Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 4. juni 2003 - Strasbourg

7. Spørgetid (Rådet)

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er spørgetiden (B5-0097/2003). Vi behandler en række spørgsmål til Rådet.

Jeg giver ordet til hr. Ortuondo, der har en bemærkning til forretningsordenen.

  Ortuondo Larrea (Verts/ALE). - (ES) Hr. formand, jeg vil gerne henvise til artikel 6 og 7 i traktaten om Den Europæiske Union, hvori det er fastsat, at EU bygger på principperne om respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt retsstatsprincippet. Og at Rådet efter forslag fra Parlamentet eller Kommissionen kan fastslå, at en medlemsstat groft og vedvarende overtræder disse principper.

Alt det betyder ud fra et juridisk synspunkt, at en medlemsstats eventuelle overtrædelse af frihedsrettigheder hører under de europæiske institutioners kompetenceområde. Jeg vil derfor stærkt fordømme og protestere imod det antidemokratiske og ulovlige synspunkt, som Pat Cox, formanden for Parlamentet, har givet udtryk for, ved at nægte at inkludere to spørgsmål i dette delmøde, som jeg har stillet vedrørende to mulige overtrædelser af retsstatsprincippet, menneskerettighederne og frihedsrettighederne begået af hr. Aznar og hans spanske regering.

For det første på grund af en tydelig mangel på respekt for magtfordeling i lyset af hans officielle meddelelse til den spanske højesteret om, at denne bør annullere 240 valgkandidaturer, der helt lovligt er opstillet i henhold til almindelig valgret, og for det andet på grund af udarbejdelsen af en lov, der forbyder baskiske fanger at studere og tage eksaminer på det offentlige universitet i Baskerlandet - det eneste universitet, der tilbyder undervisning på det baskiske sprog - og som muligvis er en overtrædelse af retten til sproglig mangfoldighed.

  Formanden. - Hr. Ortuondo, De bedes notere Dem, at De har ret til at komme med en bemærkning til forretningsordenen, som dog efter min opfattelse er noget upassende på grund af de spørgsmål, som De ønsker at rejse under spørgetiden, og jeg må understrege, at formanden, Patrick Cox, har besluttet at følge forretningsordenen, og hvor det i henhold til flere artikler vedrørende spørgetid er klart, at spørgsmål ikke må indeholde redegørelser eller skøn, der i nogle tilfælde er grove for at sige det mildt. Jeg vil give et eksempel, der er mindre dramatisk end det, De har valgt at give i dag. Ligesom med fodbold har vi regler, og vi må overholde disse regler, for ellers resulterer det i en offside. Man kan rejse ethvert spørgsmål, men det skal være i overensstemmelse med vores demokratisk valgte forretningsorden.

De kan svare, hvis De ønsker, men De skal fatte Dem i korthed.

  Ortuondo Larrea (Verts/ALE). - (ES) Hr. formand, jeg kan tilslutte mig Deres bemærkninger til forretningsordenen. Jeg mener, at jeg har overholdt dem til punkt og prikke. Formanden fortæller mig, at dette emne ikke hører under Rådets kompetenceområde, men i henhold til artikel 6 og 7 i traktaten hører emnet under Rådets og Parlamentets kompetenceområde. Derfor rejste jeg spørgsmålet.

Jeg vil også gerne have ført til protokols, at mine spørgsmål ikke indeholdt redegørelser af nogen art. Det drejer sig ganske enkelt om spørgsmål, og det kan man læse i teksten.

  Formanden. - Jeg vil gerne have ført til protokols, at jeg er enig med Patrick Cox, og at jeg mener, at han har handlet i overensstemmelse med Parlamentets regler og forretningsorden.

Spørgsmål nr. 1 af Sarah Ludford (H-0291/03):

Om: Menneskehandel

EU-ministrene i Rådet og stats- og regeringscheferne har igen kraftigt opfordret til handling mod menneskehandel i erklæringen fra Europakonferencen i Athen den 17. april 2003.

Hvorfor har alle medlemsstater ikke ratificeret protokollen om forebyggelse, bekæmpelse og retsforfølgning af menneskehandel, som er knyttet til FN's konvention om bekæmpelse af international organiseret kriminalitet?

Hvorfor har Rådet ikke vedtaget forslaget til direktiv om udstedelse af tidsbegrænset opholdstilladelse til ofre for menneskehandel, imens de samarbejder med anklagemyndigheden om at få de kriminelle bagmænd bag tremmer?

Hvorfor tager det nogle medlemsstater op til et år at svare på anmodninger fra østeuropæiske lande om juridisk bistand i forbindelse med retsforfølgelser?

Hvorfor tilbagesendes ofre øjeblikkeligt uden hjemlandenes og internationale organisationer som IMO's vidende, og hvorfor tilstræbes der ikke en koordineret politik om ledsagede udsendelser?

  Yiannitsis, Rådet. - (EL) Rådet vil gerne minde det ærede medlem om, at bekæmpelse af menneskehandel ikke er udtrykkeligt nævnt i erklæringen fra Det Europæiske Råd den 16. april 2003, selv om det er et meget vigtigt spørgsmål for EU.

Det ærede medlem berører i sit spørgsmål visse punkter, som Rådet har følgende kommentarer til:

I sin erklæring fra Athen den 16. april 2003 gentog Det Europæiske Råd de værdier, hvorpå EU er bygget, og bekræftede sin intention om at forsvare de grundlæggende menneskerettigheder, både inden for og uden for EU. Det Europæiske Råd påtog sig i særdeleshed at bekæmpe alle former for diskrimination, som man kan se af det igangværende arbejde i forbindelse med bekæmpelsen af racisme og fremmedhad og handel med menneskelige organer.

Ratifikationen af den yderligere protokol til FN's konvention om bekæmpelse af international organiseret kriminalitet undertegnet i Palermo i december 2000 er et område, hvor der er national suverænitet for de stater, der tiltræder denne. Rådet opfordrer derfor det ærede medlem til at kontakte de relevante myndigheder direkte.

Forslaget til Rådets direktiv om udstedelse af tidsbegrænset opholdstilladelse til ofre for organiseret ulovlig indvandring eller menneskehandel, der samarbejder med de kompetente myndigheder, har Rådets største prioritet. Undersøgelsen af direktivet er i gang, og arbejdet vil fortsætte i sammenhæng med de forskellige prioriteter, som Det Europæiske Råd har fastsat, og de tilgængelige ressourcer.

Med hensyn til det sidste spørgsmål er Rådet ikke kompetent til at redegøre for de metoder, der anvendes af de nationale myndigheder i medlemsstaterne til at hjemsende personer, der er ofre for menneskehandel.

  Ludford (ELDR). - (EN) Jeg er ked af at sige, at jeg synes, at det var et meget tyndt svar. Jeg beklager, hvis jeg tog fejl med hensyn til indholdet af konferencen den 17. april, men EU-ministre i Rådet har ikke desto mindre ved mange lejligheder opfordret til bekæmpelse af menneskesmugling, menneskehandel og kriminelle bander.

Jeg er skuffet over, at ministeren ikke kunne besvare de fleste af mine spørgsmål og sagde, at det ikke har noget med Rådet at gøre og mere er et anliggende for medlemsstaterne. Jeg ville have troet, at Rådet i henhold til EU-traktatens afsnit VI - politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager - i det mindste kunne koordinere og give et mere fyldestgørende svar.

Grunden til mit spørgsmål er kløften mellem retorik og virkelighed. Det synes at være en lav politimæssig prioritet i de fleste medlemsstater. Problemet er, at disse kvinder både er ofre og ulovlige indvandrere, men de fleste regeringer behandler dem hovedsageligt kun som ulovlige indvandrere. Det forfejler to mål: at give dem beskyttelse og at fange de bander, der udøver menneskehandel. Regeringerne må beslutte, om de virkelig ønsker at fange menneskehandlerne, eller om de kun ønsker overskrifter om, hvor mange ulovlige indvandrere de har udvist. Hvis de ikke træffer de valg, vil de aldrig få pågrebet menneskehandlerne.

  Yiannitsis, Rådet. - (EL) Til trods for at der ikke er tale om et nyt spørgsmål, vil jeg gerne understrege, at alle de bestræbelser, som Rådet og Kommissionen gør for at udarbejde en politik vil bekæmpelse af ulovlig indvandring og organiseret kriminalitet, enten generelt eller specifikt for enkelte lande - jeg henviser til Balkan og andre lande - naturligvis også er affødt af et af de grundlæggende problemer, som det ærede medlem nævner. Derfor er målet med denne politik helt specifikt at bekæmpe disse problemer, som Rådet også erkender som særlig problematiske i Europa i dag, og vi må gøre alt, hvad vi kan, for at bekæmpe dem.

  Moraes (PSE). - (EN) Jeg støtter tanken bag fru Ludfords spørgsmål om, at disse mennesker er både ofre og ulovlige indvandrere. Hun spurgte om en koordineret politik om ledsagede udsendelser. Rådet har kompetence her. Vil rådsformanden bringe idéen om forvaltet migration - der blev nævnt på topmødet i Tampere - op på topmødet i Thessaloniki, det vil sige en mere koordineret og gennemtænkt politik i alle medlemsstaterne, som det fremgik af fru Ludfords spørgsmål?

  Yiannitsis, Rådet. - (EL) Formandskabet har rejst spørgsmålet om behovet for at koordinere EU's politikker om ulovlig indvandring med asylpolitikker og behovet for en integreret politik. Der er truffet én beslutning ad gangen i de seneste måneder som under det tidligere formandskab. Det er et nyt politisk område for EU. Vi støtter det, og vi håber, at spørgsmål om disse problemer vil blive håndteret lige så effektivt af de efterfølgende formandskaber.

  Nogueira Román (Verts/ALE). - (ES) Hr. formand, jeg beder om Deres tålmodighed i det minut, som det tager mig at forklare min position i overensstemmelse med forretningsordenen.

Dagsordenen i dag indeholder et spørgsmål af hr. Sacrédeus - som jeg støtter - om overtrædelse af menneskerettighederne i Cuba. Det er tydeligt, at det ikke hører under Rådets kompetenceområde at træffe foranstaltninger til at befri de politiske fanger i Cuba. Det er helt tydeligt, men spørgsmålet blev antaget. Jeg repræsenterede først et spørgsmål om dødsfaldene blandt demonstranterne forårsaget af de amerikanske tropper i Irak - 13 dødsfald i en irakisk by - og jeg fik at vide, at spørgsmålet indeholdt et skøn. Jeg ændrede spørgsmålet for at fjerne det pågældende skøn og får endnu en gang at vide, at det ikke kan antages, fordi jeg spurgte om, hvorvidt Rådet var bekymret over dødsfaldene, især i lyset af at de amerikanske tropper støttes af EU's medlemsstater.

Jeg kan ikke forstå, hvorfor et spørgsmål om Irak ikke kan antages, når et spørgsmål om Cuba kan - selv om jeg betragter det pågældende spørgsmål som værende legitimt, da det er et universelt spørgsmål. Hr. formand, det forekommer mig, måske fordi det er første gang, at det er sket, at der anvendes censur, når det handler om Irak, og det er uacceptabelt. Jeg kræver et svar, da det tilsyneladende er umuligt at rejse universelle spørgsmål i Parlamentet, der har stor betydning for os alle.

Jeg vil under alle omstændigheder bede Dem om at forklare, hvorfor denne diskrimination forekommer, hr. formand.

  Formanden. - Hr. Nogueira, mødeformanden foretager ikke skøn og deltager ikke i en debat om spørgsmål fra de ærede medlemmer, der er antaget i overensstemmelse med forretningsordenen. Jeg vil derfor ikke sammenligne Deres spørgsmål, som ikke er på dagsordenen, med hr. Sacrédeus' spørgsmål.

Formanden for Parlamentet har truffet en beslutning. De har skrevet til ham, De har udtalt Dem om spørgsmålet på mødet, De har modtaget et svar, og De kan kontakte formanden for Parlamentet, hvis De mener, at det er relevant.

Irak har været drøftet indgående i Parlamentet. De har henvist til emnet, det er drøftet uden censur, der har naturligvis været absolut ytringsfrihed for alle politiske grupper og medlemmer under overværelse af Rådet og Kommissionen, og jeg vil bede Dem om ikke lave en almindelig bemærkning til forretningsordenen om til en problematisk bemærkning til forretningsordenen. De har sagt det, som De mente var nødvendigt, og Deres ord vil blive ført til protokols. Nu skal medlemmerne have lov at stille de planlagte spørgsmål.

Dette er ikke en forhandling om, hvilke spørgsmål der antages, og hvilke der ikke antages. Det er en forhandling om de spørgsmål, der er på dagsordenen. De har 15 sekunder til en afsluttende bemærkning.

  Nogueira Román (Verts/ALE). - (ES) Jeg vil for det første bede Dem om at orientere formanden for Parlamentet om mine kommentarer, og for det andet talte jeg om det andet svar, der er nyt, og som vedrører dette møde. Det drejer sig ikke om det tidligere svar, men om et nyt svar. Det ændrede spørgsmål er afvist for anden gang.

Jeg vil under alle omstændigheder bede Dem om at meddele formanden for Parlamentet mine kommentarer i deres helhed, så han kan handle derefter, jeg ønsker ikke at skabe problemer. Jeg forsvarer blot medlemmernes legitime ret til at drøfte problemer, der påvirker dem og menneskeheden.

  Formanden. - Formanden vil blive orienteret om Deres kommentarer fra den mest troværdige kilde, nemlig protokollen. Jeg vil ikke være sendebud. Han vil i protokollen kunne læse nøjagtigt, hvad De har sagt.

Spørgsmål nr. 2 af Alexandros Alavanos (H-0292/03):

Om: Et net til epidemiologisk overvågning

Beslutning 2119/98/EF⁽¹⁾ af 24 September 1998 har til formål at oprette et net til epidemiologisk overvågning og kontrol med overførbare sygdomme i Fællesskabet. SARS (Severe Acute Respiratory Syndrome - svær akut luftvejssyndrom) breder sig med stor hast, og der er allerede rapporteret tilfælde i EU-lande. Det er også blevet kendt, at der er anmodet om et ekstraordinært møde i Rådet (Sundhedsministrene) med henblik på at koordinere de 15 EU-landes foranstaltninger.

Mener Rådet, at nettet til epidemiologisk overvågning og kontrol med overførbare sygdomme, der er oprettet ved beslutning 2119/98/EF, har reageret tilstrækkelig hurtigt på SARS? Hvilke foranstaltninger er blevet foreslået? Hvilke foranstaltninger agter Rådet at træffe for at få sygdommen under kontrol?

  Yiannitsis, Rådet. - (EL) På det ekstraordinære rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 6. maj 2003 godkendte man efter en grundig gennemgang af situationen vedrørende sars - svær akut luftvejssyndrom - både i og uden for EU, samt de forskellige foranstaltninger til afhjælpning heraf, konklusioner, som bekræftede vigtigheden af en hurtig vurdering af situationen og fremtidige aktioner.

Rådet mener, at nettet til epidemiologisk overvågning af og kontrol med overførbare sygdomme i Fællesskabet har skabt et meget effektivt grundlag for hurtig udveksling af oplysninger inden for EU og koordineret tilbagemelding, hvori tiltrædelseslandene har deltaget fuldt ud.

Rådet mindede om, at anvendelsen af foranstaltninger til beskyttelse af sundheden hører under medlemsstaternes myndigheder og bekræftede fordelene ved effektiv koordination af sådanne foranstaltninger gennem nettet til epidemiologisk overvågning af og kontrol med overførbare sygdomme i Fællesskabet. Rådet kunne også tilslutte sig tiltagene til umiddelbare og fremtidige aktioner, der blev besluttet den 10. april af udvalget for nettet til epidemiologisk overvågning, der kan opsummeres i overensstemmelse med følgende:

- hurtig detektion af alle mistænkte tilfælde af sars gennem tilstrækkelig overvågning

- beskyttelse af de personer, der udsættes for smittefare, gennem effektiv isolation af sars-patienter på hospitaler, herunder foranstaltninger til beskyttelse af plejepersonale

- særlig fokus på luftfart, der har været en vigtig faktor i spredningen af sars, især gennem standardiseret screening af passagerer, der forlader sars-ramte områder, rådgivning til passagerer om bord på flyet og effektiv oplysning ved indrejse fra sars-ramte områder, og

- vigtigheden af at øge forståelsen for sygdommen blandt professionelle og offentligheden og rettidig og nøjagtig rapportering og udveksling af oplysninger med andre lande, især ΕØS-/ΕFTA-lande, tiltrædelses- og kandidatlande og Verdenssundhedsorganisationen. Der skal også indledes samarbejde med andre parter, f.eks. flyselskaber.

Rådet opfordrer indtrængende medlemsstaterne og tiltrædelseslandene til at gennemføre de umiddelbare og fremtidige foranstaltninger, der er truffet af netudvalget, og bidrage aktivt til oprettelsen af en specifik ekspertgruppe vedrørende sars under netudvalget for at udvikle fælles politiske tiltag og rådgivning om sundhedsforanstaltninger i hele Europa.

Rådet understregede behovet for fortsat samarbejde mellem medlemsstaterne, Kommissionen og Verdenssundhedsorganisationen og henstillede til medlemsstaterne om at sikre bl.a.:

- hurtig og effektiv identifikation af alle mistænkte og formodede sars-tilfælde og isolering heraf i hospitaler

- tilstrækkelig beskyttelse af hospitalspersonale, der behandler patienterne

- formidling af vejledning og information til plejepersonale og offentligheden

- ensartede foranstaltninger over hele EU for at formidle information og sporbarhed for internationale rejsende, der ankommer eller er i transit fra de pågældende områder

- rettidig og nøjagtig rapportering og udveksling af oplysninger med Kommissionen, Verdenssundhedsorganisationen, andre lande og parter (f.eks. flyselskaber).

Endelig opfordrer Rådet Kommissionen til

- fortsat at koordinere EU's aktioner på sars-området

- fortsat at fokusere på gennemførelsen af umiddelbare og fremtidige foranstaltninger, især efter rådgivning fra Verdenssundhedsorganisationen

- at overveje at oprette en generel beredskabsplan vedrørende overførbare sygdomme og sundhedstrusler

- at koordinere og oprette netværk for laboratorieekspertise

- at give økonomisk støtte til forskning og udvikling af valideret diagnostisk afprøvning, profylaktisk behandling og vacciner.

På mødet den 2. juni 2003 gennemgik Rådet situationen og udviklingen samt Kommissionens fremskridtsrapport om den seneste udvikling vedrørende sars og udvekslede synspunkter om den nuværende situation. Alle medlemsstaterne godkendte Kommissionens rapport og de initiativer, der er taget eller planlagt på området. Formandskabet understregede vigtigheden af at koordinere udvekslingen af oplysninger på europæisk plan på grund af den grænseoverskridende sars-smitte.

  Alavanos (GUE/NGL). - (EL) Mange tak, hr. formand. Mit spørgsmål blev stillet, inden det blev besluttet at afholde et møde i Rådet (sundhed) i maj, og jeg vil blot sige, at formandens svar var så detaljeret og omfattende, at det ikke er nødvendigt at stille endnu et spørgsmål.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 3 af Bernd Posselt (H-0300/03):

Om: EU - Ukraine

Hvordan vurderer Rådet den aktuelle situation i forholdet mellem EU og Ukraine, og hvilke initiativer har formandskabet taget til intensivering af samarbejdet mellem EU og Sortehavsstaterne?

  Yiannitsis, Rådet. - (EL) EU overvåger nøje udviklingen i Ukraine og anerkender Ukraines bestræbelser i de senere år på at etablere sig som et uafhængigt, demokratisk land med en markedsøkonomi.

Ukraine er en vigtig strategisk partner og vil snart være et naboland i EU. Det går særdeles godt med opnåelsen af Ukraines europæiske mål, men EU understreger, at udviklingen af forholdet mellem EU og Ukraine bl.a. afhænger af det vellykkede resultat af kontinuerlige interne reformer. Den nye koalitionsregering og samarbejdet mellem flertallet og oppositionen i det ukrainske parlament inden for bestemte lovgivningsmæssige sektorer er positive tegn. Regeringen og parlamentet samarbejder om at tilpasse den nationale lovgivning til EU's acquis. Der er dog stadig lang vej. Der er især behov for reformer inden for massemedierne og domstolene. Situationen vedrørende våbeneksport, herunder Kolchuga-radarsystemet, skal stadig afklares.

Ukraines kandidatur til Verdenssundhedsorganisationen er et vigtigt skridt i udviklingen af landet, men Verdenssundhedsorganisationens regler skal overholdes. Der mangler stadig meget inden for disse rammer i relation til politikker og vigtige strukturreformer. Samarbejdet mellem EU og Ukraine er baseret på en partnerskabs- og samarbejdsaftale, hvori der er fastsat et retsgrundlag for samarbejde inden for mange sektorer. Jeg vil specifikt nævne energi, handel og investeringer, retlige og indre anliggender, lovgivningsmæssig imødekommenhed, miljø, transport og regionalt og grænseoverskridende samarbejde.

ΕU vil fortsat yde assistance inden for rammerne af Tacis-programmet baseret på de prioriteter, der er aftalt mellem de to parter. EU har med initiativet "Et bredere Europa" taget et vigtigt skridt til styrkelse af samarbejdet med Ukraine, der vil være et naboland efter udvidelsen. Inden for rammerne af dette initiativ defineres et klart handlingsprogram vedrørende naboskab med Unionen på mellemlang sigt med henblik på fremme af politikker til politisk imødekommenhed og gradvis fælles gennemførelse af sociale og økonomiske strukturer og større politisk, økonomisk og kulturelt momentum på grundlag af fælles værdier. Rådets kompetente tjenestegrene er i færd med at udarbejde specifikke foranstaltninger til gennemførelse af dette initiativ.

EU støtter regionalt samarbejde i og uden for Europa og opfordrer staterne i Sortehavet til at fremme godt naboskab via aftalen om økonomisk samarbejde mellem staterne i Sortehavet. Denne regionale organisation er meget vigtig for gennemførelsen af stabilitetspagten for Sydøsteuropa. Ved at fremme økonomisk samarbejde til forebyggelse af konflikter forsøger organisationen at løse konflikter fredeligt på baggrund af principperne i OSCE. EU noterer sig disse fremskridt med tilfredshed og støtter integrationen af de deltagende stater i den europæiske økonomi.

  Posselt (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, jeg takker for det meget fine svar. Bayern har allerede før Sovjetunionens sammenbrud haft et tæt forhold til Ukraine, og hr. Radwan og jeg har netop promoveret den bayriske udenrigshandel med Ukraine massivt. Men handel og økonomi har brug for nogle faste rammer.

Og derfor vil jeg gerne stille to helt konkrete spørgsmål. For det første: I hvor høj grad skal Tacis-programmet intensiveres og koncentreres om institution building og uddannelsen af nye, unge ledere inden for stat, retsvæsen og administration? For her ligger jo den egentlige grund til, at økonomien ikke fungerer. De retsstatlige rammer fungerer ikke.

Og så det andet konkrete spørgsmål, hr. formand: De kom selv ind på den geostrategiske placering. I den sammenhæng spiller de sydkaukasiske lande naturligvis en vigtig rolle, selv om de ikke umiddelbart kommer til at grænse op til EU. Hvilken rolle mener De, at Sydkaukasus vil spille i samarbejdet mellem EU og Sortehavsstaterne?

  Yiannitsis, Rådet. - (EL) Opbygningen af institutioner er grundlæggende for fremskridt og reformer i disse lande. Jeg håber imidlertid, at det ærede medlem forstår, at opbygningen af institutioner også har at gøre med hvert lands interne bestræbelser på at opfylde behovene for reformer. Et program som Tacis eller ethvert andet program kan højst spille en støttende rolle i denne forbindelse. Jeg kan ikke på stående fod sige, om det vil blive intensiveret fra et økonomisk synspunkt. Jeg forbeholder mig med glæde retten til at svare skriftligt.

Med hensyn til Kaukasus har formandskabet noteret sig den særligt vigtige rolle, som landene i Kaukasus spiller, og behovet for at udvikle samarbejdet med og forholdet til disse lande. Men disse lande har mange problemer, og det er vigtigt at opnå større imødekommenhed i relation til Kaukasus-landene på lang sigt, som det også er planen i henhold til EU's udenrigspolitik. Jeg er sikker på, at de efterfølgende formandskaber vil gøre en indsats på dette område, ligesom vi har gjort under vores eget formandskab, for vi mener, at det er meget vigtigt.

  Sacrédeus (PPE-DE). - (SV) Jeg vil spørge det græske formandskab om, hvordan Rådet ser på, at Ukraine er et farligt land for journalister at arbejde i. Jeg tænker også på, hvad Rådet mener om det faktum, at en halv snes journalisters skæbne, deriblandt den regeringskritiske Georgij Gongadzes skæbne, fortsat er ukendt og ikke efterforsket.

  Yiannitsis, Rådet. - (EL) Som De ved, har vi ingen oplysninger om visse journalisters skæbne i Ukraine. Jeg kan ikke svare generelt på, hvorvidt det er farligt for journalister at arbejde i Ukraine, men det er meget bekymrende, at sådanne hændelser forekommer. Det er et spørgsmål, som også indgik i de officielle meddelelser på den pressekonference, som jeg gav sammen med den højtstående repræsentant, hr. Solana, da han besøgte Ukraine inden for rammerne af samarbejdsforbindelserne under det møde, som vi afholdt på trojka-niveau for et par måneder siden.

  Rübig (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer, hvordan vurderer De egentlig Ukraines bestræbelser i forbindelse med WTO?

  Yiannitsis, Rådet. - (EL) Jeg kan ikke på nuværende tidspunkt vurdere den indsats, som Ukraine har gjort i relation til Verdenshandelsorganisationen. De bedes venligst forelægge Deres spørgsmål for Kommissionen.

  Formanden. - Uden at ville vurdere de spørgsmål, som De stiller, vil jeg bede alle medlemmer om at stille supplerende spørgsmål, der direkte henviser til det stillede spørgsmål, da nogle af spørgsmålene ikke er supplerende, og formanden for Rådet ved, at han ikke er forpligtet til at svare, hvis det ikke drejer sig om et supplerende spørgsmål.

Spørgsmål nr. 4 af Ioannis Marinos (H-0309/03):

Om: Problemer med finansieringen af GALILEO

Ifølge en artikel i avisen Financial Times (28. april 2003) vil det ambitiøse europæiske satellitprogram "GALILEO" blive yderligere forsinket på grund af uenighed om finansieringen. Det nævnes i artiklen, at der den 25. april 2003 blev holdt et møde i ESA (den europæiske rumfartsmyndighed), hvor det ikke var muligt at få frigjort et beløb på 550 millioner € fra ESA til finansiering af dette projekt.

Hvordan vil Rådet overbevise Europas befolkninger og andre om, at EU har den politiske vilje til at gennemføre endnu mere ambitiøse og bekostelige mål, såsom f.eks. EU's fælles forsvarspolitik, når der fortsat er problemer med projekter såsom "GALILEO", der angiveligt er planlagt med henblik på at gøre EU uafhængig af USA's satellitinfrastruktur?

  Yiannitsis, Rådet. - (EL) Rådet lægger særlig vægt på gennemførelsen af Galileo-programmet under optimale forhold. Rådet bifalder aftalen, der blev indgået endeligt mellem medlemsstaterne på et møde i Den Europæiske Rumorganisation, og som også markerer, at organisationens problemer er løst med hensyn til samfinansieringen af Galileo-programmet, hvorved det bliver muligt at fortsætte programmet og dæmpe bekymringerne hos de parter, der fortsat vil foretage vigtige investeringer i den kommende tid, stille arbejdskraft og økonomiske ressourcer til rådighed til undersøgelser, design og programmer på før-udviklingsstadiet. Rådet ønsker endvidere at understrege, at det ikke er bemyndiget til at gribe ind vedrørende beslutninger truffet af en regeringsorganisation som f.eks. Den Europæiske Rumorganisation, selv om hovedparten af de lande, der deltager (13 ud af 15 medlemsstater) også er medlemmer af EU.

  Marinos (PPE-DE). - (EL) Hr. formand, jeg stillede spørgsmålet, inden den aftale, der banede vejen for gennemførelsen af dette meget vigtige program, kom i stand, og det glæder mig, at det skete under det græske formandskab, da jeg er græker, og da jeg også har stor respekt for formanden, der har svaret mig. Da denne forhindring er væk, vil jeg gerne bede det ærede medlem om at fortælle os, hvor stort han regner med, at det investerede beløb vil være i forbindelse med Galileo, om alle medlemsstaterne i EU skal deltage og i hvilket omfang. Jeg vil også gerne vide, hvornår proceduren til fremme af gennemførelsen vil starte, og hvornår han regner med, at man kan begynde at se resultater, som er det vigtigste, og om de kun vil omfatte EU eller hele verden. Jeg vil endvidere gerne bede ham om at fortælle os, om der er taget højde for USA's indvendinger, og om der - som USA hævder - er fare for, at Galileo griber forstyrrende ind i de amerikanske GPS-frekvenser, der rent faktisk prioriterer militærkrav.

  Yiannitsis, Rådet. - (EL) Jeg kan ikke svare på alle spørgsmålene på nuværende tidspunkt. Spørgsmålene skal rettes til Kommissionen. Forskellige vurderinger er drøftet fra tid til anden af uafhængige forskere. Jeg vil anmode det ærede medlem om at henvende sig til Kommissionen. Jeg fremlægger gerne i skriftlig form alle de oplysninger, som Rådet har til rådighed, og som kan bidrage til besvarelsen af det rejste spørgsmål.

  Radwan (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, mit spørgsmål går forhåbentlig videre til Rådet, da medlemsstaterne som hidtil har kompetencer på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område. Jeg vil dog gøre opmærksom på, at Galileo primært er et privat projekt, hvor vi også vil efterspørge private ydelser. Men allerede nu bør vi sørge for, at der med en styrkelse af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i EU også fremover vil være infrastruktur- og informationsydelser til rådighed på europæisk plan, og at disse kan indkøbes. Indtil nu har vi desværre ikke haft infrastrukturen. Vi taler her om en hurtig indsatsgruppe, og for at være i stand til at handle udenrigspolitisk i fremtiden bør og skal vi have mulighed for at benytte Galileo. Derfor bør der stilles en gruppe til disposition, og det vil helt sikkert være noget, som også er i Rådets interesse.

  Yiannitsis, Rådet. - (EL) Jeg er enig i, at Galileo også har en politisk dimension og derfor fremmes af Rådet. Men Galileo-programmet har også en meget stærk kommerciel dimension, og jeg vil gerne pointere, at Rådet alligevel er interesseret i programmets fremskridt og evne til at modstå konkurrenceforhold og økonomiske forhold på markedet på en bæredygtig måde.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 5 af Paulo Casaca (H-0312/03):

Om: Liste over terrororganisationer

Som ansvarlig for afvæbningen af den væbnede iranske modstandsbevægelse, Folkets Mujahedin, har general Odierno (Agence France Press, den 11.5.2003) udtalt, at organisationens samarbejde med de amerikanske styrker og dens tilslutning til demokratiet i Irak ikke indebærer, at dens status i Washington som "terrororganisation" skulle ændres. Han tilføjede, at en organisation, som giver afkald på sine våben til fordel for koalitionen, tydeligvis deltager i samarbejdet, og han var af den opfattelse, at dette burde føre til en revision af synet på, hvorvidt Mujahedin fortsat kan betegnes som en terrororganisation.

Dette er blot endnu en bekræftelse af, at der ikke er noget grundlag for at betragte Folkets Mujahedin som en terrororganisation.

Hvornår vil Rådet fjerne Folkets Mujahedin fra listen over terrororganisationer?

  Yiannitsis, Rådet. - (EL) Jeg kan tilslutte mig artikel 1, stk. 6, i den fælles holdning 2001/931/FUSP om anvendelse af specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme. Navne på personer, grupper og organisationer på listen gennemgås regelmæssigt af Rådet ca. hver sjette måned for at bekræfte, at der er en grund til deres tilstedeværelse på listen.

Under den seneste gennemgang kan jeg oplyse Dem om, at Rådet bekræftede tilstedeværelsen af den iranske organisation Mujahedin-e-Khalq, som også er kendt som Folkets Mujahedin.

  Casaca (PSE). - (PT) Jeg takker dem, hr. formand for Rådet, men De nøjedes med at sige det, som vi alle ved. Det, som De ikke forklarede, og som jeg gerne vil have, at De forklarer nu, er, hvordan det kan lade sig gøre, at en organisation, der aldrig er blevet dømt eller blot anklaget for en terrorhandling eller noget andet inden for EU, kan stå på den liste, når f.eks. Iran, hjemland for en diplomat, der er blevet dømt ved en tysk domstol for en terrorhandling, ikke står på listen, og det omvendt er det land, der tvinger de organisationer, som er imod det, ud i illegalitet og får dem opført på lister over terrorister. Det er det, der er problemet, og det er det, som jeg gerne vil have, at Rådet udtaler sig om og forklarer for Parlamentet og EU's borgere.

  Yiannitsis, Rådet. - (EL) Rådet har på grundlag af en evaluering af alle faktorer vurderet, at organisationen skal være anført på listen. Jeg vil også gerne pointere, at denne evaluering er baseret på oplysninger til medlemsstaterne i overensstemmelse med de gældende procedurer, og at der er truffet en fælles beslutning herom.

  Dupuis (NI). - (FR) Rådets svar er meget interessant, da det er ret svært at forstå de kriterier, som Rådet bruger til at bestemme, hvorvidt en organisation skal betragtes som en terrororganisation. Jeg mener, at reglerne for rimelig behandling af registrerede oplysninger og retfærdig rettergang i det mindste skal give forskellige organisationer mulighed for at gå rettens vej. Parlamentet har ret til at blive informeret om det dossier, som Rådet baserer sine beslutninger på.

Hr. rådsformand, jeg har derfor nogle meget specifikke spørgsmål. Vil Rådet være villig til at fremlægge de dokumenter for Europa-Parlamentet, som specificerer anklagerne imod de grupper, som Rådet betragter som terrorgrupper? Vil Rådet også være villig til at definere de kriterier, det bruger til at afgøre, om der er tale om en terrororganisation? Som alle ved, har Rusland netop anmodet om, at tre tjetjenske grupper anføres på listen over terrororganisationer, selv om to af disse grupper faktisk slet ikke eksisterer. Det er meget interessant.

  Yiannitsis, Rådet. - (EL) Den fælles holdning, som jeg henviser til, tager højde for alle de gældende kriterier til bestemmelse af de navne, organisationer eller personer, der skal med på listen. Jeg vil gerne minde om, at beslutninger om listens indhold træffes af domstolene, der handler uafhængigt af EU-medlemsstater, og som er garanter for korrekt bedømmelse i denne forbindelse, da det naturligvis er et meget følsomt emne.

  Turco (NI). - (IT) Hr. formand, Deres andet svar er bestemt ikke overbevisende. Vi er nemlig udmærket klar over, at der absolut ikke er nogen klare procedurer for medtagelsen på listen over terrororganisationer. Hr. Dupuis bad meget tydeligt om at få at vide, hvilke muligheder der er for at klage over medtagelsen på listen. Sandheden er, at det eneste kriterium for såvel en medtagelse på listen som en sletning fra listen er en politisk vurdering. Derfor er vi nødt til at stille spørgsmålet igen. Vi beder ganske enkelt Rådet om at give sin holdning til kende til denne politiske vurdering og denne nye politiske udvikling. Er denne politiske udvikling så vigtig, at det reelt gør det berettiget at undersøge denne organisation igen?

  Yiannitsis, Rådet. - (EL) Jeg har ikke noget at tilføje til det, jeg har sagt. Der er fastlagt helt klare kriterier og procedurer. Det ansvarlige organ har bestemt indholdet af listen, og derfor har jeg ingen kritikpunkter hertil.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 6 af Lennart Sacrédeus (H-0313/03):

Om: Overtrædelser af menneskerettighederne på Cuba

I marts i år blev 78 oppositionsmedlemmer fængslet på Cuba. I april blev der afholdt summarisk rettergang uden mulighed for et behørigt forsvar eller deltagelse af udenforstående, hvorpå der blev afsagt domme på mellem 15 og 28 år. De fængslede udstår nu deres straf under nærmest umenneskelige forhold i isolationsceller eller sammen med hårdt belastede kriminelle som oftest så langt hjemmefra, at det er umuligt for familiemedlemmer at aflægge besøg. Disse forhold er helt klart en overtrædelse af menneskerettighederne.

Hvad agter Rådet at gøre for at sikre, at de politiske fanger på Cuba løslades? På hvilken måde arbejder man for, at de cubanske fangers situation forbedres, og de flyttes nærmere til deres hjem? Hvad agter man at gøre for at støtte fangerne og deres pårørende? Hvilke konsekvenser får fængslingerne for de fortsatte forhandlinger om Cubas muligheder for at blive optaget i kredsen af AVS-lande?

  Yiannitsis, Rådet. - (EL) Da Rådet svarede på spørgsmål Η-0243/03 under spørgetiden på Parlamentets delmøde i maj, udstedte formandskabet, så snart de nylige anholdelser fandt sted, på vegne af EU officielle meddelelser, som blev fulgt op med intensive demarcher i relation til Havanna. Medlemsstaterne protesterede også stærkt imod anholdelserne og henrettelserne gennem deres bilaterale kontakter til de cubanske myndigheder. Rådet bifalder Europa-Parlamentets beslutning af 10. april om at styrke EU's klare holdning til disse foranstaltninger.

På mødet den 14. april godkendte Rådet følgende konklusioner:

"Rådet fordømmer de cubanske myndigheders handlinger for nylig, især deres henrettelser og storstilede anholdelser af systemkritikere samt de uretfærdige rettergange og vilkårlige og uforholdsmæssigt strenge straffe, der er blevet idømt. Rådet opfordrer til, at alle politiske fanger øjeblikkelig løslades. Den seneste tids udvikling, der markerer en yderligere forringelse af menneskerettighedssituationen på Cuba, vil påvirke EU's forhold til Cuba og mulighederne for et øget samarbejde. Rådet vil nøje overvåge situationen."

EU støttede endvidere resolutionen om menneskerettighedssituationen i Cuba, som blev vedtaget inden for rammerne af det 59. møde i FN's Menneskerettighedskommission. Som en generel kommentar udstedte EU's formand følgende erklæring, hvori EU fordømmer de mange anholdelser, de uretfærdige rettergange og de vilkårlige og uforholdsmæssigt strenge domme, der er afsagt for de mange personer, der fredeligt har givet udtryk for deres politiske, religiøse og sociale holdning og udøvet deres ret til at deltage fuldt og helt i det offentlige liv.

Derfor kræver EU, at disse personer, som EU betragter som samvittighedsfanger, frigives straks, samt at alle politiske fanger frigives. EU er også dybt bekymret over den kontinuerlige undertrykkelse af medlemmer af oppositionen.

EU fordømmer de nylige henrettelser af cubanske borgere, der blev eksekveret efter summarisk rettergang, og beklager, at moratoriet om dødsstraf i landet ikke er opretholdt.

Den seneste udvikling, der markerer en yderligere forringelse af menneskerettighederne i landet, vil påvirke Cubas forhold til EU og udsigterne til øget samarbejde. EU vil nøje overvåge overtrædelser af personlige og politiske rettigheder, der fortsat påvirker EU's forhold til Cuba.

ΕU vil overvåge situationen meget nøje, især med hensyn til den eventuelle udøvelse af retslige forbehold for de 78 dømte personer.

Jeg vil endvidere understrege, at EU fortsat vil gøre en indsats for at få de politiske fanger løsladt hurtigst muligt og sikre, at de i mellemtiden ikke lider eller behandles umenneskeligt.

Med hensyn til Cubas ansøgning om tiltrædelse af Cotonou-aftalen trak det cubanske udenrigsministerium ansøgningen tilbage den 17 maj.

  Sacrédeus (PPE-DE). - (SV) Jeg vil inderligt takke den græske repræsentant fra Rådet for hans engagerede svar og for det udførte arbejde. En meget inderlig tak for det. Det, som Rådet meget tydeligt siger her, er meget vigtigt, nemlig at situationen for menneskerettighederne er blevet forværret, at fangerne og de lange straffe har påvirket vores fremtidige forbindelser til Cuba, og at de 78 fanger nu skal gives ret til at appellere.

Som tillægsspørgmål tænker jeg på, om Det Europæiske Råd konkret kan handle ved at give Sakharov-prismodtageren, den kristelige demokratiske menneskerettighedsaktivist, Oswaldo Payá Sardiñas, en formel invitation til Grækenland og til EU. Derigennem tilskynder man også medlemsstaternes stats- og udenrigsministre til på denne måde at understrege værdien af Sakharov-prisen.

  Yiannitsis, Rådet. - (EL) Jeg har ikke yderligere at tilføje. Jeg har noteret mig det ærede medlems forslag, og vi må se, om det kan lade sig gøre.

  Ribeiro e Castro (UEN). - (PT) Jeg takker dem, hr. formand for Rådet. For en måned siden havde vi lidt af den samme debat, og jeg vil gerne gå lidt videre.

Jeg tror, at der gået endnu en måned, og undertrykkelsen fortsætter i Cuba, forholdene er stadig stort set de samme, hvilket viser, at vi er nødt til at gå længere end fordømmelseserklæringer. De er vigtige nok, men de er ikke tilstrækkelige, og vi har et særligt ansvar, for vi har tildelt Oswaldo Payá Sakharov-prisen for 2002. Nu er tiden kommet til at vise, at Sakharov-prisen ikke er en skolepræmie, ikke er et øjebliks "glamour" som Hollywoods Oscar, men repræsenterer en forpligtelse for EU, gennem Parlamentet, over for demokratiets, menneskerettighedernes og frihedens sag over hele verden. 11 medlemmer, deriblandt mig selv, har sendt et brev til rådsformanden, til den højtstående repræsentant, til kommissionsformanden og til formanden for Parlamentet, for at de skal samordne deres indsats og invitere Oswaldo Payá hertil, og for at Rådet skal udforme en opfordring til alle medlemsstaterne om, at deres ambassadører i Havana gør det samme og inviterer Oswaldo Payá til Europa, til vores hovedstæder, til vores ministre, til vores premierministre, til kommissionsformanden, så han i det internationale rampelys kan fortælle os om den tragedie, der udspiller sig i Cuba. Det er den aktive måde at udtrykke vores solidaritet på, det er den aktive måde at vise, at de priser, som vi tildeler, har en mening.

  Yiannitsis, Rådet. - (EL) Hvem har sendt det? Jeg har ikke modtaget andre oplysninger, derfor kan jeg ikke give Dem et fyldestgørende svar på nuværende tidspunkt.

  Korakas (GUE/NGL). - (EL) Hr. formand, jeg er overrasket over, at det parlamentsmedlem, der har stillet spørgsmålet, støtter de arresterede og dømte personer, for de har påviseligt samarbejdet mod betaling med FN's repræsentant i Havanna imod deres lands interesser, imod det socialistiske Cuba, der er et lysende eksempel for det amerikanske folk, og som trods 40 års kriminel embargo fra USA's side har kunnet opretholde den højeste levestandard og det højeste uddannelsesniveau i hele Central- og Sydamerika. Det er i virkeligheden det, som de amerikanske imperialister ikke kan tilgive Cuba, og de forsøger til enhver tid at vælte landet ved hjælp af alle metoder, herunder mord på Cubas ledere.

Jeg vil gerne spørge rådsformanden, som, efter hvad jeg har hørt, er enig i alt, hvad de tidligere talere har sagt, om følgende: Hvad ville regeringen i hans eget land have gjort, hvis det blev opdaget, at græske borgere havde ønsket at blive rekrutteret og betalt af et fremmed land, der var fjendtligt indstillet over for Grækenland, for at handle imod landets interesser? Måske ville Grækenland have givet dem en medalje? Hvordan står denne aktivitet i forhold til udøvelse af menneskerettigheder? Hvilke kommentarer har han til det forhold, at møderne om sammensværgelse, som blev organiseret af USA's repræsentant i Havanna, også omfattede en græsk diplomat? Hvordan retfærdiggør han EU's tavshed omkring de cubanere, der tilbageholdes i USA, fordi de afslørede planer om at myrde Fidel Castro og andre cubanske ledere, og den manglende udlevering til Cuba af de cubanske flykaprere, der nu færdes frit i USA? Og vi skal forestille at forsøge at bekæmpe terrorisme.

  Yiannitsis, Rådet. - (EL) Hr. formand, først og fremmest er det ikke et spørgsmål, som jeg vil besvare. Jeg vil svare, ikke som formand, men som udenrigsminister i den græske regering. De henviste til en græsk diplomats deltagelse i sammensværgelser og andre aktiviteter. Det er fuldstændig komisk og misvisende, når De allerede ved, at jeg har svaret på et lignende spørgsmål fra et medlem af Deres parti i den græske regering, hvor jeg svarede, at det var tåbeligt, under en reception på en ambassade i Cuba, den amerikanske ambassade, hvor der hver eneste uge holdes receptioner af mange forskellige personer med mange deltagere, for at oversætte ...

(Hr. Korakas afbrød uden mikrofon)

Vær venlig ikke at afbryde ... De fortjener ikke et svar!

  Formanden. - Jeg giver ordet til hr. Korakas, der har en bemærkning til forretningsordenen.

  Korakas (GUE/NGL). - (EL) Hr. formand, hvor vover hr. Yiannitsis at sige, at jeg ikke fortjener et svar. Jeg har stillet meget vigtige spørgsmål. Hans regering er også ansvarlig og bør svare på de spørgsmål, som jeg stiller, med større respekt.

  Formanden. - Hr. Yiannitsis sagde indledningsvis, at De ikke havde stillet ham et spørgsmål, og at han derfor ikke ville svare i sin egenskab af formand for Rådet. Jeg mener, at vi skal følge dagsordenen med sædvanlig ro og orden under dette møde.

Spørgsmål nr. 7 af Claude Moraes (H-0321/03):

Om: Det Europæiske Råds møde i Thessaloniki i juni

Hvorledes ser Rådet på dagsordenen for mødet i juni i Thessaloniki? Vil man drøfte spørgsmålet om EU's grænsepoliti, ressourcer til varetagelse af politimæssige opgaver ved EU's ydre grænser efter udvidelsen, samordning af integrationsspørgsmål i forbindelse med indvandrere samt spørgsmålet vedrørende samordning af en styret økonomisk indvandring?

  Yiannitsis, Rådet. - (EL) Vi henviste detaljeret til dagsordenen for mødet i Thessaloniki under denne morgens forhandling. Da dette vedrører den første version af den kommenterede dagsorden, der også blev forelagt på det nylige møde i Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser), vil jeg dog gerne tilføje, at formandskabet ønsker at begrænse dagsordenen for Det Europæiske Råds møde i Thessaloniki til følgende punkter:

- resultater af EU-konventet om fremtidens Europa og beslutninger om den kommende regeringskonference

- asyl, indvandring og grænser, der alle er forbundet

- udvidelsesspørgsmål

- spørgsmålet om EU's politik på det vestlige Balkan

- Et bredere Europa, Nye naboer

- opfølgning af det Europæiske Råds forårsmøde i 2003 og endelig

- bestemte spørgsmål om eksterne forbindelser og sikkerhed og forsvar.

Disse punkter indgår i forbindelserne mellem EU og USA: Mellemøsten og Irak og henstillinger fra den højtstående repræsentant, hr. Solana, om en samlet strategi på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område sammen med en bredere strategi til løsning af problemet med spredning af masseødelæggelsesvåben. Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) anførte disse hensigtserklæringer på vegne af formandskabet.

Med hensyn til emnerne i anden del af spørgsmålet er det ærede medlem bekendt med, at Det Europæiske Råd skal gennemgå to vigtige rapporter. Den første omhandler den faktiske anvendelse af retningslinjerne fastsat på Det Europæiske Råds møde i Sevilla om foranstaltninger vedrørende ulovlig indvandring, mere fleksibel indførelse af koordineret og integreret forvaltning af EU's ydre grænser, inkorporering af immigrationspolitik i EU's forbindelser med tredjelande og fremskyndelse af formuleringen af en fælles politik om asyl- og indvandringsspørgsmål. Den anden rapport omhandler effektiviteten af de fælles finansieringsressourcer til tilbagesendelse af indvandrere og asylansøgere, der er afvist, forvaltning af ydre grænser, programmer vedrørende asyl og indvandring i tredjelande og anvendelse af princippet om fordeling af byrderne.

Vores mål er at gennemgå disse to rapporter, så Det Europæiske Råd kan fastsætte retningslinjer for yderligere indsats på disse områder. Inden for disse rammer forventes det, at Det Europæiske Råd i overensstemmelse med konklusionerne fra mødet i foråret 2003 endnu en gang vil drøfte spørgsmålet om indvandring, integration af lovlige indvandrere til europæiske samfund samt beskæftigelse.

Endelig vil formandskabet minde om, at dagsordenen for Det Europæiske Råds møde i Thessaloniki vil blive godkendt i overensstemmelse med Rådets forretningsorden på Rådets (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) møde den 16. og 17. juni 2003.

  Moraes (PSE). - (EN) Tak, fordi De besvarede det syvende spørgsmål. Det har været et anstrengende møde. Under forhandlingen i formiddags besvarede De mange af spørgsmålene i Deres glimrende svar. Jeg vil blot bede om Deres personlige syn på en enkelt sag.

Det græske formandskab har efter min mening været særligt godt til at tage positive sider af migration op, f.eks. familiesammenhold og nu integration. Hvad angår integration af indvandrere, som De nævnte i Deres svar, mener De så, at dette spørgsmål hovedsageligt er op til medlemsstaterne, eller ser De en værdifuld samordningssrolle? Vi glemmer ofte, at mange i vores europæiske samfund ønsker at se bedre integrationsmetoder anvendt og ligeledes samordning. Mener De personligt, at dette er noget, der kan samordnes, eller er det hovedsageligt op til medlemsstaterne?

  Yiannitsis, Rådet. - (EL) Spørgsmålet blev stillet på et personligt grundlag. Jeg kan både svare personligt og på vegne af det græske formandskab. Det betyder ikke, at mit svar afspejler holdningen hos de 15 medlemslande. Som De ved, er der lande, der mener, at disse spørgsmål - det vil sige integrationen af indvandrere - er interne spørgsmål. På den anden side skaber den manglende integration af indvandrere, der i ikke mindre end millionvis bor i EU-landene, ofte særdeles intense sociale situationer, som ofte også har alvorlige følger på politisk plan med særdeles uønskede konsekvenser. I betragtning af at den europæiske model - den sociale, politiske og økonomiske model - er kendetegnet ved intern social konvergens, der måske er vanskelig at finde i mange andre lande i verden, og vi følgelig er nødt til at fastholde den som et meget grundlæggende element for både landene og kontinentet, mener jeg personligt, at der i forbindelse med spørgsmålet om integrationen af indvandrere også skal ske en koordinering af politikkerne på fællesskabsplan, da eventuelle alvorlige sociale og politiske spændinger i ét land har stor betydning for de andre lande.

  Rübig (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer, blot en kort bemærkning til mit spørgsmål 3 vedrørende Ukraine: Det er selvfølgelig et emne, der er relevant for EU, da optagelsen af Rusland og Ukraine i WTO naturligvis har tilsvarende konsekvenser. Dette vil sandsynligvis også blive drøftet på rådsmødet i Thessaloniki.

Mit spørgsmål i forbindelse med rådsmødet i Thessaloniki er imidlertid følgende: Rådet har forlangt, at der udarbejdes en virkningsundersøgelse for Basel II - rammebetingelserne for virksomheders kreditværdighed. Det har Kommissionen endnu ikke gjort. De lovede mig under det sidste møde, at De ville tage initiativer i den retning. Hvad er der sket med hensyn til Rådets forespørgsel eller Rådets samarbejde med Kommissionen? Er det planlagt, at denne undersøgelse bliver stillet til rådighed?

  Yiannitsis, Rådet. - (EL) Dette spørgsmål vedrører Kommissionen, og forudsat at Kommissionen forelægger undersøgelsen, vil vi naturligvis se på, hvordan vi kan tage den i betragtning i Thessaloniki.

  Formanden. - Da spørgeren ikke er til stede, bortfalder spørgsmål nr. 8.

Spørgsmål nr. 9 af Richard Howitt (H-0325/03):

Om: Foreslået EU-agentur for udvikling af forsvarsevnen og indkøb

Hvilke drøftelser har allerede fundet sted i Rådet vedrørende oprettelsen af det foreslåede EU-agentur for udvikling af forsvarsevnen og indkøb med henblik på implementeringen af den kvantitative og kvalitative militære kapacitet inden for EU? Påtænker formanden for Rådet at tage yderligere initiativer på dette område?

  Yiannitsis, Rådet. - (EL) Spørgsmålet om at oprette et mellemstatsligt agentur for udvikling og anskaffelse af forsvarskapacitet blev drøftet for nylig inden for rammerne af Det Europæiske Råd og resulterede i udarbejdelsen af punkt 35 i formandskabets konklusioner. Jeg henviser til Det Europæiske Råds møde den 20.-21. marts. Rådet behandlede på baggrund af disse konklusioner dette spørgsmål, som det var tilfældet inden for rammerne af konklusionerne på Rådets møde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 19. maj, hvor Rådet gentog dette punkt og især behovet for at undersøge en eventuel oprettelse af et mellemstatsligt agentur for udvikling og anskaffelse af forsvarskapacitet inden for rammerne af EU. Det relevante arbejde fortsætter. Jeg vil gerne minde Dem om, at vi på det græske formandskabs initiativ og i et brev, som vi sendte til kommissionsformanden i slutningen af sidste år, netop støttede behovet for initativer som disse, der er i tråd med tankegangen i det ærede medlems spørgsmål.

  Howitt (PSE). - (EN) Tak til rådsformanden for det svar og for hans egen regerings støtte på dette område. Det var interessant at se, at man for nylig på mødet om forsvar mellem fire medlemsstater, der var indkaldt af hr. Verhofstadt, støttede idéen om et agentur, netop som det oprindelige forslag, der blev stillet i Le Touquet, blev støttet af min egen premierminister, Tony Blair, og også af Jacques Chirac. Uanset hvilken uenighed der er om perspektiverne for forsvarssamarbejdet i EU, synes dette at være noget, som kunne forene os.

Jeg spekulerer på, om rådsformanden forventer, at der vil ske yderligere fremskridt i denne sag under den resterende del af hans formandskab, og om han kunne forsøge at angive en tidsplan for, hvor store fremskridt vi kan gøre ved at forelægge denne idé?

  Yiannitsis, Rådet. - (EL) Der er gjort bestræbelser på at fremsætte denne idé. Det er vanskeligt at svare på, om det græske formandskab vil kunne gøre fremskridt inden for de sidste tre uger. Vi må huske på, at der på udenrigs- og forsvarsministrenes møde i Rådet (almindelige anliggender) var lejlighed til at undersøge alle disse spørgsmål, og jeg tror, at næste lejlighed kommer senere snarere end før, med andre ord inden for en periode på tre, fire eller fem uger.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 10 af Olivier Dupuis (H-0330/03):

Om: Det iranske styres atomvåbenprogram

I august 2002 afslørede Folkets Mujahedin det iranske styres hemmelige atomvåbenprogram. Både de offentlige myndigheder og uafhængige forskningsorganisationer har bekræftet programmets militære formål. Selv kommissær Patten har nu i sin seneste erklæring måttet indrømme fakta.

Kan Rådet forklare, hvilken rolle de forhandlinger, EU og embedsmænd fra det iranske styre har haft som led i den såkaldte "konstruktive dialog", har spillet i forhold til det iranske atomprogram?

Kan Rådet redegøre for, hvilke foranstaltninger og ændringer i politikken det påtænker for at afværge de katastrofale følger af de nuværende diplomatiske tiltag i forhold til Iran?

  Yiannitsis, Rådet. - (EL) Masseødelæggelsesvåben, især atomvåben og ikkespredningen af disse, skaber bestemt bekymring i EU i forbindelse med Iran. Hr. ElBaradi, generaldirektør for Den Internationale Atomenergiorganisation, ventes at forelægge en rapport for Styrelsesrådet den 16. juni om hans resultater vedrørende Irans atomvåbenprogram. Denne rapport bidrager til en bredere afklaring af situationen med hensyn til eksistensen af et atomvåbenprogram i Iran. Rådet tager denne rapport i betragtning, når det drøfter spørgsmål om Iran på sit næste møde.

Spørgsmålet, der vedrører Kommissionens udtalelser om dette, bør rettes direkte til den institution. På tilsvarende måde er Kommissionen nødt til at forklare, hvad der sker inden for rammerne af den såkaldte "konstruktive dialog om energi" med Iran, da denne dialog føres af Kommissionen på vegne af EU.

Rådet rejser med jævne mellemrum spørgsmålet om masseødelæggelsesvåben og ikkespredningen af disse, især inden for rammerne af den brede dialog mellem EU og Iran. Sidste gang var den 29. april. Rådet opfordrer Iran til at underskrive, ratificere og gennemføre de relevante internationale aftaler fuldt ud, især tillægsprotokollen til garantiaftalerne i IAEO. Disse spørgsmål blev rejst ved en forhandlingsrunde om en handels- og samarbejdsaftale mellem EU og Iran i Teheran den 1.-2. juni. Rådet angav klart over for Iran, at Rådet forventede, at en udbygning af de økonomiske og handelsmæssige forbindelser mellem EU og Iran bør imødegås af en tilsvarende udvikling i alle andre henseender, hvad angår EU's forbindelser med Iran.

Endelig vil jeg gerne tilføje, at EU tillægger opnåelsen af global overensstemmelse med traktaten om ikkespredning af atomvåben og oprettelsen af en kontrollabel atomvåbenfri zone i Mellemøsten stor betydning.

  Dupuis (NI). - (FR) Hr. formand, jeg er enig med Rådet i, at Kommissionen fører den konstruktive dialog om energi. Ikke desto mindre er Kommissionen, ligesom Rådet og Europa-Parlamentet, en del af EU, og det er desuden op til Rådet at fastlægge de brede retningslinjer for udenrigspolitikken.

Vil Rådet derfor anmode Kommissionen om at indstille den konstruktive dialog om energi, hvis den rapport, som Den Internationale Atomenergiorganisation snart forelægger, indeholder negative konklusioner? Det vil jeg gerne vide. Det er ganske vist Kommissionen, der gennemfører beslutninger, men det er hovedsageligt Rådet, der fastlægger de brede retningslinjer.

  Yiannitsis, Rådet. - (EL) Jeg har allerede i mit svar - og det undrer mig, at spørgsmålet bliver stillet på ny - angivet, at Rådet tager den forelagte rapport i betragtning, når det drøfter spørgsmålene om Iran på sit næste møde. Jeg kan ikke på nuværende tidspunkt drøfte hypotetiske spørgsmål om, hvad rapporten indeholder, og hvad Rådet agter at gøre, hvis rapporten indeholder A, B eller X.

  Formanden. - Mine damer og herrer, tiden er næsten gået, men vi vil gerne lige behandle yderligere to spørgsmål om Iran, hvis formanden er indstillet på at blive indtil kl. 19.15, da vi kom sent i gang. Mange tak.

Hr. Casaca har ordet for et tillægsspørgsmål.

  Casaca (PSE). - (PT) Hr. formand for Rådet, jeg vil gerne spørge Dem, om De ikke finder det mærkeligt, at De har indtaget holdninger, der ikke er holdninger, som nogen dommer eller nogen uafhængig instans står bag, men er Rådets rent politiske holdninger, om terrororganisationer, når der ikke står noget om dem nogen steder i pressen, mens der er masser af detaljer om Irans atomprogram i de videnskabelige tidsskrifter, men ikke kun dér, om brug af tungt vand, der alene har til formål at fremstille kernevåben, og Rådet ikke foretager sig noget som helst, men nøjes med at afvente fremtidige rapporter, som den iranske regering selv skal udfærdige.

  Yiannitsis, Rådet. - (EL) Jeg sagde, at der ville komme en rapport fra den mest autoritative internationale organisation. Rådet tager denne rapport i betragtning og vil afgøre, hvad det gør på basis heraf. Jeg vil gerne minde om, at Rådet har sagt, at der ikke sker nogen udvikling med hensyn til de økonomiske og handelsmæssige spørgmål, hvis der ikke sker en udvikling i forbindelse med de spørgsmål, vi drøfter. Der er derfor en reel forbindelse mellem de to.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 11 af Gianfranco Dell'Alba (H-0331/03):

Om: Irans forsøg på at skabe usikkerhed i Mellemøsten

Efter Libanon og Palæstina synes styret i Iran at koncentrere sine bestræbelser om at udnytte den ustabile situation i Irak og indføre et teokratisk diktatur i Irak.

Hvilke planer har Rådet om at forhindre, at det iranske styre skaber større usikkerhed i Mellemøsten?

  Yiannitsis, Rådet. - (EL) Rådet er i høj grad bevidst om, at genoprettelsen af en bæredygtig politisk og økonomisk stabilitet i Irak i høj grad afhænger af et konstruktivt standpunkt i nabolandene. EU opfordrer derfor konstant nabolandene, herunder Iran, til at udvise selvbeherskelse og støtte bestræbelserne på at stabilisere Irak.

Rådet har angivet fredsprocessen i Mellemøsten som et grundlæggende område, hvor det ønsker at opnå store fremskridt via en mere intensiv dialog med Iran. Rådet har også gjort det klart over for Iran, at det forventer, at en udbygning af de økonomiske og handelsmæssige forbindelser mellem EU og Iran imødegås af en tilsvarende udvikling i alle andre henseender, hvad angår EU's forbindelser med Iran.

Både Irak og Mellemøsten blev drøftet i vid udstrækning med den iranske side ved den sidste "brede dialog" mellem EU og Iran i Athen den 29. april. Unionen vil fortsat rejse disse spørgsmål i forbindelse med kontakten med Iran.

  Dell'Alba (NI). - (IT) Hr. formand for Rådet, i dag finder der forhåbentlig en meget vigtig begivenhed sted i Sharm el Sheikh, nemlig en dialog mellem israelere og palæstinensere, som vi håber reelt bliver konstruktiv. Europa er ikke til stede, og alligevel er De stadig tilhænger af en kritisk dialog, hvilket betyder, at man gør forretninger uden at lægge større vægt - eller reel vægt - på spørgsmålet om menneskerettigheder, demokrati og retsstat. I lyset af nyheden om, at Iran tilsyneladende arbejder i denne retning - hvilket jeg var inde på i min udtalelse - og i lyset af protesterne fra dusinvis af parlamentsmedlemmer, som med deres dokument beder om en større indsats for, at Iran demokratiserer sit system, da det ellers bliver nødvendigt at træffe måske ikke militære foranstaltninger, men i det mindste foranstaltninger, der får Iran til at forstå, at en kritisk dialog ikke er den rette måde at tage problemerne op på, kunne jeg godt tænke mig at vide, hvordan Rådet agter at reagere på denne stadig mere indtrængende anmodning fra parlamentsmedlemmernes side?

  Yiannitsis, Rådet. - (EL) Jeg har noteret ønsket om, at Unionen bliver mere fremtrædende i denne forbindelse. Det er et mindre aspekt af det mere overordnede problem, som vi konstant drøfter, og hermed mener jeg, hvordan Unionen kan komme til at veje tungere på det udenrigspolitiske område. Unionen deltog i mødet på Kreta for et par dage siden, på Euro-Middelhavs-konferencen, som israelerne og palæstinenserne og adskillige andre arabiske lande også deltog i. Stemningen under drøftelserne bidrog til, at vi nu kan drøfte den udvikling, der har så stor betydning.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 12 af Maurizio Turco (H-0332/03):

Om: Det iranske styres miltbrandprogram

Det er bevist - af uafhængige forskningsinstitutioner - at den anklage, Folkets Mujahedin i august 2002 fremsatte mod det iranske styres hemmelige program for atomvåben, er fuldstændig korrekt. Derfor godtog de internationale medier naturligvis generelt samme organisations offentlige anklage den 15. maj mod det iranske styres program for fremstilling af miltbrand.

Hvad har Rådet i sinde at stille op over for disse programmer?

  Yiannitsis, Rådet. - (EL) Rådet vil gerne understrege, at masseødelæggelsesvåben og ikkespredningen af disse overordnet set har været et af de områder, hvor EU i årevis har givet udtryk for bekymring i forbindelse med Iran. Unionen opfordrer Iran til at underskrive, ratificere og gennemføre den relevante internationale lovgivning fuldt ud, især, som jeg sagde tidligere, aftalerne med Den Internationale Atomenergiorganisation, da det iranske atomvåbenprogram som nævnt skaber bekymring i det internationale samfund. Unionen opfordrer også Iran til at deltage fuldt ud i det arbejde, der skal føre til den sjette konference for at gennemgå konventionen om biologiske og kemiske våben, der er planlagt til 2006. Jeg vil gerne påpege, at forhandlingerne i Teheran den 1.-2. juni om en handels- og samarbejdsaftale mellem EU og Iran på det helt rigtige tidspunkt gav mulighed for at rejse ovennævnte spørgsmål over for landet.

Hvad angår miltbrand, kender Rådet ikke til et specifikt produktionsprogram hos det iranske styre. Eventuelle tegn på eksistensen af et sådant program vil imidlertid blive taget meget alvorligt og undersøgt grundigt.

  Turco (NI). - (IT) Det er det samme svar, vi får, hver eneste gang vi stiller et spørgsmål om forbindelserne mellem EU og et hvilket som helst diktatorstyre i verden. Der er ikke noget antidemokratisk diktatorstyre i verden, som ikke modtager økonomisk støtte fra EU under påskud af, at det har til formål at indlede en dialog.

Vi kan bare se, hvad der sker i Vietnam, i Laos, i Kina og på Cuba! Deres ord minder mig om det, der blev sagt her i Parlamentet i december 2000 i forbindelse med vedtagelsen af det fælles beslutningsforslag om Afghanistan, hr. formand. Det ville være grinagtigt, hvis vi skulle lytte til det igen i dag. Vores kortsigtede syn på fremtiden - selv om vi allerede på nuværende tidspunkt tydeligt kan se, hvad der sandsynligvis kommer til at ske - og denne indfaldsvinkel for de internationale forbindelser er ikke alene yderst uhensigtsmæssigt, men også bekymrende, og det er et varsel om nogle endnu større ødelæggelser end dem, som vi selv er med til at fremme i dag.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 13 af Marco Cappato (H-0333/03):

Om: Demokrati og menneskerettigheder i Iran

Syv år efter at det iranske styre forsøgte at overbevise iranerne og det internationale samfund om, at det var åbent for forandringer og for demokratisering, er det nu klart - for alle observatører og først og fremmest for det iranske folk - at intet har ændret sig til det bedre, og at der ikke er sket nogen forbedringer i menneskerettighedssituationen eller de demokratiske rettigheder.

Støtter Rådet en internationalt overvåget folkeafstemning om indførelse af et demokratisk styre i Iran?

  Yiannitsis, Rådet. - (EL) Rådet er stadig meget bekymret over overtrædelserne af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder i Iran. Rådet tilstræber at styrke respekten for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt fremme af retsstaten i landet. Det sker bl.a. gennem den brede dialog om menneskerettigheder mellem EU og Iran, der blev indledt i december.

Rådet har gentagne gange gjort det klart, at en udbygning af handelsforbindelserne mellem EU og Iran - der også er formålet med forhandlingerne om en handels- og samarbejdsaftale - bør imødegås af en tilsvarende udvikling i alle andre henseender, hvad angår EU's forbindelser med Iran. Det betyder, at et styrket samarbejde og en øget handel med Iran skal gå hånd i hånd med en markant positiv udvikling på forskellige områder, der giver anledning til bekymring i Unionen, herunder især menneskerettigheder.

  Cappato (NI). - (IT) Hr. formand, det, som vi tager op i dette spørgsmål, er i virkeligheden det mere generelle spørgsmål om Rådets vilje til at stille et klart og konkret forslag om en overgang, som Rådet anser for at være fundamental og absolut nødvendig for demokratiseringsprocessen.

Mit spørgsmål drejer sig om en folkeafstemning om indførelsen af demokrati. Hvis vi ikke ønsker en folkeafstemning, kan vi anvende andre instrumenter. Det vigtigste er, at Rådet opstiller nogle kriterier. Dette er en præcis anmodning. Vi kan ikke nøjes med at opfordre til dialog og gensidig forståelse og sige, at situationen er nødt til at blive bedre. Der skal være nogle faste holdepunkter. Er De modstander af en folkeafstemning? I så fald vil vi gerne vide, hvilket fast holdepunkt Rådet vil opstille, og hvad der efter Deres mening er den mindste fællesnævner og det absolutte minimum. Når De i dag fortæller os, at vores handelsaftaler bliver underlagt en kontrol af de fremskridt, der gøres med hensyn til demokrati og menneskerettigheder, er vores spørgsmål følgende: Hvis der ikke skal afholdes en folkeafstemning, hvilken tærskel, hvilket instrument og hvilket kriterium anser De så for at være det absolutte minimum? I modsat fald kommer vi til at bevæge os i ring hele tiden, og så ender det måske med, at USA til alles forargelse foreslår andre løsninger og andre instrumenter.

  Yiannitsis, Rådet. - (EL) Hr. formand, jeg anser Parlamentets idé om at vedtage en sådan beslutning med forslag om at ændre styret i Iran og en folkeafstemning om indførelse af demokrati for at være særdeles interessant. Rådet vil ud fra et politisk synspunkt tage det i betragtning, før Rådet beslutter, hvad der skal ske.

  Formanden. - Mange tak, hr. Yiannitsis.

Da den tid, der er afsat til spørgetiden, er udløbet, vil spørgsmål nr. 14-21 blive besvaret skriftligt⁽²⁾.

Spørgetiden er afsluttet.

(Mødet udsat kl. 19.15 og genoptaget kl. 21.00)⁽³⁾

FORSÆDE: Catherine LALUMIÈRE
Næstformand

(1) EFT L 268 af 3.10.1998, s. 1.

(2) Se bilag "Spørgetiden".

(3) Se bilag "Spørgetiden".