Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forelæggelse ved Kommissionen af det foreløbige budgetforslag for regnskabsåret 2003.
Schreyer,Kommissionen. - (DE) Hr. formand, ærede parlamentsmedlemmer, Kommissionen vedtog den 30. april det foreløbige budgetforslag for 2003. Det glæder mig, at jeg i dag kan præsentere Dem for hovedtrækkene i det foreløbige budgetforslag for 2003.
Tillad mig først at redegøre for de generelle nøgletal for budgettet for 2003. Vi havde også lejlighed til at drøfte det kort i går aftes i Budgetudvalget.
Kommissionens foreløbige budgetforslag har et volumen på 98,2 milliarder euro. Det er en stigning på 2,7% i forhold til det aktuelle budget. Denne stigningsrate er sammenlignet med de prognosticerede stigningsrater for medlemsstaternes offentlige budgetter lavere end den gennemsnitlige stigningsrate for medlemsstaterne. Frem for alt vil jeg også gerne understrege, at det foreløbige budgetforslag dermed ligger 4,7 milliarder euro under det beløb, der blev vedtaget som maksimum i finansieringsplanlægningen Agenda 2000. Det er efter min mening også en god nyhed, når man trods de mange nye krav kan udarbejde et foreløbigt budgetforslag, der har en stor margen for det tilfælde, at der sker uforudsete ting, og at dette så også kan absorberes via finansieringsplanlægningen.
I procent af bruttonationalproduktet udgør budgettet 1,03%, det vil sige, at den europæiske statskvote for næste år ligger på 1,03%. Det er en meget lav statskvote. Den er lavere end de foregående år. Jeg understreger det, fordi det viser, at budgetdisciplin også tages meget alvorligt på europæisk plan. Jeg understreger det også, fordi det ofte siges i den offentlige diskussion "ja, så får vi den og den udvikling, og det vil sprænge budgettet". Nej, det er ikke tilfældet, vi har derimod igen et foreløbigt budgetforslag under den grænse, der blev fastlagt som øvre grænse i finansieringsplanlægningen.
Vi bør frem for alt også tydeliggøre, hvad der finansieres med denne statskvote på godt 1% af EU's bruttonationalprodukt inden for det europæiske budget, hvilke politiske områder skatteborgernes penge strømmer til.
Jeg vil starte med landbruget. Det er stadig det største område. Lægger man alle udgifterne til landbrugspolitikken sammen, er der tale om i alt 48,7 milliarder euro til dette område.
Tallet inkluderer eksempelvis også støtten til ansøgerlandene, det vil sige til landmændene i ansøgerlandene. Det inkluderer også personalet i det pågældende generaldirektorat. Med andre ord: Hvis vi omregner det til procent af EU's bruttonationalprodukt, er der tale om, at knap 0,5% af EU's bruttonationalprodukt skal anvendes til landbrugsudgifter via det europæiske budget.
Den redegørelse, jeg lige er kommet med for landbrugsområdet, svarer til det nye princip om opdeling af budgettet efter politiske områder. Tidligere forholdt det sig meget ofte således, at borgerne havde svært ved at læse budgetforslaget - hvis de da overhovedet kunne få adgang til det - fordi det kun var budgetposterne, der stod opført og ikke retsgrundlaget, så at sige det politiske indhold, hvad der skulle opnås med pengene. Det er nu slut takket være den nye opdeling af budgettet, og man kan straks se, hvor meget der skal anvendes til hvilke politiske områder.
Jeg vil lige nævne endnu et par tal, inden jeg går over til et andet emne. Til regionalpolitikken er der afsat 21,8 milliarder euro, til fiskeripolitikken 940 millioner euro, til foranstaltninger udadtil 3,2 milliarder euro, til udviklingspolitikken 1,1 milliard euro, til beskæftigelse og sociale anliggender 9,8 milliarder euro og til støtte alene til informationssamfundet 1 milliard euro. En sådan opdeling er faktisk langt mere informativ end en ren og skær opdeling i udgiftsområder i henhold til finansieringsplanlægningen. Alligevel vil jeg gerne komme ind på disse udgiftsområder nu.
Jeg har allerede nævnt landbrugsområdet. Her er der ifølge Kommissionens forslag en margen på 2,3 milliarder euro, det vil sige, at Kommissionens foreløbige forslag ligger 2,3 milliarder euro under det maksimum, der var afsat til landbrugsområdet i finansieringsplanlægningen. Det positive resultat er et samspil af flere faktorer: for det første prognosen om en relativt gunstig markedsudvikling på landbrugsområdet, for det andet situationen med relativt små lagerbeholdninger og en tilgrundliggende euro-dollar-paritet på 1 euro = 0,88 dollar. Her må jeg endnu en gang gøre opmærksom på, at der ikke er tale om en prognose fra Kommissionens side om den fremtidige udvikling i euro-dollar-pariteten, men at der er en regel om, at vi ved udarbejdelsen af det foreløbige budgetforslag skal anvende gennemsnittet for de foregående måneder. Men jeg gør opmærksom på, at hvis euro-dollar-pariteten ændres, hvis altså euroen med andre ord stiger, vil også udgifterne på landbrugsområdet stige. Det udgør imidlertid ikke nogen risiko for budgettet, fordi dets margen kan absorbere det.
Kommissionen vil i juni fremlægge det såkaldte mid-term review på landbrugsområdet. Min kollega hr. Fischler vil på det tidspunkt fremlægge en oversigt over, hvilken udvikling i landbrugsudgifterne der forventes fremover, og forslag til reformer. Det vil imidlertid ikke berøre regnskabsåret 2003 direkte.
Jeg vil gerne påpege, at vi har forskellige stigningssatser inden for landbrugspolitikken. For området udvikling af landdistrikter skal hele det beløb, der er afsat i finansieringsplanlægningen, anvendes i lighed med de seneste år i henhold til Kommissionens forslag, og dette instrument vil jo også fremover spille en meget stor rolle og helt sikkert få særlig opmærksomhed i forbindelse med vores midtvejdsvurdering af landbrugsreformen, fordi det også er nødvendigt at fremme alternative erhvervsmuligheder i landdistrikterne. Frem for alt indeholder udgiftsområdet jo også landbrugspolitiske miljøforanstaltninger og har derfor stor betydning for en bæredygtig landbrugsudvikling.
Inden for markedsforanstaltningerne og den direkte støtte til landbrugspolitikken vil jeg gerne gøre opmærksom på, at 2003 bliver det første år, hvor den nye landbrugsmarkedsordning gælder for geder og får. Dermed får vi en lille stigning på dette område, fordi beslutningen jo er den, at der for får f.eks. betales en præmie på 21 euro pr. år pr. dyr. Det er en stigning i forhold til tidligere.
Forpligtelsesbevillingerne til strukturforanstaltningerne - nu går jeg over til strukturpolitikken - er i overensstemmelse med den gældende finansieringsplanlægning. Her overskrides grænsen i budgetforslaget dog en anelse, da Kommissionen - hvilket er i overensstemmelse med den beslutning, Parlamentet og Det Europæiske Råd har taget - her påtænker at fremlægge en anden tranche på 27 millioner euro til særlige foranstaltninger til omstilling af fiskerflåden i Spanien og Portugal. Det skal ifølge Kommissionens forslag finansieres via fleksibilitetsreserven, og jeg mener, at det er i overensstemmelse med det samtykke, der var indeholdt i beslutningen sidste år.
Hvad angår betalingsbevillingerne til strukturforanstaltningerne som helhed, har det været meget vanskeligt at vurdere behovene i de to foregående år, da programmerne befandt sig i startfasen. Der var i 2000 og 2001 tale om et gennemførelsesunderskud. Det har til dels været muligt at omprogrammere midlerne. Som følge af forsinkelsen i gennemførelsen har vi nu selvfølgelig en stor stigning i de forventede betalingsforpligtelser, og på den baggrund indeholder Kommissionens foreløbige budgetforslag en stigning i betalingsforpligtelserne for strukturpolitikken på 4,4%. En stor del heraf er også beregnet på slutbetalingerne til de gamle programmer, som blev gennemført af medlemsstaterne i 1994-99. Her har der været forsinkelser i alle medlemslande og derved også forsinkelser i slutbetalingerne. Vi håber dog, at alle slutbetalinger kan foretages i 2003.
Nu vil jeg gå over til udgiftsområde 3, det vil sige de interne politikker, og det er jo en bred vifte. Det foreslåede beløb udgør 6,7 milliarder euro og har en reserve på 81 millioner euro, der formentlig også vil blive taget i anvendelse i forbindelse med budgetforhandlingerne. Jeg vil også gerne påpege, at der er medtaget virkelig mange nye foranstaltninger. Europa-Parlamentet har netop haft en forhandling om det nye sjette rammeprogram for forskning, og det glæder mig meget, at der nu kan træffes en beslutning - som jeg hørte - og at afstemningen om det sjette rammeprogram for forskning finder sted i morgen. Samlet set er der jo bevilget et meget stort beløb, nemlig 17,5 milliarder euro indtil 2006. Det bør understreges igen og igen, for det europæiske budget bliver ofte anklaget for, at det med sin særlige fokusering på landbrugspolitik ikke fremmer nye udviklinger. Efter min mening viser rammeprogrammet for forskning det modsatte, nemlig at der investeres et virkelig stort beløb i den fælles forskningsstøtte, og at forberedelserne til gennemførelsen kan finde sted, så snart beslutningen er truffet. Næste år er der afsat over 4 milliarder euro til dette nye forskningsprogram i det foreløbige budgetforslag.
Jeg vil også gerne nævne et andet eksempel på nye foranstaltninger, f.eks. transportsektoren. Der er bevilget 53 millioner euro til fortsættelse af trafiksikkerhedsforanstaltningerne. Regnskabsåret 2003 er også kendetegnet ved dannelsen af Det Europæiske Agentur for Flysikkerhed og Det Europæiske Agentur for Sikkerhed til Søs. Det er jo også noget, befolkningen forventer af EU, nemlig at der træffes foranstaltninger til på den ene side at forhindre ulykker som dem, vi har oplevet, og til på den anden side at sikre, at foranstaltningerne kan virke hurtigt. Det bliver så også en af opgaverne for Agenturet for Sikkerhed til Søs.
Desuden er midlerne til det nye såkaldte Marco Polo-program medtaget. Der er tale om finansiel støtte fra Fællesskabet til at gøre godstransportsystemerne mere miljøvenlige. Tillad mig at nævne som endnu et eksempel fra udgiftsområde 3, at foranstaltningerne til en intelligent energipolitik, nemlig støtten til innovative energiformer, står for den største stigningsrate med sine næsten 50%. Det er efter min mening endnu et eksempel på, at prioriteringen om at fremme bæredygtig udvikling følges op på finansielt plan.
Jeg vil nu gå over til foranstaltningerne udadtil, det vil sige udgiftsområde 4. Her er der afsat forpligtelsesbevillinger til et beløb af 4,9 milliarder euro. Det svarer til en stigning på 2,3% i forhold til det aktuelle regnskabsår. Kommissionen holder i sit foreløbige forslag fast ved de prioriteter og de bevillinger, vi har forpligtet os til udenrigspolitisk. Jeg vil gerne nævne Balkan. Til det formål er der for næste år afsat 685 millioner euro. Desuden svarer hjælpen til Afghanistan til de forpligtelser, Kommissionen indgik på EU's vegne i december 2001 i Tokyo. Også her er midlerne bevilget i overensstemmelse hermed. Her er det med alle disse midler naturligvis også nødvendigt at udøve en god finanskontrol.
Jeg vil desuden gerne understrege, at finansieringen af Middelhavsprogrammet skal stige med 4,2%. Beløbet omfatter på den ene side førtiltrædelsesstøtten til Tyrkiet, Malta og Cypern og på den anden side nye midler til de forpligtelser, der blev indgået som led i Barcelona-processen, om at stille yderligere midler til rådighed fra Den Europæiske Investeringsbanks side, det vil sige medtage en særlig facilitet. Kommissionen foreslår, at der reserveres 25 millioner til formålet, der så f.eks. skal anvendes til finansiel støtte til et program for risikovillig kapital.
Et vigtigt punkt for Kommissionen i forbindelse med foranstaltningerne udadtil er bekæmpelse af meget smitsomme sygdomme i store dele af verden. Således forhøjes bevillingerne til sundhedsforanstaltninger i Kommissionens forslag med ca. 55 millioner i 2003, hvoraf 35 millioner indgår som et yderligere bidrag til Verdenssundhedsorganisationen.
Med hensyn til foranstaltningerne udadtil vil jeg især også gerne nævne, at Kommissionen foreslår, at der afsættes 40 millioner euro til den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Heraf skal de 20 millioner reserveres til den fælles europæiske politimission i Bosnien-Hercegovina. Det understreger, at netop også denne nye form for aktiviteter i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik finansieres ud fra den operative del af Fællesskabets budget.
Tillad mig endelig at komme ind på administrationsudgifterne. Her befinder vi os i en helt særlig situation. Vi har på den ene side en meget stor stigning i pensionsudgifterne. På den anden side har vi i finansieringsplanlægningen ikke taget højde for, at Det Europæiske Fællesskabs institutioner - det vil sige både Parlamentet og Kommissionen, EF-Domstolen og Rådet - naturligvis også skal træffe foranstaltninger med henblik på forberedelse af udvidelsen. Derfor overskrider Kommissionens foreløbige budgetforslag den øvre grænse, og det kun for det særlige tilfælde med forberedelsesforanstaltningerne. Kommissionen foreslår, at de nødvendige beløb her bevilges via fleksibilitetsinstrumentet.
Jeg er sikker på, at det bliver et af hovedpunkterne i diskussionen med Rådet. Rådet selv har stillet en stigning på 11% for personaleudgifter i udsigt. Det er ikke den stigning, Kommissionen foreslår. Men jeg mener, at vi netop på dette område må drøfte helt konkret i fællesskab, hvordan vi kan give os i kast med de nødvendige forberedelsesforanstaltninger, således at udvidelsen også kan blive en succes i institutionel forstand.
Jeg går ud fra, at det nu bliver et centralt punkt i debatterne, naturligvis i lighed med spørgsmålet om finansiering af eventuelle nye krav på det udenrigspolitiske område. Jeg nævner blot Palæstina og Cypern som stikord. Jeg håber, at vi kan finde frem til en fælles orientering ved samrådet i juli. Kommissionen har vedtaget det foreløbige budgetforslag enstemmigt. Det var en meget saglig diskussion. Enstemmigheden blev også opnået ved, at det foreløbige budgetforslag endnu en gang var så fremragende forberedt af generaldirektoratet og især af generaldirektøren, hr. Mingasson. Da det som følge af hans funktion som generaldirektør for Generaldirektoratet for Budget var det sidste forslag, han fremlagde, vil jeg gerne rette en stor tak til ham for det arbejde, han har ydet.
(Bifald)
Jeg glæder mig meget over bifaldet til hr. Mingasson. Mange tak!
Vi har haft en diskussion om prioriteterne, og det har vist sig, at Parlamentets og Kommissionens prioriteter jo i vid udstrækning stemmer overens. Det afspejler sig også i det foreløbige budgetforslag. Jeg mener, vi har et vellykket forslag, der indeholder finansiering af nye krav og samtidig har budgetdisciplinen som ledetråd. Jeg glæder mig naturligvis til drøftelserne og tror på, at vi også i år kan opnå nogle gode resultater.
(Bifald)
Färm (PSE), hovedordfører. - (SV) Hr. formand, først vil jeg gerne fremsætte en undskyldning fra formanden for Budgetudvalget, Terence Wynn, der er blevet forhindret i at deltage i dagens møde. Han har bedt mig om også at tale på hans vegne.
Vi ønsker begge at takke kommissær Schreyer og generaldirektør Gazon for et udmærket samarbejde. Jeg tror, at vi får stor glæde af vores samarbejdsklima resten af året. Der er nemlig en del problemer, der skal løses.
Dette er kun en indledende diskussion om det foreløbige budgetforslag. Vi vender tilbage til emnet flere gange, bl.a. i mødeperioden i juli og ved flere lejligheder i løbet af efteråret.
Det er imidlertid vigtigt at fremsætte nogle indledende kommentarer. Der er først og fremmest en række positive elementer, som jeg mener bør tages op.
Det første, om årets budgetforslag, er forbedringen af selve processen. Nu er vi endelig på vej mod et system med aktivitetsbaseret budgetplanlægning og dermed et mere overskueligt og gennemskueligt system, der gør det lettere at præsentere EU's budget for borgerne, hvilket jeg finder meget vigtigt for at styrke tilliden til EU.
Nu tager vi det første skridt ved samtidig anvendelse af den gamle teknik og den nye edb-teknik, hvilket er et stort fremskridt.
Det andet positive indslag er, at det er lykkedes at skabe en bedre politisk dialog. Med Kommissionens årlige politiske strategi og ved det, at Rådet og Parlamentet nogenlunde samtidig fastsætter de politiske retningslinjer for næste års budget, har vi fået et politisk udbytte - en politisk dialog - på et tidligere stadium. Det er faktisk et fremskridt. Der var rigtignok en del kritik i Parlamentet af den manglende substans i Kommissionens årlige politiske strategi, men jeg mener alligevel, at metoden som sådan er et klart fremskridt.
Jeg håber også, at vi kan forny Parlamentets egen budgetdebat ved at afholde en større debat i juli, hvor vi ikke bare fokuserer på næste års budget, men også på gennemførelsen af dette års budget, samtidig med at vi kæder processerne sammen, hvilket jeg finder meget vigtigt for fremtiden.
Jeg håber endvidere, at vi kan få en ordentlig og spændende budgetdebat til efteråret, forhåbentlig i mødeperioden i september, hvor vi også bedre kan kæde budgettet sammen med de politiske lovgivningsinitiativer.
Det her handler altså om selve proceduren, og den repræsenterer en positiv udvikling. Et andet positivt aspekt er, at der er bred enighed om de grundlæggende politiske prioriteter. Hvis man sammenligner Kommissionens grundlæggende prioriteter med de retningslinjer, som Parlamentet har vedtaget, opdager man, at vi er enige på en række punkter.
Vi er enige om, at vi nu i første omgang skal koncentrere os om udvidelsen. Den kommer med stor sandsynlighed til at omfatte 10 lande fra starten af 2004, og det bliver den største udvidelse, vi nogensinde har gennemført. Det er vores vigtigste prioritet, og vi skal begynde at forberede udvidelsen allerede i budgettet for 2003.
Vi er også enige om, at vi skal beskæftige os med sikkerhedsspørgsmål i bred forstand, dels hele diskussionen om, hvordan vi skal håndtere Europas sikkerhed efter terrorangrebene i september 2001, dels et videre perspektiv for sikkerhedsspørgsmål - fødevaresikkerhed, transportsikkerhed osv. - som kræver en række tiltag allerede i næste års budget.
Vi er også enige om et tredje område, nemlig behovet for øget fokus på en bæredygtig økonomisk, social og miljømæssig udvikling, hvilket vil kræve en række indsatser fra EU's side. Her har vi hidtil været relativt svage, ikke mindst hvad angår gennemslagskraften i Parlamentets initiativer i spørgsmål om SMV, eLearning og en række andre områder, hvor jeg mener, at vi skal øge tempoet betydeligt.
Med tanke på alle dem, der mener, at EU's budget er en stadigt voksende kolos, kan man også bemærke - ikke mindst med pædagogisk sigte - at vi nu har et budget, hvis andel af medlemsstaternes økonomi mindskes.
Selv om man således kan se en række grundlæggende positive tegn, er der grund til at notere nogle punkter, hvor vi føler en vis uro. Det første er det altoverskyggende problem med budgettets gennemførelse.
Vi har restancer og andre efterslæb, såkaldte reste à liquider eller samlede uindfriede forpligtelser, som bare vokser. Jeg vil minde om sidste mødeperiodes debat om tillægsbudget nummer to for 2002 og det faktum, at medlemsstaterne kræver 10 milliarder euro tilbagebetalt, fordi EU ikke har kunnet udføre sine opgaver. Kommissionen foreslår i den forbindelse en større stigning i betalingerne end af nye forpligtelser, hvilket naturligvis er et skridt i den rigtige retning.
Vi frygter imidlertid, at denne foranstaltning er helt utilstrækkelig for at få bugt med vores nuværende efterslæb. Ikke mindst i spørgsmålet om strukturfondene, hvor vi før eller senere skal udbetale pengene, risikerer vi at opbygge et bjerg af ubetalte budgetposter, der vil give store problemer i de kommende år, specielt hvis disse betalinger skal effektueres, samtidig med at vi afholde udgifter til udvidelsen. Det er et alvorligt problem, som vi er nødt til at tage op.
Det andet store problem, der også skal diskuteres, er håndteringen af udvidelsen. Mest presserende er den indsats, som de europæiske institutioner skal gøre for at forberede selve udvidelsen. Udgifterne til udvidelsen som sådan belaster jo ikke budgettet for 2003, men vi skal allerede nu til at forberede os, specielt hvis der kommer 10 nye lande i starten af 2004.
Kommissionen foreslår i den forbindelse, at vi bruger fleksibilitetsinstrumentet til finansiering af de øgede administrationsomkostninger. Det er muligt, at vi bliver tvunget hertil, men jeg synes, at vi skal øge presset på generalsekretærerne for at få stillet nye radikale forslag - f.eks. om et udvidet samarbejde mellem institutionerne - for at mindske udgifterne og dermed undgå at bruge fleksibilitetsinstrumentet.
Jeg tror, at der findes mange nye veje, når vi f.eks. taler om sprogreglerne og nyrekrutteringen af personale til EU. Vi bør for alvor øge presset, inden vi bestemmer os for at bruge fleksibilitetsinstrumentet.
Med hensyn til sikkerhedsspørgsmålene - jeg har tidligere nævnt fødevaresikkerhed og transportsikkerhed - er vi også bekymrede over de mange nye myndigheder, de såkaldte organer. Jeg kan f.eks. nævne Eurojust, Europol samt myndigheder for fødevaresikkerhed, jernbanesikkerhed, flysikkerhed osv.
Selve organerne er ikke er ikke noget problem, men de skaber problemer i forbindelse med spørgsmålet om budgetplanlægning og muligheden for at skabe et overblik over EU's udgifter. De udgør en fare for en fordobling af udgifterne, idet det samme arbejde udføres af både de nye myndigheder og Kommissionen. De giver anledning til problemer vedrørende metoder til sikring af ansvar og gennemsigtighed.
Vi skal gennemgå disse aspekter, inden vi fortsætter med at udvide antallet af nye myndigheder, også selv om der er tale om meget vigtige opgaver.
Et andet punkt, der skal diskuteres, og som kommissæren også nævnte, er naturligvis udenrigspolitikken. Her foreslår Kommissionen en budgetmargen på 60 millioner euro.
Det kan lyde voldsomt, men egentlig er det utilstrækkeligt. Vi står over for store usikre omstændigheder, f.eks. den fortsatte udvikling i Mellemøsten. Vi ved ikke, hvilke krav der bliver stillet til EU i spørgsmålet om indsatser i Palæstina. Vi ved ikke helt præcist, hvilke krav der bliver stillet vedrørende Afghanistan eller den globale indsats imod fattigdomsrelaterede sygdomme osv. Vi ved heller ikke, om Kommissionens aktuelle forslag om en hurtig nedtrapning af indsatserne på Balkan under Cards-programmet bliver accepteret. Også på dette område tror jeg, at der er behov for en mere omfattende diskussion og en vurdering af EU's indsatser, inden vi træffer en beslutning.
Til alle disse usikre faktorer kan vi lægge fiskeriaftalen under udgiftsområde 4, som i endnu et år er et spørgsmål, vi skal diskutere.
Afslutningsvis vil jeg sige noget om fremtiden på længere sigt. To af de absolut vigtigste budgetproblemer, som vi skal diskutere, berører ikke budgettet for 2003, men det skal alligevel diskuteres. Det handler om reformen af landbrugs- og fiskeripolitikken på den ene side og udvidelsens virkelige omkostninger på den anden side. Budgetudvalget vil senere udsende en særlig rapport herom.
Lad os starte denne diskussion i rette tid. Lad os også forsøge at bevare det utroligt interessante samarbejde og den fælles tilgang til den spændende udvikling hen imod en udvidelse. Jeg tror faktisk, at der er en god chance for at finde fælles løsninger.
Formanden. - Forelæggelsen af det foreløbige budgetforslag for regnskabsåret 2003 er afsluttet.