Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Torsdag den 20. september 2001 - Bruxelles

6. Flygtningestatus i medlemsstaterne (fortsættelse)

  Ludford (ELDR). - (EN) Fru formand, formålet med denne vigtige betænkning er at etablere et retfærdigt asylsystem. Retfærdigt for asylansøgerne, men også retfærdigt for skatteyderne. Denne betænkning handler ikke om, hvem man skal acceptere som flygtning, og det vil jeg gerne minde hr. Schmitt om, men om, hvordan man beslutter, hvilke ansøgninger der er gyldige.

Det er i allerhøjeste grad en vildfarelse at antage, at hvis man giver asylansøgerne mindre hjælp i forbindelse med deres ansøgninger, så vil de på en eller anden måde forsvinde og koste mindre tid og penge. Regeringer på jagt efter populistiske overskrifter om antallet af afslag fra de såkaldte falske asylansøgere bør sige sandheden, som er, at hvis man skærer hjørner tidligt i proceduren, koster det i sidste ende langt mere i administration, domstolenes tid, advokater og udgifter til mad og husly. Jeg er bange for, at hr. Schmitt ikke forstod denne sandhed og på sin vis har vildledt medlemmerne i sin gruppe. Jeg appellerer derfor til de moderate medlemmer af de konservative/kristlige demokrater om at tilslutte sig flertallet i Parlamentet i styrkelsen af garantierne i asylproceduren, da det er en god forretning at investere i indledende beslutninger af høj kvalitet, herunder spørgsmål som hjælp til tolkning, juridisk bistand, ordentlige samtaler og fornuftige frister.

Hvad angår spørgsmålet om retfærdig behandling, vil jeg især gerne understrege brugen af begrebet "sikkert tredjeland". Min gruppe accepterer brugen af dette begreb som en rettesnor, men det skal kunne afvises i et givet tilfælde. Det er bestemt retfærdigt, at en asylansøger fra f.eks. Canada kommer på en vanskeligere opgave med at overbevise myndighederne om, at asyl er berettiget, end en person fra f.eks. Irak. Men det skal være muligt at bevise sin påstand ved en individuel vurdering, ikke en blank afvisning af ansøgningen.

  Lambert (Verts/ALE). - (EN) Fru formand, vi har i de sidste par dage hørt meget om nogle af de værdier, som vi bør skatte højt, især værdier som demokrati og frihed. Jeg vil gerne tilføje menneskekærlighed, respekt for menneskerettighederne og lige behandling. I den sammenhæng bifalder jeg derfor den af hr. Watson forelagte betænkning. Det perspektiv forklarer imidlertid også, hvorfor min gruppe ikke støtter PPE-DE-Gruppens ændringsforslag, som vi forkastede i udvalget, og som vi mener begrænser asylansøgernes rettigheder.

Jeg bifalder især nogle af udvalgets ændringsforslag, som angiver, at retten til flygtningestatus bør anerkendes snarere end tildeles: Flygtningestatus er en retsstilling, ikke en gave fra et velvilligt styre. Jeg bifalder også anerkendelsen af, at der er forfølgelsesformer, som ikke er medtaget i Genève-konventionen. Så sent som i går aftes drøftede vi et sådant spørgsmål, nemlig genital lemlæstelse af kvinder. Min gruppe mener, at vi skal bygge på Genève-konventionen, og at en fælles asylpolitik forhåbentlig med tiden kommer til at gøre det. Vi bifalder også, at kønsaspektet nu anerkendes i denne betænkning.

Vi bifalder også anerkendelsen af, at samtale- og behandlingsprocessen i forbindelse med asylansøgninger skal ske på ansøgerens eget sprog. Det er vigtigt, da resultatet af sådanne procedurer bogstavelig talt kan være et spørgsmål om liv eller død for ansøgeren. Hvordan kan vi forvente, at et menneske, som har være underlagt tortur, ydmygelse eller seksuel nedværdigelse, kan give udtryk for det på et sprog, som vedkommende kun lige kan klare sig på?

Min gruppe afviser dog begrebet "sikkert tredjeland". Når vi ser på den store variation mellem medlemsstaterne med hensyn til, hvad de betragter som sikkert, kan vi se de problemer, dette begreb skaber, især under hensyntagen til nye former for forfølgelse. Som baronesse Ludford sagde, skal enhver ansøgning behandles ud fra de foreliggende kendsgerninger. Vi har brug for de højst mulige standarder, og denne betænkning har i den henseende gjort store fremskridt.

  Frahm (GUE/NGL). - Fru formand, de billeder, vi har set de sidste dage fra Afghanistan, viser os jo i høj grad, at problemet ikke går væk, men at flygtningestrømmene desværre fortsætter som et direkte resultat af den politik, vi fører her i vores del af verden. Jeg hører flere tale om en fælles europæisk asylpolitik. Jo, det kunne såmænd være en meget klog tanke, men jeg vil for mit vedkommende sige, at forudsætningen for, at jeg kan støtte det, er, at det er en god politik. Denne betænkning forsøgte ordføreren oprindeligt at udforme sådan, at den indskrænkede rettigheder og muligheder for asylansøgere i vores lande. Det, som man til sidst blev enig om i udvalget, var at kræve, at vi skulle ende på en linje, der nærmest var status quo. Jeg synes, det var en god ting, hvis Europa-Parlamentet kunne sende det klare signal nu, at hvis man skal have en fælles asylpolitik i EU, så skal det under ingen omstændigheder være en politik, der giver asylansøgere ringere vilkår, end de har i medlemsstaterne i dag. Det håber jeg meget bliver resultatet af den afstemning, vi skal have i eftermiddag.

  Blokland (EDD). - (NL) Fru formand, Europa løber to risici. Den ene risiko er, at man laver et fort Europa, hvor ingen udlændinge er velkomne, og hvor man er ligeglad med resten af verden. Det ønsker vi ikke, og det er heller ikke i overensstemmelse med internationale aftaler. EU-medlemsstaterne skal tage sig af flygtningene, og ikke kun de flygtninge, som kommer hertil, men også flygtninge andre steder. Selv om Kommissionens forslag ikke vedrører det, er det alligevel nødvendigt at henlede opmærksomheden på de mange flygtninge i flygtningelejre. De fortjener også støtte og opmærksomhed, ofte mere end de får nu. Derfor skal UNHCR have et stort finansielt incitament.

Altså ikke noget fort Europa. Men der er også en anden risiko. Det er, at Europa bliver til en slags legeplads, som næsten alle nemt kan komme ind i for at benytte de mange faciliteter. Det sidste er lige så uønskeligt. Det belaster i høj grad de europæiske staters muligheder. I disse tider, hvor mange åbenbart finder penge og måder at komme til Europa på og ansøge om asyl, skal asylprocedurerne være sobre og strenge. Ellers blive forskellene med livet i flygtningelejrene endnu større. Kommissionsforslaget er et nøgternt og realistisk dokument med en generel god balance mellem krav om soberhed og retsstaten.

Parlamentets ændringsforslag til Kommissionens forslag mangler tit den nødvendige balance. Derfor kan jeg ikke støtte de fleste.

  Berthu (NI). - (FR) Fru formand, direktivforslaget om proceduren for tildeling af flygtningestatus, der i henhold til traktatens definition har til hensigt at samle medlemsstaterne om et fælles mål, samtidig med at man overlader ansvaret for formen og midlerne til de nationale instanser, er i virkeligheden et yderst småligt forslag. Det fastlægger omstændeligt og med et væld af detaljer, hvad en åbenbart grundløs ansøgning er i henhold til artikel 28, hvad et sikkert tredjeland er i henhold til artikel 22 og bilag I, eller hvad et sikkert oprindelsesland er i henhold til bilag II. Som om medlemsstaterne var novicer, og deres embedsmænd aldrig nogensinde havde behandlet en eneste asylansøgning. Men det mest bemærkelsesværdige er, at det lykkes dette forslag at være både småligt og overdrevet forsonligt. For der er næppe nogen bestemmelser, der ikke er styret af ønsket om at yde det, man kalder højniveaugarantier til asylansøgerne, garantier, som samtidig er lavniveaugarantier for medlemsstaternes befolkninger. Lad os nævne et eksempel blandt mange, nemlig artikel 25, der fastslår, at man, hvis en ansøgers udsagn ikke er bevist, men kun virker sandsynlige, skal lade tvivlen komme ham til gode. Det er en gestus, som man i princippet kan finde generøs, og som også er det, men som i disse omskiftelige tider glemmer de andre interesser, som er på spil, og først og fremmest de europæiske befolkningers interesser.

Derfor mener vi, at teksten til det forslag, der er blevet stillet i dag, kun burde være den første del af det endelige direktiv. Efter denne første del, som omhandler beskyttelse af asylansøgerne, mangler man at skrive anden del, som skal omhandle beskyttelse af den europæiske befolkning, der i bedste fald bliver dem, der kommer til at betale, og i værste fald ofrene, eftersom, og lad os ikke glemme det, mindst tre fjerdedele af de asylansøgninger, der afleveres i dag, i sidste ende viser sig at være ubegrundede. Og fortæl os ikke, fru kommissær, at disse tekster kommer senere. De skal fremlægges på samme tid, således at vi kan danne os et samlet overblik over dem.

Når jeg har sagt det, tør jeg næsten ikke bringe de ændringsforslag på bane, som blev stillet i betænkningen fra Europa-Parlamentets ansvarlige udvalg. Det vender jeg tilbage til i min stemmeforklaring. Lad os blot på nuværende tidspunkt sige, at de er så urimelige, at det er lykkedes dem at forårsage selve ordførerens afgang. Han måtte derefter erstattes i huj og hast. Alle disse tekster, direktivet og ændringsforslagene, bringer os til i lyset af vores seneste forhandlinger om sikkerheden at gentage, at det er dybt uheldigt, som vi gør det i dag i Europa, at give adgang til mellem 400.000 og 500.000 asylansøgere, hvoraf størsteparten i sidste ende afvises, men ikke udvises og derfor lever halvillegalt i landet. Denne flydende og ukontrollerede befolkningsgruppe stiger hvert år og får de andre kilder til illegal indvandring til at stige.

Vi konstaterer, fru formand, når vi ser de forslag, der er stillet i dag, at de europæiske institutioner stadig er langt fra at begynde at prioritere borgernes sikkerhed.

  Fiori (PPE-DE). - (IT) Fru formand, fru kommissær, vi skal udtale os om et emne, som ganske vist er specifikt, men som har et meget bredt virkefelt. Det er let kort og godt at tale om asylret, idet man henviser til dette princips ukrænkelighed, en ukrænkelighed, som bliver endnu tydeligere i dette vanskelige øjeblik, hvor hele verden er rystet over de dramatiske begivenheder. Vi er alle bekymrede, og solidaritet og velvilje er de følelser, som vi ønsker at appellere til, så der kan skabes nogle andre og bedre forbindelser mellem mennesker, verdener og kulturer. Det er dog lige så tydeligt, at vi netop i dag ikke må fjerne os fra målsætningen om konkrete situationer og perspektiver, der er yderst realistiske. Sådan som hr. Schmitt allerede har sagt, er der nogle formuleringer i direktivet, som efter vores mening er komplekse, som går i den modsatte retning af det, vi arbejdede på sidste år, og som efter vores opfattelse giver anledning til nogle alvorlige politiske problemer. Er det f.eks. rigtigt at acceptere, at et tredjeland, der betragtes som sikkert, altid betragtes som sikkert uafhængigt af den konkrete begivenhed, som knytter det til asylansøgeren? Eller at en ansøgning, som tydeligvis er ubegrundet, under alle omstændigheder altid skal føre til, at der indledes en besværlig og dyr kontrolprocedure? Det siger sig selv, at både værtslandet og de, der har alvorlige grunde til at anmode om beskyttelse, har en klar interesse i sikkerheden i den forbindelse.

Jeg vil ikke komme nærmere ind på det juridiske og filosofiske begreb, som tydelig ubegrundethed er, men når det gælder så vanskelige emner som det, der behandles i hr. Watsons betænkning - og det er emner, der i dag er vanskeligere end nogensinde - bør vi vise vores vilje til at bygge noget op uden at stille hindringer i vejen og til at hjælpe uden negative og sågar destruktive konsekvenser for vores sociale system. Når man ser på formuleringerne om asylrettens udvidelse, hasteproceduren og appelproceduren, mener jeg således, at man efter omhyggelige overvejelser i høj grad må være enig i, at der er nogle punkter, som giver anledning til usikkerhed.

  Terrón i Cusí (PSE). - (ES) Fru formand, jeg kan ikke undlade at besvare de ord, der her blev sagt om De Europæiske Socialdemokraters Gruppes holdning i denne sag.

Hr. Schmitt, der er absolut enighed i min gruppe om, at de tre forskellige grupper af personer, der ankommer til Unionen, skal behandles forskelligt. Så meget, at vi for den første gruppe, som De nævner, støttede Wiebenga-betænkningen med henblik på at råde over nogle modtagelsesregler for massetilstrømning af midlertidige flygtninge, der flygter fra konflikter, hvilket Gruppen for Det Europæiske Folkeparti ikke gjorde.

Med hensyn til asyl og flygtninge er vi enige i at behandle flygtninge som en gruppe mennesker, der ansøger om beskyttelse og ønsker at komme ind af humanitære årsager, ligesom mennesker, der ansøger om familiesammenføring. Problemet, hr. Schmitt, er, at min gruppe på trods af det, De siger, og som bekræftes af den tyske indenrigsminister, hr. Schily, ikke kan frafalde idéen om, at flygtningene er enkeltindivider, og at hvert enkelt tilfælde skal behandles individuelt alt efter den enkeltes personlige omstændigheder og ikke efter vedkommendes nationalitet, det sikre tredjeland, hvor personen er havnet, osv. Et tredjeland kan være sikkert for én person, men ikke for en anden, og tving mig nu ikke til at komme med eksempler, for de er altid grufulde.

Vi kan ikke frafalde denne idé, og når EU får den første harmoniserede flygtningelovgivning, ønsker vi endvidere at sende et kraftigt signal om, at vi går ind for denne fælles lovgivning, men ikke med det formål at sænke flygtningenes beskyttelsesniveau eller forringe deres rettigheder, områder, hvor EU historisk set har foregået med et godt eksempel og ydet stor hjælp til organisationer som bl.a. UNHCR.

Med hensyn til emnet om asyl og indvandring er der ingen tvivl om, at vi er enige i, at indvandrere ikke er flygtninge. Men problemet er, at ingen har mod til at udarbejde nogle klare indvandringslove, som tillader de mennesker, som vores samfund og vores arbejdsmarked kan absorbere, at indvandre lovligt, uden at dette betyder en undergravning af asylsystemet, som i mange år har været den eneste åbne dør. Her er vi absolut enige. Dette er vores holdning, som jeg finder meget klar.

  Schmidt, Olle (ELDR). - (SV) Fru formand, jeg vil takke udvalgsformanden og udvalget for en velafbalanceret betænkning. De seneste års flygtningestrømme viser, at der er brug for en fælles flygtningepolitik i EU og på verdensplan.

De forskellige medlemsstaters mere eller mindre panikagtige reaktioner over for menneskers længsel efter at finde et fristed og et nyt liv i Europa stemmer meget dårligt overens med de humanistiske værdier, som EU står for. Tragedierne ved EU's grænser har været mange. Skibe er gået under, desperate flygtninge har gemt sig i containere, og flygtninge har forsøgt at svømme til Europa.

Fru formand, jeg har mange gange været trist til mode i forbindelse med flere af forslagene fra medlemslandene og Kommissionen, der synes at have som deres primære opgave at standse, hindre, bortsende og udvise. De, der siger, at EU er ved at udvikle sig til et fort Europa, er desværre ikke helt forkert på den.

Fru formand, på denne baggrund er direktivforslaget et skridt i den rigtige retning. Individets rettigheder fremhæves, og det repressive dominerer ikke. Der er helt sikkert behov for fælles asylregler i EU, men der er også brug for plads til, at de enkelte medlemsstater kan give en mere generøs vurdering. Denne plads har udvalget garanteret. Udvalget styrker også den enkeltes rettigheder i overensstemmelse med Genève-konventionen. Det gælder børnenes stilling, muligheden for at tage flygtninge i forvaring, øgede kundskaber blandt dem, der skal behandle flygtningesagerne, samt rimelige behandlingstider. Det handler helt enkelt om øget retssikkerhed.

Fru formand, jeg er imidlertid lidt urolig over Rådets kommende behandling. Vi skal værne om Genève-konventionens absolutte krav om, at alle flygtninge skal have en individuel sagsbehandling, sådan som Sarah Ludford sagde.

Efter min mening findes der ingen sikre lande. Hvis ikke vi som europæere helt skal miste vores anseelse, skal vi have en anderledes flygtningepolitik, der bygger på respekt, åbenhed og retssikkerhed. Det er ikke lande som Nauru, der kan forventes at tage ansvaret for mennesker, der er på flugt fra barbariske regimer som eksempelvis det afghanske. Humanisme og medmenneskelighed er i højere grad en nødvendighed her en uge efter tragedien i USA.

  Sylla (GUE/NGL). - (FR) Fru formand, jeg vil gerne rose de klare forslag i hr. Watsons betænkning om tildeling af flygtningestatus. Jeg tror, at det er lykkedes ham at samle de forskellige synspunkter. I mine øjne er denne betænkning et supplement til både menneskerettighedschartret og Genève-konventionen. Jeg tror, at vi endelig har fået et ordentligt forhandlingsgrundlag, som Kommissionen ønskede. Vi ved alle, at der var en meget stor spredning mellem landene med hensyn til modtagelsen af flygtningene. Vi ved også, at procedurerne var komplekse og vanskelige. Denne betænkning giver mulighed for at nå lidt ud over dem. Og den forbedrer samtidig den hjælp og støtte, som vi kan yde til flygtningene. Jeg er også tilfreds med, at vores udvalg har taget de nye former for forfølgelse med i sine betragtninger, for det er sandt, at man for nogle årtier siden modtog chilenske og sovjetiske flygtninge, der flygtede fra diktaturer, forfølgelser, der skyldtes deres ledere. Men i dag har vi veritable former for undertrykkelse, der tvinger os til at tænke anderledes og tage hensyn til i hvert fald de seksuelle og genitale overgreb på kvinder, og nye former for forfølgelse, der er forbundet med terrorgrupper og fanatikere, og jeg tror, at det er godt, at vi har taget dette med i betragtningerne.

Jeg vil endda gå et skridt videre og sige, at jeg mener, det er på tide, at vi overvejer asyl af sundhedsmæssige årsager, når en katastrofe som aids er i færd med at hærge et helt kontinent, og ligeledes at vi er i stand til at modtage børnesoldater, når de er i hænderne på våbenhandlerne. Jeg tror også, at det er vigtigt for bekæmpelsen af diskrimination, at denne betænkning lever op til sit ansvar. Jeg vil slutte af med at sige, at frygten for angreb på civile afghanere set i lyset af sidste uges forfærdelige attentater i USA er begrundet. For øjeblikket befinder der sig 600 personer i lejren i Sangatte, som er dybt engageret i kampen mod terrorisme. De beder os om at tage imod dem. Jeg mener, at denne gestus, hvis det lykkes os at tage imod dem, er en måde at bryde enhver forbindelse mellem terrorisme og islam, men at disse mennesker desuden også ville blive nogle solide allierede i kampen mod terrorismen.

Hr. Watson, jeg tillader mig at sige til Dem, at man kan tillægge Dem denne sætning af Camus, der sagde, at hans oprør også var de andres oprør. Tak for denne betænkning.

  Pirker (PPE-DE). - (DE) Fru formand, fru kommissær, kære kolleger, det forslag, som er kommet fra Rådets side, giver flygtninge en chance for at få tildelt flygtningestatus i henhold til Genève-konventionen, og det efter nogle fælles kriterier, som gælder i hele Unionen. Dette rådsforslag garanterer en hurtig og sikker procedure for faktuelle flygtninge - det er ca. 10% af alle dem, som indgiver en ansøgning om asyl - og det garanterer også et hurtigt afslag. Det er ca. 90%, som har indgivet denne ansøgning af andre grunde end virkelige flugtgrunde, og det er bedre end en årelang ventetid for så at skulle tage imod en negativ afgørelse. Dette forslag garanterer også, at den såkaldte asylshopping ophører. Vi har dog brug for supplerende foranstaltninger. Det er for det første Dublin-konventionen, det er Eurodac, det er bestemmelser for sikre tredjestater, sikre oprindelseslande.

Vi støtter derfor som Europæisk Folkeparti dette rådsforslag. Men jeg siger også tydeligt på vegne af Gruppen for Det Europæiske Folkeparti, at asylretten nu ikke må misbruges politisk via ændringsforslagene og via forslag, som indbringes her, til indvandring af de mest forskelligartede grunde. Det er en fejlvurdering af realiteterne. Vi skal udnytte de instrumenter, som vi giver os selv, til indvandring, asyl eller hjælp på tid, hvis der kommer flygtninge fra krigsområder. Vi må ikke planlægge nogen urealistiske foranstaltninger. Det skal garanteres i fremtiden, at retten til asyl fortsat er forbeholdt de politisk forfulgte og ikke udvides til grupper, som mange ønsker sig her af politiske grunde, hvilket på ingen måde svarer til Genève-konventionens faktiske forhold.

Målet skal være, at vi kan sikre optimal og hurtig hjælp til virkelige flygtninge og efterfølgende foranstaltninger til deres integration, men at vi gør alle andre opmærksomme på, at der vil komme nye instrumenter til indvandring til EU også af økonomiske grunde.

  Ceyhun (PSE). - (DE) Fru formand, fru kommissær, kære kolleger, netop nu, på baggrund af de aktuelle begivenheder, er denne diskussion, som vi efter min mening fører virkelig sagligt i dag, også forbilledlig for mange andre parlamenter. Den er meget nødvendig, men netop fordi den er så nødvendig, er den så vanskelig. Ulykkeligvis må vi nu om dage begynde forfra med at nedbryde fordomme mod mennesker, som søger asyl. Disse fordomme er behæftet med frygt, som for det meste er ubegrundet, men som man er nødt til at tage alvorligt. Netop nu, tror jeg, er det meget vigtigt, at vi ikke mere taler længe, men handler.

Jeg tror, at de, som efter de seneste forfærdelige begivenheder skreg højt efter militæret, egentlig må indrømme, at vi som politikere netop nu om dage tager ansvar og må vise, at vi ikke handler i panik, men også er i stand til, netop på grund af denne vanskelige situation, som vi skal forholde os til, at handle ansvarligt. Af denne grund - det må jeg forklare mine kolleger fra Parlamentets konservative side - opfører vi os ikke, som om vi, fordi vi godt kan lide hr. Schmitt eller hr. Pirker, principielt er enige med dem. Af denne grund vil vi ved mange ændringsforslag beslutte os for at stemme anderledes end vores gruppe. Baggrunden for det er følgende: Selv om vi glæder os utroligt over, at Den Socialdemokratiske Gruppe i Parlamentet forsøger alt muligt, for at flygtningene skal nyde større beskyttelse og have flere rettigheder, hvilket vi hilser velkomment, er der for os, de tyske socialdemokrater, et problem. Vi kan ikke acceptere en aftale eller en afgørelse, hvis den er i strid med forfatningen i vores land. Det betyder, at den tyske grundlov ikke gør det muligt for os i øjeblikket at acceptere ca. 17 af de indgivne ændringsforslag. Derfor må vi ved mange forslag, som jeg netop har nævnt, stemme anderledes end vores gruppe. Men det betyder ikke, at vi har andre mål. Vores mål er ens. Ved afstemningen i dag vil vi ganske vist stemme anderledes, fordi vi også tænker på, at vores politik skal være troværdig i Tyskland. Vi kan ikke skuffe vores borgere og acceptere en afgørelse, som så overhovedet ikke ville kunne gennemføres i Tyskland. Af denne grund stemmer vi anderledes.

  Kaufmann (GUE/NGL). - (DE) Fru formand, fru kommissær, i en situation, hvor de skrækkelige begivenheder i USA af mange også bruges som undskyldning for at oppiske en stemning mod asylansøgere, er det så meget desto mere betydningsfuldt, at EU formulerer minimumsstandarder for tildeling eller fratagelse af flygtningestatus, som lever op til menneskerettighederne. Kommissionens forslag opfylder denne betingelse. Jeg glæder mig udtrykkeligt over to bestemmelser, som foreslås af den.

I artikel 3, stk. 3, henvises til medlemsstaternes mulighed for ikke kun at lade personer beskytte, som kan henvise til Genève-konventionen. Dermed ville også personer, som søger tilflugt for voldelige fundamentalister - f.eks. i Algeriet - eller er ofre for voldtægt, finde tilflugt, et krav, som FN's Højkommissariat for Flygtninge længe har stillet, og som desværre ikke er praksis i mit land for tiden. I bilag 1 nævnes de tre betingelser, som skal være opfyldt, for at et land er et såkaldt sikkert tredjeland. Lægger man i fremtiden denne betingelse til grund, vil mange udvisninger fra EU-lande fremover formodentlig ikke længere være mulige.

Jeg er glad for, at Kommissionens acceptable forslag blev forbedret og ikke forringet i det kompetente udvalg, som den oprindelige ordfører, hr. Schmitt, havde til hensigt. Det forelagte direktiv er derfor et vigtigt skridt hen mod en humanistisk asylpolitik i EU.

  Hernández Mollar (PPE-DE). - (ES) Fru formand, dette er det første af en række direktiver, som skal fuldføre første del af tidsplanen for en mere langsigtet indførelse af en fælles asylprocedure og en ensartet status for mennesker, som får tildelt asyl. Dette er ånden og også bogstavet i Tampere-aftalerne og Amsterdam-traktaten, selv om retsgrundlaget for den fælles asylprocedure og status stadig skal drøftes. Jeg vil gerne meget kort for Kommissionen fremføre nogle tekniske forbehold til det direktivforslag, som vi behandler.

Det første vedrører rækkevidden af minimumsstandarderne for asylprocedurerne. Jeg mener, at forslaget er alt for regelbundet, og at en fælles asylprocedure intet har at gøre med en ensrettet procedure, samme procedure for alle stater. Jeg er bange for, at Kommissionen muligvis er gået videre end Tampere-aftalerne.

Det andet forbehold vedrører Kommissionens interesse i at regulere fristerne, for jeg spørger mig selv, om en lang procedure virker som et afslag for ansøgerne. Det betyder ikke, at vi går ind for en lang procedure. Men set fra et praktisk synspunkt har europæiske lande med lange frister - over to eller tre år - et stort antal ansøgere, mens lande med meget kortere frister som f.eks. Spanien har meget mere beskedne statistikker. Harmoniseringen af fristerne er acceptabel, hvis den skyldes en bekymring for procedurens juridiske korrekthed, men jeg er bange for, at den kan blive ineffektiv og give anledning til frygt af både lovlige, materielle og politiske årsager.

Det tredje og sidste forbehold vedrører begreberne. Jeg mener, at grunden til, at det er vanskeligt at ensrette beslutningerne, mere skal søges i definitionen af flygtningebegrebet end i proceduren til identifikation heraf. Begreber som "sikkert tredjeland", "forfølgelse af tredjemand", "forfølgelse ved konflikt" og "statslig eller ikke-statslig forfølgelse" er eksempler på nogle af disse problemer. Som jeg sagde tidligere, burde man måske netop sætte ind over for definitionerne frem for proceduren.

  Cerdeira Morterero (PSE). - (ES) Fru formand, jeg vil gerne minde Parlamentet om, hvor vigtigt det forslag, som vi i dag drøfter, er af forskellige årsager.

For det første mener jeg, at det bør gøres meget klart, at det udgør et efter min mening meget vigtigt første skridt i retning mod et fælles europæisk asylsystem, som på langt sigt vil gælde for hele Unionen.

For det andet mener jeg, at vi i dette øjeblik ikke må glemme, at vi ikke gør andet end at opfylde et af de mål, der blev aftalt på Det Europæiske Råd i Tampere, hvor total og ubetinget respekt for asylretten igen blev bekræftet.

Og for det tredje og på trods af eventuel uenighed mellem parlamentsgrupperne om nogle konkrete punkter i det forslag, som vi drøfter, må vi ikke glemme, at vi i virkeligheden giver alle de nationale europæiske systemer en struktur, som kan fungere effektivt i overensstemmelse med Genève-konventionen om flygtningestatus. Jeg mener, at EU her fra Parlamentet ikke må se den anden vej og undlade at gennemføre de instrumenter, som Europa netop nu udvikler. Jeg mener, at det her er nødvendigt at minde om chartret om grundlæggende rettigheder, som Europa-Parlamentet godkendte for ikke så længe siden, og som, hvis det skal gælde på dette område, altid skal have til formål at udvikle det, der blev aftalt i Genève-konventionen, og aldrig at forringe det. For der er en virkelighed, som vi ikke må glemme, og det er, at siden anden halvdel af 1996 er antallet af asylansøgere i EU steget betragteligt, hvorimod de beslutninger, der anerkender og tildeler denne ret, er reduceret i foruroligende omfang.

Derfor mener jeg, at med de ændringsforslag, som vi har godkendt i udvalget, og som vi i dag forelægger for plenarforsamlingen, er Rådets oprindelige forslag forbedret betydeligt, og nogle meget interessante emner er blevet belyst, især vedrørende garantier for asylansøgerne, princippet om non-refoulement og også nogle ufravigelige minimumskrav i enhver proces om anerkendelse af denne status, som kræver individuel undersøgelse af hver enkelt sag. Der kan ikke træffes kollektiv beslutning om disse ansøgninger. På trods af Kommissionens uenighed, mener jeg, at vi med disse ændringsforslag vil tage et stort skridt fremad, hvis vi også godkender dem i dag her i plenarforsamlingen.

  Santini (PPE-DE). - (IT) Fru formand, desværre må jeg starte med at sige, at dette forslag er dybt skuffende af forskellige årsager, og den forhandling, der har fundet sted her i Parlamentet hidtil, har med nogle få undtagelser også været skuffende. Under forhandlingen viste nogle af talerne, at de ikke rigtigt er i stand til at skelne mellem medmenneskelighed og eftergivenhed og mellem nødvendige kontroller og unødige trængsler. Der var dog ikke mindst mange af dem, som viste, at de ikke forstår, at lovparagrafferne ikke er af gummi, og at de ikke kan bøjes, sådan som man hver især gerne ville, men at de indeholder nogle faste punkter og et grundlag, som ikke kan tilsidesættes. En af årsagerne til, at forslaget bør forkastes, er efter min mening, at det ikke er velafbalanceret. Det sætter asylansøgeren i en alt for gunstig situation og overdriver de værdier, som jeg kort nævnte lige før, og det sætter medlemsstaterne og de pågældende organer i en virkeligt vanskelig situation, når det gælder om at foretage en grundig vurdering af ansøgernes opfyldelse af kravene.

En anden årsag er, at denne tekst tilsyneladende er rent teoretisk og helt uden forbindelse til den virkelighed, som den uundgåeligt kommer til at gælde for, nemlig dagligdagen i medlemsstaterne - ikke bare i mit land, Italien, men i særlig grad i mit land, Italien - hvor man hver dag står over for problemet med den ukontrollerede indvandring.

Endnu en grund til at forkaste en sådan indfaldsvinkel er, at medlemsstaternes vurdering er meget forskellig, når de bevilger flygtningestatus. På denne måde kan der opstå sekundære strømme, hvilket vil sige, at flygtningene kommer ind i EU via det mest eftergivende land, hvorefter de rejser til en anden medlemsstat, som har nogle strengere bestemmelser.

Det fremgår af forslaget, at man ikke engang skelner ordentligt mellem de tre forskellige grupper af asylansøgere, nemlig de politisk forfulgte i henhold til den allerede nævnte Genève-konvention, de flygtninge, der kommer fra krigsområder, og indvandrere af økonomiske og erhvervsmæssige årsager. Det er uacceptabelt, at tre så forskellige kategorier af asylansøgere skal behandles efter samme lovgivning. Desuden lader det endda til, at Kommissionen ønsker at forenkle asyl- og godkendelsesproceduren ved også at lade den omfatte personer, hvis tilfælde hverken falder ind under bestemmelserne i Genève-konventionen, under det, der blev vedtaget på Rådet i Tampere, eller under de ajourføringer, der er foretaget på dette område i Amsterdam-traktatens afsnit IV.

Det, som gør Kommissionens forslag uegnet - men det gælder også for parlamentsudvalgets forslag til retsakt - er, at det er ude af trit med virkeligheden. Man foreslår en almindelig bestemmelse, når der er tale om en alvorlig nødsituation. Kom og se det, der efterhånden har fundet sted langs de italienske kyster i de sidste 10 år! Kom og se de forhold, man arbejder under for at modtage folk - og ikke for at sætte dem i fængsel - så forstår De, hvor uegnede de foreslåede retningslinjer er!

Som jeg sagde før, behøver vi ikke at skelne mellem medmenneskelighed og strenge bestemmelser, for de to ting kan sagtens forenes. Tænk på, at der hver dag er 300-400 flygtninge, som går i land i Italien - alene i går var der 1.000 - så forstår De, at det er nødvendigt - eller rettere uundgåeligt - med visse sikkerhedsforanstaltninger. Derfor er der ingen grund til at forfalde til sentimentalitet, kære kolleger, sådan som man gjorde for lidt siden. Der er ingen tilfælde af umenneskelig behandling, og ingen bliver spærret inde i midlertidige fængsler. Flygtningene bliver samlet og får mad og drikke for at komme til kræfter igen, hvorefter de bliver identificeret og inddelt i grupper, så man skelner mellem de illegale flygtninge, som afvises, og de regulære flygtninge, som hjælpes til at blive i landet, og så man kan forsøge at identificere de kriminelle.

Vi bør således ikke være eftergivende, men indføre nogle strenge bestemmelser. Vores gruppe støtter derfor alle hr. Schmitts ændringsforslag, der tager sigte på at genskabe betænkningens oprindelige tekst, hvor der tages højde for nogle mere retfærdige bestemmelser, ikke mindst for de medlemsstater, som befinder sig i denne vanskelige situation. Kort sagt, fru formand, kære kolleger, når først asylansøgerne er kommet ind i Italien, står de takket være Schengen-konventionen pludselig også i Deres land, både de regulære og de uønskede.

  Formanden. - For at afslutte denne forhandling om hr. Watsons betænkning vil jeg overlade ordet til fru kommissær Reding. Fru kommissær, jeg tillader mig at gøre Dem opmærksom på, at vi i modsætning til sædvanlig praksis har en smule tid til rådighed, så hvis De ønsker at udnytte denne tid, vil det være os en fornøjelse.

  Reding, Kommissionen. - (FR) Tak, fru formand. Jeg har været parlamentsmedlem i 10 år, og det er alligevel første gang, at jeg hører i Europa-Parlamentet, at der er tid nok til at tale. Det er nærmest et mirakel.

Fru formand, mine damer og herrer, Kommissionen glæder sig over Parlamentets indgående behandling af dette forslag. Jeg vil gerne sige til hr. Watson, at vi har sat stor pris på hans arbejde. I øvrigt vil ændringsforslagene både ved deres antal og kvalitet helt sikkert berige forhandlingen, og det på et altafgørende tidspunkt for opbygningen af en fælles politik på asylområdet.

Jeg vil først og fremmest gerne sætte dette forslag ind i en sammenhæng. Det Europæiske Råd i Tampere ville faktisk indføre en fælles europæisk asylordning, og hertil havde det fastlagt en procedure i to etaper. Først og fremmest vedtagelsen af fælles minimumsstandarder på de områder, der er nævnt i traktatens artikel 63, og derefter udarbejdelsen af en fælles procedure og en ensartet statut for de personer, der står under international beskyttelse. Gennemførelsen af den første fase krævede, at Kommissionen tog et antal lovinitiativer, hvilket i øvrigt allerede er sket med godkendelsen af et direktivforslag den 12. september om fastlæggelse af statutten og de subsidiære beskyttelsesformer. Denne runde er således afsluttet i dag. Og i øvrigt har Kommissionen i sin meddelelse fra november 2000 - som Parlamentet vil stemme om den 2. oktober, fru formand - foreslået at overgå til anden fase i henhold til en særlig metodologi. Den har til hensigt at præsentere denne metodologi i meddelelsen, og den vil drage lære af det første års arbejde og stille forslag til nye fremstød her lige før Det Europæiske Råds møde i Laeken.

Det forslag, som vi forhandler om i dag, er et af de vigtigste og også et af de mest følsomme elementer i denne ordning. Det er især blevet forberedt på grundlag af den lære, man har draget af en stor høring forud for præsentationen af et arbejdsdokument i marts 1999. Europa-Parlamentet har haft lejlighed til at udtale sig i juni 2000, og Kommissionen har stort set taget hensyn til dets henstillinger fra dengang.

Dagens beslutning, fru formand, falder på et tidspunkt, hvor vores indsats på området er nået til et vendepunkt. For det belgiske formandskab har til hensigt med støtte fra Kommissionen at benytte de kommende måneder til at skabe afgørende fremskridt på asylområdet. Denne sag bør ligesom indvandringssagen i almindelighed være et af nøgleelementerne i midtvejsevalueringen af iværksættelsen af beslutningerne fra Tampere og vil altså blive rejst af Det Europæiske Råd ved udgangen af dette år. Set i dette perspektiv bør Ministerrådet afholde et indledende orienterende møde på dets næste møde den 27. og 28. september på baggrund af spørgsmål, hvis svar vil være bestemmende for, hvilket ambitionsniveau vi i fællesskab får på området. For man må huske på, at målet faktisk er at tilnærme nogle nationale bestemmelser om procedurerne. Jeg vil gerne tilføje, at denne bestræbelse spreder sig til de to andre forslag, nemlig til betingelserne for at modtage asylansøgerne og til den afgørelse, som den ansvarlige medlemsstat for behandling af en asylansøgning træffer. De tre tekster er i øvrigt forbundet. De skal ses som en helhed, og jeg tror i øvrigt altid, at Parlamentet har set det på den måde. Hvis De giver mig lov, vil jeg gerne opfordre Europa-Parlamentet til hurtigst muligt at afgive betænkning om de to andre initiativer.

Hvad angår procedurerne mere specifikt, skal det ikke være nogen hemmelighed, at holdningerne er meget divergerende på et antal vigtige punkter. I øvrigt bør dette ikke komme bag på os, for dette initiativ behandler adskillige spørgsmål, som er teknisk vanskelige, hvilket stadig er enkelt, men som også er politisk følsomme, hvilket under de nuværende politiske omstændigheder er et reelt problem. Endvidere er førstebehandlingen endnu ikke afsluttet i Rådets tekniske instanser. Således har medlemsstaternes delegationer endnu ikke haft lejlighed til at udtale sig om visse afgørende bestemmelser. Dette forklarer især, fru formand, at det nu er vanskeligt at udtale sig definitivt om Deres ændringsforslag til appelprocedurerne, fordi vi stadig ikke råder over Rådets analyse og behandling.

Endelig bekræfter forhandlingerne i Udvalget om Borgernes Friheder og indholdet i det fremragende forslag til beslutning, som blev stillet af hr. Watson, fornemmelsen af, at der på nuværende tidspunkt er, og det ved De, og det har vi fornemmet her til morgen, en klar uoverensstemmelse mellem Europa-Parlamentets forventninger og Rådets evne til at nå frem til en aftale, der bør være enstemmig. Kommissionen befinder sig lidt mellem de to stole, om De vil. Men den har til hensigt at basere sig på Deres udtalelse samt på de retningslinjer, der kunne opstå af ministerforhandlingen, for at forberede et ændret forslag med henblik på at lette en eventuel konsensus. I den sammenhæng virker det essentielt at opretholde den balance, der blev efterlyst i det indledende forslag mellem på den ene side at konsolidere asylansøgerens rettigheder og herunder den nødvendige respekt for de internationale instrumenter og i særdeleshed Genève-konventionen og på den anden side at forfølge en målsætning om effektivitet og hurtig gennemgang af procedurerne samt oparbejdelsen af et konvergensniveau, der gør det muligt at forebygge fænomenet asylshopping. Derfor er Kommissionen, og det gentager jeg, og det vil jeg gerne give meget klart udtryk for over for Parlamentets ordfører, meget positivt indstillet over for den overordnede indgangsvinkel, som kommer til udtryk i beslutningsforslaget. Men det bliver ikke muligt for ham at genbruge nogle af de forslag, der har tendens til at skabe tvivl om gennemførelsen af denne dobbelte målsætning, og som i sidste ende vil skabe tvivl om vedtagelsen af en tekst, som vi alle håber og beder til. F.eks. er skellet mellem en normal procedure og en fremskyndet procedure, som i virkeligheden i det mindste potentielt praktiseres i medlemsstaterne, et centralt punkt i denne konstruktion. Godkendelsen af ændringsforslag, der sigter mod at eliminere dette, ville blot være en alvorlig trussel mod forslagets vedtagelse. Derimod er Kommissionen ganske afgjort klar til, hr. ordfører, at tage ånden eller bogstavet i visse ændringsforslag i betragtning for at højne beskyttelsen af ansøgeren uden at sætte spørgsmålstegn ved det grundlæggende skel, som jeg talte om før. I samme forbindelse deler Kommissionen de ønsker, der fremgår af forskellige ændringsforslag om at skabe en yderligere forbedring af kvaliteten i beslutningerne, samtidig med at de letter forholdene for ansøgerne og forsøger at fremme effektiviteten i de nationale instanser, der behandler procedurerne. Dog er lovgivning ikke nødvendigvis det bedst egnede middel til at nå et sådant mål, hvis opfyldelse ofte afhænger af forbedringen af og konvergensen mellem de administrative procedurer. Det er mere sandsynligt, at disse standarder vil blive nået ved udarbejdelsen af andre samarbejdsværktøjer som f.eks. det åbne samarbejde, som Kommissionen foreslår at udvide til også at omfatte asylområdet inden for de kommende uger.

I øvrigt er der nogle ændringsforslag, der i højere grad ville have en plads i Deres beslutninger om at gøre Dublin-konventionen til et fællesskabsanliggende og om definitionen af begrebet "flygtning", som jeg henledte Deres opmærksomhed på for et øjeblik siden. Andre forslag bør også tages i betragtning. Således er Kommissionen positivt indstillet over for at styrke forbindelsen mellem dette direktiv og de internationale eller europæiske aftaler på menneskerettighedsområdet. I særdeleshed skal overensstemmelsen med det europæiske charter om grundlæggende rettigheder fastslås og sikres utvetydigt. På samme vis er der brug for at sætte fokus på konsekvenserne af at vedtage en sådan tekst inden for rammerne af udvidelsen og dens rækkevidde med hensyn til en ajourføring af dagsordenen for den internationale beskyttelse. Jeg tænker her især på den globale høringsprocedure, som blev indført af FN's Flygtningehøjkommissariat på Genève-konventionens 50 års fødselsdag.

Endelig kan Kommissionen kun erklære sig enig i Deres ønske om at sikre en mere systematisk opfølgning på iværksættelsen af dette direktiv. Et sådant tiltag er i øvrigt uomgængeligt for at støtte og fremskynde overgangen til den enhedsprocedure, der blev fastlagt i Tampere som det højeste mål for EU.

Fru formand, til slut vil Kommissionen gerne understrege, at den sætter stor pris på kvaliteten i det beslutningsforslag, som er stillet i dag. Den deler stort set ånden i forslaget. Den bør imidlertid gøre Parlamentet klart opmærksom på de vanskeligheder, der opstår. Vi bør tage hensyn til disse forhindringer i forberedelsen af vores ændrede forslag, og derudover kan man håbe, at Det Europæiske Råds møde i Laeken giver EU det nødvendige afsæt til at få konkretiseret det ambitionsniveau, der blev anslået i 1999 i Tampere.

  Formanden. - Tak, fru kommissær.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted kl. 11.00.

(Mødet udsat kl. 10.55 inden afstemningen og genoptaget kl. 11.00.)

FORSÆDE: David W. MARTIN
Næstformand

  Banotti (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, kære kolleger, jeg ville gerne have sendt Dem en e-mail angående dette, men jeg kan desværre ikke sende e-mails for øjeblikket. Jeg ved, at mange af jer har haft store vanskeligheder med GroupWise. Siden starten af sidste uge er andre computerproblemer i forbindelse med det overordnede computersystem blevet løst, men det gælder ikke GroupWise-blokeringerne. Jeg er i konstant kontakt med LSU-MEP Help-Desk og håber at have flere konkrete oplysninger om GroupWise senere i dag. Den virksomhed, som er ansvarlig for serveren, er indkaldt for hjælpe med til at finde en løsning.

Jeg ønskede også at sende en e-mail om, at medlemmerne skal indfinde sig i lufthavnen mindst to timer før afgang. Det skyldes de store forsinkelser som følge af den øgede sikkerhedskontrol.

  Lynne (ELDR). - (EN) Jeg beklager endnu en gang at skulle fremsætte en bemærkning til forretningsordenen angående rygning på arbejdspladsen. Da jeg skulle til at holde en tale om mobning på arbejdspladsen på plenarmødet i går aftes, sad personerne i rummet bag mig og røg for åben dør. Jeg fik et astmaanfald, netop som jeg skulle til at tale. Det er mobning på arbejdspladsen.

  Formanden. - De har fuldstændigt ret. Helt bortset fra Deres personlige helbredsproblemer handler det om høflighed. Hverken medlemmer eller andre bør ryge andre steder end i de dertil indrettede rygeområder.