15. Salmonella, zoonoser og fødevarebårne zoonotiske agenser
Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om følgende betænkninger:
- A5-0119/2002 af Paulsen for Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om overvågning af zoonoser og zoonotiske agenser, om ændring af Rådets beslutning 90/424/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 92/117/EØF (KOM(2001) 452 - C5-0372/2001 - 2001/0176(COD));
- A5-0120/2002 af Paulsen for Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om bekæmpelse af salmonella og andre fødevarebårne zoonotiske agenser og om ændring af Rådets direktiv 64/432/EØF, 72/462/EØF og 90/539/EØF (KOM(2001) 452 - C5-0373/2001 - 2001/0177(COD)).
Paulsen (ELDR), ordfører. - (SV) Hr. formand, jeg vil først og fremmest takke skyggeordførerne og andre fra Miljøudvalgets uformelle fødevaresikkerhedsgruppe for et godt samarbejde. Naturligvis var også Kommissionens initiativ med i begge betænkninger.
Jeg vil først kommentere overvågningsdirektivet. Det er nødvendigt at skabe et klart og tydeligt billede af zoonosesituationen i Europa. Vi taler her om de fødevareskandaler, som vi er truet af, og senest gjaldt det en akrylamidalarm i Sverige. Vi må imidlertid huske på, at selv om alle disse alarmrapporter er alvorlige nok, så er de faktisk mere alvorlige i psykologisk forstand end for den fysiske folkesundhed.
Den store trussel fremover er det sædvanlige, det som mennesker har levet med i millioner af år, og som den tredje verden fortsat lever med. Den mest almindelige årsag til dødelighed blandt spædbørn er fortsat infektionssygdomme og diarréer.
For os i den rige verden er det antibiotikaresistensen, der bliver det store problem. Stadig flere af vores enkle infektioner har en tendens til atter at blive alvorlige. Der er en risiko for, at vi, hvis vi ikke - og vi burde have bremset op for 20 år siden, det er altså allerede sent, måske tilmed for sent - radikalt og hurtigt kan reducere antallet af infektioner og antibiotikakure, så er vi snart tilbage på oldemors tid, hvor næsten alle kvinder måtte føde fire børn, for at to af dem kunne overleve til voksenalderen. Problemet er størst for børn og unge. Derfor er jeg meget taknemmelig over, at vi nu skal kortlægge antibiotikaresistensen hos de zoonoser, som vi sporer i Europa.
I dag kan man læse af statistikken, at salmonellasmitte og andre former for smitte via levnedsmidler af animalsk oprindelse har en svagt faldende tendens, mens smitte via vegetabilske produkter faktisk er stigende. Derfor er jeg meget påpasselig med, at man også tager de vegetabilske fødevarer med, når man f.eks. undersøger et udbrud.
Det allervigtigste i overvågningsdirektivet er, at vi får fælles normer, så de indsamlede oplysninger er sammenlignelige på tværs af landegrænserne. Vi skal have en standardiseret kontrol, rapportering og håndtering. Jeg vil også minde om, at den nye teknik faktisk burde gøre god rapportering hurtigere og mere enkel, så vi ikke behøver at vente i to et halvt år for at få afklaret situationen. Der er ofte behov for en hurtigere indsats, så myndigheder, producenter og borgere kan informeres på et relativt tidligt stadium. Det er nok det vigtigste element i overvågningsdirektivet.
Kontrolforordningen er måske mere kontroversiel. Kommissionens forslag var meget blødt og forsigtigt og synes at tage hensyn til, at visse medlemsstater har den opfattelse, at salmonella omtrent er i samme klasse som en mild forkølelse. Denne holdning findes. Andre medlemsstater rammes af salmonellapanik af den type, som man finder i mit eget land.
Denne panik er ikke så mærkelig. For omtrent 50 år siden blev vi ramt af verdens største - eller i hvert fald den største statistikførte - salmonellakatastrofe nogensinde. Efter det begyndte Sverige at prøve på at gøre noget ved problemet, hvilket er en naturlig følge af katastrofer.
Det tog vores land 25-30 år at få indført et velfungerende system. Det er gået hurtigere for Norge og Finland, der har kunnet kopiere den svenske model. Den svenske model giver os erfaring, men den er formentlig ikke tilstrækkelig i sig selv og kan ikke anvendes overalt. Sverige er et lille, tyndtbefolket og åbent land, hvilket måske gjorde det lettere for os at gøre noget ved problemet.
Jeg synes, at forslaget er meget forsigtigt, og at man "lister" rundt om problemet. Jeg havde forventet en mere kontant udmelding fra Kommissionens Generaldirektorat for Sundhed og Forbrugerbeskyttelse i dette spørgsmål. For det første omfattes ikke alle salmonellaformer af betydning for folkesundheden. Det er underligt, at man i visse situationer kun medtager to typer, selv om de tegner sig for 80% af sygdomstilfældene hos mennesker i dag. Eller rettere sagt, det gjorde de i går. Hvad sker der med de resterende 20%? Hvorfor ikke medtage alle typer, der påvirker eller truer folkesundheden, når man alligevel skal kontrollere salmonella? Hvordan kan Kommissionen vide, hvilken type salmonella der "eksploderer" i morgen? Bliver det Skt. Paul, Hadar eller noget helt tredje?
Vi har et utal af invasive salmonellatyper, der påvirker folkesundheden. Derfor er det meget vigtigt for mig, at formuleringen "af betydning for folkesundheden" er med, og at alle typer medtages.
Der mangler også dyrearter i Kommissionens forslag. Jeg ved, at jeg for en sikkerheds skyld har medtaget alle former for kreaturer, men jeg vil fortsat kæmpe for at få medtaget grise og kalve, der opdrættes intensivt, da vi alle ved, at der bruges antibiotika i farligt store mængder. Vi ved også, at denne form for opdræt giver både zoonostiske bakterier og andre bakterier, der er fuldstændigt resistente over for antibiotika.
Der findes desuden enkle og praktiske omstændigheder, hvor det, selv om vi kunne holde avlsdyrene og staldene helt rene, ikke hjælper en døjt, hvis ikke også foderet er rent. Vi ved f.eks., at en meget stor smittekilde for salmonella aruba er brasiliansk soja. Vi ved, at salmonella normalt dør ved 67 graders varme. Aruba har derimod på 10 år hævet sin overlevelsestemperatur til 68 grader. Vi skal nok ikke tro, at vi en dag bliver helt risikofri, eller at denne kamp er vundet én gang for alle. Det handler faktisk om liv. Om livsformer som på enkelte områder er lige så intelligente som os, selv om intelligensen måske ikke sidder samme sted og kommer til udtryk på samme måde.
Jeg vil derfor opfordre plenarforsamlingen til at støtte mine to betænkninger, sådan som de med et bredt flertal blev vedtaget i Miljøudvalget.
Redondo Jiménez (PPE-DE). -(ES) Hr. formand, først vil jeg gerne lykønske Kommissionen med det meget afbalancerede forslag, den har stillet, såvel i direktivet som i forordningen, om kontrol og overvågning af zoonoser, der skal stemmes om i morgen her i Parlamentet. Det er spørgsmål af stor betydning for alle EU's lande. Og for nogle af landene i EU er de ikke kun af stor betydning, men af særdeles stor betydning.
Jeg vil gerne give udtryk for min bekymring over resultatet af afstemningen om den betænkning, der blev forelagt i Miljøudvalget, eftersom den efter min mening fører til en overdreven bekymring for at sikre forbrugernes sundhed. Vi bekymrer os alle om de sundhedsmæssige følger af salmonella - og det har vores ordfører netop sagt - og især lande som Spanien, Grækenland, Italien, Portugal og Frankrig, som er udsat for denne fare på grund af antallet af kvæg, der kan smittes som følge af nogle gennemsnitstemperaturer, der er gunstige for udviklingen heraf og på grund af en række andre omstændigheder, som er sagen uvedkommende.
Jeg forstår dog ikke, at nogle lande i EU under påskud af at forsvare forbrugernes interesser støtter udbredelsen af kontrol- og overvågningsforanstaltninger for agenser, der ikke kan overføres til mennesker, det vil sige ikke zoonostiske agenser, som ikke falder inde under disse lovgivningers anvendelsesområde. De eneste typer af salmonella, der berører mennesker, er salmonellaenteritiris og salmonellatifimurium, hvorfor det at udvide fællesskabslovgivningen til andre typer - der er mere en et dusin - efter min mening kun kan betyde handelsmæssige konsekvenser, der vil straffe nævnte lande i EU og de små producenter. Produktionen mod nord, hvor incidensen af salmonella er næsten nul på grund af de klimatiske forhold, vil ikke blive berørt.
Jeg beder Dem derfor alle, mine damer og herrer, om at støtte det forslag, som Gruppen for Det Europæiske Folkeparti har stillet, og som medtager opfattelsen hos mange af de lande, der har udtalt sig i denne henseende i alle de forhandlinger, der finder sted, såvel i Ministerrådets arbejdsgrupper som i Kommissionens arbejdsgrupper. Dette ændringsforslag sikrer forbrugernes sikkerhed, da det medtager alle de fremskridt, der er foreslået af Europa-Kommissionen, og det straffer ingen. Jeg beklager, at den betænkning, der blev vedtaget af Miljøudvalget, overhovedet ikke har taget hensyn til de lande, der især bliver berørt, og jeg håber, at denne situation bliver bragt i orden, om ikke i plenarforsamlingen i morgen, så med forhandlingerne på det næste Progress-råd i de forhandlinger, der skal finde sted i forbindelse med den fælles beslutningsprocedure, eftersom foranstaltningerne kun vanskeligt kan opnås.
Jeg beklager ligeledes, at der er en række områder, der ikke er blevet analyseret tilstrækkeligt af Parlamentet, f.eks. det, der står i forordningens artikel 9, som forudser et stop for handlen i de lande, hvis nationale kontrolprogrammer ikke bliver vedtaget. Dette initiativ kan give anledning til en situation med tydelig forskelsbehandling på handelsområdet. Den betænkning, der er vedtaget af Miljøudvalget, er efter min mening ikke blevet justeret tilstrækkeligt af alle landene, og den gentager ydermere den samme fejl.
(Formanden fratog taleren ordet)
Patrie (PSE). - (FR) Hr. formand, jeg vil gerne først og fremmest rette en tak til vores ordfører og lykønske hende med betydningen og kvaliteten af hendes arbejde.
De to forslag gentager nogle af forpligtelserne i hvidbogen om fødevaresikkerhed. De har til formål at sikre en bedre beskyttelse af de europæiske forbrugere imod mikrobiologiske risici i fødevarer. Man kan faktisk ikke undgå at være klar over, hvor meget de gentagne fødevarekriser, bl.a. i forbindelse med salmonella, har undermineret forbrugernes tillid til fødevaresikkerheden. Man kan derfor kun støtte vedtagelsen af de to tekster, som vi har fået forelagt i dag. Vi må i virkeligheden styrke overvågningen og kontrollen af de zoonotiske agenser af animalsk oprindelse for at reducere deres prævalens, samtidig med at vi understreger, at effektiviteten af den gældende lovgivning er blevet begrænset af det faktum, at nogle medlemsstater kun delvist gennemfører dem.
Kommissionens forslag er i det store og hele afbalancerede. Måske skal vi imidlertid gå et skridt videre på nogle områder. Således tror jeg ligesom ordføreren, at det ville være nyttigt at fastlægge kontrolprogrammer for alle serotyper af salmonella, som udgør en risiko for folkesundheden. Jeg ønsker ligeledes at understrege behovet for at sikre en snæver koordinering mellem Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets virksomhed og de nationale myndigheders arbejde for især at opnå et effektivt resultat af varslingstjenesten.
Hvad angår resistensen mod antibiotika, tror jeg som vores ordfører, at det er rigtigt at tillægge dette bekymrende fænomen den rette betydning. Der skal reklameres for en forsvarlig brug af antibiotika, og vi skal gennemføre de nødvendige undersøgelser om antibiotikaresistens.
Min gruppe støtter ligeledes det ændringsforslag, som sigter mod at tillade medlemsstater, som har opnået et højt beskyttelsesniveau, for en begrænset periode at forbyde markedsføring af importprodukter fra medlemslande, som endnu ikke har iværksat noget godkendt kontrolprogram inden for de fastsatte frister. Denne foranstaltning bliver reelt et ikke ubetydeligt incitament til harmonisering af det indre markeds sikkerhedsniveauer.
Jeg glæder mig over, at de gældende kontrolforanstaltninger er baseret på målsætninger, som skal realiseres hvert tredje år. Det gør det muligt at fastsætte ambitiøse, men realistiske krav. Lad os i den forbindelse sørge for ikke at gå til yderligheder ved at pålægge medlemsstaterne nogle tidsplaner, som de er ude af stand til at gennemføre. Kommissionen har på dette punkt forsøgt at finde en balance. Ligesom ordføreren forekommer det mig vigtigt, at der iværksættes en effektiv overvågning af zoonoserne og deres agenser i hele fødekæden inklusive dyrefoder. Min gruppe støtter ligeledes princippet om at inkludere planter i direktivets anvendelsesområde.
Endelig skal vi bestræbe os på en hurtig vedtagelse og iværksættelse af disse bestemmelser, som jeg er sikker på, vil bidrage til at genvinde de europæiske forbrugeres tillid til fødevarer.
Goodwill (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, det er en modig britisk politiker, der udtaler sig på dette område, efter at den tidligere britiske sundhedsminister Edwina Currie i 1988 udtalte, at de fleste britiske æg var smittet med salmonella.
Efter den bombe faldt forbruget af æg i Det Forenede Kongerige med 60%, og regeringen kastede sig ud i det, jeg mener må betegnes som en panikhandling, da de slagtede 2 millioner høns. Selv om der er sket fremskridt i bekæmpelsen af salmonella i Det Forenede Kongerige, er der stadig langt igen. Der er fortsat på årsbasis 15.000 eller 16.000 tilfælde af madforgiftning med salmonella i Det Forenede Kongerige, det vil sige en halvering i forhold til tidligere.
Dette er naturligvis ikke kun et problem i EU. I 1994 var der i USA et tilfælde med inficeret is, hvor næsten en kvart million mennesker blev syge. Som fru Paulsen siger, så har Sverige ført an i kampen, men landet har f.eks. fokuseret på varmebehandling af foder i stedet for at beskæftige sig med et så enkelt værktøj som slagtning af flokke. Vi hører naturligvis historier om svenskere, der tager på ferie til Spanien og falder på stribe af salmonellaforgiftning, fordi de ikke er vant til den konstante smittefare.
Det er sandt, at medlemsstaterne skal gøre fremskridt ved at etablere mere effektive nationale kontrolprogrammer, og vi skal samtidig sikre, at importerede produkter lever op til vores høje standarder. Vi skal også koncentrere kræfterne dér, hvor problemerne er, nemlig hos fjerkræ og især æg, der spises rå.
Svinekød er et mindre problem, og min bedstemor ville under alle omstændigheder sige, at enhver, der spiser råt svinekød, selv er ude om det. Infektioner hos kvæg og får er forsvindende lille, så vi kan roligt spise røde bøffer.
Modstanden i forbindelse med spørgsmålet om antibiotikaresistens er voksende. Det skal dog ikke få os til at haste et forbud mod brug af profylaktisk antibiotika igennem, fordi det kan få sygdommen til at eksplodere, hvilket kan medføre en stor stigning i den deraf følgende terapeutiske brug af antibiotika, og det kan forværre situationen.
Endelig hvad angår spørgsmålet om plantebaseret infektion, har dette måske forbindelse til stigningen i forbruget af økologiske fødevarer, da jeg kan forstå, at chancerne for at få en E. coli-infektion er 30 gange større.
Whitehead (PSE). - (EN) Hr. formand, jeg vil gerne lykønske fru Paulsen, min kollega under mange drøftelser om fødevaresikkerhed, med hendes arbejde med disse komplekse forordninger.
Når vi har defineret de generelle principper for en EU-lovgivning om fødevarer og etableringen af en fødevaresikkerhedsautoritet, der skal føre den overordnede kontrol med forslagene, er det absolut afgørende, at vi behandler detaljerne effektivt og omhyggeligt. Forordningerne vedrørende zoonoser, som fru Paulsen har brugt så meget tid på, udgør en slags byggesten til en effektiv og præventiv fødevarelovgivning i fremtiden. Det kan virke en smule overdrevet at omtale dem som byggesten, men de er den rette vej frem.
Der er vel stadig visse af os, der er betænkelige ved at udvide disse bestemmelser til at omfatte vegetabilske produkter, som kunne behandles mere hensigtsmæssigt via forordningerne inden for fødevarehygiejne frem for gennem disse ekstra overvågningsbestemmelser. Det er det eneste punkt, hvor jeg er en smule uenig med fru Patrie. Ellers tilslutter jeg mig også hendes bemærkninger.
Jeg føler, at ordføreren i forbindelse med generel opsporing og bekæmpelse af salmonella går den rette vej, da dette kan gennemføres på kryds og tværs af EU. Det er en nødvendighed for fødevareproducenterne og for borgerne. Hvis ikke sidstnævntes tillid genoprettes, er der ingen fremtid for førstnævnte. Vi ønsker, at den stigende antibiotikaresistens, som vi i øjeblikket ser hos zoonotiske organismer, kortlægges nøjagtigt. Jeg er ikke enig med hr. Goodwill i, at det skader mere, end det gavner. Det er ikke et spørgsmål om forebyggende medicin - det drejer sig om de andre, efter min mening, fejlagtige anvendelsesområder for antibiotika.
Byrne,Kommissionen. - (EN) Hr. formand, jeg er meget glad for at få lejlighed til at deltage i forhandlingen om de to betænkninger om zoonoser. Det er et eksempel på gennemførelsen af "fra jord til bord"-princippet, som er skitseret i hvidbogen om fødevaresikkerhed. Vores forslag er langt mere ambitiøse end det nuværende direktiv. For at sikre en effektiv gennemførelse af forslagene er det nødvendigt at give medlemsstaterne tilstrækkelig tid til at nå målene.
Betænkningerne er udarbejdet hurtigt. Først vil jeg gerne takke alle de medlemmer, der har været involveret i arbejdet med betænkningerne - især fru Paulsen og medlemmerne af Miljøudvalget, der har bidraget væsentligt til betænkningerne.
Vi ved, at borgerne går meget højt op i fødevaresikkerhed. Bekymringen over beskyttelsen mod zoonoser, overførsel af sygdomme fra dyr til mennesker, er stigende ikke blot i EU, men også i hele verden.
Det første forslag om overvågning af zoonotiske agenser danner grundlag for at øge kendskabet til tendenserne i og kilderne til disse patogener, understøtte mikrobiologiske risikovurderinger og vedtage foranstaltninger til risikostyring. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet vil uden tvivl få en fremtrædende rolle i processen.
Det andet forslag om bekæmpelse af salmonella har til formål at mindske de risici, denne agens indebærer for folkesundheden. Hvert år rapporteres over 150.000 tilfælde af salmonella hos mennesker i EU. Forordningen gælder for primærproduktionen, som er en væsentlig smittekilde.
Selv om visse medlemsstater har oplevet et fald i tilfælde hos mennesker efter indførelsen af strammere kontrolforanstaltninger, varierer situationen imidlertid meget. Kommissionen foretrak derfor en progressiv strategi for mindskelse af forekomsten af salmonella. Strategien er dog helt klart at sikre en høj standard af fødevaresikkerhed for forbrugerne i EU. Forekomsten af disse patogener skal reduceres.
Hovedindsatsen lægges på det vigtige patogen salmonella, hvor vi kender til effektive kontrolforanstaltninger allerede fra primærproduktionen. Hvis vores tiltag i dyrepopulationer viser sig effektive til at mindske tilfældene hos mennesker, kan andre patogener komme på tale i fremtiden.
Miljøudvalget drøftede mange ændringsforslag, og jeg er meget tilfreds med kvaliteten af de endelige forslag. Ændringsforslagene er primært af teknisk karakter og er en forbedring af forslagene. Jeg bifalder ændringsforslagene, der er væsentlige og rationelle.
Hr. formand, i stedet for at dvæle ved alle de ændringsforslag, som jeg med glæde accepterer, vil jeg i stedet koncentrere mig om de forslag, som Kommissionen finder problematiske.
Jeg vil starte med fru Paulsens første betænkning, der handler om direktivet om overvågning af zoonotiske agenser. Jeg kan acceptere de fleste ændringsforslag i betænkningen. Lad mig starte med komitologien. Jeg hilser godkendelsen af vores forslag om vedtagelse af gennemførelsesforanstaltninger velkommen. Jeg kan acceptere, at Kommissionen ud over Komitéen for Fødevaresikkerhed og Dyresundhed også skal bistås af komitéen for netværket vedrørende overførbare sygdomme. Det kan dog føre til visse forsinkelser i vedtagelsen af gennemførelsesforanstaltningerne.
Jeg kan også acceptere, at visse grundlæggende kriterier overføres fra bilagene til artiklerne. Jeg kan dog ikke acceptere, at der kræves systematisk høring af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet for alle overgangsbestemmelser eller før ændring af bilagene. Visse initiativer er administrative og kræver ikke videnskabelig ekspertise. Jeg kan derfor ikke acceptere ændringsforslag 22.
Det er alt for ambitiøst at forkorte medlemsstaternes tidsfrist til rapportering af deres overvågningsaktiviteter fra fem til tre måneder i betragtning af den tid, det tager at indsamle og bearbejde data. Erfaringer fra det nuværende rapporteringssystem viser, at fristen på fem måneder er optimistisk sat. Derfor afviser jeg den relevante del af ændringsforslag 20.
Systematiske mikrobiologiske undersøgelser i forbindelse med fødevarebårne udbrud er ikke altid mulig, hvis den mistænkte fødevare ikke længere er tilgængelig. Derfor kan jeg ikke acceptere ændringsforslag 18.
Jeg kan ikke støtte ændringsforslag 28-33, der udvider anvendelsesområdet for overvågningen af antimikrobiel resistens og afløser ændringsforslag 15 og 21. De andre ændringsforslag kan enten helt eller delvist accepteres med forbehold for redaktionelle ændringer.
Nu kommer jeg til forordningen om bekæmpelse af salmonella og andre fødevarebårne zoonotiske agenser. Jeg afviser ændringsforslag 10 om forkortelse af medlemsstaternes tidsfrist for rapportering af gennemførelsen af landenes kontrolprogrammer af de samme grunde, som jeg afviste direktivforslaget. Ligeledes afviser jeg ændringsforslag 27 om krav om systematisk høring af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet før vedtagelse af overgangs- eller gennemførelsesbestemmelser eller ændring af bilagene.
Den overordnede målsætning om på længere sigt helt at undgå zoonotiske agenser i foderstof- og fødevarekæden er urealistisk. Vi skal koncentrere os om at mindske risiciene ved zoonotiske agenser til et minimum. Jeg kan derfor ikke acceptere ændringsforslag 7.
Ændringsforslag 1 og 16 vil medtage vegetabilske produkter i kontrolforordningen, men det bør behandles under fødevarehygiejnepakken, som hr. Whitehead nævnte. Derfor afviser jeg ændringsforslag 1 og 16.
Det skal dog bemærkes, at eftersom jeg kan acceptere ændringsforslag 1, 6 og 12 i direktivforslaget om overvågning af zoonoser, er vegetabilske produkter dækket. Ændringsforslag 2 og 22 giver yderligere garantier ikke blot for salmonella, men muligvis også for andre zoonotiske agenser. Selv om yderligere garantier kan virke som et incitament for medlemsstaterne, vil en udvidelse til også at omfatte andre zoonotiske agenser end salmonella skabe flere handelshindringer. Desuden bør yderligere fødevaregarantier behandles under fødevarehygiejnepakken. Jeg afviser derfor ændringsforslag 2 og 22.
Det bringer mig til ændringsforslag 24 og sanktionsmulighederne over for medlemsstaterne. Sanktioner er et horisontalt spørgsmål og ikke kun for zoonoser. Kommissionen er ved at lægge sidste hånd på forslag til forordning om officielle foderstof- og fødevarekontroller, hvor spørgsmålet om sanktioner behandles. Jeg kan af den grund ikke acceptere ændringsforslag 24.
Ændringsforslaget til artikel 8 om forbud mod at anvende antibiotika i forebyggelsesøjemed eller som vækstfremmer blev forkastet af Miljøudvalget, som dog forkastede betragtningen med samme indhold. Ændringsforslag 37 begrænser kun brugen af antibiotika til terapeutiske formål. Kommissionen har allerede meddelt den fulde udfasning af brugen af antimikrobielle agenser som vækstfremmere. Kommissionen vil indhente en videnskabelig vurdering af de risici og fordele, der er ved brug af antibiotika i medicin til bekæmpelse af salmonella. På denne baggrund og af hensyn til konsekvensen afviser jeg ændringsforslag 3 og 37.
Ændringsforslag 36 og 38 og de relevante dele af ændringsforslag 29 og 32 om mål og foranstaltninger vedrørende æglæggere og slagtesvin kan accepteres, hvis prøveudtagningen for svin gennemgås, og eventuelt med en ny tidsplan for avlssvin og slagtesvin. Vi skal indhente en videnskabelig vurdering, før vi fastlægger yderligere mål for kalve, andet kvæg og får. Desuden skal yderligere mål vurderes på baggrund af erfaringerne med gennemførelsen af den nye forordning. Derfor afviser jeg de relevante dele af ændringsforslag 29 og 32.
Hvad angår ændringsforslag 35 om mål, er det tydeligt, at målene er nødvendige for zoonotiske serotyper af betydning for folkesundheden. Men ændringsforslaget går endnu længere, og det er ikke praktisk gennemførligt. Derfor afviser jeg den relevante del af ændringsforslag 35.
Ændringsforslag 33 kræver udryddelse af alle serotyper af salmonella af betydning for folkesundheden i fjerkræavlsflokke, i stedet for kun to serotyper. I betragtning af vores komplicerede erfaringer med det nuværende direktiv om zoonoser er dette mål alt for ambitiøst. Det er heller ikke i overensstemmelse med princippet om fleksibilitet for medlemsstaterne til at indføre de nødvendige kontrolforanstaltninger. Jeg kan derfor ikke acceptere ændringsforslag 33.
En forkortelse af tidsfristen for laboratorier til at indføre internationale standarder for kvalitetssikringssystemer er urealistisk i lyset af den tid, det tager at forberede og opnå akkreditering. Derfor afviser jeg ændringsforslag 26.
Ændringsforslag 25 indeholder krav om, at Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og Levnedsmiddel- og Veterinærkontoret skal inddrages aktivt i kontrollen med gennemførelsen af tilsvarende bekæmpelsesprogrammer i tredjelande. Kontrolprogrammer er i bund og grund et forvaltningsspørgsmål og hører ikke under Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets område. Derfor afviser jeg ændringsforslag 25. De andre ændringsforslag er enten helt eller delvis acceptable med forbehold af visse redaktionelle ændringer.
Jeg håber, Parlamentet forstår, hvad der ligger til grund for beslutningerne om at forkaste eller delvis acceptere nogle af ændringsforslagene. Parlamentet vil modtage en komplet liste over Kommissionens holdning til hvert enkelt ændringsforslag. Jeg er sikker på, at listen vil være at finde i mødeprotokollen.
Til slut vil jeg gerne gentage min tak til alle, der har deltaget i dette store arbejde. Forslagene om zoonoser udgør sammen med fødevarehygiejnepakken endnu et vigtigt skridt i vores gennemgang af fødevarelovgivningen og i vores bestræbelser på at sikre, at forbrugerne i EU har adgang til de sikreste fødevarer i verden.