Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 12. september 2001 - Bruxelles

1. Terroristangreb i De Forenede Stater

FORSÆDE: Nicole FONTAINE
Formand

(Mødet åbnet kl. 17.00)

  Formanden. - Kære kolleger, denne rædselsvækkende ulykke med et ubegribeligt omfang berører os alle dybt, og det er med bevægelse og en følelse af tristhed, at jeg åbner dette ekstraordinære møde.

Mødet er først og fremmest et udtryk for vores solidaritet med det amerikanske folk, der netop er blevet ramt af en barbarisk terrorhandling, vores medfølelse med det antal ofre, der uden tvivl vil vise sig at blive uhyggeligt stort, og vores støtte til alle dem, der stædigt kæmper for at redde endnu nogle liv. I går udtrykte jeg på mine og hele Europa-Parlamentets vegne denne solidaritet over for præsident Bush, og jeg forsikrede ham om, at europæerne står ved amerikanernes side gennem de tragiske prøvelser, som hans befolkning gennemlever i øjeblikket. Når terrorismen slår ned i et medlemsland, berører det os alle. Jeg har samme følelse af oprør og indignation over disse grusomme attentater. I dag er amerikanernes smerte også vores. Dette store demokrati, der har gjort så meget for at hjælpe Europa med at genfinde sin frihed, er blevet ramt. Men også selve livets og demokratiets hellige værdier er ramt.

Vi vil aldrig glemme den 11. september 2001. Denne dato kalder på vores besindighed, men også på det tættest mulige samarbejde mellem alle lande, der forkaster terrorisme, for at gerningsmændene bag disse grufulde forbrydelser og deres støtter bliver identificeret, eftersøgt, arresteret og dømt, så den blinde terrorisme en gang for alle udryddes fra jordens overflade. Den kræver ligeledes en indsats fra det internationale samfund, så man på fredelig vis kan løse de konflikter, der puster til og vedligeholder fanatismen. Ud over erklæringer og et fælles svar på terrorismen - noget, vi ønsker - er det i dag op til alle aktører på den internationale scene at vedkende sig et ansvar. Tiden er inde til beslutsomme handlinger, og jeg er overbevist om, at for EU's vedkommende må der nu træffes vigtige beslutninger.

Jeg glæder mig over, at vi blandt os har premierminister Verhofstadt, hr. Michel og Kommissionens formand Romano Prodi.

EU vil kun være troværdigt, hvis det får en fælles politik til bekæmpelse af terrorisme. Kommissionen og Europa-Parlamentet har klart udtalt sig i denne retning - navnlig under vores seneste møde. Jeg håber, at Rådet behandler disse forslag så hurtigt som muligt. Siden Det Europæiske Råds møde i Tampere er der ganske vist sket små fremskridt i forbindelse med et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed i Europa, men disse fremskridt ligger langt under forventningerne. Det haster med at komme videre. Selv om også EU har slået sin tilstedeværelse fast på den internationale scene, hvad enten det drejer sig om Mellemøsten, Durban eller Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, beviser gårsdagens begivenheder, hvis der er behov for et bevis, at det er tvingende nødvendigt, at vi så hurtigt som muligt gennemfører et Europa med et fælles forsvar og en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Et ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd vil meget belejligt kunne give startskuddet til alle disse overvejelser, for, som vi ved, fortsætter historien sin gang.

Kære kolleger, jeg opfordrer Dem til at iagttage et minuts stilhed til minde om de mange ofre.

(Parlamentet iagttog stående et minuts stilhed)

  Verhofstadt, Rådet. - (FR) Fru formand, mine damer og herrer, for knapt 24 timer siden blev USA ramt af et angreb, der i omfang og brutalitet ikke er set tidligere. Endnu i dette øjeblik kæmper kvinder, mænd og børn i alle aldre, af alle overbevisninger og oprindelser for deres liv, mens andre græder over tabet af deres kære, og endnu andre plages af bekymringer, mens de venter på beroligende nyheder om de forsvundnes skæbne.

Vores tanker, fru formand, går til vores venner i USA, der er ofre for en afstumpet og barbarisk vold. Vi vil gerne vise, at vi meget personligt føler landets smerte. I dag føler vi os som amerikanere. Fordi, og det skal vi ikke tage fejl af, det ikke blot er USA og dets befolkning, men hele demokratiet, der er ramt. Demokratiet og dets værdier som frihed, tolerance og medmenneskelighed, der står i skarp kontrast til en blind selvmordsterrorisme. Som mennesker, som demokrater og som europæere kan vi ikke - og vil aldrig kunne - lade stå til over for et sådant barbari.

Fru formand, vi ønsker at skabe Unionen for netop at forkaste det had, den fanatisme og den dødsensfarlige galskab, der nær førte vores eget kontinent i undergang. Og disse tragedier kalder på stærke og konkrete handlinger. De forskellige medlemsstater har truffet de nødvendige initiativer for at komme USA til hjælp.

(NL) Fru formand, jeg har på vegne af EU og i samråd med formanden for Kommissionen, Romano Prodi, og medlemslandenes stats- og regeringschefer over for præsident Bush givet udtryk for vores dybeste medfølelse. Som et vidnesbyrd om solidaritet og medfølelse er det besluttet, at fredag den 14. september i EU vil være viet sorgen og solidariteten med det amerikanske folk.

De 15 medlemslandes stats- og regeringschefer vil om morgenen offentliggøre en fælles politisk erklæring. Klokken 12 iagttages tre minutters stilhed overalt i EU, og alle aktiviteter indstilles.

(Kraftigt bifald)

De lande, der søger optagelse i EU, opfordres til at deltage i denne solidaritetstilkendegivelse. Europas befolkning vil med denne tilkendegivelse og med de politiske beslutninger, der træffes i de kommende uger, vise sin dybe medfølelse med det amerikanske folk i denne situation, hvor sorg og smerte dominerer.

(Kraftigt bifald)

  Prodi, formand for Kommissionen. - (IT) Fru formand, hr. premierminister, mine damer og herrer, Kommissionen afholdt i morges et ekstraordinært møde. Efter at have iagttaget et minuts stilhed drøftede vi denne forfærdelige tragedies forskellige politiske aspekter, som henhører direkte under Kommissionens kompetenceområde.

Her i eftermiddags har jeg understreget over for både Europa-Parlamentet og Rådet (almindelige anliggender), at vi skal give udtryk for Europas fulde solidaritet med det amerikanske folk og indtage en fælles europæisk holdning til alle aspekter af disse tragiske begivenheder.

Kommissionen er bekymret over disse kriminelle og barbariske handlinger, og den har allerede givet udtryk for sin medfølelse med ofrene og deres familier og for sin solidaritet med det amerikanske folk. Vores samarbejde med USA om at bekæmpe terrorismen er mere nødvendigt end nogensinde, og dette samarbejde skal fortsættes. Kommissionen vil i de næste par dage behandle yderligere forslag til en stadig mere effektiv bekæmpelse af terrorismen.

Vores landes økonomiske og sociale struktur er heldigvis stærk og solid. Derfor bevarer vi roen og optimismen - selv under disse triste omstændigheder - og vi giver ikke terrorismen lov til at splitte hverken os eller resten af verden, sådan som den har til hensigt, og sådan som den ønsker at gøre med sine handlinger.

Vi skal nu gøre os nogle overvejelser om Europas rolle. Med denne kriminelle handling ønskede man at angribe alle vores fælles værdier og selve friheden. Denne begivenhed gør, at intet længere er som før. I den situation er det dog nødvendigt at give kraftigt udtryk for vores solidaritet med og støtte til det amerikanske folk og den amerikanske regering, og EU's institutioner og regeringer vil arbejde tæt sammen med vores amerikanske venner og med de andre lande, der står på vores side, i dette dramatiske øjeblik og i fremtiden.

Der er dog også en rent europæisk dimension. De dramatiske begivenheder, vi har været vidner til, understreger endnu en gang behovet for et samlet, stærkt, beslutsomt og solidarisk EU, der beskytter friheden og bevarer freden både i Europa og i resten af verden, og for et EU, som står sammen og støtter de lande, der har de samme målsætninger, og som står sammen om at beskytte og fremme de værdier, der bygger på frihed og solidaritet. Disse værdier er vores demokratiske grundlag, og dem vogter Parlamentet over.

Jeg vil derfor gerne opfordre til, at den tragedie, der fandt sted i går, får os til at tænke over den slags hændelser. Borgerne kan nemlig kun sikre sig selv og deres efterkommere fred og stabilitet ved at stå sammen og ved at mærke, at de kan regne med EU. Det er i befolkningernes interesse, og det er den vej, vi skal gå - modigt, beslutsomt og med ansvarsfølelse.

(Kraftigt bifald)

  Louis Michel, Rådet. - (FR) Fru formand, mine damer og herrer, jeg vil først på vegne af Rådet delagtiggøre Dem i vores umådelige forfærdelse, indignation og modstand over for de tragiske hændelser i USA i går morges. Jeg vil her på vegne af EU, på vegne af Unionens ledere, men også på vegne af alle europæiske borgere gentage vores mest dybfølte kondolencer til ofrene, deres familier, det amerikanske folk og den amerikanske regering. Denne vederstyggelige handling, der har ramt den amerikanske befolkning, krænker selvsagt også de universelle værdier, som Europa altid har delt med Amerika. Jeg vil gerne på vegne af Rådet endnu en gang i Parlamentet højtideligt bekræfte de europæiske befolkningers urokkelige solidaritet med det amerikanske folk i forsvaret af disse værdier. USA skal vide, at Europa står ved deres side i kampen mod terrorismens ondskab i alle dens afskygninger. Vi kan ikke tolerere, at den frie og demokratiske verdens værdier trues af skjult terrorisme. Forenede og solidariske vil vi gå til angreb på den svære trussel, som masseterrorisme udgør. Kampen mod denne terrorbølge vil blive langt mere effektiv, i det omfang den hviler på fremadrettede aktioner og en udvidet politisk dialog med landene i de egne af verden, hvor terrorismen udvikler sig. Gårsdagens terrorangreb på USA's territorium er en provokation og en voldshandling uden fortilfælde af et yderst odiøst tilsnit. Sådanne barbariske og nederdrægtige handlinger og en sådan terror er uacceptabelt. Tragediens omfang kræver en tilsvarende reaktion. EU vil sammen med sine allierede undersøge alle muligheder for at forhindre sådanne handlinger og for passende modtræk. EU vil styrke sin tilstedeværelse i de kompetente internationale fora for at bekæmpe terrorismen og sikre, at gerningsmændene, de medansvarlige og bagmændene til terrorhandlinger uskadeliggøres. Vores beslutsomhed skal under alle omstændigheder omgærdes af ansvarlig omtanke. Vi ved ikke på nuværende tidspunkt, hvem gerningsmændene, bagmændene og de eventuelle medansvarlige til disse frygtelige attentater er. Disse faktorer er essentielle for at kunne give en rationel bedømmelse af og et rationelt svar på terrorhandlingerne, med en ansvarlig og hensigtsmæssig holdning til tingene. Vi må undgå enhver form for improvisation.

Mens vi venter på svaret på disse spørgsmål, har vores regeringer truffet de nødvendige foranstaltninger til at beskytte deres befolkninger. Rådet er blevet informeret om de nødsikkerhedsforanstaltninger, der er truffet af medlemsstaterne. For at sikre et maksimalt samarbejde mellem os, har Rådet anmodet sine justitsministre, indenrigsministre og transportministre om inden for en kort frist at træffe alle de nødvendige foranstaltninger til opretholdelse af højeste sikkerhedsniveau, særligt på lufttransportområdet, samt alle anviste forholdsregler mod nye attentater. Mødet i Rådet (retlige og indre anliggender) den 27. september og det uformelle møde mellem transportministrene den 14. september vurderer de trufne foranstaltninger og overvejer, hvilke foranstaltninger der om nødvendigt skal supplere dem. Det ekstraordinære Råd (udenrigsministrene) har i strengeste vendinger fordømt disse barbariske handlinger, der er en hån mod vores fælles værdier. Vi har erklæret landesorg fredag den 14. september i de 15 medlemslande. Vi har anmodet formandskabet om at holde en tæt kontakt til USA for sammen med dem at afklare, hvordan en eventuel hjælp bedst kan ydes. NATO's generalsekretær har på opfordring fra flere lande informeret Rådet om de løbende drøftelser i organisationen.

Jeg kan nu læse EU's erklæring op for Dem:

"Rådet for Den Europæiske Union, som er samlet i dag i et ekstraordinært møde med generalsekretæren for Atlanterhavspagten, har givet udtryk for den rædsel, som gårsdagens terrorangreb mod USA vækker hos alle medlemmer. Rådet har understreget sin fulde og hele solidaritet med USA's regering og det amerikanske folk i denne svære stund og har udtrykt sin dybeste medfølelse med alle ofrene og deres familier. Vi anmoder alle i Europa om at iagttage tre minutters stilhed fredag den 14. september kl. 12.00 og erklærer samtidig landesorg den 14. september 2001. Disse frygtindgydende handlinger er et angreb, ikke blot mod USA, men også mod hele menneskeheden og de værdier og frihedsrettigheder, som er fælles for os alle. Livet og hverdagen i vores åbne og demokratiske samfund fortsætter, og det kan der ikke rokkes ved. Unionen fordømmer på det skarpeste gerningsmændene og de medansvarlige til disse barbariske handlinger. Unionen og dens medlemsstater vil ikke spare nogen anstrengelser for at hjælpe med at identificere, retsforfølge og straffe de ansvarlige. Terroristerne og deres medansvarlige vil ikke finde tilflugt noget sted. Unionen handler i et tæt samarbejde med USA og alle landets partnere for at bekæmpe den internationale terrorisme. Alle de internationale organisationer og særligt FN skal deltage i kampen, og alle internationale foranstaltninger af væsentlig betydning, inklusive dem, der omhandler finansiering af terrorismen, skal iværksættes fuldt ud. Fællesskabet og dets medlemsstater har tilbudt USA al den hjælp, der kan etableres, til eftersøgnings- og redningsaktionerne. Der foregår løbende drøftelser for at finde frem til den mest hensigtsmæssige hjælp. Idet Rådet understreger de mangeårige, stærke bånd, der knytter Den Europæiske Union og USA sammen, har det anmodet formandskabet om at holde en tæt kontakt til USA's regering for at overbringe den dette budskab om solidaritet."

Og her er, fru formand, Rådets konklusioner, som De ville have modtaget dem i deres helhed:

"Rådet har givet udtryk for Den Europæiske Unions dybfølte solidaritet med det amerikanske folk og har vedtaget en erklæring, der fordømmer terrorangrebene på USA. Rådet er blevet informeret om de sikkerhedsforanstaltninger, der er truffet i medlemsstaterne for at sikre et maksimalt samarbejde mellem disse. Rådet anmoder sine justitsministre, indenrigsministre og transportministre om inden for en kort frist at træffe alle nødvendige foranstaltninger til opretholdelse af højeste sikkerhedsniveau, særligt på lufttransportområdet, samt alle anviste forholdsregler mod terrorisme og nye attentater. Mødet i Rådet (retlige og indre anliggender) den 27. og 28. september, eventuelt tidligere, og det uformelle møde mellem transportministrene den 14. og 15. september vurderer de trufne foranstaltninger og overvejer, hvilke foranstaltninger der om nødvendigt skal supplere dem. Rådet understreger sin vilje til at bekæmpe enhver form for terrorisme med alle forhåndenværende midler. Rådet har ligeledes taget Kommissionens og formanden for Økofin-Rådets erklæring til efterretning."

(EN) Rådet har anmodet formandskabet, den højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og Kommissionen om snarest muligt at indgive en rapport om de konkrete foranstaltninger, der kan anbefales for at sætte gang i gennemførelsen og styrkelsen af de operationelle instrumenter for både den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og inden for området retlige og indre anliggender.

Disse foranstaltninger vil få til formål at øge EU's evne til effektivt at bekæmpe international terrorisme sammen med USA og alle vores partnere.

(FR) Rådet vil jævnligt tage spørgsmålet op især med henblik på at sikre koordineringen af EU's samlede aktioner.

(Kraftigt bifald)

  Poettering (PPE-DE). - (DE) Fru formand, hr. formand for Rådet, hr. Verhofstadt, hr. formand for Kommissionen, hr. Prodi, kære kolleger, jeg vil gerne på min gruppes vegne rette en hjertelig tak til Dem, fru formand, for at have indkaldt til dette møde, så vi sammen kan give udtryk for vores dybe medfølelse og solidaritet med de sørgende familier, med USA's præsident, vores kolleger i den amerikanske Kongres og alle mennesker i USA.

Det ondskabsfulde angreb i Washington og New York i går er ikke kun et angreb på USA, det er et angreb på hele den civiliserede verden, også et angreb på os alle i denne sal. Det er et angreb på vores idealer om demokrati, menneskerettigheder og fred. Sørgende og oprevede står vi over for en katastrofe, der aldrig må gentage sig, og alle civiliserede kræfter i verden må nu i største solidaritet med USA drage de ansvarlige for dette angreb til ansvar og i tæt samarbejde modarbejde fremtidige terrorangreb effektivt. Vi må finde et svar på spørgsmålet om, hvordan der kan sættes en stopper for forberedelsen af sådanne angreb, og det vil også kræve en helt ny dimension af det europæiske og internationale samarbejde.

Vi må i dag forpligte os entydigt til at indlede bekæmpelsen af terrorisme, således at apokalypsen i New York og Washington ikke bliver til hele verdens apokalypse i morgen, og Europa-Parlamentet kan være stolt over, at det vedtog Watson-betænkningen om terrorisme med så stort og overvældende flertal i sidste uge.

I går havde jeg i nogle få timer indtryk af, at USA's handlekraft var svækket, den verdensmagt, som europæerne kan takke for at have bekæmpet nationalsocialismen under Anden Verdenskrig og gjort det muligt for Europa at gå en fremtid med frihed i møde, den verdensmagt, som beslutsomt kæmpede mod den totalitære kommunisme, hvilket i sidste ende førte til, at muren midt i Berlin, i Tyskland og i Europa faldt. Jeg vil gerne sige følgende på vores gruppes vegne: Vi har interesse i, at USA er handledygtigt, at USA er stærkt, at USA er en god partner og ven af EU. Lad os sammen arbejde på det i fremtiden!

(Kraftigt bifald)

Vi kender ikke gerningsmændene. Man har nogle formodninger, men jeg vil gerne advare mod, at man opfatter disse formodninger som sandheden. Frem for alt vil jeg gerne råde alle til, hvis formodningerne viser sig at være rigtige, at overføre dette til hele den arabiske og islamiske verden. Jeg har aldrig nogensinde glemt den storslåede tale, Anwar al-Sadat, den myrdede ægyptiske præsident, holdt den 10. februar 1981. Anwar al-Sadat sagde, at islam aldrig bør bedømmes ud fra de misledede og uansvarlige handlinger begået af folk, der påstår at være tilhængere af denne fremragende tro. Islam er en religion fuld af tolerance, ikke af fanatisme, en religion fuld af kærlighed, ikke af had, et i sig selv hvilende system baseret på orden, ikke på kaos.

Vi må vogte os for generaliseringer, og vi må sige, at vi ikke blot vil leve i partnerskab med vores amerikanske venner, men også i partnerskab og - hvis det kan lade sig gøre - i venskab med de arabiske og islamiske lande, der føler sig forpligtet til at arbejde for fred.

(Kraftigt bifald)

Lad os i dag forpligte os selv til sammen med alle vores naboer at skabe en orden i Europa og i verden, idet europæerne er stærke og samlede. Derfor er det et storartet signal, hr. rådsformand Verhofstadt, at De er til stede her på samme måde som kommissionsformanden, at vi er samlede og stærke som europæere, at vi ønsker at leve i venskab og partnerskab med alle vores naboer, på grundlag af menneskerettigheder, demokrati, frihed, social velfærd og frem for alt fred. Det må være budskabet i dag, dagen efter den frygtelige 11. september 2001!

(Kraftigt bifald)

  Barón Crespo (PSE). - (ES) Fru formand, hr. formand for Rådet, hr. formand for Kommissionen, mine damer og herrer, vores gruppe deler vreden og afskyen over terrorattentaterne i New York og Washington.

Vi vil gerne udtrykke vores solidaritet med familierne til de amerikanske ofre for disse rystende angreb. Vi vil også gerne udtrykke vores dybe sorg over for familierne til de europæiske ofre og over for alle, som har mistet familiemedlemmer, uanset farve og oprindelse, for dette djævelske angreb var ikke kun rettet mod det amerikanske folk, men også mod europæerne og alle andre folk, som sameksisterer i den kosmopolitiske verden, som New York er. Det må endvidere erindres, at World Trade Center ligger kun nogle få skridt fra FN's hovedkvarter.

Der er tale om et angreb mod vores fælles værdier, mod demokratiet, mod selve grundlaget for vores civilisation. Som den begrædte formand for den spanske forfatningsdomstol Francisco Tomás y Valiente, som blev myrdet af terrorister, skrev i en næsten posthum artikel: "Hver gang et menneske dræbes, dør der noget inde i os."

Det er nøjagtig en uge siden, at Europa-Parlamentet enstemmigt vedtog en betænkning om terrorisme. Dengang var det et problem for enkelte europæiske stater. I dag ser vi, at situationen har ændret sig radikalt. Terrorismen er også blevet globaliseret takket være en dødbringende blanding af fanatisme, fejhed og højteknologi.

Vores filmarkiver bugner med skræk- og katastrofefilm, hvor uhyrer angriber New York og andre byer. Gårsdagens begivenheder minder os om, at det ikke skorter på uhyrer, for mennesket selv er et uhyre, når vanviddet tager overhånd. Og som Goya malede det: "Fornuftens drømme skaber uhyrer".

Vi europæere bør spille en meget stor rolle i kampen mod den globaliserede terrorisme, i kampen for de fælles værdier, for en mere fredelig og retfærdig verden. Vi vil kæmpe skulder ved skulder med amerikanerne, med vores kolleger i den amerikanske Kongres og også med resten af vores allierede i en fælles aktion med henblik på at overvinde verdens gloende konflikter med udholdenhed og beslutsomhed.

Lad os glæde os over, at amerikanerne med præsidenten i spidsen trods denne kujonagtige aggression indtil videre har holdt hovedet koldt og holdt raseriet i skak, således som Kofi Annan i går med god grund anmodede om. Og vi anmoder om, at de ansvarlige ikke afviger fra denne linje, at de ikke besvarer terror med terror, at vi handler samlet især for at opnå noget meget vigtigt, for det er nu, vi skal konsolidere vores alliance med USA og med alle folkeslag i verden, som deler vores idealer om fred, retfærdig og frihed.

(Kraftigt bifald)

  Cox (ELDR). - (EN) Fru formand, hr. formand for Rådet, hr. formand for Kommissionen, kære kolleger, dette er et vigtigt sted at højtideligholde dette vigtige øjeblik. Vi her i Parlamentet er fortalere for befolkningerne i EU, og vi er samlet her i dag for højtideligt at erklære vores harme, vores sympati, vores solidaritet og vores fælles bånd, når det gælder menneskelighed og demokrati, med USA's folk og med folk i New York City og Washington D.C.

I går var vi vidne til en dybt chokerende begivenhed. Den er et nyt lavmål i menneskehedens historie. Vi var vidner til en krigshandling - uden en krigserklæring - udført af personer, bevægelser eller stater, hvilket endnu ikke er fuldt ud fastslået, som handlede med en grum og fokuseret overbevisning. Vi må sikre os, at vores reaktion er fælles og ikke isoleret, ikke delt og ensidig, den skal være rettet mod vores fælles fjende, som er terrorisme, men ikke mod videre kræfter såsom islam eller den øvrige arabiske verden, såfremt dette skulle være kilden, hvorfra dette uhyre har sin oprindelse.

Denne moderne apokalypse er en skade, som er påført USA, men sårene deles universelt af hele samfundet af demokratiske nationer. Vi udtrykker vores sympati med USA's befolkning, dets præsident, dets kongres- og lokale ledere, og dets samfund over hele landet, og navnlig befolkningerne i New York og Washington, med de sørgende familier til de savnede og døde og med dem, der overlevede prøvelsen, i denne modgangens og ødelæggelsens time.

New York er et ganske særligt sted. Det er et multikulturelt mikrokosmos for hele verden. Det er en særlig indfaldsport mellem vores gamle kontinent og den nye verden. Det var via Ellis Island, at vores tætpakkede masser, vores undertrykte og vores sultende i tidligere generationer kom til USA for at finde frihed, demokrati og muligheder, inden demokratiets ånd fik det solide fodfæste, som det nu har over hele vores kontinent.

Det er ikke noget tilfælde, at de, da Den Franske Republik gav USA's folk en gave for at fejre denne store republiks 100-årsdag, kaldte denne statue "Frihed", og det var ej heller noget tilfælde, at hendes udstrakte arme skulle bære frihedens fakkel. Når nogen rører dette symbol, rører de os alle dybt, for det er en del af vores fælles menneskelige og demokratiske bånd og arv.

Jeg husker, da jeg som skoledreng så John Fitzgerald Kennedy i fjernsynet derhjemme besøge steder, hvor jeg aldrig havde været på vores splittede kontinent. Jeg husker hans besøg til det store symbol for denne grove deling, Berlin med dens mur. Jeg husker, at jeg som dreng, selv om jeg ikke kendte noget til politik eller internationale relationer, kunne forstå, at når denne mand sagde "Ich bin ein Berliner", så sagde han noget dybt og meningsfuldt i relation til solidaritet på det tidspunkt.

I dag er vi, som premierministeren har bemærket, alle amerikanere, vi er alle New York'ere, vi er alle Washington'ere. Vi deler følelsen af chok og rædsel. Vi deler den desorienterede harme, vi føler sårbarheden, for det er vores fælles arv af gårsdagens barbariske ugerning. Vi deler fælles demokratiske værdier og interesser, og vi står sammen med en vilje til at bekæmpe terrorisme og fremme disse interesser og værdier.

Det er vigtigt, at vi som europæere siger til Kongressens ledere i dag: "I står ikke alene. I er ikke isolerede. Vi kan gøre fælles sag i denne sag, og det må vi gøre." Men frem for alt står vi her i dag i vores fælles bånd af menneskehed, mens vores amerikanske venner tappert søger efter deres overlevende og deres døde.

Sproget svigter os ofte ved disse lejligheder. Mine egne kolleger har bedt mig om at opfordre Dem, fru formand, til ud over dette højtidelige øjeblik at åbne en kondolencebog, som vi kan videreformidle på et relevant tidspunkt til Kongressen, vores samtalepartner i det amerikanske demokrati, hvori vi tilkendegiver, at vi til trods for den afstand, der adskiller os på tværs af Atlanten, beslutsomt er forenede af demokratiets og frihedens bånd og i kampen mod terrorismen.

Vores budskab til dem i dag i denne kamp for demokratiet og imod terrorismen er, at vores eneste valg er at stå forenede, for enighed gør stærk.

(Kraftigt bifald)

  Hautala (Verts/ALE). - (EN) Fru formand, hr. formand for Kommissionen, hr. formand for Rådet, verden ser meget dystrere ud i dag, end den gjorde før tirsdagens chokerende begivenheder. Disse rædselsvækkende billeder af de brutale og kujonagtige terrorangreb på World Trade Center i New York og Pentagon i Washington vil altid være indprentet i vores sind. Ingen sag kan nogensinde retfærdiggøre en så frygtelig og koldblodig barbarisk handling.

På vegne af Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance vil jeg gerne udtrykke den dybe sorg, vi føler for de ofre, der døde i denne tragedie, og sende min dybtfølte kondolence til familierne og alle dem, der har mistet deres kære. Vores tanker er også hos redningsfolkene, brandmændene og politiet, som satte deres liv på spil og mistede livet for at redde andre.

Hvad verden var vidne til i går - og der er ingen andre ord, der kan udtrykke det - var en forbrydelse mod menneskeheden. Så snart terroristerne er blevet identificeret, bør de bringes for en international domstol for forbrydelser mod menneskeheden og dømmes i overensstemmelse hermed. Tiden er inde til at fremskynde etableringen af en permanent international strafferet.

Efter denne tragedie bør USA også anerkende behovet for en sådan institution. Hvis USA derimod reagerer med angreb på mulige mistænkte lande, vil de ikke kun dræbe flere uskyldige mennesker ligesom dem, der døde så tragisk tirsdag, men de vil også tilskynde til yderligere modangreb. Man gør ikke en uret god igen ved at begå en ny.

De ødelæggende konsekvenser af en hævnbølge er intetsteds mere synlig i dag end i Mellemøsten. Vi må gøre alt, hvad der er muligt for at sikre, at denne holdning ikke gentages globalt. Jeg vil gerne udtrykke vores dybe bekymring over situationen i Mellemøsten og opfordre til en intensivering af de internationale bestræbelser på at få bragt fredsforhandlingerne tilbage på sporet. I den henseende bifalder vi det klare engagement, som blev udtalt i denne retning af Belgiens udenrigsminister, Louis Michel, i pressen i dag som repræsentant for formandskabet for EU.

Vi må være barske over for terrorismen, men vi må også være barske over for årsagerne til terrorismen. Vi har brug for en global politisk reaktion på denne udfordring uden fortilfælde for at luge de virkelige rødder til terrorismen bort, som hidrører fra politiske, sociale og miljømæssige konflikter. Denne idé ligger til grund for Watson-betænkningen, som Europa-Parlamentet vedtog i sidste uge.

Hvis der findes en udbredt fanatisme, som fremavles og støtter denne form for terrorisme, må vi antage, at der er noget galt politisk set. EU er velplaceret, når det gælder om at gå ind i former for konfliktforebyggelse og konfliktløsning, der tackler årsagerne og ikke kun behandler symptomerne. Derfor mener vi, at der bør holdes et EU/USA-topmøde for at behandle alle aspekter i forbindelse med den nye terrortrussel, herunder de sociale og politiske årsager.

I tirsdags viste vores følelse af sikkerhed sig at være illusorisk. Det blev klart, at højteknologiske foranstaltninger såsom missilforsvarssystemer vil være magtesløse over for denne nye form for lavteknologisk terrorisme. Det, der skete i New York og Washington, må aldrig få lov til at ske igen. Alle forsvarere af demokrati må beskytte vores dyrebare civilisation og opretholde de civiliserede retsprincipper.

(Bifald)

  Wurtz (GUE/NGL). - (FR) Fru formand, hr. formand for Rådet, hr. formand for Kommissionen, dette angreb mod USA er af en hidtil uset grusomhed, og vi mangler alle ord for vores følelser i den anledning. Det amerikanske folk skal overvinde et voldsomt traume, som muligvis forværres i takt med, at ulykkens omfang bliver kendt. Det er en ufattelig tilskikkelse, og det amerikanske folk bør kunne regne med vores uforbeholdne solidaritet i denne situation.

Jeg må tilføje, at disse ansigtsløse gerningsmænd, som i går rettede deres angreb mod USA, i morgen kan sprede død og rædsel i en hvilken som helst anden del af verden, herunder naturligvis på det europæiske kontinent. Fru formand, vores gruppe tilslutter sig fuldt ud de udtalelser, De er fremkommet med, og de initiativer, De har taget på vores vegne. Disse forfærdende attentater udgør en udfordring for hele menneskeheden. En udfordring, vi nu må lære at imødegå. Jeg siger udtrykkeligt "lære at". Vi er ganske vist alle enige om, at vi må finde de skyldige og straffe dem, men vi må også medgive, at tragedien den 11. september 2001 først og fremmest rejser en række spørgsmål. Uvisheden, ikke visheden, dominerer. Intet ville imidlertid efter min opfattelse være mere forkert, ja, intet ville være farligere end at reagere på dette hidtil usete fænomen med gamle og kendte anskuelser, hvis begrænsninger er udstillet på grusomste vis. Det er således fristende at ønske at besvare angrebet med et hurtigt modtræk, men konsekvenserne heraf vil være uoverskuelige.

Hr. Poettering, De har ret i, at det ikke tjener freden, hvis vi sammenblander kriminelle fanatikere med hele befolkninger, som også tæller personer, som, undertiden med megen værdighed og ansvarsfølelse, klart har fordømt terroristerne og udtrykt solidaritet med det amerikanske folk.

Endelig vil jeg generelt anføre, at ingen må glemme, at vi alle er en del af den samme verden. Selv den mægtigste nation er ikke usårlig. Det internationale samfund må i fællesskab se verdens store problemer i øjnene. Vi må se i øjnene, at kløfterne bliver dybere, at dialogen afbrydes, at frustrationen breder sig, og vi må i nært samarbejde finde varige løsninger på problemerne. Det er utvivlsomt det mest afgørende bidrag, Europa kan yde til en fælles imødegåelse af den samfundsmæssige udfordring, vi er stillet over for.

(Kraftigt bifald)

  Pasqua (UEN). - (FR) Fru formand, hr. premierminister, hr. formand, kære kolleger, i denne stund må vi først og fremmest give udtryk for vores medfølelse med ofrene og solidaritet med det amerikanske folk. Terrorangrebet, som har ramt det amerikanske folk, er ikke blot et anslag mod dette folk, det er et direkte anslag mod demokratiet som sådan. Demokratierne er skrøbelige, og vi ved, de har vanskeligt ved at håndtere aktioner af denne art. Om end jeg føler mig overbevist om, at det amerikanske folk vil evne at overvinde denne tilskikkelse - historien og erfaringen taler herfor - er det dog i denne stund vigtigt, at Europa-Parlamentet udtrykker solidaritet med det amerikanske folk.

Fru formand, når dette er sagt, vil jeg gerne takke Dem, fordi De har indkaldt til dette møde. UEN-Gruppen, og andre med os, ønskede denne konference. Det glæder mig, at den afholdes. Jeg håber, der efterfølgende vil blive ført en debat, hvor vi får mulighed for mere indgående at drøfte de problemer, den internationale terrorisme giver anledning til. Jeg har personligt to gange haft til opgave at lede Frankrigs indsats mod terrorismen, og jeg vil gerne understrege, at der under ingen omstændigheder må brede sig en opfattelse af, at der findes gode og dårlige terrorister. Der findes slet og ret terrorister.

(Kraftigt bifald)

Terrorismen, der søger at gennemtvinge sine synspunkter over for den bredest mulige kreds ved magt og ved en minoritetsgruppes voldelige aktioner, er altid udtryk for den totalitære tankegang og fascisme, vi har bekæmpet og fortsat bør bekæmpe på målrettet vis. Kampen mod terrorismen forudsætter imidlertid et permanent beredskab. Sandsynligvis er det netop den manglende fokus på dette begreb og denne kendsgerning, der er skyld i de tragiske begivenheder, vi oplever i USA i dag. USA har måske begået den fejl, at man troede sig på afstand af denne type aktioner. I Europa har vi desværre allerede erfaringer hermed, fra Tyskland, Italien, Frankrig, Spanien og mange andre lande. Og vi ved, at terrorismen rammer i blinde, og at den kan ramme hvor som helst og når som helst. Vi ved også, at bekæmpelsen af terrorismen kræver politisk vilje. Vi må vise denne vilje. Der kræves endvidere samarbejde. Såfremt den enkelte stat vil holde de oplysninger, denne måtte få i hænde, for sig selv, og de berørte tjenester reelt ikke samarbejder, går vi nye katastrofer i møde. Til gengæld har vi en mulighed for med en vis succes at imødegå denne type aktioner, hvis der skabes en erkendelse, både på statsniveau og i det internationale samarbejde, og der vises vilje til fælles udnyttelse af de informationer, man måtte besidde. Og hvis der træffes afgørelse om at oprette en permanent samarbejdsinstans, som under en eller anden form kan analysere de pågældende oplysninger og foreslå de nødvendige foranstaltninger.

Jeg vil i øvrigt tilslutte mig de udsagn, der har lydt i Europa-Parlamentet, både fra vores kollega hr. Poettering og andre, fra fru Hautala og hr. Wurtz. Intet vil i den aktuelle situation være mere uheldigt end uoverlagte udtalelser, som lader formode, at vi sammenkobler terroristerne og den muslimske verden. Det ville være den største fejl, vi kunne begå. Det ville være den største dumhed. Vi kan derfor selvsagt heller ikke lade det blive ved erklæringer, hvis betydning er begrænset. Personligt ville jeg, og jeg tror, det gælder hele Fællesskabet, sætte pris på, at ansvarlige muslimske religiøse ledere på højeste niveau fordømte disse attentater og dermed bevidnede, at terrorister, som påberåber sig en vildfaren tro, intet har til fælles med og ikke kan ses som repræsentanter for islam, som vi alle bør vise den respekt, denne religion har krav på.

(Kraftigt bifald)

  Dupuis (TDI). - (FR) Fru formand, jeg taler på vegne af den radikale delegation.

Allerførst vil jeg gerne takke det belgiske formandskab for fredagens initiativ. Jeg mener, at det er så meget desto mere nødvendigt, eftersom nogle holder deres medfølelse og medlidenhed tilbage af frygt for amerikanernes hypotetiske hævn, selv om flertallet af os har dyb medfølelse og stor medlidenhed med vores amerikanske venner. Jeg vil derfor gerne takke Dem. Jeg mener, at vi ud over de grunde, der er blevet nævnt i dag, har endnu en grund til at have medlidenhed med vores amerikanske venner. Når det er dem og ikke os, der er blevet ramt i dag, er det sandsynligvis også på grund af vores politiks manglende mod, dens uklarheder og hykleri - to ting, som ikke har præget den politik, vores amerikanske venner har ført.

Hr. Poettering, De taler netop om nødvendigheden af at bekæmpe årsagerne til terrorismen, og jeg mener, at EU hurtigst muligt bør kigge nærmere på sin politik, de seneste 50 års politik. En politik, der har været grundlæggende racistisk over for den arabiske og islamiske verden, en politik, der blot har støttet de værste regimer i disse lande, de værste regimer hos hr. Saddam Hussein, hr. Gaddafi, hr. Hafiz al-Assad før og nu hans søn, en politik, der næppe har været solidarisk med gårsdagens og nutidens demokratier som fru Ben Sedrin i Tunesien, fru Al-Sadaoui i Egypten, hr. Ibrahimi i Egypten og så mange andre, der kæmper for demokratiet i deres lande, og jeg mener, at vores Union hurtigst muligt bør gøre indførelsen af demokrati i disse lande til sin politiske prioritet, at det er den eneste måde at ødelægge, nedbryde fortidens terrorisme i disse lande. Terrorismen kommer ikke fra en fjern planet. Den fødes og tager næring i disse lande, der opmuntrer til den, som ofte finansierer den, og som gør, at vi i går var vidne til den største tragedie siden afslutningen på Anden Verdenskrig, den største terrortragedie. Jeg mener, og det vil jeg gerne forsikre Kommissionen og Rådet om, jeg mener, at Europa-Parlamentet bør handle omgående. Det er i de seneste måneder blevet holdt gidsel af nogle krypto-stalinister, der har tvunget det ud i nogle alt for palæstinensiske, unilaterale holdninger, der uden tvivl har noget at gøre med vores amerikanske venners tragedie. Nu må vi have mod til at bryde disse tabuer. Vi har en historisk forpligtelse over for Israel, men vi har også en aktuel forpligtelse. Israel er i den del af verden det eneste sande demokrati. Vi må bryde dette tabu. Israel skal være en del af EU. Det er den eneste måde, hvorpå man kan garantere landets sikkerhed og demokrati, men det er også den eneste måde, hvorpå man kan løse konflikten mellem israelerne og palæstinenserne, garantere sikre grænser for israelerne og dermed også for palæstinenserne. Hr. rådsformand, jeg mener endvidere, at det er uacceptabelt, at verdens demokratier fortsætter med at lade sig sjofle, hvilket hr. Michel, vores formand, led under i Durban. Jeg vil gerne takke hr. Michel for hans modstand og indædte kamp i Durban, men det kan ikke accepteres, at det syriske regime gør det, det gjorde i Durban. Vores demokratier skal skabe og organisere sig i en verdensomspændende organisation for demokratier, så den tomme skal, som FN er, kan genoptage sin oprindelige mission, nemlig at løse de store problemer i verden.

(Bifald)

  Bonde (EDD). - (EN) Fru formand, kære amerikanske venner, vores sympati er med de mange familier, som nu har mistet deres kære. Vores tårer udgydes i dag for dem, som har mistet en søn eller datter, en mor, en far eller begge. Vores bønner er med dem, som stadig er i live, men forbliver i fare. Vores tanker er hos præsident Bush og det folk, han står i spidsen for. Det er vores håb, at det amerikanske folks reaktion i smerten efter disse frygtelige grusomheder vil være tempereret af visdom.

Selv mens vi græder, ved vi, at dette ikke er tiden til had og hævn. Dette er et sandhedens øjeblik, en tid til refleksion for os alle. Vi har kun én verden, og vi er alle ansvarlige for den og for dens folk. Verdensfred er noget, vi alle drømmer om, men vi har af bitter erfaring lært, at det ikke var nok blot at rive muren mellem øst og vest ned. Vi har lært, at det ikke kun er supermagterne, der kan skaffe sig metoder og midler til masseødelæggelse. Små, anonyme grupper opsat på ødelæggelse formår at ødelægge hele vores verden.

Svaret er ikke blot bedre efterretninger og sofistikeret sikkerhed. Vejen til verdensfred er at arbejde for den ved at respektere menneskerettighederne og retten til national selvbestemmelse for alle. Vi må bekæmpe tortur, terrorisme og enhver forbrydelse mod menneskeheden. Vi må tage bæredygtig udvikling alvorligt. Vi må hjælpe de fattige, de undertrykte og de magtesløse, inden de bliver desperate, selvmorderiske terrorister. Ligesom terror aldrig kan retfærdiggøres, så kan undertrykkelse det heller ikke. Undertrykkelse avler folk, som er rede til at tage alle liv foran dem i deres hads brændende intensitet.

Vi må mindske kløften mellem Vesten og resten af verden i stedet for at bekæmpe hinanden. På denne måde kan vi måske fjerne terrorismens raison d'être. Det er stadig for tidligt at forudse al den lære, der kan drages af tirsdagens chokerende begivenhed, men det er ikke for sent at lære, tirsdag den 11. september 2001 udgjorde et vendepunkt i historien. Vores verden vil aldrig blive den samme igen. Vores tanker er hos ofrene for disse skrækkelige angreb og dem, som sørger over dem. Lad altid erindringen om disse skrækkelige begivenheder minde os om vores pligt til at tage bedre vare på denne verden.

(Kraftigt bifald)

  Berthu (NI). - (FR) Fru formand, på denne tragiske dag udtrykker vi vores solidaritet og venskab med det amerikanske folk, som er blevet ramt af den værst tænkelige terrorhandling. Vi glemmer heller ikke, at der arbejdede et stort antal europæere i World Trade Centers tårne, og at mange af dem uden tvivl er omkommet. Vi føler blot endnu stærkere, at det ud over USA var hele den vestlige verden, som vi er en del af, der var målet for denne handling. Det er ikke blot USA, det er hele den vestlige civilisation, der er blevet ramt af en krigshandling, en ny krig, blodig, men uhåndgribelig, for den lever ikke længere op til de traditionelle kriterier. Nogle troede efter Sovjetunionens fald, at verden ville blive mindre farlig og fandt dér en let undskyldning for at slække på sikkerheden. Det var en fatal fejl. Vi befinder os i virkeligheden i en ny æra, hvor slyngelstater, der ledes af folk, som er blevet forblændet og vanvittige af had og ideologi, udgør en væsentlig risiko. Endnu værre og endnu mere uhåndgribelige end slyngelstaterne er de ikke-statslige terrororganisationer, hvis blodige vanvid ikke kan forklares med nogen logik. Denne nye krig vil tvinge os til at revidere alle vores strategiske koncepter. For det første skal Europa forstå, at det nu er nødvendigt at lade sikkerhedsspørgsmålet komme i første række, før ophævelsen af grænsekontrol og andre former for kontrol. Det vil jeg ikke komme nærmere ind på, for det ved De. For det andet skal vi styrke vores bekæmpelse af terrorismen og de kriminelle organisationer gennem europæisk samarbejde, verdensomspændende samarbejde med udveksling af oplysninger og handling, men også ved i første omgang at få ordnet forholdene i vores egne lande. Man tør slet ikke tænke på, hvilke idéer de attentater, som netop har ramt verdens førende magt, kan have medført andre steder. For det tredje skal vi genoptage forsvarsarbejdet, som der er blevet slækket på i de seneste år, for eksempel i mit land. Truslen er reel og har mange ansigter. Udrykningsstyrken, som de europæiske lande har oprettet, er en god idé, under forudsætning af at den er demokratisk med variabel geometri, og at medlemmernes indtrædelsesfrihed respekteres bedre end i dag, sådan som vi allerede har haft lejlighed til at sige det. Men den er frem for alt utilstrækkelig.

Mens vi forsøger at udrydde terrorismen, som De sagde det, fru formand, skal vi på samme tid afgrænse vores eget territorium bedre for at sikre vores befolkninger en bedre beskyttelse. Alle nødvendige midler skal tages i brug for at afgrænse vores territorium. Blandt disse midler finder man den idé, som præsident Bush for et stykke tid siden kom frem med, om et amerikansk antimissilskjold. Europæerne var forholdsvis negative over for denne idé. I dag skal vi tage dette spørgsmål op igen. Ville det ikke være en idé for Europa at indlede undersøgelser med henblik på at få sit eget skjold - alene eller i samarbejde med USA? Det må vi se på. Det ville naturligvis ikke beskytte os mod attentater som dem, der fandt sted i går, men det ville beskytte os mod andre risici, som vi er forpligtede til at foregribe. I dag har vi naturligvis ikke de nødvendige teknologiske midler, men et forsøg på at få fat i dem ville være en udfordring, der burde tages op. Det ville ubestrideligt være et projekt på europæisk plan, fru formand, der uden tvivl ville være et slående eksempel for borgerne på et respektfuldt samarbejde mellem suveræne nationaliteter, der endda har til formål at beskytte dem.

(Bifald)

  Formanden. - Kære kolleger, vi har i dag udtrykt ønske om at fremkomme med en højtidelig retsakt. Vi overvejer sammen med gruppeformændene muligheden for eventuelt at afholde en omfattende og tilbundsgående diskussion allerede ved vores plenarmøde i næste uge. Jeg vil også gerne sige, at jeg naturligvis er positiv over for forslaget om at lave en kondolencebog til vores kolleger i den amerikanske Kongres. Denne bog kommer til at ligge ved mødesalens udgang i morgen kl. 10.00.

Jeg vil gerne takke hr. premierminister Verhofstadt, hr. minister Louis Michel, Romano Prodi og alle mødedeltagere samt sige, at dette ekstraordinære møde er hævet.

(Mødet hævet kl. 18.10)