Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 14. maj 2002 - Strasbourg

4. Det europæiske forskningsrum

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er indstilling ved andenbehandling (A5-0153/2002) fra Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om Det Europæiske Fællesskabs sjette rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration som bidrag til realiseringen af det europæiske forskningsrum og til innovation (2002-2006) (Ordfører: Caudron).

  Caudron (PSE), ordfører. - (FR) Hr. formand, hr. kommissær, kære kolleger, den 14. november vedtog Europa-Parlamentet med meget stort flertal min betænkning om det sjette rammeprogram for forskning og udvikling. Vi har altså bibeholdt strukturen, principperne og tankegangen bag udkastet fra hr. Busquin og har blot suppleret det med bidrag fra offentligheden vedrørende forskningen for bedre at kunne opfylde europæernes forventninger.

Rådet (forskning) svarede helt bemærkelsesværdigt på mange af vores anmodninger og forslag den 10. december 2001. Siden da har vi fortsat de fælles bestræbelser for at definere visse punkter nærmere og forbedre rammeprogrammet endnu mere i tæt samarbejde med kommissær Busquin og Kommissionens tjenestegrene samt rådsformandskabet og hr. Marimón. Ingen har sparet på kræfterne, og alle har lyttet til hinanden, og vi har forsøgt at forstå hinanden, at medtage de andres krav og at finde kompromiser.

Den 23. april vedtog Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi 90 ændringsforslag, hvoraf 30 er indført i de specifikke programmer. Vi anmoder om, at der sker nye præciseringer vedrørende midlerne til gennemførelse af programmet, om støtte til de små og mellemstore virksomheder og til mikrovirksomhederne. Vi har lagt vægt på forskning, bæredygtig udvikling og nedsættelse af de eksterne miljøomkostninger. Vi har gjort opmærksom på vores forpligtelse til grundforskningen. Endelig har vi lagt fornyet vægt på forskningen inden for områder som sundhed og bekæmpelse af udbredte sygdomme uden at glemme alt det, der vedrører den menneskelige og sociale forskning.

Før og efter disse afstemninger har det gennem flere uformelle og formelle trepartsdrøftelser været muligt at opnå enighed. De administrative og tekniske enheder i de tre institutioner og de berørte parlamentsmedlemmer og deres assistenter har arbejdet uafbrudt. Og den 7. maj kunne vi under en lang trepartsdrøftelse, der var særligt resultatgivende, indgå de aftaler, der resulterede i 34 kompromisændringsforslag, som Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi i går aftes vedtog næsten enstemmigt, hvilket gav mig som ordfører mandat til at erstatte de ændringsforslag, der var blevet stemt om den 23. april, med dem.

Hvad angår det mere ømtålelige spørgsmål om etik, var der stor enighed om, at Kommissionen skulle stadfæste grænserne på området, at Rådet tager hensyn til dem, og at alt konkret kommer til udtryk i de specifikke programmer. Kommissær Busquin vil bekræfte det for os om et øjeblik. Der er nu kun nogle timer til den endelige vedtagelse, og Rådet har allerede skriftligt erklæret sig enig med de 34 kompromisændringsforslag, som der i morgen vil blive afholdt afstemning om her.

Jeg vil afslutte mit indlæg med endnu en gang at takke det belgiske formandskab, som allerede den 10. december 2001 skabte mulighed for en meget positiv fælles holdning. Jeg takker endnu en gang kommissær Busquin og Kommissionens tjenestegrene, som har lyttet til, forstået og respekteret Europa-Parlamentet og har foreslået løsninger. Også tak til formand Westendorp og hele sekretariatet i Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi. Tak til de administrative enheder og sekretariaterne i de politiske grupper. Tak til min assistent Gaëlle Le Bouler. En meget stor tak til mine kolleger, der har arbejdet med mig på denne sag gennem halvandet år, skyggeordførerne, koordinatorerne og ordførerne for udtalelserne. Jeg tillader mig at nævne hr. van Velzen, hr. Piétrasanta, hr. Alyssandrakis, fru Plooij-van Gorsel og også fru McNally. Jeg sender en særlig tak til det spanske formandskab og til hr. Marimón, som har udvist en lydhørhed og tilstedeværelse, som han særlig skal hyldes og takkes for.

Kære kolleger, jeg er næsten ved at være færdig med det, som uden tvivl bliver min sidste større europæiske betænkning efter 13 år i denne forsamling. Efter et brud med Det Socialistiske Parti i Frankrig for seks måneder siden opstiller jeg til parlamentsvalget i Frankrig som kandidat for borgernes venstrefløj mod en kandidat fra Det Socialistiske Parti. Enten bliver jeg valgt, og jeg forlader Dem, eller jeg bliver overvundet, og Det Socialistiske Parti vil uden tvivl få mig ekskluderet fra PSE-Gruppen. I de to tilfælde vil min situation blive fuldstændig anderledes, og derfor er jeg glad for at kunne afslutte denne fase af mit politiske liv med at have bidraget til frembringelsen af et meget godt europæisk program for forskning, som med 17,5 milliarder euro udgør den tredjestørste europæiske politik. Og denne morgen den 14. maj vil jeg give udtryk for min berettigede stolthed, kippe med flaget for den europæiske videnskabelige verden, som jeg har arbejdet tæt sammen med, og endnu en gang takke alle mine kolleger og deres assistenter, der har hjulpet og støttet mig gennem halvandet år.

(Bifald)

  Van Velzen (PPE-DE). - (NL) Hr. formand, jeg vil gerne begynde med en usædvanlig erklæring. Jeg vil gerne personligt over for kommissæren udtrykke min medfølelse med ham på grund af den vanskelige personlige situation, han nu befinder sig i på grund af hans kones sygdom. Han må vide, at vi føler meget med ham.

Hr. formand, PPE-DE-Gruppen tilslutter sig helhjertet og fuldstændigt de kompromiser, som er indgået. Navnlig en række af mine kolleger vil af for dem vigtige grunde stille et ændringsforslag til afsnittet om etik, den såkaldte procedure med 32 underskrifter. Jeg synes, det er udmærket, at vores kolleger bruger deres ret til på den måde at give udtryk for, at de synes, at afsnittet om etik ikke går vidt nok. Jeg håber ærlig talt også, at Rådet og Kommissionen vil benytte lejligheden til i den kommende tid at komme hinanden nærmere, også nærmere Parlamentet, og diskutere de etiske spørgsmål nærmere med hinanden. De etiske spørgsmål er ikke løst med det sjette rammeprogram - vi ved, at der er en udbredt meningsforskel mellem medlemsstaterne - men jeg synes bestemt, at det er umagen værd at udveksle synspunkter herom.

Jeg vil gerne takke hr. Caudron for hans glimrende, åbne og kommunikative måde at samarbejde på. Jeg vil også gerne takke vores formand, hr. Westendorp, for hans udmærkede rådgivning og støtte. Jeg vil endvidere gerne takke kommissæren, hans kabinet og medlemmerne af Kommissionen mange gange for deres yderst positive holdning, og jeg vil navnlig også takke Rådet. Det belgiske formandskab var udmærket, men det spanske formandskab er et eksempel på, hvordan Rådet og Parlamentet kan gøre forretninger med hinanden, og jeg tror, at det er takket være Rådet, at vi har fundet en løsning.

Naturligvis er det stadig sådan, at budgettet er rykket et godt stykke i vores retning. Naturligvis vil man som parlamentsmedlem altid have mere, men i sidste ende må man acceptere kompromiset. Personligt er jeg meget glad for, at vi nu har kunnet skabe et eksempel med hensyn til kræftforskning, nemlig hvordan man kan stille både nationale og europæiske penge til disposition, og hvordan man ved at blande to slags midler kan udvikle en meget større styrke på kræftforskningsområdet. Det er jeg overordentlig glad for. Jeg er også meget glad for, at forbindelsen mellem rammeprogrammet og det specifikke program er blevet meget stærkere og meget mere sammenhængende, og jeg takker også Rådet for dets bestræbelser på dette område.

Hr. formand, alt i alt synes jeg bestemt, at det har været umagen værd, at vi har måttet gå en så lang vej for omsider at kunne opnå dette resultat. Men vi kan også sige til forskerne, at Parlamentet, Rådet og Kommissionen i fællesskab har arbejdet på at få det bedste ud af det, som vi på det tidspunkt kunne realisere sammen, og jeg tror, at dette i dag er en meget stor succes, for kommissæren, men frem for alt for os alle sammen.

(Bifald)

  McNally (PSE). - (EN) Hr. formand, som flere af mine kolleger vil jeg også gerne lykønske ordføreren, det spanske formandskab og kommissæren, der har udvist stor tålmodighed, forståelse og respekt for Parlamentets holdninger.

Dygtige folk rundt om i Europa venter spændt på resultatet af vores møde denne uge, fordi de næste år kan bruge deres hjerner i vores interesse. Vi giver dem pengene til at udføre arbejde, der gavner økonomien og samfundet. Der er en tæt forbindelse mellem forskning og økonomisk fremgang, og EU fremstår i det mindste som et godt eksempel og viser, at den er bevidst om sammenhængen.

Det er lykkedes Parlamentet at nå til en bred konsensus om det sjette rammeprogram på tværs af politiske og nationale grænser. Vi har udarbejdet et program, der fremhæver nøgleområder inden for forskning, og som samtidig inddrager EU-borgernes ønske om at bekæmpe lidelser som kræft og andre sygdomme og miljøtrusler via intelligente løsninger.

Det er en del af det europæiske forskningsrum. Resten er op til medlemsstaterne. Det er deres ansvar, og EU gør sin del. Jeg takker dem, som har gjort det muligt at yde flere penge til dette vigtige, videnskabelige og samfundsmæssige område, herunder en grundig etisk undersøgelse. Den Socialdemokratiske Gruppe støtter ikke ændringsforslagene om etik, men vi påskønner den stillede erklæring.

Her ved afslutningen på et langt forløb vil jeg endnu en gang takke vores fremragende ordfører, der har udført et betydeligt stykke arbejde, vores skyggeordførere og alle andre, der har været involveret i forløbet. Dygtige folk i Europa, pengene er på vej!

(Bifald)

  Plooij-van Gorsel (ELDR). - (NL) Jeg tilslutter mig særdeles gerne alle mine kollegers ord, og jeg vil takke alle, som har medvirket til udformningen af dette rammeprogram.

I øjeblikket, kære kolleger, er der ikke tale om et virkeligt europæisk forskningsrum. En af de vigtigste forudsætninger for, at dette kan realiseres, er en kommunikationsinfrastruktur, der fungerer godt og hurtigt. Derfor har Den Liberale Gruppe hele tiden tillagt Geant-projektets fremskridt så stor betydning. En god, hurtig kommunikation er jo afgørende for, at forskere kan samarbejde. Jeg er derfor for det første glad for, at budgettet til Geant er forhøjet efter pres fra Parlamentet, og for det andet for, at ledelsesstrukturen er forbedret betydeligt gennem gode aftaler inden for Kommissionen.

Hr. formand, en anden vigtig forudsætning for samarbejde og overførelse af viden er forskeres mobilitet. Også det vil jeg endnu en gang gøre opmærksom på. Mange af vores topfolk tager sommetider for en tid til USA - det hører jeg overalt i forskningskredse - for at lære om nye udviklinger. Men i Europa mangler der gode betingelser for, at disse forskere vender tilbage, således at de sommetider hellere bliver i USA. På den måde mister vi vores hjerner, og dem har vi brug for for at gøre Europa til verdens mest dynamiske og konkurrencedygtige videnbaserede økonomi.

Mit sidste punkt, hr. formand, vedrører etikken. Det er der talt en hel del om i de seneste måneder, og jeg vil gerne sige noget om den holdning, der indtages af en række kolleger, som forsøger at kvæle innovationer inden for biomedicinsk forskning i fødslen. Også Den Liberale Gruppe er fuldstændig klar over etiske dilemmaer i forbindelse med de teknologiske muligheder, der udvikles stadig hurtigere. En nuanceret, velovervejet politik er nødvendig. Men hvordan kan vi nogensinde blive en konkurrencedygtig økonomi, hvis vi forhindrer enhver - og jeg siger enhver - fornyelse under henvisning til moralske normer og endda forsøger at pålægge andre medlemsstater vores mening? Jeg kan sige Dem, hr. formand, kære kolleger, hr. kommissær, at vi i Den Liberale Gruppe er glade for den nuværende formulering, som er fastlagt i den fælles holdning om etik.

  Piétrasanta (Verts/ALE). - (FR) Hr. formand, hr. kommissær, kære kolleger, jeg ønsker først og fremmest at sige tak til hr. Caudron, vores kollega og ordfører, samt til skyggeordførerne. Hr. Caudron har virkelig været meget lydhør, og vi har haft fornøjelse af at arbejde sammen med ham under udarbejdelsen af dette sjette rammeprogram.

Vedrørende Rådet skal jeg også takke det belgiske formandskab, hr. de Donnea, som har bestræbt sig på at indføre de forslag, som navnlig Europa-Parlamentet ønskede, samt det nuværende spanske formandskab. Det skal slås fast, at den egentlige ophavsmand til dette spørgsmål om det sjette rammeprogram er kommissær Busquin. Jeg vil gerne hylde ham og takke ham, fordi han til stadighed har lyttet til vores forslag, og jeg vil sige, at han har lyttet til dem med indsigt og også med menneskelighed. Jeg vil gerne takke ham inderligt for hans bidrag til dette sjette rammeprogram, som drejer sig om det europæiske forskningsrum, som er hans idé, og for de nye virkemidler såsom integrerede net, ekspertnet, integrerede programmer og ekspertisetrapper.

Vi skal naturligvis tale om forskellige emner. Der er det vanskelige spørgsmål om etik, som jeg ikke vil gå uden om, for vi er bekymrede. Fra Gruppen De Grønnes synspunkt ser det for øvrigt ud som om, at der har samlet sig et stort flertal, som ikke vil vedtage ændringsforslaget om etik. Vi er meget berørte af dette alvorlige spørgsmål, og vi bør være klar over, at offentligheden og de europæiske forskere holder øje med os, når vi træffer beslutninger på dette område. Jeg erkender, at spørgsmålet om anvendelse af menneskelige stamceller til forskning er et meget personligt spørgsmål, at denne anvendelse har sine tilhængere og modstandere i alle grupperne, og jeg afslører intet ved at sige, at der selv inden for vores grupper findes forskellige holdninger. Vi bør dog ikke desto mindre huske på, at Europa-Parlamentet ved førstebehandlingen vedtog et ændringsforslag, som sigtede mod at begrænse forskningen på dette meget ømtålelige område. På nuværende tidspunkt er det sandsynligt, at Europa-Parlamentet vil acceptere Rådets forslag om ikke at behandle etikken detaljeret i rammeprogrammet, og hvis vi vedtager Rådets forslag, erkender vi reelt, at disse etiske spørgsmål bør drøftes af eksperterne, forskerne og af Kommissionen, men ikke af os politikere. Der er måske gode grunde til at acceptere dette kompromis, og det er op til hver enkelt af os at beslutte, om det er bedre at undgå et forlig eller finde en tilfredsstillende løsning på disse etiske spørgsmål. Det eneste, jeg kan sige Dem nu, er, at når vi mødes med medlemmerne af vores grupper for at diskutere dette etiske spørgsmål, må vi ikke glemme, at det ud fra opinionens synspunkt drejer sig om politiske spørgsmål, som vi - kvindelige og mandlige politikere - er ansvarlige for, og vi kan ikke give dette ansvar videre.

Vi har andre grunde til at være tilfredse med dette rammeprogram. Emnet om bæredygtig udvikling er for første gang blevet indført med et meget betydeligt budget - over 2,2 milliarder euro - forskningen om energi i forbindelse med de vedvarende energiformer har nået samme niveau som forskning i nuklear energi, bæredygtige transportformer og forskning i økosystemer i byerne og på landet, særligt med begrebet økologiske områder, er nye emner, der er blevet accepteret. Vi er desuden tilfredse med de bevillinger, der er føjet til de internationale forbindelser, navnlig vedrørende emnet om videnskab og samfund.

Vi mangler nu kun at optimere det sjette rammeprogram i forbindelse med de meget specifikke programmer, der skal udvikles, som Kommissionen har lovet, og som vi snart vil aflægge beretning om.

  Alyssandrakis (GUE/NGL). - (EL) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer, jeg vil først gerne takke vores ordfører, hr. Caudron, for hans meget store arbejde. Jeg vil ligeledes gerne takke kommissær Busquin, rådsformanden, hr. Marimón, alle skyggeordførerne fra de politiske grupper, formanden for Industriudvalget, hr. Westendorp, og hele det sekretariatspersonale, der har været involveret i processen, for det gode samarbejde, vi har haft lige fra første færd.

Når man ser på det færdige resultat, må jeg sige, at det er betydeligt bedre end den oprindelige tekst, og derfor støtter vores gruppe det. Men der er dog visse punkter, som jeg gerne vil påpege, både om implementeringsprocessen for rammeprogrammet og om de kommende programmer. Selv om det i høj grad er lykkedes i rammeprogrammet at opstille en hel række punkter for den moderne forskning, er den retning, det tager, efter min mening utroligt snæver og levner kun ganske få muligheder for, at alle de forskningsområder, der bør styrkes, kan nyde godt af finansieringen. Eftersom rammeprogrammet rent objektivt fungerer som et signal for den retning, forskningen skal tage i medlemsstaterne, er jeg bange for en eventuel generelt ensidig orientering.

Et andet punkt, der bekymrer os, er, hvem der i sidste ende kommer til at nyde godt af finansieringen. Jeg frygter, at en stor del af finansieringen kommer til at gå til industrien og kun en lille del til universiteterne, forskningscentrene og de små forskningsgrupper, uafhængigt af kvaliteten af deres arbejde.

Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer, der findes et uhyre stort forskningspotentiale i alle EU's medlemsstater. I samme grad, som vi har held med at udvikle det, finansiere det og anvende dets resultater, opnår vi et meget stort bidrag for de kommende generationer.

  Ribeiro e Castro (UEN). - (PT) Hr. formand, kære kolleger, hr. kommissær, vores gruppe støtter naturligvis, i al almindelighed, det sjette rammeprogram og det mål, som der opstilles her om flere penge til den europæiske forskningspolitik. Det står os helt klart, hvor vigtigt dette program er for den videnskabelige forskning i EU, og at det er et helt afgørende bidrag til realiseringen af det europæiske forskningsrum.

Grunden til mit indlæg - af blot ét minuts varighed - er, at jeg endnu en gang gerne vil henlede opmærksomheden på de etiske spørgsmål, som også bør inddrages. Vores gruppe mener, at artikel 3 ikke har fået en hensigtsmæssig udformning. Vi fastholder derfor ændringsforslag 89, der efter vores opfattelse tilbyder den rigtige løsning, nemlig princippet om lovgivningsmæssig ensstemmighed. Det etiske område er særdeles følsomt, og vi bør lade os råde af de beslutninger, som de forskellige medlemsstater på allerhøjeste plan træffer i dette spørgsmål. Vi mener derfor, at EU's midler til forskning kun bør anvendes til de formål og med de teknikker og metoder, som ingen medlemsstat betragter som ulovlige.

  Raschhofer (NI). - (DE) Hr. formand, kære kolleger, ved afstemningen om betænkningen om det sjette rammeprogram for forskning lægger vi grundstenen til støtteprojekter med et samlet finansieringsvolumen på immervæk 17,5 milliarder. Det er et betydeligt beløb. Den utroligt lange række ændringsforslag allerede ved førstebehandlingen har understreget, hvor forskellige holdningerne til udformningen af rammeprogrammet er her i Europa-Parlamentet. Særligt modsætningsfyldte holdninger kan nu også konstateres ved andenbehandlingen i forbindelse med definitionen af etiske grundprincipper. Det bliver vanskeligt at finde et kompromis om grænserne for stamcelleforskning blandt de 15 medlemslande, for holdningerne er for forskellige.

Bioetiske anliggender vil helt sikkert beskæftige os mere fremover. Jeg har mine problemer med anvendelsen af embryoner til forskningsformål. Jeg kan især ikke acceptere, at der med europæiske penge skal gives støtte til noget, som er forbudt i flere af de 15 medlemsstater.

  Liese (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer, resultatet af lovgivningsproceduren om Caudron-betænkningen og det sjette rammeprogram for forskning, som nu er ved at være afsluttet, indeholder efter min mening både gode og dårlige sider. Der er medtaget en lang række forslag fra Europa-Parlamentet i den fælles holdning, i Kommissionens forslag, og vi har opnået flere ting. Efter min mening skal det fremhæves som noget særligt positivt, at børnesygdomme og behandlingen af dem nu udgør en del af den europæiske forskningspolitik. Desværre var der modstand mod det i begyndelsen, men det er lykkedes at overvinde denne modstand.

Det er efter min mening også særlig vigtigt, at prioritet 1 ikke kun omfatter genteknologi - trods alle de muligheder, den giver os - men også medicinsk forskning generelt. Jeg vil gerne takke alle involverede for disse forbedringer: Kommissionen, kommissær Busquin, ordføreren, hr. Caudron, skyggeordføreren, især hr. van Velzen, og også det spanske formandskab. Det nu opnåede kompromis har efter min mening imidlertid en meget stor og tungtvejende fejl: Der er ingen klare regler for håndteringen af etisk følsomme forskningsområder.

Naturligvis har Europa-Parlamentet også sine problemer på dette område, men vi vedtog ved førstebehandlingen et forslag, der som minimum kunne udgøre en rettesnor for Europa. Selv om jeg ikke går 100% ind for det, er det et kompromis, der er trådt tydeligt frem. Desværre har Rådet ikke levet op til sit ansvar og har ikke opstillet nogen klare regler på området.

Det er nu en vanskelig situation for alle involverede, der er tale om retsusikkerhed. Kommissionen får det ikke let med denne tekst, for den indeholder ikke noget mandat, f.eks. til at støtte forskningen med menneskelige embryoner. Det er imidlertid heller ikke entydigt udelukket. Det vil føre til stridigheder. Derfor bør vi i Europa også fortsat arbejde hen imod et kompromis. Jeg er parat til - også hvis det betyder, at jeg skal tilsidesætte min personlige overbevisning, der er meget restriktiv - at arbejde på et kompromis. Men så længe vi ikke har et sådant kompromis, kan vi heller ikke finansiere det i fællesskab. Subsidiaritet kan ikke betyde, at vi godt nok ikke har nogen fælles regler - alle gør, hvad de selv vil - men alle skal betale i fællesskab. Derfor skal der stilles og vedtages nogle ændringsforslag igen.

(Bifald)

  Westendorp y Cabeza (PSE). - (ES) Hr. formand, hr. kommissær, der er tidspunkter, hvor man føler sig særlig lykkelig over at tilhøre en institution, og dette er et af dem. De tre institutioner har fungeret godt, sådan som Europas borgere forventer, at lovligt oprettede institutioner fungerer. De har gjort det effektivt og hurtigt takket være kommissær Busquin og også takket være det belgiske formandskab, som havde opnået en vanskelig aftale om finanspakken, der - som vi alle nok husker - for fem år siden var stridens æble, og som betød en forsinkelse i vedtagelsen af det femte rammeprogram. Det vil ikke ske igen.

Også tak til det spanske formandskab, som har haft særlig forståelse for Europa-Parlamentets bekymring, og ikke mindst tak til alle ordførerne, både hr. Caudron og de stedfortrædende ordførere, der har handlet professionelt og med et ønske om at tjene Europa. Derfor er dette et af de tidspunkter, hvor man kan føle sig virkelig lykkelig og tilfreds med at repræsentere denne institution.

Alt arbejdet er ikke gjort, der er utvivlsomt en række ubekendte, og en af disse drejer sig om etik. Vi har stor respekt for alle dem, der har en anden opfattelse end os. Men jeg vil godt allerede nu oplyse Dem om, at De vil få at se, hvordan Rådets forslag til en fælles holdning og Kommissionens erklæring tager hensyn til Deres bekymringer. Vi skal især ikke tillade, at dette spørgsmål bliver af en sådan karakter, at det ikke muliggør vedtagelsen af et rammeprogram, som det videnskabelige samfund i Europa har stillet store forventninger til.

  Ahern (Verts/ALE). - (EN) Hr. formand, jeg vil gerne takke hr. Caudron og kommissær Busquin for deres store arbejde under svære forhold. Jeg er særlig tilfreds med programmets bevillinger til bæredygtig og vedvarende energi.

Hvad angår etiske problemstillinger inden for bioteknologien, er det vigtigt, at vi tager problemerne og de etiske bekymringer vedrørende EU's støtte af forskning alvorligt. Det drejer sig især om patentering af det menneskelige genom, de forskellige former for kloning af mennesker, manipulation og ændring af menneskets kimcelleudvikling - der især vækker bekymring - og skabelse og brug af menneskelige embryoner til forskning. Borgerne er bekymrede, og vores politikker og støtte bør afspejle denne bekymring.

Jeg er også bekymret over dyrevelfærden, især hvad angår udvikling og vurdering af alternative metoder til forsøgsdyr og fremskyndelse af udskiftningen af toksicitetstestning med anvendelse af dyr i forbindelse med den fremtidige kemikaliepolitik.

Hvad angår støtte til sundhedsområdet, bifalder jeg ændringerne og takker hr. Caudron for hans bekymring, fordi forskning i det menneskelige genom ikke må være den eneste forskning på sundhedsområdet, som EU støtter. Det så ellers ud til at være tilfældet, så jeg bifalder støtten til sundhed og komplementær medicin.

Endelig ved jeg, at Euratom-programmerne ikke indgår i EF-programmet og ikke er underlagt den fælles beslutningsprocedure, men jeg ser gerne, at kommissæren garanterer, at Kommissionen lader Europa-Parlamentets bekymringer afspejle i sine tiltag og særligt ændringsforslagene til Euratom-programmet.

  Dell'Alba (NI). - (FR) Hr. formand, hr. kommissær Busquin, kære kolleger, på vegne af de italienske radikale vil jeg gerne hylde ordføreren, hr. Caudron, for at have ført denne andenbehandling om dette meget vanskelige emne sikkert i havn. Som formanden, hr. Westendorp, med rette sagde, kan man være stolt af, at vi får forelagt det, som blev vedtaget af det kompetente udvalg.

Efter at et midlertidigt undersøgelsesudvalg, som forgæves har prøvet at bane vejen, har trukket det i langdrag, har Europa-Parlamentet med Caudron-betænkningen nu en holdning, som naturligvis er et kompromis, men som jeg mener er meget vigtig for vores lande, for forskningen, for fremtiden for millioner af mennesker, der i dag inden for forskning i stamceller ser en mulighed for reelt liv og ikke kun kunstigt liv, som der har været talt meget om i det sidste par år og sidste par måneder selv i Europa-Parlamentet. Dette kompromis, der navnlig fastsætter, at rammeprogrammet kan finansiere forskningen i overskydende embryoner om 14 dage for at finde stamceller, der kan kurere sygdomme, der i dag ikke kan kureres, er et grundlæggende skridt, som vi ikke kan vende tilbage til. Jeg opfordrer Kommissionen til, at den gør alt, for at dette kompromis, som naturligvis udelukker enhver form for manipulation, der sigter mod kloning af mennesker til reproduktive formål, mens der sker et stor fremskridt inden for forskning, bliver et glimt af håb for millioner af europæiske borgere. Vi bør ikke skuffe dem. Vi bør vedtage Caudron-betænkningen, som den er.

  Purvis (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, som forfatter til sidste års betænkning om fremtiden inden for den bioteknologiske industri kan jeg kun på det varmeste bifalde den høje prioritet, som biovidenskaberne har fået i det sjette rammeprogram for forskning med kraftig støtte fra hr. Caudrons fremragende betænkning.

Hvad angår sundhed, er der store muligheder for epokegørende helbredelsesmetoder for nogle af de mest frygtede lidelser som kræft, hjertesygdomme, diabetes og cystisk fibrose samt neurologiske sygdomme som Alzheimers, Parkinsons, demens, motoriske nervecellesygdomme og hjerne- og rygmarvsskader. Genetiske indgreb vil kunne fjerne arvelige lidelser som hæmofili og Huntingtons Chorea, som visse familier så tragisk rammes af.

Hvad angår afgrøder, er mulighederne ikke mindre spændende, selv om dette område har været under hård kritik fra visse skamløse interessegrupper. Hundredtusinder af mennesker er døde og dør fortsat af rygning og i trafikuheld, men der er endnu ingen, der er døde af genetisk modificerede afgrøder eller fødevarer.

Der er så mange potentielle fordele ved begrænset brug af herbicider og pesticider, begrænset energiforbrug og CO2-udslip samt ved højere kvalitet og større udbytte. Dertil kommer mulighederne for den tredje verden for at brødføde de sultne, dyrke afgrøder i tørkeramte og saltholdige jordområder, afhjælpe vitaminmangel og dermed afværge millioner af syge mennesker.

Jeg opfordrer Kommissionen og medlemsstaternes regeringer til at samle kræfterne og håndfast at forsvare det, de ved, er til gavn for menneskeheden. Forskningsmiljøet og forskerne - ikke mindst i min skotske valgkreds, der er førende inden for disse vigtige områder - fortjener vores fulde støtte. Det gælder ikke kun vedtagelsen af Caudron-betænkningen med et stort flertal, men også opbakningen til forenklede procedurer og juridisk sikre procedurer for godkendelse af biofarmaceutiske produkter til godkendelse af genetisk modificerede afgrøder og fødevarer til forsøg og markedsføring af produkter samt til beskyttelse af intellektuel ejendomsret via et økonomisk og effektivt EU-patent.

Godkendelsen af det sjette rammeprogram for forskning er kun begyndelsen. Det bør følges op af praktiske tiltag, der til fulde udnytter mulighederne inden for bioteknologi.

  Linkohr (PSE). - (DE) Hr. formand, det er et stort værk, og jeg vil gerne rette en hjertelig tak til hr. Caudron, men også hr. Busquin, der har profileret sig selv med nye idéer i forbindelse med dette program. Jeg ønsker ham held og lykke med programmets gennemførelse. Det bliver ikke let, ikke blot med 15 medlemsstater, men med yderligere stater, der deltager i programmet, at forvalte og gennemføre et så stort program. Men i hvert fald held og lykke på vejen!

Jeg er meget tilfreds med, at to emner, som jeg altid har propaganderet for, er blevet medtaget, nemlig for det første forskningsarbejder til forbedring af rydningen af personelminer. Min bøn til Kommissionen er, at man så vidt muligt sammenfatter disse arbejder under ét. For det andet er der emnet nedrustning, et bidrag til nedrustningen af ABC-våben, et teknisk bidrag til tilintetgørelsen af disse våben. Når man slår op i dagens aviser, kan man læse, at de to tidligere supermagter likviderer den kolde krigs arv, det vil sige virkelig vil nedruste massivt. Det ville være en ædel opgave for EU at medvirke hertil.

Hvad det etiske angår, har vi fundet et kompromis. Kommissionen har afgivet en erklæring, der hovedsageligt er i overensstemmelse med det, Europa-Parlamentet vedtog ved førstebehandlingen. Min bøn er, at vi viderefører diskussionen om videnskabens finalitet, men også om etik i Europa. Det egentlige problem er ikke Rådet, Parlamentet eller Kommissionen, men derimod de forskellige offentlige meninger. At medvirke til at videreføre en så bred offentlig debat som muligt om videnskabens og teknologiens formål, indhold og finalitet i Europa er vigtigt og skal blive til et centralt punkt i løbet af det sjette rammeprogram. I den forbindelse vil jeg gerne forsikre Dem for, at Europa-Parlamentet er interesseret heri. Jeg har selv været med til at danne STOA, jeg ved, hvor vigtigt det er at foretage evalueringer på det teknologiske område, og håber på et godt samarbejde med Kommissionen.

  Fiori (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, jeg kan kun lykønske ordføreren, hr. Caudron, og beklage, hvis dette bliver den sidste af de vigtige betænkninger, han har udarbejdet i Europa-Parlamentet. Det arbejde, han har udført i betænkningen, er nemlig betydeligt, og det giver store forhåbninger på forskningsområdet.

Jeg har stadig en bestemt holdning til de spørgsmål, der vedrører bioetikken, og her må jeg sige - til Dem, hr. kommissær, og til mine kolleger - at jeg er i tvivl om det hele. Jeg har arbejdet med disse spørgsmål i de sidste to år, og jeg er i tvivl om det hele undtagen én ting, nemlig den menneskelige værdigheds ukrænkelighed.

Jeg tror nok på de institutioner, der udstikker retningslinjerne for fremtiden, og Europa-Parlamentet er så afgjort et holdepunkt, ikke bare for EU. Vi skal være klar over, at der er ved at ske noget uventet, som ændrer spillereglerne radikalt. Derfor skal vi vurdere resultaterne af innovationen, der foregår i et stadig hurtigere tempo, og vi skal overveje, hvordan bioteknologien udvikler sig, og hvordan den kan gribe ind i selve menneskets natur.

Biokemien er kun på begyndelsesstadiet, og i en stadig nærmere fremtid vil vi skulle tage stilling til muligheden for, at en forælder ændrer sine embryoners DNA og giver sine efterkommere nogle bedre og bedre gener. Vi kommer til at stå over for udvælgelsen af dusinvis af embryoner, der er produceret til dette formål, med henblik på genetisk forbedring. Kloningsteknikkerne vil snart give mennesker mulighed for at lave kopier af sig selv ved at skabe genetisk identiske tvillinger, som er i stand til at lave kopier af sig selv, hvilket medfører en form for genetisk udødelighed.

Kampen mod død, smerte og lidelse ligger i os alle sammen, og videnskaben fortolker dette instinkt perfekt. Perspektiverne er umiddelbart fristende, men har vi virkelig forstået, hvilke radikale ændringer vores væremåde kommer til at gennemgå? Og hvor langt er der så til et scenario, hvor de genetiske forbedringsteknikker risikerer at blive brugt af de herskende klasser til at eviggøre deres genetiske overlegenhed over for de lavere sociale klasser?

Jeg har fulgt nøje med i den lange og vanskelige beslutningsproces i forbindelse med det sjette rammeprogram, og jeg var vidne til, at medlemsstaterne på en måde affandt sig med, at de ikke er i stand til at nå til enighed om etikken. Jeg fastholdt mit ændringsforslag i bevidstheden om mine kollegers hindringer og vanskeligheder, da jeg ønsker at sende et klart og konsekvent budskab. Når jeg ser, at det på internettet florerer med selskaber, som er villige til at sælge os en klon af os selv for dyre penge, bliver jeg klar over, at der ikke er nogen grænser for det værst tænkelige, men det får mig også i høj grad til at fortsætte den kamp, som mange, der forståeligt nok er skuffede, allerede har opgivet.

  Zrihen (PSE). - (FR) Hr. formand, hr. kommissær, kære kolleger, jeg tilslutter mig alle de taksigelser, der er givet til ordføreren og til kommissæren, Philippe Busquin. Deres effektivitet har gjort, at vi i dag er nået frem til dette afgørende tidspunkt, som bekræfter, at en demokratisk forbindelse mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen er mulig, og som - håber jeg - vil sende et klart signal til det videnskabelige samfund om det ansvar, som Europa-Parlamentet er i stand til at påtage sig.

I Europa-Parlamentet fremsætter vi ofte sager, der er grundlæggende for opbygningen af Europa. Dette sjette rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling vil blive en af hjørnestenene i denne opbygning. For hvad ville et samfund være, hvor videnskaben ikke havde sin rette plads, og hvad ville et land være, hvor viden og forskning ikke var i vækst? Disse bagstræberiske og mørke perspektiver er, hvad vi afviser, når vi bekræfter den europæiske vilje til at oprette et rum for forskning og innovation.

Men ud over de filosofiske overvejelser er det sjette rammeprogram også et udtryk for Europas klare og beslutsomme holdning om at være med fremme med hensyn til teknologi, være innovativ, konkurrencedygtig, dynamisk, at skabe vores fremtid. Jeg vil bevise dette med de mange specifikke bidrag, som det indeholder: den menneskelige og samfundsmæssige forskning, principperne om integration af miljøet, om bæredygtig udvikling, den nye mobilitet, lige muligheder, universiteternes plads, undervisningen og åbenheden til verden.

Det er også bemærkelsesværdigt med koordinationen under de to formandskaber, det belgiske og det spanske, mellem de forskellige dele af EU.

Der skal ligeledes gøres opmærksom på den konstante kommunikation med det videnskabelige samfund og udsigterne til, at der kan skabes et netværk, og den anskuelse, som Europa-Parlamentet og Kommissionen har lagt for dagen for at kende befolkningens reelle behov og efterspørgsler.

Et Europa med forskning til støtte for dets befolkning og dets forskere, det er sådan, vi ønsker, at Europa konstrueres i dagligdagen og i praksis.

  Matikainen-Kallström (PPE-DE). - (FI) Hr. formand, jeg takker hr. Caudron for hans arbejde med betænkningen. Han har lavet et særdeles godt stykke arbejde under meget vanskelige forhold, idet programmet er blevet sendt frem og tilbage mellem institutionerne.

Etikken i undersøgelsen er et vigtigt og omstridt anliggende, og alle skal høres. Nu skal vi endelig tage en beslutning om det sjette rammeprogram, en omfattende finansieringsramme og om rammer, som over- og multinationale, europæiske forskningsprojekter finansieres med. Vi skal satse på europæisk forskning, men medlemsstaterne kan også herefter beslutte, hvilken form for forskningsetik de finansierer med deres budgetter.

Forberedelserne af det sjette rammeprogram er et mønstereksempel på ineffektivitet og bureaukrati, som rammeprogrammet i årevis er blevet kritiseret for. Ansøgning, forberedelse af og forskellige rapporteringer om projekter kan tage flere mandår. Denne form for bureaukrati er elimineret fra den egentlige forskning. Programmets struktur skal være så let som muligt, så vi kan få de bedste kræfter til forskningen, og så resultaterne derfra hurtigt kan tjene erhvervslivet og ad den vej løfte den europæiske konkurrenceevne som konkluderet i Lissabon. Kløften i forhold til USA vokser hele tiden.

De omstridte spørgsmål som f.eks. udnyttelsen af cannabis til medicinske formål hører ikke til dette program. Det sjette rammeprogram skal rettes mod og vægtes med udvikling af forskningen på de områder, hvor det er muligt at opnå en reel europæisk merværdi. På trods af alle beslutninger og påvirkninger er det vigtigt, at vi nu tager beslutninger om det sjette rammeprogram, og at programmet kan påbegyndes i tide.

  Busquin, Kommissionen. - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer, i vedtagelsesproceduren for rammeprogrammet i henhold til proceduren om fælles beslutning spiller Europa-Parlamentets andenbehandling en afgørende rolle. Jeg vil gerne understrege, at i løbet af denne procedure har samarbejdet mellem de tre institutioner været særlig frugtbart. Jeg takker Europa-Parlamentet og Rådet for deres engagement. Jeg vil i særlig grad rette en dybfølt tak, ikke kun til ordføreren, hr. Caudron, men også til skyggeordførerne, hr. van Velzen, fru Plooij-van Gorsel, hr. Piétrasanta og hr. Alyssandrakis, samt formanden for Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi, hr. Westendorp, og alle medlemmerne af dette udvalg samt de medarbejdere, der har bidraget til det. Jeg vil også gerne hylde det spanske formandskab og minister Marimón for den meget effektive måde, hvorpå de har styret denne vigtige og vanskelige fase i vedtagelsesprocessen. Jeg vil ligeledes gøre opmærksom på betydningen af en hurtig vedtagelse af rammeprogrammet og dets ikrafttræden i januar 2003 for forskerne og det videnskabelige samfund i Europa. På Kommissionens vegne kan jeg sige, at vi er enige i samtlige kompromisændringsforslag, som Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi har vedtaget. Ordføreren, hr. Caudron, har nævnt de væsentligste emner, som kompromisændringsforslagene, der blev foreslået af Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi, drejede sig om, og den måde, hvorpå Rådet har angivet at kunne tage hensyn til dem i forbindelse med en række uformelle trepartsdrøftelser.

Jeg vil nøjes med at knytte nogle bemærkninger til disse emner, og hvor det er nødvendigt at give Dem oplysninger, som De endnu ikke har fået.

Det første aspekt er først og fremmest de tekniske ændringsforslag, der blev vedtaget som helhed af Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi den 23. april, og som skulle gentages i de specifikke programmer. Kommissionen forpligter sig til at indføre dem i de specifikke programmer i henhold til indførelsen af en erklæring i Rådets protokol, hvoraf det fremgår, at Kommissionen har den holdning, at de ændringsforslag, der blev vedtaget samlet af Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi den 23. april 2002 i forbindelse med andenbehandlingen af det sjette rammeprogram, i vid udstrækning kan accepteres, og at de med de fornødne formuleringsmæssige ændringer kan blive indført i beslutningerne om de specifikke programmer, der sætter det sjette rammeprogram i værk, og hvis det viser sig nødvendigt i reglerne for deltagelse for virksomheder, forskningscentre og universiteter i rammeprogrammet. Rådet har til hensigt at afgive en lignende erklæring.

For det andet er der spørgsmålet om virkemidlerne og deltagelsen for de små og mellemstore virksomheder. Den formulering, som de tre institutioner er blevet enige om, understreger behovet for at sikre en harmonisk overgang mellem det nuværende rammeprogram og det nye i overensstemmelse med Europa-Parlamentets bekymringer. Det fremgår desuden også klart, at der bliver truffet særlige foranstaltninger for at fremme og lette deltagelsen for de små og mellemstore virksomheder samt for forskningsenhederne i ansøgerlandene for de aktiviteter, der skal foregå på de prioriterede områder.

Dernæst er der aspektet om sundhed. I overensstemmelse med Europa-Parlamentets ønsker er aspekterne om forskning i sundhed både blevet forbedret og nærmere præciseret, navnlig vedrørende forskningens europæiske dimension og formidlingen af forskningsresultaterne til patienterne. Det er særligt tilfældet for forskningen i kræft, som - som det er blevet nævnt - på nuværende tidspunkt er genstand for en særlig indsats og har fået bevilget betydelige midler.

Et andet punkt er de elektroniske netværk til forskning. Europa-Parlamentet gav udtryk for sin bekymring over at se de aktiviteter, der blev udført i forbindelse med dette emne inden for rammerne om støtte til infrastrukturerne, blive gennemført i sammenhæng med de aktiviteter, der fandt sted på det pågældende prioriterede emneområde. For at fjerne enhver tvivl om dette punkt er der under trepartsdrøftelserne opnået enighed om, at Kommissionen får indført en erklæring i Rådets protokol, som indebærer, at Kommissionen erklærer, at de ressourcer, der er bevilget til aktiviteter i forbindelse med elektroniske højhastighedsnet, navnlig Géant og GRID, som udgør mere end 300 millioner euro, heraf 100 millioner euro til prioritetsområde 2 - Informationssamfundets teknologier - og 200 millioner euro til Forskningsinfrastrukturer, vil blive forvaltet på en integreret måde.

Nu til budgettet. Den ansvarlighed, hvormed de tre institutioner har behandlet denne sag, kommer ligeledes til udtryk ved den hurtigt opnåede aftale om det overordnede beløb. Væsentlige ændringer vedrørende budgetfordelingen blev foretaget i den retning, som Europa-Parlamentet ønskede. Ydermere er forøgelsen af midlerne til forskning inden for sundhed, forskning om de specifikke aspekter ved internationalt samarbejde samt emnet om videnskab og samfund et udtryk - tror jeg - for den betydning, som disse aspekter har for vores institutioner.

Vedrørende det internationale samarbejde er der, som Europa-Parlamentet ønskede på dette område, lagt yderligere vægt på de specifikke støtteforanstaltninger til det internationale samarbejde med udviklingslandene, Middelhavslandene, Rusland og de nye uafhængige stater. Desuden er der sket en klarlægning af de forskellige støttemuligheder for det internationale samarbejde i rammeprogrammet.

Endelig er der etikken - åh, dette så vanskelige spørgsmål om etik. Som De ved, har det været meget vanskeligt at finde en permanent løsning på dette punkt, der på en gang kunne forene ønskerne og kravene fra de tre institutioner. Jeg minder om, at mit mål naturligvis på ingen måde er at fastlægge en harmonisering på europæisk plan af bestemmelserne om etik. Kommissionen ønsker blot at fremme den europæiske forskning med respekt for de enkelte medlemslande og deres parlamenters fortrinsret. Der er intet overraskende ved det på et område, der på dette punkt er karakteriseret ved en kulturel og filosofisk mangfoldighed, og hvor retningslinjen altid har været, og altid vil være, respekt for holdninger, værdier og indstillinger inden for grænserne af de principper, der er gældende på overordnet plan.

Det er dog ikke mindre nødvendigt at præcisere de betingelser, som kunne gælde for forskningen inden for videnskab og teknologier i levende væsener i forbindelse med den særlige ramme for fællesskabsprogrammerne. Til dette formål, og jeg tror, at det er et vigtigt skridt, vil Kommissionen indføre en erklæring i Rådets protokol om, at i henhold til Europa-Parlamentets holdning vedrørende forslaget om det sjette rammeprogram og i henhold til udtalelsen fra Den Europæiske Gruppe vedrørende Etik inden for Naturvidenskab og Ny Teknologi mener Kommissionen, at forskningen på følgende områder ikke bør finansieres af rammeprogrammet: forskningsaktiviteter, der sigter mod at ændre menneskers genetiske arvemasse, som kan medføre arvelige ændringer, forskningsaktiviteter, der sigter mod at skabe menneskelige embryoner udelukkende til forskningsformål eller til forsyning af stamceller, særligt ved udtagelse af kernerne fra somatiske celler. Dertil knytter spørgsmålet om forsøg med dyr sig naturligvis, som bør erstattes med en anden metode, når det er muligt, for ikke at tale om, at dyrenes lidelser bør undgås eller reduceres maksimalt.

Hr. formand, mine damer og herrer, på kort tid har vi, takket være et fremragende samarbejde - og jeg takker endnu en gang hjerteligt alle dem, der har bidraget til det - taget et betydeligt skridt. Når afstemningen i mødesalen bekræfter det, hvilket jeg håber, og når der er opnået enighed, er vi dog ikke nået til vejs ende. Beslutningen om rammeprogrammet er kun den første del af en bestemmelse, der også indeholder regler for deltagelse, som også vedtages i henhold til proceduren med fælles beslutningstagning, samt de specifikke programmer. For i henhold til de fastsatte mål om at nå til en vedtagelse af rammeprogrammet og midlerne til gennemførelsen af det i Europa-Parlamentet og Kommissionen til juni bør de tre institutioner fortsætte det tætte samarbejde, som de med succes har haft siden starten af proceduren. Et meget intenst og frugtbart samarbejde har kunnet finde sted med ordføreren for reglerne for deltagelse, fru Quisthoudt-Rowhohl, og med ordførerne for de specifikke programmer, hr. van Velzen, hr. Alyssandrakis, hr. Piétrasanta, hr. Schwaiger og fru Zorba. De bestræbelser, der er lagt i opgaven, skal opretholdes. Kommissionen vil gerne fortsætte med at gøre alt, hvad der står i dens magt for at fremme den interinstitutionelle dialog.

For første gang i Fællesskabets forskningshistorie står vi i en situation, hvor rammeprogrammet vedtages i sidste øjeblik og i så god tid, at det kan blive præsenteret og gennemført under de bedste betingelser. Lad os gribe denne chance og bevilge midlerne til at udnytte denne mulighed fuldt ud. De europæiske forskere og borgerne vil takke os for det.

(Bifald)

  Marimón Suñol, Rådet. - (ES) Hr. formand, mine damer og herrer, hr. kommissær, i denne uge nåede vi et højdepunkt i diskussionsprocessen om vedtagelsen af det sjette rammeprogram, en proces, der startede under det svenske formandskab, som fortsatte under det belgiske formandskab, og som vi har genoptaget under det spanske formandskab. I forbindelse med denne proces har Europa-Parlamentet spillet en meget aktiv rolle via hr. Caudrons betænkning, allerede ved førstebehandlingen af rammeprogrammet. Mange ting fra førstebehandlingen er kommet med i vores fælles holdning. Og de er kommet med, fordi spørgsmålene, de bekymringer, som kom til udtryk i Parlamentet, netop også var de spørgsmål og bekymringer, der kom til udtryk i Rådet, og som også er dukket op i andre diskussionsfora.

Jeg vil naturligvis også takke formanden for Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi, hr. Caudron og de stedfortrædende ordførere, hr. van Velzen, hr. Piétrasanta og fru Plooij-van Gorsel for en virkelig enestående samarbejdsindsats, som har formået at gå i dybden med programmet.

Jeg er overbevist om, at det program, der bliver resultatet af denne proces - og jeg er helt sikker på, at vi i morgen fastsætter det endelige program - er et betydeligt bedre program end det første program, vi fik forelagt, og det er derfor en satsning på modenhed og samarbejde mellem de forskellige institutioner i forbindelse med den fælles holdning vedrørende førstebehandlingen, men endnu mere i forbindelse med den stimulerende proces, vi har haft under vores formandskab.

Jeg synes, at vi i Parlamentet og Rådet har tilnærmet vores holdninger meget, og vi har gjort det med en vilje til at imødekomme anmodningen fra forskerne og virksomhederne om, at vi nu får iværksat dette store instrument og lever op til det mandat, vi fik på Rådet i Barcelona om, at vi skulle gøre alt, hvad vi kunne, for at få vedtaget det sjette rammeprogram under vores formandskab, og også fordi bekymringerne som nævnt har været meget fælles.

De mere konkrete aspekter omkring indholdet er blevet forbedret, f.eks. spørgsmålet om forskning i sundhedsvidenskaber, spørgsmålet om en større bevilling til Géant-nettet, spørgsmålene om videnskab og samfund, om forskning, om støtte til miljøspørgsmål osv. Derfor siger jeg, at vi, hvad angår indholdet, nu tilbyder et rammeprogram, der er meget bedre defineret, og som vil blive en central brik i et andet stort initiativ, som går længere end rammeprogrammet, nemlig udviklingen af Det Europæiske Forskningsrum og til Innovation.

På Det Europæiske Råd i Barcelona, der genoptog Lissabon-forpligtelsen, blev der konkretiseret en meget ambitiøs forpligtelse om, at Europa i 2010 når op på en investeringsudgift til forskning og udvikling på 3% af bruttonationalproduktet, med en væsentlig deltagelse, totredjedele, fra virksomhederne i den private sektor og den private sektor som helhed. Men det drejer sig ikke så meget om et tal som om at erkende, at Europa skal ændre retning og tage et kvalitativt og kvantitativt spring for at nå målet om at blive et særdeles konkurrencedygtigt samfund i vidensamfundet. Derfor er det sjette rammeprogram et væsentlig element. Men med en god udvikling af det sjette rammeprogram vil vi også udvikle andre initiativer, f.eks. en større koordinering af de nationale programmer, hvilket er en opgave, vi har tilskyndet til under vores formandskab.

Vi synes derfor, at det i forbindelse med især denne proces er vigtigt at komme med et effektivt svar på de videnskabelige samfunds og virksomhedernes forhåbninger og, som det er sket, at sikre de små og mellemstore virksomheder en aktiv deltagelse. Derfor takker jeg Dem endnu en gang for Deres indsats, og jeg er sikker på, at de øvrige aspekter - f.eks. bestemmelserne om deltagelse i særprogrammerne - vil blive konkretiseret, når rammeprogrammet er blevet defineret.

Fra Rådets side har vi fuldt ud støttet formandskabets initiativer - hvilket vi er meget tilfredse med - i den diskussionsproces, vi har haft. Rådet har især noteret sig Kommissionens vision og støtter formandskabet i at medtage alle de ændringsforslag, der er blevet stillet under ét, i videst muligt omfang og finde en passende formulering inden for særprogrammerne.

Rådet støtter som helhed hele den frugtbare diskussionsproces, vi har haft.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted onsdag kl. 11.30.