed og ældrepleje. Der er behov for foranstaltninger til at fremme deltagelsen på arbejdsmarkedet. Man bør fremhæve betydningen af forbedrede vilkår for børnefamilier, øget ligestilling og livslang læring.

I takt med at flere kommer i arbejde, bliver der også øget fokus på arbejdslivets vilkår. Målet er, at vi skal blive enige om at definere begrebet kvalitet i arbejdet og dens betydning for vækst og beskæftigelse.

Desuden bør vi i Stockholm understrege betydningen af ny teknologi gennem en videreudvikling af handlingsplanen for eEurope og større opmærksomhed på bioteknikkens betydning for innovation og vækst.

Jeg vil også understrege den afgørende betydning, det har for stabilitet og velfærd i Europa, at Den Økonomiske og Monetære Union gennemgår en positiv udvikling. Det svenske formandskab ønsker at medvirke aktivt til, at indførelsen af eurosedler og -mønter i Valutaunionen i starten af 2002 bliver en stor succes. Det er i vores fælles interesse.

Det tredje vigtige område er miljøet. De store miljøtrusler kan ikke afværges uden et aktivt internationalt samarbejde. EU-samarbejdet på miljøområdet skal uddybes. Vi skal tage udgangspunkt i et helhedssyn på politikken. Mange finder det økologiske perspektiv bagstræberisk og mener, at visionen om det bæredygtige samfund er i konflikt med mål som retfærdighed og øget materiel velfærd. Det er forkert - det er helt omvendt.

Med kredsløbstankegangen og udnyttelsen af nye forskningsresultater og ressourcebesparende teknikker er det i dag muligt at bruge jordens ressourcer uden at bruge dem op. Samtidig giver denne udvikling enestående muligheder for økonomisk vækst på nye markeder. Her er et enormt potentiale og muligheder, som jeg vil kæmpe for, at vi udnytter. Jeg ser gerne, at EU går forrest og viser vejen mod en udvikling, hvor økologiske, økonomiske og sociale hensyn går op i en højere enhed og forstærker hinanden.

Miljøhensyn skal integreres i alle EU's samarbejdsområder. Behandlingen af EU's sjette handlingsprogram på miljøområdet skal fremmes. Programmet skal gælde for de næste 10 år, og det bør koncentreres om tydelige og velbegrundede miljømål og miljøindikatorer. Programmet bør blive et af fundamenterne i den overordnede strategi for en langsigtet holdbar udvikling, der skal vedtages på Det Europæiske Råd i Göteborg. Denne strategi skal koncentreres om en række nøgleområder, hvor vi i dag finder udviklingen uholdbar, samt om foranstaltninger, der kan vende udviklingen i en positiv retning. Kommissionen vil senere præsentere et forslag til en sådan strategi.

Det hurtigt voksende kemikaliemarked skal også tage større hensyn til miljøet. Sverige vil arbejde for, at der opnås enighed om en ny kemikaliestrategi, hvor forsigtighedsprincippet er et vigtigt udgangspunkt.

Sidst, men bestemt ikke mindst - klimaspørgsmålet. Det handler f.eks. om oversvømmelser, jordskælv og smeltende is. Få ting giver anledning til så stor bekymring som risikoen for, at milljøødelæggelser er ved at skabe vidtrækkende og farlige klimaændringer. Klimaspørgsmålet er et vigtigt emne på EU's dagsorden, og vi vil fortsat prioritere det højt. Klimaforhandlingerne skal genoptages.

Miljøspørgsmålene rummer en dybt moralsk dimension. Vi låner jorden af vores børn og børnebørn. Opgaven for vores generation består i at efterlade os et Europa, hvor de store miljøproblemer er løst.

Fru formand, den nye Nice-traktat gør det muligt at uddybe og effektivisere samarbejdet på flere punkter. Det bliver lettere at gennemføre et tættere samarbejde mellem mindre grupper af medlemslande. Endnu flere beslutninger skal træffes med kvalificeret flertal og med en medbestemmelsesprocedure med Europa-Parlamentet. Der er skabt klarhed om de forhandlende medlemslandes stilling i et udvidet EU. Jeg regner med, at den nye traktat bliver underskrevet om godt og vel en måned. Medlemslandene har allerede forpligtet sig til at arbejde hen imod en hurtig og vellykket ratificering af den nye traktat.

Unionen er ikke statisk. Samarbejdet har sin egen dynamik. Der stilles hele tiden nye krav til Unionen fra omverdenen og fra dens egne borgere. Vi har også grund til at diskutere helheden i den europæiske arkitektur.

En række fremtidsspørgsmål blev præsenteret i debatten parallelt med den nyligt overståede regeringskonference. Derfor blev der i Nice udarbejdet en særlig erklæring om EU's fremtid. Den foreskriver en ny regeringskonference i 2004 og opfordrer det svenske og det kommende belgiske formandskab til i 2001 at starte en debat om fremtidsspørgsmål med alle interesserede parter. Det skal ske i samarbejde med Kommissionen og med deltagelse af Europa-Parlamentet. Blandt de spørgsmål, der skal diskuteres under processen frem til næste regeringskonference, blev der specifikt nævnt fire. For det første hvordan man skal oprette og overvåge en mere præcis afgrænsning af kompetencer mellem medlemslandene og Unionen, for det andet de såkaldte rettighedsstatutters status, for det tredje hvordan traktaterne kan forenkles, uden at deres indhold ændres, samt for det fjerde de nationale parlamenters rolle.

Det svenske formandskab ser det som en vigtig og stimulerende opgave at fremme en bredere og mere intensiv debat i både medlemslandene og ansøgerlandene. Vi regner med, at Europa-Parlamentet vil deltage aktivt og udnytte sin enestående rolle til at tage egne initiativer for at fremme debatten. Jeg håber, at også de nationale parlamenter og regeringer vil tage hensigtsmæssige initiativer. Vi bør også gøre en særlig indsats for at engagere de unge, og vi skal have en bedre kortlægning af borgernes syn på det fremtidige EU-samarbejde.

Fru formand, det, vi i dag kalder EU, blev oprindeligt oprettet for at umuliggøre krig på det europæiske kontinent, og der er gjort overordentligt store fremskridt i den henseende. Der er imidlertid konstant konflikter i Europa og hos vores nærmeste naboer. Europas sikkerhedspolitiske udfordringer kommer inden for en overskuelig fremtid til at handle om krisehåndtering og konfliktforebyggelse. Det kræver en kombination af såvel civile som militære krisehåndteringsinstrumenter. Der skal også skabes et tæt samarbejde med FN og OSCE.

Det svenske formandskab vil lægge stor vægt på at gennemføre den beslutning, der blev truffet af Det Europæiske Råd i Nice vedrørende Unionens militære og civile krisehåndteringskapacitet. Målsætningen er, at Den Europæiske Union skal beslutte sig for at blive militært og civilt operativt hurtigst muligt i 2001.

På det militære område handler det i første omgang om at indrette permanente strukturer samt om at videreføre arbejdet med samarbejdsordninger mellem EU og NATO.

På det civile område vil vi videreudvikle vores evne til at planlægge og lede civile indsatser - i første omgang med hensyn til politiets arbejde. En særlig konference om kapacitetsmål for politiindsatser skal finde sted under det svenske formandskab. Der skal også udvikles konkrete mål for at styrke retsvæsenet, den civile administration og redningstjenesten.

Samtidig med indsatsen for at styrke EU's krisestyringskapacitet vil Sverige også gøre sig store anstrengelser for at udarbejde en samordnet og effektiv EU-politik på det konfliktforebyggende område. Vi agter at præsentere et europæiske program for konfliktforebyggelse på Det Europæiske Råd i Göteborg.

Jeg ved, at der er stor interesse i Europa-Parlamentet for både krisestyring og konfliktforebyggelse. Det har udarbejdet værdifulde forslag, og der er gennemført vigtige diskussioner i Parlamentet. Jeg ser frem til et fortsat tæt samarbejde.

Fru formand, udviklingen i Rusland har betydning for hele Europas fremtid. Europa og Rusland har brug for hinanden. Et udvidet samarbejde mellem EU og Rusland bør derfor prioriteres højt. Samtidig skal vores forbindelser præges af oprigtighed og konsekvens, herunder vilje til at give kritik, når det er berettiget. Det gælder f.eks. udviklingen i Tjetjenien, der fortsat giver anledning til dyb uro. Det gælder også situationen vedrørende den uafhængige meningsdannelse i Rusland. EU's budskab bør være, at et ægte partnerskab skal bygge på et fælles værdigrundlag. I et moderne demokrati skal en stærk stat modsvares af et stærkt civilt samfund.

Formandskabet ønsker at fortsætte en ruslandspolitik, der bygger på både samarbejde og oprigtighed, med henblik på at skabe større forudsigelighed og stabilitet i vores relationer. I praksis vil vi se en udvidet dialog mellem EU og Rusland i politiske såvel som økonomiske og retlige spørgsmål. Vi vil udvikle samarbejdet for at undgå konflikter, håndtere kriser og fremme nedrustning samt ikke-spredning af kernevåben. Vi vil fremme Ruslands integration i verdensøkonomien, bl.a. ved at støtte landets bestræbelser på at blive medlem af WTO. Vi kommer til at opleve øget samarbejde for at løse de fælles udfordringer, vi står over for på vores kontinent, bl.a. truslen mod miljøet og truslen fra den internationale organiserede kriminalitet. Vi vil se fortsat støtte til reformer i Rusland, ikke mindst med henblik på at styrke det civile samfund og modernisere forvaltningen.

Udviklingen på Vestbalkan, i Mellemøsten og på Koreahalvøen vil også få stor opmærksomhed. Med hensyn til Vestbalkan handler det både om kriseforebyggelse samt om økonomiske reformer og finansielle indsatser. Regionens gradvise tilnærmelse til EU gennem stabiliserings- og associeringsaftalen er et centralt element. Hvis en sådan tilnærmelse skal realiseres, er der imidlertid brug for et markant samarbejde mellem regionens lande.

Med hensyn til konflikten i Mellemøsten har Unionen spillet en vigtig rolle med sin støtte til den amerikanske fredsindsats. Under sit formandskab vil Sverige arbejde for en fortsat aktiv europæisk rolle i fredsprocessen.

Om nogle dage bliver en ny amerikansk præsident taget i ed. Det giver god anledning til at styrke samarbejdet med USA. Handelsspørgsmålene og gennemførelsen af handlingsplanen for det transatlantiske økonomiske partnerskab er centrale elementer af samarbejdet. Uløste handelspolitiske stridigheder skal afløses af gensidigt acceptable løsninger, men de må ikke overskygge de mange fælles politiske interesser og den rige dialog, vi har med USA.

Fru formand, i en Union, der sætter borgerne i første række, skal der være en åben politisk diskussion og tilgængelige dokumenter, beslutningsvejene skal følges, og beslutningstagerne skal kunne drages til ansvar. Der er brug for en fortsat indsats for at gøre EU til en mere åben og moderne Union.

Med Amsterdam-traktaten blev der skabt et retsgrundlag for regler om dokumenters tilgængelighed i institutionerne. Sverige lægger stor vægt på arbejdet med den retsakt om åbenhed, der skal vedtages under denne traktatbestemmelse. Kommissionen - der inden for rammerne af sine egne reformer har iværksat flere tiltag for at skabe øget åbenhed - har fremsat et forslag i sagen. I Rådets arbejde med denne retsakt ønsker Sverige en tæt kontakt til Europa-Parlamentet, der har udvist et stort engagement i spørgsmålet om åbenhed. Vi har en ambition om at arbejde videre med dette spørgsmål og nå frem til et resultat til foråret.

Som jeg nævnte i starten af mit indlæg, har Unionens grundlæggende vurderinger fået en mere central plads i Unionens aktiviteter. Det fremgangsrige arbejde med chartret om grundlæggende rettigheder er et vigtigt udtryk herfor. I tråd hermed bør der lægges større vægt på menneskerettighedsspørgsmål i den politiske dialog med andre lande om fredsbevarende tiltag og i aftaler med lande uden for EU. Unionen skal også kæmpe aktivt for menneskerettigheder i FN's Menneskerettighedshøjkommissariat inden de kommende verdenskonferencer på dette område.

Fru formand, det er vigtigt, at Europas borgere gennem deres direkte valgte repræsentanter har indflydelse på og indblik i det europæiske samarbejde. Her spiller Europa-Parlamentet en central rolle.

Det svenske formandskab er opsat på at få et godt og tæt samarbejde med Parlamentet i de kommende seks måneder. Vi vil deltage aktivt i den vigtige politiske dialog, der finder sted her i salen.

Vi skal træffe nogle vigtige beslutninger. Europas fremtid skabes i samarbejde. Lad os sammen arbejde for et Europa med fred, frihed, velstand og socialt sammenhold!

(Bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Jeg takker formanden for Rådet for hans indlæg.

Ordet er nu Kommissionens, værsgo formand Prodi.

 
  
MPphoto
 
 

  Prodi, Kommissionen. - (IT) Fru formand, hr. statsminister, mine damer og herrer, det er mig en stor glæde at tale her i Parlamentet i dag, hvor et nyt formandskab begynder, og jeg vil gerne ønske Dem alle sammen et godt nytår. Når jeg nu byder velkommen til Deres begyndende formandskab, hr. Persson, vil jeg gerne sige, at jeg glæder mig over Sveriges valg af et særligt slagkraftigt slogan, der er centreret omkring bogstavet E.

Bogstavet E står først og fremmest for "Europa", som er vores fælles målsætning, og som Sverige i de næste seks måneder vil bruge alle sine kræfter på at gå videre med, navnlig når det gælder udvidelsen, enlargement, beskæftigelsen, employment, og miljøet, environment.

Men bogstavet E står også for "euro". 2001 er året, der går forud for det år, hvor den fælles valuta rent fysisk kommer i omløb, og det er også det sidste eksistensår for mange nationale valutaer, som for nogles vedkommende har en over hundrede år gammel historie, og som vi også har en personlig tilknytning til. Det svenske formandskab vil således følge os et stykke hen ad vejen mod den historiske dato, som den 1. januar 2002 bliver.

Jeg vil gerne komme lidt nærmere ind på de tre E'er, der kommer i fokus under den svenske formandskabsperiode, som den svenske statsminister Persson lige har gjort rede for. Disse tre prioriteringer er rigtigt valgt, for de vedrører alle tre de områder, hvor EU - og Europa i det hele taget - skal tage nogle meget store udfordringer op og vil få nogle meget store muligheder. Det drejer sig ikke bare om prioriteringer for de kommende seks måneder, som skal glemmes med det samme igen, når de seks måneder er omme, men om langsigtede udfordringer, der er blevet valgt som hovedmålsætninger for alle valgperiodens fem år.

E som enlargement, det vil sige udvidelse. Jeg vil gerne gentage, at udvidelsen er den største udfordring, som EU skal tage op. Vi befinder os i en afgørende fase for hele Europas fremtid, idet vi har muligheden for at skabe et område med fred, fremgang og stabilitet, der omfatter 500 millioner borgere, som er fælles om de samme værdier. For at muliggøre denne proces var vi nødt til at vedtage en række interne reformer. Selv om Nice-traktaten ikke er helt tilfredsstillende - den er faktisk langtfra tilfredsstillende - er den alligevel et skridt i den rigtige retning, og den giver os mulighed for at fortsætte ad den vej, vi er slået ind på. Derfor - og fordi Rådet i Nice kendte sine egne begrænsninger og således tog højde for en periode efter Nice - vil jeg gerne opfordre Parlamentet til, at det, når tiden er inde, anbefaler de nationale parlamenter at ratificere Nice-traktaten. Efter min mening er det nemlig klart, at fred, stabilitet og fremgang ikke må standse ved EU's grænser, men skal inddrage alle vores nabolande og venskabslande mest muligt. Derfor er jeg glad for at se, at også forbindelserne med Rusland er en af prioriteringerne for det formandskab, som nu tager sin begyndelse.

Min rejse til Nordafrika for kort tid siden hører med til denne strategi, der tager sigte på at skabe en omfattende politik for de omkringliggende lande. Når vi genforener vores kontinent, skal vi nemlig passe på, at vi ikke glemmer denne dimension. Også Euro-Middelhavspartnerskabet er af fundamental betydning for vores interesser, og vi er ved at undersøge de forskellige måder, vi kan puste nyt liv i det og styrke det på. Vi må heller ikke glemme Unionens nordiske dimension, som er af stor vigtighed, og som formandskabet naturligvis ikke vil glemme.

Det andet E står for employment, det vil sige beskæftigelse. Denne prioritering svarer i stor udstrækning til den nye økonomiske og sociale dagsorden, vi vedtog i Lissabon. Jeg er helt enig i, at vi skal gøre en indsats for at gennemføre den. Kommissionen glæder sig navnlig over, at formandskabet lagde vægt på moderniseringen af arbejdsmarkedet og på nødvendigheden af at sikre lige muligheder for mænd og kvinder i vores samfund. En modernisering af vores økonomier er ensbetydende med flere arbejdspladser, og det at fremme lige muligheder for mænd og kvinder er et vigtigt aspekt i kampen mod diskrimination. Kommissionen vil arbejde tæt sammen med formandskabet for at bidrage til, at topmødet i Stockholm - som i høj grad vil dreje sig om disse aspekter - bliver en succes. Kommissionen har i den forbindelse til hensigt at foreslå en ny strategi for indførelsen af et europæisk arbejdsmarked inden 2005, og detaljerne i denne strategi vil blive skildret i den sammenfattende rapport, som vi er ved at udarbejde med henblik på mødet i Stockholm.

Det tredje E står for environment, det vil sige miljø. Vores medborgere er bekymrede over miljø- og forbrugerbeskyttelsesspørgsmålene, og det gælder også fødevaresikkerheden, som er særligt vigtig i denne tid. De nylige begivenheder i forbindelse med kogalskabskrisen minder os om dette på den mest dramatiske måde, og Kommissionen har allerede iværksat nogle konkrete foranstaltninger for at gøre noget ved denne nødsituation. Det er vores ansvar over for de kommende generationer at sikre en bæredygtig udvikling i vores samfund og på langt sigt at gøre vores økonomier forenelige med klodens balance. Jeg regner med at samarbejde med det svenske formandskab, når det gælder om at give Den Europæiske Union en effektiv og sammenhængende strategi for den bæredygtige udvikling. På topmødet i Göteborg skal der træffes nogle konkrete og praktiske foranstaltninger - og jeg vil gerne gentage, at de skal være konkrete og praktiske - med hensyn til dette vigtige aspekt.

Unionen skal i denne sammenhæng holde fast ved sit ønske om at påtage sig en vejledende rolle i de spørgsmål, som vedrører klimaændringerne. Vi skal opfylde de forpligtelser, vi indgik i Kyoto, og lægge et konstant pres på vores internationale partnere, så de opfylder de forpligtelser, de selv indgik i Kyoto. Bogstavet E angiver i den forbindelse også en mere bevidst indsats på energiområdet og en nøje overvejelse af alle de aspekter, der har at gøre med energiforsyning og energikildernes brug, bevarelse og miljøvenlighed. Derfor er jeg glad for, at formandskabet lagde vægt på disse aspekter.

I mine taler her i Parlamentet har jeg flere gange givet udtryk for ønsket om en videreudvikling af EU's gennemsigtighedspolitik, og det glæder mig, at statsminister Persson lagde vægt på dette emne og brugte en betydelig del af sin tale på at sige noget om dette. Borgernes deltagelse - både i de vigtige beslutninger og i EU's og EU-institutionernes dagligdag - er nemlig en af Kommissionens prioriteringer. Jeg vil således gerne forsikre formandskabet for, at det kan regne med vores fulde støtte til den indsats, det vil gøre for at fremme åbenheden og gennemsigtigheden.

Fru formand, hr. statsminister, mine damer og herrer, de initiativer, der er planlagt til at finde sted i dette halvår, er ambitiøse, og jeg er sikker på, at de vil efterlade sig et varigt spor i vores medborgeres sind. Jeg opfatter dog ikke de halvårlige formandskabers arbejde som isolerede handlinger, men snarere som en fortsat indsats og som noget, der varer ved.

Jeg sætter derfor stor pris på den svenske statsministers bestræbelser på at forsikre os for, at hans aktiviteter vil tage udgangspunkt i det grundlag, som det foregående formandskab har skabt med sit omfattende arbejde, der tog sigte på at gøre det muligt for det efterfølgende formandskab at videreføre arbejdet på en effektiv måde. Det gælder ikke mindst, når man tænker på det afgørende emne for perioden efter Nice, nemlig den særlige debat om Unionens fremtid. Sidste gang, jeg talte her i Parlamentet, forklarede jeg, at jeg ikke alene var skuffet over visse aspekter i den netop vedtagne traktat, men også og ikke mindst over den atmosfære, der herskede under hele topmødet. På topmødet i Nice lykkedes det kun de 15 medlemsstater - som alle sammen koncentrerede sig om deres egne interesser, hvilket måske er forståeligt nok - at nå frem til en mangelfuld aftale.

(Bifald)

Desuden - og det er det vigtigste punkt - var de fleste stats- og regeringschefer mere tilbøjelige til at ville sikre sig muligheden for at blokere Unionens fremtidige handlinger end til at finde en måde at nå videre med vores fælles sag på.

(Bifald)

Mødet i Nice viste således tydeligt, hvad man forstår ved en aftale efter laveste fællesnævner. Det ville være farligt at tro, at vi kan fortsætte i den retning. Da jeg kom tilbage fra Nice, havde jeg fået bekræftet en overbevisning, som jeg allerede havde, og som jeg allerede havde givet udtryk for her i Parlamentet, nemlig at det i modsætning til det, man nogle gange siger, ikke er "Monnet-metoden", der har vist sine begrænsninger. Det er derimod den mellemstatslige metode, som er ved at være forældet.

(Bifald)

Det bør vi derfor tage ved lære af, når det gælder debatten om Unionens fremtid, der fører os helt frem til 2004, selv om det endnu er for tidligt til, at vi kan danne os et fuldstændigt billede i den forbindelse.

Det første, vi kan lære, er, at vi ikke kan gøre nogen positiv eller varig indsats for at sikre Europas fremtid, hvis ikke vi straks inddrager de europæiske samfundskræfter og naturligvis også de kræfter, der er i alle ansøgerlandene.

Det forløb, der skal finde sted indtil 2004, kan efter min mening opdeles i tre forskellige faser. Den første fase er allerede begyndt, og i denne fase skal vi gøre os nogle åbenhjertige overvejelser, sådan som vi gør i dag. I løbet af denne fase bør vi sørge for den bredest mulige debat om Europas fremtid på alle niveauer i det civile samfund og i de politiske og videnskabelige kredse. Vi skal alle sammen bidrage til at fremme og uddybe debatten. Derfor er det nødvendigt, at vi straks opstiller en konkret målsætning, nemlig at vi i 2004 skal nå frem til et harmonisk og stabilt system, der gør det muligt for den udvidede Union at fungere på en demokratisk, legitim og effektiv måde.

Bidraget fra Europas demokratiske politiske partier er afgørende for, at denne debat kan blive forankret i det civile samfund. Ud fra dette synspunkt vil jeg især gerne holde et møde i den nærmeste fremtid med gruppelederne for de politiske partier her i Parlamentet. Jeg håber, at vi ved hjælp af en sådan meningsudveksling kan nå frem til nogle praktiske konklusioner med hensyn til de målsætninger, vi skal nå, og de instrumenter, vi skal benytte os af for at nå disse målsætninger. Det skal være en åbenhjertig debat, hvor der ikke er nogen forud fastlagte begrænsninger. Det siger ikke mindst sig selv, at den værste måde at tage denne debat op på ville være at holde sig til de fire emner i Nice-erklæringen, eftersom der her er tale om perioden efter Nice. Disse emner, nemlig chartret om grundlæggende rettigheder, en forenkling af traktaten, en klarlæggelse af beføjelserne og forslaget om et tokammersystem, er selvfølgelig yderst vigtige. Nogle af emnerne har været genstand for et betydeligt stykke arbejde, hvilket f.eks. var tilfældet med traktatens omstrukturering, men de er kun dele af nogle grundlæggende overvejelser, som både skal være mere omfattende og mere dybtgående, ...

(Bifald)

... og som på en effektiv måde blev sammenfattet i selve titlen på stats- og regeringschefernes erklæring, da de stillede sig selv følgende spørgsmål: "Hvilken fremtid ønsker vi for Europa?" Jeg håber, at Parlamentet - via sine politiske partier - til fulde vil opfylde sin rolle med at give Fællesskabets beslutningstagning demokratisk legitimitet, og at det ligeledes vil bygge en bro til de nationale politiske partier, en bro, der når helt frem til de befolkninger, som disse partier repræsenterer.

(Bifald)

Jeg anmoder Dem kraftigt om at gøre dette, og jeg vil støtte Dem i den forbindelse. Jeg tror, at det er nødvendigt for Europas fremtid. Kommissionen har for sit vedkommende til hensigt at indlede en omfattende og åbenhjertig dialog med de europæiske samfund og med hovedaktørerne i Unionens politiske systemer. Dette er den første fase.

Den anden fase skal begynde umiddelbart efter topmødet i Laeken i december 2001. Denne fase, som vi kunne kalde for de strukturerede overvejelsers fase, er den vanskeligste fase, og den skal munde ud i en praktisk sammenfatning af de synspunkter, der blev givet udtryk for i løbet af den foregående fase. Den kan ikke blot være en rent mellemstatslig forhandling for lukkede døre. Det har vi lært af topmødet i Nice. I Laeken skal vi opfinde en ny metode, som opfylder kravet om åbenhed og legitimitet.

Den tredje og uundgåelige fase bliver nødvendigvis en ny og regulær regeringskonference. Denne konference bør efter min mening være kort, konkluderende og afgørende. Alle tre adjektiver er vigtige: kort, konkluderende og afgørende.

Som jeg sagde før, skal de overvejelser, vi foretager, være åbenhjertige, for sådan som man har slået fast i de sidste par dage, drejer det sig hovedsagelig om at overveje den politiske struktur i en Union med 25 medlemmer eller derover.

Jeg ville dog ikke gøre min pligt eller handle i overensstemmelse med min overbevisning, hvis jeg ikke endnu en gang - eftersom de stadig er aktuelle - mindede om de bekymringer, jeg gav udtryk for her i Parlamentet den 3. oktober sidste år. Jeg er nemlig af den faste overbevisning, at fællesskabsmetoden og en rationalisering, forenkling og udvidelse af denne metode er Unionens fremtid og ikke dens fortid. I de sidste 40 år - og navnlig efter Maastricht-traktaten - har unionssystemet faktisk udviklet et politisk system sui generis, der ikke kan reduceres til blot at være en national model. Unionen er nemlig demokratisk, hvilket vil sige, at den bygger på en dobbelt legitimitet: den, som den får af de europæiske befolkninger, som De repræsenterer, mine damer og herrer, og den, som den får af medlemsstaterne, der er repræsenteret i Rådet, som også selv er baseret på en demokratisk afstemning i medlemsstaterne. Der er således tale om en dobbelt demokratisk legitimitet, og det er derfor ikke sandt, at der ikke er nogen legitimitet. Unionen er ikke blot demokratisk, men også effektiv, fordi den er bygget op omkring en institution - nemlig Kommissionen - som er et uafhængigt udøvende organ, men som også er opmærksom på alle medlemsstaternes balance og interesser, både de store og de små medlemsstaters. Kommissionen er en nødvendig betingelse for, at vi kan samle Fællesskabets beføjelser, så det bliver muligt at tage fremtidens store udfordringer op, f.eks. udvidelsen. Endelig er det muligt at kontrollere Unionen, eftersom Domstolen sikrer, at alle overholder de fælles regler.

I denne sammenhæng er debatten om det, der skal gøres eller ikke skal gøres på europæisk og nationalt plan, når det gælder den konkrete styringsindsats, yderst hensigtsmæssig, og den er en konsekvens af denne debat. Unionens og dens medlemsstaters sammenhæng og samhørighed skal være blevet styrket efter denne debat. Det er absolut nødvendigt at undgå enhver splittelse af Fællesskabets beslutningsproces, og det er navnlig nødvendigt at undgå enhver splittelse af Kommissionens indsats, da det er i modstrid med det mål, vi har sat os. Og det er ikke mindst, fordi vi - såfremt man ønsker at give udtryk for forskellene med hensyn til lydhørheden over for det ønskelige integrationsniveau - nu råder over et meget vigtigt instrument, nemlig det tættere samarbejde, som jeg gerne vil gentage er meget vigtigt, og som Nice-traktaten nu giver mulighed for i forbindelse med fællesskabsmetoden. Kun en sammenhængende indsats, som revideres på baggrund af subsidiaritetsprincippet og på baggrund af en klarere idé om Europas styring, og som bygges op omkring de tre institutioner ifølge fællesskabsmetoden, kan sikre os dette resultat.

Fru formand, hr. statsminister, mine damer og herrer, vi står nu foran en periode, som er fuld af opgaver og initiativer. Udfordringerne er store, men vores beslutsomhed er lige så stor. Kommissionen vil arbejde tæt sammen med de forskellige formandskaber, så vi kan fuldføre vores vigtige opgave. Jeg stoler på Dem alle sammen - på alle Europas mandlige og kvindelige politikere her i Parlamentet - og jeg stoler på Deres samarbejdsvilje.

(Kraftigt og vedvarende bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Poettering (PPE-DE). - (DE) Fru formand, hr. formand for Rådet, hr. kommissær, kære kolleger, hr. rådsformand Persson, De har tilbudt Europa-Parlamentet og grupperne et godt samarbejde. Vi tager det gerne op, gode kontakter er der jo. Jeg kan sige Dem på vegne af vores gruppe, at De også indholdsmæssigt har vores fulde støtte, hvis det fælles Europa står i centrum hos Dem og ikke regeringssamarbejdet, som vi afgjort forkaster i fællesskabsstrukturen. Et tilbagefald til dette samarbejde mellem regeringer må ikke ske!

(Bifald)

De har et meget sympatisk naboland - ligesom også Sverige er sympatisk. Man hører noget mere i Finland om det fælles Europa, og jeg ville ønske, at Finland og Sverige i disse spørgsmål ville være af én og samme mening. De står nu dér, hvor tidligere formandskaber slap, og dermed overtager De en gældspost, nemlig Nice-traktaten. Jeg er ikke enig i Deres opfattelse af, at Nice-traktaten er en succes, sådan som De har beskrevet det her. Men en gældspost er også en chance, fordi man kan afbetale gælden. Vi vil gerne sammen med Dem i de næste uger og måneder afbetale Nice-gældsbyrden. Derfor stemmer vi som Gruppe for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater på nuværende tidspunkt hverken ja eller nej til Nice-traktaten.

Jeg har netop overrakt rådsformandskabet, repræsenteret ved hr. Danielsson, Det Europæiske Folkepartis beslutning fra kongressen i Berlin. Romano Prodi, kommissionsformanden, har talt om nødvendigheden af et tæt samarbejde, ikke kun inden for fællesskabsstrukturen i vores europæiske partier, men med de nationale partier. Vores PPE-kongres har, uden at nogen stemte imod, med stemmerne fra alle 42 nationale partier, vedtaget nogle principper, som jeg gerne vil nævne for Dem. For det første regeringskonferencens systematik. En konference, som henslæber sig over uger og måneder, hører fortiden til, det er ikke en model for fremtiden. Vi er afgjort imod at holde fast ved det gamle system.

(Bifald)

For det andet opfordrer vi Dem til allerede temmelig hurtigt - forberedelserne skal begynde under Deres formandskab og bør så føre til en afgørelse i Laeken under belgisk formandskab - at nedsætte en konference, som anvender konventets metodik og model, og hvor Europa-Parlamentet skal være stærkt repræsenteret og naturligvis også de nationale regeringer, men frem for alt også Kommissionen. Vi opfordrer Dem til snart at åbne for debatten, og vi opfordrer Dem også til, hr. rådsformand, at udrydde de fejl, som har indsneget sig i Nice-traktaten, før den underskrives.

Vi har hørt, at man ville give Polen færre stemmer i Ministerrådet end Spanien. Det blev korrigeret, fordi det angiveligt kun var en slåfejl. Der er en anden slåfejl: Tjekkiet og Ungarn, som har samme befolkningstal som Belgien og Portugal, skal kun have 20 europadelegerede, de andre to lande 22. Lad os også give Tjekkiet og Ungarn 22 medlemmer i Europa-Parlamentet, og lad os ikke begynde udvidelsen med en diskriminering af disse to lande! Det kan De korrigere før underskrivelsen, for hvis det kun er en teknisk fejl, kræves der jo ingen politiske beslutninger.

Endelig gennemsigtighedsspørgsmålet. Vi ser med stor bekymring, at der, også tydeliggjort gennem Ministerrådets generalsekretariats handlemåde - og hr. Solana, som jeg respekterer højt, bekymrer sig jo mere om den højtstående repræsentants opgave - i toppen af Ministerrådets generalsekretariat findes mange hindringer, at man hverken vil give Kommissionen eller Europa-Parlamentet informationer. Sørg De for gennemsigtighed, det er det store håb, vi nærer til Deres formandskab.

(Bifald)

Hr. formand, da jeg jo læser alt, hvad den betydningsfulde statsminister og rådsformand siger, omhyggeligt, har jeg taget Deres tale fra 5. oktober til den Nordiske Klub til efterretning, og her sætter De Deres lid til Ministerrådet. Jeg håber, at De er blevet klogere af Maastricht! Ministerrådet skal ikke styrkes, det skal være mere åbent, og det skal reformeres, således at Ministerrådets døre også åbnes for offentligheden.

Som tredje og sidste punkt er der udvidelsen. Her er vi af samme opfattelse, udvidelsen er for os en moralsk, historisk og politisk forpligtelse, og den må - ligegyldigt hvordan vores afgørelse vedrørende Nice bliver - ikke udskydes.

Lad mig afslutningsvis sige, at Europas konkurrenceevne skal styrkes. De har sagt meget positivt om euroen. Jeg er enig med Dem, men har De mod til at styrke euroen i Europa ved at sige til befolkningen i Deres land, at euroen er en nødvendighed, og at Sverige ledsager os ad denne vej?

(Bifald)

Jeg ønsker Dem succes, og hvis De har succes, har vi også succes. De tilhører ikke vores parti, alligevel ønsker jeg Dem succes, fordi det drejer sig om det største E, nemlig Europa, og lad os derfor arbejde i fællesskab.

 
  
MPphoto
 
 

  Barón Crespo (PSE). - (ES) Fru formand, hr. formand for Rådet, hr. formand for Kommissionen, mine damer og herrer, jeg vil indlede med at byde formanden for Rådet, statsminister Persson, velkommen. Det er første gang, Sverige har Rådets formandskab, og det har givet udtryk for sine prioriteter, de berømte tre E'er, som er i overensstemmelse med de europæiske socialisters og socialdemokraters tilkendegivelser, for jeg kan med stolthed sige, at hr. Persson og hans parti tilhører min politiske familie, og desuden har den svenske statsminister her fremkommet med et forsvar af den europæiske sociale model og dens tilpasningsevne i globaliseringstider, som fylder os med stolthed.

(Bifald)

Hvad angår beskæftigelse, vil jeg sige til ham, at han på topmødet i Stockholm kan regne med, at vi taler om beskæftigelse, innovation og det begreb, som han afsluttede sit indlæg med: social samhørighed. Hvad angår udvidelsen, håber jeg, at Sveriges begejstring for udvidelsen vil få svenskerne til at forelske sig mere i Den Europæiske Union. Og hvad angår miljø, støtter vi Sveriges initiativ til at give bæredygtig udvikling indhold.

Rådsformanden har imidlertid, fru formand, nævnt et spørgsmål, der er grundlæggende for os, nemlig spørgsmålet om den europæiske offentlighed. Det europæiske barometer, der i de seneste dage er blevet offentliggjort i diverse aviser, afspejler den skizofrene situation, vi befinder os i. Borgerne, herunder de britiske, efterspørger flere europæiske løsninger på problemerne, og alligevel har de meget lidt tillid til institutionerne. Og det er noget, der påvirker Kommissionen og Parlamentet og også de nationale regeringer. Og beviset er problemet med kogalskab. Kommissionen, og jeg taler om Santer-Kommissionen, udførte sin rolle, og det gjorde Prodi-Kommissionen også. Parlamentet oprettede et undersøgelsesudvalg i 1997, og i denne weekend har vi igen kunnet se, hvordan den østrigske og den italienske regering erkender problemet, når der ikke er nogen anden udvej. De fortsætter med strudsepolitikken, når det, der er nødvendigt, er, at vi finder europæiske løsninger på europæiske problemer.

Det næste emne, som det svenske formandskab og vi alle sammen skal beskæftige os med fra 2001, som starter nu, til 2004 - det er fire år og mange mellemliggende valg, herunder valget til Europa-Parlamentet - er post Nice-spørgsmålet. Og jeg vil her give det svenske formandskab en opfordring. De er nok ikke eksperter i Fællesskabets institutionelle labyrint. Men De har en anerkendt erfaring i demokrati og gennemsigtighed, og det er det, vi har brug for i øjeblikket. Derfor har De et særligt ansvar. Og jeg bifalder den vilje, hvormed De har slået fast, at De ønsker at få en klar aftale om et emne så følsomt som aktindsigt i dokumenter, men det er nødvendigt at gå endnu videre. De har oplevet de fem dage, som Det Europæiske Råd i Nice varede, og De må have været lige så udmattet som Deres kolleger. Jeg giver kommissionsformand Prodi ret i, at det ikke er "Monnet-metoden", der er årsagen. Det er den mellemstatslige metode, for jeg skal gøre Dem opmærksom på - og det er en skandale - at ambassadørerne stadig er i gang med at afslutte forhandlingen. De har sagt, at traktaten undertegnes i løbet af en måned. Det er nødvendigt at se, hvilke ændringer der indføres i traktaten. Det kan ikke være rigtigt. Den metode må afskaffes.

(Bifald)

Ud over det, De sagde, da De gik, er der et positivt element i bilag IV: Der tales ikke om endnu en regeringskonference. De taler om en medlemsstatskonference. Og De har helt konkret sagt, at Parlamentet har en enestående rolle med hensyn til at tage initiativet, og da vi skaber fornyelse, vil jeg henvise til det forslag - et initiativ fra Kommissionen, som jeg bifalder - som kommissionsformand Prodi har stillet. Vi har fire år. Han har foreslået tre faser: Den første er åbne overvejelser. Jeg opfordrer Rådet til at deltage i den første fase, som skal indledes og afsluttes i Laeken, hvor vi skal finde en metode at gå frem efter, og det drejer sig ikke kun om fremtiden for Unionen, men om fremtiden for den udvidede Union, for efter Nice er landene allerede med os, og de skal lære, hvordan vi fungerer, hvilket er en temmelig omfattende opgave. Derfor anmoder jeg Dem om, hr. rådsformand, at De også tager initiativer med henblik på topmødet i Laeken i slutningen af året.

Dernæst skal vi finde ud af, hvilken metode det skal være. For mit eget og min gruppes vedkommende skal metoden være alle vores landes demokratiske metode. Debatten skal foregå i parlamentsregi, og den skal foregå med lys og stenografer. I dag er det med Internettet. Og det er at tilpasse og forbedre mødemetoden. Ikke andet. Og naturligvis mangfoldiggøre debatten i alle medier, men ikke at sætte det civile samfund op imod parlamenterne, for vi har repræsentative demokratier, og der skal udvikles et komplekst system.

Og endelig, fru formand, og nu slutter jeg, mener jeg, at medlemsstatskonferencen skal være den sidste akt, hvor der træffes beslutning om konkrete spørgsmål, og ikke en træg og endeløs proces.

Og dermed, fru formand, og nu slutter jeg virkelig, kunne De tilføje endnu et E til den europæiske proces, og det siger jeg som spanier: E for esperanza (håb).

(Bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Malmström (ELDR). - (SV) Fru formand, Kommission, velkommen til, hr. statsminister, de næste seks måneder bliver spændende. Det er vigtige politiske opgaver, der venter os, og forhåbentlig kan et vellykket formandskab også få en positiv betydning for opinionen. Det kan vise vores landsmænd derhjemme, at man kan udrette noget godt sammen i EU. Det kan vise de europæiske kolleger, at Sverige ikke er stædig, men derimod ønsker en konstruktiv deltagelse i det europæiske bygningsarbejde.

Den Liberale Gruppe støtter fuldt ud Sveriges beslutning om at prioritere udvidelsen. Ingen opgave er vigtigere end at skabe et helt Europa, og forhandlingerne har virkelig brug for et spark fremad i løbet af foråret. Vi kunne også godt tænke os en dato for, hvornår de første lande kan tiltræde.

Et andet spørgsmål, som statsministeren har både De Liberales og store dele af Parlamentets støtte til, er åbenheden. Spørgsmålet om offentlighedens adgang til dokumenter er et vigtigt demokratisk spørgsmål, der har central betydning for borgernes tillid til hele EU-projektet. I løbet af efteråret har Rådet trådt vande i dette spørgsmål - arbejdet med artikel 255 - og nu vil vi se resultater. Vi har store forventninger til Sverige og Sveriges rolle med hensyn til at drive og forsvare den model, der bl.a. findes i Sverige og Nederlandene. Hvorfor ikke starte med at åbne Ministerrådets møder som et godt eksempel?

Demokratispørgsmålet er også tæt forbundet med det, der skal ske efter mødet i Nice. Traktaten skal forenkles. EU's arbejdsopgaver og kompetence skal tydeliggøres. Den Liberale Gruppe mener også, at europæerne har brug for en fælles europæisk forfatning. I arbejdet med resultaterne fra Nice skal borgerne involveres. Det er op til Sverige at indlede den fase, som kommissionsformand Prodi kalder åben refleksion. Det ville være rart at høre lidt mere konkret, hvordan statsministeren ser på denne opgave, på metoderne og på disse spørgsmål, der skal bearbejdes, inden det belgiske formandskab tager over.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Hautala (Verts/ALE). - (SV) Fru formand, hr. formand for Kommissionen, hr. formand for Rådet, jeg vælger at tale svensk i dag, da det er mit lands andet modersmål.

Hr. rådsformand, jeg tror faktisk, at forventningerne til det svenske formandskab er meget store efter vores erfaringer med det franske formandskab. Jeg er personligt overbevist om, at Sverige atter kommer til at bekræfte reglen om, at de mindre medlemslande ofte er mere upartiske, hvilket fremmer de fælles europæiske interesser frem for de snævre nationale interesser. Det er Deres første formandskab, og Deres ambassadør - hvis jeg må have lov at sige dette offentligt - har på en meget hyggelig måde sammenlignet det første formandskab med at miste sin uskyld. Han vil faktisk ikke komme til at miste sin uskyld på en voldsom måde. Jeg kan forsikre Dem om, at Europa-Parlamentet kan hjælpe et formandskab, og således kommer De til at miste Deres uskyld på en meget blid og venlig måde.

Min gruppe ønsker frem for alt fremskridt på følgende områder: Den bæredygtige udvikling skal være en realitet nu. Det er nu eller aldrig. I Göteborg skal man bekræfte målsætningerne og indikatorerne i overensstemmelse med det, som De har fortalt. Den civile krisestyring er noget, der kan fremmes under et svensk formandskab. Konfliktforebyggelse på alle udenrigspolitiske områder er meget vigtig for vores gruppe. Vi glæder os over Deres løfte om et program på dette område.

Noget, der måske ikke fremgår helt klart af den svenske dagsorden, er en omfattende reform af EU's landbrugspolitik, der tager udgangspunkt i det faktum, at vores mad atter skal være sikker. Miljøet skal ikke længere skades, og dyrene skal ikke længere plages. Jeg har fulgt med i den svenske debat, og jeg har fundet ud af, at De, hr. rådsformand, pludselig har opdaget, at De egentlig er vegetar eller i det mindste deltidsvegetar. Jeg vil gerne byde Dem velkommen i klubben.

Hr. rådsformand, her får De måske mulighed for at overraske Dem selv og Deres svenske medborgere - på visse områder er der faktisk brug for mere Europa, ikke mindre. Miljøskatter er et godt eksempel. Alle forstår, at man på dette område skal afskaffe kravet om enstemmighed. Her er der brug for en fællesskabsmetode, altså stærke fælles institutioner - Kommissionen og Parlamentet - frem for regeringssamarbejdsmetoden, hvilket mine kolleger også har understreget. Regeringssamarbejdsmetoden består i høj grad af møder bag lukkede døre uden for parlamentarisk kontrol. Det vil ikke føre til den åbenhed, De efterstræber. Jeg vil kalde det et swedish paradox. De må indse, at åbenheden er betinget af, at man afskaffer regeringssamarbejdsmetoden.

Efter topmødet i Nice er det vigtigt, at vi indleder en omfattende reform af EU med deltagelse af de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet. Jeg håber, at De tager udfordringen fra kommissionsformanden op.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Sjöstedt (GUE/NGL). - (SV) Fru formand, kolleger, hr. formand for Rådet, i det svenske formandskabs program findes der flere punkter, som vi kan støtte i Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe. Vi finder prioriteringerne - udvidelsen, miljøet og beskæftigelsen - både vigtige og rigtige. Der findes også andre positive elementer i programmet, der er værd at fremhæve, bl.a. foranstaltninger mod handel med kvinder og bestræbelserne på at skabe en varig fred i Palæstina.

Hvad angår udvidelsesforhandlingerne, finder vi det afgørende, at EU tager hensyn til ansøgerlandenes særlige behov, og at disse ikke tilbydes et EU-medlemskab på anden klasse.

I forhold til denne målsætning er resultaterne af Nice-mødet en fiasko. Der blev ikke indført reformer af EU, der reelt fremmer udvidelsen. Tværtimod blev beslutningsprocessen besværliggjort. Det er også helt uacceptabelt, at ansøgerlande som Tjekkiet og Ungarn blev direkte diskrimineret ved at få færre pladser i Europa-Parlamentet end EU-lande med et tilsvarende befolkningstal. Det er en pinlig fejltagelse, der skal rettes. Mit første spørgsmål til det svenske formandskab lyder derfor således: Er De villig til at rette op på denne fejl i de tiltrædelsestraktater, der nu skal forhandles om?

Visse EU-lande vil udelukke borgerne fra de kommende EU-lande fra Unionens arbejdsmarked i lang tid. En sådan diskriminering er uacceptabel. I stedet er det afgørende, at alle, der arbejder i et EU-land, skal følge landets aftaler og love på arbejdsmarkedet, så den frie bevægelighed ikke fører til dumping af sociale vilkår.

En virkelig venstrepolitik skal sætte beskæftigelsen højere end den økonomiske politik i stedet for den dogmatiske monetarisme, der i dag dominerer EU og Den Monetære Union. Med en sådan politik skal der også være demokratisk kontrol med Den Europæiske Centralbank. Men dagens EU-regeringer har - uanset politisk farve - prioriteret tilpasningen til ØMU'en højere end velfærden og kampen mod arbejdsløsheden. Denne politik skal revurderes.

Fra forskellige sider i Den Europæiske Union vokser kravene om at styre den tøjlesløse kapitalisme gennem politiske beslutninger i stedet for den fortsatte liberalisering og den frie spekulation, vi ser i dag. Der er bl.a. krav om en beskatning af valutatransaktioner - den såkaldte Tobin-skat. Flere af medlemmerne af den svenske regering har udtalt sig positivt om denne idé. Her er Deres store chance for at tage et initiativ under det svenske formandskab. Mit andet spørgsmål til formandskabet lyder derfor således: Hvilke initiativer vedrørende en Tobin-skat planlægger De under det svenske formandskab?

Det vigtigste spørgsmål på miljøområdet i det kommende halve år bliver forhandlingerne om Kyoto-protokollen vedrørende en reduktion af drivhusgasemissioner. Det er utroligt vigtigt at nå frem til en aftale, men det er endnu vigtigere at få en aftale med indhold. Vi mener, at en sådan aftale skal bygge på reelle reduktioner af drivhusgasemissioner, så de rige lande, der allerede har de største emissioner, ikke får lov til at købe sig fri gennem handel med emissionsrettigheder.

I det nyligt indgåede forlig om udsætning af genmodificerede afgrøder var Sveriges optræden en skuffelse. Sverige modsatte sig aktivt en offentlig registrering af genmodificerede afgrøder. Vi håber, at Sverige forbedrer sig og ikke går ind for at hæve det de facto-eksportstop, der findes på området. EU's lovgivning på området er fortsat helt utilstrækkelig ud fra et miljøperspektiv.

Det ser desværre ud til, at det svenske formandskab ikke vil gøre noget for at ændre grundlæggende på EU's ansvarsløse flygtningepolitik, der med Schengen-aftalen som værktøj dagligt skaber nye tragedier. Tværtimod har vi set, hvordan Sverige accepterer forringelser - senest gennem en skærpelse af transportøransvaret. Det medfører en slags privatisering af asylproceduren, hvor mange asylansøgeres skæbne i praksis afgøres af lufthavnspersonalet uden for Den Europæiske Union.

Den største skuffelse i Sveriges optræden er imidlertid militariseringen af EU. Sverige opgiver ikke blot sin alliancefrihed og selvstændige politik, men skal nu også aktivt virke for en militarisering af EU. I EU-hæren skal der sågar indgå tyrkiske tropper. De tropper, der den ene dag kan begå overgreb i deres eget land eller besætte et naboland, kan den næste dag gøre tjeneste i EU-hæren. NATO-landet Tyrkiet kræver også indflydelse over EU's politik på dette område for at stille sine styrker til rådighed for NATO. Mit tredje spørgsmål til Göran Persson lyder derfor således: Kan De love, at Tyrkiet ikke får en sådan indflydelse?

Jeg ser frem til at få besvaret mine tre spørgsmål om muligheden for at ændre Nice-traktatens diskriminering af Ungarn og Tjekkiet, om Deres tiltag for at gennemføre Tobin-skatten og om Deres syn på Tyrkiets deltagelse i og indflydelse på EU's militær. Med disse ord vil vi i Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe ønske det svenske formandskab held og lykke.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Collins (UEN). - (EN) Fru formand, jeg vil for det første gerne ønske det svenske formandskab al mulig succes velvidende, at dets succes helt bestemt også vil blive Europas succes.

Jeg vil gerne bifalde det svenske formandskabs indlæg her i eftermiddag som et indlæg, der forekommer yderst konstruktivt og pragmatisk. Jeg bifalder også de kommentarer, vi har hørt fra Kommissionens formand, hr. Prodi.

Den svenske regering har gjort det klart, at den har til hensigt at prioritere, hvad der er kendt som de tre E'er under dens formandskab for Unionen, og det betyder, at den vil beskæftige sig med de væsentligste problemer i forbindelse med udvidelsen af Unionen (enlargement), beskæftigelsesspørgsmål (employment matters) og fremme af miljøspørgsmål (environmental issues).

Jeg ville helt bestemt bifalde en intensivering af udvidelsesforhandlingerne mellem ansøgerlandene og Den Europæiske Union. Vi bør erindre, at tiltrædelsesforhandlingerne er opdelt i næsten 40 forskellige forhandlingskapitler, der omfatter ethvert område af den sociale og økonomiske aktivitet, der gennemføres af Den Europæiske Union. Mange af de mere vanskelige forhandlingskapitler er for nærværende endnu ikke blevet taget op, og der er her tale om landbrugsspørgsmål, den frie bevægelighed for personer, gennemførelsen af EU's social- og beskæftigelseslovgivning og indarbejdelse af mange EU-direktiver og -forordninger inden for miljøområdet.

Dette er kernen af problemet, for så vidt angår spørgsmålet om udvidelse af Den Europæiske Union. Ansøgerlandene ønsker, at EU-lederne skal angive en fast dato for den næste udvidelse af Unionen. Men EU-regeringerne ønsker en afslutning af de mere vanskelige forhandlingskapitler mellem ansøgerlandene og Den Europæiske Union, inden en sådan dato kan meddeles.

Men det, at EU-lederne var i stand til at blive enige om en reform af beslutningsprocedurerne inden for EU-institutionerne i Nice før jul, udgør helt bestemt et skridt i den rigtige retning. Ansøgerlandene kan nu søge trøst i, at EU har reformeret sine interne beslutningsprocedurer, således at udvidelsesprocessen kan finde sted på en strømlinet og struktureret måde.

Jeg bifalder, at den svenske regering vil sikre, at beskæftigelses- og miljøspørgsmål forbliver øverst på dagsordenen under dets formandskab for Unionen. Det er yderst vigtigt, at Den Europæiske Union garanterer, at alle sektorer af den europæiske industri kommer til at drage fordel af de nye informationsteknologier. Det er ligeledes vigtigt, at der sker en intensivering af støtten til beskæftigelsesinitiativer i mindre gunstigt stillede by- og landdistrikter.

Endelig håber jeg, at Den Europæiske Union og USA kan nå til enighed i Bonn i maj i år om en garanti for, at miljømålene om at reducere virkningerne af drivhuseffekten kan nås.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Dupuis (TDI). - (FR) Fru formand, hr. formand for Rådet, hr. formand for Kommissionen, jeg takker Dem for at være blandt os og for at være kommet med lange indlæg. Jeg kunne godt tænke mig at stille Dem et lille spørgsmål, hvis De tillader mig det, idet det haster. Unionen burde om nogle dage udtale sig om Afghanistan. Den skal indtage en fælles holdning. Sikkerhedsrådet har i løbet af de sidste par uger kun pålagt talebanerne embargo, og jeg kunne godt tænke mig at vide, hr. formand, om det også er EU's holdning.

Med hensyn til EU's fremtid har vi gjort mange virile armbevægelser og givet mange løfter. Nogle meddeler os, at vi stemmer imod Nice-traktaten, hvilket efter min mening er fuldt ud berettiget. Der er ikke kommet nogen svar, hvad demokrati angår, der er ikke kommet nogen svar, hvad retsstat angår, og Kommissionens tilintetgørelse er blevet planlagt, og den er blevet fuldendt i Nice. Der er derfor fuldstændig berettiget, at mange kolleger, og forhåbentlig flertallet, stemmer imod denne traktat.

Parlamentet har vænnet os til meget bodybuilding her i salen. Vi må se, hvad der sker, når det træder ind i ringen, når det skal stemme. Jeg ved ikke, hr. rådsformand, om De har noget at frygte, for fortiden er til stede for at informere os om mangt og meget. Jeg beder Dem selvfølgelig ikke om, hr. formand, at stemme imod Nice-traktaten. Jeg beder Dem blot om lidt medfølelse. Ved Köln-traktaten havde Rådet, som De var en del af, givet Parlamentet et gnaveben, nemlig chartret om de grundlæggende rettigheder. Det gik lidt sent op for Parlamentet, at det faktisk drejede sig om et gnaveben, og at det, der var vigtigt, var, hvad De besluttede i Nice, på den måde, De besluttede det, nemlig stemmevægtningen i Rådet og sammensætningen af Kommissionen.

Men i Nice gav De ikke Parlamentet et nyt ben, det er en kødbolle med stryknin, hr. rådsformand. Ved at tilbyde Parlamentet og Kommissionen en regeringskonference i 2004 har De faktisk ikke gjort andet end at give os en kødbolle med stryknin, for i 2004 eksisterer Parlamentet ikke mere. I 2004 er der i januar og februar forvalgkampagne til det direkte valg, og i marts, april og maj er der valgkampagne. I juni er der valg. I juli og august skal vi have et velfortjent hvil. I september er der de små nødvendige møder for at lære hinanden at kende. I oktober og november drøftes det famøse budgetspørgsmål, og endelig i december kommer regeringskonferencen. Hvis De allerede nu, hr. formand, kunne have lidt medfølelse og anmode Deres kolleger i Rådet om enten at fremskynde denne konference til 2003 eller at udskyde den til 2005, ville De måske redde Parlamentets ære. Meget ofte ved Parlamentet nemlig ikke, hvad det vil sige.

 
  
MPphoto
 
 

  Bonde (EDD). - Fru formand, EDD-Gruppen vil gerne lykønske Sverige med formandskabet, vi synes, det er en god skik, at formandskabet går på omgang. Vi glæder os til topmødet i Göteborg og håber, at rigtigt mange borgere vil møde op til de alternative arrangementer. Vi opfordrer rådsformandskabet til at genåbne forhandlingerne om Nice-traktaten, så den kan få et demokratisk eftersyn. I dag er resultatet mere centralisme og mindre parlamentarisk demokrati. Det er også chokerende, at forhandlingen er sluttet med en beslutning om at holde samtlige topmøder i Bruxelles, uden at beslutningen var bekendt for den svenske statsminister, som vi troede var med til at træffe beslutningen. Det er provokerende, at man kan behandle tjekkere og ungarere som undermennesker og give dem færre pladser i Parlamentet end lande med færre indbyggere. Det er uklogt at indføre flertalsbeslutninger om udnævnelse af de enkelte landes kommissærer, så bliver de jo EU's repræsentanter i medlemslandene i stedet for landenes repræsentanter i EU. Med en EU-regering, der er dannet ved flertalsbeslutning, går man i retning af et EU som statsdannelse i stedet for den vision om nationernes og demokratiernes Europa, som vælgerne ønsker. Vi opfordrer Sverige til at indføre ægte fleksibilitet i forhandlingerne om udvidelsen, så hovedparten af landene kan optages i samarbejdet og deltage i næste valg til EU-Parlamentet i 2004. Nice-traktaten er kaldt en udvidelsestraktat, men stemmevægte og pladser i Parlamentet står i en ikke-bindende erklæring, mens Amsterdam-traktatens bindende udvidelsesprotokol skal forsvinde. Vi opfordrer det svenske formandskab til at sikre, at en forbedret Nice-traktat først træder i kraft samtidig med, at EU optager nye lande, ellers ender vi jo med at skulle sige ja til en udvidelsestraktat, uden at vi får nogen udvidelse. Vi risikerer, at Nice-traktaten alene bliver en uddybningstraktat med mere union og mindre demokrati, og det er jeg sikker, at den nye svenske rådsformand ikke kan lide.

 
  
MPphoto
 
 

  Hager (NI). - (DE) Fru formand, hr. formand for Rådet, hr. formand for Kommissionen, kære kolleger, jeg har ganske vist i dag helt tilfældigt Nice-slipset på, men kommer alligevel ikke uden om at konstatere, at vi ligesom i Amsterdam også i Nice måtte opleve, at regeringskonferencen som instrument er ved vejs ende. Det ofte roste konvent er derimod efter min mening ikke fuldt ud modnet som procedure. Det kunne ganske vist tjene som udgangspunkt for en velfungerende procedure. Lad mig derfor i forbindelse med den kompetenceafgrænsning mellem medlemsstaterne og Unionen, som allerede blev berørt af både rådsformanden og kommissionsformanden, skitsere en effektiv procedure, således som den foresvæver mig.

I en første fase skulle der parallelt med den diskussion, der er påbegyndt under svensk formandskab, efter indbydelse fra Det Europæiske Råd - og det så tidligt som muligt - finde en diskussion og en meningsdannelse sted i de nationale parlamenter, som så ligesom Europa-Parlamentet hver især senest omkring foråret 2002 skulle stille et forslag vedrørende denne kompetenceafgrænsning. Først på dette grundlag bør et konvent indkaldes med deltagelse af forfatningseksperter, europareteksperter, repræsentanter for de nationale parlamenter, for Europa-Parlamentet, for nationale regeringer, men også for ansøgerlandenes regeringer og naturligvis for Domstolen og civilsamfundet, og det skulle have til opgave at stille et forslag til et katalog, og det senest i foråret 2003. På grundlag af dette forslag skulle Kommissionen i fase III af Det Europæiske Råd have til opgave at stille det et forslag til en kompetenceafgrænsning - det ville være tænkeligt inden udgangen af 2003.

Inden regeringskonferencen blev indkaldt, skulle dette forslag endeligt i fase IV - jeg har i min plan fastlagt flere faser end kommissionsformanden - underkastes en ny diskussion på nationalt plan, som skulle være afsluttet senest midt i 2004. Så indkaldes i fase V regeringskonferencen, som bør udformes kort og effektivt. På denne måde sikres en procedure med effektiv inddragelse af de nationale parlamenter, hvilket ikke var muligt hidtil med konventformen, og regeringscheferne stilles et akkorderet forslag. På denne måde ville institutionerne kunne optræde i fællesskab i stedet for som hidtil ved siden af hinanden.

 
  
MPphoto
 
 

  Schierhuber (PPE-DE). - (DE) Fru formand, for at fjerne enhver tvivl vil jeg gerne komme med en præcisering. Østrig oplevede søndag den 14. januar det første tilfælde af BSE-mistanke. Jeg vil gerne meddele Europa-Parlamentet, at instituttet i Tübingen i går meddelte os, at dette tilfælde er negativt. Jeg håber, at også alle yderligere tilfælde af BSE-mistanke i Østrig vil være negative.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Carlsson (PPE-DE). - (SV) Fru formand, hr. formand for Rådet, kære kolleger og kommissærer, det er herligt, at Sverige for første gang har formandskabet for EU. Vi kristelige demokrater har altid gjort kur til Sverige i Europa, men vi må desværre konstatere, at Sverige kun står inde for et "halvt formandskab". Eurospørgsmålene tager Belgien sig af. Til gengæld håber vi, at Sverige i sit formandskab kan skabe den nødvendige fremgang i udvidelsessamarbejdet.

Under det svenske formandskab skal den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik konkretiseres. Udviklingen er gået forbavsende hurtig på dette område, men nu skal ambitionerne have indhold. EU's relationer med NATO får stor betydning. For at undgå forvirring og for at give EU en supplerende rolle i forhold til NATO's militære kompetencer er det nødvendigt med engagement og evner til at løse uløste opgaver. Jeg håber derfor, at det faktum, at NATO slet ikke nævnes i det svenske program, mere er en tilfældighed end en del af en strategi.

EU skal have verdens mest dynamiske økonomi om 10 år. Sverige er et af de lande, der er nået længst i udviklingen af den nye økonomi. Vi har telekommunikations- og internetvirksomheder, der er blandt de førende i verden. Den primære årsag hertil er de liberaliseringer, der fandt sted under den moderate regering i 1991-1994. Markederne for telekommunikation, post, el og togtrafik samt landbrugsmarkederne blev liberaliseret. Det var Göran Persson overvejende modstander af på daværende tidspunkt, men han synes at have ændret opfattelse. Det glæder mig, og jeg håber, at Sverige med udgangspunkt i sine gode erfaringer kan fortsætte en sådan udvikling. Topmødet i Stockholm er en udmærket lejlighed. Lad det blive et liberaliseringstopmøde for job og velstand.

Debatten om globalisering og frihandel har fået stor opmærksomhed. Det er på tide at afskaffe EU's sidste protektionistiske hindringer. Sammen kan EU og den nye regering i USA afskaffe toldhindringer for landbrugsvarer og tekstilindustrien. Dét er om noget solidaritet med verdens fattige.

I modsætning til den svenske regerings støtteparti, Venstrepartiet, finder jeg det glædeligt, at det svenske formandskab i sit program skriver, at den som en af sine vigtigste prioriteringer vil arbejde for, at udviklingen i WTO fører til konkrete liberaliseringer. Denne erklæring er helt i tråd med Sveriges tradition for frihandel og åbenhed mod omverdenen. Sveriges handelsminister Pagrotsky har imidlertid omtalt den såkaldte Tobin-skat som en "sympatisk idé", og statsministeren har udtrykt forståelse for dem, der saboterede WTO-mødet i Seattle med opløb og uroligheder. Tobin-skatten er en trussel mod verdens fattige. En Tobin-skat vil blot forringe markedernes effektivitet. Derfor spørger jeg: Kan rådsformanden her over for Parlamentet give klar besked om, hvorvidt det svenske formandskab er for eller imod indførelsen af en Tobin-skat?

 
  
MPphoto
 
 

  Andersson (PSE). - (SV) Fru formand, medlemmer af Kommissionen og medlemmer af Parlamentet, jeg er glad for at byde Sveriges statsminister Göran Persson velkommen i Parlamentet. Jeg ser frem til alle formandskaber, men dette formandskab er noget ganske særligt, og jeg har særligt store forventninger hertil.

Jeg synes, at Sverige har opstillet gode prioriteringer - de tre E'er. Det handler om et begrænset antal områder - vigtige områder - der er i tråd med EU's dagsorden. Vigtigst er naturligvis udvidelsen. Det er en historisk opgave at forene øst og vest på vores kontinent efter mange års kold krig. Jeg kan ikke selv tænke mig en større og vigtigere opgave, som jeg kan få lov at deltage i og gennemføre i mit politiske liv.

Sveriges ambitioner om at fremme processen på dette område er prisværdige. Jeg håber, at forhandlingerne snart kan afsluttes med de første lande, og at man snart kan opstille en måldato for optagelsen af de første medlemmer. Jeg ved, at det er vanskeligt. Jeg ved også, at man skal være realistisk og undgå at skabe falske forhåbninger. Men samtidig er det vigtigt, at befolkningen i ansøgerlandene ikke fortvivler, og at de kan se lyset for enden af tunnellen.

Den anden prioritering gælder beskæftigelsen. Sverige har været ansporende med hensyn til beskæftigelsen. I Stockholm er det meningen, at man skal knytte beskæftigelse, socialpolitik, udviklingen af kompetence samt erhvervspolitik sammen til én samlet politik. Den anvendte metode er den åbne koordinationsmetode. Her i Parlamentet ønsker vi - præcist som i lovgivningen - at spille en rolle i denne metode, da den bliver stadig mere betydningsfuld. Jeg så gerne nogle signaler i den retning.

Den tredje prioritering gælder en langsigtet bæredygtig udvikling. Det handler om økonomisk bæredygtighed og social bæredygtighed, men også om bæredygtighed på miljøområdet. EU er jo ganske fremgangsrig, hvad angår miljøpolitikken. Det skyldes, at de, der har færrest ambitioner, ikke kan blokere beslutninger, men det skyldes også, at Parlamentet har medbestemmelse på miljøområdet. Det, der savnes i strategien, er en sammenkobling af miljøpolitikken med de tidligere nævnte områder. Det bør ske inden mødet i Stockholm og blive et resultat af mødet i Göteborg.

At man nåede til enighed i Nice, var vigtigt, ikke mindst for udvidelsesprocessen. Alt var imidlertid ikke godt, f.eks. de indviklede regler om fælles beslutningstagning. Det var heller ikke godt, at man traf beslutninger bag lukkede døre. Sverige har åbenhed på dagsordenen og skal fremføre spørgsmålet om offentlige dokumenter. Jeg håber, at Sverige også går i brechen for at få en mere åben beslutningsproces. Jeg håber virkelig, at Sverige kan bidrage på dette område.

Jeg vil også sige noget om krisestyring. Aktiv krisestyring og militær alliancefrihed er ikke det samme som passivitet, og har aldrig betydet passivitet. Aktiv krisestyring handler om at forsøge at forebygge konflikter. At benytte krisestyring og først i sidste instans gribe til militær magtanvendelse er noget, som Sverige og Finland er gået i spidsen for, hvilket er godt og vil blive mere brugt. Der er et stort flertal herfor.

Jeg byder endnu en gang Sverige velkommen som formandsland.

 
  
MPphoto
 
 

  Schmidt, Olle (ELDR). - (SV) Fru formand, hr. statsminister, jeg vil også byde statsministeren velkommen. Det er ikke helt som hjemme i Rigsdagen, men man vænner sig ganske hurtigt hertil.

Meget kredser omkring de tre E'er. Tillad mig at tilføje et fjerde e, nemlig e for empati. Vi blev alle dybt bevæget, da vi efter julens gaver kunne se, hvordan mennesker kæmpede for livet uden for Tyrkiets kyst for at komme til Europa. Mange døde i kampen for et bedre liv. Jeg ved, at De, hr. statsminister, udtrykte Deres bestyrtelse efter den enorme tragedie forrige år, hvor der blev fundet 58 døde kinesere i en container i Dover.

Europa skal ikke blive en fæstning. Europas asyl- og flygtningepolitik skal præges af værdighed og menneskelighed - det var Deres budskab dengang. Men hvad er der sket siden da? Jo, udviklingen i Europa er gået i en forkert retning.

Man foreslår en skærpelse af straffen for menneskesmugling. Det er nødvendigt, men forslaget straffer i blinde. Idealistiske kræfter - kirker, klostre, asylorganisationer og private netværk, der hjælper asylsøgere - trues med straf. Disse forslag skal stoppes. I Sverige har vi haft kirkefred siden middelalderen.

Europas ledere burde tænke over, hvorfor der er en voldsom stigning i menneskesmuglingen til Europa. Europa lukkes. At indføre visumtvang for 130 lande er ikke værdigt for det demokratiske Europa. Grundreglen må være, at mennesker har ret til at rejse frit i EU. Er det svenske formandskab villig til at virke for en betydelig afkortning af visumlisten?

Jeg er en varm tilhænger af EU, og jeg har længe efterlyst fælles regler for asyl- og flygtningepolitikken, men i Den Liberale Gruppe er vi ikke villige til at acceptere et indhegnet Europa. Her kan det nye formandskab, hr. statsminister, spille en vigtig rolle for humanisme og menneskeværd i Raoul Wallenbergs ånd, hvis minde De med rette har hædret. Empati, hr. statsminister!

 
  
  

FORSÆDE: David W. MARTIN
Næstformand

 
  
MPphoto
 
 

  Maes (Verts/ALE). - (NL) Hr. formand, som folkenes og regionernes repræsentant anser vi Sverige for at være en allieret i beskyttelsen af de ting, som er os dyrebare, såsom de forskellige sprog og kulturer, men når De taler om, at de nationale parlamenter skal involveres i større omfang, anmoder vi om samme opmærksomhed for vores konstitutionelle regioners og regeringers institutioner. Vi slår til lyd for, at vores regioner direkte kan være med til at føre en dialog, f.eks. om at fjerne de beskæftigelsesforskelle, som kan bestå imellem forskellige regioner og én medlemsstat.

Vi hilser Sverige velkommen som et økologisk venligt formandskab, men Sverige vil være helt i uoverensstemmelse med sig selv, hvis det sender MOX-brændstof til Sellafield. Det strider imod OSPAR-aftalen, hvor alle blev opfordret til at forsvare non-reprocessing option.

Endelig udvidelsen. Vi betragter ikke kun primært acquis communautaire på det materielle område som grundlag for udvidelsen, men anmoder især om opmærksomhed for det etiske acquis. Først og fremmest for demokrati, respekt for menneskerettighederne og mindretallene, så Europa kan blive et rigtigt fællesskab baseret på værdier, kort sagt et fællesskab.

 
  
MPphoto
 
 

  Blokland (EDD). - (NL) Hr. formand, det svenske formandskabs aktivitetsprogram er et flot arbejdsdokument, men den konkrete udarbejdelse mangler stadigvæk. Hvordan vil det svenske formandskab realisere dette ambitiøse aktivitetsprogram? Ud over de svenske prioriteringer venter der endvidere alle de emner, som det franske formandskab lod ligge.

Første gang, Sverige har EU-formandskabet, har det ganske rigtigt valgt udvidelsen som vigtig prioritering. Men ser man ikke lidt for optimistisk på viljen i EU til at optage ansøgerlandene? At der ikke nævnes tiltrædelsesdatoer, vidner om sund fornuft i betragtning af, at det afgøres af tiltrædelseskriterierne. Det er vigtigt, at ansøgerlandene tilbydes en bedre fremtid i frihed. Stigende beskæftigelse i ansøgerlandene er i den forbindelse nødvendigt ligesom bæredygtig udvikling af miljøvenlig teknologi. Bestræbelserne på at afslutte så mange forhandlingskapitler som muligt med ansøgerlandene i det kommende halvår er gode.

Vi skal imidlertid tænke på, at det indre marked fortsat skal fungere effektivt i den udvidede Union. Jeg anmoder om særlig opmærksomhed for implementeringen af miljødirektiverne. Hvordan forholder formandskabet sig under udvidelsesforhandlingerne til direktiver, hvor en korrekt implementering trækkes i langdrag i de nuværende medlemsstater?

Endelig er hensigten med at integrere miljøet i en anden politik, såsom energiskat, meget positiv. Denne integration er et godt udgangspunkt for det sjette miljøhandlingsprogram, ligesom de konkrete målsætninger og indikatorer, som medtages i dette program. Det står mig imidlertid endnu ikke klart, hvordan det skal kombineres med den foreslåede liberalisering af WTO.

 
  
MPphoto
 
 

  Van Velzen (PPE-DE). - (NL) Hr. formand, Sverige er med rette stolt af sin politik med hensyn til at gennemføre lige rettigheder for mænd og kvinder i praksis. De kan forestille Dem min forbavselse, da jeg så Deres lange følge, som kun består af mænd.

Et væsentligt punkt i Deres redegørelse er, at borgerne skal være Unionens førsteprioritering. Jeg kommer fra et land, hvor man gerne anvender sloganet "ikke ord, men handling", og De får snart chancen. Der foreligger nemlig en forordning, som giver adgang til Rådets, Kommissionens og Parlamentets dokumenter. Jeg har fem spørgsmål til Dem.

Første spørgsmål: Hvad gør De ved det stærkt kritiserede kommissionsforslag på det område?

Andet spørgsmål: Vil De ændre det nuværende franske rådsforslag drastisk i retning af mere gennemskuelighed?

Tredje spørgsmål: Er De villig til at foretage en flyvende start for at føre rådsgrupperne sammen, så der hurtigst muligt opnås overensstemmelse med Parlamentet?

Fjerde spørgsmål: Tør De iværksætte en revolution ved at lægge rådsdokumenterne på Internet allerede nu, så De kan anvende gennemskueligheden i praksis?

Femte spørgsmål: Mener De, at EU-borgerne har færre rettigheder med hensyn til offentliggørelse af administrationen i Bruxelles end USA's borgere har med hensyn til deres administration i Washington?

Endelig et sidste spørgsmål: Tør De iværksætte en automatisk offentliggørelsesproces i forbindelse med post-Nice, sådan som kommissionsformanden netop nævnte? Hvad er Deres svar? Jeg mener, hr. rådsformand, at det er meget vigtigt, at vi ikke kun hører smukke ord, men først og fremmest ser handling.

 
  
MPphoto
 
 

  Rocard (PSE). - (FR) Hr. formand, held og lykke til Sverige med dets første formandskab. De tre E'er er tre gode prioriteter, som vi er enige om. Jeg har en enkelt bemærkning til udvidelsen. Vi er lige så stærkt knyttet til den, som De er. Den skal lykkes. Lad os aldrig glemme, at en af de største betingelser for succes er, at vi også er i stand til korrekt at styre vores interne anliggender. Det har vi dårlige erfaringer med fra Nice. Det kommer De til at tage Dem af.

Men nu kommer jeg til Deres anden prioritet, beskæftigelsen, der svarer til min midlertidige funktion i Parlamentet. Der har i Unionens udvikling været fem år til at forberede det indre marked, men med tvingende lovgivningsmæssige instrumenter. Det samme har været tilfældet for euroen. Nu står vi over for en ny udfordring, nemlig forbedringen af beskæftigelsen, og endog den fulde beskæftigelses tilbagevenden, har man vovet at sige på topmødet i Nice. Med vores billigelse, og uden tvingende lovgivningsmæssige midler, har vi alle målt grænserne deraf. Men dette betyder, at overtalelses- og konvergensmidlerne skal forstærkes yderligere. For EU medfører dette først og fremmest en bedre koordinering mellem den makroøkonomiske politik, og især den makrofinansielle, i vores historie og beskæftigelsespolitikken. De skal, hr. formand, være formand for Det Europæiske Råd i foråret, der er det første, hvor de generelle makroøkonomiske mål konfronteres med beskæftigelsens mål. De skaber dér et foregangstilfælde ved at indføre en forpligtelse om, at der skal fremlægges noget, og at regeringerne skal konfrontere resultater og ikke blot intentioner. Vi skal også have en koordinering, der er mere favorabel over for beskæftigelsen, mellem de forskellige facetter i alle politikkerne i EU. Vores koncurrencepolitik, en af de bedst definerede, en af dem, der kører bedst, skal den kun have sund økonomisk konkurrence som mål? Der kommer flere og flere fusioner og struktureringer. Hvad er deres merværdi med hensyn til beskæftigelse og vækst? Kommissionen anvender de aktuelle kriterier. Rådet ville formentlig gøre klogt i på ny at skabe balance i disse kriterier. Konkurrencen skal også spille en rolle til fordel for beskæftigelsen. Der er samme behov for intern politisk koordinering, når Unionen reformerer de offentlige aftalers procedurer eller laver regler for sine ydelser af almen interesse. Jeg havde et par andre spørgsmål. Jeg har ikke mere tid. Parlamentet, hr. formand, er et sted, hvor man ikke taler meget. Det vænner De Dem til, og det kommer De ikke til at lade Dem gå meget på af. Jeg derimod lader mig gå på af det.

 
  
MPphoto
 
 

  Olsson (ELDR). - (SV) Hr. formand, hr. formand for Rådet, jeg vil ønske statsminister Persson tillykke med et ambitiøst og resultatorienteret program. Forhåbentlig betyder det, at EU gør flere fremskridt, og at svenskerne får en mere positiv opfattelse af EU.

Blandt de menneskenære spørgsmål er fødevaresikkerheden et af de vigtigste. Jeg har bemærket, at statsministeren stiller sig tvivlende over for at spise kød på grund af håndteringen af dyr og kødprodukter. Skønt jeg er en gammel bonde og en inkarneret kødæder, kan jeg godt forstå de mennesker, der har det sådan i dag.

Parlamentet skal tage stilling til omkring 80 direktiver om fødevaresikkerhed. Vi starter nu på behandlingen af forslaget om en europæisk fødevaremyndighed. Jeg vil gerne vide, hvad statsministeren synes om en sådan myndighed.

På et fælles marked skal der være fælles regler, fælles kontrol og, hvis reglerne ikke overholdes, et fælles sanktionssystem. En sådan helhed kræver mere end den foreslåede fødevaremyndighed. Jeg mener, at den skal fungere i samarbejde med EU's Veterinærkontor i Dublin og med Kommissionen. I kraftfeltet af en sådan treenighed bør rådgivning, risikovurdering, risikostyring og sanktioner kunne håndteres inden for rammerne af de gældende regler og give en ensartet fødevaresikkerhed i hele Unionen. Jeg håber på formandskabets støtte til denne idé.

 
  
MPphoto
 
 

  Schörling (Verts/ALE). - (SV) Hr. formand, råds- og kommissionsmedlemmer, kolleger, det er både glædeligt og helt nødvendigt, at det svenske formandskab giver miljøet topprioritet, og det forpligter.

For at vende den negative udvikling med forringede levesteder er der behov for radikale politiske beslutninger - et stilskift. Forventningerne er store, da rådsformand Persson har udtalt, at en bæredygtig udvikling på EU's dagsorden skal føre frem til en grøn strategi for det 21. århundrede. Det betyder, at der skal opstilles økologiske spilleregler for økonomien, at miljøet skal integreres i al anden politik, og at man skal indføre de nødvendige virkemidler. Det er derfor ubegribeligt, at den svenske regering går imod miljørelaterede skatter på EU-niveau - eksempelvis minimumsniveauer på kuldioxid- og energiskat. Hvorfor sagde man nej til det i Nice?

Et andet højaktuelt spørgsmål er, hvordan det svenske formandskab påtænker at håndtere opgaven fra Nice om at formulere en strategi for EU's politiske fremtid. De, hr. rådsformand, er jo som en stor del af medlemslandenes befolkning imod en føderalistisk udvikling af EU. Hvordan ser Deres vision og fremtidige kompetencefordeling og subsidiaritet ud?

Hvordan forestiller rådsformanden sig, at man kan bevare den svenske alliancefrihed og neutralitet, når formandskabet samtidig har til opgave at fortsætte opbygningen af EU's militære kapacitet?

Til slut vil jeg lykønske det svenske formandskab.

 
  
MPphoto
 
 

  Salafranca Sánchez-Neyra (PPE-DE). - (ES) Hr. formand, jeg vil indlede med at ønske det svenske formandskab for Den Europæiske Union held og lykke.

Som formanden for Rådet ved, består et formandskabs arbejde ikke kun i at forsvare dets nationale interesser, men også i at skabe enighed, så Den Europæiske Unions projekt gør fremskridt. Og den eneste måde, hvorpå der kan gøres fremskridt, er ved at skabe et harmonisk samarbejde mellem de tre institutioner: Rådet, Kommissionen og Parlamentet. Derfor er vi beroligede over det tilbud om samarbejde, De i dag har givet Parlamentet, især i lyset af de erklæringer, som hr. Poettering nævnte for et øjeblik siden, hvor De tilsyneladende har udtalt, at Kommissionen er en institution, der er belastet af et alvorligt demokratisk underskud, og at Parlamentet efter valget i 1999 og de svenske borgeres lave valgdeltagelse burde opløses. Jeg ved ikke, om disse erklæringer er sande eller falske, om de er blevet dementeret eller ej, men jeg mener, hr. formand, at det kræver en afklaring.

Når det er sagt, har De, når De har talt om værdiernes Europa, nævnt behovet for at eksportere systemet med et charter om grundlæggende rettigheder til tredjelande. Jeg ved ikke helt, hvad De har villet sige med det. Hvis vi skal kræve nogen værdier af tredjelande, som vi ikke har været i stand til at kræve af os selv, er den mest logiske fortolkning måske, at De nu er blevet en brændende fortaler for at gøre chartret om grundlæggende rettigheder bindende og måske indarbejde det i traktaterne.

I starten af Deres indlæg nævnte De Den Europæiske Unions projekt, som De definerede som et fællesskab af velfærdsstater. Og jeg vil sige til Dem, at den fortolkning af velfærd, af det håndgribelige og kontante Europa, af nettomodtageren og af nettosaldoen, er et legitimt, men ufuldstændigt billede af Europa. Velfærdens Europa skal, hr. rådsformand, underlægge sig værdiernes Europa, for Den Europæiske Union udgør og repræsenterer en permanent opfordring til fred, forståelse, enighed og solidaritet. Og det vil vi sætte stor pris på, at rådsformanden ikke glemmer.

 
  
MPphoto
 
 

  Persson, Rådet. - (SV) Hr. formand, formand for Kommissionen, parlamentsmedlemmer, jeg kan naturligvis ikke kommentere alle synspunkter. Derimod kan jeg kommentere hovedtræk fra et flertal af indlæggene. Jeg vil naturligvis ikke kommentere den svenske indenrigspolitik, da den kan diskuteres i et andet forum, men vil i stedet koncentrere mig om de store europæiske spørgsmål.

Jeg fornemmer, at flere af repræsentanterne - ikke mindst for de store partigrupper - har et stærkt ønske om at samarbejde med formandskabet om at skabe større åbenhed. Alle ved, at det er et spørgsmål, der opfattes forskelligt i Unionen, og derfor står vi over for et vanskeligt og kompliceret arbejde i de nærmeste måneder. Vi mener imidlertid, at en central betingelse for at skabe tillid til Den Europæiske Union, politikken og institutionerne, er åbenhed, mulighed for at følge behandlingen af et spørgsmål, ansvarlighed og åbne diskussioner. Derved kan man skabe et europæisk politisk rum og debatforum, hvilket er forudsætningen for at bygge institutioner, der skaber en øget demokratisk legitimitet. Det, som Poettering, Barón Crespo og andre har sagt, er naturligvis utroligt godt, og noget som jeg tager til mig.

Mange har nævnt udvidelsen - ikke mindst Barón Crespo i hans kraftfulde og visionære indlæg. Parlamentsmedlem Malmström har også spurgt mig, om vi kan give en dato for, hvornår det første land indtræder i Unionen. Jeg ønsker det, vi ønsker det, men vi nævner ingen dato. Vi vil ikke føre den debat, før vi ved, at de nødvendige forhandlinger bliver vellykkede. Jeg tror, at vi ville udsende forkerte signaler, hvis vi opgav et præcist tidspunkt for, hvornår de første af de lande, der nu forhandler om medlemskab, bliver medlemmer af Unionen. Det er et forkert signal, da vi først skal sørge for at få et gennembrud i de vanskelige forhandlinger, vi står over for. Et sådant gennembrud kan finde sted under det svenske formandskab, og så kan vi sandsynligvis fastsætte en dato i Göteborg. Jeg håber, at det bliver tilfældet. Jeg ønsker det, men jeg er ikke sikker.

Når vi taler om de store spørgsmål og udvidelsen, er vi åbenbart tæt på at være enige. En mere stabil støtte til udvidelsen end den, Europa-Parlamentet giver, findes ikke. Det er Europa-Parlamentets projekt mere end nogen anden institutions projekt. Det er Parlamentet, der har stået for udvidelsen. Det er klart, at jeg er meget ivrig efter at få vedtaget den traktat, der blev udarbejdet i Nice, da det er en forudsætning for, at man kan gennemføre udvidelsen. Jeg håber, at vi kan løse de uenigheder i de konkrete spørgsmål, der findes mellem Kommissionen, Rådet og Parlamentet, så vi kan komme videre med udvidelsesspørgsmålet. Udvidelsen er vores fælles ansvar, en historisk mulighed for at standse opdelingen af Europa i øst og vest.

I lighed med det, Andersson fremførte i sit indlæg, mener jeg, at Nice-traktaten trods sine fejl og mangler banede vejen for udvidelsen, hvilket er vigtigt at nævne.

I indlæggene har flere af medlemmerne også nævnt miljøspørgsmålet. Jeg sætter stor pris på det, som Hautala og andre har fremført. Jeg mener, at miljøspørgsmålet ikke skal ses som en bremse på den økonomiske udvikling, men tværtimod som en drivkraft. Alle de store miljøproblemer, som vi nu ser, kan løses med ny teknik. Det er jeg overbevist om. Jeg er også overbevist om, at vi allerede nu i praksis råder over den nødvendige teknik. Vi ved, hvad man burde gøre. Når vores medborgere ser, hvad der f.eks. sker i klimaspørgsmålet, og vi ikke kan nå frem til et fælles svar, vil det naturligvis svække tilliden til vores institutioner. Jeg tror derfor, at topmødet i Göteborg bliver et vigtigt udgangspunkt for vores søgen efter en vej fremad, hvor en politisk indsats faktisk resulterer i ny teknik, forskning, udvikling og tro på menneskers evner. Hvis det lykkes, bliver vi også toneangivende i den teknologiske udvikling, hvilket er nødvendigt, hvis Europa skal være konkurrencedygtig. Se miljøet som en drivkraft og ikke som en bremse og en drøm om svundne tider. Se miljøet som et visionært bidrag til et bedre og mere moderne Europa. Denne fremgangsmåde bør vi kunne have fælles med det store arbejde, som kommissær Wallström udfører med sit miljøhandlingsprogram for kemikaliespørgsmålene og reguleringen heraf. Hvis det lægges sammen, burde vi kunne få lovende resultater i Göteborg. Jeg noterer mig Deres kommentarer til miljøspørgsmålet og er i det store og hele enig med Dem.

Beskæftigelsen er jo i høj grad en politik, der stadig er - og som også i den nærmeste fremtid fortsat vil være - de nationale parlamenters ansvar. Vi har fundet en metode til at gennemføre en fælles udvikling i Unionen gennem den åbne koordinering, der findes i lissabonprocessen. Jeg er helt enig med Rocard i, at den makroøkonomiske diskussion skal have en mere central placering, hvis vi skal komme endnu tættere på fuld beskæftigelse. Hvis jeg skal sige det mere præcist: Hvordan kan vi udnytte det faktum, at vi samarbejder i Den Europæiske Union, for f.eks. at stimulere den økonomiske vækst? Vi befinder os i en situation, hvor vi ikke er letpåvirkelige over for stimulans. Et enkelt land er letpåvirkeligt, men ikke en union af lande. Det er noget, som vi bør diskutere, og det er - det erkender jeg blankt - specielt magtpåliggende for de lande, der allerede har et samarbejde omkring euroen. De har større mulighed for at udnytte situationen eller fremme den økonomiske vækst og dermed beskæftigelsen. Jeg er helt overbevist om, at der bliver sådanne diskussioner i gruppen af eurolande. Det arbejde, der udgør Unionens kerne, findes jo i tilknytning til det indre marked og den fællesskabsretlige operationsmodus i Monnets ånd. Denne kerne findes jo allerede. Det nye består i et samarbejde på et andet felt - det vi f.eks. kalder lissabonprocessen. Det er forskellige udtryk. Uanset hvilken vej vi vælger for samarbejdet, gælder samme krav om åbenhed og gennemsigtighed. Jeg ønsker ikke en situation, hvor staterne eller regeringerne fører lukkede og hemmelige diskussioner uden mulighed for indsigt. Uanset hvilke metoder vi benytter os af, er åbenheden grundlæggende.

Der er blevet sagt meget andet, som jeg føler stærkt for. Jeg vil imidlertid sige, at der er to indlæg, som jeg finder anderledes og specielle, men som har central politisk betydning, og som jeg vil understrege, at jeg har taget til mig. Det, som Olsson siger om fødevarepolitik, madkvalitet og forbrugernes interesse i berettiget beskyttelse og fornyet tillid, er i allerhøjeste grad i tråd med min egen ræsonneren af formandskabets opfattelse.

Olle Schmidt talte om flygtningepolitikken, om en generøs holdning fra Unionens side over for de mennesker, der søger hertil for at få øget tryghed og beskyttelse. Genève-konventionen skal naturligvis være udgangspunktet for en sådan ræsonneren, men vi bør også have andre ambitioner. Det burde vi faktisk have råd til som en rig del af et globalt fællesskab. I fællesskab, ikke enkeltvis. Det er ambitioner, som vi udmærket skulle kunne diskutere og ræsonnere over, og et område, hvor vi kan føre Unionen fremad. Jeg sympatiserer stærkt med Olle Schmidts udtalelser om en humanitær flygtningepolitik.

Afslutningsvis vil jeg sige, at det svenske formandskab ofte vil holde møder og debatter i Deres smukke bygning. Men vi ser også gerne, at De kontakter os. Jeg kan forsikre Dem om, at vi også gerne ser Dem som gæster i vores noget fjerntliggende og kolde land - et land, som imidlertid i sådanne sammenhænge præges af varme og fællesskab. Velkommen! Jeg ser frem til et samarbejde med alle partigrupper i Parlamentet om udvikling af Unionen.

 
  
MPphoto
 
 

  Randzio-Plath (PSE). - (DE) Hr. formand, jeg vil gerne takke rådsformandskabet for, at det modtager Stockholm-topmødet så positivt og ønsker at opnå økonomisk bæredygtighed af hensyn til fuld beskæftigelse, økonomisk reform, innovation og fremtidssikring i Den Europæiske Union. Hvad vi har brug for i Stockholm, er ikke et topmøde med regelsanering. Vi har brug for et topmøde, som gør det klart, på hvilket plan i Den Europæiske Union alt reguleres bedst, så vi faktisk ved udnyttelsen af det indre marked ikke kun gør fremskridt i erhvervslivets interesse, men også i borgernes og arbejdstagernes interesse.

Derfor vil jeg også gerne rette en bøn til det svenske rådsformandskab: Hvis De vil lægge mere gennemsigtighed og mere demokrati for dagen netop i forbindelse med koordineringen af den økonomiske politik, så begynd med at delagtiggøre Europa-Parlamentet i den makroøkonomiske dialog, i alle initiativer og i udarbejdelsen af hovedtrækkene i den økonomiske politik!

Vi vil i første omgang stille vores forslag som led i en lovgivningsprocedure. Vi vil se, om det svenske rådsformandskab faktisk griber denne bold til overvindelse af det demokratiske underskud og skrider pragmatisk frem med små skridt. Dette er en virkelig dybtfølt bøn fra Europa-Parlamentet, som siden 1994 har plæderet for at træffe en tilsvarende interinstitutionel aftale.

Jeg vil gerne bede rådsformandskabet om fortsat at følge lissabonprocessen konsekvent, idet alle politiske områder, som er nævnt dér, beholder samme prioritering. Det betyder, at vi faktisk gennemfører et passende og tilstrækkeligt policy mix, idet vi praktiserer en politik med social integration, fuld beskæftigelse, økonomiske reformer med klare tidsplaner og også kvalitative kendetegn. Det gælder også finanspolitikken, for vi skal også via investeringspolitikken gøre klart, at borgerne i Europa gennem samarbejdet på det europæiske plan, gennem investeringerne i menneskene, men også i infrastrukturer kan opnå en merværdi.

En sidste bemærkning til det svenske rådsformandskab: På Dem hviler vores håb om, at de til dels meget bekymrede borgere kan opleve euroindførelsen uden frygt. Arbejd intensivt med det belgiske rådsformandskab, og opfordr alle aktører i landsbyerne, byerne og hovedstæderne til samarbejde, for euroen er et dristigt historisk projekt, som kun kan lykkes, hvis alle trækker på samme hammel!

(Bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Beazley (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, kommissær, som De hørte fra vores gruppeformand tidligere i debatten, besøgte PPE-Gruppen Berlin i sidste uge. Før vi tog afsted igen, havde jeg og nogle kolleger lejlighed til at besøge Potsdam, som naturligvis var stedet, hvor den konference fandt sted, hvor præsident Truman, premierminister Churchill - der mærkeligt nok midt i konferencen blev erstattet af Atley - og marskal Stalin blev enige om at bekræfte den deling af Europa, som man var nået frem til ved Yalta-konferencen. Det svenske formandskab har, som vi har hørt under debatten, rejst store håb om, at vi i løbet af de næste seks måneder kan nå frem til genskabelsen af et forenet Europa, men jeg mener, at retorikkens tid er slut, og at det, vi nu skal gå efter, er resultater. Jeg spekulerer på, om fire spørgsmål kunne formidles til det svenske formandskab.

Har det for det første til hensigt at indkalde et råd eller et særligt møde, hvortil der vil blive inviteret regeringsrepræsentanter fra ansøgerlandene, og som skal ikke blot lette forhandlingerne, men også give det nødvendige signal til offentligheden om, at udvidelsen ikke kun er en politisk eksercits, en illusion, et konstant fjernt mål, men at vi virkelig gør de fremskridt, der skal til?

Kunne de bureaukratiske forhandlinger for det andet dæmpes af en forståelse fra tidligere? Det synes på en måde grusomt problematisk, at den måde, hvorpå udvidelsesprocessen præsenteres, blot er et spørgsmål om at indordne sig under et teknisk acquis og måske overse de særlige vanskeligheder, som de baltiske stater og andre central- og østeuropæiske lande stod over for under sovjetsystemet.

Er det svenske formandskab med den tidsplan, vi selv har fastsat, enigt i, at denne nødvendiggør overgangsperioder, og kan vi endelig bekræfte, at der ikke vil blive placeret nye hindringer på ansøgerlandenes vej?

I dag har helt klart været Sveriges dag. Vi håber alle sammen meget stærkt, at det om seks måneders tid i Göteborg endnu en gang ikke kun vil blive Sveriges dag, men Europas dag.

 
  
MPphoto
 
 

  Myller (PSE). - (FI) Hr. formand, jeg ønsker det svenske formandskab hjertelig velkommen, selv om vi ikke misunder landet den situation, det overtager formandskabet i. Bag os ligger det mest kaotiske topmøde, som er set i EU's historie. Sagerne blev drøftet helt tæt på ratificeringen af traktaten, og det giver alt andet end et godt billede af topmødets arbejde og Rådets arbejde. Det er derfor vi med tilfredshed skal bemærke, at det svenske formandskab har meddelt, at det har viljen navnlig til at forny Rådets arbejde i en mere åben retning.

Det svenske formandskabs program er fuldvægtigt og ambitiøst, og tiden er virkelig inde til, at der endelig fokuseres på miljøspørgsmålene i bred forstand i Den Europæiske Union. Programmet om en bæredygtig udvikling, som udarbejdes for EU, og som vedtages som en del af Rio plus-processen ved topmødet i Göteborg, skal omfatte alle de bæredygtige elementer, som er blevet prioriteret for EU-formandskabet. Jeg mener, at alle de tre E'er ­ enlargement, employment og environment ­ sikrer bæredygtigheden.

Men jeg er dog en smule bekymret, og nu taler jeg til Kommissionen, for den tidsplan, som sagerne udarbejdes efter, f.eks. for topmødet i Göteborg. Hvordan er det med denne tidsplan muligt for Europa-Parlamentet vægtigt at deltage i f.eks. udarbejdelsen af programmet for bæredygtig udvikling? Men jeg vil takke formandskabet for, at den nordlige dimension er med. Og igen et spørgsmål til Kommissionen om, hvordan der sikres tilstrækkelige ressourcer, f.eks. personaleressourcer, til, at denne nordlige dimensions politik også fra Kommissionens side får lov til at fortsætte.

 
  
MPphoto
 
 

  Wijkman (PPE-DE). - (SV) Hr. formand, først vil jeg sige velkommen til det svenske formandskab og dets program, der indeholder mange gode prioriteringer. Ligesom en række af de øvrige talere i dag er jeg oprørt over tendensen til ofte at markere den mellemstatslige model kraftigt på bekostning af det, som vi brugere kalder the community approach, det vil sige en model, der giver Kommissionen en stærkere rolle og betydning.

Jeg noterer mig statsministerens forsikringer om åbenhed, uanset hvilken model der vælges, men spørgsmålet strækker sig naturligvis længere end som så. Kommissær Prodis interessante indlæg bekræfter de udfordringer, vi står over for.

Jeg lyttede opmærksomt til statsministerens kommentarer vedrørende miljøområdet. Det lyder godt, men der er ét problem: De fleste af dagens miljøproblemer hænger direkte sammen med energiforbruget, og problemet er, at Europa i dag savner en energipolitik. Medlemslandene har ikke kunnet nå til enighed om en fælles kuldioxidafgift. Den svenske regering har udtalt, at den ønsker en sådan afgift, men kun hvis der kan skabes enighed herom, hvilket er ensbetydende med ingen beslutning. I 10 år er spørgsmålet blevet blokeret af enkelte regeringer. Hvad er det, der får statsministeren og regeringen til at tro, at det vil ændre sig netop nu? Uden en kuldioxidafgift kan EU ikke opfylde kravene i Kyoto-protokollen. Endvidere vil strategien for en bæredygtig udvikling, der skal behandles i Göteborg, få voldsom slagside, hvis ikke EU tager et samlet greb om energispørgsmålene. Kommissær Prodi behandlede spørgsmålet på glimrende vis, hvilket også flere andre talere har gjort. Spørgsmålet er, om den svenske regering er villig til at tage sagen op til fornyet overvejelse.

Til slut vil jeg sige, at jeg - præcis som Olle Schmidt - gerne havde set et fjerde "e", nemlig for empati. Det skulle imidlertid ikke bare gælde i flygtningespørgsmålene, men også i forholdet til den tredje verden.

Tobin-skatten er blevet nævnt i dag, men jeg tror, at den er umulig at gennemføre. Man kan f.eks. indsamle flere penge til globale problemer ved at arbejde på, at samtlige EU-medlemslande lever op til kravet om at give 0,7% af deres BNP til bistand. Desuden kan man, som Carlsson sagde, sænke tolden på ulandenes produkter! Er den svenske regering villig til at arbejde herfor?

 
  
MPphoto
 
 

  Von Wogau (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. formand for Rådet, kære kolleger, i denne debat er det kommet meget tydeligt til udtryk, at flertallet af medlemmerne i Europa-Parlamentet er skuffet over Nice-resultatet. Den egentlige grund til det er følgende: Gennemsigtighed og demokrati er i Nice løbet ud i sandet for Den Europæiske Union. Hvad er der sket? Vi oplever, at det kvalificerede flertal slår igennem på flere og flere områder i Rådet. Derved bliver kontrollen umulig at gennemføre for de nationale parlamenter, hvis afgørelser jo kan nedstemmes gennem tilsvarende flertal i Rådet.

Men i denne demokratiske kontrols sted er desværre ikke trådt den demokratiske kontrol ved Europa-Parlamentet og desværre heller ikke Europa-Parlamentets fælles beslutningstagning. Her ligger efter min overbevisning den afgørende svaghed i det, der blev besluttet i Nice.

Hr. rådsformand, Sverige har en lang tradition for demokrati og gennemsigtighed. Jeg er overbevist om og forventer af det svenske rådsformandskab, at det vil støtte os i vores bestræbelser på at udligne denne mangel fra Nice og på igen at styrke den demokratiske afgørelses legitimitet i Den Europæiske Union.

Jeg vil gerne berøre endnu et punkt. Under det svenske rådsformandskab skal indførelsen af euroen, det vil sige indførelsen af sedler og mønter i 12 lande i Den Europæiske Union, forberedes. Det spørgsmål, som vi stiller os selv igen og igen, lyder: Hvem repræsenterer euroen udadtil? Efter min overbevisning skulle Europa-Kommissionen gøre det i højere grad, end det hidtil har været tilfældet. Det franske rådsformandskab har givet os en klar oplysning. I henhold til den repræsenterer formanden for Euro 12 euroen udadtil. Det fører igen til en paradoksal situation. I almindelige spørgsmål af økonomisk-politisk art repræsenterer den svenske finansminister Den Europæiske Union udadtil, mens denne opgave, når det drejer sig om euroen, tilkommer den belgiske finansminister. Det forstår allerede vi i Europa-Parlamentet ikke - hvordan skal så borgerne i Den Europæiske Union forstå det? Hvordan skal markederne forstå det? Her skal vi gøre alt for, at der kommer til at råde fornuftige forhold!

Et vigtigt bidrag i den retning kan De yde, hr. udenrigsminister. Hvis det lykkes Dem at overbevise Deres landsmænd om, at euroen er et godt projekt, at den indadtil er stabil, at dens stabilitet udadtil også bliver bedre og bedre, hvis De kan overbevise dem om at være med til at bære dette den europæiske integrations store arbejde, bidrager De dermed også til, at dette område af Den Europæiske Union også vil kunne forstås bedre af borgerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

 
  
  

FORSÆDE: Alonso José PUERTA
Næstformand

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik