Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Tirsdag den 14. maj 2002 - Strasbourg

14. Fødevarehygiejne

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om følgende tre betænkninger:

- A5-0129/2002 af Schnellhardt for Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fødevarehygiejne (KOM(2000) 438 - C5-0376/2000 - 2000/0178(COD));

- A5-0131/2002 af Schnellhardt for Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (KOM(2000) 438 - C5-0377/2000 - 2000/0179(COD));

- A5-0452/2001 af Kindermann for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rådets forordning om dyresundhedsbestemmelser for produktion, afsætning og import af animalske produkter til konsum (KOM(2000) 438 - C5-0382/2000 - 2000/181(CNS)).

  Schnellhardt (PPE-DE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik. - (DE) Hr. formand, ærede hr. kommissær, mine damer og herrer, jeg vil indledningsvis gerne takke medarbejderne i Kommissionen og mine kære kolleger her i Parlamentet hjerteligt for det meget konstruktive og fagligt velfunderede samarbejde. De aktuelle betænkninger er udtryk for dette samarbejde. Ved hjælp af dem skabes en del af den ramme, som er nødvendig for produktionen af sikre, sundhedsmæssigt forsvarlige fødevarer.

Det er unægteligt sådan, at mens vi sidder her i dag på denne tid og diskuterer foranstaltninger til større fødevaresikkerhed, sidder borgerne i EU på restauranter eller derhjemme og nyder fødevarer, og der er næppe en, der stiller spørgsmålet: "Er de sikre?" Faktisk er vores fødevarer sikre, sikrere end mange andre steder i verden. Kriserne i den senere tid - og vi har jo gennemlevet ganske mange i de senere år - har kommissæren brugt som anledning til at udvikle en ny strategi. Jeg mener også, at det er rigtigt, men disse kriser alene må ikke få os til at udarbejde en ny fødevarelovgivning, for de er ovre, og nu er der næppe nogen, der skriver mere om det. Det er meget vigtigere, at ændringerne i fødevareproduktionen og også den ændrede forbrugeradfærd tvinger os til at overveje, hvordan vi opnår større sikkerhed i fødevareproduktionen, for borgerne stiller andre krav, og der stilles også i stadig højere grad krav om større sikkerhed.

Trods mange hidtidige bestemmelser må vi indrømme, at den nuværende fællesskabslovgivning på det fødevareretlige område har betydelige svagheder. De enkelte bestemmelser begrænser sig til en bestemt sektor, men følger ikke noget ensartet koncept. Den fælles fødevarelovgivning er især kendetegnet ved betydelige mangler, hvad angår sammenhæng og retssikkerhed. Disse mangler er på ingen måde kun et redaktionelt problem, men går også på substansen, de truer effektiviteten og gennemførelsen af de fødevareretlige bestemmelser.

Så meget desto mere skal det radikalt nye koncept hilses velkomment, som Kommissionen foreslår i hvidbogen, og som ved nærmere betragtning ikke viser sig så meget som et nyt sikkerhedskoncept, men snarere som et nyt lovgivningsmæssigt koncept. For første gang foreslås uden hvis og men på fællesskabsplan en generel fødevarelovgivning med ensartede definitioner og principper. Denne fødevarelovgivning er baseret på et omfattende og ensartet koncept - fra producent til forbruger - og skaber en sammenhængende og gennemskuelig forbindelse mellem fødevareretlige bestemmelser. Konsolideringsprocessen blev samtidig benyttet til grundlæggende at forbedre den hidtil mangelfulde retskvalitet af talrige bestemmelser. Denne konsolidering af de hidtil usammenhængende regelsamlinger til en i sig selv logisk fødevarelovgivning er efter min mening nødvendig i praksis.

Vi har inden for rammerne af fødevarehygiejnen brug for et retligt grundlag, som for det første let kan anvendes af lederne af fødevarevirksomheder, for det andet gør det muligt at udveksle informationer mellem de enkelte produktionstrin, for det tredje opfylder betingelserne i det indre marked, altså gælder i alle medlemsstater, for det fjerde øger fødevarevirksomhedernes ansvar og for det femte gør det lettere for den officielle kontrolmyndighed at udføre kontrolaktiviteterne og garanterer gennemførelse af administrative foranstaltninger. Til det formål er forordningen om en juridisk reform nødvendig. Parlamentet vil ikke tillade nogen ændring her. Sammenfatningen af de hidtil 17 direktiver til fire forordninger fører til en skarpere grænsedragning mellem områderne fødevarehygiejne, lovgivning om dyresundhed, officiel fødevarekontrol og dermed til et brugervenligt lovgrundlag.

Dette svarer også til den opfattelse, som det overvejende flertal i de berørte brancher har. De fleste producenter opererer i dag internationalt. En forordning giver en ensartet handlingsramme med samme angivelser i alle europæiske medlemsstater og fastlægger derfor i højere grad end et direktiv retfærdige betingelser i hele det indre marked. Den nye fødevarelovgivning kan kun undtagelsesvis tage hensyn til nationale og regionale enkeltheder - det vil jeg gerne understrege særligt.

Forordningen om fødevarehygiejne blev ændret væsentligt af udvalget med næsten 200 ændringsforslag, og jeg tror, at forordningen udgør et bedre grundlag nu. Mange ændringer er baseret på teksten i den allerede vedtagede forordning om generel fødevarehygiejne. Det er altså hovedsageligt redaktionelt nødvendige ændringer. Med alle forordningsforslagene trækkes som en rød tråd understregningen af fødevarevirksomhedsledernes primære ansvar for sikkerheden ved de fødevarer, som de har markedsført. Ikke mindst BSE-krisen har åbenbaret, at vi har forsømt at overføre det samme ansvar til den landbrugsmæssige primærproduktion, som fødevarevirksomhedslederne langs producentkæden for længst har påtaget sig.

Hertil hører efter min mening også HACCP-princippet. Naturligvis er jeg klar over, at HACCP-princippet kun kan anvendes på få områder af primærproduktionen. I anlæg med større dyrebestande kan der dog udarbejdes såkaldte critical points, som kræver konstant overvågning. Hvis vi på den ene side følger princippet from farm to table, bør vi på den anden side også bruge alle muligheder for intern kontrol i primærproduktionen. Ifølge Kommissionens forslag skulle HACCP-systemet jo ikke anvendes i primærproduktionen, men samtidig anføres der i de aktuelle forordninger generelle hygiejnebestemmelser for primærproduktionen.

I den forbindelse handler det om et fuldstændigt nyt kapitel som led i lovgivningen om fødevarehygiejne. Hvis f.eks. en landmand skal registrere foranstaltninger, som træffes for at dæmme op for risici, så er det på bestemte områder første skridt hen imod anvendelsen af HACCP-princippet. Trods en høj sikkerhedsstandard og en komplet kontrol kan produktionsfejl ikke undgås 100%. Til registrering af årsager skal der garanteres en sporbarhed for produkterne.

Udvalget er af den mening, at det ikke er nødvendigt med yderligere mærkning, som det er fastsat i Kommissionens forslag. I EU-landene er der forskellige mærkninger for sporbarhed, men de garanterer alle en komplet præsentation af produktionskæden. Da jeg hørte kommissær Byrnes udtalelse i mandags om, at mærkningen af produkter skal forenkles, bør dette forslag fra udvalget egentlig møde tilslutning.

Til fremme af produktionsprocesser fastsætter forordningen retningslinjer for bedste praksis. Som regel handler det om sektorvise og nationale retningslinjer, som udarbejdes af mange interesserede kredse. Anvendelsen er naturligvis - og her står Parlamentet også bag - frivillig. Men skulle der blive udarbejdet europæiske retningslinjer for en bestemt sektor eller en bestemt produktionsretning, udspringer disse retningslinjer af en generel konsens og indeholder viden om bedste praksis i Europa. Derfor bør europæiske retningslinjer afløse sektorvise, nationale eller regionale retningslinjer, også fordi vi så tvinger producenterne af fødevarer til at anvende præcis denne bedste praksis og indføre disse metoder.

Fødevareproduktionen i Europa er meget alsidig. Det er nødvendigt, at forordningerne giver en vis grad af fleksibilitet. Derfor bør der være mulighed for undtagelser fra bestemmelserne i disse forordninger. Parlamentet vil gerne begrænse disse undtagelser til regioner med en geografisk vanskelig placering og til regioner med forsyningsvanskeligheder samt til traditionelle fremstillingsmetoder og levering til lokale markeder.

Metoderne til godkendelse af undtagelserne bør udformes enkelt. Parlamentet kan dog ikke godkende en generalfuldmagt til Kommissionen om i komitologiproceduren at kunne ændre bilagene til denne forordning om fødevarehygiejne, som afstikker de principielle rammer for hygiejniske bestemmelser. Teoretisk ville det være muligt at ændre alle bilag igen dagen efter vedtagelsen af forordningerne. En sådan regulering er heller ikke i overensstemmelse med ånden i det gode samarbejde mellem Parlamentet og Kommissionen.

Fremgangsmåden ved forordningen om særlige hygiejnebestemmelser bør imidlertid være anderledes. I disse bilag diskuteres detailspørgsmål vedrørende hygiejnisk adfærd, og her skal der hurtigt gennemføres tekniske udviklinger ved en ændring af komitologiproceduren. Vi har derfor også fjernet bestemte områder - definition, godkendelse af bedrifter, mærkning osv. - fra bilagene og optaget dem under artiklerne, der så, hvis de skal ændres, kun kan ændres i lovgivningsproceduren. Men for de andre bestemmelser - det tilslutter jeg mig - bør komitologiproceduren gælde.

Til en af de vigtige punkter ved behandlingen af forordningen om særlige hygiejnebestemmelser hører kapitlet jagt. Diskussionen herom i Parlamentet var meget hektisk. Vi har nu stillet et forslag, som også får støtte fra Kommissionen. Vi skal naturligvis acceptere, at der er nationale særegenskaber, at der har udviklet sig traditioner inden for jagt, og disse er nu optaget i forslagene, således at vi egentlig kan gå ud fra, at vi trods alt kan garantere sundhedsmæssigt forsvarligt kød fra vildt. Hermed bør især også de eksisterende traditioner bevares.

Jeg mener, at vi med disse forslag og med forslagene om dyresundhedsmæssige bestemmelser for produktion og markedsføring af animalske fødevarer har skabt et vigtigt grundlag for forbedring af de fødevareretlige bestemmelser. Jeg vil især gerne takke hr. Kindermann for hans fremragende betænkning. Bestemmelserne om import af fødevarer er så godt fremstillet dér, at jeg vil spare Dem for yderligere forklaringer. De aktuelle forordninger er efter min mening et godt grundlag for udvidelsen af forordningen om officiel fødevarekontrol. Den venter jeg meget længselsfuldt på, for vi vil behandle den meget hurtigt.

  Kindermann (PSE), ordfører. - (DE) Hr. formand, den aktuelle pakke af forordningsforslag omfatter en revision og en forenkling af hele EU-fødevarelovgivningen. I det forordningsforslag, som jeg er ordfører for, handler det om særlige dyresundhedsmæssige bestemmelser for animalske produkter og import heraf fra tredjelande med det formål at forhindre udbredelsen af dyresygdomme ved markedsføringen af disse produkter. For øjeblikket reguleres dette område af syv forskellige direktiver. I henhold til det foreliggende forordningsforslag skal de dyresundhedsmæssige bestemmelser nu udformes mere gennemskueligt, og de eksisterende direktiver skal sammenfattes i én forordningstekst. Jeg bifalder i den forbindelse udtrykkeligt, at Kommissionen har valgt forordningen som retligt instrument for fremover at sikre en ensartet anvendelse af bestemmelserne i hele EU samt i tredjelandene.

Alt i alt støtter jeg forslaget, selv om jeg vil anføre en principiel kritik af det. Kommissionen har mange steder benyttet sig af proceduren i henhold til artikel 11, det vil sige reguleringsproceduren som led i komitologien. Det er ikke usædvanligt, og det er heller ikke noget særligt. Netop inden for sygdomsbekæmpelse er det rigtigt og vigtigt, at Kommissionen kan reagere hurtigere og bedre på ny videnskabelig viden og uforudsete situationer uden hver gang at skulle indlede en langvarig lovgivningsprocedure. I det aktuelle tilfælde går anvendelsen af komitologiproceduren, som Europa-Parlamentet deltager utilstrækkeligt i, efter min mening lidt for vidt. Jeg har derfor anført tilføjelser nogle steder i forordningsteksten, måske også præciseringer, som angiver visse kriterier.

For det første må undtagelser kun godkendes, hvis sygdomssituationen tillader det, og hvis niveauet for dyresundhedsbeskyttelse på ingen måde påvirkes heraf. For det andet skal det handle om kontroller, der ikke er annonceret på forhånd, og som finder sted med uregelmæssige intervaller. For det tredje skal alle yderligere elementer ved opstilling af tredjelandelister, også den personalemæssige situation hos kontrolmyndighederne og pålideligheden ved de informationer, som myndighederne i tredjelandene har formidlet, tages med i betragtning.

Derudover har jeg medtaget to nye forslag i min betænkning. For det første skal både medlemsstaterne og myndighederne i tredjelandene på opfordring forelægge en rapport om de gennemførte kontroller for Kommissionen, hvoraf især kontrolfrekvensen, typen af de fundne mangler og overtrædelser samt de sanktioner, som de ansvarlige myndigheder har indledt, fremgår. De retlige rammers effektivitet - det ved vi alle - afhænger jo i høj grad af de gennemførte kontroller, og for at sikre en effektiv anvendelse af kontrollerne i medlemsstaterne er det nødvendigt med sådanne udførlige kontrolrapporter. De er også en hjælp for Kommissionen til straks at kunne reagere på bestemte svage punkter. For det andet bør Kommissionen udarbejde en liste med kategorier for eventuelle overtrædelser af denne forordning, deres gennemførelsesforskrifter eller beskyttelsesforanstaltninger og til enhver tid bedømme, om disse skal straffes strafferetligt eller forvaltningsretligt af de ansvarlige nationale myndigheder. Hvis bestemmelserne i forordningen overtrædes, skal sanktionerne fastlægges så ensartet som muligt for alle medlemsstater. Det går ikke, at der for den samme forseelse straffes anderledes i medlemsstat nr. 1 end i medlemsstat nr. 2. Dette problem, som sikkert er endnu mere påtrængende på andre områder end i det aktuelle tilfælde, skal der arbejdes grundigt med.

Med mit forslag ønsker jeg at tage et første skridt, selv om Kommissionen har signaleret over for udvalget, at en sådan fremgangsmåde rent juridisk ikke kan bruges i praksis for øjeblikket. Jeg er alligevel overbevist om nødvendigheden heraf, og mine kolleger i udvalget har også bekræftet mig heri. Til slut vil jeg gerne takke Kommissionen for det konstruktive samarbejde, og jeg håber, at det bliver ved på den måde.

  Lucas (Verts/ALE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi. - (EN) Hr. formand, på vegne af Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi vil jeg lykønske både hr. Schnellhardt og hr. Kindermann med deres arbejde. Udtalelsen fra Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi om Schnellhardt-betænkningen, som jeg var ordfører for, handler primært om behovet for ensartede foranstaltninger til fødevaresikkerhed og praksis vedrørende internationalt salg af sådanne fødevarer. Udvalget har derfor forsøgt at præcisere, at anvendelsesområdet for alle bestemmelser skal gælde for eksport såvel som forbrug og salg på hjemmemarkedet.

Vi ønsker også at udvide medlemskredsen til den foreslåede Stående Levnedsmiddelkomité, så den kommer til at omfatte eksperter, der repræsenterer offentlige myndigheder og forbrugergrupper. Det er helt forkert, at Kommissionens beslutning af 18. maj 2000, der definerer sammensætningen af stående udvalg, specifikt udelader forbrugergruppers repræsentation i disse udvalg. Det har helt klart stor betydning, at disse udvalg får forbrugernes tillid og i sandhed er aktørernes udvalg. Det er derfor helt afgørende, at forbrugergrupperne opnår en form for repræsentation.

Med hensyn til hygiejnebestemmelserne for animalske fødevarer ønsker Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi en større indbygget fleksibilitet, specielt med hensyn til slagterier. Vi har derfor foreslået, at der indføres gennemførelsesbestemmelser for at give plads til fleksibilitet i anvendelsen af HACCP-proceduren for regionale slagterier etableret i perifere og afsidesliggende regioner. Tidligere har strikte bestemmelser skabt unødvendige vanskeligheder for slagterier i EU's perifere og afsidesliggende regioner, ofte fordi de geografiske begrænsninger medfører unfair konkurrencevilkår, hvilket er til fordel for større virksomheder.

Men efterhånden som vi begynder at lære af f.eks. den britiske mund- og klovsygeepidemi, er det helt klart, at en af årsagerne til denne sygdoms store og hastige udbredelse netop var lukningen af lokale slagterier. Vi må ikke skabe flere lukninger på dette vigtige område, uanset hvor utilsigtet det måtte være.

Endelig synes jeg helt personligt, at hele denne bestemmelse er for ufleksibel for specielt de mindre virksomheder. Vi skal være opmærksomme på den ekstra byrde, vi pålægger de mindre virksomheder, og passe på ikke at vedtage en bestemmelse, der risikerer at underminere deres eksistens.

  MacCormick (Verts/ALE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked. - (EN) Hr. formand, jeg har den normalt ret kedelige opgave at meddele, at Retsudvalget har vurderet sagen og fundet den for let. Vi står her med et forslag, der er i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 37, og som er fuldt ud begrundet i den fælles landbrugspolitik, hvorfor det har det fornødne retsgrundlag. Selvfølgelig er det vigtigt, at vi diskuterer, om vi har det fornødne retsgrundlag. Nu diskuterer vi i konventionen og andre steder spørgsmålet om, at fællesskabsorganerne skal holde sig til deres kompetenceområder, og det glæder mig meget, at denne forordning står for kritikken.

Som hr. Kindermann sagde, er det også godt at samle denne komplekse regelsamling i en enkelt forordning, der giver en ensartet strategi for hele Fællesskabet. Jeg ville nok ikke have følt det helt retfærdig at tage Parlamentets tid, hvis det var det eneste punkt, men jeg har noget mere at tilføje. Som fru Lucas netop sagde, hænger importen af animalske produkter, der er beregnet til konsum, nøje sammen med det ulykkelige udbrud af mund- og klovsyge, der ramte Det Forenede Kongerige. Som De ved, blev min egen valgkreds, Dumfries og Galloway, særligt hårdt ramt.

Vi kunne undgå nogle af disse farer, hvis vi, som fru Lucas foreslog for et øjeblik siden, satsede mere på lokal produktion til lokalt forbrug. Det er helt afgørende, at vi med indførelsen af disse meget nødvendige love ikke skaber større behov for overdreven transport af dyr. Jeg håber, at det også vil komme i betragtning.

Hvis jeg har overskredet grænserne for Retsudvalget, har jeg i det mindste ikke overskredet tiden.

  Piétrasanta (Verts/ALE) , ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi. - (FR) Med hensyn til Kindermann-betænkningen finder vi, at den er af vital betydning, og det er ærgerligt, at denne forordning ikke som Kommissionens fire andre forslag indgår i proceduren med fælles beslutningstagning.

Faktisk baserer forslaget til forordning sig på artikel 37, som er en artikel om fælles landbrugspolitik. Det drejer sig om at fastlægge mere rationelle regler for at undgå smitte af avlsdyr via produkter af animalsk oprindelse, som indeholder patogene stoffer. Vi husker alle den mund- og klovsygeepidemi, som hærgede i Europa for kort tid siden, og den krise, det skabte i landbruget, hovedsageligt i Det Forenede Kongerige. De første undersøgelser bekræfter, at smitten skyldes import af fødevarer af animalsk oprindelse fra tredjelande, som blev brugt til svinefoder.

Hvad angår veterinærpolitiets krav til produktion og handel med fællesskabsprodukter, er der grund til at foretage en nøje og regelmæssig opfølgning på de producerende regioners sundhedstilstand. Den statslige kontrol og EU-inspektionerne skal have karakter af stikprøver. For at råde over passende midler må vi overveje - som hr. Kindermann har sagt - hvilket antal dyrlæger, vi har brug for i medlemsstaterne samt på Det Europæiske Levnedsmiddelkontor i Dublin. Desuden skal vi med vores juridiske foranstaltning tage hensyn til ansøgerlandene. Det er nødvendigt at ensrette sanktionerne.

Hvad angår import fra tredjelande, skal der gælde samme bestemmelser som for EU-medlemslandene. Imidlertid må alt for strenge hygiejneregler ikke fremstå som handelsbarrierer. Hvis det er tilfældet, burde det være muligt at foretage justeringer, samtidig med at man fortsat holder sig forordningens oprindelige målsætning for øje.

Vi støtter Kindermann-betænkningen, som bidrager med de nødvendige detaljer til Kommissionens forslag.

  Ayuso González (PPE-DE). - (ES) Hr. formand, jeg synes, at det ville være uretfærdigt ikke at rose den indsats, Kommissionen har ydet for at opfylde hvidbogens mål om at forenkle og tydeliggøre lovgivningen og fjerne alle ulemperne ved en lovgivning, der er spredt på 17 direktiver. Desuden er de forslag, den har stillet os, forholdsvis gode og meget gennemarbejdede, og jeg tror, at alle de involverede sektorer har indrømmet dette.

Jeg vil også gerne fremhæve de to ordføreres indsats, for fødevarekæden er lang, og det var derfor et stort område, og de har været nødt til at studere og skabe konsensus om talrige ændringsforslag, der - det er jeg sikker på - vil forbedre projektet.

Disse lovbestemmelser er baseret på kontrol af fødevaresikkerheden fra jord til bord med det formål at sikre forbrugeren de bedst mulige garantier. Jeg støtter alt det, de to ordførere har sagt. Et af de centrale punkter i den fremtidige lovgivning er den obligatoriske gennemførelse af HACCP i alle fødevarevirksomheder, inklusive primærsektoren.

Risikoanalyse og kontrol med kritiske punkter blev udtænkt med henblik på anvendelse i fødevareindustrien, og det har uden tvivl betydet et stort fremskridt, hvad angår fødevarehygiejnen. Men sandheden er, at mange små virksomheder endnu ikke har været i stand til at sætte det i værk. Netop fordi det endnu ikke anvendes i hele forarbejdningsindustrien, og fordi systemet udelukkende er tiltænkt industrien, bør det ikke udbredes til primærsektoren på nuværende tidspunkt.

Primærsektoren er allerede forpligtet til at overholde de såkaldte retningslinjer for bedste praksis, som er en ordning, der har samme mål som det, der søges opnået via HACCP, og som er mere tilpasset denne økonomiske sektors karakteristika. Og hvis der har været problemer, er det ikke, fordi der mangler regler, men fordi de ikke bliver overholdt. Jeg siger ikke, at primærsektoren i fremtiden skal overholde HACCP-bestemmelserne, men de skal tilpasses den ustabilitet, der kendetegner landbruget og kvægbruget. Gennemførelsen af disse regler bør betragtes som en væsentlig fødevaresikkerhedsforanstaltning, men den kan aldrig erstatte kontrollerne. Jeg synes, at man skal stå fast på dem, og at der skal anvendes den samme metode i alle landene.

De økonomiske aktører skal påtage sig ansvaret for, at fødevarerne er uskadelige, de skal sikre muligheden for sporing af disse og deres ingredienser, og de skal fastsætte procedurer til tilbagekaldelse i nødstilfælde.

Endelig vil jeg gerne påpege, at eksporten og især importen skal overholde hygiejnebestemmelserne, for i modsat fald vil usikkerheden komme til os udefra, mens vores virksomheder vil miste konkurrenceevne i forhold til dem, der ikke overholder kravene.

  Corbey (PSE). - (NL) Hr. formand, kære kolleger, hr. kommissær, i aften spiller fødevarer igen en fremtrædende rolle på vores dagsorden. Vi har gjort store fremskridt i de sidste to år. Fødevarer skal være sikre, og tillid er i den forbindelse væsentlig. Forbrugere må kunne stole på, at fødevarer, der er produceret i andre medlemsstater, er sikre og opfylder kravene til hygiejne. Derfor støtter jeg kraftigt Kommissionens forslag. Det er godt at skabe omfattende rammer for fødevarehygiejne og for hygiejne på veterinærområdet. Det er godt at samle al lovgivning i én pakke. Jeg giver også hr. Schnellhardt en velment kompliment. Denne betænkning har krævet mange timers arbejde og mange timers drøftelser.

Jeg fremsætter ikke desto mindre syv kommentarer.

For det første er der lagt en hel del vægt på procedurerne omkring hygiejne. De krav, der i sidste ende skal være opfyldt, er dermed kommet noget ud af syne, og det er ærgerligt. Jeg synes, at de resultater, vi sigter mod med lovgivningen, skal være tydelige.

Hvad angår procedurerne og arbejdsmåderne, er nogen fleksibilitet efter min mening tilladt. Der er flere veje, der fører til Rom.

For det andet må vi være klar over, hvad det er, vi foretager os. Vi ved, at følelserne let bringes i kog, når det gælder fødevarer. Mod globalisering, mod storproduktion, for lokal produktion og for tradition. Det er ofte berettigede følelser. Politikerne kan og må ikke ignorere disse følelser. Vi må være klar over, at strengere og skarpere regler ofte kun kan efterleves af større virksomheder. Skarpere regler stimulerer industriel produktion, men forbrugere nærer netop mistillid til industriel produktion. Detaljerede regler virker således på denne baggrund mod hensigten. Vi må desuden skabe plads til nationale kulturer. Fleksibilitet er derfor ønskeligt ved anvendelsen af kodekser for bedste praksis. For os er der ingen grund til på forhånd at finde europæiske kodekser bedre end de nationale kodekser. Der skal være mulighed for at vælge. Vi skal først og fremmest tænke på, at disse kodekser i sidste ende ikke er andet end hjælpemidler. I den forbindelse er spørgsmålet, om HACCP skal anvendes inden for landbruget. HACCP er ikke udformet til landbrugsbedrifter. Streng anvendelse af HACCP-principperne ville gøre det af med enkeltmandsvirksomheder og familievirksomheder. Også her gælder, at HACCP er et hjælpemiddel. En måde, hvorpå man kan lave mad på en forsvarlig måde. Det er ikke noget mål i sig selv.

For det tredje er der jagten. Uden tvivl er det et punkt, som der er lagt ekstremt stor politisk vægt på. Til jagt i mindre målestok kan de nationale bestemmelser efter vores opfattelse anvendes. Men her gælder der dog visse grænser. Vi er ikke tilhængere af, at hele afsnit II undtages, når det drejer sig om privat og lokalt forbrug. Hvis der efter en kontrol ikke er nogen foruroligende kendetegn, kan små leverancer til lokale markeder efter vores opfattelse få samme behandling som privat forbrug.

For det fjerde vil jeg sige noget om tredjelande. Vi må garantere, at importerede fødevarer er lige så hygiejniske som fødevarer, der er produceret her. Og det kræver ærlig og god kontrol. Men fødevaresikkerhed må ikke være noget skalkeskjul for protektionisme. Fødevaresikkerhed er en global opgave. Udviklingslandene må vi støtte, så de netop prioriterer sikkerhed.

For det femte skal ansvaret være tydeligt. For borgere og for politikere, men bestemt også for virksomheder og deres arbejdstagere. Uddannelse af arbejdstagere er efter min mening vigtig. Årlig efteruddannelse kan være nyttig. I løbet af beslutningsprocessen kan der laves lidt om på dette ændringsforslag. Arbejdstagere, som stærkt kritiserer manglende hygiejne, må ikke selv blive offer for det. Og det er ændringsforslaget om indberettere.

For det sjette vil jeg komme ind på, hvor detaljeret bestemmelserne skal være. Vi må tænke på levnedsmiddelhygiejnens mål. De mennesker, som tilrettelægger og kontrollerer fødevareproduktionen, er kvalificerede. De europæiske politikere behøver ikke udtale sig om antallet af fliser på væggen hos slagteren henne på hjørnet. Vi har i mellemtiden også en mening om emballagen for toskallede bløddyr. Vi ved, hvordan toskallede bløddyr beholder deres vitalitet. Men ærlig talt er det ikke derfor, jeg er blevet politiker.

Jeg kommer nu til min sidste politiske betragtning. Vi må spørge os selv, om dette nu er vejen frem. Skal vi beskæftige os med sådanne detaljer i Parlamentet? Vi støtter hr. Schnellhardts ændringsforslag om komitologi, men jeg vil allerede nu sige, at vi ikke må beskæftige os med alle de tekniske detaljer i Parlamentet. Det må vi overlade til Kommissionen, som kan bistås af sagkyndige fra Fødevaresikkerhedsautoriteten. Jeg foreslår, at vi tænker over dette punkt endnu en gang inden andenbehandlingen.

Endnu en gang tak til hr. Schnellhardt og tak for Deres opmærksomhed.

  Paulsen (ELDR). - (SV) Hr. formand, jeg bøjer mig for ordførerne, der har gjort et godt stykke arbejde - kvalificeret, dygtigt og velgennemtænkt. Jeg er meget glad for, at primærproduktionen er inkluderet, og at vi nu endelig dækker hele fødekæden. Jeg er også meget glad for, at det primære producentansvar atter er præciseret i fødevarelovgivningen. Vi kommer ingen vegne med ren "politimagt", hvis ikke mennesker selv tager ansvaret for deres virksomhed, arbejde og egne handlemåder.

Jeg er personligt meget glad for hr. Schnellhardts kompromisvilje, der har betydet, at vi nu har artikel 4, stk. 4 (ændringsforslag 31), som gør det muligt at bevare Europas uendelige mangfoldighed af traditionel mad på markedet, uden at enkelte medlemsstater dermed får mulighed for at omgå bestemmelserne og stemple samtlige egne produkter som traditionelle.

Med denne formulering har vi også sørget for, at det ikke kun handler om produktion i mindre målestok. En del af Europas vigtigste fødevareeksport består faktisk af traditionelle oste og skinker m.v., der kræver særlige produktionsmetoder uden dermed at være farlige.

Jeg er meget glad for, at vi har fået vedtaget dette afsnit, for det ville være forfærdeligt, hvis vi fik en fødevarelovgivning i Europa, som kun var til gavn for Nestlé og McDonalds.

Til slut vil jeg understrege, at jeg også er meget glad for, at vi er nået frem til fornuftige og holdbare kompromiser for jagten. Jeg bor midt i skoven i Sverige, og jeg ville næsten ikke turde vende hjem, hvis det var kommet elgjægerne for øre, at jeg havde forbudt elgjagten. Det er et meget følsomt spørgsmål, og jeg synes, at vi har fundet et godt kompromis, som både fasanjægere og elgjægere kan leve med.

  Sjöstedt (GUE/NGL). - (SV) Hr. formand, Jeg vil også takke hr. Schnellhardt for hans arbejde med et meget omfattende og kompliceret område. Det store antal ændringsforslag viser jo også, at slutproduktet kommer til at se noget anderledes ud end det, som Kommissionen først foreslog.

På et område havde Kommissionens forslag skabt store problemer, hvis det var blevet vedtaget, nemlig med hensyn til håndtering af kød fra vildtlevende vildt. Kommissionens forslag kunne have påvirket jagten samt butikssalget af kød fra vildt i stærk negativ retning. Jeg tror, at vi med de ændringsforslag, som udvalget nu har vedtaget, har undgået disse risici.

Det er også vigtigt at sørge for, at man kan bruge de nationale kontrolmodeller til at nå det fælles mål - en god fødevarehygiejne. Derfor er jeg særlig taknemmelig over, at man har taget hensyn til, at kødet fra vildtlevende vildt kan kontrolleres på forskellige måder, at vi har forskellige klimaforhold, og at vi derfor skal have forskellige nedkølingstider, samt endelig at uddannelsen også kan organiseres på forskellige måder.

  Esclopé (EDD). - (FR) Hr. formand, hr. kommissær, kære kolleger, for at reformere fællesskabslovgivningen på levnedsmiddelhygiejneområdet - 17 direktiver er her omfattet - anvender Kommissionen princippet om ansvar hos levnedsmiddelsektorens arbejdsgivere.

At dette princip finder anvendelse på landbrugsfødevareindustrien, som bespiser millioner af forbrugere, accepterer jeg fuldt ud. Men direktivet angriber hele primærproduktionen - afgrøder, opdræt, jagt og fiskeri - som man vil pålægge et obligatorisk sporbarhedssystem. Hvordan kan man stille sig personligt ansvarlig for en svamp, som er plukket i skoven, eller en fisk, som er fanget i floden? Det synes at være temmelig urealistisk.

Forordningens artikel 1 om anvendelsesområde fastslår, at disse bestemmelser ikke finder anvendelse på hverken primærproduktion af fødevarer til privat brug eller på hjemmelavede fødevarer til privat forbrug. Vi må udvide denne foranstaltning til at omfatte forsyninger til lokale markeder og salg af naturprodukter fra primærproduktionen.

Disse lokale produkter - bær og svampe - bidrager til regionernes image, styrker deres identitet og gastronomiske omdømme og fremmer den grønne turisme, som er uundværlig for landbrugsøkonomien. Det er arbejdspladser og traditionelle arbejdsmetoder, som står på spil.

Med hensyn til vildt og vildtkød, som leveres direkte fra jægeren til forbrugeren eller detailhandleren, skal det betragtes som en traditionel fødevareproduktion, som skal underlægges særlige handelsmetoder. Hvad angår spiralis, forekommer ændringsforslag 92 os at være overdrevet, eftersom nedfrysning eller stegning ved mere end 65°C dræber parasitten.

De ansvarlige myndigheder i de enkelte medlemslande er de bedst placerede til at vurdere situationen og udstede de forskrifter, som sikrer en passende beskyttelse af forbrugeren. Lad os genfinde fornuften ved at fremme et mere smidigt system i betragtning af de mange forskellige geografiske og klimatiske forhold snarere end at lukke os inde i en stiv lovgivning, som kun kan føre til blindgyder og stærk utilfredshed.

  Grossetête (PPE-DE). - (FR) Hr. formand, fødevareskandaler har de seneste år alt for tydeligt belyst problemerne med en uklar ansvarsfordeling. Derfor er det vigtigt at opstille klare og præcise regler på området, samtidig med at man forenkler lovgivningen, men at forenkle lovgivningen betyder ikke at sænke kravene. Tværtimod.

Vi må således definere det ansvar, som påhviler producenterne, nemlig overholdelse af reglerne, sporbarhed for produktet og en forudgående risikoanalyse. Producenterne er garanter for levering af kvalitetsfødevarer og et tillidsvækkende produkt. Ja, det er nogle store krav, men disse krav er kun med til at forbedre produkternes image.

Forbrugeren har også et ansvar, han skal kunne benytte sit frie valg, hvilket giver informationen og forbrugerorganisationerne en stor rolle på området.

Ud over de tekster, som vi har fået fremlagt, vil jeg virkelig ønske, at EU træffer beslutning om at lancere en informations- og oplysningskampagne om de nødvendige hygiejneforanstaltninger i hjemmet. Det er små ting i dagligdagen, som kan fjerne risiciene, nemlig f.eks. at rengøre sit køleskab, opbevare produkterne ordentligt, følge temperaturangivelserne for opbevaring osv.

Og myndighederne har et ansvar, de skal iværksætte en streng kontrol af produktion, bearbejdning og markedsføring og indføre effektive sanktioner i tilfælde af overtrædelser, ikke kun over for de involverede parter, men også over for de medlemsstater, som ikke overholder fællesskabslovgivningen. Sagt på en anden måde skal vi være yderst strikse.

Endelig foregår der utallige drøftelser om vildtkød. Det er selvfølgelig vigtigt at sikre kvaliteten af produktet, og vi ved, at procedurerne varierer fra et medlemsland til et andet. Vi må have tillid til de professionelle, det vil sige jægerne, som er fuldt ud i stand til at bedømme det slagtede vildts tilstand.

Jeg slutter af med, hr. formand, at sige, at vi må understrege, at den europæiske fødekæde er en af verdens sikreste, og at vi ganske enkelt skal kunne opfylde vores medborgeres forventninger.

  Whitehead (PSE). - (EN) Hr. formand, jeg vil kort kommentere en række ændringsforslag, der har givet anledning til en del bekymring.

Ændringsforslag 31 omhandler virksomheder, der benytter traditionelle produktionsmetoder, eller som ligger i afsides områder. Vi kan alle finde sådanne eksempler. Det har jeg set i Det Forenede Kongerige, hvor folk forsøger at forvalte vores oksekødsordning. Vi bør forsvare dette ændringsforslag, da det tydeligt præciserer, at sådanne produkter ikke må have nogen skadelig indvirkning på fødevarehygiejnen. Henvisningerne til HACCP-systemet i ændringsforslag 9 er tolerante og ikke obligatoriske, og det er noget, som de små virksomheder kan leve med.

Som hr. Goodwill nok forventer, vil jeg nu kommentere ændringsforslag 18 af Goodwill/Bernier om at undtage jægere fra disse bestemmelser. Det er acceptabelt for den enkelte jæger, der spiser eller videregiver det vildt, som han har skudt eller fanget. Men der er forskel på den ædle nordiske jæger, der bestiger de fjerneste tinder i jagten på en ensom elg - det billede, som hr. Sjöstedt forsøger at male - og sammenslutningerne af blegfede forretningsmænd, der jager på engelske godser og forsyner markedet med en stor mængde ukyndigt nedlagte fugle og andre typer af vildt.

Jeg mener, at der er en forskel, når vildt nedlagt under sådanne omstændigheder sælges til en butik eller en restaurant. Den store begavelse, Oscar Wilde, beskrev det engelske jagtbroderskab som "det usigelige på jagt efter det uspiselige". Det har jeg ikke noget imod, men når det "usigelige" begynder at falbyde det "spiselige", skal hygiejnereglerne overholdes, sådan som det fremgår af denne forordning.

Jeg kan overhovedet ikke se nogen grund til, at der her skal gøres en undtagelse, så noget, der starter som en lille uskyldig distributionskanal, ender som endnu en forsyningskilde. Vi skal beskytte jægerens ret til at jage, men vi skal ikke sikre ham en ubeskyttet adgangsvej til detailsalgsstederne.

  Pesälä (ELDR). - (FI) Hr. formand, kære kolleger, jeg vil også gerne kort komme ind på jagtspørgsmålet. Mit synspunkt er nemlig, at i nogle medlemsstater betyder jagt et anseeligt tilskud til middagsbordet. F.eks. jages der i mit land 2.000.000 stk. småvildt og 100.000 stk. storvildt, og der er 300.000 jægere, hvilket betyder meget. Vildt sælges selvfølgelig også i butikkerne eller gives væk eller sælges til naboer og slægtninge.

Nu er spørgsmålet, om det er fornuftigt, at EU begynder at regulere den form for aktivitet, der ofte bygger på tillid og bekendtskab. Den sociale kontrol er ligesom en garanti for kvaliteten, når en nærbutik køber kød fra en jæger i salgsøjemed. I anliggender som dette bør rimeligheden bevares. Ændringsforslag 82 får således min varme støtte i hr. Schnellhardts betænkning.

  Fiebiger (GUE/NGL). - (DE) Hr. formand, det aktuelle forslag til Rådets forordning, hvori de dyresundhedsmæssige bestemmelser udformes mere gennemskueligt, og de eksisterende direktiver sammenfattes i én tekst, er efter min opfattelse et yderligere skridt hen imod en forenkling af landbrugspolitikken på dette område og især også en retlig begrundelse for kontrollen med de forskellige aktiviteter. Jeg håber i hvert fald, at det bliver realiseret sådan. Jeg vil dog udtrykkeligt give min tilslutning til, at den videnskabelige forskning i undersøgelse af animalske produkter for f.eks. BSE og mund- og klovsyge hos levende dyr kan videreføres og også betales. Høje nye tekniske og organisatoriske standarder skal kunne bruges, det vil sige, at de også skal kunne betales. Dermed sigter jeg også udtrykkeligt på importen af fødevarer fra tredjelande. Samtidig - og hermed når jeg frem til slutningen - skal de talrige forbrugerbeskyttelsesorganisationer støttes med den nødvendige seriøsitet.

  Farage (EDD). - (EN) Hr. formand, selv om jeg er en blegfed nålestribet forretningsmand, der gerne skyder vildt på klapjagter, vil jeg koncentrere mig om det faktum, at der her er tale om en deregulering, hvor 17 hygiejnedirektiver erstattes af ét. Denne forordning er langt mere vidtgående end de direktiver, den erstatter. Den udvider specielt omfanget af artikel 3 i direktiv 93/43/EØF om de såkaldte HACCP-principper. Risikoanalysen og de kritiske kontrolpunkter blev udviklet af NASA i 1960'erne for at skaffe astronauterne ekstra rene fødevarer. Ukontrollable kropsfunktioner kan være en meget ubehagelig oplevelse i en rumdragt! Men HACCP er et sikkerhedsstyringssystem, der er udviklet til meget avanceret fødevarebehandling.

Dette rumaldersystem er nu ved at blive gjort obligatorisk i hele EU. Alene i Det Forenede Kongerige vil det påvirke 300.000 virksomheder og antageligt koste 2 milliarder engelske pund blot for SMV.

Noget, der er udviklet til en sofistikeret teknologibaseret organisation, er ikke hensigtsmæssigt for Joe's Cafe i Lewisham High Street eller Jean Dupont's bistro i rue de la Révolution i Marseille.

Tidligere på året besøgte jeg på Parlamentets vegne de lokale fødevaremarkeder sammen med en ekspert i fødevaresikkerhed. Jeg fandt snesevis af grundlæggende mangler vedrørende levnedsmiddelhygiejne. Dér og alle andre steder mangler man fortsat at overholde de grundlæggende bestemmelser i direktiv 93/43/EØF. Hvorfor laver Kommissionen så endnu flere love? Disse teknokrater er helt uden kontakt med virkeligheden. De er gået i kredsløb og landet på en anden planet, ligesom de astronauter, som HACCP-systemet oprindeligt var tiltænkt. Alene af den grund bør Kommissionen ikke lave flere love herom. Der er ingen grund til at komplicere tingene yderligere. Hvis parlamentsmedlemmerne vedtager denne forordning, er det et bevis for, at de også bor på en anden planet.

  Lisi (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, man må så afgjort bifalde Kommissionens bestræbelser på at forenkle retsgrundlaget ved at gå fra 17 direktiver til en forordning. Men netop fordi det drejer sig om en forordning, hr. kommissær, ved De bedre end mig, at det er et spørgsmål, der skal behandles med forsigtighed, eftersom en forordning gælder med det samme, og eftersom det er selve forordningens natur at harmonisere - og jeg vil næsten sige ensrette - alle procedurerne inden for et så omfattende område som EU og inden for gastronomi- og fødevaresektoren, der - og det må vi aldrig glemme - også udgør en stor del af vores kontinents kultur. Jeg er således enig i, at det er nødvendigt at harmonisere, men vi skal huske at behandle spørgsmålet med forsigtighed.

Der er tre spørgsmål, som jeg især gerne vil gøre opmærksom på. Det første spørgsmål, som ordføreren allerede har behandlet grundigt i betænkningen, drejer sig om de lokale specialiteter. Det er produkter, som har en historie, ikke bare når det gælder produkterne selv, men også når det gælder fremstillingsprocesserne. Det er ikke tilstrækkeligt at begrænse dem til geografiske områder eller lokale markeder, for det er egentlige produkter, som man skal være særligt opmærksom på.

Det andet spørgsmål drejer sig om den primære sektor, som bestemt ikke er fuldstændig dækket af denne forordning, men som på en vis måde er reguleret. Når det gælder den primære sektor, er situationen anderledes, ikke mindst for sektorens små og mellemstore virksomheder. Jeg har stillet et ændringsforslag, som jeg beder Dem om at støtte, og som i det mindste tager sigte på en reduktion af de administrative og bureaukratiske konsekvenser med hensyn til dokumenternes opbevaring. Når der er tale om grøntsager, er det uforståeligt, at dokumenterne skal opbevares i fem år.

Det tredje spørgsmål - der er desuden også vildtspørgsmålet, som jeg hurtigt vil nævne, og som jeg dog mener, at man har fundet en fornuftig løsning på - er uddannelsen. Det er rigtigt at sørge for, at de erhvervsdrivende inden for fødevaresektoren hele tiden uddannes. Også i den forbindelse skal vi dog undgå at udvide spørgsmålet, så det med urette også kommer til at omfatte kvaliteten, der er noget helt andet. Uddannelsen skal handle om hygiejne og ikke andet.

  Patakis (GUE/NGL). - (EL) Hr. formand, det ville i hvert fald være naivt at hævde, at årsagen til den ynkelige tilstand på fødevareområdet er manglen på moderniserede direktiver. De allerede eksisterende overtrædes i øvrigt allerede åbenlyst.

Inden vi skrider til noget som helst lovgivningsindgreb eller andre emner af teknisk karakter, er det nødvendigt, at vi bliver klar over årsagerne til forringelserne, fordrejningerne og de negative ændringer af ikke blot fødevareprodukterne, men af hele fødekæden.

Administrationen af fødekæden efter superprofitternes og den ublu fortjenestes love er hovedårsagen til den forringede fødevarekvalitet. Så længe produktionen intensiveres, så længe fødekæden er underkastet ledelse og kontrol af sektorens store multinationale selskaber, der bestemmer produktionsmåden og fødevarernes kvalitet, vil der i hvert fald ikke kunne gives nogen garanti for forbrugernes sundhed.

Problemet er politisk. Kun en fjernelse af kapitalismens profit som højeste mål for produktionsprocessen kan eliminere anvendelsen af ulovlige og farlige produktionsformer, bearbejdning og handel med dårlige fødevarer. I modsat fald fisker vi myggen op af kruset og sluger kamelen på bekostning af den offentlige sundhed.

  Müller, Emilia Franziska (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, hr. Schnellhardt har fremlagt to fagligt velfunderede betænkninger, som forbedrer Kommissionens forslag om fødevarehygiejne betydeligt. Fremover skal producenterne og de personer, der videreforarbejder fødevarer, dokumentere alle produktions- og forarbejdningstrin. Denne forpligtelse inkluderer også anvendt foder og dyrenes sundhedstilstand. Forbrugerne i EU får dermed mulighed for i fremtiden at spore fødevarer og deres bestanddele fra forretningen tilbage til producenten. Der sikres altså en gennemsigtig produktionskæde både i store bedrifter og i små og mellemstore virksomheder.

Jeg vil i den forbindelse især gerne komme ind på de små og mellemstore virksomheder i kødforarbejdningsindustrien. I EU er der ca. 150.000 slagterivirksomheder med i alt mere end 1 million beskæftigede og en årlig omsætning på ca. 60 milliarder euro. Det er netop disse små virksomheder, der sikrer den lokale nærforsyning og opretholder mangfoldigheden i produktiviteten i landdistrikterne. Med håndværksmæssig snilde fremstiller de lokale specialiteter og bidrager dermed væsentligt til delikatesseforretning Europa. Den tætte kontakt til forbrugerne skaber tillid til kvaliteten og produkternes sikkerhed. Derfor skal vi især være opmærksomme på de små virksomheders strukturer og udarbejde egnede, praktisk anvendelige lovbestemmelser for disse virksomheder, som skaber uddannelses- og arbejdspladser til mange mennesker i Europa.

Sammen med ordføreren har jeg stillet et ændringsforslag, som vedrører den såkaldte en-plads-slagtning på slagterierne, for ud over bestemmelserne for slagtelinjer på store slagterier skal der også tages hensyn til virkeligheden i små håndværksvirksomheder. En-plads-slagtning kan ved passende omhu og faglig viden gennemføres på en hygiejnisk upåklagelig måde. Derfor beder jeg om Deres støtte til ændringsforslag 133.

  Arvidsson (PPE-DE). - (SV) Hr. formand, jeg er elgjæger i det nordlige Sverige. Hvis ikke vi hvert år jager elge, vil elgbestanden hurtigt vokse med flere trafikdræbte mennesker og langt større skader på skovene til følge.

Når vi i september måned starter jagten om morgenen, er der ofte kuldegrader, og klimaet på denne årstid svarer nogenlunde til temperaturen i et køleskab og nogle gange endda til temperaturen i en fryser. På min hjemegn findes der fra et miljømæssigt synspunkt ikke noget bedre køleskab for jægeren end naturens eget kølerum.

Jo større EU bliver, jo vanskeligere bliver det at opstille detaljerede regler gennem EU-bestemmelser. EU's direktiver skal være gode i alle dele af EU. Det skal være muligt at tilpasse bestemmelserne efter forskellige forhold. Medlemslande, der gennemfører velfungerende inspektionsrutiner for vildtkød, inden det slippes ud på markedet, skal kunne beholde deres regler.

I mit hjemland har politikere, der ønsker at skabe en opinion imod et europæisk samarbejde, udnyttet dette direktivforslag til at mistænkeliggøre EU som en trussel imod traditionel jagt. Det er vigtigt at understrege, at de tager fejl. EU har nemlig ingen retlige beføjelser til at regulere jagten til egen husholdning eller håndteringen af vildt til privat forbrug.

Det understreger yderligere behovet for, at jagtbestemmelser i almindelighed skal vedtages i henhold til subsidiaritetsprincippet. Med hr. Schnellhardts indsats er afsnittet om vildt i dette direktiv blevet rigtig godt.

  Redondo Jiménez (PPE-DE). - (ES) Hr. formand, hr. kommissær, Parlamentet vil her til morgen udtale sig om den lovgivningspakke, som skal sikre fødevarehygiejnen i almindelighed og fastsættelsen af særlige regler for produkter af animalsk oprindelse i særdeleshed. Denne nye lovgivning bygger på det uomgængelige behov for at sikre fødevaresikkerheden fra bord til jord i forlængelse af de initiativer, der er blevet vedtaget i de sidste måneder for at give forbrugeren de bedst mulige garantier.

Her vil jeg gerne lykønske ordføreren, som har gjort en stor indsats for at skabe konsensus med alle grupperne, og som efter min mening har lavet en fremragende betænkning, samt Kommissionen, fordi den har stillet et rimeligt afbalanceret forslag.

Men et af de centrale punkter i den fremtidige lovgivning er den obligatoriske gennemførelse af HACCP-risikoanalyser og kritiske punkter i alle fødevarevirksomheder. Gennemførelsen af HACCP-bestemmelserne bør dog betragtes som en supplerende sikkerhedsforanstaltning, der ikke kan erstatte de officielle kontroller. HACCP-systemet bør ikke for øjeblikket udbredes til primærsektoren, da dette system udelukkende er udtænkt for industrien. Primærsektoren er allerede forpligtet til at overholde de såkaldte retningslinjer for bedste praksis, hvis formål er det samme som det, der søges opnået via HACCP-systemet, og som er mere tilpasset denne økonomiske sektors karakteristika, og som vi ikke bør dublere.

De forskellige fødevarekriser, der har været, gør det nødvendigt med en styrkelse af hygiejnebestemmelserne for at genvinde forbrugernes tillid, hvilket Europa-Kommissionen behørigt har medtaget i sit forslag, og det vil utvivlsomt blive forbedret af Europa-Parlamentet med vedtagelsen af dets ændringsforslag om grundlaget for traditionelle produkter, vildt osv., som allerede er blevet nævnt af de medlemmer, der har talt før mig.

De økonomiske aktører skal fortsat påtage sig ansvaret for at sikre, at fødevarerne er uskadelige, og at fødevarerne og fødevareingredienserne kan spores, samt fastsætte procedurer for tilbagekaldelse i nødstilfælde. Alle sektorerne bør udarbejde kodekser for bedste praksis for at få retningslinjer for fødevaresikkerheden. På den anden side skal såvel importen som eksporten overholde de samme bestemmelser.

(Formanden fratog taleren ordet)

  Byrne, Kommissionen. - (EN) Hr. formand, jeg er glad for at deltage i aftenens debat og fremsætte mine konklusioner om de tre betænkninger vedrørende fødevarehygiejnepakken.

Det har krævet mange bidrag fra parlamentsmedlemmerne at nå dertil, hvor vi er i dag. Først vil jeg oprigtigt takke alle de medlemmer, der har arbejdet utrætteligt med denne opgave - i særdeleshed hr. Schnellhardt og hr. Kindermann samt medlemmerne af Miljøudvalget og flere andre udvalg, der har leveret værdifulde bidrag.

Det er næsten to år siden, forslagene blev vedtaget. Nogen vil måske kalde det en langsommelig proces. Men gør man det, ignorerer man ikke blot sagens betydning, men også det arbejde, som Parlamentet samtidig har haft med beslægtede initiativer - i særdeleshed forslaget om en generel fødevarelovgivning samt oprettelsen af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, der nu gennemføres ved forordning nr. 178/2002.

Miljøudvalget og flere andre udvalg har behandlet en lang række ændringsforslag. Men jeg er ikke kun taknemmelig over kvantiteten af Parlamentets arbejde, men i særdeleshed også over kvaliteten af resultaterne, som jeg finder fremragende.

Størstedelen af ændringsforslagene handler om redaktionelle og tekniske forbedringer. Mange ændringsforslag bringer også vores forslag på linje med den nyligt vedtagne forordning nr. 178/2002. Jeg glæder mig over disse ændringsforslag, der er vigtige og fornuftige forbedringer af vores tekster.

Jeg vil gerne have lov til at starte med den første af hr. Schnellhardts betænkninger - om de horisontale foranstaltninger, der dækker hele fødevaresektoren.

Først vil jeg kommentere det tilbagevendende spørgsmål om komitologi. Det glæder mig, at Parlamentet kan acceptere, at Kommissionen kan vedtage gennemførelsesbestemmelser under komitologiproceduren. Jeg er imidlertid skuffet over, at ændringsforslag 30 forsøger at fjerne Kommissionens mandat til at indrømme undtagelser fra forordningens bilag. Kommissionen har allerede dette mandat, og jeg ser ikke nogen grund til, at det ikke skulle fortsætte, og derfor kan jeg ikke acceptere ændringsforslag 30. Parlamentsmedlemmerne ved måske allerede, at jeg betragter komitologi som en vigtig form for sekundær ret, med hvilken man på kort tid kan få foranstaltninger omsat til lov, mens Parlamentet altid kan benytte sig af sin "droit de regard". Hvis Parlamentet har brugt denne ret i forbindelse med en lov, som jeg har været ansvarlig for, vil jeg respektere det. Jeg bliver til en vis grad ofte skuffet over Parlamentets syn på komitologiproceduren, selv om den godt kunne ændres, reformeres og moderniseres.

Bilagene til forordningen er tekniske og skulle derfor kunne vedtages gennem komitologiproceduren. Jeg kan derfor ikke acceptere ændringsforslag 28, 29, 58 og 59.

HACCP-systemet har allerede fremkaldt stærke følelser. En række ændringsforslag lægger an til at få gennemført dette system på bedriftsniveau. Det er overdrevent ambitiøst, og jeg må derfor forkaste ændringsforslag 8, første del af ændringsforslag 9 samt ændringsforslag 35, 37, 38 og 67.

Anden del af ændringsforslag 36 og 104 ville kræve af fødevarevirksomhederne, at de opbevarer dokumentation om HACCP-systemet i lang tid. Det er ikke acceptabelt, da vi skal foreslå realistiske foranstaltninger vedrørende dokumentationen for små virksomheder.

Det er udelukkende virksomhedslederne inden for fødevarebranchen, der har ansvaret for HACCP-systemet, og derfor kan vi ikke acceptere ændringsforslag 108.

Fleksibilitet i forbindelse med fødevarehygiejne er et emne, der ligger mig meget på sinde. I hele EU er der gamle kulturelle traditioner vedrørende fødevarer og fødevaretilberedning, og dem ønsker jeg at beskytte og fremme, hvorfor jeg har tilstræbt at få det med i lovgivningen.

Kommissionens forslag indeholder derfor en procedure, der skal sikre den fornødne fleksibilitet, så alle sådanne traditioner kan bevares. Jeg glæder mig over den generelle accept heraf. Jeg vil forsøge så vidt muligt at tage hensyn til forslagene i ændringsforslag 31 og 32 og foretage de nødvendige redaktionelle ændringer.

Vores forslag omhandler oprettelse af retningslinjer for bedste praksis, som fødevarevirksomhederne kan bruge til at få den bedst mulige fødevarehygiejne. Jeg glæder mig over de ændringsforslag, der kan medvirke til at afklare procedurerne for, hvordan sådanne retningslinjer skal oprettes, samt de ændringsforslag, der pointerer, at sådanne retningslinjer skal være frivillige instrumenter. Men jeg må forkaste ændringsforslag 47 og 48, der ville pålægge fødevarevirksomhederne eller Kommissionen unødvendige forpligtelser.

Hvad angår registrering af fødevarevirksomheder, er jeg glad for at kunne tage hensyn til forslagene om fleksibilitet i registreringsproceduren. Men hvad angår spørgsmålet om sporbarhed, så mener jeg, at det fuldt ud er dækket i forordning nr. 178/2002. Jeg må derfor forkaste ændringsforslag 53.

Ændringsforslag 13 om støtte til udviklingslandene finder jeg meget interessant. Det er et vigtigt emne, der kræver stor omtanke. Jeg er nødt til at forkaste dette ændringsforslag, men bemærk venligst, at det er en sag, som jeg vil vende tilbage til.

Jeg må også afvise ændringsforslag 69, 71, 76, 77, 83, 89, 92, 93, 95, 101 og 105, fordi de kan have en negativ indvirkning på mindre virksomheder. Ligeledes må jeg afvise ændringsforslag 5 og 14, anden del af ændringsforslag 16, 53, 55 og 107, da de allerede er omfattet af andre dele af fællesskabsretten, samt ændringsforslag 39, da det allerede er behandlet i ændringsforslag 6.

Jeg ønsker klart at skelne mellem de pligter, som tilhører virksomhedslederne inden for fødevarebranchen, og de pligter, som tilhører de kompetente myndigheder. Ændringsforslag 55 er ikke i overensstemmelse med dette mål, og det må derfor forkastes.

De øvrige ændringsforslag er enten helt eller delvist acceptable efter redaktionelle ændringer.

Nu vil jeg gerne kommentere hr. Schnellhardts betænkning om hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer.

Spørgsmålet om kød fra nedlagt vildt skiller sig ud fra alle andre. Vores forslag har åbenbart fået en del til at bruse med fjerene! Jeg kan forsikre parlamentsmedlemmerne om, at vi med dette forslag ønskede at skabe pragmatiske regler og bevare traditionerne i de enkelte medlemsstater, således at jægeren fortsat kan levere små mængder kød fra nedlagt vildt til forbrugeren eller den lokale detailhandel.

Vi havde bestemt ikke til hensigt at blande os i det private forbrug. Jeg er taknemmelig over de bestræbelser, der er gjort for at finde den rette balance, og jeg mener, at det i det store hele er lykkedes.

Kort fortalt kan jeg acceptere følgende ændringsforslag vedrørende vildt: ændringsforslag 90, 92, 94 til 97, 129, 13 samt første del af 130.

Ændringsforslag 91 overlapper imidlertid forordning 178/2002, og derfor må det forkastes. Jeg er også nødt til delvist at forkaste ændringsforslag 85 samt ændringsforslag 132, da de ikke er forenelige med andre ændringsforslag, som jeg kan acceptere.

Jeg må også afvise følgende ændringsforslag - enten på grund af en mulig negativ indvirkning på små virksomheder eller på grund af overlapning af andre dele af fællesskabsretten: Det drejer sig om ændringsforslag 17, 33, første del af 35, 38, 44, første del af 45, 55, 58, 65, 69, 91, 101 og 116.

Jeg må også afvise ændringsforslag 8, da det blander de forpligtelser, som virksomhedsledere inden for fødevarebranchen skal overholde, med de forpligtelser, som de kompetente myndigheder skal overholde. Det gælder også delvist for ændringsforslag 10, fordi det udvider forslagets anvendelsesområde for meget med hensyn til særlige garantier for salmonella i kød, samt for sidste del af ændringsforslag 13, der vil kompromittere Kommissionens initiativret.

De resterende ændringsforslag er enten helt eller delvist acceptable efter redaktionelle ændringer.

Til slut vil jeg kommentere hr. Kindermanns betænkning om dyresundhed som en konsekvens af konsolideringen af hygiejnebestemmelserne.

Det glæder mig, at der er stor opbakning til forslaget med et beskedent antal ændringsforslag. Der er imidlertid seks ændringsforslag, som jeg ikke kan acceptere. Det gælder bl.a. ændringsforslag 4 om BSE, da der allerede findes en omfattende lovgivning, der tager højde for dette BSE-krav, og det er hverken nødvendigt eller god retlig praksis at gentage det.

Ændringsforslag 5 om sporbarhed er allerede dækket af artikel 3, stk. 2, litra a), og det er allerede inkluderet i lovgivningen om dyresundhed. Jeg vil kunne acceptere ændringsforslaget, hvis udtrykket "menneskers sundhed" erstattes med "dyresundhed", da mund- og klovsyge ikke udgør en risiko for mennesker.

Ændringsforslag 8 og 9 omhandler overtrædelser og offentliggørelse af resultater. Det handler om nærhedsprincippet, og derfor bør det være op til den enkelte medlemsstat. Der er ingen hensyn til folkesundheden, og det er ikke muligt at lave en udtømmende liste over overtrædelser af bestemmelser vedrørende dyresundheden. Hvis man forsøger på det, vil man uvægerligt komme til at glemme nogen. Om nødvendigt skulle der være tale om en bredspektret tilgang. Jeg vil imidlertid opfordre medlemsstaterne til i de nationale gennemførelsesbestemmelser at stræbe efter det gennemsigtighedsniveau, der sigtes efter i ændringsforslagene.

Jeg har store problemer med ændringsforslag 12 om undtagelser for udviklingslandene. Hvis reglerne gøres strengere end dem, der er fastsat af OIE, så skal det være for at sikre, at dyresundhedssituationen i EU ikke bringes i fare. Man vil træde sig selv over tæerne ved at tillade mildere regler for udviklingslandene. Derfor kan jeg ikke acceptere ændringsforslag 12.

Med hensyn til ændringsforslag 16 blev systemet for hurtig varsling oprettet af hensyn til folkesundheden og ikke med det formål, der nævnes i dette ændringsforslag. I sådanne tilfælde vil Kommissionen normalt forelægge medlemsstaterne et udkast til afgørelse om at indstille importen af de pågældende animalske produkter. Endvidere vil medlemsstaternes veterinærtjenester straks blive advaret af Kommissionen og modtage detaljerede oplysninger om risikopartier, hvorfor det ikke er nødvendigt med deltagelse i systemet for hurtig varsling.

Bortset fra disse seks ændringsforslag er der to ændringsforslag, som jeg kun delvist kan acceptere. For det første, med hensyn til ændringsforslag 7 om uanmeldt inspektion og bøder, så er jeg enig i, at der skal være bestemmelser om uanmeldte officielle kontroller, men ændringsforslaget begrænser sådanne kontroller til uanmeldte inspektioner. Det vil være tilstrækkeligt at ændre ordlyden, så nogle kontroller kan være uanmeldte.

For det andet, hvad angår ændringsforslag 11 om bistand og indberetning af resultater, så gentager første sætning artiklens punkt 1, hvorfor den bør slettes. De andre ændringsforslag kan helt eller delvist accepteres efter redaktionelle ændringer.

Jeg vil nu detaljeret kommentere ændringsforslagene til de tre betænkninger. Hvad angår Schnellhardt-betænkningen om levnedsmiddelhygiejne, kan Kommissionen helt eller delvist acceptere følgende ændringsforslag efter redaktionelle ændringer: 1 til 4, 6, 7, 9 til 12, 15 til 27, 31 til 34, 36, 40 til 46, 49 til 52, 54, 56, 57, 60 til 66, 68, 70, 72 til 75, 78 til 82, 84 til 88, 90, 91, 94, 96 til 100, 102, 103 og 106. Kommissionen kan ikke acceptere følgende ændringsforslag: 5, 8, 13, 14, 28 til 30, 35, 37 til 39, 47, 48, 53, 55, 58, 59, 67, 69, 71, 76, 77, 83, 89, 92, 93, 95, 101, 104, 105, 107 og 108.

Hvad angår Schnellhardt-betænkningen om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer, kan Kommissionen acceptere følgende ændringsforslag efter redaktionelle ændringer: 1 til 7, 9 til 16, 18 til 32, 34 til 37, 39 til 43, 45 til 54, 56, 57, 59 til 64, 66 til 68, 70 til 90, 92 til 100, 102 til 115, 117 til 131, 133 og 134. Kommissionen kan imidlertid ikke acceptere følgende ændringsforslag: 8, 17, 33, 38, 44, 55, 58, 65, 69, 91, 101, 116 og 132.

Hvad angår Kindermann-betænkningen, kan Kommissionen helt eller delvist acceptere følgende ændringsforslag efter redaktionelle ændringer: 1 til 3, 6, 7, 10, 11, 13 til 15 og 17. Kommissionen kan imidlertid ikke acceptere følgende ændringsforslag: 4, 5, 8, 9, 12 og 16.

Jeg håber også, at medlemsstaterne vil forstå ræsonnementet bag beslutningerne om at forkaste eller ændre nogle af udvalgenes ændringsforslag.

Til slut vil jeg gentage min oprigtige tak til alle, der har deltaget i denne kæmpeopgave. Fødevarehygiejnepakken er endnu et vigtigt skridt i vores gennemgang af fødevarelovgivningen i bestræbelserne på at give de europæiske forbrugere så sikre fødevareressourcer som muligt.

  Formanden. - Forhandlingen under ét er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen kl. 11.30.