Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 17. januar 2001 - Strasbourg

7. Spørgetid (Rådet)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er spørgetid til Rådet (B5-0001/2001).

Spørgsmål nr. 1 af Maj Britt Theorin (H-0952/00):

Om: EU-Kina-topmødet

IOM oplyser i en ny rapport, at den kinesiske kvindehandelsmafia er meget velorganiseret, og at kvinder sælges på markeder i hele Kina. Fortjenesten er relativt høj (ofte over 30.000 euro), og IOM udtrykker bekymring for en voldsom forøgelse af den kinesiske handel med kvinder, både internt og navnlig til Vesteuropa.

På EU-Kina-topmødet den 23. oktober 2000 drøftede Det Europæiske Råd og Kommissionen spørgsmålet om ansvaret for repatriering af illegale indvandrere. Tog Rådet også problemet med den udbredte handel med kinesiske kvinder og piger op til behandling?

  Danielsson, Rådet. - (SV) Rådet fandt det meget positivt, at man kunne indlede en dialog med Kina om migrationsspørgsmål, specielt om ulovlig migration og repatriering af kinesiske borgere, der opholder sig ulovligt i medlemslandene. Inden topmødet med Kina blev der afholdt et møde i Bruxelles med tjenestemænd fra formandslandet, Kommissionen og en kinesisk delegation for at identificere og definere områder, der kan gøres til genstand for et kommende samarbejde. Der blev lagt særlig vægt på informationsudveksling mellem myndigheder og organisationer, der arbejder med spørgsmål vedrørende menneskehandel og ulovlig migration. Der er planlagt flere sådanne møder, og det næste finder sted i Beijing om nogle uger. I øjeblikket forberedes mødet på ekspertniveau.

Som Theorin sikkert ved, gav Det Europæiske Råd i Santa Maria da Feira udtryk for bekymring over de tragiske hændelser i Dover i fjor og fordømte de kriminelle handlinger, der begås af personer, der profiterer af sådanne menneskesmuglinger. Det Europæiske Råd gav Unionen til opgave at intensivere samarbejdet for at bekæmpe denne type af grænseoverskridende kriminalitet. Det franske formandskab svarede på Rådets opfordring og kom med flere initiativer som led i kampen mod de kriminelle netværk, der organiserer menneskesmugling og handel med mennesker.

Selv om det konkrete problem, som Theorin nævner, ikke blev diskuteret under EU-Kina-mødet den 23. oktober i fjor, kender Rådet udmærket til problemet med handel med kvinder og piger. Det handler ikke kun om handel med kvinder og piger fra Kina, men også fra visse andre lande, der ikke ligger langt fra EU. Som formandsland tog Sverige inden for ASEM-samarbejdet, som Kina også deltager i, spørgsmålet om handel med kvinder og børn op i efteråret 2000. Det første skridt var et ekspertmøde i slutningen af november sidste år med deltagelse af eksperter fra både Asien og Europa. Henstillingerne fra dette møde bliver fremlagt på ASEM's udenrigsministermøde i Beijing i maj i år.

  Theorin (PSE). - (SV) Det svenske formandskab, det glæder mig, at Rådet tager spørgsmålet seriøst og alvorligt, for det er meget, meget alvorligt. Titusindvis af kvinder og piger købes og sælges hvert år i Kina - mange til vesten. De mest populære områder er de fattige provinser. IOM har i en ny rapport konstateret, at de vestlige myndigheder er stødt på store vanskeligheder, når de har forsøgt at få bugt med kvindehandel fra Kina, og at man vil se en voldsom stigning i denne handel, hvis ikke der indføres effektive foranstaltninger.

Også internt i Kina er der en enorm handel med kvinder. Som en direkte følge af etbarnspolitikken og de kinesiske familiers forkærlighed for sønner findes der i dag 70 millioner ugifte mænd i Kina. Den internationale koalition mod kvindehandel rapporterer om byråd, der indkøber hundredvis af kvinder, som efterfølgende fordeles blandt byens enlige mænd, fordi det er synd for disse mænd. Det er udmærket, at De har nedsat dette råd efter Dover-skandalen. Jeg kunne godt tænke mig at vide, om ekspertorganer - f.eks. IOM og den internationale koalition mod kvindehandel - bliver en del af dette råd. Hvordan påtænker Rådet at udnytte sine kontakter i Kina til at bringe kvindehandlen på dagsordenen i Kina?

  Danielsson. - (SV) Der er al mulig grund til, at de nedsatte arbejdsgrupper inden for rammerne af Unionens arbejde hurtigt og effektivt kontakter andre internationale organisationer, der arbejder med disse spørgsmål. IOM er nok den organisation, der ligger inde med den største viden på området. Jeg går ud fra, at der meget hurtigt bliver skabt sådanne kontakter.

Jeg vil også understrege, at kampen mod kvindehandel generelt fremhæves som et vigtigt spørgsmål i det svenske formandskabs aktivitetsprogram. Vi vil gerne bekæmpe dette uhyggelige fænomen over en bred front, ikke bare i Kina, men også globalt.

  Formanden. - Da spørgeren ikke er til stede, bortfalder spørgsmål nr. 2.

Spørgsmål nr. 3 af David Robert Bowe (H-0956/00):

Om: Faciliteter for EU-borgere i Mekka

Jf. EF-traktatens artikel 20, nyder enhver unionsborger i tredjelande, hvor den medlemsstat, hvori han er statsborger, ikke er repræsentereret, enhver medlemsstats diplomatiske og konsulære myndigheders beskyttelse på samme vilkår som statsborgere i denne medlemsstat. Hvilke faciliteter yder Den Europæiske Union unionsborgere i Mekka i forbindelse med Haj-pilgrimsfærden?

  Danielsson, Rådet. - (SV) De kære parlamentsmedlemmer gøres opmærksom på, at der er vedtaget to beslutninger om en implementering af artikel 20 i EF-traktaten. Den første handler om støtte til alle borgere i Den Europæiske Union gennem diplomatiske og konsulære repræsentationer. Den anden beslutning handler om gennemførelsesbestemmelser for ovennævnte beslutning. I bilaget til denne beslutning anføres det, under hvilke forhold medlemsstaternes diplomatiske repræsentationer kan hjælpe de enkelte unionsborgere. Storbritannien stiller konsulære tjenester til rådighed i Mekka under pilgrimsfærden Hadj. Der er flere konsulater i Jeddah, der kan hjælpe EU-borgere under pilgrimsfærden.

  Bowe (PSE). - (EN) Hr. formand, jeg takker den svenske repræsentant for hans svar, men det besvarer ikke fuldt ud mit spørgsmål. Han har ganske ret, når han siger, at den britiske regering yder visse typer af konsulære tjenester til britiske muslimer i Mekka under Hadj-pilgrimsfærden. Men disse konsulære tjenester er ikke til rådighed for muslimer fra andre EU-medlemsstater, som måtte være dér under samme vilkår og betingelser, som er opereret af de saudiarabiske myndigheder, som britiske muslimer. Det forekommer en smule mærkeligt, at der samtidig med, at vi burde have lige repræsentation og behandling for alle EU-borgere under de omstændigheder, som jeg har beskrevet, er ulige behandling og ulige repræsentation for EU-borgere. Ville den svenske minister være så venlig at forsikre os om, at han vil tage denne sag op og undersøge de omstændigheder, hvor denne form for ulige behandling finder sted, for at sikre, at folk uanset religion eller nationalitet modtager samme behandling fra individuelle medlemsstaters konsulære myndigheder?

  Danielsson, Rådet. - (SV) Jeg kan ikke alene forsikre det ærede parlamentsmedlem om, at spørgsmålet skal behandles. Jeg kan også berolige ham med, at hans uro er uberettiget. I den beslutning, jeg nævnte tidligere, står der, at hvis den person, der søger konsulær bistand, er EU-borger, skal den diplomatiske eller konsulære repræsentation fra en anden medlemsstat behandle ansøgeren, som om han var borger i den medlemsstat, som ambassaden eller konsulatet repræsenterer. Der skulle således ikke kunne opstå den diskriminerende situation, som parlamentsmedlemmet frygter, da unionsborgere skal behandles ens. Jeg er overbevist om, at Det Forenede Kongeriges repræsentation i dette tilfælde optræder solidarisk og behandler alle unionsborgere ens. Det skal den i hvert fald gøre ifølge de vedtagne beslutninger.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 4 af Paul Rübig (H-0957/00):

Om: Markedsovervågning i forbindelse med CE-mærkning

Kan der i øjeblikket sikres en tilstrækkelig effektiv markedsovervågning med hensyn til overholdelsen af bestemmelserne om CE-mærkning på europæisk plan?

  Danielsson, Rådet. - (SV) Det er meget vigtigt for Rådet med en effektiv markedsovervågning, så man kan sikre sig overholdelse af de grundlæggende krav i direktiverne vedrørende CE-mærkning, der udarbejdes med udgangspunkt i den såkaldte nye metode. Der er tale om en ny metode til harmonisering af tekniske krav til varer i direktiver.

Overvågningen af, hvorvidt bestemmelserne vedrørende CE-mærkning af varer overholdes, er et fælles anliggende for Kommissionen og medlemsstaterne. Det er i første omgang medlemsstaternes ansvar gennem f.eks. en godkendelse at sørge for, at disse organer lever op til kravene og fungerer effektivt. Kommissionen har fået en central rolle med hensyn til at sikre ensartethed og høj standard hos de tilsynsførende organer. Tilsynsmyndighederne er nationale, og medlemsstaterne oplyser Kommissionen om, hvilke nationale organer der skal varetage kontrollen.

Kommissionen fastsætter til gengæld programmer for at sikre, at markedsovervågningen organiseres ensartet i medlemsstaterne. For at overvåge den nye metode opretter de organer, som medlemsstaterne har tilmeldt, f.eks. samarbejdsgrupper for hvert enkelt direktiv.

  Rübig (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, CE-mærkning danner et væsentligt grundlag for forbrugerbeskyttelsen. Men den er en rent kvantitativ foranstaltning. Her skal det blot godtgøres, at eksisterende europæiske bestemmelser overholdes. For forbrugerne er det helt sikkert for lidt. Forbrugerne ønsker også kvalitative prøvnings- og certificeringsprocedurer, således at de kan konstatere, om et produkt ligger over de gennemsnitlige standarder og således også opfylder deres krav.

Derfor er ekstern certificering af især sikkerhedsdele helt afgørende. Vi oplevede med togulykken i Eschede, at der kan ske meget store ulykker, hvis det kun er jernbanen selv, der kontrollerer, og der ikke foretages ekstern certificering. Mener De, at vi fremover bør styrke den eksterne certificering i Den Europæiske Union?

  Danielsson. - (SV) Som jeg nævnte tidligere i mit indledende svar til det kære parlamentsmedlem, er det i første omgang Kommissionen, der skal sikre en ensartet bedømmelse af såkaldte uoverensstemmelser. Jeg vil derfor foreslå, at det kære parlamentsmedlem i første omgang henvender sig til Kommissionen for eventuelle yderligere oplysninger i denne sag.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 5 af Alexandros Alavanos (H-0965/00):

Om: Politiske fangers sultestrejke i Tyrkiet

I Tyrkiet er snesevis af politiske fanger døden nær, fordi de nu i næsten to måneder har gennemført en sultestrejke i protest mod de umenneskelige forhold i de tyrkiske fængsler. Samtidig meddeler Europarådet, at tortur fortsat er sædvanlig praksis på politistationerne i Tyrkiet, og Amnesty International fordømmer, at Tyrkiet ustraffet kan anvende tortur og generelt krænke menneskerettighederne, og anmoder Den Europæiske Union om at kræve, at torturen ophører øjeblikkeligt og ikke i år 2002-2003, som det er fastsat i proceduren for Tyrkiets optagelse i Den Europæiske Union. Vil Rådet henvende sig til den tyrkiske regering for at få den til at træffe foranstaltninger med henblik på at forbedre tilstanden i de tyrkiske fængsler, så at fangerne ophører med deres sultestrejke? Vil det vedtage Amnesty Internationals anmodning om, at torturen skal ophøre øjeblikkeligt, som led i proceduren for Tyrkiets optagelse i Den Europæiske Union?

  Danielsson, Rådet. - (SV) Den tyrkiske regering ved sandsynligvis udmærket, at Unionen har et stærkt ønske om at få forbedret situationen i de tyrkiske fængsler og få torturen afskaffet. Rådet glæder sig over, at Tyrkiet har indledt en reform af fængselssystemet, og at landet også er villig til at samarbejde med den europæiske komité for torturbekæmpelse. Tortur er et af de største og mest presserende problemer i Tyrkiet. Rådet har også taget spørgsmålet med som en prioritering i sit udkast til et tiltrædelsespartnerskab for Tyrkiet, nemlig "at styrke retsreglerne og vedtage alle nødvendige foranstaltninger for at styrke bekæmpelsen af tortur og sørge for efterlevelse af reglerne fra den europæiske komité mod tortur". Det betyder bl.a., at Rådet forventer, at Tyrkiet gør betydelige fremskridt på området inden udgangen af indeværende år.

Hvad angår standarden i de tyrkiske fængsler, har EU gentagne gange krævet, at det tyrkiske fængselssystem lever op til de internationale normer. Rådet har derfor i sine prioriteringer på mellemlangt sigt i udkastet til et sådant tiltrædelsespartnerskab indført krav om, at forholdene i de tyrkiske fængsler tilpasses FN's regler i spørgsmål om minimumsnormer for behandlingen af fanger.

Med hensyn til de menneskeliv, der desværre gik tabt under de seneste uroligheder i tyrkiske fængsler, samt rapporten om tortur og mishandling under fangetransporter har Unionen taget spørgsmålet op i sine bilaterale kontakter med de tyrkiske myndigheder. Unionen tolererer naturligvis ikke tortur og mishandling af fanger. De tyrkiske myndigheder har i kontakterne med Unionen afvist alle påstande om tortur og mishandling. Rådet vil naturligvis fortsat følge udviklingen nøje.

  Alavanos (GUE/NGL) . - (EL) Jeg hører også til de medlemmer, som imødeser det svenske formandskab med store forhåbninger, hvad menneskerettighedsspørgsmål angår. Og det gør jeg, fordi det land, der har formandskabet, er et land, som i praksis har udvist stor følsomhed og afholdt sig fra opportunisme, når det drejer sig om menneskerettighedsspørgsmål. Og her vil jeg gerne sige, at formandens holdning alligevel bekymrer mig. "Vi følger udviklingen, måske har der været nogle kedelige begivenheder, under alle omstændigheder har Tyrkiet forsikret os om, at der ikke foregår noget …"

Jeg vil gerne spørge formanden: Vil det svenske formandskab på baggrund af den tragedie, vi har overværet, med et officielt tal på 60 døde, med mishandlinger, med mennesker, som kan sidde i fængsel, fordi de har talt deres modersmål, og med omkring 200 fanger, der fortsat er i sultestrejke, tage et officielt initiativ til at afkræve den tyrkiske regering forklaringer og løfter, og vil det svenske formandskab gå ind i sagen omkring løsladelsen af parlamentsmedlemmet Leyla Zana, der har modtaget Parlamentets Sakharovpris?

  Danielsson. - (SV) Jeg vil blot minde om, at den partnerskabsaftale, der nu findes med Tyrkiet i form af et udkast, ifølge Rådet udgør en glimrende mulighed for at holde et vågent øje med Tyrkiet, hvad angår tortur, forholdene i fængsler og menneskerettigheder i almindelighed. Rådet har naturligvis til hensigt at benytte sig af de muligheder, der findes inden for rammerne af denne aftale, for at få udviklingen i Tyrkiet til at gå i en retning, der er forenelig med de fælles værdier, vi har i Unionen.

  Sjöstedt (GUE/NGL). - (SV) En stor del af fangerne i de tyrkiske fængsler må betragtes som politiske fanger. I Tyrkiet dømmer man stadig mennesker af politiske årsager. Jeg overværede selv en retssag den 21. december i fjor i Djarbakir i det sydøstlige Tyrkiet, hvor en syrisk præst risikerede tre års fængsel blot for at have omtalt folkemordet på armeniere og syrere i 1915. Det var hans eneste "forbrydelse", og det skulle han straffes for.

Vil Rådet kræve ændringer i den tyrkiske straffelov og tage konkrete tilfælde som dette op, når der er tale om at fængsle mennesker af politiske årsager?

  Danielsson. - (SV) Egentlig kan jeg besvare Sjöstedts spørgsmål på samme måde, som jeg besvarede det forrige spørgsmål. I og med at Unionen erklærede Tyrkiet som et ansøgerland på topmødet i Helsinki, har vi nu helt andre muligheder for at følge udviklingen i Tyrkiet nøje og påpege enhver afvigelse fra de normer, der bør gælde for et ansøgerland. Jeg ser det derfor som en meget vigtig opgave også under det svenske formandskab at sørge for, at udviklingen i Tyrkiet lidt efter lidt nærmer sig den europæiske familie i højere grad, end det tidligere har været tilfældet.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 6 af Jonas Sjöstedt (H-0967/00):

Om: Åbne rådsmøder

Det svenske formandskab har udtalt, at det er yderst vigtigt med åbenhed i EU's arbejde.

Hvor mange helt offentlige rådsmøder vil der blive afholdt under det svenske formandskab fra den 1. januar til den 30. juni 2001?

  Danielsson, Rådet. - (SV) Som det sikkert også er fremgået af den præsentation af aktivitetsprogrammet, som statsministeren fremlagde for et øjeblik siden, lægger det svenske formandskab meget stor vægt på, at Rådets arbejde er offentligt og tilgængeligt for borgerne i EU, og at lovgivningsarbejdet giver mulighed for gennemsigtighed. Det svenske formandskab arbejder aktivt på at gøre flest mulige debatter offentlige inden for de gældende formelle rammer.

Rådets forretningsorden tillader ikke helt offentlige rådsmøder, hvilket Sjöstedt sikkert også ved. Derimod kan der afholdes offentlige rådsdebatter. I Helsinki besluttede Det Europæiske Råd i december 1999, at Rådet (almindelige anliggender) og ØKOFIN-Rådet hvert halve år skulle afholde offentlige debatter om Rådets arbejdsprogram. Denne beslutning er nu efterhånden blevet indarbejdet i Rådets forretningsorden. Også andre rådskonstellationer afholder offentlige debatter.

Det svenske formandskab havde derfor som en af sine første prioriteringer at oprette en fortegnelse over offentlige debatter, der skulle dække mest muligt af Rådets arbejde. Derfor har vi nu udarbejdet en fortegnelse over de offentlige debatter, der finder sted under vores formandskab. Der bliver afholdt ni sådanne debatter i det, man kan betegne som de vigtige og centrale rådskonstellationer, og den første debat finder sted allerede på fredag, når ØKOFIN-Rådet afholder debat om sit arbejdsprogram. Derefter fortsætter debatterne i det næste halve år frem til den sidste åbne debat i Rådet (kultur) i juni, der handler om beskyttelse af mindreårige mod skadeligt indhold i medierne. Med disse foranstaltninger har vi bragt åbenheden i rådsarbejdet endnu et skridt fremad. Der er bestemt et stykke vej endnu, men lad ikke det bedste blive det godes fjende, hr. Sjöstedt.

  Sjöstedt (GUE/NGL). - (SV) Nej, jeg skal ikke lade det bedste blive det godes fjende. Der er bare det ved det, at hvis man fortsætter i Ministerrådets tempo, når man nok ikke målet om offentlige møder før om hundrede år. Ni debatter er faktisk ikke særligt imponerende, hvis jeg må sige det rent ud.

Jeg synes, at det er en demokratisk selvfølge, at borgerne har ret til indsigt i deres vigtigste lovgivende forsamling, og det er jo i høj grad EU's Ministerråd i Den Europæiske Union. Det handler ganske enkelt om et grundlæggende krav om demokrati. Hvis Rådets forretningsorden hindrer, at afstemninger og hele rådsmøder, hvor der lovgives, bliver åbne, burde man straks ændre denne antikke forretningsorden. Vil vi se et sådant initiativ fra det svenske formandskab, der jo prioriterer åbenheden højt, hvilket jeg finder meget vigtigt og positivt?

  Danielsson. - (SV) Som Sjöstedt sikkert ved, agter det svenske formandskab at gøre, hvad det kan, for at fremme åbenhed i det halve år, Sverige har formandskabet. Det synes vi egentlig, at vi gør ved at gøre flere debatter åbne.

Vi kan drage paralleller til de fleste nationale parlamenter. Tag f.eks. den svenske Rigsdag. Lovgivningsarbejdet i den svenske Rigsdags udvalg er ikke offentligt tilgængeligt, medmindre man specifikt beslutter det, og der er en grund hertil. Der er brug for politisk enighed, men der er naturligvis også brug for størst mulig åbenhed.

Jeg kan forsikre Dem om, Sjöstedt, at vi gør, hvad der står i vores magt, for at fremme vores holdninger, men Rom blev ikke bygget på én dag. Også en lang march starter med et lille skridt.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 7 af Lennart Sacrédeus (H-0970/00):

Om: Demokrati og menneskerettigheder i Belarus

Ud fra et fælles hensyn anser EU det som sin opgave at forsvare demokrati, menneskerettigheder og retsstatslige principper. Som nabo til ansøgerlandene Letland, Litauen og Polen ligger Belarus, hvor ingen af de tre nævnte principper kan siges at være overholdt tilfredsstillende, hvorfor der er en åbenbar risiko for en spredningseffekt til de omkringliggende lande. Den parlamentariske trojka bestående af EU, Europarådet og OSCE aflagde den 16. oktober i Minsk en særdeles kritisk rapport om det manglende demokrati i Belarus i tilknytning til det valg, som havde fundet sted i landet. Blandt de mange forsvundne personer kan nævnes tidligere indenrigsminister Jurij Zaherenko, tidligere parlamentsformand Victor Gonchar og den russiske filminstruktør Dmitrij Zavadskij.

Hvilke konkrete initiativer agter det svenske formandskab at tage for at bidrage til at ændre situationen i Belarus i demokratisk retning, og hvilke foranstaltninger vil det træffe for at skabe klarhed over, hvad der er sket med de forsvundne?

  Danielsson, Rådet. - (SV) Desværre har det kære parlamentsmedlem ganske ret i, at Hviderusland ikke på tilfredsstillende vis overholder principperne om demokrati, menneskerettigheder og retsstatslige principper. Rådet er vel vidende om den tilstand, der længe har hersket i landet, og det følger udviklingen meget nøje. EU har gentagne gange opfordret de hviderussiske myndigheder til at respektere de internationale normer på disse meget vigtige områder. Samtidig har Unionen benyttet enhver lejlighed til at fremme udviklingen af et sundt civilt samfund i Hviderusland.

Det svenske formandskab vil med stor beslutsomhed fortsætte de tidligere formandskabers anstrengelser for at fremme den demokratiske udvikling i Hviderusland. Rådet mener, at det kun er gennem sådanne forbedringer, at det hviderussiske folk fuldt ud kan udøve sin magt med hensyn til landets fremtid. Ved at vælge en ny præsident får befolkningen i år mulighed for at træffe en afgørende beslutning om, hvordan dens fremtid skal være. Inden for de gældende rammer vil Rådet opmuntre de demokratiske kræfter mest muligt til at sikre, at vælgerne får et ægte og troværdigt udvalg af kandidater. EU's støtte til det civile samfund samt til de forskellige organisationer og medier er et vigtigt bidrag til demokratiets fremme.

Som nabo til Letland, Litauen og Polen kommer Hviderusland snart til at grænse op til et udvidet EU. Det er derfor Rådet særligt magtpåliggende, at Hviderusland udvikles til en partner på langt sigt, og at de nye demokratier i ansøgerlandene klarer de udfordringer, som de kan blive stillet over for. Det tre nævnte lande har alle spillet en vigtig og aktiv rolle gennem deres bilaterale diplomatiske forbindelser med Hviderusland. Desuden kan de tjene som værdifulde forbilleder for Hviderusland i spørgsmål om reformer og demokrati.

I lighed med disse lande har EU fastholdt, at en politik, der går ud på at isolere Hviderusland, vil virke direkte imod hensigten. Derfor har EU bestræbt sig på at holde kommunikationsvejene til myndighederne i Hviderusland åbne og forsøgt at fremme udviklingen af bedre forbindelser. Samtidig har Unionen fortsat forsøgt at presse landet til at opfylde sine forpligtelser og give OSCE's bistands- og overvågningsgruppe frihed til at handle, når den fuldt lovligt forsøger at leve op til sit mandat. I løbet af de næste par uger vil Unionen endnu en gang fremsætte sit synspunkt direkte for myndighederne i Minsk. Unionen vil givetvis også benytte lejligheden til at tage sagen op om de to personer, der forsvandt for nylig.

  Sacrédeus (PPE-DE). - (SV) Det er en stor glæde og ære at byde Lars Danielsson og det svenske formandskab velkommen. Aldrig tidligere har det svenske sprog - ærens og heltenes sprog - fyldt denne sal som i dag. En varm tak for Deres svar!

Jeg har nogle få tillægsspørgsmål. Det drejer sig om den politiske union, der de facto findes mellem Hviderusland og Polen, samt om, i hvilken grad det svenske formandskab også lægger vægt på, at Rusland som en del af en politisk union med Hviderusland indser de demokratiske implikationer og den status, som Rusland har i verdenssamfundet via sin union med et land, der næppe kan beskrives som et demokrati.

De har nævnt præsidentvalget i Hviderusland i 2001. Men 20% af kandidaterne til efterårets såkaldte parlamentsvalg - jeg deltog selv som observatør - blev frasorteret. Desuden vil jeg fremhæve værdien af, at EU handler, så der ikke bliver spredningseffekter. Vi mærker jo en foruroligende udvikling, hr. Danielsson, i nabolandet Ukraine. Vi kan ikke undervurdere faren for en spredning af det, der sker i Hviderusland, for vi må aldrig glemme, at regimet i Minsk faktisk har blod på hænderne.

  Danielsson. - (SV) Jeg tror, at det er helt rigtigt, som Sacrédeus gør, at se på udviklingen i Hviderusland i sammenhæng med udviklingen i Rusland og Ukraine. I det aktivitetsprogram, som formandskabet præsenterer for samarbejdet mellem EU og Rusland i Rådet (almindelige anliggender) på mandag i næste uge, tales der meget om behovet for at tale med Rusland om situationen i nabolandene Hviderusland og Ukraine.

Vi håber, at vi vil møde en noget større forståelse fra russisk side også over for det ansvar, som Rusland har med hensyn til at påvirke udviklingen i Hviderusland i positiv retning. Det skal vi forene med de ihærdige anstrengelser, som jeg nævnte tidligere i mit indledende svar. Vi tror, at det er vigtigt at påvirke Hviderusland, der jo ligger nærmere det øvrige Europa, end mange måske tror, hvis ikke de har studeret kortet nøje. Det er utroligt vigtigt, at vi fra Unionens side udnytter alle muligheder for at fremme en demokratisk udvikling i Hviderusland.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 8 af María Izquierdo Rojo (H-0974/00):

Om: Forfulgte kvinder uden asyl eller tilflugtssted

I visse lande er kvinderne udsat for grusomme forfølgelser og straffe, som udgør en overtrædelse af deres grundlæggende menneskerettighed, og som kan føre til, at de udsættes for skamferinger, eller at de mister livet. Ofte har dette rod i fundamentalistiske love eller fremgangsmåder og traditioner, som stammer fra forfædrene. Den Europæiske Union har erklæret, at den er rede til at forsvare kvinderne over for sådanne uantagelige forfølgelser og straffe, men ikke desto mindre har den endnu ikke omsat sine erklæringer i politiske foranstaltninger eller afgørelser, som kan give anledning til forhåbninger.

Ville Rådet derfor overveje at vedtage foranstaltninger med henblik på at kvinder, der lider under sådanne situationer, kan få politisk asyl eller tilflugtssted i Den Europæiske Union?

  Danielsson, Rådet. - (SV) Rådet er vel vidende om den type forfølgelse og lemlæstelse, som det kære medlem nævner i sit spørgsmål. Hos CIREA, det vil sige Center for information, diskussion og udvekslinger om asylspørgsmål, overvåger man kontinuerligt situationen i asylansøgernes oprindelseslande. De faktorer, der her nævnes, taler man om, når medlemsstaterne behandler asylansøgninger fra personer, der er blevet udsat for sådanne overgreb. Man bør imidlertid huske på, at CIREA's undersøgelser viser, at kvinder, der er udsat for vold, voldtægt eller skamferinger, ikke altid anfører disse hændelser som den primære grund til deres asylansøgning.

Som det kære parlamentsmedlem sikkert husker, blev man på Det Europæiske Råd i Tampere i 1999 enig om at arbejde for oprettelsen af et fælles europæisk asylsystem, der bygger på en fuldstændig og komplet anvendelse af Genève-konventionen, så man på denne måde garanterer, at ingen sendes tilbage til forfølgelse. Dette system bør omfatte en tilnærmelse af reglerne for anerkendelsen og indholdet af flygtningestatus.

Rådet er også nået til enighed om, at dette system bør suppleres med foranstaltninger vedrørende andre former for beskyttelse, der tilbyder en passende status til dem, der har brug for en sådan beskyttelse.

I december i fjor nåede Rådet frem til en række konklusioner om, hvordan man skal tage imod asylansøgere. Disse konklusioner, som skal ligge til grund for det forslag til Rådets direktiv, som Kommissionen fremlægger til foråret, indeholder bl.a. forskrifter om, at værtslandet skal tilbyde specialsygepleje til asylansøgere, der har været udsat for tortur, voldtægt eller andre grove overgreb. Rådet afventer nu Kommissionens forslag, og når det kommer, agter det svenske formandskab at behandle det som en prioriteret forespørgsel.

I de seneste år har Kommissionen også udtrykt ønske om at udarbejde et forslag til reglerne for anerkendelsen og indholdet af flygtningestatus og supplerende former for beskyttelse. Spørgsmål om, hvordan forfølgelse på grund af køn skal ses i denne sammenhæng i Unionen, vil sikkert blive gjort til genstand for en omfattende analyse.

  Izquierdo Rojo (PSE). - (ES) Jeg vil spørge formanden for Rådet, om han går ind for, at man i Den Europæiske Union i forbindelse med visum- og asylansøgning behandler kvinder som individuelle personer, uden at de skal være afhængige af en ægtefælle eller værge. Går De, hr. rådsformand, ind for, at vi behandler kvinder, der søger visum eller asyl, som individer? Vær venlig at svare mig på det. Jeg håber, at De svarer bekræftende.

  Danielsson. - (SV) jeg er selvfølgelig for en sådan ordning. Selvfølgelig skal alle individer behandles som individer. Dernæst må vi også huske på, at mange asylsager handler om familiesammenføringer af forskellig slags. Det kan betyde, at hvis et familiemedlem har fået asyl, så indvirker det på sagsbehandlingen for andre medlemmer af samme familie. Dermed afviger man jo lidt fra princippet om individuel behandling, men det grundlæggende svar på medlemmets spørgsmål er et ja.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 9 af Niall Andrews, overtaget af Brian Crowley (H-0976/00):

Om: Irak og ophævelsen af sanktionerne

Vil Rådet under det svenske formandskab angive, hvordan det prioriterer situationen i Irak, og vil det især give et klart løfte om, at det vil presse på for at få ophævet sanktionerne, der indvirker på mænds, kvinders og børns helbred og velfærd?

  Danielsson, Rådet. - (SV) Det irakiske folks levevilkår udgør sammen med ønsket om at skabe varig fred og stabilitet i området de vigtigste elementer i Rådets politik over for Irak. Rådet undersøger i øjeblikket Unionens muligheder for at yde en indsats på det humanitære og kulturelle område inden for rammerne af de gældende resolutioner om Irak fra FN's Sikkerhedsråd. Det gælder specielt resolutionen om programmet olie mod mad. Men det er også vigtigt, at den irakiske regering samarbejder, hvis et sådant program skal gennemføres.

Den Europæiske Union vil også stadigvæk fuldt ud anvende de resolutioner, som FN's Sikkerhedsråd har udfærdiget over for Irak. Resolution 1284 fra 1999 giver mulighed for at hæve sanktionerne, hvis Iraks regering samarbejder fuldt ud med FN's inspektører med ansvar for nedrustningen i Irak. I den forbindelse bemærker og glæder Rådet sig også over nedsættelsen af en arbejdsgruppe under FN, der skal udarbejde generelle henstillinger om at forbedre FN's sanktioner og gøre dem mere målrettede, så man undgår unødvendige menneskelige lidelser.

  Crowley (UEN). - (EN) Jeg vil gerne takke rådsformanden for hans svar og også ønske ham held og lykke med det svenske formandskab.

Men mener formandskabets repræsentant som en opfølgning på det, han allerede har sagt, at den kompensationskommission, der har sæde i Genève, skal fortsætte? Som De ved, beskæftiger denne kommission sig også med spørgsmålet om krigsskadeerstatninger efter Golfkrigen.

Vi har allerede set de negative virkninger af sanktionerne rent pr-mæssigt, og hvordan de bruges af Saddam Hussein til at slå Vesteuropa såvel som amerikanerne og FN og til at få hans folk til at bakke ham op. Udtalelsen i går aftes var, at dette var det godes sejr over det onde, og at Saddam Hussein var god, og resten af verden var ond. Vi går hans ærinde, hvis vi sikrer, at folk bliver nægtet adgang til medicin, fødevarer og andre livsfornødenheder.

  Danielsson. - (SV) Jeg finder det vigtigt at huske på, at den grundlæggende betingelse for en ophævelse af sanktionerne mod Irak er, at det irakiske regime fuldt ud samarbejder med primært FN's inspektører om kontrollen af, hvorvidt Irak stadig råder over masseødelæggelsesvåben. Det er dét, der også er det afgørende punkt for Unionen, når det handler om at diskutere eventuelle ændringer i sanktionerne.

Hvad angår FN's kompensationskommission med hovedsæde i Genève, som jo siden Golfkrigen har arbejdet med at regulere krav, der er en følge af krigen, finder jeg det klogt at afvente FN's vurdering af, hvordan dette arbejde skal fortsætte, inden man fra Unionens side tager stilling til, om denne virksomhed skal fortsætte eller ej.

Jeg vil understrege, at jeg finder det nødvendigt, at vi også fra Unionens side i almindelighed deltager i denne principielle diskussion om netop sanktionsinstrumentet og dets virkning. I dag har vi mange eksempler på, at der findes gode politiske grunde til at indføre sanktioner imod et bestemt land, men vi har vanskeligt ved at kontrollere, at disse sanktioner i virkeligheden rammer de rigtige, nemlig regeringerne i disse lande. Jeg synes, at der fra Rådets side er al mulig grund til at fortsætte diskussionerne om sanktionsinstrumenternes udformning både med hensyn til Irak og i almindelighed.

  Formanden. - Da spørgeren ikke er til stede, bortfalder spørgsmål nr. 10.

  Van Hecke (PPE-DE). - (NL) Fru Ferrer har anmodet mig om at overtage sit spørgsmål, og det skulle hun også have meddelt den ansvarlige tjeneste.

  Formanden. - Hr. Van Hecke, i henhold til forretningsordenen skulle De have sendt en skriftlig meddelelse om denne overtagelse, som det er sket i hr. Crowleys tilfælde. Jeg er nødt til at følge forretningsordenen. Jeg er næsten slave af forretningsordenen. Jeg beklager meget.

Da spørgsmål nr. 11 og 12 vedrører samme emne, vil vi behandle dem under ét.

Spørgsmål nr. 11 af Glenys Kinnock (H-0983/00):

Om: Burma

Kan Rådet give en vurdering af de fremskridt - eller mangel på samme -, der er sket gennem dets politik vedrørende "konstruktivt engagement" over for militærstyret i Rangoon?

Spørgsmål nr. 12 af Richard Corbett (H-1004/00):

Om: ASEAN og Burma

Hvad er Rådets reaktion på ASEAN-mødet den 24. november 2000, på hvilket stats- og regeringscheferne fra ASEAN-landene, efter hvad der forlyder, insisterede på, at EU-møder med ASEAN skal omfatte alle ti ASEAN-medlemsstater, herunder Burma?

Er Rådet enig i, at undertrykkelsen i Burma faktisk er taget til, efter at EU skærpede sin fælles holdning i april 2000, og at det fortsat er upassende at indlede drøftelser på ministerniveau med repræsentanter for dette styre?

  Danielsson, Rådet. - (SV) Rådet deler de kære parlamentsmedlemmers bekymring over situationen i Burma/Myanmar, herunder de nye restriktioner, der er blevet indført i de seneste måneder imod National League for Democracy. Rådet noterer sig også den seneste tids relativt positive udvikling takket være indsatsen fra FN's generalsekretærs særlige repræsentant for Burma, Tan Sri Razali Ismail, og muligheden for en dialog mellem Aung San Suu Kyi og militærjuntaen. Rådet har flere gange givet udtryk for sin bekymring i redegørelsen, i sine udtalelser samt i EU's fælles holdning fra 1996.

Rådet har også gentagne gange krævet, at menneskerettighederne respekteres, og at der vedtages konkrete foranstaltninger til fremme af demokrati og national forsoning. Rådet betegner ikke sin politik som et konstruktivt engagement, men snarere som et forsøg på at gennemføre forandringer gennem pres i form af sanktioner og dialog. Som parlamentsmedlem Richard Corbett sagde, skærpede EU sin fælles holdning betydeligt i april 2000 på baggrund af Rådets bekymring over den forværrede situation i Burma/Myanmar.

Samtidig besluttede Rådet at sende en anden trojka på mission til Rangoon. Det lader nu til, at missionen bliver gennemført senere på måneden. Unionen har gjort det klart - bl.a. på det seneste ministermøde mellem EU og ASEAN i Vientiane i december 2000 - at man forventer, at EU-trojkaen får de samme muligheder for at møde samtlige involverede parter, uanset om de kommer fra regeringen, National League for Democracy eller etniske minoriteter.

Ministerrådsmødet i Vientiane, som Burma/Myanmar deltog i, udgjorde en passende lejlighed til ikke bare at fremhæve de bånd, der forbinder EU og ASEAN, men også til at give udtryk for Unionens bekymring over situationen i Burma/Myanmar direkte over for den burmesiske udenrigsminister. Rådet glæder sig også over, at både EU og ASEAN i den fælles redegørelse, der blev vedtaget i Vientiane, forpligter sig til at støtte FN's generalsekretærs særlige repræsentant for Burma, Tan Sri Razali Ismail, i hans bestræbelser på at fremme en positiv udvikling i Burma.

  Kinnock, Glenys (PSE). - (EN) Hr. formand, må også jeg bifalde formandskabet. Jeg påskønner svaret, men jeg må på baggrund af mit kendskab til, at Aung San Suu Kyi nu har befundet sig under faktisk husarrest i omkring 120 dage, stille følgende spørgsmål: Hvordan kan De foreslå, at en fange skal være i stand til at føre en meningsfyldt dialog eller forhandling med sin fangevogter? Det er mit første spørgsmål. For det andet burde hun og NLD egentlig ikke tilbydes grundlæggende friheder, før vi er rede til at tage SPDC til os på denne måde?

De siger, at trojkaen vil have adgang til områder og til så mange individer, som den ønsker. Stiller De betingelser for dette trojkabesøg, som vil betyde, at de er absolut forpligtede til at give denne form for adgang?

Og endelig blot en sidste skeptisk kommentar. I 1994 havde Aung San Suu Kyi rent faktisk nogle forhandlinger med SLORC, som de kaldte sig på det tidspunkt, og de sagde hele tiden, at hun var alt for ufleksibel, denne kvinde er umulig at forhandle med, for hun bliver ved med at bede os om at respektere resultaterne af valget i 1990. Jeg kunne godt lide at vide, om De er bekymret for, at de stadig leger med Den Europæiske Union og det internationale samfund, og at de igen vil sige: "Se, denne kvinde er umulig."

  Danielsson. - (SV) Lad mig indledningsvis sige, at jeg selvfølgelig fuldt ud deler parlamentsmedlem Kinnocks bekymring over situationen i Burma/Myanmar. Rådet har samme principielle opfattelse, som parlamentsmedlemmet giver udtryk for i sit spørgsmål, nemlig at vi selvfølgelig skal stille store krav til Burma/Myanmar, når det handler om menneskerettigheder. Jeg vil minde om, at Unionen er aktiv på flere områder i spørgsmålet om kampen for menneskerettigheder i dette land. Unionen er aktiv i ILO, i FN's Menneskerettighedskommission og i FN's Generalforsamling. Det er naturligvis en forudsætning for de kontakter, jeg beskrev, og som vi håber at kunne knytte under det planlagte besøg med trojkaen, at vi får fuld adgang til alle såkaldte parter i Burma/Myanmar. Det er en selvfølge, men desværre kan vi nu konstatere, at situationen i Burma/Myanmar også af andre grunde er mere urolig. Åbenbart foregår der nu grænsekonflikter mellem Bangladesh og Myanmar, som også kan påvirke situationen i selve Burma/Myanmar.

Jeg kan forsikre Dem om, at Rådet fuldt ud deler parlamentsmedlemmets bekymring over situationen. Det handler absolut ikke om, at vi skal spille med på den burmesiske regerings vilkår. Vi stiller stærke krav om fuld tilgængelighed, hvad angår både NLD og etniske minoriteter. Vi må jo heller ikke glemme sidstnævnte i sammenhængen.

  Corbett (PSE). - (EN) Tak for Deres meget omfattende svar. Som De ved, skal det næste ministermøde mellem EU og ASEAN-landene efter planen finde sted i Europa. Vi har for nærværende et forbud mod indrejse i EU-medlemsstater for alle medlemmer af militærregimet i Burma og deres familiemedlemmer. De vil derfor ikke være i stand til at deltage i dette møde.

ASEAN-landene presser Unionen for at få den til at løfte dette forbud. Kan jeg få Deres forsikring om, at De ikke vil give efter for et sådant pres?

  Danielsson. - (SV) Rådet giver ikke efter for pres. Rådet har endnu ikke truffet beslutning om burmesisk deltagelse i det kommende ministermøde mellem EU og ASEAN, som det kære parlamentsmedlem henviser til. Rådet vil snart beslutte sig på grundlag af den fælles holdning, som Unionen vedtog i spørgsmålet om forholdet til Burma/Myanmar. Jeg kan forsikre det kære parlamentsmedlem om, at vi sandsynligvis har præcis samme opfattelse af, hvad der skal til, for at Rådet skal kunne acceptere Burmas deltagelse i dette ministermøde.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 13 af Pat the Cope Gallagher (H-0985/00):

Om: Fiskeri og det svenske formandskab

Vil Rådet under det svenske formandskab tilkendegive, hvor stor betydning det tillægger fiskerisektoren, idet jeg i denne forbindelse henviser til den ekstremt vanskelige situation, som fiskerne i Irland og andre EU-lande i øjeblikket står over for, og vil Rådet angive sine prioriteter i det næste udviklingsprogram for fiskerflåden for perioden 2002-2006?

  Danielsson, Rådet. - (SV) Det fremgår ikke helt klart af spørgsmålet fra det kære parlamentsmedlem, om det er stilet til Rådet eller det svenske formandskab. Jeg er imidlertid glad for at kunne gribe chancen for - som det kære parlamentsmedlem også ønskede - helt kort at angive nogle prioriteter for den fremtidige politik vedrørende Fællesskabets fiskerflåde.

Først vil jeg sige, at formandskabet lægger stor vægt på den fælles fiskeripolitik, og at man er helt klar over den vanskelige situation, som fiskeindustrien står i, efter de voldsomme nedskæringer i kvoter m.m. på Rådets møde i december 2000. Nedskæringerne var imidlertid nødvendige på baggrund af situationen for fiskebestanden - særligt torsk og europæisk kulmule, men også flere andre arter.

Som Rådet ser det, er den indlysende løsning på dette problem, at man på langt sigt skaber en varig balance mellem fiskerikapaciteten og de tilgængelige ressourcer for at muliggøre en bæredygtig og holdbar udnyttelse af levende marine ressourcer, samtidig med at man sikrer fiskernes fremtidige udbytte.

Formandskabet agter derfor at arrangere en offentlig debat i Rådet om opfølgningen af det flerårige udviklingsprogram efter udløbet af det fjerde flerårige udviklingsprogram den 31. december 2001. Kommissionen vil snart fremlægge sine forslag. Vi ved udmærket, at der ikke er skabt balance inden for de nuværende programmer, og at de har været omstridte i visse lejre.

Ud over de strukturproblemer, der specifikt nævnes i spørgsmålet, omfatter formandskabets prioriteringer også, at Kommissionen indleder arbejdet med en grønbog om den fælles fiskeripolitiks fremtid, og at formandskabet udarbejder et forslag om fiskeriet og miljøet, det vil sige integreringen af miljøspørgsmål og principperne om en bæredygtig udvikling i den fælles fiskeripolitik. Det indgår i cardiffprocessen, og Rådet er forpligtet til at fremlægge et sådant dokument på Det Europæiske Råd i Göteborg.

Formandskabet mener ikke, at der er nogen større grund til at vedtage støtteforanstaltninger til fordel for en enkelt medlemsstat, men derimod at den fælles fiskeripolitik udvikles til gavn for fiskerisektoren i hele Unionen.

Det har sikkert ikke undgået det kære parlamentsmedlems opmærksomhed, at de voldsomme nedskæringer i fiskemulighederne vil blive efterfulgt af planer om at gendanne de truede bestande. I den forbindelse har vi bedt Europa-Parlamentet om at samarbejde ved i januar at afgive en udtalelse om forslaget til en redningsplan for torskene i Det Irske Hav samt ved at gøre disse foranstaltninger gældende allerede fra den 14. februar 2001. Vi sætter pris på Europa-Parlamentets indsats i den henseende, men vi er endnu ikke overbevist om, at det bliver ført ud i livet. Jeg håber derfor, at Parlamentet er villig til at samarbejde med Rådet på dette punkt.

  Gallagher (UEN). - (EN) Tak for Deres svar og også for at give os lidt mere tid. Det glæder mig meget, at De har været så realistisk at beskrive nedskæringerne som voldsomme, for det er det eneste, de kan beskrives som. Men jeg erkender også, at det er nødvendigt med nedskæringer for at sikre, at vi har tilstrækkelige ressourcer til denne generation, ja, og også til fremtidige generationer.

Jeg henviser til Deres kommentarer om genvindingsplaner. Jeg vil gerne bede Dem om at forsikre os om, at De vil gøre alt for at sikre, at man i forbindelse med drøftelserne af genvindingsplanerne ikke kun inddrager videnskabsfolk, men også interessenter og fiskere. Alle de fiskere, jeg kender, er realister, og de erkender, at det er nødvendigt at have lukkede områder for at beskytte ynglepladserne.

Kort sagt, kan De give os en forsikring om, at De vil gøre en indsats for at få fiskerne involveret i eventuelle genvindingsplaner?

  Danielsson. - (SV) Jeg er helt enig med det kære parlamentsmedlem. Når man diskuterer sådanne vigtige spørgsmål, er det vigtigt, at alle de involverede parter på passende vis deltager i diskussionen. Jeg finder det indlysende, at en sådan diskussion skal bygge på et videnskabeligt grundlag, men selvfølgelig skal alle aktører, herunder fiskeindustriens repræsentanter, have mulighed for at deltage. Jeg kan således forsikre Dem om, at vi fra formandskabets side vil gøre, hvad vi kan, for at sikre, at det bliver en komplet diskussion med flest mulige deltagere i disse vigtige spørgsmål.

  Crowley (UEN). - (EN) Jeg vil gerne spørge rådsformanden, om der vil blive tale om kompensation som følge af nedskæringerne og de virkninger, dette vil have på fiskernes udkomme? Er der nogen forslag om kompensation til fiskerne?

  Danielsson. - (SV) Det spørgsmål, som det kære parlamentsmedlem rejser, er naturligvis meget vigtigt, ikke mindst for de berørte fiskere. Men jeg er bange for, at spørgsmålet er stillet til en forkert person, det vil sige til rådsformanden. Efter vores opfattelse er det et spørgsmål, som i første omgang bør stilles til Kommissionen, der har ansvaret for dette område.

  Formanden. - Mange tak, hr. Danielsson, fordi De har mere end opfyldt Deres forpligtelser ved dette første møde.

Da den tid, der var afsat til spørgetid til Rådet, er udløbet, besvares spørgsmål nr. 14-22 skriftligt⁽¹⁾.

Spørgsmål nr. 23 og 24 behandles ikke, da deres emne er opført på dagsordenen for denne mødeperiode.

Hermed er spørgetiden til Rådet afsluttet.

(Mødet udsat kl. 19.43 og genoptaget kl. 21.00)

FORSÆDE: Gérard ONESTA
Næstformand⁽²⁾

(1) Se bilag "Spørgetid" .

(2) Udvalgenes sammensætning: se protokollen.