6. Overslag over Parlamentets indtægter og udgifter for regnskabsåret 2003
Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning (A5-0117/2002) af Stenmarck for Budgetudvalget om overslag over Europa-Parlamentets indtægter og udgifter for regnskabsåret 2003.
Stenmarck (PPE-DE), ordfører. - (SV) Hr. formand, da vi for nogle måneder siden opstillede retningslinjerne for 2003-budgettet, var der bred enighed i Parlamentet om de tre prioriteringer for udgiftsområde 5.
Det handlede for det første om forberedelserne forud for den kommende udvidelse, for det andet om de nødvendige institutionelle reformer og for det tredje om, at alt skulle passes ind i de budgetmæssige rammer.
Det er disse prioriteter, der nu skal omsættes i tal og beregninger i euro og eurocent for Parlamentet. Hvis Det Europæiske Råd på topmødet i København i december beslutter at gennemføre et big bang, det vil sige, at 10 nye lande optages i EU inden næste valg til Europa-Parlamentet i 2004, stiller det utroligt store krav.
Ingen udfordring er større for Europa-Parlamentet end netop denne. Hvis en sådan udvidelse skal være mulig, skal op til 147 observatører kunne være på plads fra starten af 2003. Til dette formål foreslås det nu at hensætte 6 millioner euro til en reserve. De samlede udvidelsesrelaterede udgifter for 2003 ventes at løbe op i godt 32 millioner euro.
Parlamentet har med en fremsynet politik længe og målbevidst arbejdet for at muliggøre den kommende udvidelse. Det er et arbejde, der nu fortsætter ind i budgettet for 2003. Dette budget rummer også mulighed for at opføre visse udgifter for 2004 på 2003-budgettet. Der er tale om et beløb på op til 51 millioner euro. Det drejer sig med andre ord om en økonomisk satsning på i alt 89 millioner euro for et enkelt budgetår.
Men hvis det skal være muligt at klare alt dette, skal udvidelsen have højeste prioritet for Europa-Parlamentet, og det skal også have en synlig effekt i budgetarbejdet.
Parlamentets egen reformproces er meget vigtig, hvilket er prioritet nummer to. Jeg tror, at adskillige parlamentsmedlemmer ligesom jeg i årenes løb har hørt kommentarer i stil med, at det her ikke er noget rigtigt parlament. Det kan på mange måder have været sandt tidligere i den forstand, at Europa-Parlamentet ikke havde nogen stor reel lovgivende magt. I dag deltager Parlamentet i stigende omfang i en fælles beslutningsprocedure. Det er nok ikke helt ved siden af at påstå, at omfanget af proceduren med fælles beslutningstagning vil vokse yderligere.
Hvis det skal være muligt, skal Parlamentets nøglefunktioner styrkes. Det handler om parlamentsmedlemmernes mulighed for at udøve den magt, der tilkommer parlamenter i ethvert demokrati: budget, lovgivning, kontrolfunktion.
Uden en fortsat seriøs satsning på disse funktioner vil mange mennesker fortsat påstå, at vi ikke er noget rigtigt parlament.
Netop derfor skal vi styrke disse dele, skabe bedre opfølgning på budgettet og øge støtten til parlamentsmedlemmerne i lovgivningsarbejdet.
Der er brug for en stram budgetprocedure, hvis alt - udvidelsens omkostninger og Parlamentets nødvendige reformer - skal rummes inden for rammerne af den tredje prioritet, det vil sige håndtering af stadigt større udgifter inden for de fastlagte budgetrammer. Trods alle de forpligtelser, som den største udvidelse i EU's historie indebærer, skal budgettet for 2003 alligevel holdes inden for den 20%'s ramme, som længe har været Parlamentets del af det samlede budget.
For næste år bliver der en stigning på 1,6%, hvilket skal sammenholdes med en påtænkt stigning på gennemsnitlig 3,5% for alle EU's institutioner.
Da vi for nogle måneder siden indledte arbejdet med 2003-budgettet, var der et stort anslået underskud i udgiftsområde 5. Nogle måneder senere har de fleste institutioner svaret positivt på opfordringerne fra Parlamentet og Rådet om at fokusere på nøgleaktiviteterne og dermed nedjustere deres overslag. Når vi nu ser på budgettallene fra de øvrige institutioner, ser det faktisk ud til at være muligt at udføre arbejdet inden for de gældende rammer uden at gøre brug af fleksibilitetsinstrumenter.
Til slut vil jeg komme med en kort teknisk rettelse. I punkt 22 i beslutningen anføres summen 15,5 millioner euro til ejendomsreserven. For at afspejle dagens beslutning bør beløbet justeres noget, så Parlamentet holder sig under loftet på 1.051 millioner euro.
FORSÆDE: Gérard ONESTA Næstformand
Elles (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, det glæder mig at være den første til at lykønske ordføreren med budgetpakken til Parlamentets budget for 2003. Vores gruppe støtter mange af betænkningens punkter fuldt ud. Vi støtter især bestemmelserne om udvidelsen og særligt inddragelsen af observatører og andre bestemmelser.
Der er dog tre punkter, som vi stadig er betænkelige ved. Det første punkt drejer sig om førtidspensioneringsordningen, som vi også gerne ser indført i Parlamentet på lige fod med andre institutioner. Vi ønsker, at Rådet når frem til de rette konklusioner, så ordningen kan tages med i budgetproceduren for 2003. Dette vil, sammen med andre reformer, hjælpe med til at forberede Parlamentet på udvidelsen.
Der er to andre tungtvejende punkter, som drejer sig om administrationens reaktion på kravene fra og høringen af parlamentsmedlemmerne. Det første punkt omhandler det interinstitutionelle ansættelseskontor, hvilket Parlamentet og især Budgetudvalget har efterlyst i flere måneder. Vi står nu med en tekst, som vi hverken har midlerne til at ændre eller drøfte. Vi kan forstå, at formanden for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked, hr. Gargani, her til morgen har sendt et brev til formanden, hvori han skriver, at udvalget stadig er bekymret over juridiske og administrative spørgsmål. Min gruppe deler de samme bekymringer, og derfor støtter vi forslaget i Stenmarck-betænkningen, nemlig at det relevante udvalg undersøger forslaget om et ansættelseskontor nærmere, inden der træffes en endelig afgørelse.
Derudover kan vi forstå, at Rådet ønsker at ændre dette dokument, og vi har derfor svært ved at se, hvorfor vi som parlamentsmedlemmer ikke har de samme rettigheder.
Sidste punkt omhandler bygninger. Min gruppe har diskuteret behovene i forbindelse med udvidelsen, hvad angår kontorer osv., og vi har indgivet en anmodning. Gruppen har endnu ikke truffet afgørelse om, hvilke bygninger vi har behov for. Vi har dog forstået, at forhandlingerne om opførelse af nye bygninger i Bruxelles er i fuld gang, men der er hverken fra Budgetudvalgets side eller fra politisk hold givet tilladelse hertil, da vi ikke har modtaget dokumenter om dette. Derfor har jeg på vegne af min gruppe stillet ændringsforslag om en afklaring af dette. Podestà-betænkningen omhandler oversættelse og tolkning, og der bør være en betænkning om bygninger for at angive, hvilke forpligtelser der er påkrævet, i modsætning til tidligere, hvor Parlamentet er blevet stillet over for et fait accompli og blot skulle skrive under på regningen.
Endelig ser vi gerne, at administrationen og Præsidiet på dette område udviser større forståelse for parlamentsmedlemmerne, fordi Parlamentet i sidste ende har selvbestemmelsesret.
Gill (PSE). - (EN) Hr. formand, jeg vil også gerne takke hr. Stenmarck for betænkningen. Jeg er enig med ham i, at de nuværende overslag er vigtige, fordi de omhandler Parlamentets forberedelser til udvidelsen. Vi er alle klar over, at dette er den største udvidelse i EU's historie, og derfor er det vigtigt, at vi har forberedelserne på plads inden 2004. Det er især afgørende i lyset af den nuværende stemning, hvor EU bliver mødt med unødig kritik fra alle sider. Vores troværdighed afhænger mere end nogensinde af at få dette i orden. I denne sammenhæng er behovet for at forbedre informationsniveauet bydende nødvendigt, og jeg støtter derfor betænkningens forslag om en forhøjelse på 15% af bevillingerne til information af offentligheden. At bringe Parlamentet tættere på borgerne skal være en af vores vigtigste mærkesager.
Det bliver stadig mere tydeligt, at vores indsats på informationsområdet ikke har borgernes interesse. I forlængelse af den irske folkeafstemning om Nice-traktaten hørte jeg for nylig, at de borgere, der søgte oplysninger via Parlamentets eller Kommissionens informationskontorer, ikke blev tilstrækkeligt overbevist eller motiveret til at stemme. Hvis det er tilfældet, har vi brug for en grundig gennemgang af det materiale, vi offentliggør, og hvordan vi kommunikerer med befolkningen.
Hvad fik så folk til stemmeurnerne? Den mest effektive informationskilde, der fik folk til at stemme ja, var samtaler med venner og familie. Det klare budskab til os er, at vi ikke får budskabet gennem ved at producere bjerge af skinnende brochurer. Jeg møder gentagne gange mennesker, der er komplet forvirrede over de forskellige institutioners rolle. Vi er nødt til at indse, at vi skal styrke det interinstitutionelle samarbejde om informationspolitikken, noget, som har været længe undervejs.
Jeg er klar over, at visse af spørgsmålene vil blive behandlet af konventet, og jeg er ligeledes klar over, at Rådet taler om at indføre større åbenhed i beslutningsprocessen for at opnå større gennemsigtighed. Vi skal dog være mere fokuseret og målrettet i vores indsats, og jeg er ikke overbevist om, at betænkningens forslag om at transmittere Parlamentets plenarmøder på internettet vil løse problemet. Hvor mange mennesker vil være tilbøjelige til at sidde foran computeren og se transmissionen? Før vi bevæger os videre i denne retning, bør vi gennemføre en pilotundersøgelse og se på rentabiliteten ved et sådant tiltag.
Jeg er også meget betænkelig ved, hvordan institutionerne vil behandle forslagene til finansiering af de administrative udgifter. Kommissær Schreyer har i dag oplyst, at det foreløbige budgetforslag for 2003 for administrationsudgifter har en negativ margen på 66 millioner euro. Det foreslås at dække dette via fleksibilitetsinstrumentet.
Jeg har store betænkeligheder ved dette, fordi det er min opfattelse, at fleksibilitetsinstrumentet er beregnet til uforudsete begivenheder. Hvordan kan vi retfærdiggøre over for skatteyderne at bruge pengene til administrative formål, som vi har kendt til længe? Hvad sker der, hvis vi oplever en krise i det kommende år? Hvor finder vi midlerne til at løse den?
Kommissær Schreyer nævnte også pensioner. Jeg anerkender, at der er sket en dramatisk stigning på området, hvad angår vores behov for midler i forhold til de ansattes demografiske profil i institutionerne. Vi har uden tvivl behov for langsigtede forslag, der ser på, hvordan vi kan finansiere pensioner gennem oprettelse af en fund eller alternative midler.
Gang på gang henvises der til spørgsmålet om stram budgetpolitik. Vi ønsker en strammere budgetpolitik, men der er to store spørgsmål, som Rådet skal tage fat på, hvis vi skal nå målet, og det er en skam, at Rådet ikke er her til at høre dette. Første spørgsmål omhandler sprogforholdene. Det område, der påvirkes mest af udvidelsen i institutionerne, er udgifterne til personale og bygninger med tilknytning til sprog. Selv om jeg går ind for parlamentsmedlemmernes ret til at tale deres eget sprog, må vi erkende, at vi er nødt til at rationalisere på dette område, og vi skal anerkende faren for at miste dynamikken i vores møder. Rådet skal derfor granske traktatbestemmelserne for at se, hvordan vi kan rationalisere på dette område.
Desuden er der det presserende spørgsmål om Europa-Parlamentets hjemsted. Alene denne omstændighed har stor indflydelse på udgifterne. Det er på tide, at Parlamentet får et hjemsted.
Virrankoski (ELDR). - (FI) Hr. formand, hr. Stenmarck har udarbejdet et særdeles fornuftigt og afbalanceret overslag over Parlamentets indtægter og udgifter for det næste regnskabsår og mange tak for det. Betænkningen udgør ligeledes et godt udgangspunkt for en senere behandling af budgettet i efteråret.
Overslaget over regnskabsåret 2003 er sandsynligvis det sidste før udvidelsen af EU. Det er derfor, at ordføreren har hensat betydelige beløb til modtagelse af de nye medlemsstater. Ordføreren foreslår 32 millioner euro til udvidelsesformål nu og yderligere 51 millioner euro til en budgetpost for særlige hensættelser. Når man også tager de 6 millioner euro, som er sat i reserve til observatører, i betragtning og udvidelsesreservene for bygninger på 15 millioner euro, er der efter min mening hensat tilstrækkelige midler til forberedelsen af udvidelsen.
Et af de mest besværlige anliggender, der skal løses, er sprogspørgsmålet. Næsten alle nye medlemsstater medbringer deres eget sprog i EU. For at demokratiet skal fungere, er det livsvigtigt, at enhver EU-borger kan opstille som kandidat til Europa-Parlamentet, uden at der kræves en god beherskelse af et fremmedsprog. Dette stiller særlige krav til Europa-Parlamentet, hvad angår tolkning af sprogene. Enhver skal kunne deltage i forhandlingen på sit eget modersmål. På den anden side er det næsten umuligt at arrangere tolkning af de små sprog, således at tolkning udelukkende sker gennem én tolk. F.eks. tolkes finsk først til engelsk og først derefter til græsk. Jeg synes, at de store sprog som engelsk, fransk og tysk skal have en særlig opgave med tolkning af flest mulige sprog, også de små sprog. Da kan medlemmerne lytte til tolkning af det originale indlæg gennem kun én tolk.
Det andet centrale problem er støtten til Parlamentets kerneaktiviteter. Det er ufatteligt, at udvalgene har mangel på personale til forberedelse, samtidig med at lovgivningsarbejdet er taget til. Det er vigtigt at styrke dette grundlæggende arbejde. Parlamentet skal være i stand til en velkvalificeret forhandling af sagerne, for ellers er Kommissionen og Rådet overlegne, og først og fremmest vil kvaliteten af alt lovgivningsarbejde lide derunder.
Seppänen (GUE/NGL). - (FI) Hr. formand, Kommissionen vil ifølge det foreløbige budgetforslag afsætte 500 foreløbige stillinger til EU's udvidelsesbehov, og disse skal finansieres ved fleksible mekanismer. Finansieringsmetoden er forkert. Der er ikke tale om ikke-budgetterede udgifter. Parlamentet vil også forberede sig til udvidelsen ved at ansatte nyt personale. Finansieringen tænkes gennemført bl.a. med såkaldte negative prioriteter, det vil sige eksisterende aktiviteter ønskes elimineret og kørt ned. I så fald vil besparelserne gå værst ud over Parlamentets pluralistiske alsidighed og aktiviteter, der opretholder mangfoldighed, og det er derfor, at denne finansieringsmetode er forkert.
Det er begrundet både for Kommissionen og Parlamentet at bogføre udvidelsens administrative udgifter synligt på overslagets hovedbudgetpost V. Det er begrundet at overskride de administrative udgifter, som er noteret i den interinstitutionelle aftale bl.a. af den grund, at der ved indgåelsen af aftalen ikke var taget højde for, at der kommer 10 nye medlemsstater og ni nye sprog til. Omkostningerne, der skyldes udvidelsen, skal betales, og omkostningerne skal være klart synlige på budgettet.
Ilgenfritz (NI). - (DE) Hr. formand, det er klart, at det på nuværende tidspunkt er meget vanskeligt at bedømme de omkostninger, der er forbundet med udvidelsen. Det skal dog også stå klart for os, at udvidelsesomkostningerne ikke må tage overhånd i fremtiden.
De økonomiske tal i Unionen, hvad angår økonomisk vækst og beskæftigelse, er ikke særlig gode. Dertil kommer, at skattebyrden i Europa, der bæres af de europæiske borgere, har nået et historisk højdepunkt med 46%. Det betyder kort og godt, at medlemsstaterne i årene 2003-2008 må give afkald på skatteindtægter, da de gældende skattesatser er for høje og ubetinget må nedsættes. Det går vi også ind for her i Europa-Parlamentet.
Samtidig kan medlemsstaternes budgetter ikke klare yderligere belastninger, f.eks. i form af højere bidragsbetalinger. EU's borgere vil ikke acceptere større byrder. Vedtager vi det alligevel, vil det politiske landskab i Unionen fremover ændre sig eftertrykkeligt og formentlig ikke til Europas fordel. Borgerne vil, hvad det angår, med stor sikkerhed også give os deres svar herpå ved næste valg.
Garriga Polledo (PPE-DE). - (ES) Hr. formand, fru kommissær, kære kolleger, overslaget over Europa-Parlamentets indtægter og udgifter for 2003 må betragtes som et pletskud fra ordføreren, hr. Stenmarcks, side, for han har identificeret en række grundlæggende punkter, som det er godt, Europa-Parlamentet udtaler sig om. Et af dem er udvidelsen, og det andet er assistancen til medlemmerne.
Hvad angår udvidelsen, skal vi naturligvis finde en balance mellem den politiske tidsplan og effektiviteten, uden at der bliver en voldsom stigning i de administrative udgifter og i udgifterne til bygninger, og det er spørgsmål, som medlemmerne og Parlamentet er særdeles interesseret i, for ofte lider Parlamentets offentlig omdømme skade, hvis der er umådeholdne udgifter til bygninger. Det er i dette lys, at det ændringsforslag, som vores gruppe stiller, skal ses, nemlig at forsøge at få mere information fra Europa-Parlamentets relevante tjenestegrene, så vi kan se, hvad det reelle behov for disse bygninger er.
På den anden side kræver assistancen til medlemmerne også, at der er balance mellem de professionelle krav og umiddelbarheden i medlemmernes aktivitet, som er meget specifik, og som har brug for punktlig og umiddelbar assistance. Parlamentet har øget sit politiske ansvar, vi har fået nye beføjelser og en række tekniske behov, der skal tilfredsstilles, men den administrative del af assistancen til os er ikke blevet forøget tilstrækkeligt.
Det er derfor nødvendigt at følge anbefalingerne fra ROME-PE-undersøgelsen. Vi mener, at ordføreren har behandlet dem særdeles godt i sin betænkning, og derfor, med forbehold af senere forhandlinger med Præsidiet, er det ordførerens mening, der bør være fremherskende i denne betænkning.
Cappato (NI). - (IT) Hr. formand, først vil jeg gerne lykønske ordføreren med hans arbejde, og herefter vil jeg gerne understrege vigtigheden af punkt 20, hvor man anmoder om en direkte transmission af Parlamentets møder på internettet og om en arkivering af disse optagelser.
I modsætning til fru Gill er jeg af den opfattelse, at det netop er offentlighedsprincippet, der er vigtigt. Nogle møder vil blive fulgt af mange, mens der ikke vil være nær så stor interesse for andre møder, men jeg mener under alle omstændigheder, at internettet gør det muligt at holde omkostningerne på et meget lavt niveau, så vi kan overholde det grundlæggende demokratiske princip om mødernes offentlighed, for vi ved godt, at møderne kun er offentlige i teorien og på papiret. De europæiske borgere kan nemlig som bekendt ikke få adgang til disse møder - uanset om de har interesse for 10 eller 1.000 mennesker - hvis ikke de har en invitation.
Omkostningerne kan være meget lavere end de omkostninger, der i øjeblikket afholdes til forskelligt propagandamateriale eller indirekte information. Her ville der til gengæld være tale om direkte og ikke indirekte information, så vores arbejde igen kommer til at foregå i overensstemmelse med offentlighedsprincippet.