Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Mandag den 12. november 2001 - Strasbourg

Europol - Fælles efterforskningshold

  Turco (NI), ordfører. - (IT) Hr. formand, hr. kommissær, på trods af disse initiativers vigtighed bliver Europa-Parlamentet udelukkende hørt i dette tilfælde, og det betyder, at Rådet ikke tager det mindste hensyn til det, som vi beslutter med vores afstemning, sådan som det ofte er tilfældet i den forbindelse. Alligevel - eller måske netop derfor - vil jeg gerne sige noget om den tvingende nødvendighed af en reform af Europol, så Europol bliver underlagt demokratisk kontrol og domstolskontrol.

Parlamentet har givet udtryk for dette ønske i mindst fem år, nemlig lige siden 1996, hvor vi bad om dette i hr. Nassauers betænkning. Med hr. Nassauers betænkning sendte vi et stærkt politisk signal til Rådet. Vi anmodede medlemsstaterne om ikke at ratificere Europol-konventionen, før den var blevet underlagt Domstolens kontrol, det vil sige en beslutningsmæssig og præjudiciel kontrol af denne konventions fortolkning og korrekte anvendelse. I hr. Nassauers betænkning beskrev man på en glimrende måde de problemer, der var i forbindelse med Europol og Europol-konventionen, og som stadig eksisterer i dag. Løsningen på disse problemer er ikke de politiske gruppers problem, ordførerens problem eller hr. Nassauers problem. Europols domstolskontrol og demokratiske kontrol er nemlig et institutionelt problem.

Det, at man ikke ønsker at rette op på denne mangel ved EU's demokrati - hvis ellers man kan bruge disse ord om det system, der gælder for EU-institutionerne i dag - gør det umuligt at nå konkret videre med indførelsen af et område, hvor der selvfølgelig skal være sikkerhed, retfærdighed og frihed, men hvor der efter vores mening også og ikke mindst skal være demokrati. Europa-Parlamentet har lige siden Europols oprettelse slået fast, at der skal være mulighed for en kontrol med Europol. Planerne om at øge Europols beføjelser for at imødegå terrorismeproblemet, den skandale, som en af Europols højtstående embedsmænd var indblandet i, de nationale politiers tøven med at videregive deres informationer til Europol og oprettelsen af Parlopol - en gruppe medlemmer af de nationale parlamenter og af Europa-Parlamentet, som gør opmærksom på, at det er vigtigt at øge den demokratiske kontrol med Europol og med de beslutninger, der træffes i forbindelse med området med frihed, sikkerhed og retfærdighed - har allerede fået Rådet til i det mindste at tænke over nødvendigheden af at foretage nogle reformer.

Rådet har ikke mindst anmodet Kommissionen om inden årets udgang at udarbejde en meddelelse om den demokratiske kontrol med Europol. Vi kender kommissær Vitorinos holdning. Han har flere gange givet udtryk for, at han går ind for et udvalg, der består af medlemmer af de nationale parlamenter og af Europa-Parlamentet, men vi håber at høre her i dag, at tidsfristerne fremskyndes med henblik på denne reform. I en demokratisk sammenhæng burde Europol efter vores mening ikke bare underkastes demokratisk kontrol, men også finansiel kontrol, budgetkontrol og domstolskontrol. I dag er en finansiel kontrol og budgetkontrol umulig, eftersom Europol finansieres af medlemsstaterne og ikke via fællesskabsbudgettet. Parlamentet og Kommissionen har således ikke nogen beføjelser til at foretage finansiel kontrol, og derfor kan de hverken kritisere organets arbejde eller udstikke retningslinjer for det.

Der er heller ingen domstolskontrol, eftersom Domstolen ikke har fulde kontrolbeføjelser. Det skal også understreges, at Europols embedsmænd nyder godt af en immunitet, der er så udstrakt, at den snarere minder om en garanti for straffrihed, som også beskytter dem mod den domstolskontrol, der kunne foretages på nationalt plan.

Endelig er der problemet med den gradvise styrkelse af mandatet og beføjelserne. Europol beskæftigede sig oprindeligt med narkotikakriminalitet, men med det pågældende forslag kommer dets beføjelser stort set til at omfatte alle former for kriminalitet. For at gøre det muligt for Parlamentet at give udtryk for sine bekymringer og anmodninger til Rådet og Kommissionen på et tidspunkt, hvor de er ved at beslutte at gøre Europols beføjelser og kompetence mere omfattende, er vi således af den opfattelse, at det foruden ændringsforslagene til de to retsakter, som Belgien og Sverige har foreslået, er nødvendigt med nogle andre ændringsforslag for at løse dette problem. De ændringsforslag, der er stillet, tjener efter vores mening til at forbedre de pågældende initiativer og gøre dem klarere og til at sende Rådet og medlemsstaterne et politisk budskab, hvor vi kritiserer den nuværende situation og foreslår nogle grundlæggende retningslinjer for en reform.

Til sidst vil jeg gerne sige, at kombinationen af de nævnte betragtninger og Parlamentets manglende medbestemmelse, når det gælder retlige og interne anliggender, bør få alle dem, der går ind for principperne om frihed og demokrati, til at forkaste de to initiativer, hvilket efter min mening ville gøre Rådet og medlemsstaterne mere bevidste om, at det er tvingende nødvendigt at foretage en reform af Europol.