Fuldstændigt Forhandlingsreferat

Onsdag den 17. december 2003 - Strasbourg

13. Fiskeriaftale EF/Côte d'Ivoire

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning (A5-0459/2003) af Stevenson for Fiskeriudvalget om forslag til Rådets forordning om indgåelse af aftalen i form af brevveksling om forlængelse af protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i aftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Republikken Côte d'Ivoire om fiskeri ud for Côte d'Ivoire, for perioden 1. juli 2003 til 30. juni 2004 (KOM(2003) 556 - C5-0458/2003 - 2003/0219(CNS)).

  Nielson, Kommissionen. - (EN) Hr. formand, jeg vil godt takke det ærede medlem for betænkningen om forlængelse af fiskeriprotokollen mellem EF og Côte d'Ivoire med ét år. Jeg glæder mig over, at De støtter tonen i forslaget, da Kommissionen af politiske og sociale årsager har været nødt til at forlænge protokollen frem for at forny den.

Desværre var det på grund af den vanskelige politiske situation i efteråret 2002 og foråret 2003 ikke muligt at fortsætte forhandlingerne. Protokollen er vigtig for EU's fiskerierhverv, som benytter havnen i Abidjan til at lande fangster fra hele området, ikke blot fra ivorianske vande. Det kommer også Côte d'Ivoire til gode. Protokollen støtter desuden videnskabelig forskning, hvilket er afgørende for et bæredygtigt fiskeri og for opbygning af de nødvendige kompetencer til, at landet selv kan administrere fiskeriet.

Med udgangspunkt i den tidligere protokol har europæiske virksomheder investeret i Côte d'Ivoire. Der er nu tre tunkonservesfabrikker i Abidjan, som forarbejder tun til det europæiske marked. Det giver over 30.000 lokale job. En forlængelse af protokollen med ét år giver fiskemuligheder for 71 tunfiskerfartøjer foruden noget bundfiskeri. De særlige foranstaltninger forbliver uændrede og udgør 71 % af en samlet finansiel modydelse, der også fastholdes på det tidligere niveau, nemlig 957.500 euro.

I betragtning af den høje udnyttelsesgrad for tunfiskeriet på den ene side og ministeriets anvendelse af særlige foranstaltninger til at sikre et bæredygtigt fiskeri på den anden side, mener Kommissionen, at forlængelsen giver begge parter valuta for pengene.

Naturligvis er det ikke helt tilfredsstillende, at denne forlængelse, der har været i kraft siden den 1. juli 2003, først blev forelagt Parlamentet den 23. september. En af grundene til forsinkelsen var, at aftalen om forlængelse ikke blev underskrevet af den ivorianske fiskeriminister før den 16. maj 2003. Jeg skal dog for god ordens skyld tilføje, at sådanne forsinkelser aldrig skyldes den ene part alene. Jeg beklager forsinkelsen. Hvis jeg sad i Parlamentet, ville jeg se på sagen med en vis skepsis.

Jeg ved dog, at De den 24. november modtog en evalueringsrapport, som tager højde for nogle af Deres ønsker vedrørende fremtidige forhandlinger om fornyelse af protokollen. Rapporten omhandler en vurdering af fiskebestanden og anvendelsen af protokollen frem til august 2003.

Vedrørende ændringsforslag 1 og 2 er Kommissionen helt enig i, at Parlamentet skal holdes orienteret om diverse aspekter af gennemførelsen af protokollen. Kommissionen videregiver allerede disse oplysninger i overensstemmelse med de gældende interinstitutionelle aftaler og ikke mindst rammeaftalen mellem Kommissionen og Parlamentet af 5. juli 2000. Derfor finder Kommissionen disse to ændringsforslag overflødige.

Vedrørende ændringsforslag 3 kan aftalen i henhold til dens artikel 13 fornys for tre år ad gangen, medmindre en af parterne opsiger den skriftligt. Den protokol, der udstikker fiskemulighederne og den finansielle modydelse, gælder imidlertid kun i tre år og skal derefter fornys. Hvis ændringsforslaget vedrører fornyelse af protokollen, og ikke af selve aftalen, er det i modstrid med principperne for protokoller til fiskeriaftaler. Eftersom protokollerne er bilag til rammeaftalerne, kræves der ikke noget nyt direktiv for at forhandle om en fornyelse.

Vedrørende ændringsforslag 4 skal vi huske på betydningen af fiskeriaftalen for Côte d'Ivoire - de 30.000 job på EU's konservesfabrikker i Abidjan, og det faktum, at den finansielle modydelse hovedsageligt bruges til videnskabelig forskning, kontrol og overvågning. Det ville derfor være en katastrofe for landet, hvis vi ikke fornyede aftalen. Det ville også skabe et alvorlig problem for EU's fiskere og for dem, der har investeret i Côte d'Ivoire. Hvis vi ikke forlænger aftalen, bliver Côte d'Ivoire isoleret. Det signal ønsker EU ikke at sende til et land, der kæmper for at opnå fred.

  Stevenson (PPE-DE), ordfører. - (EN) Hr. formand, jeg vil gerne takke kommissæren for denne usmagelige præsentation. En af de store glæder ved at være formand for Fiskeriudvalget er at skulle komme her i en sen aftentime for at tale til en tom sal om internationale fiskeriaftaler i fjerntliggende egne. Dette er ingen undtagelse.

Denne aftens forhandling om Côte d'Ivoire skyldes imidlertid ikke de sædvanlige forhold i forbindelse med fiskeriaftaler med tredjelande, men derimod grupperne Verts/ALE- og ELDR, der har udtrykt helt forståelig bekymring over den aktuelle borgerkrig i landet og deres frygt for, at EU-midler, der sendes til en konfliktzone, kan bruges til at hælde benzin på bålet.

Som vi ved, underskrev den vigtigste oprørshær i Côte d'Ivoire, som kalder sig selv the New Forces, efter fransk mægling en fredsaftale med premierminister Seydou Diarra i januar. Desværre smuldrede freden delvis i september, da the New Forces forlod regeringen, idet de beskyldte præsident Laurent Gbagbo for at samle magten hos sig selv og nægte at gennemføre fredsaftalens betingelser. I mellemtiden har præsident Gbagbo annonceret, at han vil befri de oprørskontrollerede områder i den nordlige og vestlige del af landet, hvis the New Forces nægter at lade sig afvæbne. Sådan er den aktuelle situation i Côte d'Ivoire.

Det er på denne noget ugunstige baggrund, at min betænkning om Kommissionens forslag lægger op til en forlængelse af den gældende fiskeriaftale mellem EF og Côte d'Ivoire med et år, selv om det år faktisk - som kommissær Nielson påpegede - begyndte allerede i juli, før Parlamentet overhovedet var blevet hørt i sagen. Kommissæren sagde, at medlemmerne af Parlamentet ville være utilfredse med dette, og det er bestemt også tilfældet. Det er særdeles utilfredsstillende gang på gang at blive præsenteret for et fait accompli fra Kommissionens side. I dette tilfælde forfalder pengene til Côte d'Ivoire den 31. december 2003. Det haster derfor meget med at få afgjort sagen. Det er beklageligt, at Fiskeriudvalget igen er blevet malet op i en krog. Jeg håber imidlertid, at Kommissionen værdsætter vores anstrengelser for at speede processen op, så vi kan opfylde vores forpligtelser rettidigt.

Dette er den sjette protokol i træk mellem EF og Côte d'Ivoire. Vi indgik første gang et fiskerisamarbejde med dem i 1990, og samarbejdet er fortsat i en god ånd siden da. Men som kommissær Nielson også sagde, har den politiske ustabilitet i regionen gjort det umuligt at udnytte nogle af de muligheder for bundfiskeri, vi havde forhandlet os frem til i 2002. Efterhånden som situationen er blevet mere stabil, har fiskeriet imidlertid kunnet genoptages.

Tunfiskeri, som er aftalens andet store område, har aldrig været påvirket af borgerkrigen, og aftalens udnyttelsesgrad har hele tiden ligget på omkring 85 %. Som kommissær Nielson påpegede, er der 71 licenser til rådighed til tunfiskerfartøjer, og som det altid er tilfældet med disse aftaler, går over 70 % af den finansielle modydelse til målrettede foranstaltninger, der skal sikre et bæredygtigt fiskeri og fremme beskyttelsesforanstaltninger og videnskabelig forskning samt kontrol og overvågning. Disse midler overvåges nøje af Kommissionen for at sikre overensstemmelse med protokollen. Hvis vi ikke havde denne aftale, ville vi ikke kunne sikre et bæredygtigt fiskeri. Der ville så være frit slag for enhver, og ulovligt, ureguleret og urapporteret fiskeri ville betyde, at der blev drevet rov på bestandene, og fiskerierhvervet ville bryde sammen.

Det er vigtigt, at de, der er imod en fornyelse af aftalen, forstår konsekvenserne. Kommissær Nielson fremhævede, at der er tre store tunkonservesfabrikker i Abidjan, som finansieres af EU-investeringer. Store dele af tunfangsterne ud for Vestafrika landes i Abidjan, og hvis vi som foreslået af Verts/ALE og ELDR trækker os ud af denne aftale, forsvinder 5.000 direkte job - og op mod 30.000 indirekte job. Det kan få katastrofale sociale konsekvenser for Côte d'Ivoire og medføre en alvorlig destabilisering i landet med yderligere konflikt til følge. Så jeg appellerer til grupperne Verts/ALE og ELDR om at genoverveje deres holdning og trække deres ændringsforslag tilbage. De gør kun en slem situation værre.

  Maat (PPE-DE). - (NL) Hr. formand, jeg har ligesom formanden for Fiskeriudvalget det privilegium at tale sent i aften, og jeg har det særlige privilegium at tale på vegne af min koordinator, hr. Varela Suanzes-Carpegna. Jeg vil gerne tilslutte mig det, formanden for Fiskeriudvalget sagde, også med hensyn til det meget vanskelige emne, der er under behandling. Når man tænker på situationen i disse kystområder med interne uroligheder og krig, må vi se, i hvilket omfang vi, når situationen er blevet forbedret, også vil kunne bruge fiskeripolitikken til at forbedre situationen i selve landet. Hvis de penge, vi investerer i fiskeriaftalerne, bruges fornuftigt, kunne Europa også spille en større rolle i den forbindelse.

På vegne af Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater er jeg skuffet over Den Liberale Gruppes ændringsforslag til denne tekst. Jeg havde gerne set, at de indeholdt en mere social dimension, og jeg støtter alt det, der kan forbedre situationen i de afrikanske lande med hensyn til fiskeriaftaler. Det er dog meget vigtigt, at der gås i dybden med alle aspekter. Endnu en gang er jeg dog enig med formanden for Fiskeriudvalget. Jeg har også bemærket, at formandens ord finder bred tilslutning, og jeg vil anmode Kommissionen om at yde en betydelig indsats til fordel for de afrikanske lande, herunder udarbejde en fornuftig plan for anvendelsen af pengene fra fiskeriaftalerne. Derudover mener vi, det er vigtigt, at også den sociale dimension tages i betragtning. Jeg ser derfor frem til såvel Kommissionens som Parlamentets reaktion.

  Miguélez Ramos (PSE). - (ES) Hr. formand, i dag har vi i Parlamentet vedtaget en resolution om EU's rolle i forbindelse med forebyggelse af konflikter i Afrika, og i særdeleshed gennemførelsen af Linas-Marcoussis-aftalen i Côte d'Ivoire. I beslutningen anmoder Europa-Parlamentet alle konfliktens parter om en nøje gennemførelse af Linas-Marcoussis-aftalen.

EU har et ansvar for at forebygge konflikter, og dets forskellige politikker til fremme af de kommercielle forbindelser mellem Europa og udviklingslandene er en måde at forebygge denne form for konflikter på. De kommercielle og menneskelige forbindelser bringer folk tættere på hinanden, de bidrager til landenes udvikling og til udvikling af de forskellige økonomiske sektorer. Min gruppe støtter derfor fiskeriaftalerne, fordi aftalerne og de kommercielle forbindelser mellem de forskellige folk fremmer freden, og hvad angår fiskeriaftalerne, bidrager de også til udviklingen af fiskerisektoren i udviklingslandene.

Vi støtter derfor hr. Stevensons betænkning, hvor han går ind for en etårig forlængelse af den nuværende protokol med de af Fiskeriudvalget foreslåede ændringer.

Côte d'Ivoire er et land i borgerkrig, som vi bør hjælpe med at opnå fred og økonomisk fremgang. Som socialdemokrater mener vi derfor, at vi sender et positivt signal ved at forlænge fiskeriaftalen.

Krigen er naturligvis ikke noget motiv til at bringe en fiskeriaftale til ophør. Hvis vi gjorde det, ville det være helt absurd, for så ville vi også straffe landet, der lider, og med baggrund i samme logik skulle vi også suspendere importen af landets produkter som f.eks. kaffe, kakao eller palmeolie samt suspendere den olieimport, der så småt er ved at komme i gang, og vi skulle ikke købe landets diamanter, mangan, jern, kobolt, bauxit eller kobber.

Hvorfor er der denne iver efter at bringe de kommercielle fiskeriaftaler, som forbinder EU med udviklingslandene til ophør, samtidig med at vi fremmer eksporten fra disse lande af f.eks. landbrugsprodukter, men også af mineraler, olie eller gas? Til trods for krigen har gennemførelsen af de kvoter, der er tildelt i aftalen, f.eks. af tunfisk, været god, og fangsterne af demersale fiskearter er forbedret.

I Den Socialdemokratiske Gruppe synes vi, at denne aftale er meget interessant for havnen i Abidjan, som er den vigtigste base for tunfiskeriet i Vestafrika, hvor fangsterne er den vigtigste råvare i den meget udbredte lokale forarbejdningsindustri, der er helt central for udviklingen i Côte d'Ivoire.

Jeg synes netop, at det er en god aftale, der viser, hvordan fiskeriaftaler, selv i forbindelse med et land, der har alvorlige vanskeligheder, kan fungere godt for begge parter, det vil sige EU og det udviklingsland, der underskriver den sammen med os.

  McKenna (Verts/ALE). - (EN) Hr. formand, det har været interessant at følge, hvordan sprogbrugen har ændret sig hos parlamentsmedlemmerne og kommissærerne, siden jeg første gang tog dette emne op. Kommissionen kom til Fiskeriudvalget og sagde: "Vi har ikke mulighed for at forhandle en ny aftale, så vi må bare forlænge den med et år". Medlemmerne gav udtryk for, at målet var, at EU-fartøjer skulle kunne blive ved med at fiske til trods for konflikten.

Nu forsøger De at give indtryk af, at det på en eller anden måde handler om at hjælpe folk i Côte d'Ivoire. I virkeligheden handler det om at hjælpe os selv. Vi taler om et land, hvor der reelt er borgerkrig. Det er umuligt for regeringen at sikre kontrol og overvågning - faktisk blev disse aspekter ikke engang varetaget på tilfredsstillende vis i fredstid.

Nu kan EU-flåderne så gøre, hvad de vil - uden nogen som helst overvågning. Kommissionen har lovet en ny tilgang til aftaler med tredjelande, men dette varsler ikke godt. Kommissionen har selv været inde på, at Côte d'Ivoire har alvorlige problemer med at kontrollere og overvåge sine farvande. Dette omtales som en stor hindring.

Kommissionen har også bemærket, at vi faktisk ikke har modtaget nogen information om fangsterne for langlinefartøjer med flydeline og frysetrawlere. Desuden har Kommissionen sagt, at det under de gældende vilkår for aftalerne med tredjelande, herunder den med Côte d'Ivoire, er umuligt at vide, om de penge, der er beregnet til såkaldte målrettede foranstaltninger såsom kontrol og håndhævelse, faktisk bruges på den rigtige måde.

Vi har sagt, at pengene skal allokeres til et separat budget. Hvad tunkonservesfabrikkerne angår, så skal vi lige huske på, hvor profitten havner. Det her er det rene hykleri. Det ser ud til, at EU's holdning er at lade vores flåder fortsætte uforstyrret, til trods for at der er en konflikt i landet.

Dette er den værste fiskeriaftale nogensinde. Kommissionen må leve op til sine forpligtelser og sit løfte om at anlægge en ny holdning til fiskeriaftaler, hvor det er tredjelandet, der tages hensyn til, ikke EU's overkapacitet.

  Nielson, Kommissionen. - (EN) Hr. formand, jeg er uenig i, at det er den værste fiskeriaftale, vi har haft. Der er desværre mange fiskeriaftaler, der er værre end denne. Vi er i færd med at forny og modernisere disse aftaler, så de bliver mere relevante, og der kommer større fokus på social udvikling. Den gamle generation af fiskeriaftaler er bestemt ikke noget at råbe hurra for, og det er derfor særdeles vigtigt, at vi gør noget ved dem. Det sker land for land.

Den aktuelle konflikt i Côte d'Ivoire er ikke nogen god begrundelse for at bringe denne aftale til ophør. Vi skal passe på med at lade der gå politik i sagen ved at bruge aftalen til at lægge pres på regeringen for at opnå fred og forsoning. Det er meget svært at lægge pres på oppositionen på denne måde.

Hvad angår overvågning og styring af de maritime ressourcer, så er konflikten sådan set ikke foregået til søs, så jeg mener, det er kunstigt at kæde problemerne i landet sammen med videreførelsen af aftalen. Vi forsøger at hjælpe Côte d'Ivoire, og samtidig lægger vi pres på alle parter for at finde frem til et kompromis.

Hvis vi lader der gå politik i tingene, sender vi et forkert signal til sagens parter. Jeg opfordrer derfor Parlamentet til ikke at gøre det. Fru McKenna fremsatte imidlertid nogle meget relevante punkter. Der er bestræbelser i gang for at øge fokus på udvikling i forbindelse med fiskeriaftalerne.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen kl. 11.30.

(Mødet hævet kl. 23.40)⁽¹⁾

(1) Dagsorden for næste møde: se protokollen.