Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Torsdag den 13. marts 2003 - Strasbourg

7. Myanmar (Burma)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om følgende fem beslutningsforslag:

- B5-0171/2003 af Kinnock, Veltroni og Swoboda for PSE-Gruppen om Burma;

- B5-0173/2003 af McKenna og Isler Béguin for Verts/ALE-Gruppen om Burma;

- B5-0178/2003 af Maij-Weggen og Van Orden for PPE-DE-Gruppen om forlængelse og styrkelse af EU's fælles holdning om Burma;

- B5-0181/2003 af Morgantini for GUE/NGL-Gruppen om forlængelse af EU's fælles holdning om Burma;

- B5-0185/2003 af Malmström, Maaten og van den Bos for ELDR-Gruppen om forlængelse og styrkelse af EU's fælles holdning om Burma.

  Napoletano (PSE). - (IT) Hr. formand, med denne kompromisbeslutning ønsker Parlamentet at rette nogle meget præcise opfordringer til Rådet og Kommissionen på deres respektive kompetenceområder, og det gør vi også, fordi man fra alle sider har konstateret, at situationen i Burma er præget af grove krænkelser af menneskerettighederne og de politiske og sociale rettigheder.

Det er en kendsgerning, at militærstyret bliver ved med at forhindre det parlament, der blev valgt i 1990, og det parlamentsudvalg, som repræsenterer det, og som blev oprettet i 1998, i at foretage nogen demokratiske handlinger, at Aung San Suu Kyi - selv om hun ikke længere er i husarrest - er udsat for pression, trusler og chikane, og at systematisk brug af tortur, henrettelser uden rettergang og tvangsarbejde er almindelig praksis i landet.

Derfor er vores opfordringer meget klare og direkte. Vi opfordrer Kommissionen til at indbringe spørgsmålet om tvangsarbejde i Burma for Verdenshandelsorganisationen, idet vi minder om, at Verdenshandelsorganisationen selv gav udtryk for i Singapore-erklæringen, at ILO er det organ, som er ansvarligt for arbejdsrettens overholdelse. Vi opfordrer ligeledes Rådet til ikke at vise nogen tegn på åbenhed over for styret i Rangoon og til at fastholde og styrke den fælles holdning, hvor man lægger pres på landet, også ved at indstille de udenlandske investeringer.

Det er den meget klare appel, som Parlamentet retter til Rådet og Kommissionen. Vi venter nu på et svar fra Kommissionen. Desværre kan vi ikke få et svar fra Rådet, men vores opfordring er medtaget i beslutningsforslaget.

  Isler Béguin (Verts/ALE). - (FR) Hr. formand, hr. kommissær, kære kolleger, set i lyset af den situation, der hersker i Burma, og som vores kollega netop har beskrevet, kan man forestille sig, hvilke forventninger og hvilket håb det må vække i det burmesiske civilsamfund, at Europa-Parlamentet vedtager et så stærkt beslutningsforslag om denne retsløse stat. Og hvilken frygt det må fremkalde hos den magthavende militærjunta, når blot beslutningsforslaget er bestemmende for EU's politik over for Burma.

Hidtil har EU's indsats for at forbedre levevilkårene i Burma, for at forsøge at mildne situationen for landets mange millioner indbyggere, begrænset sig til principerklæringer, politiske erklæringer, som ikke har udmøntet sig i praksis. EU har således et politisk og moralsk ansvar, og måske burde det gå så vidt som til et strafferetligt ansvar. Når medlemsstater foretager betragtelige investeringer i Burma, uden hensyntagen til hvordan det militære styre i landet udvikler sig, er der så ikke reelt tale om samarbejde, som støtter den magthavende junta? Udnytter de europæiske virksomheder ikke på kynisk vis arbejdskraften, som i forvejen er kuet i denne stat, hvor tvangsarbejde er blevet dagens orden, og borgerbegrebet ikke længere har nogen plads?

Der er afgjort stor afstand til det europæiske kontinent og europæisk lovgivning! Men selv om vi har kendskab til det burmesiske styres totalitære karakter, og selv om der fra alle sider stilles beslutningsforslag, hersker retsløsheden fortsat i Burma. EU bør med det økonomiske og erhvervsmæssige aspekt som løftestang forbyde, at medlemsstaterne foretager nogen form for investeringer i ikke-demokratiske styrer. Medlemsstaterne bør føre en moralsk erhvervspolitik. Og EU's politiske og diplomatiske handlemuligheder bør tages i brug i hele denne del af Asien, som har et historisk fællesskab med visse medlemsstater, og hvis relationer til Europa fortsat er afgørende for den videre udvikling.

Vores opfattelse af de kriminelle magthavere i Burma bør bero på den aktuelle kontekst og placeres inden for rammerne af Den Internationale Straffedomstol, som nu fungerer permanent med henblik på at retsforfølge personer, der anklages for folkemord, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser. Det er ikke længere tilstrækkeligt med principerklæringer. EU skylder modtageren af Sakharov-prisen og nobelprisen, Aung San Suu Kyi, de 1.200 politiske fanger og med dem millioner af burmesiske borgere andet og mere. Det foreliggende beslutningsforslag er både stærkt og fuldstændigt. Hvert eneste afsnit bør tjene som ledetråd i en egentlig fællesskabspolitik over for militærjuntaen og således til fordel for det burmesiske civilsamfund.

  Van Orden (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, vi havner ofte i et dilemma, når vi har at gøre med onde og frastødende regimer. Nogle ønsker dialog og vil gøre opmærksom på deres betænkeligheder og opfordre regimet til at ændre forholdene. Andre - realisterne - ønsker konkret handling og går ind for isolation af regimet og sanktioner. Alle situationer er forskellige og kræver forskellige løsninger.

Man kan med en vis sikkerhed sige, at tyranner sjældent lytter til fornuft og kun reagerer, når deres livsvigtige - ofte personlige - interesser er alvorligt truet. EU og det større internationale samfund har stor magt, når de handler i enighed, konsekvent og beslutsomt. Når de er splittet eller kommer med tilsyneladende tomme trusler og sender andre budskaber gennem andre kanaler, finder tyrannen det ikke nødvendigt at reagere. Det ser vi i øjeblikket med Irak. Saddam Hussein mener tydeligvis - med urette - at han kan slippe godt fra det, han gør. Nogle gange træffes der strenge foranstaltninger, men de gennemføres ikke beslutsomt, eller også arbejdes der bevidst på at undergrave dem. Det har vi set med Zimbabwe, hvor selve målet for EU's sanktioner får særlig dispensation og bliver beværtet fyrsteligt i en europæisk hovedstad.

Nu vender vi igen tilbage til Burma - et andet afskyeligt regime - og endnu et tilfælde, hvor EU's og det internationale samfunds opfordringer til at gennemføre ændringer ikke har givet mange konkrete resultater. Vi har arbejdet på det i årevis. Parlamentet har vedtaget beslutninger og Rådet fælles holdninger siden 1996. Hvad har vi fået ud af det? Hvad bruger vi dem til, og hvor er viljen til at opnå seriøse resultater? De nuværende sanktioner mod det burmesiske regime udløber den 29. april. Rådet skal forlænge sanktionerne, men bør også styrke dem, indføre nye foranstaltninger, f.eks. et investeringsforbud, og fjerne dispensationer fra rejseforbuddet og udvide det til at omfatte alle medlemmer af militærjuntaen. Sanktionerne bør håndhæves nøje. Desuden opfordrer jeg Kommissionen og Rådet til at vurdere, hvorfor foranstaltningerne hidtil har været ineffektive, og komme med anbefalinger til, hvordan situationen kan forbedres.

  Morgantini (GUE/NGL). - (IT) Hr. formand, militærstyret i Burma har efterhånden foretaget systematiske krænkelser af menneskerettighederne i alt for mange år - f.eks. burde parlamentet fungere, men det gør det ikke - selv om der utvivlsomt er sket forbedringer på det politiske og sociale område, ligesom der er sket positive fremskridt med hensyn til de individuelle friheder, bl.a. frigivelsen af en fantastisk kvinde, som på en bestemt og værdig måde udøver demokratisk og ikkevoldelig modstand - jeg taler om Aung San Suu Kyi - men som stadig ikke er fri, og som stadig ikke kan bevæge sig frit.

I virkeligheden er situationen i Burma dog stadig præget af undertrykkelse af etniske minoriteter, voldtægt og vold mod kvinder. Fjernelsen af politiske dissidenter og henrettelserne uden rettergang er ikke bragt til ophør. Tortur, fængsling og tvangsarbejde hører til dagens orden. Selv om regeringen dementerer det, tror jeg, at børn fortsat bliver tvunget ind i hæren og desværre også i oprørernes militærstyrker.

Tusinder af mennesker lider, og disse sager har medierne ikke gjort opmærksom på, hvilket heldigvis var tilfældet med de 13 års husarrest, som nobelprismodtageren fik. Tænk f.eks. blot på det tragiske system med børnesoldater. En officer var så fræk at sige, at det er en fordel at rekruttere børn til hæren, fordi de gør det samme arbejde som voksne, men fjendens hær lægger ikke mærke til dem.

Tvangsarbejde er stadig almindelig praksis. Det fremgår af de seneste undersøgelser fra Amnesty International, at ca. 90 % af befolkningen i Shan-staten udsættes for tvangsarbejde. Disse mennesker har ikke noget valg, for hvis ikke de accepterer tvangsarbejdet, kommer de i fængsel. Deres arbejde - som de ikke får nogen løn for - består i at opføre militær infrastruktur, veje, bygninger og militæranlæg og også i at gøre militærtjeneste. De arbejder fra morgen til aften uden pause, og de får ikke noget mad bortset fra en lille portion ristet ris.

Selv om tvangsarbejde er forbudt ifølge Burmas straffelovgivning, har situationen ikke ændret sig, og den har heller ikke ændret sig på trods af Den Internationale Arbejdsorganisations tilstedeværelse. Også den thailandske regerings indsats for nylig var forgæves, eftersom de burmesiske myndigheder gjorde klar modstand og ikke engang gav de politiske modstandere mulighed for at forlade landet for at tale om dets økonomiske problemer. Desuden fortsætter den burmesiske hærs, efterretningstjenesternes, politiets og de andre former for ordensmagts overgreb.

Sådan som andre parlamentsmedlemmer var inde på, mener jeg virkelig, at EU dels burde fortsætte med at gøre sin indflydelse gældende, så forhandlingerne mellem de demokratiske kræfter, de etniske minoriteter og staten bliver genoptaget hurtigst muligt, og dels lægge pres på de burmesiske myndigheder ved at fastholde den nuværende handelspolitik over for Burma og ved om muligt at træffe nogle endnu mere effektive foranstaltninger, ikke mindst for at stoppe det omfattende problem med tvangsarbejde. EU skal ligeledes sørge for at gennemføre ...

(Formanden afbrød taleren)

  Van den Bos (ELDR). - (NL) Generalerne i Burma kæmper til stadighed mod deres egen befolkning. De er fuldstændig ligeglade med resten af verden. Det militære regime slår stadig alle rekorder med hensyn til krænkelser af menneskerettighederne, politiske fanger, tvangsarbejde, børnesoldater, mediecensur, krænkelse af religiøse frihedsrettigheder og vold mod mindretal. Alt, hvad Gud har forbudt, sker i Burma. EU skal udtrykke sig i tydelige vendinger, når det på ny vedtager en fælles holdning. Det er på høje tid, at generalerne ubetinget løslader de 1.200 politiske fanger, som er fængslet og tortureres under elendige omstændigheder. Rådet og Kommissionen skal også udtrykkeligt tage den systematiske voldtægt af kvinder og det seksuelle slaveri op og opfordre til en international undersøgelse heraf. ILO skal have adgang til alle områder, hvor der findes tvangsarbejde. Kommissionen skal stærkt kritisere disse utilfredsstillende tilstande i WTO. Endvidere skal EU kræve af regimet, at der kommer en ende på klimaet med straffrihed. Det gælder for alle, som har gjort sig skyldig i tortur, tvangsarbejde, deportationer eller uretmæssige henrettelser.

Endelig er det meget vigtigt, at de burmesiske flygtninge i Bangladesh ikke tvinges til at vende hjem. Bevægelsesfriheden for Aung San Suu Kyis NLD er ganske vist udvidet noget, men det ligner mere pynt end en betydelig ændring i politikken. EU skal skærpe sanktionerne mod Burma. Der bør også indføres et forbud mod udenlandske investeringer. Europæiske virksomheder, som betjener deres aktionærer ved hjælp af burmesisk blod, skal sættes i gabestokken. Desværre er der stadig medlemsstater, som lader deres egne forretningsmæssige interesser veje tungere end en konsekvent menneskerettighedspolitik. Kun med bred international støtte har den underkuede burmesiske almindelige befolkning en chance for at vippe generalerne af sadlen.

  Fischler, Kommissionen. - (DE) Hr. formand, ærede parlamentsmedlemmer, mine damer og herrer, de ansvarlige arbejdsgrupper i Rådet arbejdet for tiden på en ny fælles EU-holdning vedrørende Burma, fordi den eksisterende udløber den 29. april.

Som parlamentsmedlemmerne er bekendt med, er den fælles holdning blevet skærpet ved flere lejligheder siden 1996. I den forbindelse har Kommissionen og medlemsstaterne især bestræbt sig på at formulere meget målrettede sanktioner, som rammer dem, vi ønsker at ramme, og at undgå en negativ indvirkning på de uskyldige borgere i landet. Det er ligeledes fastslået, at Rådet også fremover vil reagere på passende vis på både positive og negative udviklinger i Burma.

Jeg tror, at Parlamentet vil have forståelse for, at Kommissionen ikke kan foregribe resultaterne af de igangværende forhandlinger. Jeg kan dog forsikre Dem, at hele spektret af mulige aktioner vil blive undersøgt på ny ved enhver forlængelse af den fælles holdning.

Hvad angår den humanitære bistand, har Kommissionen og medlemsstaterne allerede ved forskellige lejligheder bekræftet deres vilje til at yde humanitær bistand til de mest trængende dele af den burmesiske befolkning.

Med hensyn til tvangsarbejde vil jeg gerne bekræfte, at Kommissionen ligeledes støtter FN's resolution om menneskerettighedssituationen i Burma uforbeholdent på samme måde som IAO's indsats for overholdelse af de internationale arbejdsstandarder. Den tydelige holdning til situationen i Burma har ført til, at Den Internationale Arbejdskonference har vedtaget en resolution om Burma, som nu gennemføres.

Hvad angår forslaget om at lade WTO behandle emnet tvangsarbejdere, vil Kommissionen undersøge dette nøjere, og det især under hensyntagen til de forestående diskussioner i IAO's forvaltningsråd i slutningen af måneden og på den kommende Internationale Arbejdskonference til juni. Kommissionen går uforbeholdent ind for et tættere samarbejde mellem WTO og IAO og bifalder, at der allerede finder et vist uformelt samarbejde sted. Kommissionen går også ind for en uafhængig international undersøgelse af anklagen om seksuel vold og andre militære overgreb på civilbefolkningen.

  Formanden. - Tak, hr. kommissær.

Forhandlingen under ét er afsluttet.

Afstemningen finder sted efter forhandlingerne.