Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Torsdag den 13. marts 2003 - Strasbourg

8. Nigeria: Amina Lawal-sagen

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om følgende seks beslutningsforslag:

- B5-0172/2003 af Karamanou, Gröner, Ghilardotti, Prets, Veltroni og Swoboda for PSE-Gruppen om Amina Lawal, der er dømt til døden ved stening for utroskab (Nigeria);

- B5-0175/2003 af Maes, Rod og Lucas for Verts/ALE-Gruppen om menneskerettighedssituationen i Nigeria, især sagen om Amina Lawal;

- B5-0179/2003 af McCartin, Posselt, Sacrédeus og Scallon for PPE-DE-Gruppen om sagen om den nigerianske kvinde Amina Lawal, der er dømt til døden ved stening i Nigeria;

- B5-0182/2003 af Ainardi, Eriksson, Morgantini, Fraisse, Uca og Figueiredo for GUE/NGL-Gruppen om Nigeria og sagen om Amina Lawal;

- B5-0183/2003 af Collins og Muscardini for UEN-Gruppen om sagen om Amina Lawal i Nigeria;

- B5-0184/2003 af Sanders-ten Holte og van den Bos for ELDR-Gruppen om menneskerettighedssituationen i Nigeria, især sagen om Amina Lawal.

  Karamanou (PSE). - (EL) Hr. formand, hr. kommissær, emnet kvinder dømt til døden ved stening i Nigeria, som har forarget den offentlige mening verden over, blev drøftet her i Parlamentet i september sidste år. Det var som et råb i ørkenen, hr. kommissær.

Amina Lawal, den uheldige kvinde, som begik den grufulde forbrydelse at tro, at hun kunne bestemme over sin egen krop, stilles for sharia-appeldomstolen den 25. marts. Ifølge islamisk ret er hun skyldig i landsforræderi. Hvordan kan dette ske i det 21. århundrede og blive ignoreret af myndighederne på denne jord? Det er en skam, at kommissæren ikke lytter. Kan kommissæren forklare, hvordan det kan være, at kvinders grundlæggende friheder og rettigheder overtrædes på en så grov og uciviliseret måde, og at sagen er overladt til kvindeorganisationers lobbyvirksomhed, den offentlige mening og medierne? Hvad har EU's politiske ledelse, det vil sige Kommissionen og Rådet, gjort? Hvilke sanktioner har vi indført mod Nigeria, som vi har økonomiske og handelsmæssige forbindelser til? Hvilket formål tjener klausuler om overholdelse af kvinders menneskerettigheder i Cotonou-aftalen, hr. kommissær, hvis ikke der er sanktioner? Har Nigeria et verdsligt styre, et demokratisk styre eller et teokrati? Har landet en regering, eller styres det af mullaher?

  Formanden. - Fru Karamanou, jeg ved ikke, om kommissær Fischler forstår græsk. Det spørger jeg om, fordi jeg kan se, at han ikke har hovedtelefoner på.

  Karamanou (PSE). - (EL) Hr. formand, jeg er næsten færdig med mit indlæg, og kommissæren har ikke hørt et eneste ord heraf og kan derfor ikke besvare de spørgsmål, som jeg har stillet ham. Mit indlæg omfattede en række spørgsmål til den europæiske ledelse, som ikke har gjort noget overhovedet for at stoppe de forbrydelser, der begås mod kvinder i Nigeria. Nigeria har skrevet under på Cotonou-aftalen, som indeholder klausuler om overholdelse af menneskerettigheder og kvinders rettigheder, og alligevel er det for Kommissionen en sag, der er ude af øje, ude af sind. De politiske ledere har absolut intet gjort, og sagen er overladt til kvindeorganisationerne og medierne, med andre ord til pres fra den globale offentlige mening. Presset er meget stærkt, og det skaber resultater, men i sidste ende bør de europæiske politiske ledere også gøre noget og insistere på, at den nigerianske regering iværksætter de nødvendige foranstaltninger for at beskytte kvinders rettigheder i Nigeria.

Jeg vil gerne spørge Dem, hr. kommissær, hvad Nigeria er, når alt kommer til alt. Er det et demokratisk styre, et verdsligt styre eller et teokrati? Den 25. marts kommer Amina Lawals sag nemlig for sharia-appeldomstolen. Vi er meget bekymrede. Vi har ingen idé om, hvad der sker i Nigeria. For tre år siden fejrede vi demokratiets genindførelse i Nigeria og en demokratisk valgt regering. Alligevel er denne regering fuldstændig ude af stand til at gennemføre forfatningen og lovgivningen i landet. Mullaherne regerer og dømmer kvinder til døden ved stening for angiveligt at have haft sex uden for ægteskabet.

Vi ønsker, at Kommissionen og Rådet straks griber ind. Ledelsen må tage afstand fra disse spørgsmål. Det beder vi Dem om, hr. kommissær.

(Bifald)

  Formanden. - Fru Karamanou, jeg gav Dem en lang taletid. Det gjorde jeg for det første, fordi det efter min mening var forkert af kommissæren ikke at lytte til Dem, da De stillede ham Deres spørgsmål - jeg ved godt, at kommissæren har det skriftlige forlæg, det er blevet udarbejdet, men det er altid korrekt at lytte til spørgeren - og for det andet, fordi det var formanden for Udvalget om Kvinders Rettigheder, der talte.

  Maes (Verts/ALE). - (NL) Hr. formand, hr. kommissær. De har nok allerede forstået, at denne sag ligger os stærkt på sinde, og jeg tilslutter mig derfor også ikke blot fru Karamanous forargelse på grund af de individuelle samtaler på Deres bænk, som De som kommissær ikke altid er ansvarlig for, men jeg tilslutter mig også indholdet. Takket være den internationale aktion kunne vi lade Safya Hoesseini slippe for stening, efter at hun var dømt, selv om hun egentlig var voldtaget. Hun blev imidlertid skånet af proceduremæssige grunde, og det betyder, at faren absolut ikke er drevet over for Amina Lawal, som blev dømt den 19. august ved en appelret, og hvis skyld sandsynligvis kunne blive bekræftet igen den 25. marts. De har altså stadig lidt tid, hr. kommissær.

Hun er dømt i Katsina, en af disse 12 nordlige regioner, hvor sharia-loven er trådt i kraft i de sidste tre år. Dødsstraf, lemlæstelse af kvinder og piskning, og den i den forbindelse fremherskende diskriminering bliver dermed almindeligt anvende metoder. Nigerias forfatning, verdenserklæringen om menneskerettigheder og alle andre konventioner, som Nigeria har undertegnet, bliver dermed med det samme tomme ord.

I Nigeria er der præsidentvalg om et par uger. Urolighederne i forbindelse med indførelsen af sharia-loven har allerede krævet et par tusinde ofre. For nylig blev der dræbt 220 under uroligheder i forbindelse med en skønhedskonkurrence. Økonomisk krise, arbejdsløshed, manglende sikkerhed og en vidt udbredt korruption præger atmosfæren. Risikoen for en borgerkrig i dette kæmpemæssige og tætbefolkede afrikanske land er desværre overordentlig stor. Igen vil vi stemme om et beslutningsforslag. Hr. kommissær, det gjorde vi allerede den 15. februar 2001, den 11. april 2002 og i september 2002, og AVS gjorde det den 21. marts 2001. Vi vil således igen stemme om et beslutningsforslag, men ligesom fru Karamanou opfordrer jeg Dem til virkelig at gøre noget, ikke blot for at redde denne ulykkelige kvindes liv, men også for at skåne dette tætbefolkede afrikanske land for blodige konflikter, som kan kræve i tusindvis af ofre.

(Bifald)

  McCartin (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, jeg læste om sagen sidste år og gjorde det eneste, jeg kunne. Jeg tog den op i min gruppe. Vi drøftede det inden for gruppen og med andre grupper her i Parlamentet og vedtog et beslutningsforslag vedrørende Amina Lawal. I beslutningsforslaget giver vi klart udtryk for, hvad den nigerianske regering efter vores mening skal gøre ifølge sine internationale forpligtelser og bestemmelserne i landets egen forfatning. Den skal anvende sine retmæssige beføjelser til at beskytte Amina Lawal og andre nigerianske kvinder i lignende situationer mod denne grusomme, fornedrende og umenneskelige behandling i henhold til sharia-lovgivningen.

Vi anerkender det nigerianske folks suverænitet og regering, og vi bliver mere og mere bevidste om det globale samfunds eksistens og om, at enhver borger i det globale samfund har krav på vores solidaritet og respekt. Jeg husker, at en afrikansk leder efter Berlinmurens fald beklagede, at EU nu vendte opmærksomheden mod øst som en mand, der lige har fået øje på en pragtfuld kvinde, og at Afrika nu ville blive glemt og ladt i stikken.

Når udvidelsen er gennemført, vil vi have større økonomisk og politisk magt. Så kan vi igen rette vores opmærksomhed mod Afrika, og selv om vi anerkender de afrikanske nationers suverænitet, er vi nødt til at knytte betingelser til vores udviklingsbistand. Vi skal huske denne og lignende sager og må ikke glemme, hvordan forholdene er for alle afrikanske kvinder, der er underlagt sharia-lovgivningen.

Vi prøver ikke at tvinge vores vilje igennem over for nogen suveræn stat, men de skal vide, at der er en pris. Afrika behøver vores hjælp, og den giver vi gerne i rigt mål, men til gengæld skal Afrika behandle sine borgere humant.

  Morgantini (GUE/NGL). - (IT) Hr. formand, der er alt for mange beslutninger, som ikke bliver efterlevet, og undertiden er det også vi parlamentsmedlemmers ansvar, fordi vi tror, at vi kan løse problemerne ved at vedtage beslutninger. Men jeg er kvinde, og nogle af mine medsøstre var kvinder, som på grund af deres mod til at tale og deres ønske om at le eller elske blev udsat for barbarisk tortur og brændt levende i Guds navn af fromme, religiøse kristne med deres grusomme opførsel.

Men religioner, kultur og traditioner ændrer sig. Jeg kommer fra et land, hvor der også i efterkrigstiden eksisterede æresdrab, og hvor voldtægt først blev anerkendt som en forbrydelse mod individet i 1970'erne, da kvindebevægelsen var stærk. I dag bliver vi kvinder stadig diskrimineret i Europa. Vores seksualitet betragtes som en handelsvare, men retten til livet har vi da opnået. De uretfærdigheder og lidelser, som kvinder og hele menneskeheden er udsat for, lader til gengæld til at gå mere ud over vores krop og sjæl i dag. Endnu en gang er der religioner, traditioner og kulturer, hvor man i en Guds navn, som man kalder almægtig og barmhjertig, lemlæster kroppe, idømmer stening, kræver arrangerede ægteskaber og lemlæster uskyldige børns kroppe med infibulation.

Vi må forhindre drabet på Amina Lawal. Hun er en en kvinde, som turde elske, og som er blevet dømt til døden ved stening for at have født et barn uden for ægteskab. Når religion krænker menneskerettighederne - hvad enten det er mænds eller kvinders rettigheder, der er tale om - må vi forhindre, at den kan fungere som lov, også selv om den er sekundær i forhold til den statslige lovgivning. Forbundsrepublikken Nigeria har ratificeret de internationale menneskerettighedskonventioner, og de må ikke kun have en rent formel betydning, men skal også overholdes og gennemføres i praksis.

Nigeria har også vedtaget en forfatning, som sikrer retten til frihed uden tortur og straf. Præsident Obasanjo har ved flere lejligheder givet udtryk for sin modstand mod anvendelsen af dødsstraf på baggrund af sharia-lovgivningen, men han kan ikke blive ved med at følge to forskellige regelsæt. Det er rigtigt, at problemerne er komplekse, men i dag er det utroligt mange kvinders liv, der står på spil - nu er det Amina, og før var det Safiya. Men hvor mange andre kvinder og mænd er fængslet eller bliver anklaget og hængt?

Jeg mener, at EU - og det gælder også os selv - ikke alene bør påtage sig det fulde ansvar for, at Amina ikke dør, men også for, at der sker en egentlig ratificering af de internationale aftaler. Derfor skal vi kræve, at den nigerianske regering gør en indsats for at yde enhver form for assistance, for at forhindre Aminas død, og for at der aldrig mere afsiges en sådan dom.

Efter min mening er det yderst vigtigt, at man ikke bliver ved med at følge to forskellige regelsæt. Vi skal tage udgangspunkt i vores princip om, at det er grundlæggende, at vi også selv overholder menneskerettighederne - her tænker jeg på indvandrerne og mange andre - og derfor skal vi gøre, hvad vi kan, for at der ikke længere er nogen, som bliver slået ihjel.

  Maaten (ELDR). - (NL) Hr. formand, i september sidste år vedtog Parlamentet et beslutningsforslag, hvori vi fordømte Amina Lawals dødsstraf. Siden da har der med rette fra alle sider været et stærkt internationalt pres for at hjælpe Amina Lawal. Hendes tilfælde er naturligvis særligt rystende, nemlig en mor, som har udsigt til dødsstraf.

Sagen om Lawal optræder som et eksempel i Nigeria og uden for. Nigeria har ikke nogen statsreligion, og sådan skal det fortsat være. Gennemførelsen af denne dødsstraf ville være et signal om, at der gælder andre rettigheder for muslimer end for kristne i Nigeria, og det kan ikke være rigtigt. Desuden må der ikke gives indtryk af, at krænkelsen af menneskerettigheder og fuldbyrdelsen af dødsstraffen er i orden. Den nigerianske regering skal sørge for, at den overholder internationale forpligtelser på menneskerettighedsområdet.

Om knap to uger kommer Amina Lawals appelsag om hendes umenneskelige straf for retten. Forhåbentlig vinder hun denne appelsag. I modsat fald vil jeg gerne minde præsident Olusegun Obasanjo om hans egne ord. Under urolighederne omkring Miss World-konkurrencen i januar i år sagde han, og jeg citerer: "I mit land er der ingen, der vil blive stenet".

Min opfordring er simpel, nemlig overhold disse ord. Den nigerianske regering har tilstrækkelige midler til at forhindre en meget tragisk afslutning af denne sag. Vi afventer efter appelsagen den 25. marts i år, hvordan den nigerianske regering handler. Her i Parlamentet betragter vi menneskerettigheder som en hjørnesten for gode forbindelser mellem EU og andre lande. Jeg udtrykker håb om, at Lawal-sagen ikke vil kaste en skygge over forbindelserne mellem Unionen og Nigeria.

Endelig har præsident Obasanjo for et par år siden, endnu inden han blev præsident i landet, taknemmelig modtaget Liberal Internationals frihedspris. Lad ham nu fortsætte med at optræde i overensstemmelse dermed.

FORSÆDE: Catherine LALUMIÈRE
Næstformand

  Tannock (PPE-DE). - (EN) Fru formand, Amina Lawal, en analfabetisk 31-årig nigeriansk kvinde, er dømt til døden for forbrydelsen hor. Hun hævder, at hun blev voldtaget af en ven og derefter fødte et barn. Henrettelsen ved stening, der foregår på den måde, at hun begraves levende til halsen, hvorefter tilskuerne opfordres til at stene hende, blev udskudt til efter barnets fødsel. Nogle påstår, at medlemmer af den lokale sharia-domstol, der dømte hende, selv har haft uægteskabelige forhold, der i nogle tilfælde har båret frugt.

Sharia er for nylig blevet indført i dele af Nigeria som led i en islamiseringsproces. Kristne grupper har kritiseret den nigerianske regerings manglende bekræftelse af, at disse straffe er i modstrid med forfatningen, selv om præsident Obasanjo har udtalt, at han vil begræde det, hvis dommen udføres. Henrettelsen er blevet udskudt til 2004, så hun har tid til at vænne barnet fra.

Nigeria vil efter min mening uden tvivl handle i modstrid med en række internationale traktatforpligtelser, herunder konventionen mod tortur og FN's konvention om civile og politiske rettigheder, som Nigeria har undertegnet. Selv i Iran har der nu ikke været steninger i næsten to år, og den øverste dommer har for nylig erklæret straffen ulovlig.

Dette handler ikke om dødsstraf i sig selv, der ifølge international ret stadig er lovlig i forbindelse med de alvorligste forbrydelser. Det handler om en uforholdsmæssig og urimeligt grusom afstraffelse af en ung mor. Det er heller ikke et kvindesagsspørgsmål. Nigeria må forstå, at landets forhold til den civiliserede verden ikke længere vil være det samme, efter at dommen er udført, og jeg vil for mit eget vedkommende slå til lyd for, at landet ekskluderes af det britiske statssamfund, og at der straks indføres en række udvalgte sanktioner og rejseforbud for Nigerias ledere.

Jeg vil også opfordre Rådets græske formandskab til at indkalde den nigerianske ambassadør og gøre ham opmærksom på, at vi her i Parlamentet tager stærk afstand fra en så urimelig straf.

(Bifald)

  Sauquillo Pérez del Arco (PSE). - (ES) Fru formand, sagerne om stening i staterne i det nordlige Nigeria, som er anlagt i henhold til sharia-lovgivning ved de islamiske domstole, er en åbenbar overtrædelse af menneskerettighederne, som vi må tage kraftig afstand fra, hvilket fru Karamanou i høj grad gjorde her i eftermiddag på Europa-Parlamentets vegne.

For det første fordi vi ikke kan acceptere dødsstraffen, for det andet fordi anvendelsen af sharia-lovgivning rammer forsvarsløse kvinder, der beskyldes for f.eks. utroskab, der ikke kan betragtes som forbrydelser, og for det tredje fordi Amina Lawal ikke har fået nogen retsgarantier under retssagen.

Sagen med Amina Lawal er dramatisk og presserende, og efter adskillige udsættelser er dommen nær, nemlig den 25. marts. Denne sag er dog ikke enkeltstående, da Sarimu Mohamed, Safiya Hussaini, Bariya Ibrahima og Adama Yunusa også er blevet idømt fængselsstraf efter en række internationale kampagner, som skulle forhindre disse steninger. Ingen af mændene i utroskabssagerne er blevet straffet.

Kvinders sårbarhed i henhold til islamisk strafferet, tortur og den nedværdigende behandling er en uacceptabel overtrædelse af menneskerettighederne, og dette bør afspejles i EU's forhold til Nigeria og til andre lande, som anvender shariaen.

Nigeria er et af de lande i verden, der har flest analfabeter. Der foregår rituelle skamferinger, millioner af mennesker er fordrevet af religiøse årsager og i visse stater anvendes islamisk lovgivning, som klart diskriminerer mod en del af befolkningen, og landets regering reagerer overhovedet ikke.

I henhold til traktaten, som tydeligt fastlægger principper for vores forbindelser til tredjelande, skal EU trods den nigerianske olie bruge alle sine diplomatiske beføjelser på at forhindre, at der afsiges dødsstraf mod Amina Lawal og fordømme alle konsekvenserne ved den mulige stening.

Over 1,5 millioner mennesker har protesteret mod de nigerianske myndigheder, og denne folkereaktion har forhindret andre steninger. I øjeblikket drejer det sig dog om at redde Amina Lawal, og i den forbindelse skal sharia-lovgivning ophæves og om nødvendigt nedkæmpes

  Sandbæk (EDD). - Fru formand, stening af kvinder skal stoppes nu. Det er oprørende, at der stadig findes steder i verden, hvor stening af kvinder er en lovlig og accepteret form for dødsstraf. Amina Lawal-sagen gør det igen nødvendigt at tage alle midler i brug for at markere EU's afstandtagen fra sådanne barbariske og inhumane metoder. Nigeria er ikke det eneste land i verden, hvor sådanne grusomheder finder sted. Stening skal naturligvis forbydes i alle verdens lande, men lad Amina Lawals åbenlyst forfærdende tilfælde være en mulighed for at markere en klippefast holdning mod stening af kvinder. I Nigeria må den forskel, der er mellem nationalt og regionalt gældende lov, bringes til ophør. Det er rystende, at der ikke er nogen garanti for, at Amina Lawal nogensinde kommer for en national domstol, selv om den nigerianske forfatning garanterer hende hendes liv og værdighed. Det er vigtigt, at vi her i Europa-Parlamentet bruger vores mulighed for at udtrykke vores afsky og fastholde presset over for det nigerianske samfund. Det er nemlig ikke blot et spørgsmål om den fuldstændigt uacceptable forskelsbehandling af mænd og kvinder, der følger af Sharia-lovgivningen i en række lande, men et spørgsmål om almindelig menneskelighed og anstændighed. Der er fortsat en lang og sej kamp at kæmpe for, at menneskerettigheder både accepteres og efterleves i alle verdens lande.

  Scallon (PPE-DE). - (EN) Fru formand, jeg glæder mig over det fælles beslutningsforslag vedrørende Amina Lawal Kurami. Det er anden gang, vi vedtager en beslutning vedrørende Amina Lawal. Jeg er ikke i tvivl om, at den første beslutning i september 2002 bidrog stærkt til den internationale appel om benådning, der har medvirket til at garantere hendes sikkerhed indtil nu. Jeg blev på daværende tidspunkt bedt om at iværksætte en appel på hendes vegne. Jeg vil gerne takke de tusindvis af mennesker, der har reageret, både i 2002 og på den nye appel i de seneste uger. Jeg vil også gerne takke det europæiske kontor for menneskerettigheder i Nigeria.

At blive dømt til døden ved stening for at få et barn uden for ægteskab er et brud på de internationale menneskerettigheder. Jeg er godt klar over, at denne henrettelse ikke er den nigerianske regerings ønske. Jeg takker i særdeleshed den nigerianske ambassadør i Irland, Hans Excellence Elias Nathan, der offentligt har anmodet om benådning på denne mors vegne.

Vi opfordrer sharia-appelretten i Katsina til at respektere og efterleve de internationale menneskerettighedsaftaler, som Nigeria har undertegnet, og til at sørge for, at sharia-love, der krænker disse rettigheder, ophæves. Den regionale lovgivning skal være i overensstemmelse med den internationale ret, der gælder nationalt i Nigeria. Jeg er klar over, at Amina Lawal hverken har været tilbageholdt eller arresteret, siden hun blev dømt i marts 2002. Det er jeg glad for. Men vi kan levende forestille os, hvilken traumatisk oplevelse det har været for hende at have en dødsdom hængende over hovedet i det forløbne år. Hun har i hvert fald været syg og indlagt til behandling adskillige gange i denne svære tid.

Selv om Amina Lawal havde ret til at appellere dommen til en ikke-religiøs domstol, har hun lidt tilstrækkeligt. Jeg anmoder om benådning og garanti for, at hun ikke bliver henrettet under nogen omstændigheder. Vi må også huske på, at hun ikke er den eneste kvinde i den situation.

Da jeg blev bedt om at iværksætte en appel for Safiya Hussaini for en lignende forseelse, fik jeg oplyst, at mindst fire kvinder afventede samme straf - Amina Lawal var en af dem - og at drenge på 12-16 år ventede på at få amputeret hånden for tyveri. Vi respekterer ganske vist den nationale suverænitet, men der er en bedre vej frem for Nigeria og dets befolkning. Vi opfordrer til en hurtig og permanent reaktion på vores parlamentariske beslutning.

  Gillig (PSE). - (FR) Fru formand, endnu en gang ser Europa-Parlamentet sig nødsaget til og er dybt forpligtet til at påtale den uacceptable situation, en nigeriansk kvinde, Amina Lawal, befinder sig i, da hun er dømt til døden ved stening for at have udøvet sin frihed.

Hvad kan jeg sige, hvad kan jeg tilføje til det, mine kolleger allerede har fremført? Vi kan blot igen og igen påtale den uacceptable situation, som denne kvinde er stillet i, og som vidner om, at den kamp, der føres i forbindelse med den internationale kvindedag, fortsat er nødvendig! Der er tale om en uacceptabel situation, som må få os til endnu en gang at give udtryk for vores grundlæggende modstand mod dødsstraf. Der er tale om en uacceptabel situation, som må få os til at erindre om, at en retsinstans, uanset om den findes i Nigeria eller i en hvilken som helst anden stat i verden, ikke med henvisning til religiøse principper må kunne krænke de principper, der knytter sig til fuld respekt for menneskerettighederne og respekt for menneskers værdighed. Vi finder os ulykkeligvis hensat til den mørke middelalder, som vi også har kendt i vores lande. Der er grund til igen og igen at påtale den uacceptable situation, denne kvinde er sat i, og vi må på ny understrege, at moderne og demokratiske stater efter vores opfattelse bør bygge på et verdsligt styre.

Fru formand, hr. kommissær, vi venter, at den nigerianske regering erklærer, at en regional domstols anvendelse af shariaen er i strid med landets forfatning. Vi erindrer i den forbindelse om, at respekt for menneskerettighederne er et grundlæggende element i de aftaler, der er indgået med tredjelande. Det drejer sig ikke kun om Amina Lawal og hendes situation, og det drejer sig ikke kun om Nigeria. Alle, der verden over oplever, at grundlæggende rettigheder krænkes, forventer, at EU omsætter de gentagne beslutninger, der træffes her i Europa-Parlamentet, til praksis. Og jeg tilslutter mig fuldt ud de spørgsmål, der blev stillet af min kollega, Anna Karamanou. Hvad gør vi reelt, bortset fra at træffe beslutninger, hr. kommissær - og samme spørgsmål må rettes til de ansvarlige i Rådet?

  Sacrédeus (PPE-DE). - (SV) Fru formand, det handler om at redde et uskyldigt menneskes liv og om en fuldstændig urimelig dom. Det handler imidlertid også - og jeg henvender mig hermed direkte til kommissær Fischler - om at gå til kernen i sharia-lovgivningen og om islamiseringen af dele af Centralafrika, hvor dette er en sag blandt mange andre, og hvor vi kan forvente, at dette kommer til at gentage sig den ene gang efter den anden. Det handler om med tydelighed, beslutsomhed, udholdenhed og konsekvens at stille spørgsmål ved, om sharia-lovgivnignen virkelig kan forenes med menneskeretten og med FN's konvention om menneskerettigheder.

Vi er en række parlamentsmedlemmer i Europa-Parlamentet, som har skrevet til Nigerias ambassader i EU og i verden i øvrigt og har bedt dem om at være opmærksomme på denne sag. Vi skal på alle måder påvirke højesteretten i Nigeria. Vi skal også, hvilket nævnes i forslaget, drøfte spørgsmålet om, at alle nigerianere skal kunne nyde de samme rettigheder og den samme beskyttelse i henhold til forfatningen, uanset om de er muslimer, kristne, af en anden tro eller ikke har nogen tro. Vi skal også sætte spørgsmålstegn ved det rimelige i, at en sharia-lovgivning på en så grundlæggende måde strider imod folkeretten og den menneskelige værdighed. Vi skal på alle måder stille følgende spørgsmål: Hvor er de stemmer i Afrika og Europa fra troende muslimer, som siger, at dette er uforeneligt med, hvad der bør være kernen i alle former for religiøs tro, nemlig kærlighed og tolerance?

  Fischler, Kommissionen. - (DE) Fru formand, mine damer og herrer, Kommissionen deler naturligvis Parlamentets bekymring over arten af de straffe, der idømmes i Nordnigeria under anvendelse af sharia-lovgivningen. Kommissionen har i en lang række tilfælde, bl.a. også Amina Lawal-sagen, taget kontakt til den nigerianske regering, og kommissionsformand Prodi har selv henvendt sig direkte til præsident Obasanjo, der ligeledes har udtalt sig mod straffene, og som har påpeget, at alle anklagere har ret til at føre sagen for landets højesteret.

Kommissionen bifalder også udtalelsen fra den nigerianske justisminister, der sidste år erklærede, at det ikke var rigtigt at diskriminere muslimer ved, at de idømmes en anden straf for en og samme handling. I Amina Lawal-sagen er ankesagen, som forskellige medlemmer jo allerede har nævnt i deres indlæg, fastsat til den 25. marts. Amina Lawal har fået retshjælp og vil også få lejlighed til at anke sagen om nødvendigt.

Via vores delegation i Abuja forfølger vi sagen med største opmærksomhed. Vi undgår dog at henvise direkte til sager, der endnu forhandles om, og foretrækker at presse på for, at den nigerianske forbundsregering langt om længe afskaffer dødsstraffen helt.

Sharia-loven er et komplekst og kildent emne i Nigeria. Også forfatningsretligt er situationen meget vanskelig, fordi der er modsætningsforhold mellem statsshariaen og forfatningen samt de internationale forpligtelser, den nigerianske forbundsregering har indgået.

Socialt er landet opdelt i et muslimsk Nord og et kristent Syd, og desuden er emnet i år meget ladet politisk set og højst følsomt, fordi der også skal afholdes valg.

Kommissionen har finansieret en undersøgelse, der har vist, at anvendelsen af sharia-lovgivningen som strafferet problematiseres yderligere ved, at denne strafferet er dårligt forfattet og anvendes inkohærent af dårligt uddannede dommere.

Med hensyn til menneskerettighedsspørgsmålet i Nigeria har EU udarbejdet en fælles holdning, forfattet en demarche fra trojkaen om dødsstraf og afgivet en officiel udtalelse i menneskerettighedskommissionen.

Overholdelsen af principperne i Cotonou-aftalen bliver ligeledes fulgt med største opmærksomhed. Kommissionen er også selv direkte aktiv og undertegnede i juli sidste år et landestrategipapir og et samarbejdsprogram med Nigeria. Heri står menneskerettighederne og en ansvarsbevidst statsledelse opført som nøgleområder. Derudover indeholder det en støtte til civilsamfundet.

Desuden er Nigeria et af hovedlandene i det europæiske initiativ for demokrati og menneskerettigheder, og inden længe vil en række projekter til støtte for regerings- og justitsreformen blive vedtaget. På denne måde håber vi at kunne øve positiv indflydelse på forståelsen for og anvendelsen af de grundlæggende menneskerettigheder hos den nigerianske forbundsregering og hos de enkelte delstater i Forbundsrepublikken Nigeria og vende tingene til det bedre.

(Bifald)

  Formanden. - Tak, hr. kommissær.

Forhandlingen under ét er afsluttet.

Afstemningen finder sted om et øjeblik.