Retur til Europarl-portal

Choisissez la langue de votre document :

 Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Forhandlinger
Onsdag den 3. juli 2002 - Strasbourg EUT-udgave

12. Den fælles fiskeripolitik
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om følgende betænkninger:

- A5-0176/2002 af Busk for Fiskeriudvalget om Kommissionens rapport om overvågningen af gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik (KOM(2001) 526 - C5-0008/2002 - 2002/2001(COS));

- A5-0228/2002 af Attwooll for Fiskeriudvalget om Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om alvorlige overtrædelser af reglerne i den fælles fiskeripolitik i 2000 (KOM(2001) 650 - C5-0197/2002 - 2002/2093(COS)).

 
  
MPphoto
 
 

  Busk (ELDR), ordfører. - Hr. formand, hr. kommissionsmedlem, Kommissionen har for nylig fremlagt reformforslaget om den fremtidige fiskeripolitik, og i det lys er Kommissionens rapport om overvågningen af gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, som min betænkning omhandler, et meget vigtigt redskab. Vi skal bruge alle de indhøstede erfaringer fra den hidtidige fiskeripolitik, så den fremtidige fiskeripolitik kan føre til nogle klare forbedringer. Forbedringer må der ske, for der er alt for mange huller i den hidtidige fiskeripolitik. Et af de klareste eksempler er FUP-programmerne, som ikke har muliggjort en effektiv kontrol med antallet af fiskerfartøjer, ikke har sikret den nødvendige reduktion af flåden og heller ikke har sikret en effektiv kontrol med flådens reelle kapacitet. Visse medlemsstater har undladt at overholde deres forpligtelse til at underrette Kommissionen om deres fartøjers fiskeriindsats eller har kun gjort det lejlighedsvis i den periode, som Kommissionens rapport omhandler.

Der er desværre meget stor indbyrdes forskel på den måde, hvorpå medlemsstaterne opfylder betingelserne og dermed også kravene om indberetning af fangster til Kommissionen. For mange medlemsstater sløser ganske enkelt for meget med opfyldelsen af deres forpligtelser under den fælles fiskeripolitik. Det gælder også indberetning af data, implementering af fælles beslutninger og anvendelsen af tilstrækkelige ressourcer til at sikre en fuld opfyldelse af den fælles fiskeripolitik. For at sikre gennemførelse af en fælles fiskeripolitik er det ganske enkelt nødvendigt at kræve, at systemet omkring kontrol og håndhævelse og systemet omkring indberetning bliver anvendt fuldstændig korrekt i alle medlemsstater. Det er også nødvendigt af andre grunde, især for at få fiskernes støtte til og deres respekt for de politikker, der bliver besluttet. Fiskerne skal også sikres, at disse politikker bliver gennemført ens i alle medlemsstaterne.

Ansvaret for kontrollen med fællesskabslovgivningens anvendelse ifølge Fællesskabets principper påhviler naturligvis medlemsstaterne. Meget tyder på, at medlemsstaterne behøver en noget større hjælp for at kunne løfte dette ansvar, og Fællesskabet har i sidste ende det overordnede ansvar for, at gennemførelsen bliver tilfredsstillende. Medlemsstaterne har fastlagt retslige rammer for kontrol og udpeget kompetente myndigheder i overensstemmelse med traditionerne inden for deres respektive retslige og administrative systemer. Medlemsstaterne har endvidere tildelt fiskeriinspektører retslige kontrolbeføjelser samt kompetence til at indlede sanktionsprocedurer. Dermed burde egenlig alt være i orden, grundlaget er i hvert fald i orden, de nationale myndigheder er i stand til at håndhæve fællesskabsbeslutningen, men desværre må vi konstatere i Kommissionens rapport, at der er alt for store forskelle, og det gør naturligvis, at fiskerne føler, at de bliver uens behandlet inden for Fællesskabet.

I Kommissionens rapport har jeg også hæftet mig ved, at fiskeriinspektørerne er for dårligt uddannet. Jeg kan ligefrem læse mellem linjerne, at der er nogle fiskeriinspektører, som end ikke kan kende forskel på en sild og en brisling. Hvis jeg har ret i det, hvis det er tilfældet, så er der sandelig noget at tage fat på - ikke mindst i lyset af, at den uddannelse, som inspektørerne får, er delvis finansieret af EU. Så det er ganske enkelt helt uantageligt, at Kommissionen har kunnet konstatere, at der er en eklatant mangel på uddannelse og erfaring i, hvordan man skal udføre den grundlæggende kontrol med overholdelsen af de gældende fælles regler. Det er på høje tid, at vi får medlemsstaterne til at opprioritere deres forpligtelser. Det handler om at effektivisere ansvarsplaceringen nationalt, så overvågning, inspektion og kontrol ikke, f.eks. som tilfældet er i et enkelt land, deles af syv myndigheder, hvilket betyder, at ingen står med det reelle ansvar. Opfølgningen af overtrædelserne skal være effektiv, og der skal afsættes tilstrækkelige ressourcer til, at overvågnings- og inspektionsformålet er i orden. Jeg har foreslået Kommissionen, at man udtænker et belønningssystem, f.eks. i form af ekstra kvoter, til de medlemsstater, som overholder fællesskabslovgivningen, og naturligvis også at man indfører nogle kraftigere sanktioner i forbindelse med de lande, som ikke efterlever tingene. Hr. kommissionsmedlem, jeg er ret overbevist om, at nøglen til succes med hensyn til vores fiskerireform ligger i området omkring kontrol.

 
  
MPphoto
 
 

  Attwooll (ELDR), ordfører. - (EN) Hr. formand, det er lidt surrealistisk at tage ordet så sent om aftenen for at tale om overtrædelser, der fandt sted for mere end to år siden, og under omstændigheder, hvor Kommissionen allerede har fremlagt forslag til reform. Ikke desto mindre er det nyttigt, for der er tre væsentlige årsager til bekymring. To af dem drejer sig om meddelelsen, den tredje om forslaget.

Den første har at gøre med forsinkelser. Kommissionens meddelelse, der burde være kommet i juni, kom i november. Den tilsvarende meddelelse for 2001 er allerede mere end en måned forsinket. Jeg håber, at Kommissionen vil være i stand til at berolige Fiskeriudvalget med, at den er lige på trapperne.

Den anden drejer sig om indholdet. Ikke alle medlemsstater har, som det kræves, rapporteret elektronisk, og de rigtige koder er ikke altid blevet anvendt. Nogle rapporter var ufuldstændige eller ulæselige. En medlemsstat rapporterede overhovedet ikke sidste år, selv om jeg forstår, at det siden er sket.

Min egen gennemlæsning tyder på, at medlemsstaterne ikke har været helt konsekvente i den måde, hvorpå de har klassificeret overtrædelser. Nogle af straffene forekommer at være blevet forelagt under ét, hvilket gør det vanskeligt at finde ud af de anvendte strafferammer.

Alt dette er beklageligt, siden det, som Kommissionen selv indrømmer, er umuligt at drage klare, sammenhængende konklusioner. Uformelle kontakter med Kommissionen tyder på, at der har været bedre rapportering for 2001. Fiskeriudvalget håber, at de vil give en mere fuldstændig og detaljeret analyse. F.eks. kan man kun forstå det antal overtrædelser, som medlemsstaterne rapporterer om, korrekt i forhold til størrelsen af de involverede flåder. Jeg håber, at Kommissionen ikke vil tage mig det ilde op, hvis jeg antyder, at man kunne forvente betydelig færre overtrædelser rapporteret fra Østrig end fra visse andre medlemsstater.

Mere generelt må man være forsigtig med fortolkningen, selv med endnu bedre data. Betyder indrapportering af en højere procent af overtrædelser, at der faktisk er blevet begået en højere procent af overtrædelser, eller at der simpelthen er en bedre opklaringsprocent? Og bør bøderne være sammenlignelige i absolutte størrelser eller set i forhold til leveomkostningerne i de pågældende medlemsstater? Men hvis man fortolker disse oplysninger ordentligt, kunne de være uvurderlige som basis for håndtering af overtrædelser under reformen af den fælles fiskeripolitik. Der er tilstrækkeligt med materiale i meddelelsen til at vise, at der er stor forskel på straffene. F.eks. når det gælder forfalskning eller manglende notering af data i logbøger, ser det ud til, at gennemsnittet i medlemsstaterne går fra 88 euro til 16.020 euro.

Fiskeriudvalget glæder sig over, at Kommissionen har taget fat på spørgsmålet om harmoniserede straffe i kapitel 5 i sit forslag til bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne.

Men det fører mig til det tredje punkt, der bekymrer mig: Ordlyden tager ikke helt højde for punkterne i vores betænkning. For det første er der vores opfordring til brug af objektive kriterier ved klassificering og vurdering af de forskellige typer af adfærd og straffe. I denne forbindelse vil vi understrege den mulige nytte af sådanne data, som betænkningen henviser til, hvis de fortolkes rigtigt.

For det andet efterlyses der i betænkningen et ensartet system med minimumsstraffe, mens forslaget ikke nævner et minimum. Selv i tilfælde af alvorlige overtrædelser kan visse former for aktivitet være alvorligere end andre. Det er ikke urimeligt at forvente, at der skelnes mellem en førstegangsovertrædelse og gentagne overtrædelser eller mellem tilfælde, hvor adfærden helt klart var forsætlig, og andre, hvor der faktisk bliver begået en fejl. Det, der er vigtigt for retfærdigheden, er ikke, at alle sager behandles ens, men snarere, at sager, der ligner hinanden, bliver behandlet ens.

Af disse grunde og i betragtning af hele doktrinen om magtens tredeling vil det være uacceptabelt ikke at tillade et vist mål af administrativt juridisk skøn i disse henseender.

Med dette forbehold mener vi, at vi kan komme langt i retning af at få fastslået et princip om ligebehandling, som sammen med foranstaltninger såsom etableringen af regionale rådgivende råd i høj grad vil bidrage til at skabe tillid til den fælles fiskeripolitik fra fiskersamfundenes side. Vi ser frem til detaljerede forslag fra kommissæren i denne forbindelse. Kommissæren kan være sikker på, at vi vil se nøje på dem.

 
  
MPphoto
 
 

  Miguélez Ramos (PSE). - (ES) Hr. formand, Den Socialdemokratiske Gruppe vil gerne lykønske fru Attwooll og hr. Busk med deres betænkninger, som vi er yderst tilfredse med. Vi vil også lykønske Kommissionen med de to meddelelser om kontrol.

Vi er også meget tilfredse, og det vil jeg gerne sige til kommissær Fischler, med de fremskridt inden for inspektions- og kontrolområder, der er indeholdt i Kommissionens forslag til reform af den fælles fiskeripolitik. Vi er fuldstændig enige med Kommissionen i, at de nuværende kontrolbestemmelser og regler om overholdelse ikke har kunnet garantere ensartede forhold i EU, hvilket har påvirket den fælles fiskeripolitiks troværdighed. Vi støtter forslaget om at oprette en fælles inspektions- og kontrolstruktur, som Parlamentet også havde foreslået. Det vil betyde et vigtigt skridt hen imod en øget fokus på fællesskabselementet i den fælles fiskeripolitik, som vi gerne ser også i andre dele af denne politik. Det vil føre til øget samarbejde mellem de nationale myndigheder, som Parlamentet ønsker, og være et skridt på vejen mod en fælles inspektionsstruktur på fællesskabsplan og ensartet lovgivning om bl.a. sanktioner. Det vil rette op på de nuværende mangler, der skyldes mangel på menneskelige og materielle ressourcer, der i dag er begrænset til en utilstrækkelig kontrol med landinger. Kontrollen er ikke særlig effektiv, da der er kæmpe forskel på inspektionen og sanktionerne i de forskellige medlemsstater.

I beslutningen om grønbogen, hvor jeg var ordfører for betænkningen, efterlyste vi et europæisk harmoniseret kontrol- og inspektionssystem, som skulle gælde for alle i erhvervet på ikke-diskriminerende vis, med ensartede bestemmelser og sanktionsprocedurer i hele sektoren. Hvis vi ikke opnår et sådant system, vil alle tiltag, der sigter på bevarelse af ressourcerne og fornuftig forvaltning af fiskeriet, mislykkes.

Man kan ikke opnå effektiv kontrol uden en koordinering mellem Kommissionen og medlemsstaterne. Som fru Attwooll sagde, skal medlemsstaterne leve op til kravet om indberetning af overtrædelser inden for området. Jeg opfordrer derfor kommissæren til, hvis muligt, at indikere, hvad Kommissionen har gjort ved de overtrædelser, der er beskrevet i meddelelsen om overtrædelser af bestemmelser i forordning (EF) nr. 2740/1999. Jeg vil også spørge kommissæren, om man har udbedt forklaring fra fransk side på de manglende indberetninger, og om man har modtaget svar.

Som fru Attwooll påpeger, er det umuligt at drage endelige konklusioner. Afslutningsvis støtter vi hr. Busks anmodning om, at Kommissionen skal udarbejde et liste over mere effektive og afskrækkende sanktioner. Som grundlag for listen kan man bruge erfaringerne fra medlemsstaterne, der kan guide os alle.

Vi er overbeviste om, at et effektivt system med fair og ensartet kontrol på europæisk niveau vil medføre en øget støtte fra fiskerne til regulering af området, og det vil også føre til øget overholdelse af lovgivningen.

 
  
MPphoto
 
 

  McKenna (Verts/ALE). - (EN) Hr. formand, det fremgår klart af de udmærkede Attwooll- og Busk-betænkninger, at systemerne med kontrol og overvågning i EU lader meget tilbage at ønske. Det er meget lidt, der har ændret sig, siden jeg formulerede min betænkning om kontrol for adskillige år siden.

Anvendelsen af kontrolforanstaltninger er meget uensartet i Fællesskabet, sådan at visse medlemsstater anvender en del af det udmærket og andre dele mindre godt. Bøde- og strafniveauet varierer meget i Fællesskabet, skønt der hele tiden er en fælles liste over alvorlige overtrædelser.

Vi har desperat brug for koordinering af kontrol og overvågning på EU-plan. Den fælles fiskeripolitiks troværdighed står på spil på dette område. Med andre ord, Kommissionen må have langt videre beføjelser på dette område, som vi har sagt i Parlamentet i mange år. Derfor støtter jeg fuldt ud idéen om Kommissionens reformpakke til etablering af et EU-inspektorat, og min gruppe vil stemme for begge betænkninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Souchet (NI). - (FR) Hr. formand, hr. kommissær, kære kolleger, som understreget af ordføreren for Fiskeriudvalget i anliggender om overvågning af den fælles fiskeripolitik, vores kollega, Niels Busk, er det afgørende for fiskernes accept af den fælles fiskeripolitiks bestemmelser, at sidstnævnte opfattes som retfærdige, rimelige og afbalancerede. Ordføreren anfører således, at "fiskernes støtte til og respekt for fiskeriforskrifter vil øges, såfremt fiskeriorganisationerne inddrages i beslutningsproceduren".

Dette aspekt er afgørende, hr. formand. Såfremt de berørte i erhvervet ikke i vid udstrækning inddrages i beslutningsprocessen, i fastlæggelsen af ressourcebevarende og tekniske foranstaltninger, hvis de oplever, at den fælles fiskeripolitik er uretfærdig, og at den udvikles imod deres ønsker, hvis de har en følelse af på forhånd at være stemplet som lovovertrædere, vil det aldrig lykkes at sikre behørig gennemførelse af den fælles fiskeripolitik, hvilket ingen strafforanstaltning vil kunne ændre ved.

Kommissionen har imidlertid valgt en model for reformen af den fælles fiskeripolitik, som står i modsætning til førnævnte krav om fælles udarbejdelse af nye regler. Ikke desto mindre har fiskeriorganisationerne på aktiv og konstruktiv vis deltaget i den høring, Kommissionen iværksatte efter offentliggørelsen af grønbogen. De troede, reformen af den fælles fiskeripolitik var en anledning til at genskabe tilliden og bryde med fortidens ensidigt lancerede politikker. Desto større er bitterheden, når fiskerne i dag præsenteres for et reformforslag, som helt undlader at tage hensyn til deres forslag. Forslaget er således forfejlet, både hvad angår indhold og metode.

Hvad angår foranstaltninger til beskyttelse og genopbygning af ressourcerne, peger Kommissionens forslag ikke i retning af aftalebaserede og ansvarliggørende procedurer, sådan som fiskerne havde ønsket, men derimod i retning af et mere autoritært og mere centralistisk system, uagtet visse halvhjertede initiativer såsom de regionale rådgivende udvalg.

Når det gælder foranstaltninger til regulering af fiskeriindsatsen, pålægges fiskerne brutale og tilfældige afgørelser, som går i retning af øget ophugning, fortsat færre fartøjer og færre søfolk. Vedtages sådanne foranstaltninger, er der grund til at frygte, hr. ordfører, at overvågningen af den fælles fiskeripolitik fremover vil være endnu mere problematisk, end tilfældet er i dag. Men, hr. kommissær, De kan endnu nå at ændre kurs og lytte til de budskaber, der lyder fra de berørte. De ved, forslagene ikke er blevet modtaget med begejstring, men derimod har bragt sindene i kog i erhvervet. Opfatter De de signaler, der sendes fra erhvervets side, vil De hurtigt indse, at fiskerne i endnu højere grad end miljøforskerne i deres glastårne inderligt ønsker at sikre et bæredygtigt fiskeri.

 
  
MPphoto
 
 

  Cunha (PPE-DE). - (PT) Hr. formand, med de stigende tegn på svækkelse hos mange fiskebestande er den fælles fiskeripolitik i stadig større omfang kommet til også at indebære foranstaltninger for at beskytte og bevare fiskeressourcerne. Det er et samfundsmæssigt og politisk ansvar, da disse foranstaltninger nemlig er uomgængelige for at redde selve fiskeriets og fiskernes eksistens, selv om de umiddelbart ikke måtte være særlig populære. For at sikre effektiv gennemførelse af denne vigtige del af den fælles fiskeripolitik har der fra Fællesskabets side længe været iværksat en række kontrol-, inspektions- og overvågningsordninger, som det i alt væsentligt har været medlemsstaternes opgave at administrere.

Kommissionen har nu fremlagt en evalueringsrapport om, hvorledes disse ordninger gennemføres i de forskellige medlemsstater. Denne betænkning viser, at der er meget stor forskel på, hvordan disse foranstaltninger fortolkes og gennemføres, herunder med hensyn til kontrol- og overvågningsudstyr, inspektørernes uddannelse, kontrollens hyppighed og sanktionsprocedurer. Fru Attwoolls betænkning omhandler nogle af disse forhold.

Det er derfor indlysende, at disse forskelle betyder en objektivt ulige behandling af fiskerne i de forskellige medlemsstater, en ulige behandling, der i sidste instans også betyder en ulige konkurrence. Det var eksempelvis tilfældet med de famøse flerårige udviklingsprogrammer, FUP, hvor de medlemsstater, der ikke opnåede de aftalte mål, ikke blev udsat for nogen form for sanktioner, men tværtimod blev belønnet for det.

Kommissionen foreslår så i denne rapport, at kontrol og overvågning styrkes kraftigt, og at Kommissionens inspektører får mulighed for at arbejde uafhængigt af landenes myndigheder. Vi er enige i dette forslag, der bør indgår i debatten om den fælles fiskeripolitik efter 2002.

Jeg vil gerne slutte med at takke Niels Busk for den bistand, som han har ydet Fiskeriudvalget, og for hans betænkning, som vi i det store og hele istemmer.

 
  
MPphoto
 
 

  Lage (PSE). - (PT) Hr. formand, kære kolleger, hr. kommissær, betænkningerne af Busk og Attwool kommer ligesom Kommissionens tekster, som de behandler, på rette tidspunkt og er særdeles nyttige. Vi er jo nået til det afgørende øjeblik, hvor den fælles fiskeripolitik er ved at blive revideret i alle dens kapitler. Betænkningerne kaster lys over og bidrager til at afklare en vigtig del af fiskeripolitikken: kontrollen og sanktionerne.

At det at bevare sparsomme, men genanvendelige ressourcer er af vital betydning, kan ikke siges for tit. Fiskenes dødelighed kan som bekendt reguleres på forskellig måde, ved at begrænse fangsterne, ved højst tilladte fangstmængde og kvoter, ved at begrænse fiskeriindsatsen og tiden på havet og ved periodisk at indstille aktiviteten. Alligevel - og det er det springende punkt - er kontrolsystemerne afgørende, for de skal sikre, at fiskeriet respekterer og overholder de bevaringsforanstaltninger, der er vedtaget.

Det, vi i dag kan konstatere, er desværre, at fiskerikontrollens effektivitet og kvalitet er meget forskellig og lader meget tilbage at ønske. Der er aktiviteter, der kontrolleres effektivt, og andre, der ikke kontrolleres overhovedet. Der er sket fremskridt, men det har langt fra været nok, er alle enige om! Kontrol og tilhørende sanktioner er ifølge rapporten i den grad forskellige fra medlemsstat til medlemsstat, at det endelige resultat bliver en yderst ulige behandling af fiskerne i de forskellige lande, hvilket er til skade for de fælles reglers troværdighed og for, om de accepteres og respekteres.

På denne baggrund er det yderst nødvendigt at skærpe Fællesskabets fiskeripolitiske foranstaltninger, hvad angår overvågning, kontrol og gennemførelse. Tillad mig til slut, at jeg opmuntrer kommissæren til at gennemføre de kompromiser og tilpasninger, der skal til for at gøre hans reformforslag - der er så kontroversielt - acceptabelt for medlemsstaterne. Vi håber oprigtigt, at der kan nås en aftale inden udgangen af i år, at man ikke glider ned i en sump af ubeslutsomhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Nogueira Román (Verts/ALE). - (PT) Hr. formand, hr. kommissær, Kommissionens meddelelser og betænkningerne af vores kolleger Busk og Attwooll viser, at den fælles fiskeripolitik er en kolos på lerfødder! I den fælles fiskeripolitik har Kommissionen store lovgivningsbeføjelser, men meget svage instrumenter til rådighed, hvad Kommissionen er nødt til at erkende.

I forvaltningen af den fælles politik og i kontrollen med dens gennemførelse er der en indlysende mangel på finansielle midler. Der er derudover stor forskel på kontrollen de forskellige medlemsstater imellem og på de straffe, der idømmes for uretmæssig adfærd, hvilket medfører en vis mistillid til den fælles fiskeripolitik. Manglen på effektive instrumenter viser sig også i mangel på personale og finansielle midler, i de regionale fiskeriorganisationers deltagelse og i aftalerne med tredjelande ligesom i de videnskabelige undersøgelser af fiskeressourcerne, hvor Kommissionen ikke råder over et troværdigt system.

Med alt dette in mente synes jeg, at det bedste vil være at indlede reformen af den fælles fiskeripolitik med at tildele Kommissionen de nødvendige finansielle forvaltningsinstrumenter og skaffe lige vilkår i adgangen til Fællesskabets farvande og fangster, alt sammen efter princippet om bæredygtig udvikling.

 
  
MPphoto
 
 

  Parish (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, først vil jeg gerne begynde med at læse en kort tale af min kollega, fru Langenhagen, der ikke kan være til stede her til aften. Hun siger: Det danske formandskab er begyndt i denne uge, og med hensyn til fiskeri bliver det en vanskelig opgave. Vi står ved en korsvej, og desværre er vi sent på den. Se på fiskebestandene i vores farvande, så vil De opdage, at der ikke er nogen tid at spilde. Efter min mening viser de to betænkninger, vi drøfter nu, helt klar behovet for handling. Der er en mangel på samarbejde i nogle medlemsstater, og det forhindrer en ordentlig gennemførelse af den fælles fiskeripolitik. Kontrollen må styrkes, og der må fastlægges sanktioner på samme niveau overalt i EU. Derfor er jeg overbevist om, at med denne reform af den fælles fiskeripolitik må Europa få sin troværdighed tilbage. Man kan kun få succes med en større reform, hvis folkene i fiskerbådene forstår, hvad det er Bruxelles forlanger, og tror på succes for de foranstaltninger, der skal træffes. Det er klart, at vi også vil have fisk i det næste tiår og derudover, så lad os forene vores kræfter og finde den rigtige løsning.

Jeg vil nu fortsætte med egne ord. Ordføreren, hr. Busk, har gjort et glimrende stykke arbejde med disse betænkninger, og det har fru Attwooll også. Jeg vil rose dem for deres værdifulde og engagerede arbejde, men for at bruge et engelsk udtryk, så svarer disse foranstaltninger til at lukke stalddøren, efter at hesten er løbet bort. Vi er kun tvunget til at indføre sådanne dramatiske foranstaltninger på grund af den fælles fiskeripolitiks totale fiasko. Det er nu vidt og bredt accepteret, at denne politik har været en ren katastrofe og i vid udstrækning har ført til den miljømæssige og økonomiske katastrofe, vi nu befinder os i.

Jeg accepterer og støtter behovet for øjeblikkelig gennemførelse af kontrol og overvågning af fiskerflåderne i de europæiske farvande. Vi må bruge alle til rådighed stående foranstaltninger, særlig satellitteknologi, og dette må gennemtvinges strengt og ensartet af alle medlemsstaterne, hvis det skal have nogen virkning.

Kommissionen har anbefalet, at man bevarer 6- og 12-mile-grænserne for at beskytte det følsomme kystfiskeri. Det er interessant at notere sig, at i det oprindelige udkast til reformforslagene til den fælles fiskeripolitik, der blev lækket vidt og bredt i marts, sagde Kommissionen, at 6- og 12-mile-grænserne skulle være en permanent del af den fælles fiskeripolitik uden nogen tidsbegrænsning. Det var sådan, den formulerede det. Nu er dette på mystisk vis forsvundet og er blevet erstattet af en simpel genbekræftelse af behovet for en 12-mile-grænse. Til trods for hr. Fischlers forsikringer om, at han ikke gav efter for intimidering fra den spanske premierminister, hr. Aznar, forekommer det mig, at spanske trusler om at slæbe Kommissionen for retten for at få aftaler om åben adgang kan have båret frugt. Disse ændringer er yderst skuffende og meget foruroligende. Jeg vil meget gerne have en forklaring på, hvad de skyldes.

Det er af afgørende betydning, at vi ser et reelt forvaltningsmæssigt ansvar for, at 12-mile-grænserne er givet tilbage til de berørte medlemsstater. Større ansvar for bevaringsforanstaltninger og gennemtvingelse i forhold til alle fartøjer af alle nationaliteter, der opererer i disse zoner, må tilkomme medlemsstaterne.

Hvad angår det kontroversielle spørgsmål om fisk, der smides tilbage i havet, er det på tide at få hold på hele dette triste rod en gang for alle. Vi kan ikke fortsætte en politik, der fører til, at i alt 2 millioner t gode fisk - 25% af alle de fisk, der fanges i EU - bliver kastet døde tilbage i havet hvert eneste år. De britiske fiskere er rasende over dette, som faktisk andrager næsten 50% af fangsten. Meget af dette problem kan spores tilbage til den måde, vores højst tilladte fangstmængder og vores kvoter virker på. Lad os få det på det rene. De højst tilladte fangstmængder og kvoter blev indført i den fælles fiskeripolitik ikke af bevaringshensyn, men for at hjælpe i processen med at dele vores fiskerirettigheder. Men der er mange, der vil mene, at "fair" ikke er et ord, der kan anvendes om den fælles fiskeripolitik. Da Det Forenede Kongerige gik med i den fælles fiskeripolitik i 1972, var den aftale, vi nåede frem til, et hårdt slag for hele den britiske fiskerisektor.

Afslutningsvis mener mange, at den fælles fiskeripolitik nu får sin sidste chance. Der står for meget på spil til, at vi kan tåle endnu en fiasko.

 
  
MPphoto
 
 

  Pérez Álvarez (PPE-DE). - (ES) Hr. formand, mine damer og herrer, hr. kommissær, først og fremmest vil jeg gerne takke ordførerne for deres strålende arbejde og anstrengelser med de to betænkninger.

Der er mange handlinger, der udgør overtrædelser, eller mulige overtrædelser, af den fælles fiskeripolitik. Men mange overtrædelser registreres måske ikke, da medlemsstaterne mangler oplysninger, referencepunkter og muligheden for at sammenligne data. Der er desuden problemer med fortolkningen, da der ingen oplysninger findes over foreslåede sanktioner, flådestørrelse, mere effektive kontrolmuligheder og mekanismer mm.

Selv om jeg indrømmer, at der er behov for en vis fleksibilitet i fortolkningen og vurderingen af handlinger, mener jeg, at tiden er inde til at styrke samarbejdet mellem de nationale inspektionsenheder for at oplyse om sanktioner for overtrædelser og opnå virkningsfulde, effektive og afskrækkende sanktioner, der håndhæves på samme måde og forhindrer, at der kommer produkter ind i EU, som er fanget ved illegalt fiskeri. De alvorligste overtrædelser er knyttet til illegalt fiskeri. Det er fiskeri, der ikke indberettes eller reguleres. Fiskeri, der modarbejder foranstaltningerne for beskyttelse af ressourcerne og desuden skader de fiskere, der ikke begår overtrædelser. Overtræderne bliver måske idømt en bøde, men de bliver ikke udelukket fra at drive virksomhed, og man gør intet for at få dem til at stoppe det illegale fiskeri.

Kort sagt skal vi opnå et effektivt kontrol-, gennemførelses- og indberetningssystem, som det også står skrevet i punkt A. Men det kræver, at alle medlemsstaterne påtager sig et fælles ansvar. Man skal desuden opnå tillid og forpligtelse angående indberetning af overtrædelser på effektiv og sikker måde.

Hr. kommissær, De bør udnytte muligheden, reformen af den fælles fiskeripolitik giver Dem til at opnå dette. Det vil medføre øget åbenhed og effektivitet i EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Fischler, Kommissionen. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer, de to betænkninger, der skal forhandles om under denne debat, omhandler gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik. Jeg hilser det meget velkomment, at De, hr. Busk, og Fiskeriudvalget støtter Kommissionens rapport om overvågning af gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik.

Vi er enige om, at kontroller og gennemførelse af lovbestemmelserne er hovedtemaerne i den fælles fiskeripolitik. Forbedringerne i medlemsstaterne i forbindelse med kontrol og håndhævelse har hidtil været præget af tilfældigheder. Derfor føler fiskerne sig med rette forskelligt behandlet. Medlemsstaterne har forskellige konkurrencebetingelser, og der er store forskelle i medlemsstaternes sanktionsprocedurer.

Vi har opmærksomt fulgt forhandlingerne i Europa-Parlamentet om denne betænkning, og vi tager Deres henstillinger til efterretning. I løbet af det næste halve år vil jeg i Kommissionen fremlægge en handlingsplan om forøget samarbejde i forbindelse med kontrol og håndhævelse samt om den fælles fiskeriinspektion. Formålet med denne handlingsplan er ud over en mere effektiv kontrol og håndhævelse primært en mere ensartet gennemførelse af den fælles fiskeripolitik.

I Deres betænkning opfordrer De til, at der skal være en liste over sanktioner. Det bifalder Kommissionen. Grundlaget for det er forslag til en reform af den fælles fiskeripolitik. Så snart de er vedtaget, vil vi forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en sådan liste.

Til fru Attwoolls betænkning vil jeg gerne sige, at jeg er meget taknemmelig for hendes positive udtalelse om vores meddelelse. De, fru Attwooll, har således klart givet udtryk for, at Europa-Parlamentet og Kommissionen trækker på samme hammel, når det drejer sig om ligebehandling af den slags overtrædelser og kravet om sanktioner, der er ens for alle.

Målet med vores meddelelse var på en gennemskuelig måde at sammenligne, hvordan bestemmelserne i den fælles fiskeripolitik bliver fulgt og kan straffes i tilfælde af overtrædelser. Overtrædelser vedrører f.eks. manglende overholdelse af bestemmelser om licenser, tilladt fiskeriudstyr eller tilførsler og kontroller. Da vi udarbejdede vores første meddelelse, havde vi tre grundlæggende problemer. For det første fremsendte de fleste medlemsstater oplysningerne alt for sent og ikke i det foreskrevne format, der skulle gøre det muligt at foretage en computerbaseret beregning, men dette blev vanskeliggjort på grund af denne forsømmelse.

For det andet foretrak en af medlemsstaterne, nemlig Frankrig, først at undlade at sende data. For det tredje er der nogle medlemsstater, der har sendt ufuldstændige informationer.

Nu kan jeg sige, at alle medlemsstater imidlertid har opfyldt kravene i forordning 2740/99. Men den fremgangsmåde, der til at begynde med blev lagt for dagen, gør det naturligvis meget, meget vanskeligt at sammenligne situationen i medlemsstaterne. På grundlag af de fremsendte informationer kunne vi alligevel drage følgende konklusioner. For det første vedrører de fleste lovovertrædelser fiskeri uden fiskeritilladelse i et bestemt område. For det andet bliver en lovovertrædelse i nogle af medlemsstaterne straffet med en bøde, som er strafferetlig, mens den i andre medlemsstater til gengæld kun er administrativ. For det tredje er der store forskelle på bøderne i de enkelte medlemsstater. Ofte er bøderne af en sådan karakter, at de ikke virker afskrækkende.

Som et led i reformen af den fælles fiskeripolitik har vi derfor fremlagt nogle målrettede forslag. Vi har brug for ensartede bestemmelser til håndhævelse af den fælles fiskeripolitik. Sanktionerne skal være effektive og lagt an på en sådan måde, at den ansvarlige bliver frataget sin økonomiske profit i forbindelse med en overtrædelse, og vi har brug for foranstaltninger, der skal forhindre, at alvorlige overtrædelser gentager sig. I forbindelse med meddelelsen om overtrædelser, der blev opdaget i 2001, har de fleste medlemsstater heller ikke fremsendt deres rapporter i rette tid. Derfor var det heller ikke muligt for Kommissionen at overholde fristen for den anden meddelelse, nemlig den 1. juni 2002. Opfordringen til, at Parlamentet fremover inden den 15. april skal informeres om, hvilke medlemsstater der ikke har opfyldt deres rapporteringsforpligtelse, vil jeg derfor gerne holde fast ved. Og det vil jeg gerne, fordi det så bliver klart for offentligheden, hvem det er, der forsømmer sine ting, og hvem der ikke gør.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Mange tak, hr. kommissær Franz Fischler.

Forhandlingen under ét er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen kl. 12.00.(1)

(Mødet hævet kl. 23.35)

 
  

(1) Dagsorden for næste møde: se protokollen.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik