Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning (A5-0121/2002) af de Roo for Europa-Parlamentets Delegation til Forligsudvalget om Forligsudvalgets fælles udkast til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om vurdering og styring af ekstern støj (PE-CONS 3611/2002 - C5-0098/2002 - 2000/0194(COD)).
De Roo (Verts/ALE), ordfører. - (NL) Hr. formand, fru kommissær, kære kolleger, nå ja, der er ikke længere nogen kolleger. Det er ærgerligt, for det er jo et vigtigt emne. Jeg vil i hvert fald takke mine kolleger fra de andre grupper, som har fulgt denne sag i de forløbne to år, nemlig fru Oomen-Ruijten fra de kristelige demokrater, hr. Maaten fra De Liberale og fru Scheele fra Socialdemokraterne. Jeg vil også takke hr. Provan, som var formand for delegationen i Forligsudvalget. Jeg vil ligeledes takke Kommissionen for det gode samarbejde. Det gode samarbejde under førstebehandlingen, andenbehandlingen og størstedelen af forligsfasen. Til sidst vil jeg også takke det spanske formandskab. Det har været meget konstruktivt og gjort det færdigt, som det belgiske formandskab efterlod.
I forligsfasen drejede det sig egentlig om tre vigtige emner. Dem vil jeg gennemgå.
Parlamentet anmodede om, at også de noget lavere støjniveauer blev målt. Det er vigtigt, fordi erfaringen i mit land har lært os, at hvis man kun måler de høje og de allerhøjeste niveauer, får man en spredning af støjen over meget større områder med noget mindre støj. Parlamentet har opnået omkring halvdelen af, hvad vi ville opnå. Det er simpelthen en succes.
Det andet punkt er målsætningen. Målsætningen er skærpet betydeligt. Ministerrådet taler kun om bekæmpelse af de negative virkninger. På almindeligt dansk hedder det opstilling af lydskærme langs med motorveje. Men erfaringen har lært, at man skal gå meget mere strukturelt til værks. Man skal gribe selve støjen an gennem f.eks. støjvenlige dæk eller støjvenlig asfalt. Dermed kan der virkelig opnås meget større fremskridt. Jeg er glad for, at Rådet omsider er gået med til, at målsætningen skal være at reducere støjen og ikke blot at bekæmpe og formindske de negative virkninger.
Til sidst det vigtigste og det mest omstridte punkt, nemlig forpligtelsen til, at der skal komme direktiver om de vigtigste støjkilder. Det drejer sig navnlig om vejtrafik, som under alle omstændigheder er den vigtigste støjkilde, flystøj, togstøj, men også støj fra udendørs maskiner og fra maskiner på fabrikker, hvorfra støjen trænger ud fra fabrikshallen. Parlamentet, og det var virkelig hele Parlamentet, anmodede om direktiver for også at gribe disse kilder an og ikke blot måle dem. Dette var slet ikke noget absurd krav. Allerede i 1992 stod der i det femte miljøhandlingsprogram, skrevet af Laurens Jan Brinkhorst som daværende højeste miljøtjenestemand, at Kommissionen i 1994 ville komme med et forslag om måling - forslaget er altså i sidste instans først kommet i 2000 - og at Kommissionen i 1995 ville fremlægge direktiver. Kommissionen har af en eller anden grund, måske kan den gøre rede for det, aldrig taget disse op af skrivebordsskuffen. Det eneste, Parlamentet nu har sagt, og heldigvis har Rådet tilsluttet sig det, er, at Kommissionen senest i 2006, altså 11 år senere, end den selv havde bebudet, skal forelægge dette datterdirektiv. I betragtning af betydningen af emnet støj, som beskæftiger en tredjedel af europæerne, de europæiske borgere, og det er endda i meget negativ forstand, vil jeg ikke være besværlig, og jeg håber, at Kommissionen allerede om halvandet år, således som vi har aftalt, vil fremlægge en slags grønbog om, hvordan vi nu skal videre i retning af disse datterdirektiver. Jeg håber i hvert fald, at vi på en række områder, som f.eks. for dækkene, ikke behøver vente fire år, før Kommissionen stiller nye forslag. Jeg vil lade det blive ved dette i betragtning af det sene tidspunkt.
Wallström,Kommissionen. - (EN) Hr. formand, det glæder mig meget, at miljøstøjsdirektivet, som Kommissionen foreslog i juli 2000, nu er nået til sidste trin i vedtagelsesprocessen. Støj er et alvorligt miljøproblem, der vedrører millioner af EU-borgere. Kommissionen er derfor godt tilfreds med, at der nu snart træder en ny lovgivning i kraft om bedre beskyttelse af de europæiske borgere, som er udsat for miljøstøj. Der findes allerede EU-lovgivning vedrørende støjkilder som motorkøretøjer, fly, udendørs maskiner og lignende.
Jeg vil gerne takke ordføreren, hr. de Roo, samt alle medlemmerne af Parlamentets delegation og Forligsudvalget. Jeg værdsætter hr. de Roos engagement i dette spørgsmål. Kommissionen har bemærket, at Deres institution har udvist stor interesse for lovgivning vedrørende støjkilder.
Selv om Kommissionen glæder sig over det fælles udkast, som Forligsudvalget nåede til enighed om den 8. april 2002, har vi alvorlige forbehold, hvad angår bestemmelserne i direktivets ændrede artikel 1. Derfor har Kommissionen vedtaget at fremsætte følgende erklæring:
Kommissionen noterer sig den ordlyd i artikel 1, som medlemmerne af Forligsudvalget for Europa-Parlamentet og Rådet er nået til enighed om. Kommissionen mener, at lovforslag til nedbringelse af støjemissioner fra alle hovedkilder bør stilles på grundlag af solide beviser, der understøtter forslagene. Dette er i tråd med den videnbaserede tilgang til politiske beslutninger, som er foreslået i det sjette miljøhandlingsprogram og godkendt af Europa-Parlamentet og Rådet. Et væsentligt element i den sammenhæng er de rapporter, som i henhold til direktivet kræves for medlemsstaterne på baggrund af harmoniserede støjindikatorer. Adgangen til sådanne data på tværs af Fællesskabet giver mulighed for en grunding vurdering af effekten af og fordelene ved de forskellige tiltag, inden der fremsættes forslag til fællesskabslovgivning.
Derfor vil Kommissionen i overensstemmelse med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab vurdere behovet for at stille nye lovforslag og forbeholde sig ret til at bestemme, hvorvidt og hvornår det er passende at stille eventuelle forslag. Dette er i overensstemmelse med Kommissionens initiativret ifølge traktaten, mens kravene i artikel 1, stk. 2, om fremsættelse af nye forslag inden for en given tidsramme ikke synes at tilgodese denne ret.
Det var den erklæring, Kommissionen ønskede at fremsætte.